L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om talepapir fra samrådet d. 30/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 204
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samråd i forbindelse med lovforslag

om ro og orden på indkvarteringsste-

der for uledsagede mindreårige ud-

lændinge mv.

Hvornår:

30. maj 2017, kl. 07.00

DET TALTE ORD GÆLDER

Tekst:

Spørgsmål H:

"Finder ministeren, at det er hensigtsmæssigt at indføre

parallelle regler i udlændingeloven, som ikke giver den

samme beskyttelse for barnet, som gælder efter reglerne i

serviceloven?"

Udlændinge- og

Integrationsudvalget 27. maj 2017

Humanitært ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Katrine Busch

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 55

[email protected]

2016 - 12986

244091

Spørgsmål I:

"Kommunerne har på det udsatte børne- og ungeområde

de sidste mange år skullet forholde sig til en række nye

regler, herunder nye regler i forbindelse med vedtagel-

sen af Barnets Reform og Overgrebspakken. Vil ministe-

ren svare på, om det er hensigtsmæssigt for kommuner-

ne, at skulle jonglere mellem to forskellige regelsæt om

tvangsanbringelse, der i udgangspunktet er enslydende?"

Spørgsmål J:

"Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke sker sagsbe-

handlingsfejl, når et uledsaget mindreårigt flygtninge-

barn skal tvangsanbringes uden for indkvarteringsstedet

efter reglerne i udlændingeloven?"

Side

1/11

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om talepapir fra samrådet d. 30/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Spørgsmål N:

"Ministeren bedes redegøre for, om ministeren ud fra et

børnefagligt perspektiv kan begrunde og forsvare nød-

vendigheden af at behandle og beskytte børn, der ikke

kan bo sammen med deres forældre, forskelligt, baseret

på deres opholdsstatus?"

[Indledning]

Tak for ordet.

Og tak til børne- og socialministeren for redegørelsen af

reglerne i serviceloven. Det er komplicerede regler, og

jeg tror, det var gavnligt for os alle at få dem forklaret

lidt nærmere.

Jeg vil nu vende mig mod de samrådsspørgsmål, som

vedrører udlændingeloven.

[Samrådsspørgsmål H

–

Parallel regulering]

I spørgsmål H bliver jeg spurgt til, om jeg synes, det er

hensigtsmæssigt at indføre parallelle regler i udlændinge-

loven, som ikke giver den samme beskyttelse for barnet,

som gælder efter reglerne i serviceloven?

Side

2/11

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om talepapir fra samrådet d. 30/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Jeg har bedt om at få spørgsmålet omstillet til mig, fordi

det vedrører mit lovforslag.

Men når det er sagt, så synes jeg sådan set, at jeg allerede

har svaret flere gange på det her spørgsmål. Både under

samrådet i sidste uge og efterfølgende i de skriftlige

spørgsmål.

Jeg gentager gerne mit svar en gang til, men det bliver

selve svaret altså ikke anderledes af!

Anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på

processuelt eller ulovligt ophold er en meget indgribende

foranstaltning.

Som børne- og socialministeren har redegjort for, så har

udlændinge på processuelt ophold lovligt ophold i ser-

vicelovens forstand. Det vil sige, at de er omfattet af reg-

lerne i serviceloven.

De uledsagede mindreårige udlændinge med ulovligt op-

hold er derimod ikke omfattet af serviceloven. Det vil

sige, at de kun kan anbringes på ulovbestemt grundlag

Side

3/11

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om talepapir fra samrådet d. 30/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

efter principperne i serviceloven og kun i helt særlige til-

fælde.

Som jeg har nævnt flere gange tidligere, så er reglerne i

serviceloven som udgangspunkt ikke fastsat med henblik

på tvangsmæssig anbringelse af mindreårige udlændinge,

der opholder sig på et indkvarteringssted, og som befin-

der sig her i landet uden deres forældre.

Dertil kommer, at det kan være vanskeligt for myndighe-

derne at anvende reglerne, idet der skal sondres mellem

en direkte anvendelse af reglerne, når der er tale om

uledsagede mindreårige udlændinge med processuelt op-

hold, og en anvendelse af principperne i serviceloven,

når der er tale om uledsagede mindreårige udlændinge

med ulovligt ophold.

Det er efter min opfattelse en uklar retsstilling. Min tan-

ke med lovforslaget har derfor været at sikre en samlet

og klar regulering af muligheden for anbringelse af de

uledsagede mindreårige udlændinge, der er omfattet af

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt.

Side

4/11

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om talepapir fra samrådet d. 30/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Jeg har selvfølgelig overvejet, om man kunne nøjes med

kun at regulere anbringelse af uledsagede mindreårige på

ulovligt ophold i udlændingeloven.

Det er dog vores vurdering, at der har været behov for at

tilpasse reglerne i serviceloven til den særlige situation,

som uledsagede mindreårige udlændinge befinder sig i.

Og jeg mener ikke, at det giver mening at lave en løs-

ning, hvor vi kun tilpasser reglerne til dem, der er her

ulovligt, men ikke tilpasser reglerne til dem, der er her på

processuelt ophold. Det er jo den samme tilpasning af

reglerne, der er behov for i forhold til begge grupper.

Jeg har allerede på samrådet i sidste uge redegjort indgå-

ende for, hvorfor det er, at vi ikke bare kan lade service-

lovens regler finde anvendelse, så det vil jeg ikke genta-

ge her.

Derfor har jeg foreslået, at anbringelse af uledsagede

mindreårige udlændinge med processuelt og ulovligt op-

hold fremover sker efter udlændingelovens regler.

Side

5/11

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om talepapir fra samrådet d. 30/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Dermed skabes et klart og samlet lovgrundlag i forhold

til anbringelse af denne gruppe. Jeg mener, det er en

styrkelse af retssikkerheden, at anbringelse fremadrettet

vil ske efter klare regler, som er tilpasset den særlige si-

tuation, som denne gruppe børn og unge befinder sig i.

Jeg vil blot understrege, at vi sådan set har foreslået reg-

ler, som så vidt muligt svarer til reglerne i serviceloven.

Der er således ikke en videre adgang til at anbringe uled-

sagede mindreårige udlændinge efter udlændingeloven.

Det er de samme betingelser, der skal være opfyldt, for at

der kan ske anbringelse. Men der har som nævnt været

behov for at tilpasse fremgangsmåden.

Der er således kort sagt ikke tale om en ringere beskyt-

telse, men om en tilpasning af reglerne til den gruppe af

udlændinge, som er omfattet af lovforslaget.

[Samrådsspørgsmål I og J

–

kommunernes anvendel-

se af to forskellige regelsæt om tvangsanbringelse, der

i udgangspunktet er enslydende]

Jeg vil nu gå over til at besvare samrådsspørgsmål I, hvor

der spørges til, om jeg synes, det er hensigtsmæssigt, at

kommunerne skal jonglere mellem to forskellige regel-

Side

6/11

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om talepapir fra samrådet d. 30/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

sæt om tvangsanbringelser, og samrådsspørgsmål J, hvor

jeg bliver spurgt om, hvordan jeg vil sikre, at der ikke

sker sagsbehandlingsfejl, når uledsagede mindreårige ud-

lændinge skal anbringes efter udlændingelovens regler.

Det første spørgsmål har jeg sådan set allerede svaret på i

forbindelse med samrådet i sidste uge og i de skriftlige

spørgsmål. Jeg vil derfor besvare de to spørgsmål samlet.

Jeg har ikke et ønske om at gøre livet surt for kommu-

nerne, men jeg har et ønske om at vedtage regler, som

passer til deres målgruppe.

Som jeg allerede har nævnt mange gange, så er anbrin-

gelse af uledsagede mindreårige udlændinge på en lukket

døgninstitution efter min opfattelse en meget indgribende

foranstaltning. Derfor er det afgørende for mig, at vi får

klare og præcise regler på området. Det mener jeg mest

hensigtsmæssigt bør ske i udlændingeloven, da det jo er

udlændinge, som er omfattet af Udlændingestyrelsens

forsørgelsespligt.

Side

7/11

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om talepapir fra samrådet d. 30/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Og som jeg har redegjort for adskillige gange nu, så kan

den løsning, som KL

–

og jeg må forstå også spørgerne

–

ønsker, ikke lade sig gøre.

Servicelovens regler tager ikke højde for den særlige si-

tuation, som uledsagede mindreårige udlændinge befin-

der sig i. Derfor mener jeg ikke, at det vil være lovtek-

nisk forsvarligt at lade begge grupper være direkte om-

fattet af serviceloven eller lade serviceloven finde an-

vendelse via en henvisning i udlængeloven.

Det er baggrunden for, at vi har foreslået et nyt regelsæt.

Havde det været nemmest for alle parter, hvis det ikke

havde været nødvendigt? Ja helt sikkert, men jeg synes,

det ville have været uforsvarligt af mig at fremsætte så-

dant et lovforslag. Det ville have ført til en meget uklar

lovgivning, som efter min mening ville have været svært

at anvende i praksis for kommunerne.

Kommunerne har mange dygtige medarbejdere ansat, og

ligesom børne- og socialministeren har jeg fuld tiltro til,

at kommunerne fremadrettet vil kunne finde ud af at an-

vende det nye regelsæt i praksis også, selvom reglerne

Side

8/11

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om talepapir fra samrådet d. 30/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

ligger tæt op ad reglerne i serviceloven

–

eller måske

netop fordi reglerne læner sig op ad servicelovens regler.

Og så kan jeg ikke lade være med at undlade at bemær-

ke, at vi jo i øvrigt foreslår at give samme muligheder for

at klage over en afgørelse om anbringelse som efter ser-

vicelovens regler om anbringelse.

Det betyder, at en afgørelse om anbringelse kan indbrin-

ges for Ankestyrelsen og efterfølgende domstolene.

[Samrådsspørgsmål N

–

kan det ud fra et børnefag-

ligt perspektiv begrundes og forsvares at behandle og

beskytte børn, der ikke kan bo sammen med deres

forældre, forskelligt, baseret på deres opholdsstatus?]

Jeg vil nu vende mig mod besvarelsen af samråds-

spørgsmål N. Her spørges der til, om jeg kan begrunde

og forsvare, at uledsagede mindreårige udlændinge be-

handles forskelligt, afhængig af deres opholdsstatus.

For det første: Det er allerede i dag sådan, at der som det

klare udgangspunkt er forskel på udlændinges adgang til

ydelser og foranstaltninger afhængig af opholdsstatus. En

udlænding med lovligt ophold her i landet har kort sagt

Side

9/11

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om talepapir fra samrådet d. 30/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

flere rettigheder end udlændingen, der opholder sig her i

landet som f.eks. asylansøger eller ligefrem opholder sig

ulovligt.

For det andet: Der er ikke tale om, at vi nu sænker betin-

gelserne for, hvornår der kan ske anbringelse. Det er de

samme betingelser, der skal være opfyldt, uanset om den

på gældendes opholdsgrundlag.

For det tredje: Med lovforslaget sikrer vi en klar og sam-

let regulering af adgangen til anbringelse af uledsagede

mindreårige.

Som nævnt sørger vi nu for, at reglerne om anbringelse

tilpasses den særlige situation, som de uledsagede ud-

lændinge befinder sig i.

Jeg mener f.eks. ikke, at det giver mening at have regler,

om forældrenes retsstilling, når de uledsagede mindreåri-

ge opholder sig her i landet uden deres forældre. Og ser-

viceloven mangler jo

–

af gode grunde

–

regler om den

personlige repræsentants rolle. Jeg mener, at det er vig-

tigt at få dette reguleret.

Side

10/11

L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om talepapir fra samrådet d. 30/5-17 om L 204 (ro og orden), til udlændinge- og integrationsministeren

Der er efter min opfattelse f.eks. behov for en klar regu-

lering af den personlige repræsentants rolle. Repræsen-

tanten vil jo som udgangspunkt overtage forældrenes rol-

le. Men når det f.eks. nævnes, at forældrene kan udeluk-

kes fra en samtale med barnet, betyder det så, at repræ-

sentanten kan udelukkes? Det mener jeg er tvivlsomt, og

det vil i hvert fald ikke give mening i alle situationer, da

barnet og repræsentanten jo som det klare udgangspunkt

ikke er i et modsætningsforhold.

Derfor mener jeg godt, at jeg kan begrunde og forsvare,

at der fastsættes forskellige regler om behandlingen af

denne type sager. Der er ikke tale om, at vi laver reglerne

fuldstændig om, men der er tale om, at vi på nogle punk-

ter tilpasser reglerne til den særlige situation, som uled-

sagede mindreårige udlændinge befinder sig i.

Jeg mener derfor samlet, at de nye regler gør den kom-

munale ansattes arbejde nemmere samtidig med, at det

styrker den uledsagede mindreårige udlændings retsstil-

ling.

Tak for ordet.

Side

11/11