L 196 Forslag til lov om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil og lov om Danske Spil A/S.

(Liberalisering af onlinebingo, heste- og hundevæddemål og væddemål på kapflyvning med brevduer samt indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 26-04-2017
1. behandlet / henvist til udvalg 04-05-2017
Betænkning afgivet 18-05-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 23-05-2017
3. behandlet, vedtaget 02-06-2017
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har i januar 2017 indgået aftale om ændring af spillovgivningen vedrørende en liberalisering af en række mindre monopolspil og indførelse af en ny støtteordning til hestevæddeløbssporten i form af et særligt bidrag.

Dette lovforslag implementerer følgende elementer fra aftalen om ændring af spillovgivningen fra januar 2017:

– En liberalisering af onlinebingo med det formål at kanalisere spillerne fra det uregulerede marked ind i et dansk reguleret marked med dertil hørende dansk beskyttelse af spillerne.
– En liberalisering af hestevæddemål, bl.a. med det formål at øge interessen for hestevæddeløb.
– Indførelse af et særligt bidrag til hestevæddeløbssporten på 8 pct. af omsætningen på danske hestevæddemål.
– En liberalisering af hundevæddemål og væddemål på kapflyvning med brevduer, bl.a. med det formål at øge interessen for sporten.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 94 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0.