Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 204
Offentligt
1759685_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 18. maj 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 til L 204 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3 til
L 204:
Det fre går af e ærk i ger e til lovforslaget pkt. 6.2. , at ”Asyla søgere
opholder sig typisk kun i kort tid på et
odtage e ter.” Vil i istere redegøre
for, hvad der i 2016 var den gennemsnitlige opholdstid på modtagecentre, og for
hvor mange asylansøgere der i 2016 oplevede at bo mere end tre måneder på et
modtagecenter? Spørgsmålet er stillet på baggrund af, at den del af lovforslaget,
der beskrives i bemærkningernes pkt. 6, motiveres med den korte opholdstid på
modtagecentre.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:
”Udlændingestyrelsen
havde i 2016 modtagefaciliteter på centrene
Auderød, Haderslev Sygehus og Sandholm. Center Auderød
fungerede som det primære modtagecenter i perioden, idet der på
Center Sandholm var indkvarteret en stor gruppe af andre beboere
end nyankomne asylansøgere, bl.a. personer på tålt ophold, og fordi
Center Auderød, modsat Center Haderslev Sygehus, ligger geografisk
tættere på Center Sandholm, hvor de nyankomne asylansøgere bliver
registreret af politiet og gennemgår Udlændingestyrelsens
indledende asylsagsbehandling.
Pga. af det lavere antal asylansøgninger blev Haderslev Sygehus sat i
beredskab den 23. januar 2017, og Center Auderød planlægges sat i
beredskab pr. den 1. juli 2017. Herefter vil Center Sandholm
som
tidligere
være det primære modtagecenter. De øvrige
beboergrupper overflyttes i det væsentlige til andre asylcentre.
22. maj 2017
Koncernøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 8241
240922
Side
1/3
L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvad der i 2016 var den gennemsnitlige opholdstid på modtagecentre m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingestyrelsen har foretaget en opgørelse over antallet af
indkvarterede pr. 31. december 2016 i den indledende asylfase på
Center Auderød, der som nævnt fungerede som det primære
modtagecenter i 2016. Dette opgørelsesprincip er valgt, da det ikke
uden en omfattende manuel gennemgang er muligt at foretage en
lignende opgørelse for alle personer, der har været indkvarteret på
Center Auderød på et hvilket som helst tidspunkt i 2016.
Opgørelsen viser, at der den 31. december 2016 var indkvarteret 163
personer på Center Auderød, og at deres gennemsnitlige
bruttoopholdstid på centret var på 84 dage.
Det gennemsnitlige antal dage i indkvarteringssystemet er som
nævnt opgjort som bruttoopholdstider. Det vil sige, at opgørelsen
omfatter hele perioden fra første indkvartering til den 31. december
2016. Eventuelle perioder, hvor de indkvarterede personer har været
ude af indkvarteringssystemet, er ikke fratrukket i opgørelsen. Der
kan forekomme situationer, hvor en person været indkvarteret, men i
en periode fx har været forsvundet, har afsonet en fængselsdom eller
er blevet meddelt en opholdstilladelse, som senere er blevet
inddraget eller er bortfaldet, hvorefter personen på ny er blevet
indkvarteret. Det er ikke muligt maskinelt at fratrække disse perioder
ude af indkvarteringssystemet fra opgørelsen.
Erfaringsmæssigt har det vist sig, at det særligt er gruppen af
personer med de længste bruttoopholdstider, der har flere og/eller
længere perioder ude af indkvarteringssystemet, som det ikke er
muligt maskinelt at fratrække i opgørelserne. Udlændingestyrelsen
vurderer på den baggrund, at opgørelsen over bruttoopholdstider
giver det mest retvisende billede, hvis de 10 pct. indkvarterede med
den længste bruttoopholdstid ikke medtages i opgørelsen
Såfremt man fratrækker de 10 pct. indkvarterede på Center Auderød
pr. 31. december 2016 med den længste bruttoopholdstid, er den
gennemsnitlige bruttoopholdstid på centret for de 147 personer på
27 dage.
Ud af de 163 indkvarterede personer i indledende fase, der i alt var
indkvarteret på Center Auderød pr. 31. december 2016, havde 20
personer en bruttoopholdstid på over 3 måneder.
Udlændingestyrelsen har manuelt gennemgået visse af disse 20
personers indkvarteringshistorik for at afdække, hvorfor de
pågældende tilsyneladende har haft en forholdsvis lang opholdstid på
Center Auderød. Gennemgangen viser, at en større andel af
personerne har været udeblevet fra Center Auderød for siden at
være blevet genindkvarteret på centret.
Side
2/3
L 204 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvad der i 2016 var den gennemsnitlige opholdstid på modtagecentre m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Opgørelsen er foretaget på baggrund af registreringer i
Indkvarterings- og YdelsesBeregningsSystemet (IBS). Generelt
bemærkes, at oplysningerne er behæftet med usikkerhed, da IBS er
et ydelsesberegnings- og bookingsystem og ikke et egentligt
statistiksystem.
Udlændingestyrelsen arbejder i 2017 med en opholdstid på højst en
måned i modtagesystemet og gennemgår på ugebasis opholdstiden
for de indkvarterede på modtagecentrene i den indledende fase af
asylsagsbehandlingen for at sikre, at de pågældende flyttes ud efter
få ugers ophold, medmindre særlige omstændigheder i den enkelte
sag taler deri od.”
Inger Støjberg
/
Anette Görtz
Side
3/3