Kirkeudvalget 2016-17
L 30
Offentligt
1694806_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 25. november 2016 (KIU L 30 – spørgsmål 42)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Spørgsmål
42
Ministeren bedes oplyse, om der er eksempler på frakendelse af vielsesbemyn-
digelsen hos folkekirkens præster, som ikke skyldes lovbrud. Er der sådanne
eksempler bedes ministeren oplyse om antal og angive årsagen til den enkelte
frakendelse.”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der sigtes til situationer, hvor en præst i fol-
kekirken er blevet pålagt en ansættelsesretlig sanktion, uden samtidig at være
idømt en selvstændig strafferetlig sanktion.
Indledningsvis vil jeg derfor erindre om, at folkekirkens præster indgår i et of-
fentligretligt ansættelsesforhold med Kirkeministeriet som ansættelsesmyn-
dighed, til forskel fra forkyndere fra andre trossamfund, som er ansat af ved-
kommende trossamfund på privatretlige vilkår.
Kirkeministeriet har således kun adgang til at gennemføre eventuelle ansættel-
sesretlige sanktioner over for folkekirkens præster.
Opfylder en præst i folkekirken ikke dekorumkravet, vil der være tale om en
tjenesteforseelse. Som det fremgår af afsnit 2.1.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, så kan manglende overholdelse af dekorum-kravet få ansættel-
sesretlige konsekvenser for folkekirkens præster, herunder afsked, jf. tjene-
stemandslovens § 24.
De disciplinære sanktioner i tjenestemandslovens § 24, er følgende (oplistet ef-
ter stigende strenghed):
Advarsel
Irettesættelse
Bøde op til �½ måneds løn
Overførelse til andet arbejde
Degradation
Afsked.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Dokument nr.: 143615/16
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 30. november 2016
Kirkeministeriet bruger ikke frakendelse af vielsesbemyndigelse som selv-
stændig tjenstlig sanktion i disciplinærsager, men vil i stedet – såfremt forhol-
dene i den konkrete sag tilsiger det – skride til afskedigelse.
Som det også anføres i afsnit 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, så
vil tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelsen fra en religiøs forkynder i et tros-
samfund uden for folkekirken ikke i sig selv medføre ansættelsesretlige konse-
kvenser, medmindre det pågældende trossamfund selv træffer beslutning her-
om.
L 30 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om ministeren vil oplyse, om der er eksempler på frakendelse af vielsesbemyndigelsen hos folkekirkens præster, som ikke skyldes lovbrud, til kirkeministeren
1694806_0002.png
Kirkeministeriet fører ikke statistik over hverken antal af eller årsag til disci-
plinære sanktioner mod folkekirkens præster.
Til nærmere belysning af retstilstanden kan jeg dog henvise til et par af de ek-
sempler, der fremgår af kirkeministerens svar af 9. november 2016 på spørgs-
mål 1. Heri omtales bl.a. en sag, hvor en sognepræst i løbet af 17 dage fra sin til-
træden blev tjenestefritaget af biskoppen og indstillet til afsked pga. optræden i
strid med dekorum. Der var berammet tjenstligt forhør, da præsten selv søgte
sin afsked.
Desuden anføres der i svaret på spørgsmål 1 et relativt nyligt eksempel, hvor
en præst på baggrund af sine udtalelser blev tildelt en irettesættelse af biskop-
pen, da præsten ikke havde vist sig værdig til den agtelse og tillid, som bestri-
delse af præstestillingen krævede. I sit forudgående høringssvar til biskoppen
havde præsten oplyst, at vedkommende ikke havde bemærkninger til biskop-
pens påtænkte sanktion.
Jeg kan endvidere henvise til en dom afsagt af Højesteret i 1995. Dommen har
været optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1995.621H: En præst, der havde været
ansat siden 1981, blev i foråret 1985 suspenderet. Efter at der var foretaget
tjenstlig undersøgelse ved provsteretten, blev præsten i marts 1987 afskediget
efter tjenestemandslovens § 28 bl.a. med henvisning til, at hun havde tilsidesat
værdighedskravet i lovens § 10. Kirkeministeriet fandtes at have været beretti-
get til at bortse fra en ansøgning om en anden stilling, som præsten havde ind-
givet under suspensionen. Efter det oplyste om baggrunden for afskedigelsen
fandtes ministeriet endvidere at have været berettiget til i forbindelse med
denne at tilkendegive præsten, at hun i en vis periode herefter var udelukket
fra at komme i betragtning til andre stillinger som præst i folkekirken, og der
var ikke grundlag for at fastslå, at denne udelukkelse var blevet opretholdt i
længere tid, end det var sagligt og rimeligt begrundet.
Endelig kan jeg henvise til den gejstlige læresag (’Snedsted-sagen’), der fandt
sin endelige afgørelse ved Vestre Landsrets dom af 19. januar 1999. Læresager
behandles efter lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager. Sådanne sa-
ger har karakter af disciplinærsager, hvilket også afspejles i de sanktionsmu-
ligheder, der følger af lovens § 16, nemlig henholdsvis advarsel, irettesættelse
bøde indtil �½ måneds løn eller afsked.
I den konkrete sag blev en sognepræst idømt afskedigelse for at have tilsidesat
folkekirkens bekendelsesgrundlag. Grundet afskedigelsens baggrund vil frem-
tidig tjeneste som præst i folkekirken være udelukket for den pågældende.
Dokument nr.: 143615/16
Side 2
Mette Bock
/ Rasmus Paaske Larsen