Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 173
Offentligt
1749337_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. april 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til L 173 efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7 til L 173:
Vil ministeren redegøre for den procedure, der anvendes i dag ved anmodninger
fra FE og PET om adgang til udlændingemyndighedernes systemer? Hvordan af-
grænser PET og FE deres anmodninger om adgang til information? Er der tale om
en generel anmodning eller på personer, perioder eller lande?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet udtalelser fra Forsvarsministeriet og Justitsministeriet.
Forsvarsministeriet har oplyst følgende:
”Udlændingemyndighederne kan i medfør af udlændingelovens § 45
a, stk. 1, uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en
sag efter udlændingeloven til efterretningstjenesterne, i det omfang
videregivelsen kan have betydning for efterretningstjenesternes va-
retagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.
Udlændingemyndighederne skal i dag videregive oplysninger efter
udlændingelovens § 45 a, stk. 1, til PET og FE af egen drift på bag-
grund af objektive kriterier fastsat af efterretningstjenesterne vedrø-
rende eksempelvis de pågældende udlændinges alder, nationalitet og
tilhørsforhold til bestemte organisationer. Kriterierne vurderes og ju-
steres løbende efter drøftelse med udlændingemyndighederne. Kri-
terierne er klassificerede.
Udlændingemyndighederne skal endvidere i de sager, hvor de fore-
liggende oplysninger tyder på, at sagen i øvrigt kan have en efterret-
nings- eller sikkerhedsmæssig interesse, videregive oplysninger til
PET og FE.
27. april 2017
Udlændingeafdeling
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 6344
225838
Side
1/2
L 173 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om den procedure, der anvendes i dag ved anmodninger fra FE og PET om adgang til udlændingemyndighedernes systemer m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingemyndighederne skal endelig videregive oplysninger fra
udlændingesager til PET og FE på baggrund af konkrete anmodninger
herom.
For FE’s vedkommende kan det oplyses, at FE ikke i dag har elektro-
nisk adgang til udlændingemyndighedernes systemer og registre.
Med lovforslaget vil FE uden udlændingens samtykke elektronisk
kunne indhente oplysninger om en udlænding fra udlændingemyn-
dighedernes registre og systemer, i det omfang indhentelsen kan ha-
ve betydning for FE’s varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver. Der
er således efter det foreslåede tale om en direkte, elektronisk adgang
til de oplysninger, som FE allerede i dag har mulighed for at få fra ud-
lændingemyndighederne.”
Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhen-
tet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har op-
lyst følgende:
»1. Udlændingemyndighederne videregiver oplysninger til PET på
baggrund af nærmere fastsatte kriterier, således som det er beskre-
vet i lovforslagets pkt. 2.1.1.1.1 og 2.1.1.1.2. Kriterierne, der er klassi-
ficerede, vurderes og justeres løbende efter drøftelse med udlændin-
gemyndighederne.
PET kan endvidere anmode om at modtage oplysninger i konkrete
sager, som ikke er omfattet af de pågældende kriterier. PET anmoder
hovedsageligt om oplysninger om konkrete personer, men en an-
modning kan også vedrøre en nærmere afgrænset personkreds.
2. PET har som beskrevet i lovforslagets pkt. 2.1.1.2.4 begrænset
elektronisk adgang til oplysninger om udlændinge i udlændingemyn-
dighedernes registre og systemer via Udlændingeinformationsporta-
len (UIP).
PET er endvidere givet adgang til søgning i visuminformationssyste-
met (VIS) efter reglerne i Rådets afgørelse nr. 2008/533/RIA af 23. ju-
ni 2008.
PET’s søgninger i de ovennævnte systemer er hovedsageligt relateret
til konkrete personer.«”
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2