Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 69
Offentligt
1701713_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 29. november 2016 har udvalget efter ønske fra Jacob Mark (SF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 18 (L.nr. 69)
Ministeren bedes oversende grundlaget for beregningerne bag lovforslaget?
Svar
Beregningerne af provenuet i forbindelse med aftalen om begrænsning af dobbelt-
uddannelse tager udgangspunkt i antallet af optagne studerende på en videregåen-
de uddannelse på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i 2014, som
allerede havde en videregående uddannelse på samme eller højere niveau.
Det svarer til en bruttomålgruppe på godt 2.200 studerende.
Herefter er der foretaget en række korrektioner:
For det første er der fratrukket en skønnet andel på 30 pct. af målgruppen, der
forventes at kunne få dispensation fra begrænsningen af dobbeltuddannelse af
sundhedsmæssige årsager eller som har en forældet videregående uddannelse
(ikke anvendt på arbejdsmarkedet i mindst 5 år).
Efterfølgende er der fratrukket en skønnet andel på 25 pct. af målgruppen,
som forventes at skifte studie inden afsluttet uddannelse, og som dermed lige-
ledes ikke vil være omfattet af begrænsningen af dobbeltuddannelse.
For det tredje er der fratrukket det antal personer, som med udgangspunkt i
2014-optaget ville være optaget på de uddannelser, som regeringen har lagt op
til at undtage fra begrænsningen af dobbeltuddannelse på baggrund af særlig
arbejdsmarkedsrelevans.
Endelig er fratrukket det antal personer, der har gennemført en bachelor- og
kandidatuddannelse, og som allerede er optaget på en ekstra bacheloruddan-
nelse, og som forventes at fortsætte på den kandidatuddannelse, der er den na-
turlige overbygning på den bacheloruddannelse, de allerede er optaget på.
13. december 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/056401
Efter ovenstående korrektioner er målgruppen reduceret. Herefter er indregnet de
gældende uddannelsestakster, SU-takster og arbejdsudbudsvirkning, idet der også
er taget højde for forskellige uddannelsestyper og indfasning af effekten.
Side
1/2
L 69 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om oversendelse af grundlaget for beregningerne bag lovforslaget, til uddannelses- og forskningsministeren
1701713_0002.png
Begrænsningen af dobbeltuddannelse skønnes på den baggrund at bidrage med et
provenu på ca. 422 mio. kr. fuldt indfaset fra 2020 i årlig varig virkning,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Provenu ved tilpasning af antal statsfinansierede uddannelser på samme niveau eller lavere
Mio. kr. 2016-pl
Provenu ved begrænsning af dobbeltuddannelse inkl.
forventet aktivitet ved undtagelser
Finansiering af
Aftale om et tryggere dagpengesystem
Udmøntning til videregående uddannelse og forskning
2017
91
-15
77
2018
239
-88
151
2019
371
-281
90
2020
422
-308
114
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Af det fuldt indfasede provenu på ca. 422 mio. kr. er provenuet sammensat således:
Der er indregnet driftsudgifter, dvs. sparede taxameterudgifter svarende til de
personer, der ikke længere vil starte på en ny uddannelse på samme eller lave-
re niveau. Driftsudgifterne andrager ca. 109 mio. kr.
Der er indregnet reducerede SU-udgifter, hvor dog ikke alle i målgruppen for-
ventes at have tilstrækkeligt SU til at oppebære SU til en ny fuld uddannelse.
SU-udgifterne andrager ca. 44 mio. kr. efter tilbageløb af skatter og afgifter.
Endelig forventes begrænsning af dobbeltuddannelse at øge arbejdsudbuddet,
som er indregnet efter de gængse regneprincipper. Den beregnede arbejdsud-
budseffekt andrager ca. 270 mio. kr.
Det bemærkes, at den endelige udmøntning af lovforslagets bestemmelser om dis-
pensationsmuligheder, kan påvirke provenuet.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Side
2/2