Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17
L 41
Offentligt
1725120_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. februar 2017
Besvarelse af spørgsmål 52 ad L 41 stillet af udvalget den 19. januar
2017 efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V) og Preben Bang Henriksen
(V).
Spørgsmål:
I forlængelse af ministerens svar på spørgsmål 13 bedes oplyse, hvorvidt
Finanstilsynet vil have udarbejdet den omtalte liste inden 3. behandling af
lovforslaget
Svar:
Den i lovforslaget indeholdte definition af en politisk eksponeret person
oplister alle relevante erhverv i Danmark, der medfører, at en person, som
bestrider eller har bestridt et sådant erhverv, skal anses som en politisk
eksponeret person i henhold til hvidvaskloven.
Hensigten med den liste som Finanstilsynet vil udarbejde er at uddybe
angivelsen af disse erhvervskategorier, og dermed være et værktøj til at
afklare, hvorvidt et givent erhverv medfører, at en person, som bestrider
dette erhverv, skal anses for en politisk eksponeret person.
Finanstilsynet har over for mig oplyst, at den omtalte liste forventes at
foreligge i løbet af foråret, men at den af hensyn til at kunne inddrage
sektoren i dette arbejde, ikke vil kunne være klar inden 3. behandlingen af
lovforslaget. Listen skal ses i sammenhæng med den særskilte vejledning
vedrørende PEP’ere som Finanstilsynet også vil udarbejde, jf. min besva-
relse af spørgsmål 13.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen