Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3495 - økofin Bilag 1
Offentligt
1680732_0001.png
27. oktober 2016
Samlenotat vedr. dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8.
november 2016
1) Rapporten om sundheds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2) Etablering af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem
-
Præsentation af Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
3
7
3) Afgift på finansielle transaktioner (FTT)
15
-
Statusdrøftelse
KOM(2013) 71
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
4) EU-statistikken
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
5) Revisionsrettens årsberetning for 2015
-
Generel drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
21
25
6) Implementering af bankunionen
37
-
Status
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
7) En fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet
8) Suspendering af EU-fondes forpligtelser overfor Portugal og Spanien
-
Tidlig forelæggelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
40
48
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0002.png
9) Forslag om europæiske venturekapitalfonde (EuVECA) og europæiske iværksætterfon-
52
de (EuSEF)
-
Tidlig forelæggelse
KOM(2016) 0021
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
10) Makrofinansiel assistance til Moldova 2016-18
-
Tidlig forelæggelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
60
11) Sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer
66
-
Status
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
2
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0003.png
Dagsordenspunkt 1:
Rådskonklusioner om rapporten om sundheds- og
langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed
1. Resume
På det kommende ECOFIN 8. november 2016 lægges op til at vedtage rådskonklusioner om
den rapport om sundheds- og langtidsplejesystemer og finanspolitisk holdbarhed, som blev præsen-
teret på ECOFIN 11. oktober 2016. Konklusionerne ventes vedtaget uden debat.
Konklusionerne omhandler vigtigheden af velfungerende sundheds- og plejesystemer og sætter sam-
tidig fokus på udfordringerne med et stigende udgiftspres indenfor området som følge af bl.a. den
demografiske udvikling. Konklusionerne peger på, at der i mange lande er potentiale for at for-
bedre sundhedssystemet uden at øge udgifterne, hvilket er særligt relevant i lyset af, at mange
EU-lande har svage offentlige finanser. Der fremhæves tre hovedindsatsområder: 1) forbedret
styring; 2) fremme af holdbar finansiering og udgifter; og 3) styrkelse af strukturel effektivitet,
konkurrence og gennemsigtighed. Kommissionen og landene opfordres i konklusionerne til at have
fokus på disse udfordringer.
EU-landene ventes generelt at kunne støtte konklusionerne om rapporten.
Regeringen kan generelt støtte konklusionerne. Det er i lyset af behovet for konsolidering af de
offentlige finanser nødvendigt med et løbende fokus på en effektiv ressourceanvendelse og styring
på sundhedsområdet.
2. Baggrund
På ECOFIN 11. oktober 2016 præsenterede Kommissionen en rapport om sund-
heds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed i EU-landene. Rapporten er
udarbejdet af Udvalget for Økonomisk Politik (EPC) og Kommissionen. Den
søger at identificere bestemmende faktorer for udgifterne til sundheds- og lang-
tidspleje samt forskelle heri på tværs af EU-landene udover den rent demografiske
faktor via inddragelse af organisatoriske og institutionelle karakteristika for syste-
merne i EU-landene.
Rapporten konkluderer, at der generelt synes at være muligheder for at forbedre
omkostningseffektiviteten i sundheds- og plejesystemerne i alle EU-lande, således
at der kan leveres en bedre ydelse for de samme ressourcer. Rapporten indeholder
således en række generelle anbefalinger for alle EU-landene, samt mere konkrete
anbefalinger til hvert enkelt land.
Der henvises til samlenotat om ECOFIN 11. oktober 2016
1
for en uddybning af
rapportens anbefalinger og nærmere indhold.
På det kommende ECOFIN 8. november 2016 lægges der op til, at Rådet vedta-
ger rådskonklusioner om rapporten.
1
Oversendt til Folketingets Europaudvalg 27. september 2016.
3
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
3. Formål og indhold
I det foreliggende udkast til rådskonklusioner om rapporten om sundheds- og
langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed, bifalder Rådet rapporten og fremhæ-
ver, at:
Landene kan frit indrette deres sundhedssystemer ud fra nationale præfe-
rencer.
Sundhedsudgifter bidrager til øget livskvalitet og økonomisk vækst, gennem
øget arbejdsmarkedsdeltagelse og produktivitet, hvilket er afgørende i lyset
af aldringsudfordringerne. EU-landene står overfor et stærkt og tiltagende
udgiftspres fra sundhedssystemerne. I mange lande er der potentiale for at
forbedre sundhedssystemet uden at øge udgifterne, hvilket er særligt rele-
vant i lyset af, at mange EU-lande har svage offentlige finanser.
Udover de finanspolitiske udfordringer, er sundheds- og langtidsplejesyste-
merne også udfordret af ineffektiv fordeling og brug af ressourcer, hvilket
kræver landespecifikke løsninger.
Rådet genbekræfter, at der er behov for universelle sundhedssystemer og
langtidspleje af god kvalitet for at imødegå den tiltagende efterspørgsel, der
bl.a. følger af aldring, mens det samtidig sikres, at de generelt høje offentlige
gældsniveauer reduceres.
Konklusionerne peger på følgende hovedudfordringer på sundheds- og langtids-
plejeområdet:
Forbedret styring.
Herunder 1) forbedret samarbejde mellem budgetansvarlige
myndigheder og sundhedsmyndigheder; 2) strategier for brug af IT og data-
håndtering; 3) systematiske evidensbaserede evalueringer af reformer; 4)
klart definerede roller for de enkelte myndigheders på langtidsplejeområdet,
der skal styrke samarbejde og effektivitet.
Fremme af holdbar finansiering og udgifter.
Herunder 1) styrket forebyggelsesind-
sats, 2) at offentlige tilskud til behandlinger mm. er rettet mod omkost-
ningseffektivitet, og at omkostningsdeling-systemer er indrettet så de under-
støtter inddæmning af de offentlige udgifter, uden at det går udover adgang;
3) aflønnings- og indkøbssystemer der understøtter effektivitet; 4) forbed-
ring af finansieringen af langtidsplejesystemerne, der styrker den finanspoli-
tiske holdbarhed og er fremadskuende ift. kommende udfordringer; 5) re-
duktion af driftsomkostningerne på sygehuse.
Styrkelse af strukturel effektivitet, konkurrence og gennemsigtighed.
Herunder 1) vægt
på det primære sundhedssystems (praktiserende læger mm.) rolle som ind-
gang og henviser til mere specialiseret behandling; 2) forbedret sammenlig-
4
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
ning af sygehuses resultater; 3) reduktion af medicin-omkostningerne bl.a.
gennem bedre offentlige indkøb og brug af generisk medicin; 4) sikring af
kvalificeret plejepersonale til fremtidens behov; 5) understøttelse af lang-
tidspleje i hjemmet fremfor på institutioner, hvor passende.
Rådet opfordrer Kommissionen til at indarbejde disse resultater fra rapporten i
deres fremtidige analyser og anbefalinger under det europæiske semester. Rådet
opfordrer ligeledes landene til at indarbejde disse resultater i nationale politikker.
Rådet opfordrer desuden den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) til at opdatere
sin analyse af politikudfordringerne på sundheds- og langtidsplejeområdet, og at
tage behørig højde for finanspolitiske risici relateret til både demografiske- og
ikke-demografiske faktorer.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. I det omfang rapporten og
rådskonklusionerne bidrager til større omkostningseffektivitet i sundheds- og ple-
jesektorens ressourceanvendelse, vil dette have positive statsfinansielle konse-
kvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rap-
porten og rådskonklusionerne bidrager til større omkostningseffektivitet i sund-
heds- og plejesektorens ressourceanvendelse, vil dette have positive samfunds-
økonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle lande ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne om rapporten.
5
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte konklusionerne om rapporten. Det er i lyset af
behovet for konsolidering af de offentlige finanser nødvendigt med løbende fokus
på en effektiv ressourceanvendelse og styring på sundhedsområdet.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om rapporten om sundheds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed
blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 11.
oktober 2016.
Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 27. septem-
ber 2016.
6
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0007.png
Dagsordenspunkt 2:
Etablering af et fair, konkurrencedygtigt og stabilt
selskabsskattesystem i EU
1. Resume
På ECOFIN ventes en præsentation af fire nye direktivforslag fra Kommissionen på skatteom-
rådet fremsat 25. oktober 2016. Det gælder to nye direktivforslag, der lægger op til en trinvis
udvikling af en fælles konsolideret selskabsskattebase. Det gælder også et direktivforslag om
ændring af det nyligt vedtagne skatteundgåelsesdirektiv, hvor der skal etableres værnsregler mod
hybride mismatches i forhold til tredjelande. Endelig gælder det et direktivforslag om voldgift til
løsning af dobbeltbeskatningstvister.
En nærmere vurdering af direktivforslagene udestår. Efter præsentationen vil forslagene skulle
forhandles på teknisk niveau før forhandlinger og evt. vedtagelse i Rådet.
2. Baggrund
På ECOFIN ventes en præsentation af fire nye direktivforslag fra Kommissionen
af 25. oktober 2016.
Fælles konsolideret selskabsskattebase
Kommissionen fremsatte 16. marts 2011 et direktivforslag om en fælles konsoli-
deret selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base, CCCTB).
Forslaget medfører, at koncerner (eller grupper af selskaber), der har aktivitet i
flere EU-lande, kan vælge at opgøre en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt
fælles EU-regler. Indkomsten skal herefter fordeles til beskatning mellem de be-
rørte EU-lande efter en fordelingsnøgle. Hvert land beskatter den del af indkom-
sten, som henføres til det pågældende land, med sine egne selskabsskattesatser.
Det er således kun metoden til beregning af den skattepligtige indkomst, skatteba-
sen,
der er fælles, ikke skattesatsen.
I juni 2015 fremlagde Kommissionen en handlingsplan for en mere fair og effek-
tiv selskabsbeskatning. Handlingsplanen indeholder mulige tiltag for det videre
arbejde i EU med bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlæg-
ning. Heri bebudedes en ny tilgang i forhold til forslaget om en fælles konsolideret
selskabsskattebase, blandt andet baseret på en konstateret manglende fremdrift i
forhandlingerne om CCCTB-forslaget fra 2011
2
. Kommissionens direktivforslag
af 25. oktober 2016 lægger op til, at direktivforslaget fra 2011 trækkes tilbage, og
erstattes med en trinvis tilgang til udviklingen af en fælles selskabsskattebase. Det
indebærer konkret, at forslaget nu deles op i to separate direktiver,
jf. afsnit 3.
De to nye direktivforslag om selskabsskat er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
115, der kræver enstemmighed. Det var også tilfældet med CCCTB-forslaget i
2011.
2
Der er redegjort for den nye tilgang vedr. CCCTB i samlenotatet vedr. ECOFIN 8. december 2015.
7
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0008.png
Ændring af skatteundgåelsesdirektivet (ATAD2)
Rådet vedtog 12. juli 2016 skatteundgåelsesdirektivet (ATAD – Anti Tax Avoi-
dance Directive), som indeholder værnsregler på fem punkter: Fradragsbegræns-
ning for virksomheders rentebetalinger, exitbeskatning, generel anti-
misbrugsregel, kontrollerede udenlandske selskaber og hybride mismatch. Der
henvises til samlenotaterne af 10. maj 2016 og 7. juni 2016.
ECOFIN har i en erklæring i forbindelse med vedtagelsen af skatteundgåelsesdi-
rektivet anmodet Kommissionen om at fremsætte forslag til værnsregler mod hy-
bride mismatches i forhold til lande
uden for EU.
Såkaldte hybride mismatches er
situationer, hvor to landes skattemyndigheder vurderer selskabsenheder eller fi-
nansielle instrumenter forskelligt – med risiko for at selskabet opnår dobbelt fra-
drag for en udgift eller på anden vis opnår dobbelt-ikke-beskatning. ATAD inde-
holder kun værnsregler mod hybride mismatches
mellem to EU-lande.
Forslaget vil
kræve en ændring af ATAD.
ATAD blev fremsat med hjemmel i TEUF artikel 115, der kræver enstemmighed.
Ændringsforslaget har også hjemmel heri.
Voldgift til løsning af uenighed i dobbeltbeskatningssager
De regler og procedurer, som to EU-landes skattemyndigheder anvender, når de
skal løse dobbeltbeskatningssager, er generelt fastlagt i bilaterale dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster, som de fleste EU-lande har indgået med hinanden. Disse
dobbeltbeskatningsoverenskomster bygger generelt på en modeloverenskomst,
der er udformet i OECD.
3
Danmark deltager desuden i den voldgiftskonvention om ophævelse af dobbeltbe-
skatning i forbindelse med regulering af koncerners overskud, som EU-landene
har indgået med hinanden. Voldgiftskonventionen indeholder regler og procedu-
rer for håndtering af uenigheder i dobbeltbeskatningssager på ”transfer pricing”
området.
.
Transfer pricing omhandler prisfastsættelsen af transaktioner af varer,
ydelser og rettigheder mellem koncernforbundne selskaber. Transaktionerne skal
foregå til markedspriser og på markedsvilkår for at undgå at prissætningen for
interne transaktioner bruges til at flytte rundt på overskud (og dermed skattepligt)
mellem koncernens forskellige dele. Uenigheder i dobbeltbeskatningssager på
andre områder end transfer pricing er ikke dækket af konventionen.
Kommissionen har 25. oktober 2016 fremsat et direktivforslag, som indeholder
regler om obligatorisk voldgift, hvor skattemyndighederne i de involverede EU-
I OECD’s modeloverenskomst skal de to lande søge at løse den opståede dobbeltbeskatning ved indgåelse af en aftale
(ved såkaldte MAP-forhandlinger – Mutual Agreement Procedure). Der er ikke noget krav om, at parterne skal opnå et
resultat. Det gør, at der i praksis kan være sager, hvor skattemyndighederne aldrig bliver enige, eller tager meget lang tid om
at blive det. Der foregår dog aktuelt et OECD-arbejde vedr. styrket voldgift i dobbeltbeskatningsager. Siden 2008 har
OECD’s modeloverenskomst således indeholdt en paragraf om bindende voldgift, som dog ikke er obligatorisk. OECD-
landene har dermed et bud på en voldgiftsbestemmelse, som de kan medtage i deres bilaterale dobbeltbeskatningsaftaler,
hvis de ønsker det. Desuden drøftes ifm. BEPS-projektet bl.a., at de OECD-lande, der ikke støtter obligatorisk voldgift,
udtrykkeligt skal tilkendegive dette via en reservation i modeloverenskomsten. Der er nedsat en undergruppe, der ser på
udformningen af en ny og mere udførlig voldgiftsbestemmelse. Arbejdet skal være færdigt med udgangen af 2016 og må i
givet fald forventes at kunne få indflydelse på arbejdet med Kommissionens direktivforslag.
3
8
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0009.png
lande ikke kan enes om løsningen af en sag om dobbeltbeskatning vedr. virksom-
heder. Det betyder, at sagen vil skulle behandles af et dertil udpeget voldgiftspa-
nel, som træffer afgørelse i sagen.
Direktivforslaget omfatter alle typer dobbeltbeskatningssager for virksomheder,
også dobbeltbeskatningssager på transfer pricing området, og vil dermed på dette
punkt komme til at afløse den eksisterende voldgiftskonvention.
Forslaget er fremsat på baggrund af artikel 115 TEUF der kræver enstemmighed.
3. Formål og indhold
De fire direktiver har alle til overordnet formål at bidrage til et mere fair, konkur-
rencedygtigt og stabilt selskabsskattesystem for virksomheder, der opererer på
tværs af grænserne i EU.
Fælles konsolideret selskabsskattebase
Kommissionen har 25. oktober 2016 fremsat et nyt forslag til en fælles selskabs-
skattebase (Common Corporate Tax Base, CCTB) og et nyt forslag til en fælles
konsolideret
selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base,
CCCTB).
De nye forslag bygger på og erstatter forslaget fra 2011, idet der dog er introduce-
ret enkelte nye elementer. Som noget nyt bliver anvendelsen af reglerne obligato-
risk for store multinationale koncerner med en samlet årlig omsætning på over
750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.), modsat det tidligere direktivforslag, hvor det var
frivilligt for alle koncerner. For øvrige koncerner er reglerne frivillige.
Der er fremsat to separate forslag, idet hensigten er, at den fælles konsoliderede
selskabsskattebase skal vedtages i to trin.
I første omgang skal der således alene opnås enighed om det ene direktivforslag,
som indebærer en
fælles
selskabsskattebase (Common Corporate Tax Base,
CCTB). Hermed menes, at de omfattede virksomheder skal opgøre deres skatte-
pligtige indkomst på samme måde, herunder med samme fradrag mv., uanset i
hvilke EU-lande, koncernens aktiviteter foregår. Selskaberne vil således fortsat
skulle opgøre deres skattepligtige indkomster separat i hvert enkelt land, som det
har aktiviteter i, men altså efter samme metode.
4
Forslaget til harmonisering af selskabsskattebasen indebærer desuden, at der gives
fradrag for virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling. Forslaget in-
debærer et såkaldt ”super-fradrag”, hvor virksomheder kan få fradrag for
mere
end
Det gælder både datterselskaber og filialer i andre lande, idet udenlandske filialer generelt bliver separat beskattet i værts-
landet.
4
9
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0010.png
100 % af deres udgifter til forskning og udvikling
5
. Det skal tilskynde virksomhe-
derne til at investere i forskning og udvikling.
Forslaget indebærer endvidere et fradrag for egenkapitalfinansiering af investerin-
ger. Det skal sikre en mere lige skattemæssig behandling af investeringer finansie-
ret med egenkapital (som i dag generelt ikke er omfattet af skattefradrag) og
gældsfinansierede investeringer (som i dag typisk er omfattet af skattefradrag i
form af rentefradrag).
Det er Kommissionens hensigt, at der efterfølgende skal opnås enighed om det
andet direktivforslag (CCCTB), der indeholder konsolidering af selskabsskatten
for de omfattede virksomheder. Konsolidering betyder, at en virksomhed eller
koncern med aktivitet i flere lande kun vil skulle opgøre én samlet indkomst for
hele virksomheden eller koncernen, og ikke længere for alle de forskelle filialer
eller datterselskaber i forskellige lande. Formålet er en væsentlig administrativ
lettelse for de omfattede virksomheder.
CCCTB vil også indebære en fordelingsnøgle til fordeling af den samlede (”konso-
liderede”) skattepligtige indkomst på de enkelte EU-lande, hvor koncernen har
aktiviteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil afhænge af koncernens fordeling af
hhv. aktiver, ansatte og omsætning på de EU-lande, hvor koncernens har aktivite-
ter og selskaber. Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat efter sin selskabs-
skattesats for den andel af den skattepligtige indkomst, der efter fordelingsnøglen
skal beskattes i det pågældende land.
Indtil der er opnået fuld konsolidering, vil koncerner kunne benytte sig af en mu-
lighed for i deres skattebetalinger i moderlandet midlertidigt at modregne tab i
koncernforbundne selskaber og filialer i andre EU-lande. Dvs. at moderselskabet,
når det beregner sin skattepligtige indkomst i moderlandet, kan fratrække under-
skud i andre dele af koncernen. Sådanne modregninger skal dog tilbageføres igen,
når der kommer overskud i de pågældende selskaber og filialer igen, eller senest
fem år efter, hvis ikke der i mellemtiden er opnået tilsvarende overskud i de på-
gældende selskaber og filialer.
Ændring af skatteundgåelsesdirektiv (ATAD2)
Kommissionen har 25. oktober fremsat et forslag om ændring af det nyligt ved-
tagne skatteundgåelsesdirektiv, hvor der nu skal etableres værnsregler mod hybri-
de mismatches i forhold til tredjelande.
Værnsreglen mod hybride mismatch vedtaget i ATAD i juni 2016 er rettet mod
situationer, hvor to EU-lande skattemæssigt vurderer (skatteretligt ”kvalificerer”)
selskabsenheder eller finansielle instrumenter forskelligt. Når to lande har forskel-
lige skattemæssige vurderinger, opstår der risiko for, at ingen af landene opkræver
150 % af udgifterne for de første 20 mio. euro og 125 % for udgifter derudover. Opstartsvirksomheder vil dog kunne
fradrage 200 % af alle deres udgifter til forskning og udvikling.
5
10
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0011.png
skat (dvs. dobbelt ikke-beskatning) eller at et selskab opnår fradrag for den samme
udgift, fx renteudgift, i to EU-lande (dobbelt fradrag).
6
De eksisterende regler i ATAD medfører, at hvis de skattemæssige vurderinger i
to EU-lande er forskellige, så skal dobbelt ikke-beskatning eller dobbelt fradrag
forhindres. I det overstående eksempel skal uoverensstemmelsen fjernes ved at
det EU-land, hvor betalingen stammer fra (dvs. kildelandet) nægter fradrag for
betalingen.
Reglerne i ATAD finder ikke anvendelse i forhold til tredjelande, men kun mellem
EU-lande indbyrdes, hvorfor risikoen for dobbelt ikke-beskatning eller dobbelt
fradrag består ift. transaktioner mellem EU-lande og tredjelande. ECOFIN har
derfor i forbindelse med vedtagelsen af ATAD anmodet Kommissionen om at
fremsætte forslag til værnsregler mod hybride mismatches i forhold til lande uden
for EU, som skal være i overensstemmelse med og lige så effektive som de regler
på området, der anbefales i OECD-regi.
Kommissionen foreslår derfor, at hvis der opstår dobbelt ikke-beskatning, fordi et
EU-land og et tredjeland har forskellige skattemæssige vurderinger af et finansielt
instrument, så skal uoverensstemmelsen fjernes. Det gøres ved at angive i hvilke
situationer EU-landet skal gøre hvad, herunder fx afstå fra at give fradrag.
Voldgift til løsning af uenighed i dobbeltbeskatningssager
Kommissionen har 25. oktober 2016 fremsat direktivforslag om obligatorisk
voldgift i dobbeltbeskatningssager. Det betyder, at hvis to landes skattemyndighe-
der ikke kan enes om en løsning på en dobbeltbeskatningssag, så vil sagen skulle
behandles af et dertil nedsat voldgiftspanel, som træffer afgørelse i sagen. Vold-
giftspanelet skal udpeges til formålet ved uenigheder vedr. konkrete dobbeltbe-
skatningsaftaler og skal bestå af repræsentanter for de involverede skattemyndig-
heder og uafhængige sagkyndige. De uafhængige sagkyndige vælges fra en fælles
EU-liste bestående af kvalificerede personer, der opfylder kriterierne, udpeget af
de enkelte EU-lande.
De fleste bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder i dag bestem-
melser, generelt baseret på OECD’s modeloverenskomst, for hvordan eventuelle
uenigheder mellem de to landes skattemyndigheder i dobbeltbeskatningsspørgs-
mål skal løses. I OECD’s modeloverenskomst skal de to lande søge at løse den
opståede dobbeltbeskatning ved indgåelse af en aftale (ved såkaldte MAP-
forhandlinger – Mutual Agreement Procedure). Der er ikke noget krav om, at
parterne skal opnå et resultat. Det gør, at der i praksis kan være sager, hvor skat-
temyndighederne aldrig bliver enige, eller tager meget lang tid om at blive det.
Et eksempel er forskellige skattemæssige vurderinger af betalinger på et finansielt instrument mellem et moder- og et
datterselskab, hvor ét land karakteriserer betalingen som ”udbytte”, men som et andet land opfatter den som en ”rente”.
Den situation kan forekomme, hvis et moderselskab indskyder kapital i et datterselskab. Overførslen anses i moderselska-
bets hjemland for at være et indskud af egenkapital i datterselskabet. Det betyder, at datterselskabets betalinger på det
finansielle instrument til moderselskabet betragtes som et udbytte, der ikke betales skat af. Hvorimod datterselskabets
hjemland anser kapitalindskuddet som et lån. Det betyder, at datterselskabets betalinger til moderselskabet betragtes som
renteudgifter, der er fradragsberettiget.
6
11
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
Kommissionens forslag indfører et sådant bindende krav, så dette problem und-
gås inden for EU.
På transfer pricing området, som allerede i dag er omfattet af EU-landenes vold-
giftskonvention, jf. ovenfor, indgår der allerede bindende voldgift i løsningen af
dobbeltbeskatningssager inden for EU. Konventionen medfører, at der, hvis de
pågældende lande ikke er i stand til at løse dobbeltbeskatningen i MAP-
forhandlingerne, udpeges et voldgiftspanel, som herefter træffer afgørelse om
transfer pricing spørgsmålet i den pågældende sag. Voldgiftskonventionen vil blive
afløst af det nye direktiv, således at der ikke længere kun vil gælde bindende vold-
giftskrav for transfer pricing-forhold.
Sammenlignet med voldgiftskonventionen og de typiske dobbeltbeskatningsaftaler
indeholder Kommissionens direktivforslag derudover bestemmelser, som vil for-
bedre voldgiftsprocedurerne, ved bl.a. at gøre dem mere transparente. Det gøres
fx ved, at den beslutning, som voldgiftspanelet træffer skal offentliggøres (helt
eller delvist – skatteyderen kan bede om at der udelukkende offentliggøres en for-
kortet anonymiseret udgave).
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres om de fire direktiver i overensstemmelse med
proceduren i TEUF artikel 115.
5. Nærhedsprincippet
Den nærmere vurdering af nærhedsprincippet for de fire forslag udestår.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Den nærmere vurdering heraf udestår.
7. Statsfinansielle konsekvenser
Den nærmere vurdering heraf udestår.
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Den nærmere vurdering heraf udestår.
9. Høringer
Ikke relevant pt.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det var ikke muligt at opnå enighed om Kommissionens oprindelige CCCTB-
forslag fra 2011. De elementer, der kunne opnås enighed om på kort sigt, og som
i øvrigt også var omhandlet af de efterfølgende BEPS-anbefalinger, blev sat sam-
men til et nyt direktiv, nemlig ATAD. Det må forventes fortsat at være vanskeligt
at opnå enighed om en fælles selskabsskattebase (CCTB) og en konsolideret base
(CCCTB).
12
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
Det forventes, at EU-landene overordnet set vil være positivt indstillede over for
ændringen af skatteundgåelsesdirektivet vedrørende hybride mismatch situationer
i forhold til tredjelande.
EU-landenes holdninger til forslaget om voldgift til løsning af uenighed i dobbelt-
beskatningssager kendes ikke, men baseret på drøftelserne om voldgift i OECD,
ventes en relativt stor gruppe af lande overordnet at være positive.
11. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for
skatteundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair
selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Direkte be-
skatning henhører imidlertid under medlemslandenes kompetence, og man bør på
EU-plan være tilbageholdende med harmoniseringsbestræbelser i forhold til,
hvordan medlemslandenes skattelovgivning indrettes. Det gælder særligt tiltag
som ligger udover, hvad der er nødvendigt for en effektiv bekæmpelse af skatte-
undgåelse og –unddragelse.
Fælles selskabsskattebase
Regeringens holdning for så vidt angår den fælles selskabsskattebase (CCTB) vil
bero på en nærmere vurdering af Kommissionens forslag. Denne nærmere vurde-
ring pågår aktuelt.
Der er en risiko for, at forslaget ligesom det eksisterende CCCTB-forslag vil kun-
ne have negative provenumæssige konsekvenser for Danmark, hvis den fælles
skattebase (selskabernes skattepligtige indkomst) bliver smallere end den danske
selskabsskattebase, der er relativt bred sammenlignet med andre EU-lande. En
fuld harmonisering af skattebasen vil endvidere indebære en risiko for, at Dan-
mark ikke vil kunne opretholde de nuværende værnsregler mod aggressiv skatte-
planlægning, der netop er baseret på, at EU-tiltagene på området (fx i ATAD) har
været minimumsharmonisering.
Ændring af skatteundgåelsesdirektiv (ATAD2)
Regeringen lægger vægt på, at der er tale om et minimumsdirektiv, hvorved de
enkelte lande selv kan have højere standarder for sine værnsregler. Regeringen kan
umiddelbart støtte en udvidelse af skatteundgåelsesdirektivets bestemmelser om
hybride mismatches til også at omfatte hybride mismatch i forhold til tredjelande.
En nærmere vurdering af Kommissionens forslag pågår aktuelt.
Voldgift til løsning af uenighed i dobbeltbeskatningssager
Regeringens holdning for så vidt angår voldgiftsdirektivet vil bero på en nærmere
vurdering af Kommissionens forslag. Denne nærmere vurdering pågår aktuelt.
Danmark har hidtil været afventende i forhold til spørgsmålet om indførelse af
voldgift. Det er fundet mest hensigtsmæssigt at afvente resultatet af arbejdet i
OECD og EU, før der tages stilling til dansk holdning på området.
13
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
Regeringens holdning til direktivforslaget vil bl.a. afhænge af en nærmere vurde-
ring af udformningen af voldgiftsbestemmelserne, herunder om der i udnævnelsen
af voldgiftspanelet i tilstrækkelig grad sikres uafhængighed og høj faglig kvalitet.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Den aktuelle sag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Det eksisterende direktivforslag om en fælles konsolideret selskabsskattebase blev
senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 8.
december 2015.
Det eksisterende skatteundgåelsesdirektiv (ATAD) blev senest forelagt Folketin-
gets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 17. juni 2016, og til forhand-
lingsoplæg forud for ECOFIN 25. maj 2016.
14
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
Dagsordenspunkt 3:
KOM(2013) 71
1. Resume
Afgift på finansielle transaktioner (FTT)
ECOFIN ventes 8. november 2016 at have en ny statusdrøftelse om forslaget om forstærket
samarbejde om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Siden forslagets fremsættelse i fe-
bruar 2013 har der været forhandlinger på politisk og teknisk niveau. ECOFIN har senest
drøftet status i juni 2016. Der foreligger ikke noget nyt kompromisforslag, og der er således ikke
på nuværende tidspunkt enighed om en konkret model. Det er således fortsat uklart, hvilken
form for FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om blandt de deltagende lande.
Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Fol-
ketingets Europaudvalg i april 2013. Der henvises desuden til samlenotater om sagen forelagt
Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 17. juni 2016.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 28. september 2011 forslag til EU-direktiv om beskat-
ning af finansielle transaktioner (Financial Transaction Tax – FTT). Drøftelserne
heraf i ECOFIN viste imidlertid, at der ikke kunne opnås den nødvendige støtte
til Kommissionens forslag eller andre former for finansiel transaktionsafgift
blandt alle EU-lande. Dette blev konkluderet endeligt på ECOFIN i juni 2012.
Som opfølgning herpå anmodede 11 lande – Tyskland, Frankrig, Belgien, Portu-
gal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien, Slovakiet og Estland (Estland
har dog i marts 2016 forladt samarbejdet, hvorfor der nu kun er 10 deltagende
lande) – Kommissionen om at kunne indlede et forstærket samarbejde om en
FTT.
ECOFIN vedtog 22. januar 2013 en bemyndigelse af det forstærkede samarbejde
efter forslag fra Kommissionen, idet ECOFIN vurderede, at kriterierne for for-
stærket samarbejde var opfyldt. EU-kommissionen fremsatte 14. februar 2013 sit
forslag til FTT-direktiv for det forstærkede samarbejde.
Samtidigt med vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde vedtog
flere lande erklæringer: Danmark, Sverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn
(som alle står uden for det forstærkede samarbejde) indgik i en fælles erklæring.
Erklæringen udtrykker støtte til bemyndigelsen af det forstærkede samarbejde og
en forventning om, at der i arbejdet med Kommissionens forslag til en FTT tages
højde for ikke-deltagende landes interesser.
UK afstod fra at stemme om bemyndigelsen og fremsatte i den forbindelse ligele-
des en erklæring, hvori det bl.a. understregedes, at en FTT skal respektere det
indre marked samt EU-retten og ikke-deltagerlandes beskatningskompetencer.
ECOFIN ventes 8. november 2016 at have en ny statusdrøftelse af sagen om det
forstærkede samarbejde. ECOFIN drøftede senest sagen 17. juni 2016, hvor det
15
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0016.png
fremgik, at de 10 deltagende lande umiddelbart inden ECOFIN-mødet havde
nedsat to arbejdsgrupper, hvoraf den ene skulle analysere udeståender i relation til
FTT’en vedrørende derivater (afledte finansielle instrumenter) og offentlig gæld
og den anden minimering af administrative omkostninger mv. forbundet med
FTT’en. De to arbejdsgrupper har afrapporteret til de 10 deltagende lande, men
det fremgår af en tilbagemelding til alle de 28 EU-lande, at arbejdet fortsætter, og
at der fortsat er væsentlige udeståender også i forhold til disse to punkter.
3. Indhold
Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde forhandles
på politisk og teknisk niveau i Rådet, hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark,
deltager i drøftelserne. Kun deltagende lande har stemmeret om forslaget. Der
foregår ligeledes forhandlinger alene blandt de 10 deltagende lande. Der har siden
sidste ECOFIN-møde 17. juni 2016 alene været afholdt ét arbejdsgruppemøde
blandt de 28 EU-lande 25. oktober 2016.
Kommissionens forslag til FTT som led i det forstærkede samarbejde har et bredt
anvendelsesområde og omfatter transaktioner med generelt alle værdipapirer og
andre finansielle instrumenter. Det gælder fx transaktioner med aktier, obligatio-
ner, investeringsbeviser og derivater, fx optioner, forwards, futures og swaps.
Ifølge forslaget skal afgiften som hovedregel pålægges finansielle transaktioner,
hvor mindst én af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der
ifølge forslaget anses for etableret i et land, der deltager i det forstærkede samar-
bejde om FTT’en.
Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel insti-
tution mv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som
etableret i et deltagende land og derfor skal betale FTT. Kommissionens forslag
fastlægger to beskatningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som
bestemmer om en transaktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land,
som kan beskatte transaktionen. Disse principper er:
Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skal
betales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansiel-
le institutioner mv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger
til grund for både det oprindelige EU-forslag og forslaget som led i det for-
stærkede samarbejde.
7
Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-
land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagende
land mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette
princip er nyt ift. EU-forslaget.
8
Etableringsprincippet i den af Kommissionen foreslåede form betyder bl.a., at danske finansielle institutioner iht. forslaget
vil blive anset som etableret i et deltagende land i det omfang, de handler med finansielle institutioner i deltagende lande –
uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles. Dvs. en dansk bank, der handler fx en dansk eller tysk aktie med en tysk
bank, vil ifølge forslaget blive anset for etableret i Tyskland og dermed blive afgiftspligtig til Tyskland.
8
Udstedelsesprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at danske banker, selvom de kun handler med
andre danske virksomheder, ville skulle betale FTT til et deltagende land, hvis de handler med et værdipapir udstedt i et
deltagende land, fx til Tyskland hvis der handles med en aktie udstedt af et selskab i Tyskland.
7
16
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0017.png
Etableringsprincippet har ifølge Kommissionens forslag prioritet over udstedel-
sesprincippet, dvs. det vurderes først om en finansiel institution, som indgår i en
transaktion, opfylder betingelserne for beskatning efter etableringsprincippet og –
for finansielle institutioner uden for de deltagende lande – evt. derefter udstedel-
sesprincippet. Rækkefølgen har betydning for, hvilke deltagerlande beskatningen
af de konkrete transaktioner i givet fald skal tilfalde.
9
Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer,
at EU-landene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et mini-
mumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansielle
transaktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct.
af værdien af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle in-
stitutioner mv.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113 i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed
blandt de deltagende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Erklæringen fra de deltagende lande fra december 2015
Da ECOFIN drøftede sagen 8. december 2015 fremsatte de nu kun 10 deltagende
lande en erklæring om en rammeaftale for en fremtidig FTT. Rammeaftalen læg-
ger overordnet op til, at FTT’en skal omfatte handler med aktier og derivater, idet
der dog samtidig skal tages højde for derivater, som har sammenhæng med offent-
lig gæld. Det understreges i rammeaftalen, at det er nødvendigt yderligere at analy-
sere FTT’ens konsekvenser for økonomien og for pensionsordninger, og at nega-
tive konsekvenser skal mindskes.
Der lægges i erklæringen yderligere op til, at forslagets territoriale anvendelsesom-
råde i udgangspunktet skal følge Kommissionens forslag fsva. både aktier og deri-
vater (hvor beskatning sker på grundlag af udstedelsesprincippet og det brede
etableringsprincip). Dog vil det ifølge erklæringen fsva. aktier skulle undersøges,
om det er mere hensigtsmæssigt, at FTT’en til en start kun omfatter
aktier udstedt i
deltagerlandene
(ikke aktier udstedt i lande uden for FTT’en).
De deltagende lande har efterfølgende lagt op til, at alene aktier udstedt i deltager-
landene beskattes i første omgang. Efter en overgangsperiode kan beskatningen
udvides til at omfatte alle aktier, dvs. også aktier udstedt i lande uden for FTT’en,
medmindre de deltagende lande træffer anden beslutning. Den tekniske og juridi-
ske udformning af forslaget, herunder betingelserne for overgangen fra en fase til
den næste, udestår fortsat.
Erklæringen supplerer en tidligere erklæring fra januar 2015, hvor de deltagende
lande erklærede at ville arbejde for en afgift omfattende så mange aktiver (med så
Tyskland, Frankrig og Italien ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde. Hvis en fransk bank handler en tysk aktie
med en italiensk bank, og såfremt etableringsprincippet – som foreslået af Kommissionen – har forrang for udstedelses-
princippet, så vil Frankrig og Italien være berettiget til at beskatte transaktionen og opnå et provenu. Såfremt udstedelses-
princippet har forrang for etableringsprincippet, så vil det være Tyskland, som er berettiget til at beskatte transaktionen og
opnå et provenu.
9
17
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0018.png
bred en skattebase) som muligt og en lav skattesats.
De 10 deltagende lande gav udtryk for, at de anså erklæringen som et vigtigt skridt
frem mod en endelig aftale, mens flere ikke-deltagende EU-lande udtrykte bekym-
ringer om bl.a. påvirkningen på deres økonomi. I fælleserklæringen blev endvidere
dengang givet udtryk for, at den endelige udformning og løsning af udeståender
ønskedes klar inden udgangen af juni 2016.
På trods af rammeaftalen i fælleserklæringen fra december 2015 er det fortsat
uklart, hvilken form for FTT de deltagende lande evt. vil kunne opnå endelig
enighed om, herunder i hvilke tilfælde og hvornår de to beskatningsprincipper skal
anvendes, hvem der skal undtages fra afgiften, samt hvordan afgiften i sidste ende
skal opkræves. Der udestår ligeledes enighed om, hvordan det opkrævede provenu
fra afgiften skal fordeles mellem de deltagende lande.
Der er således fortsat væsentlige udeståender, hvor der er behov for drøftelse på
både politisk og teknisk niveau.
Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag. Overordnet er det fortsat
uklart, om de deltagende lande kan og vil finde svar på de tekniske, juridiske og
økonomiske udfordringer, som er forbundet med en FTT.
Vurdering fra Rådets juridiske tjeneste (RJT)
Etableringsprincippet betyder i den af Kommissionen foreslåede form fx, at fi-
nansielle institutioner uden for de deltagende lande iht. forslaget vil blive anset
som etableret i et deltagende land, hvis de handler med finansielle institutioner
mv. i det pågældende deltagende land – uafhængigt af hvilke værdipapirer der
handles, og derfor skal betale afgiften til dette deltagende land, når der handles.
EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) vurderede i september 2013 dette etab-
leringsprincip. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip ikke er i
overensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder ram-
merne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten.
10
RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-
deltagende EU-landes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil kunne
føre til konkurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT vurderer
desuden, at denne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr. EU-
traktatens principper om kapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggende
princip for EU’s indre marked. RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke
kan indføres baseret på denne form for etableringsprincip. EU-kommissionens
juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.
RJT vurderede i september alene etableringsprincippet og ikke andre elementer i Kommissionens forslag, herunder
udstedelsesprincippet.
10
18
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres om forslaget, jf. TEUF artikel 113. Parlamentet
udtalte sig i juni 2013 om sagen. Parlamentet støttede det forstærkede samarbejde
om en FTT. Parlamentet støttede en FTT med en bred skattebase, men lavere
satser for pensionsfonde samt for handel med statsobligationer end foreslået af
Kommissionen. Parlamentet støttede en styrkelse af etableringsprincippet samt en
styrkelse af regler mod unddragelse af afgiften.
5. Nærhedsprincippet
Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde, hvorfor nærhedsprincippet
her ikke er direkte relevant for Danmark.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Danmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde. Forslaget vil således ikke
skulle gennemføres i Danmark. Danmark har ingen tilsvarende lovgivning. En
vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-
dringer af gældende dansk lovgivning.
7. Statsfinansielle konsekvenser
Da Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde, vil direktivforslaget
ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod være administra-
tive omkostninger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget skal
være behjælpelige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgif-
ten fra danske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene (ud fra principperne
om administrativt samarbejde på skatteområdet i EU).
8. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Selvom Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde vil forslaget givetvist
have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser for Danmark via en
påvirkning af de finansielle markeder, herunder via mindre likvide og effektive
markeder. Derigennem vil en FTT kunne belaste husholdninger og virksomheder
i Danmark, herunder i form af højere finansieringsomkostninger på gæld, som
indebærer handel med værdipapirer. Ifølge Kommissionens forslag vil danske
finansielle institutioner skulle betale FTT til deltagende lande, når de handler med
finansielle institutioner i deltagende lande (jf. etableringsprincippet), eller handler
med finansielle instrumenter udstedt i deltagende lande (jf. udstedelsesprincippet).
Der vil dog alt andet lige være færre finansielle transaktioner, som beskattes, når
Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde.
En FTT i de deltagende lande vil på den anden side kunne medføre udflytning af
finansiel aktivitet til ikke-deltagende EU-lande, herunder Danmark.
Samlet er den umiddelbare vurdering, at en FTT i de deltagende lande på længere
sigt kan indebære et afledt mindre fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark.
Størrelsen heraf er usikker.
19
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
For deltagende lande vil en FTT også kunne indebære et fald i BNP-vækst og
beskæftigelse. De negative konsekvenser af en FTT må alt andet lige forventes at
være større for deltagende lande end for ikke-deltagende lande.
9. Høringer
Der henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde,
som fremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i
april 2013.
10. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke enighed mellem de deltagende lande angående, hvilken form for FTT
de skal samarbejde om. Ikke-deltagende lande er generelt optaget af, hvordan en
FTT i det forstærkede samarbejde vil påvirke ikke-deltagende lande, herunder via
afgiftens beskatningsprincipper, jf. erklæringerne fremsat ifm. bemyndigelsen af
det forstærkede samarbejde. Det er fortsat uklart, hvornår og hvad der vil kunne
opnås endelig enighed om.
11. Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker ikke at indføre en afgift på finansielle transaktioner, og ønsker
ikke at deltage i det forstærkede samarbejde herom.
En afgift på finansielle transaktioner indebærer nogle udfordringer i form af risiko
for mindsket likviditet og effektivitet af de finansielle markeder, og vil som ud-
gangspunkt belaste husholdninger og virksomheder i form af højere finansierings-
omkostninger. En afgift på finansielle transaktioner blandt en gruppe af lande
indebærer en risiko for udflytning og forvridninger af finansiel aktivitet til skade
for realøkonomien.
Regeringen lægger vægt på, at der tages højde for ikke-deltagende EU-landes inte-
resser i arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner.
Der lægges vægt på, at drøftelser af sagen sker i overensstemmelse med rammerne
for det forstærkede samarbejde som fastlagt i traktaten, herunder at sagen behand-
les blandt alle lande i Rådet.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Samlenotat i sagen om det forstærkede samarbejde er senest forelagt Folketingets
Europaudvalg forud for ECOFIN 17. juni 2016. Der henvises i øvrigt til grund-
og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forstærket samarbejde oversendt
til Folketingets Europaudvalg i april 2013.
20
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
Dagsordenspunkt 4:
1. Resume
Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken
På det kommende rådsmøde ventes landene at vedtage rådskonklusioner om EU-statistik.
Rådskonklusionerne redegør for de seneste fremskridt vedr. implementering af målsætninger for
det europæiske statistiske system, som er udstukket på tidligere rådsmøder i perioden 2011-
2015, samt prioriteringer for det videre arbejde med EU-statistik.
2. Baggrund
Den finansielle, økonomiske og teknologiske udvikling samt stigende krav til stati-
stikker har i de senere år fået Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, som
har til formål at skabe mere pålidelige statistikker. Retvisende og pålidelige stati-
stikker er en forudsætning for landenes styring af deres økonomiske politik samt
et velfungerende økonomisk-politisk samarbejde mellem landene.
Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik og
vedtager konklusioner, som dels består af en opfølgning på tidligere udstukne
prioriteringer for arbejdet, dels af prioriteringer for det videre arbejde. Det fore-
liggende rådskonklusionsudkasts prioriteringer for det videre arbejde vedrører
hovedsageligt områder som kvalitetssikring af de europæiske statistikker, informa-
tionsbehov i ØMU’en og investering i og vedligeholdelse af statistisk infrastruktur.
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne om EU-statistik vedrører følgende:
(1) Kvalitetssikring af de vigtigste elementer i statistikproduktionen;
(2) EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en;
(3) Statistik til proceduren for uforholdsmæssigt store underskud
(4) Statistikken under proceduren for makroøkonomiske ubalancer og andre
strukturelle statistikker;
(5) Personstatistik
(6) Globalisering
(7) Investering i og vedligeholdelse af statistisk infrastruktur
(8) Implementering af Adfærdskodekset for europæiske statistikker.
Ad (1) – Kvalitetssikring af de vigtigste elementer i statistikproduktionen
Rådet noterer sig Kommissionens rapport om implementeringen af Adfærdsko-
dekset for europæiske statistikker (Code of Practice) og koordinationen med Det
Europæiske Statistiske System (ESS). Rådet er enig i hovedkonklusionerne og
opfordrer landene og Kommissionen til at implementere forbedringstiltagene.
Rådet bifalder Kommissionens fortsatte initiativer til kvalitetsvurdering af makro-
økonomisk statistik, bl.a. på områderne nationalregnskab og betalingsbalance.
Rådet understreger, at rettidigt bortfald af landenes undtagelser fra implemente-
ring af visse dele af ESA 2010 (de fælles europæiske retningslinjer for national-
regnskaber mm.) er en forudsætning for at sikre at alle relevante data er tilgængeli-
ge for den makroøkonomiske og monetære analyse på nationalt niveau og i EU.
21
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
Ad (2) EFC’s-statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en
Rådet noterer sig udviklingerne beskrevet i EFC’s statusrapport om informations-
behov i ØMU’en. Rådet bifalder øget tilgængelighed og kvalitet af de Europæiske
Økonomiske Hovedindikatorer (PEEI) og rettidig offentliggørelse af flashestima-
ter (”øjebliksestimater”) for forbrugerprisinflationen (HICP) i euroområdet. Des-
uden værdsætter Rådet den hurtigere offentliggørelse af flashestimater for BNP.
Derudover bifalder Rådet det styrkede statistiske samarbejde på G-20 niveau.
Ad (3) Statistik til proceduren for uforholdsmæssigt store underskud
Rådet anerkender, at det kræver tid og ressourcer at gennemføre de retningslinjer
og afgørelser om statistik, som Eurostat udstikker, men at det samtidig vigtigt med
rettidig indberetning af statistik til proceduren for uforholdsmæssigt store under-
skud (EDP). Derfor opfordres Kommissionen til, at give nationale statistikbu-
reauer tilstrækkelige og veldefinerede frister for gennemførelsen. Rådet opfordrer
til fortsættelse af arbejdet med harmoniserede revisionspolitikker.
Rådet opfordrer Kommissionen til at forbedre styringen af processerne og regler-
ne for landenes indberetning af statistik til proceduren for uforholdsmæssigt store
underskud (EDP). Rådet giver mandat til EFC til at arbejde med dette.
Rådet bifalder Kommissionens seneste initiativer, som relaterer sig til investe-
ringsplanen for Europa, og særligt afklaringen af de statistiske regler for investe-
ringer og de statistiske regler for offentligt-private partnerskaber (PPP’er). Rådet
understreger nødvendigheden af at forbedre forståelsen af disse regler blandt dem,
der udarbejder kontrakter for og deltager i PPP’er, og Rådet sætter pris på den
nyligt publicerede guide om statistiske opgørelser af PPP’er.
Ad (4) Statistikken under proceduren for makroøkonomiske ubalancer og andre strukturelle
statistikker;
Rådet minder om, at proceduren for makroøkonomiske ubalancer (MIP) skal ba-
seres på sunde og harmoniserede statistikker. Desuden har Rådet siden 2011 på-
peget vigtigheden af tæt samarbejde mellem ESS og Det Europæiske System af
Centralbanker (ESCB) i forbindelse med vurderingen af kvaliteten mm. af stati-
stikkerne, der ligger bag MIP. Rådet bifalder de fremskridt, der er sket vedr. dette.
Ad (5) Personstatistik
Rådet noterer sig Kommissionens forslag om at integrere personstatistik under en
fælles rammeforordning. Rådet understreger vigtigheden af mere rettidige, bedre
og integrerede data om ulighed og fattigdom herunder indkomstfordeling, forbrug
og formue såvel som større centrale sociale udgifter.
Rådet anerkender planen for udvikling af nye befolkningsfremskrivninger. Dette
bør koordineres af Eurostat i tæt samarbejde med nationale statistik institutioner
(NSI’er). Endvidere opfordrer Rådet EU-landene til aktivt at foreslå modeller,
antagelser og værktøjer til beregning af befolkningsfremskrivninger.
22
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0023.png
Rådet understreger udfordringerne vedr. migration og integration og opfordrer
Kommissionen og EU-landene til videreudvikle statistik- og datagrundlaget. Rådet
opfordrer Kommissionen til at engagere sig i processen med at overvåge frem-
skridtene henimod målene i FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling på
regionalt plan
11
.
Ad (6) Globalisering
Rådet forstår de statistiske udfordringer forbundet med globalisering og støtter
yderligere arbejde på dette område bl.a. gennem samarbejde mellem landene.
Ad (7) Investering i og vedligeholdelse af statistisk infrastruktur
Rådet erkender, at Det Europæiske Statistiksystem står over for et antal nye ud-
fordringer og muligheder, bl.a. øget efterspørgsel efter data, den digitale datarevo-
lution (muligheder og udfordringer, der følger af øget digitalisering), nye informa-
tionsbehov og begrænset tilgængelighed af ressourcer til produktion af statistik.
Rådet noterer sig Kommissionens forslag om at forlænge det europæiske statistik-
program med perioden 2018-2020 for at afstemme det med EU’s flerårige finan-
sielle ramme. Rådet anerkender behovet for at adressere de mest presserende da-
tamangler i relation til Kommissionens politiske prioriteringer, forbedret rettidig-
hed og at bygge kapacitet til at svare hurtigere på nye informationsbehov.
Rådet sætter pris på det fremskridt, der er sket mht. modernisering af europæisk
erhvervsstatistik og landbrugsstatistik.
Rådet gentager, at ESS bør forsynes med tilstrækkelige finansielle ressourcer også
til investering i og vedligeholdelse af statistisk infrastruktur. Rådet understreger, at
der skal foretages en prioritering af eksisterende og nye databehov.
Slutteligt opfordrer Rådet Eurostat til - i samarbejde med ECB - at tilvejebringe
en statistisk pakke til Rådet i efteråret 2017.
Ad (8) Implementering
af Adfærdskodekset for europæiske statistikker.
Rådet bifalder rapporten fra
Det Rådgivende Organ for Statistisk Styring på Europæisk
Plan (ESGAB)
vedr. implementering af Adfærdskodekset for europæiske statistik-
ker
12
. Rådet noterer sig ESGAB’s forslag om at revidere adfærdskodekset for at
tage højde for private dataleverandører og flere datakilder.
Rådet støtter ESGAB’s anbefaling vedr. vigtigheden af koordination mellem leve-
randører af europæisk statistik i de nationale systemer og ESGAB’s anmodning
om fremskridt angående nationale statistikinstitutioners (NSI’ers) adgang til admi-
nistrative data.
Dagsordenen (også kaldet verdensmålene for bæredygtig udvikling) består af 17 globale mål for bæredygtig udvikling.
European Statistics Code of Practice (Adfærdskodeks for europæiske statistikker) er tiltrådt af ECOFIN i 2005 og angi-
ver de overordnede kvalitetsstandarder for europæisk statistik.
11
12
23
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høringer
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Øvrige medlemsstater forventes at støtte rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne. Rådskonklusionerne har et strate-
gisk sigte, og regeringen vil således først kunne tage endelig stilling til initiativerne
og deres betydning for Danmark, når de udmøntes i form af konkrete forslag.
Det er vigtigt at sikre troværdig europæisk statistik, hvorfor regeringen generelt
støtter initiativer, der bidrager hertil. Det er desuden vigtigt, at initiativer vedr.
europæisk statistik på en gang er anvendelige på både nationalt og europæisk ni-
veau.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Rådet godkender årligt rådskonklusioner vedr. EU-statistikken. Rådskonklusioner
vedr. EU-statistikken blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring forud for ECOFIN 8. december 2015. Den henvises til samlenotat oversendt
til Folketingets Europaudvalg 26. november 2015.
24
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
Dagsordenspunkt 5:
Revisionsrettens årsberetning om budgetgennem-
førelsen i 2015
1. Resume
Revisionsretten forventes på ECOFIN den 8. november 2016 at præsentere sin årsberetning om
EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2015. Præsentationen forventes taget til efterretning
af Rådet. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet, som forventes behandlet
på ECOFIN i begyndelsen af 2017.
Revisionserklæringen for 2015 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om
regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed
for indtægterne samt udgiftsområdet administration. Disse udgiftsområder vurderes at være uden
væsentlige fejlforekomster med en estimeret fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En negativ
erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne ”konkurrenceevne
for vækst og beskæftigelse”, ”økonomisk, social og territorial samhørighed”, ”naturressourcer”
samt ”et globalt Europa”. Den estimerede fejlforekomst på disse udgiftsområder overstiger 2 pct.
og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede. Fejlforekomsterne baserer sig på en stikprøve fra en
række medlemslande, men vurderer ikke fejlrater og forvaltningen i hvert medlemsland.
Retten skønner, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som helhed er faldet fra 4,4 pct. i
2014 til 3,8 pct. i 2015. Mens fejlraterne er faldet inden for udgiftsområderne ”konkurrenceev-
ne for vækst og beskæftigelse”, ”økonomisk, social og territorial samhørighed” og ”naturressour-
cer”, er der sket en marginal stigning inden for udgiftsområderne ”et globalt Europa” og admini-
stration. Revisionsretten konkluderer, at udgifter der forvaltes direkte af Kommissionen og udgif-
ter, hvor forvaltningen er delt mellem Kommissionen og medlemslandene, er næsten lige fejlbehæf-
tede. Der påpeges derimod igen en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejlforekomst, idet
der på tværs af alle udgiftskategorier begås flere fejl under godtgørelsesordninger (fx forsknings-
programmer og strukturfondsprojekter) end under rettighedsordninger (fx arealstøtteordningen).
Revisionsretten konstaterer, at såfremt Kommissionen og medlemslandenes myndigheder havde
benyttet alle tilgængelige oplysninger til at korrigere fejl, kunne fejlraten have været betydelig
lavere.
Regeringen finder det utilfredsstillende, at Revisionsretten på 4 ud af 5 udgiftsområder afgiver en
negativ erklæring, om end det er positivt, at der er sket et fald i fejlraten fra 2014 til 2015.
Regeringen bemærker, at fejlraten ikke kan fortolkes som svig. Svig er forsætlig vildledning for
vindings skyld. Det er en prioritet for regeringen, at der arbejdes henimod en revisionserklæring
med færre forbehold. Der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at sikre
en tilfredsstillende budgetimplementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at alle tilgængelige
instrumenter benyttes for at reducere fejlraten, ligesom det prioriteres højt at fokusere på regelfor-
enkling.
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
25
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0026.png
2. Baggrund
Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-
nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissio-
nen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme be-
mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse, som Rådets henstilling om decharge.
Dechargeproceduren
Revisionsretten forventes på ECOFIN den 8. november 2016 at præsentere sin
årsberetning om EU’s budgetgennemførelse for regnskabsåret 2015. Rådet for-
ventes at tage præsentationen til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstil-
ling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge (godkendelse) til Kommis-
sionen for budgetgennemførelsen i 2015. Henstillingen forventes behandlet på
ECOFIN i starten af 2017.
Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring
Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-
ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse insti-
tutioners dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er
todelt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtig-
hed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har
sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foran-
staltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-
skab giver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den bag-
grund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer penge-
strømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og
passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.
På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formel-
le rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om over-
vågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige
fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budget-
tets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau
13
på 2
pct.
Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række
medlemslande, men giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte med-
lemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til, at
Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-
melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er
beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har
fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-
Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette bereg-
nes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den
mest sandsynlige fejlforekomst”.
13
26
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktioner-
ne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.
3. Formål og indhold
Revisionsretten giver for niende år i træk en
positiv erklæring
vedrørende regnska-
bernes rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af
EU's finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.
Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
konkluderer Retten følgende:
Retten afgiver en
positiv erklæring
vedrørende EU's egne indtægter samt betalinger
og underliggende transaktioner på administrationsområdet, idet den estimere-
de fejlrate er under 2 pct.
Retten giver en
negativ erklæring
om de underliggende betalinger på de øvrige fire
udgiftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Dette drejer sig om 1a kon-
kurrenceevne for vækst og beskæftigelse; 1b økonomisk, social og territorial
samhørighed, 2 naturressourcer samt 4 et globalt Europa.
Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlra-
te som helhed ligger på 3,8 pct. Der er tale om en forbedring i forhold til de sene-
ste år. I 2014 lå den anslåede fejlforekomst på 4,4 pct.,
jf. figur 1.
27
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0028.png
Figur 1
Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed
(2006-2015)
Anm.: I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og Revisionsrettens test af transaktioner
omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i
beregningerne. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede
fejlforekomst på udgiftsområde 2 Naturressourcer. I årene 2011-2014 bidrog de med 0,1-0,2 procentpoint til
den samlede anslåede fejlforekomst.
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2015 (2016/C 375/01)
Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er
en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af
midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overens-
stemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Svig er forsætlig vildledning
for vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til OLAF, Det
Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i fornødent omfang efterforsker
og følger op på sagerne.
Faldet i fejlraten over tid, samt stabiliseringen de seneste år afspejler en overord-
net forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a. har
været forbedringer i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt regelforenk-
ling. Revisionsretten konstaterer således også, at Kommissionen og medlemslan-
denes korrigerende foranstaltninger har haft en positiv effekt på fejlraten. Såfremt
der i 2015 ikke var blevet anvendt korrektioner, ville fejlraten have været 4,3 pct. i
stedet for 3,8 pct. Fejlniveauet er dog fortsat over væsentlighedstærsklen.
Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater indenfor udgiftskategori 1b
økonomisk, social og territorial samhørighed (5,2 pct.) og udgiftskategori 1a kon-
kurrenceevne for vækst og beskæftigelse (4,4 pct.),
jf. figur 2.
28
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0029.png
Figur 2
Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne i 2014 og 2015 (pct.)
Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3 (sikkerhed og medborgerskab) og heller
ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2015 (2016/C 375/01)
Der er sket et fald inden for udgiftsområde 1a konkurrenceevne for vækst og be-
skæftigelse, udgiftsområde 2 naturressourcer samt udgiftskategori 1b økonomisk,
social og territorial samhørighed. Den anslåede fejlrate er faldet med henholdsvis
1,2, 0,7 og 0,5 procentpoint. Det bemærkes, at disse tre udgiftsområder tilsammen
står for næsten 90 pct. af EU-budgettet.
Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og
medlemslandene har særlig stor betydning for den samlede fejlrate. Det drejer sig
om udgiftskategorierne 1b økonomisk, social og territorial samhørighed samt 2
naturressourcer, som udgør EU's struktur- og landbrugspolitik. Disse udgifter
udgør størstedelen af budgettet (ca. 75 pct.) og forklarer sammenlagt 82 pct. af
den samlede fejlrate,
jf. figur 3.
29
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0030.png
Figur 3
Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst (2015)
Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3 (sikkerhed og medborgerskab) og heller
de særlige fleksibilitetsinstrumenter.
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2015 (2016/C 375/01)
Udgiftsområde 1b økonomisk, social og territorial samhørighed er EU-budgettets
næststørste og har den højest anslåede fejlforekomst (5,3 pct.). Dette område leve-
rer derfor det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst (51 pct.). Na-
turressourcer er EU-budgettets største udgiftsområde og bidrager med en fejlfo-
rekomst på 2,9 pct. også væsentligt til den samlede anslåede fejlforekomst (31
pct.). Denne fordeling stemmer overens med revisionsresultaterne fra 2014.
Figur 4 viser de mest hyppige fejltyper konstateret af Revisionsretten og deres
bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.
30
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0031.png
Figur 4
Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst (2014 og 2015)
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2015 (2016/C 375/01)
Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst kommer stadig fra udgif-
ter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive godkendt under EU-
finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmel-
delser), som udgør 42 pct. af den samlede anslåede fejlforekomst. To andre bidrag
til den anslåede fejlforekomst kommer fra ukorrekte arealangivelser fra landbruge-
re (18 pct.) og ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere
(16 pct.). Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb (11 pct.) udgør en be-
tydeligt mindre andel end i 2014.
Revisionsretten peger samtidig på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og
fejlforekomst. Der sondres her mellem
godtgørelsesordninger,
hvor EU godtgør støt-
teberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmel-
delse, og
rettighedsordninger
hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midler-
ne udbetales, når visse betingelser er opfyldt. Revisionsretten anslår, at fejlfore-
komsten er mere end dobbelt så høj for godtgørelsesordninger (5,2 pct.) som for
rettighedsordninger (1,9 pct.). Revisionsretten konstaterer, at jo mere komplekse
oplysninger der kræves af støttemodtagere, desto større er risikoen for fejl.
I lighed med 2014 konstaterer Revisionsretten på tværs af udgiftskategorierne, at
transaktionerne under direkte forvaltning, som eksempelvis forskningsprogram-
merne, er lige så fejlbehæftede som transaktionerne under delt forvaltning. Det er
altså i højere grad godtgørelses- og rettighedsordningernes forskellige risikomøn-
stre end de anvendte forvaltningsmetoder, der har betydning fort fejlforekomsten
på de forskellige udgiftsområder.
31
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0032.png
Uddybende om de enkelte udgiftsområder
1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen (ca. 90 pct.
af udgifterne), og forsknings- og innovationsprogrammerne udgør 62 pct. af ud-
gifterne.
Hovedparten af fejlene inden for dette område vedrørte ukorrekt beregnede per-
sonaleomkostninger og indirekte omkostninger, som modtagerne havde anmeldt,
som tilsammen forklarer 76 pct. af fejlraten på i alt 4,4 pct. For så vidt angår per-
sonaleomkostninger beregnede støttemodtagerne ofte timesatserne for de ansatte,
der var tilknyttet projektet, forkert, eller de var ikke i stand til at fremlægge fyl-
destgørende dokumentation for den tid, der reelt var brugt på projekterne. For så
vidt angår indirekte omkostninger (rejser, udstyr mv.) vedrørte fejlene anvendelse
af ukorrekte satser for generalomkostninger eller medtagelse af omkostninger
uden relation til projektet.
Der blev også fundet tilfælde af brud på reglerne for offentlige indkøb, men gene-
relt konstaterer Revisionsretten, at overholdelsen af reglerne på dette område var
forbedret.
Næsten alle fejl der blev fundet i omkostningsanmeldelserne skyldtes, at støtte-
modtagerne havde fejlfortolket de komplekse støtteberettigelsesregler eller havde
beregnet deres omkostninger forkert.
Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a., at alle involverede myn-
digheder gør brug af alle disponible oplysninger for at forhindre eller korrigere
fejl, før der udbetales godtgørelse, og at Kommissionen udsteder retningslinjer til
støttemodtagerne om konkrete forskelle mellem de forskellige forskningspro-
grammer.
1b Økonomisk, social og territorial samhørighed
Udgiftsområdet består af regional- og bypolitikken (Regionalfonden og Samhørig-
hedsfonden), som udgør 80 pct. af udgifterne og beskæftigelse og sociale anlig-
gender (bl.a. Socialfonden), der tegner sig for de 20 pct.
De vigtigste kilder til fejl på dette udgiftsområde er indførelse af ikke-
støtteberettigede udgifter i modtagernes omkostningsanmeldelser (står for 46 pct.
af fejlene), som primært skyldes at modtagerne anmelder ikke-støtteberettigede
omkostninger. Herefter følger udvælgelse af ikke-støtteberettigede projekter, akti-
viteter eller modtagere (28 pct. af fejlene). Endelig er alvorlige fejl i forbindelse
med offentlige indkøb fortsat en væsentlig kilde til fejl under dette udgiftsområde
(14 pct.).
Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt
til at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have været 2,4 pro-
32
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0033.png
centpoint lavere på samhørighedsområdet. Alene fejl begået hos nationale myn-
digheder bidrog med 0,6 procentpoint til den anslåede fejlforekomst.
Revisionsretten bemærker, at finansielle instrumenters gennemsnitlige sats for
udbetaling til de enkelige modtagere var 57 pct. ved udgangen af 2015, hvilket er
en forbedring ift. 2014.
Revisionsretten anbefaler i hovedtræk følgende på samhørighedsområdet:
Kommissionen anbefales at genoverveje de europæiske struktur- og investerings-
fondes udformning og gennemførselsmekanisme.
Kommissionen opfordres til at udnytte erfaringerne fra perioden 2007-2013 og
rapportere om en målrettet analyse af de nationale støtteberettigelsesregler for
perioden 2014-2020 og på dette grundlag vejlede medlemsstaterne i regelforenk-
ling.
2 Naturressourcer
Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-
staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den Europæisk Garantifond for
Landbruget (Garantifonden) tegner sig for 78 pct. af udgifterne i kategorien, mens
20 pct. af udgifterne kanaliseres gennem Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikter (Landdistriktsfonden).
Den samlede fejlforekomst inden for udgiftskategorien er i 2015 anslået til at være
2,9 pct. Dette udgør et fald fra 2014, hvor den lå på 3,6 pct. Dette skal dog ses i
lyset af, at retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik blev ændret i 2015, hvor-
for Revisionsrettens test af transaktioner fra og med 2015 ikke længere omfatter
såkaldte krydsoverensstemmelsesfejl. Denne type fejl bidrog i 2014 med 0,6 pro-
centpoint til den anslåede fejlforekomst inden for udgiftsområde 2. Såfremt denne
samme opgørelsesmetode var anvendt i 2014, ville fejlraten i 2014 således have
været 3,0 pct. frem for 3,6 pct., hvormed faldet kun er marginalt.
Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mel-
lem Garantifonden og Landdistriktsfonden. Fejlraten for sidstnævnte er således
5,3 pct.
14
, mens den for Garantifonden er 2,2 pct. Til trods for at transaktionerne
under Landdistriktsfonden er mere fejlbehæftet end transaktionerne under Garan-
tifonden, så forklarer Garantifonden 58 pct. af fejlraten, mens udvikling af landdi-
strikter, miljø, klimaindsats og fiskeri forklarer 42 pct. af fejlraten på området.
For Garantifonden er en for høj angivelse af antallet af støtteberettigede hektarer
den altovervejende fejltype (97 pct.). Revisionsretten bemærker, at de nationale
myndigheder havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage eller korri-
gere fejl i et omfang der ville have betydet en 0,3 procentpoint lavere fejlrate.
14
Miljø, klimaindsats og fiskeri er ligeledes omfattet af denne opgørelse.
33
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0034.png
For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på
samhørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren
eller udgiften, der forklarer mest (50 pct.), mens manglende overholdelse af reg-
lerne for offentlige indkøb også er en vigtig årsag til fejl (28 pct.). Desuden blev
der konstateret fejl vedrørende manglende opfyldelse af kravene vedrørende mil-
jøvenligt landbrug (8 pct.) og overanmeldelse af støtteberettigede arealer (6 pct.).
Revisionsretten bemærker, at såfremt alle oplysninger var blevet brugt til at korri-
gere fejl, ville den anslåede fejlforekomst have været 1,7 procentpoint lavere.
Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a. følgende:
For Garantifonden opfordres Kommissionen til at fortsætte med at følge op på
tilfælde, hvor national lovgivning ikke stemmer overens med EU’s lovgivning, og
kontrollerer, at alle medlemsstater med negative kvalitetsvurderinger træffer de
nødvendige afhjælpende foranstaltninger.
Fsva. udvikling af landdistrikter opfordrer Revisionsretten Kommissionen til at
sikre, at medlemsstaternes handlingsplaner omfatter konkrete aktiver til at reduce-
rer fejlene vedrørende offentlige indkøb.
For både garantifonden og udvikling af landdistrikter opfordrer Revisionsretten
til, at Kommissionen træffer foranstaltninger til at forbedre godkendelsesorganer-
nes arbejde i medlemsstaterne og til at sikre, at de data, som medlemsstaterne le-
verer, og som bruges til at beregne finansielle korrektioner, efterprøves korrekt.
4 Et globalt Europa
Denne udgiftskategori udgør udgifterne til EU's udenrigspolitik og forvaltes direk-
te af Kommissionen. Udgiftsområdet tegner sig alene for 4 pct. af den samlede
fejlrate, men er steget marginalt fra 2,7 pct. i 2014 til 2,8 pct. i 2015.
Hyppige fejltyper inden for denne udgiftskategori består af fejl, hvor Kommissio-
nen godkendte (og i nogle tilfælde afregnede) udgifter, der ikke var påløbet på det
tidspunkt, hvor Kommissionen godkendte dem (33 pct.). Herudover vedrører
fejlforekomsten ikke-støtteberettigede udgifter anmeldt af de endelige støttemod-
tagere (32 pct.). Det kan fx være udgifter til aktiviteter, der ikke er dækket af en
kontrakt eller udgifter afholdt uden for støtteberettigelsesperioden.
Revisionsretten anbefaler bl.a., at Kommissionen styrker sin efterprøvelse af kvali-
teten af de udgiftskontroller, som gennemføres på modtagernes initiativ, og for-
bedrer de eksterne revisorers mandat.
5 Administration
Udgiftskategorien administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre
organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Udgifter til lønnin-
ger, pensioner og tillæg tegner sig for samlet set 60 pct. af udgifterne. Udgifter til
34
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
bygninger, udstyr, energi, kommunikation og it tegner sig for resten. Den anslåede
fejlprocent for udgiftsområdet var 0,6 pct.
Revisionsretten anbefaler bl.a., at Europa-Parlamentet styrker sin overvågning af
de politiske partiers anvendelse af regler og procedurerne for godkendelse og be-
taling af udgifter samt af reglerne vedrørende indkøbsprocedurer.
4. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet
foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-
ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-
onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-
onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom alt korrespon-
dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen
Rådet har endnu ikke drøftet årsberetningen for 2015, og der er derfor ikke kend-
skab til andre landes holdninger.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for niende år i træk har
kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser
EU’s regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt
EU's finansielle stilling.
Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv
erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne
indtægter samt betalingerne på administrationsområdet.
Regeringen finder det derimod utilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en
negativ erklæring om betalingerne som helhed, idet den samlede fejlrate ligger
over væsentlighedstærsklen på 2 pct. på udgiftsområderne 1a konkurrence for
35
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
vækst og beskæftigelse, 1b økonomisk, social og territorial samhørighed, 2 natur-
ressourcer samt 4 et globalt Europa.
Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en
meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre
en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten
resulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de ud-
giftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissio-
nen.
Det er en prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring
med færre forbehold. Det er i det lys positivt, at fejlraten for 2015 er forbedret
sammenlignet med de seneste år.
Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et
ansvar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen læg-
ger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet henimod en
mere retvisende gennemførelse af EU's budget. Det noteres derfor også med til-
fredshed, at indsatsen med at foretage finansielle korrektioner overordnet set har
haft en positiv effekt på den estimerede fejlrate.
Regeringen bemærker dog, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin ind-
sats på udgiftsområder (og medlemslande), hvor der konstateres fejlrater væsent-
ligt højere end 2 pct. Det må i den forbindelse også tilsikres, at krav om stadig
mere kontrol står mål med øgede administrative byrder og den finansielle risiko
for EU-budgettet.
Det er derfor ligeledes en prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-
liggende årsager til kompleksiteten og at der arbejdes henimod enklere regler, som
vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.
Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på
svig mod EU-budgettet. Fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,
mens der ved svig er tale om en forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres
som svig efter en retlig procedure.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
36
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0037.png
Dagsordenspunkt 6:
1. Resume
Implementering af bankunionen
Der ventes på ECOFIN 8. november 2016 igen orienteret om status for gennemførelsen af
allerede aftalte elementer vedr. bankunionen.
2. og 3. Baggrund og indhold
Der ventes på ECOFIN orienteret om status for gennemførelse af allerede aftalte
elementer af relevans for bankunionen. Status herfor er uddybet i bilag 1.
Bankunionen bygger på regelsættet fra direktivet om genopretning og afvikling af
nødlidende kreditinstitutter (Bank Recovery and Resolution Directive – BRRD),
som gælder for alle EU-lande. BRRD etablerer princippet om at bankkriser finan-
sieres ved at lade tab blive båret af aktionærer og andre usikrede kreditorer (”bail-
in”). Fristen for national implementering af BRRD var 1. januar 2015.
Bankunionen bygger derudover på direktivet om nationale indskydergarantiord-
ninger (Deposit Guarantee Schemes – DGS), som ligeledes gælder for alle EU-
lande. Direktivet styrker bl.a. finansieringen af de nationale fonde. Fristen for na-
tional implementering var juli 2015.
Alle EU-lande med undtagelse af Belgien har nu fuldt implementeret BRRD og
DGS-direktivet. Belgien mangler endnu at implementere dele af BRRD og DGS-
direktivet. Belgien har oplyst, at man forventer at have gennemført BRRD fuldt i
oktober 2016.
Etableringen af bankunionens fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund –
SRF) er forankret i en mellemstatslig aftale (Intergovernmental Agreement –
IGA). IGA’en fastlægger rammen for deltagerlandenes indbetalinger af deres re-
spektive kreditinstitutters bidrag til SRF. IGA’en trådte i kraft 1. januar 2016.
Opbygningen af midler i afviklingsfonden SRF (finansieret af de deltagende landes
kreditinstitutter) er påbegyndt og skal forløbe over en overgangsperiode frem til
2024. Som følge af EU-reglerne i BRRD skulle alle EU-lande påbegynde at op-
kræve bidrag hos deres respektive kreditinstitutter til deres nationale afviklings-
fonde i 2015. Landene i bankunionen skal som følge af IGA’en overføre de mod-
tagne bidrag til deres respektive nationale afdelinger af SRF pr. 31. januar 2016.
Det har næsten alle deltagerlande ifølge de foreliggende oplysninger nu gjort.
Bankunionens deltagerlande skal ifølge aftalen fra ECOFIN 8. december 2015
desuden etablere offentlig brofinansiering til SRF i overgangsperioden. Brofinan-
sieringen skal sikre midlertidig finansiering, hvis bail-in (nedskrivning af tilgode-
havender hos aktionærer og kreditorer) og de sektorfinansierede midler i den fæl-
les afviklingsfond SRF ikke er tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut.
Brofinansieringen udgøres af individuelle kreditlinjer (”kassekreditter”) fra hvert
af de deltagende lande til deres respektive nationale afdelinger i SRF. Kreditlinjer-
ne vil blive reduceret i takt med opbygningen af midler i SRF. Der var frist for
etablering af brofinansieringen 1. januar 2016. De fleste deltagerlande har nu etab-
37
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
leret deres brofinansiering.
ECOFIN 17. juni 2016 vedtog rådskonklusioner med en køreplan (”road-map”)
for arbejdet med færdiggørelsen af bankunionen. Ifølge køreplanen vil EU-
landene påbegynde arbejdet med udformningen af den permanente bagstopper
for SRF, når alle EU-lande har gennemført BRRD. Det må på den baggrund for-
ventes, at arbejdet med bagstopperen indledes snart, evt. i år. Bagstopperen skal
kunne yde midlertidig offentlig finansiering, hvis nedskrivning af aktionærer og
kreditorer (bail-in) og de sektorfinansierede midler i SRF ikke er tilstrækkelige til
at håndtere et nødlidende institut. Den skal senest være etableret i 2024.
Lovgivningen, som implementerer BRRD og DGS i Danmark, er trådt i kraft 1.
juni 2015. Så længe Danmark ikke deltager i bankunionen, skal Danmark ikke
ratificere IGA, etablere brofinansiering eller overføre bidrag til SRF.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om statusorienteringen.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Orienteringen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Orienteringen har ingen statsfinansielle konsekvenser.
Orienteringen har ingen samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høringer
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene ventes at tage orienteringen til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage orienteringen på ECOFIN til efterretning.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget blev senest orienteret om status for gennemførelsen af bankunio-
nen i forbindelse med ECOFIN 11. oktober 2016.
Der henvises derudover til samlenotat om køreplanen for bankunionen forelagt
Europaudvalget forud for ECOFIN 17. juni 2016.
38
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0039.png
Bilag 1: Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen
Tabel 3
Status for aftalte initiativer vedr. bankunionen, pr. 27. september 2016
Overførsel af BRRD-
Land
IGA
Brofinansiering
bidrag til SRF, jf. IGA
Østrig
Belgien
Cypern
Estland
Finland
Frankrig
Tyskland
Græken-
land
Irland
Italien
Letland
Litauen
Luxem-
bourg
Malta
Nederlan-
dene
Portugal
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Bulgarien
Kroatien
Tjekkiet
Danmark
Ungarn
Polen
Rumænien
Sverige
UK
Frist
Ikke underskriver af IGA
og skal ikke ratificere
Ikke underskriver af IGA
og skal ikke ratificere
Ultimo november 2015
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
Ratificeret
-
-
-
-
Ratificeret
-
-
Overført
Overført
Overført
Overført
Overført
Overført
Overført
Delvist overført – på
linje med IGA
1
Overført
Ikke overført – på
linje med IGA
1
Overført
Overført
Overført
Overført
Overført
Ikke overført – på
linje med IGA
1
Overført
Overført
Overført
-
-
-
-
-
-
-
Underskrevet
Pågående – ventes
etableret snart
Pågående – ventes
etableret snart
Underskrevet
Underskrevet
Underskrevet
Underskrevet
Ventes etableret
efter 1. lånepro-
gramgennemgang
Pågående – ventes
etableret snart
Underskrevet
Underskrevet
Underskrevet
Underskrevet
Underskrevet
Underskrevet
Underskrevet
Pågående – ventes
etableret snart
Underskrevet
Ventes efter dannel-
se af ny regering
-
-
-
-
-
-
-
BRRD
Gennemført
Gennemført
2
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
31. januar 2016
1. januar 2016
1. januar 2015
DGS
Gennemført
Gennemført
2
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Gennemført
Primo juli 2015
Anm.: IGA: Mellemstatslige aftale om den fælles afviklingsfond (SRF). Overførsel af BRRD-bidrag til SRF, jf. IGA: Ifølge
IGA’en skulle bankunionens deltagerlande senest 31. januar 2016 overføre de bidrag til SRF, som er opkrævet af
landene i overensstemmelse med BRRD inden IGA’en trådte i kraft.
1
Grækenland (delvist), Italien og Portugal har
ikke overført de midler til SRF, som de har opkrævet iht. BRRD inden SRM’s ikrafttræden, ifølge det oplyste fordi
midlerne er brugt til krisehåndtering af nødlidende banker. Den fælles afviklingsmyndighed (SRB) har vurderet, at
den manglende overførsel af midler er på linje med IGA’en. Brofinansiering: Pågående – ventes overført snart:
Lande hvor overførsel af bidrag til SRF og etablering af brofinansieringen ventes snart.
2
BRRD og DGS er delvist
gennemført og ventes snart fuldt gennemført.
Kilde: Kommissionen og den fælles afviklingsmyndighed (SRB).
39
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
Dagsordenspunkt 7:
En fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige
skattejurisdiktioner
1. Resume
Rådet har i rådskonklusioner af 25. maj 2016 vedtaget at udarbejde en fælles EU-liste (”sortli-
ste”) over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner uden for EU (”skattely”), og at undersøge
mulighederne for EU-koordinerede defensive foranstaltninger mod skattely. Formålet med en
fælles EU-liste over skattely er overordnet set at lægge pres på de tilbageværende ikke-
samarbejdsvillige tredjelande.
Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om den videre proces for udarbejdelsen af en fælles
EU-liste over skattely. Derudover indeholder rådskonklusionerne forslag til hvilke tredjelande,
der skal screenes samt kriterierne for hvilke tredjelande, der af EU kan klassificeres som skatte-
ly. Yderligere opfordres der til videre arbejde i EU’s adfærdskodeksgruppe med at undersøge
mulighederne for EU-koordinerede defensive foranstaltninger mod skattely.
Der er generel opbakning fra EU-landene til arbejdet med en fælles EU-liste over skattely og der
ventes enighed om den videre proces. Der lægges op til, at en fælles EU-liste over skattely kan
offentliggøres inden udgangen af 2017.
Der er på nuværende tidspunkt ikke fuld enighed mellem EU-landene om kriterierne for scree-
ning af tredjelandene. Der findes ikke en global anerkendt definition af skattely og EU-landene
har ikke i dag en fælles liste over skattely.
2. Baggrund
Der findes ikke en global anerkendt definition af ikke-samarbejdsvillige jurisdikti-
oner (”skattely”). Betegnelsen anvendes generelt om lande, der ikke vil udveksle
skatteoplysninger og har skatteregler, som gør det muligt for personer og virk-
somheder at skjule indkomster og formuer for skattemyndighederne i deres hjem-
lande, hvor de pågældende indkomster og formuer burde blive beskattet.
EU-landene har ikke i dag en fælles liste over skattely. Kommissionen refererer på
dens hjemmeside rent faktuelt, hvilke EU-lande, der har lister over skattely og
hvilke tredjelande, der står på listerne. Danmark har ikke en liste over skattely.
Rådet har 25. maj 2016 anmodet arbejdsgruppen vedr. adfærdskodeks for er-
hvervsbeskatning (”Adfærdskodeksgruppen”) om at udarbejde en fælles EU-liste
over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. Listen vil skulle godkendes af Rådet
inden udgangen af 2017. Yderligere skal Adfærdskodeksgruppen undersøge mu-
lighederne for EU-koordinerede defensive foranstaltninger mod skattely.
Kommissionen har foretaget en indledende screening af alle tredjelande, som skal
undersøges nærmere (en bruttoliste),
jf. bilag.
Tredjelandene er udvalgt på bag-
grund af tre kriterier: 1) de økonomiske forbindelser med EU-landene, 2) niveauet
for økonomisk aktivitet i landet og 3) graden af økonomisk og politisk stabilitet i
landet vurderet ud fra en række indikatorer som fx graden af korruption og kvali-
40
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0041.png
teten af lovreguleringen (idet disse indikatorer af Kommissionen er vurderet rele-
vante for, hvorvidt personer/selskaber, der ønsker at omgå skattelovgivningen må
forventes at betragte det pågældende land som et sikkert sted). Der er tale om en
bruttoliste over tredjelande, og Kommissionen har ikke foretaget en vurdering af,
om landene er skattely eller ej.
Adfærdskodeksgruppen skal inden udgangen af 2016 have prioriteret hvilke lande
på Kommissionens bruttoliste, som skal undersøges for, om de er skattely i EU’s
optik. Det er ikke afklaret, om adfærdskodeksgruppen skal kunne undersøge an-
dre lande end dem, der fremgår af Kommissionens bruttoliste. Det er adfærdsko-
deksgruppen, som skal udarbejde kriterierne for hvilke lande, der af EU kan be-
tegnes som et skattely.
Det findes en række OECD-minimumsstandarder og anbefalinger for samarbejde
på selskabsskatteområdet, som tredjelande bl.a. forventes at efterleve,
jf. nedenfor.
Disse ventes at indgå i de EU-kriterier, som adfærdskodeksgruppen skal udarbej-
de. Øvrige kriterier kan være relevante.
Internationale standarder for udveksling af oplysninger
OECD og G20 arbejder i regi af ”Global Forum on Transparency and Exchange
of Information for Tax Purposes”
15
med internationale standarder for udveksling
af skatteoplysninger. OECD og G20 har indledt en bedømmelse af, om relevante
lande opfylder de aftalte internationale standarder for udveksling af oplysninger
(skattegennemsigtighed).
OECD og G20 har tre kriterier for skattegennemsigtighed. Disse er implemente-
ring af standarden for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti,
implementering af standarden for udveksling på anmodning af oplysninger vedr.
konkrete selskabsskattesager, samt deltagelse i OECD’s multilaterale konvention
om administrativt samarbejde i skattesager.
I OECD’s og G20’s bedømmelse er det tilstrækkeligt, at en jurisdiktion opfylder 2
ud af de 3 elementer for skattegennemsigtighed. Det ventes, at OECD’s og G20’s
arbejde afsluttes i juli 2017.
Det forventes, at OECD’s og G20’s bedømmelse vil blive et relevant kriterium
for evt. udvælgelse af jurisdiktioner til den fælles EU liste over skattely,
jf. nedenfor.
BEPS-minimumsstandarderne
I regi af OECD har der inden for de seneste år været stor fokus på bekæmpelse af
skatteunddragelse og imødegåelse af aggressiv skatteplanlægning vedrørende sel-
skabsskat. I regi af bl.a. OECD’s BEPS-projekt (såkaldt ”Base Erosion and Profit
Shifting”) er der global opbakning til en række minimumsstandarder og anbefalin-
”Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes” er en international organisation med
137 medlemmer, der overvåger implementeringen af OECD-standarderne for udveksling af skatteoplysninger. Danmark er
medlem af organisationen.
15
41
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
ger til samarbejde på selskabsskatteområdet. Eksempelvis er der en minimums-
standard for multinationale koncerners ”land-for-land-rapporteringer” om skatte-
oplysninger mv.
til skattemyndigheder,
som medfører, at koncerner pålægges at ind-
berette oplysninger om alle koncernens datterselskaber og faste driftssteder. Disse
”land-for-land-rapporteringer” skal ifølge OECD-standarden udveksles automa-
tisk mellem skattemyndighederne. Det forventes, at manglende tilslutning til
BEPS-minimumsstandarderne, herunder efterlevelse af kravet om automatisk
udveksling af ”land-for-land-rapporteringer”, vil blive et relevant kriterium for
udvælgelse til den fælles EU liste over skattely,
jf. nedenfor.
3. Formål og indhold
Formålet med en fælles EU-liste over skattely er at lægge pres på de ikke-
samarbejdsvillige tredjelande.
Formandsskabets udkast til rådskonklusioner indebærer et forslag til den videre
proces for udarbejdelsen af den fælles EU-liste over skattely. Det foreslås, at ad-
færdskodeksgruppen på baggrund af Kommissionens bruttoliste over tredjelande
indleder en detaljeret screening af landene på bruttolisten i starten af 2017. Kom-
missionen indleder herefter en dialog med de jurisdiktioner, der er udvalgt på bag-
grund af screeningen. På baggrund af resultaterne af dialogen udarbejder adfærds-
kodeksgruppen i samarbejde med højniveauarbejdsgruppen for skattespørgsmål
en endelig liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Listen vil skulle
forelægges Rådet til godkendelse. Der er lagt op til, at der offentliggøres en fælles
EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner inden udgangen af 2017.
Sideløbende med udarbejdelse af listen vil der være en drøftelse af mulige defensi-
ve foranstaltninger over for de lande, som kommer til at stå på listen. Mulige tiltag
vil både kunne være skattemæssige og inden for andre områder. Det vil fx kunne
være at stille krav om good governance på skatteområdet i forbindelse med for-
handling og implementering af konkrete tredjelande-aftaler fx associeringsaftaler.
Formandsskabets forslag til rådskonklusioner indeholder tre kriterier, som alle tre
skal overholdes af tredjelandene for ikke at blive karakteriseret som et skattely:
1) Skattegennemsigtighed, 2) Fair beskatning
og
3) Implementering af BEPS-
minimumsstandarderne.
1) Skattegennemsigtighed
Kriteriet om skattegennemsigtighed indebærer tre elementer:
A. Jurisdiktionen skal have tilsluttet sig OECD-standarden om automatisk
udveksling af finansielle kontooplysninger og påbegyndt implementering
af standarden i dens nationale lovgivning. Standarden er blevet til efter
drøftelser mellem OECD-landene, og til dato har mere end 100 jurisdikti-
oner tilsluttet sig. Standarden blev gjort til en del af EU-retten gennem en
ændring af direktivet om administrativt samarbejde (DAC2) på beskat-
ningsområdet, der blev vedtaget af ECOFIN i 2014. Derudover skal juris-
diktionen i fremtiden kunne bestå den bedømmelse herom, der foretages
42
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0043.png
af ”Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax
Purposes
.
B. Jurisdiktionen skal på anmodning udveksle oplysninger vedr. konkrete
skattesager om fx selskabsaktiviteter i landet. Derudover skal jurisdiktio-
nen kunne bestå den bedømmelse herom, der foretages af ”Global Forum
on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes”.
C. Jurisdiktionen skal have aftaler om udveksling af oplysninger,
jf. punkt A og
B
med alle EU-lande indenfor en rimelig tidsperiode fx ved at tiltræde
OECD’s multilaterale konvention om administrativt samarbejde i skatte-
sager.
Det er på nuværende tidspunkt ikke klart, om alle tre delelementer eller kun nogle
af delelementerne af skattegennemsigtighedskriteriet evt. med en overgangsperio-
de skal kræves opfyldt.
En mulighed er således, at alle tre delelementer skal kræves opfyldt på én og
samme tid. En anden mulighed er, at der kun kræves to ud af tre elementer op-
fyldt. En tredje mulighed er, at det i en overgangsperiode indtil udgangen af 2017
er tilstrækkeligt, hvis jurisdiktionen opfylder to ud af de tre kriterier, men herefter
skal opfylde alle tre.
Formandskabets forslag til rådskonklusioner lægger op til, at delelement B skal
være opfyldt, ligesom
enten
A
eller
C skal være opfyldt, mens der først fra 2018 skal
stilles krav om, at alle tre delelementer skal være opfyldt, for at tredjelandet ikke
skal karakteriseres som et skattely. Det er uafklaret hvilken løsning, der kan opnås
enighed mellem EU-landene om.
Det ventes, at krav om adgang til oplysninger om reelle ejere af selskaber m.v. i
tredjelandet vil blive indarbejdet som et fjerde element på et senere tidspunkt.
16
Derudover vil der stilles krav om, at OECD og G20 vurderer, at implementerin-
gen af de internationale standarder for udveksling af oplysninger er gennemført
tilfredsstillende i tredjelandet. Det betyder, at hvis OECD og G20 finder at im-
plementeringen har været utilfredsstillende, så vil landet komme på EU’s liste over
skattely.
17
Kommissionen har den 5. juli 2016 fremsat et direktivforslag (DAC5), der vedrører skattemyndighedernes adgang til
oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, herunder oplysninger om reelle ejere af selskaber mv.
17
Der indgår tre elementer i OECD’s og G20’s bedømmelse (jf.
ovenfor),
som i store træk svarer til dem, som fremgår af
formandskabets forslag til kriteriet om skattegennemsigtighed. OECD og G20 kræver, at to ud af tre kriterier for skatte-
gennemsigtighed skal være opfyldt. Hvis der fra EU’s side kræves, at alle tre delelementer af skattegennemsigtighedskriteriet
skal være opfyldt, så kan EU’s krav til tredjelandene siges at være strengere end OECD’s. Hvis der bliver enighed mellem
EU-landene om at indføre en overgangsperiode, så kan EU’s krav til tredjelandene siges at være mindre fleksible end
OECD’s (der blot kræver opfyldelse af to ud af tre delelementer, men ikke stiller specifikt krav til hvilke delelementer, der
skal være opfyldt).
16
43
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0044.png
2) Fair beskatning
Kriteriet om fair beskatning indebærer, at en jurisdiktion ikke må have skadelige
skatteregimer, som ville være i strid med adfærdskodeksgruppens kriterier
18
. Der
er ikke på nuværende tidspunkt enighed om, hvorvidt kriteriet om fair beskatning
også skal indeholde et krav til en minimumsbeskatning. Derudover overvejes det,
at tilføje et krav mere, som indebærer, at jurisdiktionen skal påvise, at den ikke
giver mulighed for aggressive skattearrangementer.
3)
Implementering af BEPS-minimumsstandarderne
Kriteriet om implementering af BEPS-minimumsstandarderne indebærer, at juris-
diktionen skal opfylde de minimumsstandarder for selskabsbeskatning, som der er
enighed om i OECD. Det indebærer eksempelvis, at landet skal have en generel
omgåelsesklausul og implementere minimumsstandarden for ”land-for-land rap-
portering” til skattemyndighederne samt automatisk udveksling heraf mellem skat-
temyndighederne.
I EU-retten er OECD’s BEPS-minimumsstandarder implementeret med direkti-
vet for administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC4) og med anti-
skatteundgåelsesdirektivet (ATAD). Anti-skatteundgåelsesdirektivet implemente-
rer desuden OECD’s BEPS-anbefalinger om bl.a. beskatning af kontrollerede uden-
landske selskaber (CFC), begrænsning af selskabers rentefradrag og regler for så-
kaldte hybride mismatches
19
. Der er ikke lagt op til, at implementeringen af sådan-
ne BEPS-anbefalinger gøres til kriterier for udvælgelse til EU’s sortliste.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Adfærdskodekset indeholder adfærdskriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Hovedprincippet er, at
en ordning er skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til
den normale beskatning i det pågældende land, og opfylder mindst et af de følgende kriterier:
1) kun indrømmes til udenlandske selskaber,
2) er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede virksom-
heder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder),
3) kan indrømmes uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i den pågældende
medlemsstat,
4) ikke overholder armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (dvs. koncerninterne transaktioner skal
ske til markedspriser og på markedsvilkår), eller
5) mangler gennemsigtighed.
19
Hybride mismatches opstår hvor to lande skattemæssigt vurderer (skatteretligt ”kvalificerer”) selskabsenheder eller
finansielle instrumenter forskelligt. Når to lande har forskellige skattemæssige vurderinger, opstår der risiko for, at ingen af
landene opkræver skat (dvs. dobbelt ikke-beskatning) eller at et selskab opnår fradrag for den samme renteudgift i to lande
(dobbelt fradrag).
18
44
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0045.png
7. Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have statsfinansielle konsekvenser, men så-
fremt at en fælles EU-liste bidrager til at begrænse skatteunddragelse og aggressiv
skatteplanlægning, kan der være positive statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke
muligt på forhånd at kvantificere sådanne effekter.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning fra EU-landene til det videre arbejde med en fælles EU-
liste over skattely. Der er to udestående vedr. kriterierne for hvilke tredjelande, der
af EU kan karakteriseres som ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
Nogle lande mener, at EU bør være ambitiøse og stille krav om, at tredjelande –
ligesom det kræves af de enkelte EU-lande
20
– opfylder alle tre elementer af skat-
tegennemsigtighedskriteriet for ikke at blive klassificeret som skattely. Andre lande
mener, at tredjelande blot skal opfylde to ud af tre elementer. Enkelte lande me-
ner, at der skal indføres en overgangsperiode, hvor der er krav til, at to ud af tre
elementer af skattegennemsigtighedskriteriet skal være opfyldt, men der senere
skal kræves tre ud af tre elementer opfyldt. Det er uafklaret, om der kan opnås
enighed om et krav om opfyldelse af alle tre elementer, eller om et krav om opfyl-
delse af to ud af tre elementer, evt. i en overgangsperiode.
Der er endvidere ikke enighed på nuværende tidspunkt om, hvorvidt der skal stil-
les krav til størrelsen af selskabsbeskatningen i tredjelandet. En række EU-lande
mener, at størrelsen af selskabsbeskatningen er tredjelandenes suveræne beslut-
ning, og ikke bør være afgørende for hvorvidt, at landet af EU skal betragtes som
et skattely. Andre EU-lande mener, at der bør stilles krav om selskabsskattens
størrelse, da en nominel selskabsskattesats på nul (eller meget lavt niveau) eller
fraværet af et selskabsskattesystem må anses for skadelig skattekonkurrence på
linje med at have særlige skadelige skatteregimer, der er i strid med adfærdsko-
dekskriterierne.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter aktivt det internationale samarbejde om bekæmpelse af skatte-
unddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Der er tale om internationale pro-
blemstillinger, som først og fremmest kræver internationale løsninger. Danmark
støtter derfor udarbejdelsen af en fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skatte-
jurisdiktioner, som kan lægge et pres på de tilbageværende skattely.
Kravene mellem EU-lande følger af de successive ændringer i EU-direktivet om administrativt samarbejde på skatteom-
rådet (DAC). Det oprindelige DAC indeholder regler om udveksling af oplysninger på anmodning. Med DAC2 er der
indført krav om automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti og renteindtægter, og med DAC3 er der indført
krav om automatisk udveksling af oplysninger om skatteafgørelser.
20
45
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
Fra dansk side arbejdes der for, at kriterierne for ikke-samarbejdsvillige jurisdikti-
oner stiller strenge krav til tredjelandene på linje med de krav, der stilles EU-
landene imellem samt at kriterierne er objektive og operationelle.
Fra dansk side lægges der særligt vægt på kriteriet for skattegennemsigtighed, da
udveksling af skatteoplysningerne med tredjelande er en væsentlig forudsætning
for bekæmpelsen af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Danmark
støtter derfor, at alle tre elementer i skattegennemsigtighedskriteriet skal være op-
fyldte, og at der ikke indføres en overgangsordning.
Danmark finder det mere konsekvent, at kriteriet om fair beskatning ikke går vi-
dere end de krav, som EU-landene stiller til hinanden på dette område, og dermed
alene kræver overholdelse af adfærdskodekskriterierne og ikke stiller krav til stør-
relsen af selskabsbeskatningen.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget til en fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner indgik i
Kommissionens pakke med tiltag mod skatteundgåelse fra maj 2016, som blev
forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-rådsmødet 25. maj 2016.
46
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0047.png
Bilag
Tabel 1
Kommissionens bruttoliste over tredjelande og jurdiristriktioner
Albanien
Amerikansk Samoa
Amerikanske Jomfruøer
Anguilla
Antigua og Barbuda
Armenien
Aruba
Australien
Bahamas
Bahrain
Barbados
Belize
Bermuda
Bosnien-Hercegovina
Botswana
Brasilien
Britiske Jomfruøer
Canada
Caymanøerne
Chile
Colombia
Cook øerne
Costa Rica
Curaçua
Dominica
Forenede Arabiske Emirater
Fiji
Færøerne
Georgien
Grenada
Guam
Guemsey
Grønland
Hong Kong
Indien
Indonesien
Island
Isle of Man
Israel
Jamaica
Japan
Jersey
Jordan
Kap Verde
Kina
Macao
Makedonien
Malaysia
Maldiverne
Marokko
Mauritius
Mongoliet
Montenegro
Montserrat
Namibia
Norge
Ny Caledonien
Oman
Panama
Peru
Qatar
Saint Kitts og Nevis
Saint Lucia
Saint Vincent og Grenadinerne
Samoa
Saudi Arabien
Serbien
Seychellerne
Singapore
Sydafrika
Sydkorea
Swaziland
Taiwan
Thailand
Trinidad og Tobago
Tunesien
Turk- og Caicosøerne
Tyrkiet
USA
Uruguay
Vietnam
Anm.: Landene på bruttolisten udvalgt på baggrund af tre kriterier: 1) de økonomiske forbindelser med EU-landene,
2) niveauet for økonomisk aktivitet i landet og 3) graden af økonomisk og politisk stabilitet i landet.
Kilde: Kommissionen
47
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0048.png
Dagsordenspunkt 8:
Suspendering af EU-fondes forpligtelser overfor
Portugal og Spanien
1. Resume
ECOFIN vedtog 12. juli 2016, at Portugal og Spanien ikke havde gjort nok for at leve op til
deres daværende henstillinger om at bringe deres offentlige underskud under 3 pct. af BNP. Som
opfølgning på denne beslutning skal Kommissionen nu fremsætte forslag til suspendering af for-
trinsvis en del af EU’s struktur- og investeringsfondes (ESIF) forpligtelser overfor Portugal og
Spanien (dette kommer i forlængelse af Kommissionens tidligere forslag vedr. bøder og optrapning
med pålæg).
Ifølge reglerne kan der højst suspenderes 50 pct. af forpligtelserne i det kommende år, og de su-
spenderede forpligtelser må ikke overstige 0,5 pct. af BNP. Når Kommissionen fastsætter stør-
relsen af suspenderingen, skal der herudover bl.a. tages højde for socioøkonomiske faktorer såsom
ledighed og risici for fattigdom. Det maksimale suspensionsniveau sænkes således, hvis nærmere
fastsatte tærskler for bl.a. ledighedsraten er overskredet.
Suspenderingen træder kun i kraft, hvis Kommissionens vurdering af Portugals og Spaniens
gennemførte og planlagte finanspolitiske tiltag (som ventes medio november) peger på utilstrække-
lig efterlevelse af deres pålæg. Hvis de to lande vurderes at være på sporet ift. deres pålæg, vil
suspenderingen således ikke træde i kraft.
Kommissionen har endnu ikke fremlagt sit konkrete forslag til suspendering. Forslagene skal
fremsættes senest 1. december 2016, hvis de skal nå at blive vedtaget inden 2017. Både euro- og
ikke-eurolande vil kunne stemme om forslagene. Portugal og Spanien har også stemmeret i deres
egne sager.
EU-landenes holdninger vil afhænge af det konkrete forslag. Regeringens generelle holdning er, at
reglerne skal håndhæves konsistent og neutralt. Forslaget om suspendering bør fremme Portugals
og Spaniens efterlevelse af pålæggene. Regeringens nærmere holdning afhænger af de konkrete
forslag.
2. Baggrund
ECOFIN vedtog 12. juli 2016, at Portugal og Spanien ikke havde gjort nok for at
leve op til deres daværende henstillinger
21
om at bringe deres offentlige underskud
under 3 pct. af BNP. Kommissionen fremlagde, som krævet i reglerne, i forlæn-
gelse heraf forslag vedr.
bøder
(hvor der dog konkret blev lagt op til ikke at uddele
bøder) og optrapning af de to landes underskudsprocedurer med
pålæg
(skærpede
henstillinger)
22
. Disse forslag blev vedtaget (skriftligt) i ECOFIN 8. august.
Ifølge reglerne skal Kommissionen også fremsætte forslag til suspendering af en
del af EU’s struktur- og investeringsfondes (ESIF) forpligtelser overfor Portugal
og Spanien. Der er (modsat forslagene om pålæg og bøder) ingen konkret frist for
fremsættelsen af forslaget om suspendering af ESIF-forpligtelser.
21
22
Se også samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 30. juni 2016.
Jf. skriftlig orientering oversendt til Folketingets Europaudvalg 2. august 2016.
48
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0049.png
Kommissionen har endnu ikke fremsat sine konkrete forslag til suspendering af
ESIF-forpligtelser overfor Portugal og Spanien. Kommissionen har 3. oktober
2016 påbegyndt en såkaldt ”struktureret dialog” med Europa-Parlamentet, som
går forud for, at Kommissionen kan fremsætte forslagene. Den strukturerede dia-
log er endnu ikke afsluttet. Der er foreløbigt planlagt et møde i Europa-
Parlamentet i slutningen af oktober, hvor Portugals og Spaniens finansministre
deltager, og Europa-Parlamentet ventes derefter at afholde et nyt møde med
Kommissionen primo november. Forslagene skal fremsættes senest 1. december
2016, hvis de skal nå at blive vedtaget inden 2017(vedtagelsen tager en måned, da
de konkrete afstemningsregler, jf. nedenfor, betyder at forslagene anses for vedta-
get, hvis de ikke nedstemmes af Rådet indenfor én måned).
Ifølge reglerne kan der højst suspenderes 50 pct. af forpligtelserne i det kommen-
de år, og de suspenderede forpligtelser må ikke overstige 0,5 pct. af BNP
23
. Når
Kommissionen fastsætter størrelsen af suspenderingen, skal der herudover bl.a.
tages højde for socioøkonomiske faktorer såsom ledighed og risici for fattigdom.
Det maksimale suspenderingsniveau sænkes således, hvis nærmere fastsatte tærsk-
ler for bl.a. ledighedsraten er overskredet.
Suspenderingen vil forventes at vedrøre
forpligtelser
(ikke
betalinger
til igangværende
projekter) og vil først kunne træde i kraft i 2017.
Suspenderingen ophæves, hvis Kommissionen vurderer, at Portugal og Spanien
har planlagt og gennemført tilstrækkelige tiltag til efterlevelse af deres pålæg. Den-
ne vurdering foretages pba. rapporter fra de to lande om deres gennemførte og
planlagte finanspolitiske tiltag mhp. at efterleve pålæggene, som blev indsendt 14.
oktober 2016. Hvis Portugal og Spanien
vurderes at være på sporet ift. deres pålæg,
vil
suspenderingen således ikke træde i kraft.
Forslagene vil have hjemmel i artikel 23, stk. 9 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 1303/2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Eu-
ropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske
Hav- og Fiskerifond. Både euro- og ikke-eurolande (også det berørte land) vil
have stemmeret. Der træffes afgørelse med omvendt kvalificeret flertal (således at
Kommissionens forslag anses for vedtaget én måned efter fremsættelsen, med-
mindre der er et kvalificeret flertal
24
imod i Rådet).
3. Formål og indhold
Kommissionen har endnu ikke fremsat sit konkrete forventede forslag til suspen-
dering af ESIF-forpligtelser overfor Portugal og Spanien. Forslagene skal fremsæt-
tes senest 1. december 2016, hvis de skal nå at blive vedtaget inden 2017.
Baseret på gennemsnitlige tal for ESIF’s årlige forpligtelser overfor Portugal og Spanien indenfor EU’s nuværende
flerårige finansielle ramme (som strækker sig fra 2014 til 2020) betyder dette, at Spanien højst vil kunne få suspenderet ca.
2�½ mia. euro, mens Portugal højst vil kunne få suspenderet ca. 900 mio. euro. Disse lofter over suspenderingen vil blive
nedsat yderligere, hvis nærmere fastsatte tærskler for bl.a. ledighedsraten overskrides.
24
Et kvalificeret flertal udgøres af mindst
55
pct. af Rådets medlemmer, der repræsenterer mindst
65
pct. af befolkningen i
EU.
23
49
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
4. Europa-Parlamentets holdning
Kommissionen påbegyndte 3. oktober 2016 en såkaldt ”struktureret dialog” med
Europa-Parlamentet, som ifølge reglerne skal gå forud for, at Kommissionen kan
fremsætte forslaget.
Den strukturerede dialog er endnu ikke afsluttet, og Europa-Parlamentet har end-
nu ikke formelt udtalt sig om sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder
efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,
vil understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.
Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på
den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Danmark, herunder gen-
nem tilliden til de offentlige finanser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landenes holdninger til det kommende forslag kendes endnu ikke.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om fi-
nanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, så finans-
politikken understøtter tilliden og lave renter samt en sund økonomisk udvikling i
de enkelte lande og i EU som helhed, og forebygger nye gældskriser.
Regeringens generelle holdning er, at reglerne skal håndhæves konsistent og neu-
tralt. Forslaget om suspendering bør fremme Portugals og Spaniens efterlevelse af
pålæggene. Regeringens nærmere holdning afhænger af de konkrete forslag.
50
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
Det er beklageligt, at forslagene ikke er kommet tidligere, da de nu ikke når at
have en optimal incitamentseffekt på Portugal og Spanien, som allerede har afle-
veret rapporter om deres tiltag, om end forslagene fortsat kan have effekt på de to
landes gennemførelse af deres rapporterede tiltag. Timingen er særligt uhensigts-
mæssig og giver en kommunikationsudfordring, hvis Rådet først vil kunne vedtage
forslagene samtidig med eller endda efter Kommissionens vurdering af Portugals
og Spaniens tiltag, hvor det allerede kan være afgjort, at Portugal og Spanien er på
sporet ift. deres pålæg, så forslagene ikke træder i kraft.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om rådsbeslutningen om Portugals og Spaniens manglende efterlevelse af
deres henstillinger og den videre proces, blev skriftligt forelagt Folketingets Euro-
paudvalg til orientering 7. juli 2016. Der henvises til samlenotat om sagen over-
sendt til Folketingets Europaudvalg 30. juni 2016.
Folketingets Europaudvalg blev desuden skriftligt orienteret om Kommissionens
konkrete forslag om tildeling af pålæg og bøder til Portugal og Spanien 2. august
2016 (den konkrete beslutning om ikke at udstede bøder).
51
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0052.png
Dagsordenspunkt 9:
Forslag om europæiske venturekapitalfonde
(EuVECA) og europæiske sociale iværksætter-
fonde (EuSEF)
KOM (2016)0221
1.
Resume
Kommissionen har 14. juli 2016 fremsat forslag til revision af EuVECA- og EuSEF-
forordningerne, som regulerer hhv. venturekapitalfonde (EuVECA) og sociale investeringsfonde
(EuSEF). Forslaget er fremsat som et led i arbejdet med at skabe en kapitalmarkedsunion i
EU, der skal gøre det nemmere for virksomhederne at finansiere sig og investere på tværs af EU,
samt udvide anvendelsen af finansieringskilder uden for det traditionelle banksystem.
De specifikke revisionsforslag har til formål at øge investeringerne i små og mellemstore virksom-
heder samt i sociale virksomheder gennem EuVECA- og EuSEF-fonde ved at give større
fondsforvaltere mulighed for at forvalte EuVECA- og EuSEF-fonde, fjerne dobbelte registre-
ringskrav og udvide gruppen af aktiver, som EuVECA-fondene må investere i. Dermed skal
forslaget øge udbuddet af risikovillig kapital til små og mellemstore samt sociale virksomheder
gennem EuVECA- og EuSEF-fonde som et alternativ til lånefinansiering gennem banker.
ECOFIN ventes 8. november 2016 eller i den nærmeste fremtid at vedtage forslaget. Herefter
vil forhandlingerne med Europa-Parlamentet kunne indledes.
Regeringen støtter overordnet forslaget om revision af EuVECA- og EuSEF-forordningerne.
Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat af 14. september 2016 om Kommissionens for-
slag oversendt til Folketingets Europaudvalg.
2. Baggrund
Kommissionen har 14. juli 2016 fremsat forslag til revision af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om euro-
pæiske venturekapitalfonde (European Venture Capital funds, herefter "EuVE-
CA-forordningen") og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (European
Social Entrepreneurship Funds, herefter "EuSEF-forordningen"). Formålet med
disse forordninger var at skabe et fælles europæisk regelsæt for disse typer af fon-
de, og derved bidrage til at skabe et reelt indre marked for disse typer af finansie-
ring.
Revisionen af EuVECA- og EuSEF-forordningerne er et prioriteret tiltag for
Kommissionen i forbindelse med arbejdet med etablering af kapitalmarkedsunio-
nen, og indgår i kraft af de indeholdte administrative lettelser også i Kommissio-
nens program for målrettet og effektiv regulering (det såkaldte REFIT
25
-initiativ).
25
Kommissionen 2016 Regulatory Fitness and Performance programme initiative (COM (2014) 368 final).
52
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0053.png
Revisionen bygger blandt andet på input fra en offentlig høring om revision af
EuVECA- og EuSEF-forordningerne gennemført mellem 30. september 2015 og
6. januar 2016.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske
Union (TEUF) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i
TEUF artikel 294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.
3. Formål og indhold
De specifikke revisionsforslag har til formål at øge investeringerne i små og mel-
lemstore virksomheder samt i såkaldt sociale virksomheder gennem EuVECA- og
EuSEF-fonde ved at give større fondsforvaltere mulighed for at forvalte EuVE-
CA- og EuSEF-fonde, fjerne dobbelte registreringskrav og udvide gruppen af de
aktiver, som EuVECA-fondene må investere i. Dermed skal forslaget øge udbud-
det af risikovillig kapital til små og mellemstore samt sociale virksomheder gen-
nem EuVECA- og EuSEF-fonde som et alternativ til lånefinansiering gennem
banker.
Boks 1
Hvad er venture kapitalfonde og sociale iværksætterfonde?
Venturekapitalfonde.
Venturekapitalfonde er fonde som investerer i nye virksomheder med højt vækstpotentiale.
Investeringen sker typisk med kapitalindskud fremfor lån. Investeringsfonde generelt, herunder venturekapitalfonde,
administreres typisk af en forvalter, der forvalter flere fonde på samme tid. Fondene er typisk finansieret ved at
investorer køber andele i fonden (egenkapitalfinansiering). Gældsfinansiering er dog også tilladt i et begrænset
omfang.
Betegnelsen ”EuVECA” er reserveret til særlige venturekapitalfonde, som (under de hidtidige regler) kun må være
selvforvaltende
26
eller forvaltes af registrerede eksterne forvaltere, hvis samlede forvaltede aktiver ikke overskrider
de tærskelværdier for ”små” forvaltere, som er fastsat i det såkaldte FAIF-direktiv
27
. Disse tærskelværdier er på 100
mio. EUR for forvaltere der forvalter fonde med gearing
28
og på 500 mio. EUR for forvaltere der forvalter fonde uden
gearing. Forvaltere under disse grænser er omfattet af mindre byrdefulde reguleringskrav.
En EuVECA skal desuden opfylde særlige krav til dens porteføljesammensætning, dvs. de aktiver den må investere
i, og til de investorer, der kan investere i en EuVECA. En EuVECA skal således fx investere mindst 70 pct. af sin
kapital i små og mellemstore virksomheder. Fondene må som udgangspunkt kun markedsføres til professionelle
investorer. Detailinvestorer kan gives tilladdelse til at investere i disse fonde, på betingelse af at de investerer
mindst 100.000 euro.
Der er for indeværende registreret 4 EuVECA-fonde i Danmark (ca. 70 på EU-plan).
Sociale iværksætterfonde.
Tilsvarende er betegnelsen ”EuSEF” reserveret til særlige fonde, der investerer i
sociale virksomheder, og som bortset fra kravene til porteføljesammensætningen opfylder de samme krav som
EuVECA fonde. En social virksomhed er defineret i EuSEF-forordningen, og er en virksomhed som har som sin
primære målsætning at levere varer og tjenester til udsatte personer, og som også anvender størstedelen af sit evt.
overskud til dette og/eller beskæftiger udsatte personer. Der er for indeværende registreret 4 EuSEF i EU (ingen i
Danmark).
1.
Formål
2.
EuVECA
3.
EuSEF
Investere i nye virksomheder med højt
vækstpotentiale
Investere i virksomheder der hoved-
sageligt har et socialt formål
Dvs. hvor fondens styrende organ vælger ikke at udpege en ekstern forvalter.
FAIF – Forvaltere af alternative investeringsfonde – det såkaldte kapital- og hedgefondsdirektiv.
28
Dvs. hvor fondene selv er gældsfinansierede.
26
27
53
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0054.png
Tiltænkt
Udbredelse
Professionelle investorer
70 i EU og 4 i Danmark
Professionelle investorer
4 i EU og ingen i Danmark
Væsentlige elementer i ændringsforslaget.
De væsentlige elementer i forslaget, som uddy-
bes nedenfor, og som er opsummeret i bilag 1, er:
Større forvaltere skal fremover også kunne forvalte EuVECA- og EuSEF-
fonde
Gruppen af virksomheder, som EuVECA-fondene kan investere i, udvi-
des
Dobbelte registreringskrav fjernes og omkostningerne for EuVECA- og
EuSEF-fonde mindskes generelt
Større forvaltere skal kunne forvalte EuVECA- og EuSEF-fonde
Efter de gældende EuVECA- og EuSEF-forordninger er det kun registrerede
forvaltere af alternative investeringsfonde, som holder sig
under
visse tærskelværdi-
er i FAIF-direktivet (jf. i boks 1), som må oprette og forvalte EuVECA’er og Eu-
SEF’er.
Hvis en EuVECA/EuSEF-forvalters samlede forvaltede aktiver forøges, således
at forvalteren nu overskrider tærskelværdierne, skal forvalteren registreres efter de
tungere procedurer for store forvaltere i FAIF-direktivet og må ikke længere op-
rette nye EuVECA’er eller EuSEF’er. Forvalteren kan dog fortsat forvalte de
EuVECA’er, og EuSEF’er, som forvalteren forvaltede, før forvalteren overskred
tærskelværdierne.
Det foreslås med ændringsforslagene, at også de store forvaltere med godkendelse
skal kunne oprette og forvalte nye EuVECA’er og EuSEF’er. Det forventes, at de
store forvaltere vil kunne realisere stordriftsfordele, hvilket vil kunne mindske de
gebyrer, investorerne skal betale forvalteren for forvaltningsydelsen.
En anden praktisk fordel herved er at de større forvaltere således vil kunne mar-
kedsføre EuVECA- og EuSEF-fonde over for de professionelle og institutionelle
investorer, som de i forvejen har kontakt til, og dermed opmuntre disse til at inve-
stere i EuVECA- og EuSEF-fonde. Således vil EuVECA/EuSEF-fonde blive
markedsført til en større kundekreds, og derved kan der blive mere risikovillig
kapital til rådighed for investeringer i små og mellemstore virksomheder samt i
sociale virksomheder.
54
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0055.png
Tabel 2
Registreringskrav og grænseoverskridende markedsføring af investeringsfonde.
4.
Forvalters samlede
aktiver:
-
Under 500 mio. euro
(ikke gearet)
Lettere registre- -
ringskrav i FAIF
Kan ikke mar-
kedsføre investe- -
ringsfonde gene-
relt på tværs af
EU
Tungere registre- -
ringskrav i FAIF
Kan markedsføre -
investeringsfon-
de generelt på
tværs af EU
Registreringskrav
på -
linje med de lettere krav
for små forvaltere i FAIF
Kan
markedsføre -
EuVECA/EuSEF-fonde
specifikt på tværs af EU
Registreringskrav på linje
med de lettere krav for
små forvaltere i FAIF
Kan markedsføre EuVE-
CA/EuSEF-fonde specifikt
på tværs af EU
5.
FAIF-direktivet
6.
Med de gældende
7.
Med de foreslående
EuVECA/EuSEF-forordninger EuVECA/EuSEF-forordninger
-
-
Tungere registrerings- -
krav i FAIF
Kan markedsføre inve- -
steringsfonde generelt
på tværs af EU. Må dog
ikke forvalte og mar-
kedsføre de specifikke
EuVECA/EuSEF-fonde.
Tungere registreringskrav
i FAIF
Kan forvalte og markeds-
føre
investeringsfonde
generelt på tværs af EU,
inklusiv EuVECA/EuSEF-
fonde.
Over 500 mio. euro
(ikke gearet)
-
Anm.: For forvaltere af fonde med gearing er grænseværdien på 100 mio. euro.
Udvidelse af gruppen af kvalificerede virksomheder, som EuVECA-fondene kan investere i
EuVECA-fonde skal efter de gældende forordninger investere mindst 70 pct. af
deres aktiver i såkaldte porteføljevirksomheder, som ikke må være børsnoteret, og
skal være kategoriseret som små og mellemstore virksomheder (dvs. højst må ha-
ve 250 ansatte og som enten har en årlig omsætning på under 50 mio. EUR eller
aktiver på under 43 mio. EUR eller begge dele).
De øvrige 30 pct. af fondenes aktiver må investeres relativt frit. Grunden til at de
70 pct. ikke er sat højere er for at sikre at fondene kan foretage et minimum af
diversificering. Grunden til at grænsen ikke er sat lavere er så fondene stadig beva-
rer en klar profil hos investorer.
Det foreslås, at udvide definitionen af porteføljevirksomheder for EuVECA’er til
virksomheder, der enten er ikke-børsnoteret med højst 499 ansatte,
eller
virksom-
heder, der er børsnoterede på et SMV-vækstmarked
29
og har en markedsværdi på
under 200 mio. EUR. Det foreslås endvidere at tillade opfølgende investeringer i
virksomheder, der ikke længere opfylder betingelserne for at være kvalificeret por-
teføljevirksomhed, men som gjorde det på tidspunktet for den første investering.
Udvidelsen vil tillade EuVECA-fondene at investere på og dermed fremme udvik-
lingen af SMV-vækstmarkeder. Ligeledes gives investorerne adgang til porteføljer
med større diversificering og potentielt lavere risiko.
Et SMV vækstmarked er en markedsplads særligt for små og mellemstore virksomheder, der introduceres med MIFID
II-direktivet. Der er ikke aktuelt nogen SMV vækstmarkeder i Danmark.
29
55
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0056.png
Byrde- og omkostningslettelser for EuVECA- og EuSEF-fonde
I dag kræves, at forvaltere af EuVECA- og EuSEF-fonde både registreres som en
forvalter af alternative investeringsonde (FAIF) efter FAIF-direktivet (dog med
lettere registreringsprocedurer for forvaltere under tærskelværdierne) og derud-
over opfylder yderligere registreringsprocedurer i medfør af EuVECA/EuSEF-
forordningerne.
Det foreslås, at en forvalter, der registrerer sig som EuVECA/EuSEF-forvalter
herved også automatisk bliver registreret som en FAIF-forvalter, hvis forvalterens
samlede forvaltede fonde ligger under tærskelværdierne i FAIF-direktivet (de 100
mio. euro og 500 mio. euro for forvaltere af hhv. gearede og ikke-gearede fonde).
Dvs. at en sådan forvalter nu ikke længere behøver at registrere sig efter de regi-
streringskrav, der er for mindre forvaltere i medfør af FAIF-direktivet.
Forvaltere med samlede aktiver over tærskelværdierne vil stadig skulle registrere
sig som både FAIF-forvalter og EuVECA/EuSEF-forvalter.
Ændringsforslaget indeholder også yderligere regler for proceduren for registre-
ring af en EuVECA eller en EuSEF i hjemlandet med henblik på at ensrette regi-
streringsprocessen i alle EU-medlemsstaterne. Det betyder bl.a. tilsynsmyndighe-
derne i EU-landene skal give svar på en ansøgning om at oprette en EuVE-
CA/EuSEF-fond senest to måneder efter ansøgningen blev sendt.
Samtidig foreslås to forbud: 1) et værtsland må ikke stille forudgående krav til en
EuVECA eller EuSEF, som ønsker at påbegynde markedsføring af sine andele i
det pågældende land og 2) eksplicit forbud mod, at værtslandet må stille krav om
gebyrer eller andre afgifter i forbindelse med markedsføringen. Det skal lette mu-
lighederne for at EuVECA og EuSEF kan markedsføre sig på tværs af hele EU.
Fondenes kapitalkrav
Kapitalkravene til forvaltere af EuVECA/EuSEF-fonde er i de gældende forord-
ninger relativt vage. Det kræves udelukkende at forvalteren skal have et ”tilstræk-
keligt kapitalgrundlag”
30
. Det er derefter op til de enkelte landes kompetente myn-
digheder (i Danmark Finanstilsynet) at fastlægge hvad der konkret forstås ved
dette. Kapitalkravet varierer derfor på mellem 6.500 euro og 125.000 euro i EU-
landene (ca. 48.000 kr. – 930.000 kr.) I Danmark er kapitalkravet på 80.000 kr.
Kommissionen foreslår at lade Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-
myndighed (ESMA) udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
for metoder til beregning af, hvad der udgør et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, såle-
des at størrelsen og forståelsen af, hvad der er et ”tilstrækkeligt kapitalgrundlag”
for en forvalter eller en selvforvaltende fond ensrettes i alle medlemsstaterne.
Formålet med kapitalkrav til forvaltere er, at forvalterne skal kunne opretholde forvaltningen af fondene for investorerne
i en passende periode, selv hvis forvalteren kommer under afvikling e.l.
30
56
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
Formandskabet har i stedet foreslået at definere direkte, hvad der skal forstås med
et ”tilstrækkeligt kapitalgrundlag”. Her er beløbet 20.000 euro eller ca. 150.000 kr.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Det er forventningen,
at Europa-Parlamentet generelt vil være positiv over for Kommissionens forslag.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at det indre marked for venturekapitalfonde og for fonde
for sociale iværksættere er fragmenteret, og at der er behov for en yderligere ind-
sats for at styrke den europæiske ramme for tilvejebringelse af midler fra sådanne
fonde på tværs af grænserne. Forordningsforslaget forventes at føre til yderligere
konvergens og et styrket indre marked for venturekapitalfonde og for fonde for
sociale iværksættere. Disse mål kan kun nås gennem en indsats på EU-plan.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Det vurderes at være væsentligt at styrke det indre marked for ventu-
rekapitalfonde og sociale iværksætterfonde. Det formål kan bedst opfyldes ved
EU-regulering.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Den eksisterende lovgivning findes i EuVECA- og EuSEF-forordningerne, der er
direkte anvendelige i dansk ret uden at være omsat i dansk lovgivning. Der er ikke
yderligere dansk lovgivning om EuVECA- og EuSEF-fonde.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget medfører ikke signifikante nye opgaver for Finanstilsynet. Det forven-
tes, at der vil blive behov for en mindre videreudvikling af Finanstilsynets IT-
systemer som følge af forslaget, dog er det præcise omfang uvist på nuværende
tidspunkt. Det vedrører umiddelbart videreudvikling af eksisterende rapporte-
ringssystemer til Finanstilsynet og til ESMA. Forslaget ventes samlet set ikke at
medføre væsentlige statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offent-
lige.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Reglerne i forslaget forventes at bidrage til bedre muligheder og mere lige vilkår
for at rejse kapital for små og mellemstore samt sociale virksomheder i EU gen-
nem EuVECA- og EuSEF-fonde.
Forslaget har ifølge Kommissionen til formål at mindske byrderne og omkostnin-
gerne i forbindelse med grænseoverskridende drift af EuVECA- og EuSEF-fonde
og derved bidrage til at øge den mængde risikovillig kapital, der er til rådighed for
57
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0058.png
små og mellemstore virksomheder samt sociale virksomheder på kapitalmarke-
derne.
Der forventes på den baggrund positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Reglerne i forslaget forventes at mindske omkostningerne i forbindelse med græn-
seoverskridende drift af EuVECA- og EuSEF-fonde. Det forventes også, at store
forvaltere vil kunne realisere stordriftsfordele, når de får adgang til at forvalte
EuVECA- og EuSEF-fonde.
Det vurderes desuden, at forslaget vil kunne gøre det nemmere for små og mel-
lemstore virksomheder med højt vækstpotentiale samt for sociale virksomheder at
finansiere sig.
8. Høring
Kommissionens forslag til revision af EuVECA- og EuSEF-forordningen har
været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor med frist for
bemærkninger den 29. juli 2016.
Dansk Venturekapital og Private Equity Forening (DVCA) stillede sig overordnet
positiv over for forslaget som et hele, men vurderer, at tiltagene næppe vil medfø-
re væsentligt øget antal EuVECA-/EuSEF-registreringer i Danmark. Dette henset
til, at særligt EuVECA allerede nyder stor opbakning i Danmark blandt forvaltere.
Endvidere opfatter DVCA forslaget om forbud mod gebyrer som særligt positivt,
idet det har været nævnt som et stort problem for branchen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Flertallet af medlemsstaterne ventes at støtte forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter overordnet forslaget, da det er i dansk interesse, at det indre
marked for venturekapitalfonde og sociale iværksætterfonde styrkes.
Regeringen støtter, at større forvaltere under FAIF-direktivet kan forvalte EuVE-
CA- og EuSEF-fonde. Det vil bl.a. have den fordel, at disse forvaltere vil kunne
markedsføre fondene til deres (større) kundekreds. Det er et positivt tiltag, ikke
alene henset til øget brug af EuVECA’er og EuSEF’er, men også fordi større for-
valtere under FAIF-regimet allerede har de nødvendige kompetencer.
Regeringen støtter, at porteføljekravene gøres mere fleksible for EuVECA-fonde
ved blandt andet at øge det tilladte antal af ansatte i de virksomheder fondene må
investere i. Regeringen støtter også, at der gives adgang til at investere i visse min-
dre børsnoterede virksomheder samt at der kan foretages opfølgende investerin-
ger i virksomheder, som er vokset og derfor overstiger tærskelværdierne for hvilke
virksomheder man må investere i for første gang. Idet kravene gøres mere fleksib-
58
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
le, vil EuVECA-fonde blive mere attraktive for forvaltere, hvilket vil øge incita-
mentet til at benytte disse.
Regeringen støtter, at det defineres præcist i forordningerne, hvilke kapitalkrav der
gælder for forvaltere af EuVECA/EuSEF-fonde. I den forbindelse vil regeringen
arbejde for et kapitalkrav på niveau med det nuværende danske kapitalkrav.
Regeringen støtter forslaget om yderligere harmonisering af definitioner og begre-
ber på tværs af lovgivning og ensretning af registreringsprocesser, da dette reduce-
rer byrder og gør det lettere for virksomheder at benytte EuVECA og EuSEF
regimet.
Regeringen støtter i udgangspunktet forslaget om at forbyde værtslandet at pålæg-
ge gebyrer alene på basis af grænseoverskridende markedsføring af hensyn til at
sikre lige konkurrencevilkår i det indre marked.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
De foreslåede ændringer af forordningerne har ikke tidligere været forelagt Folke-
tingets Europaudvalg. Grund- og nærhedsnotatet er tidligere sendt til Folketingets
Europaudvalg 14. september 2016. De oprindelige forordninger blev forelagt Fol-
ketingets Europaudvalg 10. februar 2012, forud for KKE den 20. februar 2012
(samlenotat oversendt 1. februar 2012).
Forslaget indgår som led i gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen, der fore-
lægges Folketingets Europaudvalg i forbindelse med dette ECOFIN (8. november
2016), jf. særskilt dagsordenspunkt.
59
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0060.png
Dagsordenspunkt 10:
1. Resume
Makrofinansiel assistance til Moldova 2016-18
Det ventes, at EU-Kommissionen efter anmodning fra Moldova vil fremsætte et forslag om ma-
krofinansiel assistance til Moldova på maksimalt 120 mio. EUR. Det ventes, at assistancen
ydes som et lån på op til 80 mio. EUR og gavebistand på op til 40 mio. EUR. Det ventes, at
udgifterne forbundet med assistancen kan afholdes inden for EU’s eksisterende budgetrammer.
Sagen er ikke på ECOFIN’s dagsorden, men ventes godkendt senere i 2016.
2. Baggrund
Moldova er omfattet af EU’s naboskabspolitik og kan dermed komme i betragt-
ning til makrofinansiel assistance (MFA). MFA er bistand til at lette kortvarige
betalingsbalancevanskeligheder i tredjelande
31
som supplement til lån fra den in-
ternationale valutafond (IMF).
Moldova har siden 1993 modtaget støtte gennem en række forskellige aftaler med
IMF. Det seneste program udløb i 2013, hvor den sidste udbetaling dog ikke fandt
sted pga. manglende overholdelse af programbetingelserne. Tilsvarende suspende-
rede EU (via budgettet) og Verdensbanken i 2015 deres budgetmæssige støtte til
Moldova bl.a. i lyset af den politiske og finansielle usikkerhed efter en betydelig
svindelsag i landets tre største banker i perioden 2012-14. Kommissionen vurde-
rer, at den økonomiske og politiske situation i Moldova fortsat er usikker, men
mere stabil.
Nedenstående tabel viser udvalgte økonomiske nøgletal og fremskrivninger for
Moldova i perioden 2013 til 2018.
Tabel 3
Moldova, udvalgte makroøkonomiske indikatorer 2013-2018
2013
BNP pr. indbygger (USD)
Real BNP-vækst (pct.)
Indbyggertal (mio. pers.)
Arbejdsløshed
(procent af arbejdsstyrken)
Offentlige indtægter og
udgifter
Offentlig gæld (pct. af BNP)
Samlede offentlige indtægter inkl.
bistand (pct. af BNP)
Samlede offentlige udgifter (pct.
af BNP)
Offentlig saldo (pct. af BNP)
29,6
36,7
38,6
-1,9
36,0
37,9
39,8
-1,9
45,0
35,7
38,1
-2,4
45,9
36,6
39,8
-3,2
46,9
35,3
38,7
-3,4
47,9
35,3
38,7
-3,4
2.222
9,4
3,6
5,1
2014
2.286
4,8
3,5
3,9
2015
1.857
-0,5
3,5
4,9
2016
1.914
2,0
3,5
4,7
2017
2.000
3,0
3,5
4,5
2018
2.114
3,6
3,5
4,4
MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geografisk, politisk og økonomisk tæt på EU.
MFA er et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA
kan tage form af enten låne- eller gavebistand eller en kombination heraf. MFA skal supplere og på visse områder sikre
merværdi ift. IMF-programmer. MFA sigter efter at understøtte makroøkonomisk stabilitet, herunder en holdbar betalings-
balanceudvikling.
31
60
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0061.png
Offentlig saldo ekskl. bistand
(pct. af BNP)
-3,8
-5,4
-4,0
-4,9
-5,1
-4,6
Eksterne indikatorer
Betalingsbalancens løbende
poster inkl. bistand (pct. af BNP)
Betalingsbalancens løbende
poster ekskl. bistand (pct. af
BNP)
Internationale reserver (USD
mia.)
Internationale reserver
(i måneders import)
Direkte udenlandske indgående
investeringer (pct. af BNP)
-5,8
-7,7
2,8
5,4
2,7
-6,5
-10,0
2,2
5,4
2,0
-5,7
-7,3
1,8
4,7
3,3
-3,8
-5,5
2,1
5,1
2,7
-5,2
-6,7
2,5
5,5
2,6
-5,6
-6,8
2,7
5,6
2,5
Anm. Der er tale om fremskrivninger af de økonomiske nøgletal for 2016 og frem.
Kilde: Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken.
Det ventede forslag har hjemmel i TEUF artikel 212 og vedtages efter den almin-
delige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Moldova har 20. august 2015 og igen 25. marts 2016 anmodet EU om makrofi-
nansiel assistance (MFA). Kommissionen har endnu ikke fremsat et egentligt for-
slag til Europa-Parlamentet og Rådet. Det ventes dog, at Kommissionen vil frem-
sætte forslag om makrofinansiel assistance til Moldova på maksimalt 120 mio.
EUR, herunder op til 80 mio. EUR i form af lån og op til 40 mio. EUR i form af
gavebistand. Såfremt forslaget vedtages, ventes det, at udbetalingen af assistancen
til Moldova vil ske af tre lige store omgange over 2017 og første halvdel af 2018.
IMF skønner, at Moldova samlet set har et finansieringsbehov på 502 mio. USD
over perioden 2016 til 2018,
jf. tabel 2.
Finansieringsbehovet skyldes primært tre
faktorer: et stort underskud på betalingsbalancen, behov for at opbygge udenland-
ske reserver over perioden 2016-2018 og forpligtelser til store gældsnedbringelser
på eksisterende lån.
Når der tages højde for nettoudbetalinger (forskellen mellem udbetalinger fra IMF
og tilbagebetalinger til IMF) på eksisterende IMF-programmer og forventningerne
til det kommende IMF-program samt udbetalinger fra Verdensbanken vil Moldo-
va have et umiddelbart residualt (tilbageværende) finansieringsbehov på 505 mio.
USD (svarende til 459 mio. EUR) over perioden 2016-2018. Udbetalingerne fra
Verdensbanken og tilbagebetalingerne på eksisterende lån til IMF opvejer stort set
hinanden.
Det skønnes, at MFA på op til 120 mio. EUR vil dække ca. 29 pct. af dette for-
ventede residuale finansieringsbehov. Det forventes, at Moldova vil modtage bi-
stand på omkring 165 mio. USD (ca. 150 mio. EUR) i perioden 2016-18 fra EU’s
budget, herunder gennem EU’s Naboskabsprogram (ENI), til bl.a. at understøtte
reformer af retssystemet, uddannelse og energisektoren. Derudover ventes det, at
Moldova vil modtage i alt 165 mio. USD (ca. 150 mio. EUR) fra Rumænien i
61
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0062.png
samme periode,
jf. tabel 2.
Samlet set vil den forventede støtte efterlade et residualt
forventet finansieringsbehov, der er opgjort til ca. 43 mio. USD over perioden
2016-2018. Der er ikke klarhed over hvordan, at det tilbageværende finansierings-
behov skal dækkes.
Tabel 4
Foreløbige skøn for Moldovas eksterne finansieringskilder og finansieringsbehov
Mio. USD
Samlet finansieringsbehov
Nettoudbetalinger fra IMF
Udbetalinger fra Verdensbanken
Umiddelbart residualt
finansieringsbehov
Forventninger til
finansieringskilder (mio. USD)
Forslag til MFA
EU bistand (gennem budgettet)
Rumænsk lån
I alt
Skøn for residualt forventet
finansieringsbehov
2016
-184
-42
45
-181
2016
0
55
121
176
-5
2017
-208
-45
30
-223
2017
88
(80 mio.
EUR)
66
44
198
-25
2018
-110
-21
30
-101
2018
44
(40 mio.
EUR)
44
0
88
-13
Total 2016-
2018
-502
-108
105
-505
Total 2016-
2018
132
(120 mio.
EUR)
165
165
462
-43
Andel (pct.)
29
36
36
100
Anm. I forbindelse med Kommissionens fremsættelse af forslaget om MFA til Moldova kan der forekomme
justeringer af skønnene.
Kilde: Den Internationale Valutafonds (IMF) estimater fra juli 2016 samt beregninger fra EU-Kommissionen og
egne beregninger.
Forslaget om MFA vurderes af Kommissionen overordnet set at kunne understøt-
te en fortsat demokratisk udvikling og økonomisk fremgang i Moldova. MFA-
lånet vil kunne understøtte de reformer i Moldova, som er aftalt med IMF og
Verdensbanken, samt de reformer, der aftales med EU som betingelse for assi-
stancen,
jf. nedenfor.
Økonomisk-politiske betingelser forbundet med MFA
Det kommende MFA-lån til Moldova vil være betinget af eksistensen af og den
løbende opfyldelse af et IMF-låneprogram. Moldova og IMF har indledt forhand-
linger om et nyt lån til Moldova på 129 mio. SDR (ca. 161 mio. EUR). IMF-
låneprogrammet ventes endeligt godkendt af IMF’s bestyrelse i oktober 2016.
Godkendelen i IMF afhænger af, at der i Moldova implementeres en række re-
former, som bl.a. omhandler finansiel regulering, bestemmelser vedr. det offentli-
ge budget og strukturreformer af energisektoren. Det nye IMF-program kommer
formentlig til at strække sig over tre år (2016-2018) og indbefatter betingelser om
nye økonomiske justeringer og reformer.
MFA-lånet vil kunne blive stillet til rådighed for Moldova i en toårig periode
(2017-2018). MFA og den løbende udbetaling af assistancen vil være betinget af
efterlevelsen af de nærmere økonomisk-politiske betingelser fastlagt i et aftale-
62
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0063.png
memorandum (”Memorandum of Understanding” (MoU)), som aftales mellem
Moldova og EU.
Aftalememorandummet forventes at fokusere på Moldovas gennemførelse af
strukturelle reformer, som understøtter vækst og beskæftigelse samt komplemen-
tere betingelserne i det parallelle IMF-program. Programbetingelserne vil forment-
lig fokusere på bedre styring af de offentlige finanser, reformer af den finansielle
sektor og reformer, der bidrager til bedre rammevilkår for handel og investeringer.
Retningslinjer for MFA
Det er Kommissionens opfattelse, at de politiske og økonomiske betingelser for
MFA til Moldova er opfyldt. Kommissionen vurderer således, at et kommende
forslag om MFA til Moldova er i overensstemmelse med de såkaldte Genval-
kriterier
32
. Assistancen vil således efter Kommissionens opfattelse være af ekstra-
ordinær karakter, komplementere finansiering fra IMF, være betinget af opfyldel-
sen af nærmere fastlagte økonomisk-politiske betingelser og eksistensen af særlige
politiske forudsætninger, herunder respekt for demokratiske værdier, menneske-
rettigheder og retsstatsprincipper. Kommissionen vil i hele perioden, hvor MFA
stilles til rådighed, løbende vil kontrollere og evaluere overholdelsen af disse be-
tingelser.
Kommissionen begrunder det kommende forslag til makrofinansiel assistance på
op til 120 mio. EUR som et mix mellem lån og gavebistand med tre forhold. For
det første har Moldova en relativt lav indkomst pr. indbygger (målt ved BNI pr.
indbygger i 2015). For det andet har IMF vurderet, at udviklingen i Moldovas
offentlige gæld er holdbar. For det tredje er Moldova vurderet egnet til at modtage
dele af støtten fra IMF og Verdensbankens på særlige lempelige vilkår. Kommis-
sionen anfører, at Moldova dermed opfylder kriterierne for at modtage MFA i
form af gavebistand. Kommissionen vurderer samlet set, at assistancen til Moldo-
va bør ydes som et mix mellem lån og gavebistand. Dette vil være parallelt til
hvordan, at støtten til Moldova ydes af IMF og Verdensbanken. Kommissionen
samlede vurdering tager desuden EU’s budgetmæssige rammer og den generelle
ustabile finansielle goverance i Moldova i betragtning.
Risici forbundet med yderligere MFA til Moldova
Kommissionen vurderer, at der er en særlig risiko forbundet med den politiske
situation i Moldova, som kan svække myndighedernes evne til at implementere de
nødvendige økonomiske reformer og skabe grobund for ustabilitet i landet. Det
kan få betydning for opfyldelsen af IMF-programbetingelserne og dermed også
for om kravene for at yde MFA er opfyldt. Moldova har siden parlamentsvalgene i
november 2014 og begyndelsen af 2016 været præget af stor politisk ustabilitet.
Kommissionen anfører, at Moldova - på trods af diskussioner om brud på men-
neskerettigheder og retssikkerhed mv. - i vid udstrækning betragtes som et land
med et politisk og institutionelt system, der respekterer retsstatsprincipper og
Genval-kriterierne er aftalt mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd i 2011, og fastlægger de overordnede
kriterier for EU’s makrofinansielle assistance til tredjelande.
32
63
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
menneskerettigheder. Med den nye regering fra januar 2016, den nye guvernør for
centralbanken samt en aftale mellem EU og Moldova om implementering af et
program for reformer, så viser Moldova fornyet engagement til at adressere lan-
dets udfordringer.
Kommissionen vurderer, at der er yderligere en risiko forbundet med den ustabile
situation i regionen, herunder i særdeleshed mht. konflikten i Ukraine og Moldo-
vas forhold til Rusland, og risici forbundet med generelle forværringer af verdens-
økonomien og stigninger i energipriser, som vil have en afsmittende virkning på
Moldova, som kan have negativ betydning for de offentlige budgetter og handels-
balancen.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens ventede forslag om MFA til
Moldova kendes endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Ved godkendelse af MFA til Moldova, som indebærer et lån, vil Kommissionen få
tildelt beføjelser til at optage et lån på kapitalmarkederne på vegne af EU og deref-
ter videreformidle låneprovenuet til Moldova på vilkår svarende til Kommissio-
nens lånevilkår. Det betyder, at Moldova vil få gunstigere lånevilkår i form af lan-
ge løbetider, afdragsfri perioder (på op til 15 år) og en lav rente. Tilbagebetalingen
af de af Kommissionen optagede lån garanteres af EU-budgettet. Der vil kun være
en reel udgift for EU-budgettet, hvis Moldova i givet fald ikke lever op til sine
forpligtigelser overfor EU i forhold til tilbagebetaling af MFA. En sådan situation
vil betyde, at garantien fra EU-budgettet må aktiveres.
Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Moldova tilføres garantifonden på
EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 480/2009 om opret-
telse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande. Tilførsel af midler til
garantifonden sker med to års forskydning ift. lånetilsagnet.
I dette tilfælde med et lån på 80 mio. EUR vil i alt 7,2 mio. EUR således skulle
tilføres garantifonden (hhv. 4,8 mio. EUR i 2019 og 2,4 mio. EUR i 2020).
Moldovas eventuelle manglende tilbagebetaling af det nye MFA-lån vil i givet fald
have statsfinansielle konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-
budgettet. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved et
MFA-lån på 80 mio. EUR garanterer Danmark således for samlet set ca. 1,6 mio.
64
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
EUR (svarende til ca. 12 mio. kr.) via EU’s budget, heraf ca. 0,14 mio. EUR (sva-
rende til ca. 1,1 mio. kr.), der vil være overført til garantifonden.
Kommissionen lægger op til, at de 7,2 mio. EUR, der skal overføres garantifonden
samt gavebistanden på op til 40 mio. EUR finansieres inden for de eksisterende
budgetmæssige rammer.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det kommende forslag forventes at have positive samfundsøkonomiske konse-
kvenser for Moldova, i det omfang MFA bidrager til at understøtte Moldovas
makroøkonomiske, finansielle og politiske stabilitet, herunder sikre en holdbar
betalingsbalanceudvikling. Forslaget ventes i tråd med EU’s og Danmarks interes-
ser at støtte den fortsat demokratiske udvikling og økonomiske fremgang i Mol-
dova. I det omfang forslaget bidrager til en tættere økonomisk integration mellem
Moldova og EU, kan forslaget potentielt også have positive samfundsøkonomiske
konsekvenser i EU-landene, som dog vurderes at være små i lyset af størrelsen af
Moldovas økonomi. I 2015 foregik 53 pct. af den samlede moldoviske udenrigs-
handel med EU.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens kommende forslag om
MFA til Moldova, men de nærmere holdninger er ikke kendt på nuværende tids-
punkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker at understøtte en stabil politisk og økonomisk udvikling i Mol-
dova.
Regeringen vil kunne tilslutte sig en eventuel enighed på grundlag af Kommissio-
nens ventede forslag om MFA til Moldova på op til 120 mio. EUR i form af et
mix mellem lån og gavebistand.
Regeringen lægger vægt på en effektiv programimplementering i Moldova som en
forudsætning for MFA og på, at Moldova lever op til de med EU aftalte reform-
betingelser for assistancen. Det har betydning for, om hjælpen får en varig positiv
virkning.
Regeringen lægger ligeledes vægt på, at forslaget om MFA til Moldova afholdes
inden for EU’s eksisterende budgetramme til MFA.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
65
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
1680732_0066.png
Dagsordenspunkt 11:
Status vedr. forordning om sammensatte og for-
sikringsbaserede investeringsprodukter til detail-
investorer (PRIIP’er)
1. Resume
Kommissionen ventes på ECOFIN at orientere om status for forordningen om dokumenter med
central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinve-
storer (PRIIP'er) og overvejelser om at udskyde anvendelsesdatoen for PRIIPS-forordningen fra
1. januar 2017 til 1. januar 2018 grundet forsinkelse af de nærmere regler for dokumentet med
central investorinformation (KID).
2. og 3. Baggrund, formål og indhold
EU (Rådet og Europa-Parlamentet) vedtog den 26. november 2014 forordning nr.
1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsik-
ringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er
33
).
PRIIP’er er en fællesbetegnelse for investeringsprodukter, hvis afkast er baseret på
et eller flere underliggende aktiver, fx aktier og obligationer, og som er udformet
med henblik på at levere et afkast over en mellemlang eller lang investeringsperio-
de. Eksempler er investeringsforeningsbeviser, forsikringsbaserede investerings-
produkter (fx livsforsikringer), strukturerede investeringsprodukter (dvs. investe-
ringsprodukter sammensat af andre aktivtyper, fx aktier og obligationer) og struk-
turerede indlån (dvs. indlån, hvis forrentning afhænger af et andet underliggende
finansielt produkt).
Forordningen var en del af en lovgivningspakke, som udover PRIIP-forordningen
også bestod af en revision af direktivet om kollektiv investering i værdipapirer
(UCITS – Undertaking for Collective Investment in Transferrable Securities) og
en revision af forsikringsformidlingsdirektivet (IMD – Insurance Mediation Direc-
tive).
34
Forordningen indebærer nye regler for information om investeringsprodukter,
som på tværs af forskellige sektorer fastsætter krav til produktoplysninger om
såkaldt sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter (jf. nedenfor),
som sælges til detailinvestorer. Forordningen indeholder bl.a. krav om udarbejdel-
se af et dokument med central information (KID – Key Information Document)
for de omfattede produkter. De nærmere regler herfor fastsættes ved delegeret
retsakt, baseret på et samlet udkast fra de tre europæiske tilsynsmyndigheder
35
.
KID skal generelt indeholde de væsentligste oplysninger om produktets karakteri-
stika, risici og omkostninger. Investoren skal have udleveret dokumentet, inden
vedkommende træffer sin investeringsbeslutning.
36
KID finder efter PRIIPs-
“Packaged Retail and Insurance-based Investment Products”.
UCITS-direktivet er vedtaget i juli 2014. Forsikringsmæglerdirektivet er vedtaget i januar 2016.
35
ESMA, EIOPA og EBA.
36
Der er ikke i dag EU-regler om udarbejdelsen af et sådant standardiseret dokument for sammensatte og forsikringsbase-
rede investeringsprodukter, bortset fra investeringsforeningsbeviser (UCITS). Det er produktformidleren, dvs. den fonds-
mægler, forsikringsmægler eller bank, der rådgiver om og/eller sælger et investeringsprodukt, som skal udlevere KID til
investoren.
33
34
66
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
forordningen anvendelse pr. 1. januar 2017. Kommissionen vedtog i juni 2016
udkast til delegeret retsakt, der nærmere specificerer udformning mv. af KID.
Rådet kan gøre indsigelse imod en delegeret retsakt, hvis det støttes af et såkaldt
kvalificeret flertal af lande. Europa-Parlamentet kan gøre indsigelse, hvis det støt-
tes af et absolut flertal.
Der er opstået et tidsmæssigt problem i forhold til anvendelsesdatoen, da Europa-
Parlamentets gjorde indsigelse over for Kommissionens udkast til den delegerede
retsakt, hvilket gør det usandsynligt at få reglerne på plads mhp. ikrafttræden 1.
januar 2017, som foreskrevet af forordningen. 19 EU-lande, inkl. Danmark, gjor-
de i september 2016 indsigelse mod Kommissionens delgerede retsakt. Disse lan-
de udgjorde dog ikke tilsammen et ”stærkt” kvalificeret flertal. Rådet gjorde derfor
ikke indsigelse mod den delegerede retsakt, men tilsluttede sig omvendt ikke ud-
kastet, da Rådet blot konstaterede, at der ikke var behov for at tilkendegive Rådets
position på dette tidspunkt, givet at EP allerede havde forkastet udkastet.
Den generelle bekymring ved udformningen af KID’en har i Europa-Parlamentet
og den pågældende gruppe af EU-lande været, at de finansielle aktører med en
anvendelsesdato 1. januar 2017 ville have for kort tid til at indrette sig på reglerne
vedr. KID. En bekymring har også været, at informations- og beregningskravene
ift. KID’en var for komplicerede og overlappende samt at KID’en ville have
uhensigtsmæssige konsekvenser ift. præsentation af afkast, omkostninger mv. En
del af udfordringerne kan henregnes til, at man i KID’en søger at ensrette oplys-
ninger for et meget bredt anvendelsesområde med mange forskelligartede, men til
en vis grad substituerbare, investeringsprodukter.
Kommissionen forventes derfor senere på året at fremsætte forslag om at udskyde
anvendelsesdatoen for PRIIPs-forordningen og KID’en, og at informere herom
på ECOFIN 8. november 2016. Det er forventningen, at Kommissionen vil fore-
slå en udskydelse af anvendelsesdatoen på 12 måneder, så PRIIPs og KID’en træ-
der i kraft samtidig med MIFID II, den 1. januar 2018.
Spørgsmålet om indholdet af den delegerede retsakt kører i et separat, parallelt
spor, i de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) og ventes ikke at indgå i et
kommende forslag fra Kommissionen, hvilket således ikke skal forhandles i Rådet
og Europa-Parlamentet. Rådet og Europa-Parlamentet skal alene igen tage stilling
til, om de vil gøre indsigelse mod en ny kommende delegeret retsakt.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har været medlovgiver på forordningen. Europa-Parlamentet
gjorde indsigelse mod Kommissionens delegerede retsakt med baggrund i bekym-
ringer vedr. indholdet og anvendelsesdatoen for KID/PRIIPs (se ovenfor). Euro-
pa-Parlamentet må ventes at støtte en udskydelse af implementeringsdatoen for
PRIPPs. Spørgsmålet om indholdet af den delegerede retsakt kører i et separat,
parallelt spor, jf. ovenfor.
67
Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant, idet PRIIP-forordningen er umiddelbart gældende uden behov for
implementering i dansk ret.
7. Økonomiske konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. KID vil kunne have
positive samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis det understøtter en bedre inve-
storinformation og bedre investeringsbeslutninger. Det må forventes at have posi-
tive erhvervsøkonomiske konsekvenser, såfremt anvendelsesdatoen for KID ud-
skydes, da de finansielle aktører så får mere tid til at indrette sig på de nye regler.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene ventes at tage statusopdateringen fra Kommissionen til efterretning.
EU-landene ventes generelt at støtte et kommende forslag fra Kommissionen om
at udskyde anvendelsesdatoen for KID. Spørgsmålet om indholdet af den delege-
rede retsakt kører i et separat, parallelt spor, jf. ovenfor.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage statusopdateringen fra Kommissionen til efterretning.
Regeringen støtter Kommissionens intention om at ville udskyde anvendelsesda-
toen KID fra 1. januar 2017, herunder for at kunne give de finansielle aktører
mere tid til at indrette sig på og efterleve de nye regler vedr. KID’en. Regeringen
forbeholder nærmere stillingtagen til det reviderede forslag til delegeret retsakt på
KID fra Kommissionen, når det foreligger.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen om udskydelse af anvendelsesdatoen for KID har ikke tidligere været fore-
lagt for Folketingets Europaudvalg.
Samlenotat om PRIIP-forordningen er forelagt Europaudvalget ifm. ECOFIN 22.
januar 2013.
68