Retsudvalget 2016-17
L 71
Offentligt
1695610_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. december 2016
Sikkerhedskontoret
Christian Fuglsang
2016-0037-0165
2141633
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Ændring af PET’s
opgaver i forhold til den alvorligste organiserede kriminalitet og PET’s
forpligtelse til sletning af oplysninger) (L 71), som Folketingets Retsud-
valg har stillet til justitsministeren den 21. november 2016. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Jacob Christian Gaardhøje
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 71 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorledes det hænger sammen, at PET’s it-platform tilsyneladende kun understøtter sletning på sags- og dokumentniveau, men ikke på oplysningsniveau, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Ændring
af PET’s opgaver i forhold til den alvorligste organiserede kriminali-
tet og PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger) (L 71):
”Ministeren bedes kommentere, hvorledes det hænger sam-
men, at PET’s ITplatform tilsyneladende kun understøtter slet-
ning på sags- og dokumentniveau, men ikke på oplysningsni-
veau, når der findes IT programmer, der kan foretage sletning
af oplysninger, selv i indscannede dokumenter?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:
”PET har en IT-platform, der består af en kombination af nye
systemer, som blev etableret i forbindelse med det såkaldte E-
SYS program (2010-2013), ældre systemer samt 3. parts pro-
dukter. Dette komplekse landskab giver en betydelig udfor-
dring i forhold til at understøtte sletning på oplysningsniveau
på den samlede platform.
Fordelingen af PET’s datamængde mellem den gamle og den
nye del af platformen kan skønsmæssigt opgøres således, at 2/3
af posterne ligger på den gamle del, mens det målt i databaser-
nes størrelse svarer til 1/3 af datamængden.
Hverken den nye eller den gamle del af platformen understøt-
ter sletning på oplysningsniveau.
Hvis PET’s IT-platform skal udvikles til at understøtte sletning
på oplysningsniveau, skal der tilvejebringes en anonymise-
rings- eller slettefunktionalitet.
Det bemærkes i den forbindelse, at PET's samlede informati-
onsmængde groft kan inddeles i ustrukturerede og strukturere-
de data. Ustrukturerede data optræder oftest i dokumenter, og
til håndtering af denne del findes der værktøjer, der understøt-
ter den del af processen, der kan beskrives som "overstregning
med den sorte tusch”. Dog kan ikke alle filformater antages
understøttet, hvorfor de pågældende processer vil skulle sup-
pleres manuelt i forhold til ikke understøttede formater.
IT-platformen skal endvidere udbygges med værktøjer, der un-
derstøtter fremfinding og konsolidering af en given oplysning
(så ”Jens Jensen 1” ikke forveksles med ”Jens Jensen 2”).
2
L 71 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorledes det hænger sammen, at PET’s it-platform tilsyneladende kun understøtter sletning på sags- og dokumentniveau, men ikke på oplysningsniveau, til justitsministeren
Der skal tages stilling til, i hvilken rækkefølge systemerne skal
prioriteres, herunder skal der tages stilling til spørgsmål om
konsolidering og konvertering af gamle systemer til E-SYS
platformen, da sletning på oplysningsniveau ikke vil kunne
understøttes på fornuftig vis i en del af de gamle systemer.
Det bemærkes, at det for en række IT-systemer ikke vil være
muligt at etablere løsninger, der understøtter sletning på oplys-
ningsniveau, hvorfor sletningen i disse systemer under alle
omstændigheder vil skulle foretages manuelt.
Den ovenfor beskrevne udvikling af PET’s samlede IT-
platform vil være særdeles ressource- og tidskrævende.
Hertil kommer, at det vil være overordentligt ressourcekræ-
vende for PET at skulle gennemgå tjenestens systemer med
henblik på for hver enkelt oplysning at foretage en vurdering
af, om PET fortsat har brug for at opbevare oplysningen.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ofte er en vanskelig op-
gave for PET at vurdere, om der fortsat er behov for at bevare
en lovligt indhentet oplysning. PET’s efterretningsarbejde er
således i vidt omfang forebyggende, og det kan ofte være for-
bundet med usikkerhed, om de personer, der undersøges, reelt
har til hensigt at begå strafbare forhold.
Vurderingen af, om PET fortsat har behov for de enkelte op-
lysninger, vil således bl.a. forudsætte, at de operative medar-
bejdere, der har det nærmere kendskab til de konkrete operati-
oner, som materialet vedrører, gennemlæser det fulde materiale
og sammenstiller det med materiale fra andre operationer.”
For så vidt angår PET’s ressourceforbrug til gennemgang af opbevarede
oplysninger henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrø-
rende forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste
(PET) (Ændring af PET’s opgaver i forhold til den alvorligste organiserede
kriminalitet og PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger) (L 71).
3