Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3495 - økofin Bilag 2
Offentligt
1682901_0001.png
Dagsordenspunkt 12:
KOM(2016)450
1. Resume
Revision af hvidvaskdirektivet
Kommissionen fremsatte 5. juli 2016 et forslag til en revision af 4. hvidvaskdirektiv. Det ventes,
at der på ECOFIN 8. november 2016 vil være en statusorientering om forhandlingerne om
revisionen. Sagen er blevet sat på dagsordenen med kort varsel.
Revisionsforslaget skal bidrage til at bekæmpe terrorfinansiering og hvidvask, og følger bl.a. op
på Kommissionens handlingsplan fra 2. februar 2016 om yderligere tiltag til bekæmpelse af
terrorfinansiering.
Fra dansk side støtter man generelt formålet med revisionen af hvidvaskreglerne og vil tage sta-
tusorienteringen til efterretning.
2. Baggrund
4. hvidvaskdirektiv blev vedtaget 20. maj 2015, og EU-landene er forpligtet til at
implementere direktivet inden 26. juni 2017.
Som følge af terrorangrebene i Paris i november 2015 offentliggjorde Kommissi-
onen 2. februar 2016 en handlingsplan for yderligere tiltag til bekæmpelse af ter-
rorfinansiering. Kommissionen fremsatte 5. juli 2016, som opfølgning på hand-
lingsplanen, forslag til revision af 4. hvidvaskdirektiv. Forslaget er nu under for-
handling på teknisk niveau. På ECOFIN ventes formandskabet at informere om
status på forhandlingerne, idet der er tale om en højt prioriteret sag.
Forslaget til revision af 4. hvidvaskdirektiv er fremsat med hjemmel i artikel 114
TEUF og behandlet efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel
294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning
med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag indebærer følgende stramninger af direktivet:
1.
Nedsættelse af grænserne for at undtage forudbetalte (anonyme) betalings-
kort fra kundekendskabsprocedurerne. Forudbetalte betalingskort, fx gave-
kort med flere indløsere, anvendes bl.a. af kriminelle, da de i høj grad kan
anvendes anonymt. Kommissionen foreslår at nedsætte grænserne for,
hvornår EU-landene nationalt kan undtage udbydere af elektroniske penge
fra at skulle udføre kundekendskabsprocedurer. Grænsen nedsættes fra 250
EUR til 150 EUR, og muligheden for højere grænser på betalingsinstrumen-
ter, der kun kan anvendes nationalt, fjernes.
2.
Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte udbydere af virtuelle valutaer.
Virtuelle valutaer er en form for uregulerede elektroniske penge, som i
modsætning til reelle valutaer ikke er udstedt eller garanteret af en central-
bank, juridisk enhed eller person. Et eksempel er Bitcoin. Bitcoin veksles i
dag med reel valuta og accepteres i stadigt stigende omfang som betalings-
 Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16, pkt. 12
1682901_0002.png
3.
4.
5.
6.
middel. Idet Bitcoin og andre virtuelle valuta typisk udgør anonyme beta-
lingsformer, er disse et ofte anvendt betalingsmiddel i forbindelse med kri-
minalitet.
Minimumsharmonisering af de skærpede kundekendskabsprocedurer, som
banker mv. der er omfattet af hvidvaskdirektivet skal udføre ift. kunder fra
højrisikojurisdiktioner vedr. hvidvask og terrorfinansiering. Etableringen af
en EU-sortliste over højrisikojurisdiktioner følger allerede af 4. hvidvaskdi-
rektiv.
Krav om at de enkelte EU-lande skal have et register el. lign. over bank- og
betalingskonti og krav om at informationen i disse registre el. lign. kan ud-
veksles med andre EU-lande. Det foreslås således, at hvert EU-land enten
skal etablere et centralt register eller en tilsvarende central mekanisme, der
sikrer, at de finansielle efterretningsmyndigheder (såkaldte FIU – Financial
Intelligence Units) og andre kompetente myndigheder hurtigt kan få et fuldt
overblik over alle konti, som en person har eller har tilknytning til, samt at
FIU’erne kan udveksle disse oplysninger med FIU’er i andre EU-lande.
Styrkelse af EU-landenes nationale FIU’er. En FIU har bl.a. til opgave at
modtage og analysere indberetninger fra virksomheder og personer om mis-
tænkelige transaktioner. FIU’ens funktion er derfor ikke efterforskning af
kriminalitet, men analyse af information med henblik på at sende disse til
myndigheder, der herefter kan foretage efterforskning. FIU i Danmark er
Hvidvasksekretariatet, der er placeret organisatorisk i Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Kommissionen
foreslår at de nationale FIU’er skal kunne indhente informationer direkte fra
rapporterende enheder (banker mv.) efter behov, også selvom der ikke fore-
ligger mistænkelige transaktioner. I flere EU-lande skal der i dag først ind-
berettes en mistænkelig transaktion, før FIU’en kan anmode om yderligere
informationer.
Indsamling og udveksling af information om de reelle ejere af selskaber,
trusts
1
mv.: 4. hvidvaskdirektiv stiller allerede krav om et nationalt register
med oplysninger om reelle ejere af selskaber m.v. Ændringsforslaget lægger
op til, at et sådant register skal være offentligt tilgængelig. Det foreslås end-
videre, at de nationale registre over reelle ejere skal sammenkobles på EU-
niveau. Oprettelsen af registeret over reelle ejere i Danmark er besluttet ved
lov nr. 262 af 16. marts 2016. Registeret er ikke i praksis oprettet endnu.
Som led i Aftale om en styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet fra
2014 er det i Danmark desuden besluttet, at registeret som udgangspunkt
skal være offentligt tilgængeligt, dog med undtagelse af visse personføl-
somme oplysninger.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet er medlovgiver og har ikke behandlet forslaget endnu.
En trust er ikke en fond efter dansk ret. En trust stiftes ved at en person (”settlor”) overdrager en formue til en anden
person (”trustee”), der som ejer råder over formuen til formål for den begunstigede (”beneficiary”), som kan være stifteren
eller en tredjepart. Formålet kan fx være at anvende midlerne til et særligt formål. Trusts kan ikke oprettes efter dansk ret.
Trusts oprettet i udlandet kan godt drive virksomhed i Danmark, og i denne situation kan de godt blive registreret i Dan-
mark (fx som momspligtig eller som arbejdsgiver). I disse situationer vil de få et CVR-nr.
1
 Rådsmøde nr. 3495 (økonomi og Finans) den 8. november 2016 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde økofin 8/11-16, pkt. 12
5. Nærhedsprincippet
Det vurderes generelt, at formålet med revisionen af hvidvaskdirektivet bedst kan
adresseres på EU-plan, da bekæmpelse af hvidvask og bekæmpelse af finansiering
af terrorisme på tværs af landene i EU fordrer fælles regler.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der henvises til kommende grund- og nærhedsnotat.
7. Økonomiske konsekvenser
Der henvises til kommende grund- og nærhedsnotat.
8. Høring
Der henvises til kommende grund- og nærhedsnotat.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene støtter overordnet Kommissionens forslag og de foreslåede initiativer
til bekæmpelse af hvidvask. Samtidig er der dog opmærksomhed på, at tiltagene
skal være afbalancerede og proportionelle, således at der vedtages effektive regler,
der ikke skaber unødvendige byrder for virksomhederne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt revisionen af 4. hvidvaskdirektiv og styrkelsen af ind-
satsen til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Det er samtidig vigtigt at
sikre en ordentligt balance mellem på den ene side en effektiv bekæmpelse af
hvidvask og terrorfinansiering og på den anden side, at nye tiltag skaber reel mer-
værdi og ikke indebærer unødvendige byrder for virksomhederne. Endelig er det
afgørende for regeringen, at grundlæggende rettigheder respekteres i overvejelser-
ne og forhandlingerne om nye tiltag. Regeringen tager på den baggrund statusori-
enteringen til efterretning.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har sidst været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 12.
juli 2016.