Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3496 - udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr: 2016-22523

Den 27. oktober 2016

Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016

SAMLENOTAT

2. WTO: Post Nairobi ................................................................................................................................... 2

3. Frihandelsforhandlinger med USA (TTIP) ................................................................................................. 5

4. Frihandelsforhandlinger mellem EU og Japan .............................................................................................. 8

5. Ecuadors tiltrædelse til flerpartsaftalen mellem EU og Colombia/Peru ....................................................... 11

Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16

2. WTO: Post Nairobi

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender

–

handel) den 13. maj 2016. Ændrede

afsnit er markeret med en streg i margen.

1. Resumé

Rådet vil drøfte forhandlingssituationen i WTO samt EU’s prioriteter fremadrettet. Sidste års WTO minister-

konference i Nairobi (MC10) mundede ud i en aftalepakke om bl.a. begrænsning af brug af eksportstøtteordnin-

ger inden for landbrug og initiativer til gavn for de mindst udviklede lande. Man kunne imidlertid ikke nå til

enighed om en samlet aftale om hele Doha-udviklingsrunden. Aftaleteksten åbnede op for at forhandle nye emner,

dvs. emner der ikke indgår i Doha-dagsordenen.

Man er fortsat i den eksplorative fase, hvad angår emnerne for den næste store ministerkonference i 2017

(MC11), men aktuelle emner, som er på tale, er hjemlig landbrugsstøtte, en permanent løsning fsva. fødevareop-

købsprogrammer, fiskerisubsidier, regulering af tjenesteydelser samt E-handel. Dertil kommer, at der fortsat er

forventninger om indgåelse af to plurilaterale WTO-aftaler inden årets udgang, hhv. grøn handelsliberalisering

(Environmental Goods Agreement) og handel med tjenesteydelser (Trade in Services Agreement). Drøftelsen ventes

at tage udgangspunkt i en orientering fra Kommissionen.

2. Baggrund

Verdenshandelsorganisationens 10. ministerkonference (MC10) løb af stablen i Nairobi, Kenya,

den 15.-19. december 2015. Man nåede ikke til enighed om en samlet aftale på tværs af Doha-

udviklingsrunden, men konferencen mundede ud i substantielle resultater på landsbrugsområdet

samt initiativer til gavn for de mindst udviklede landes integration i verdenshandelen.

På landbrugsområdet blev det besluttet at indføre begrænsninger på WTO-medlemmernes brug

af eksportstøtteordninger ift. eksportsubsidier, eksportkreditter og markedsforvridende fødeva-

rebistand. Desuden blev der åbnet op for forhandlinger om en permanent løsning vedr. offentli-

ge fødevareopkøbsprogrammer samt om en særlig sikkerhedsmekanisme (SSM), der kan give

udviklingslandene mulighed for at pålægge importerede landbrugsprodukter særtold ved prisfald

og stigninger i importvolumen. For de mindst udviklede lande (LDC) blev man enige om mere

fordelagtige oprindelsesregler, undtagelser fra WTO’s generelle bestemmelser på tjenesteydelses-

området, samt emner relateret til bomuld. Herudover blev Liberia og Afghanistan optaget som

nye medlemmer i WTO. Endelig afsluttedes forhandlingerne blandt en større gruppe af WTO-

medlemmer om den udvidede informationsteknologiaftale (ITA2), der liberaliserer op mod 10

pct. af den samlede verdenshandel.

De emner, der aktuelt drøftes som elementer for den næste store ministerkonference i 2017

(MC11), er hjemlig landbrugsstøtte, en permanent løsning fsva. fødevareopkøbsprogrammer,

fiskerisubsidier, regulering af tjenesteydelser samt E-handel. Trods en del aktivitet, herunder mi-

niministermøde i Oslo og svære drøftelser vedrørende E-handel, vurderes der i resten af dette år

ikke at blive gjort væsentlige fremskridt i forberedelsen af en MC11-pakke.

Det er dog EU's og Danmarks forhåbning, at man inden årets udgang opnår enighed om de to

plurilaterale WTO-aftaler om hhv. grøn handelsliberalisering (EGA, Environmental Goods Ag-

Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16

reement) og handel med tjenesteydelser (TiSA, Trade in Services Agreement). Der forhandles

stadig om aftalerne, og for TiSA’s vedkommende udestår stadig udveksling af tilbud

ultimo ok-

tober.

3. Formål og indhold

Rådet vil på baggrund af en orientering fra Kommissionen drøfte forhandlingssituationen i WTO

i kølvandet af ministerkonferencen i Nairobi samt EU’s prioriteter for MC11,

herunder hvilke

emner, EU særligt skal arbejde for at fremme. Det er forventningen, at EU også fremadrettet vil

arbejde for initiativer, der styrker de mindst udviklede landes integration i det globale handelssy-

stem.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, men skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel

218, godkende eventuelle frihandelsaftaler. Europa-Parlamentets seneste resolution om Doha-

udviklingsrunden blev vedtaget d. 26. november 2015 (P8_TA(2015)0415).

5. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet handelspolitikken er EU-kompetence.

6. Gældende dansk ret

De resterende emner i Doha-udviklingsrunden samt aftaler om grøn handelsliberalisering (EGA)

og handel med tjenesteydelser (TiSA) forventes at vedrøre områder reguleret af EU, og forventes

dermed ikke at medføre ændringer af dansk lovgivning.

7. Konsekvenser

Generelt må fortsat global handelsliberalisering i regi af WTO forventes at få positive samfunds-

økonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst, høje-

re lønninger og et større beskatningsgrundlag.

Vedrørende de statsfinansielle konsekvenser af global handelsliberalisering forventes disse for så

vidt angår toldreduktion, for eksempel i relation til grøn handelsliberalisering, hovedsageligt at

ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige ind-

tægter også, idet en mindre del af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne

indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle

virkninger af lavere toldindtægter ventes dog at blive modvirket af øget vækst og beskatnings-

grundlag.

En aftale om grøn handelsliberalisering forventes at få positive konsekvenser for miljøet og be-

skyttelsesniveauet.

8. Høring

Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) blev

hørt forud for vedtagelsen af EU’s forhandlingsdirektiver, ligesom Handelspolitisk Specialudvalg

løbende orienteres om forhandlingssituationen. Erhvervs-, arbejdstager- og civilsamfundsorgani-

sationer konsulteres løbende om forhandlingerne i WTO i regi af det såkaldte Beach Club-forum.

Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er i Rådet bred opbakning til, at EU fortsat skal fremme et stærkt multilateralt handelssy-

stem samt spille en aktiv og central rolle i WTO.

Der er fortsat ikke klarhed over de enkelte medlemslandes ønsker, præferencer og vægtning af

mulige emner, der kan forhandles i WTO fremadrettet. Der er imidlertid på tværs af EU konsen-

sus om, at både relevante, eksisterende Doha-emner, og emner uden for Doha-dagsordenen skal

indgå i EU’s prioriteter.

10. Regeringens generelle holdning

I overensstemmelse med relevante folketingsvedtagelser, herunder senest V83 af 3. juni 2013,

bakker regeringen stærkt op om WTO og det multilaterale handelssystem som det bedste og

mest effektive værn imod protektionisme.

Regeringen arbejder for, at WTO med afsæt i forhandlingsresultatet i Nairobi, fremadrettet vil

kunne levere ny handelsliberalisering, globale handelsregler, resultater til gavn for de mindst ud-

viklede lande, samt tilpasse og forny sig i lyset af de aktuelle handelspolitiske udfordringer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-

handlingsoplæg den 7. oktober 1999, den 26. oktober 2001 og den 13. juni 2008, og har derud-

over været forelagt udvalget til orientering løbende, senest den 11. december 2015 forud for mi-

nisterkonferencen i Nairobi og den 4. maj 2016.

Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16

3. Frihandelsforhandlinger med USA (TTIP)

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender

–

handel) den 13. maj 2016. Ændrede

afsnit er markeret med en streg i margen.

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte de igangværende frihandelsforhandlinger mellem EU og USA, der blev lanceret d. 17.-18.

juni 2013. Der er blevet afholdt femten forhandlingsrunder. Handelskommissæren forventes på rådsmødet at ori-

entere om status for forhandlingerne samt perspektiverne for det videre forhandlingsforløb. På trods af gode frem-

skridt i 2016 på særligt det reguleringsmæssige område er det ikke forventningen, at der vil kunne indgås en poli-

tisk aftale om TTIP i år.

2. Baggrund

Rådet vedtog d. 14. juni 2013 forhandlingsdirektiverne for en EU/USA-frihandelsaftale. Frihan-

delsforhandlingerne blev herefter formelt lanceret i margin af G8-topmødet i Nordirland d. 17.-

18. juni 2013. Der er blevet afholdt femten forhandlingsrunder, senest fra den 3.-7. oktober 2016

i New York.

Frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA har til formål at sikre en gradvis og gensidig libe-

ralisering af handel med varer og tjenesteydelser samt investeringer og adgangen til etablering.

Forhandlingerne er overordnet struktureret efter tre hovedområder: 1) Markedsadgang, herunder

nedsættelse og afvikling af toldsatser, liberalisering af handlen med tjenesteydelser samt investe-

ringer og offentlige indkøb; 2) Reguleringsmæssigt samarbejde, herunder generelle principper for

reguleringsmæssig tilnærmelse samt konkrete afsnit om reguleringsmæssigt samarbejde vedrø-

rende prioriterede sektorer som bl.a. lægemidler, medicinsk udstyr, kemikalier og biler; 3) Øvrigt

samarbejde i form af bl.a. beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, bæredygtighed, op-

rindelsesregler, energi, konkurrence og handelslettelse.

På området for markedsadgang har der været udvekslet to tilbud på toldsatser for varer. Der har

ligeledes været udvekslet tilbud på tjenesteydelsesområdet og for offentlige indkøb. Herudover

har der været drøftelser af tekstudkast på en række områder, bl.a. vedrørende landbrug samt vin

og spiritus.

På området for reguleringsmæssigt samarbejde har der været drøftelser af horisontalt regule-

ringsmæssigt samarbejde såvel som drøftelser om mulig tilnærmelse af lovgivningen inden for en

række nøglesektorer af særlig økonomisk betydning for samhandelen mellem EU og USA. Det

drejer sig bl.a. om lægemiddelområdet, hvor man f.eks. har drøftet bedre informationsudveksling

samt en mulig, afgrænset anvendelse af gensidig anerkendelse på enkelte områder.

På området for øvrigt samarbejde har man drøftet et bredt udsnit af emner relateret til samhan-

del såsom toldadministration samt beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Derudover

drøftes muligheder for at samarbejde på energiområdet samt det fælles ambitionsniveau vedrø-

rende bæredygtig udvikling. EU fremsatte i efteråret 2015 et ambitiøst tekstforslag om bæredyg-

Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16

tighed udvikling, herunder om miljø

og arbejdstagerforhold. EU’s udspil er i løbet af sommeren

2016 blevet suppleret med et forslag om bestemmelser vedrørende klima.

Der har fortsat kun været en begrænset substansdrøftelse af investeringsbeskyttelse, da man fra

EU’s side

havde en længere tænkepause i 2014 og 2015 i lyset af den betydelige opmærksomhed,

der er opstået om spørgsmålet. I forlængelse af en offentlig høringsproces fremsatte Kommissi-

onen i september 2015 et nyt forslag til investeringsbeskyttelse i TTIP (Investment Court Sy-

stem, ICS). Forslaget imødekommer kritikken af det hidtidige system på særligt fem punkter: 1)

Retten til at regulere i offentlighedens interesse gøres eksplicit, 2) dommere udpeges fast, 3)

dommernes uafhængighed og upartiskhed styrkes gennem en række konkrete tiltag, 4) gennem-

sigtigheden med behandlingen af sager øges, og 5) der indføres en appelinstans.

På trods af gode fremskridt i forhandlingerne i 2016, herunder særligt på det reguleringsmæssige

område, forventes det ikke, at EU og USA vil kunne indgå en politisk aftale om TTIP i år. For-

handlingerne forventes hermed at skulle fortsætte under en ny amerikansk administration.

3. Formål og indhold

Handelskommissæren forventes på rådsmødet at give en status for frihandelsforhandlingerne,

herunder de væsentligste resultater af den seneste forhandlingsrunde samt perspektiverne for de

videre forhandlinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Parlamentet skal dog i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3

og artikel 218 godkende det samlede, færdige TTIP-forhandlingsresultat, når det foreligger.

Europa-Parlamentet vedtog på sin plenarforsamling i juli 2015 en resolution om frihandelsfor-

handlingerne mellem EU og USA. I resolutionen støttes indgåelsen af en ambitiøs frihandelsafta-

le med USA indeholdende en reformeret udgave af investeringsbeskyttelsesreglerne.

5. Nærhedsprincippet

EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der

kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nær-

hedsprincippet er overholdt, for så vidt angår de handelspolitiske elementer i aftalen.

Det er muligt, at aftalen vil indeholde elementer, der også vedrører medlemsstaternes kompeten-

ceområder. I det tilfælde kan aftalen indgås som en blandet aftale. Eftersom der er tale om en

aftale, der omfatter handlen mellem EU og USA, er det regeringens vurdering, at medlemsstater-

ne ikke alene kan opfylde formålet, og at nærhedsprincippet også i den forbindelse er overholdt.

6. Gældende dansk ret

En EU-USA frihandelsaftale forventes ikke at have konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Indgåelsen af en frihandelsaftale forventes at få positive samfundsøkonomiske og erhvervsøko-

nomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst, højere lønninger og et større be-

skatningsgrundlag.

Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, forventes disse hovedsageligt at ske indirekte

via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også,

idet en mindre del af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til

EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af

lavere toldindtægter ventes dog at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag.

Såfremt frihandelsaftalens investeringskapitel i sin endelige udformning kommer til at omfatte en

tvistløsningsmekanisme, og såfremt en investor skulle få medhold i en sag mod EU eller Dan-

mark, vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark i form af betaling af erstat-

ning.

Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-

niveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have positive konse-

kvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) blev

hørt forud for vedtagelsen af forhandlingsdirektiver om en frihandelsaftale mellem EU og USA.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt EU-landene bred opbakning til frihandelsforhandlingerne med USA. Medlemslan-

dene har i et vist omfang forskellige offensive og defensive interesser, f.eks. når det gælder told-

linjer eller prioriteringen af de forskellige områder i TTIP.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen arbejder for indgåelse af en ambitiøs frihandelsaftale med positiv effekt for vækst,

beskæftigelse og velstand til gavn for danske forbrugere og med nyt markedspotentiale for dan-

ske virksomheder.

Det skal ske som led i en generel styrkelse af EU’s relationer til USA som stra-

tegisk partner. Der lægges vægt på, at en frihandelsaftale mellem EU og USA ikke sænker eksiste-

rende beskyttelsesstandarder inden for eksempelvis fødevaresikkerhed, arbejdstagerrettigheder

og miljøbeskyttelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA blev forelagt Folketingets Europaudvalg til for-

handlingsoplæg den 8. maj 2013. Status for frihandelsforhandlingerne blev senest forelagt Folke-

tingets Europaudvalg til orientering den 4. maj 2016. TTIP har også været genstand for to fore-

spørgselsdebatter, som mundede ud i folketingsvedtagelser V45 af den 14. maj 2014 samt V44 af

den 29. april 2015.

Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16

4. Frihandelsforhandlinger mellem EU og Japan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes en drøftelse af status i EU’s

forhandlinger med Japan om en frihandelsaftale, der blev indledt i 2013.

Danmark har væsentlige interesser i en frihandelsaftale med Japan i form af potentiel øget adgang til det store

japanske marked for især fødevarer og lægemidler.

2. Baggrund

EU’s forhandlinger

med Japan om en omfattende frihandelsaftale blev indledt i 2013. Ved G20-

topmødet i maj i år erklærede ledende repræsentanter fra EU og Japan, at man stiler efter en

overordnet aftale i løbet af 2016. Alternativt er det forhåbningen, at forhandlingerne kan afsluttes

i første halvdel af 2017. Det afhænger bl.a. af, om den japanske premierminister udskriver valg

primo 2017. Japan henviser også til, at man først ønsker at ratificere den store regionale Stille-

havs-frihandelsaftale TPP (Trans-Pacific Partnership), før man indgår en frihandelsaftale med

EU. Japan ventes snart at ratificere TPP.

Frihandelsforhandlingerne mellem EU og Japan har til formål at sikre en gradvis og gensidig li-

beralisering af handel med varer og tjenesteydelser samt investeringer. Ambitionen er en omfat-

tende frihandelsaftale, der skal øge samhandlen til gavn for virksomheder, forbrugere og løn-

modtagere.

For Japan

–

og for europæiske forbrugere

–

vil hovedgevinsten ved en EU-Japan frihandelsaftale

være forbedret markedsadgang til EU for japanske biler og elektronik-produkter. Kernen i en

løsning af de udestående problemer i forhandlingerne vil derfor være, at Japan til gengæld bl.a.

giver EU øget markedsadgang på landbrugsområdet, som er en vigtig EU-prioritet, og fjerner

nogle af de mange tekniske handelsbarrierer, der fortsat beskytter det japanske marked i en række

andre sektorer.

Japan er verdens 3. største økonomi, men kun Danmarks 13. største eksportmarked. Det skyldes

bl.a., at Japan fortsat er et marked, der er beskyttet af mange tekniske handelsbarrierer. Konsu-

lentvirksomheden Copenhagen Economics lavede i 2013 en analyse, der viste, at Danmarks ek-

sport til Japan vil kunne forøges med ca. 70 % (svarende til ca. 18 mia. kr.), hvis EU indgår en

ambitiøs aftale med Japan.

3. Formål og indhold

Handelskommissæren forventes på rådsmødet at give en status for frihandelsforhandlingerne

med Japan og forventningerne til det videre forløb.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Parlamentet skal dog i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3

og artikel 218 godkende det samlede, færdige forhandlingsresultat, når det foreligger.

Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16

5. Nærhedsprincippet

EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der

kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nær-

hedsprincippet er overholdt, for så vidt angår de handelspolitiske elementer i aftalen.

Det er muligt, at aftalen vil indeholde elementer, der også vedrører medlemsstaternes kompeten-

ceområder. I det tilfælde kan aftalen indgås som en blandet aftale. Eftersom der er tale om en

aftale, der omfatter handlen mellem EU og Japan, er det regeringens vurdering, at medlemssta-

terne ikke alene kan opfylde formålet, og at nærhedsprincippet også i den forbindelse er over-

holdt.

6. Gældende dansk ret

En EU-Japan frihandelsaftale forventes ikke at have konsekvenser for gældende dansk ret.