Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41
Offentligt
1723013_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. februar 2017
Besvarelse af spørgsmål 47 ad L 41 stillet af udvalget den 19. januar
2017 efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V) og Preben Bang Henriksen
(V).
Spørgsmål:
I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 11, hvis der opnås enighed
blandt EU medlemslandene om at anvende reglerne proportionalt ud fra
en risikobetragtning, hvor stor en reduktion vil det så medføre i antallet af
politisk eksponerede personer i Danmark og disses nærtstående og nære
samarbejdspartnere?
Svar:
Det forslag, der aktuelt drøftes i EU-regi, indebærer, at det ud fra en risi-
kovurdering kan undlades at iværksætte skærpede foranstaltninger for
politisk eksponerede personer, disses nærtstående og nære samarbejds-
partnere med bopæl i EU.
Forslaget vil derfor ikke medføre en reduktion i antallet af politisk ekspo-
nerede personer. Derimod kan forslaget medføre en væsentlig nedsættelse
af byrden for de virksomheder der er omfattet af hvidvaskreguleringen, da
virksomhederne kan undlade at iværksætte skærpede foranstaltninger
overfor politisk eksponerede personer, disses nærtstående og nære samar-
bejdspartnere med bopæl i EU. Disse personer kan således behandles som
andre kunder.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen