Kirkeudvalget 2016-17
L 30
Offentligt
1694793_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 17. november 2016 (KIU L 30 – spørgsmål 38)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil en præst fra den del af Mormonkirken, der kalder sig Fundamentalist
Church of Jesus Christ af Latter-Day Saints, og som bygger på et dogme om, at
kvinder skal underordne sig mænd, og at en mand for at blive frelst skal være
gift med mindst tre kvinder samtidig, kunne virke som forkynder med vielses-
bemyndigelse uden at komme i konflikt med lovforslagets decorumkrav?”
Svar:
Et godkendt trossamfund har mulighed for at søge om, at dets præster får viel-
sesbemyndigelse, jf. ægteskabslovens § 16, stk. 1, nr. 3.
Dette gælder også, selv om trossamfundet bygger på et dogme som nævnt i
spørgsmålet.
Det bemærkes i den sammenhæng, at flerkoneri er strafbart i Danmark. Hvis
den konkrete præst overtræder straffeloven, vil dette kunne betyde, at ved-
kommende ikke kan få tildelt vielsesbemyndigelse, eller at en allerede meddelt
vielsesbemyndigelse tilbagekaldes. Der henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 2.1.3 vedrørende decorumkrav.
8Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Dokument nr.: 142876/16
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 30. november 2016
Mette Bock
/ Pernille Esdahl