Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3496 - udenrigsanl. Bilag 1
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr: 2016-22523
Den 27. oktober 2016
Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016
SAMLENOTAT
2. WTO: Post Nairobi ................................................................................................................................... 2
3. Frihandelsforhandlinger med USA (TTIP) ................................................................................................. 5
4. Frihandelsforhandlinger mellem EU og Japan .............................................................................................. 8
5. Ecuadors tiltrædelse til flerpartsaftalen mellem EU og Colombia/Peru ....................................................... 11
1
Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16
1680544_0002.png
2. WTO: Post Nairobi
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender
handel) den 13. maj 2016. Ændrede
afsnit er markeret med en streg i margen.
1. Resumé
Rådet vil drøfte forhandlingssituationen i WTO samt EU’s prioriteter fremadrettet. Sidste års WTO minister-
konference i Nairobi (MC10) mundede ud i en aftalepakke om bl.a. begrænsning af brug af eksportstøtteordnin-
ger inden for landbrug og initiativer til gavn for de mindst udviklede lande. Man kunne imidlertid ikke nå til
enighed om en samlet aftale om hele Doha-udviklingsrunden. Aftaleteksten åbnede op for at forhandle nye emner,
dvs. emner der ikke indgår i Doha-dagsordenen.
Man er fortsat i den eksplorative fase, hvad angår emnerne for den næste store ministerkonference i 2017
(MC11), men aktuelle emner, som er på tale, er hjemlig landbrugsstøtte, en permanent løsning fsva. fødevareop-
købsprogrammer, fiskerisubsidier, regulering af tjenesteydelser samt E-handel. Dertil kommer, at der fortsat er
forventninger om indgåelse af to plurilaterale WTO-aftaler inden årets udgang, hhv. grøn handelsliberalisering
(Environmental Goods Agreement) og handel med tjenesteydelser (Trade in Services Agreement). Drøftelsen ventes
at tage udgangspunkt i en orientering fra Kommissionen.
2. Baggrund
Verdenshandelsorganisationens 10. ministerkonference (MC10) løb af stablen i Nairobi, Kenya,
den 15.-19. december 2015. Man nåede ikke til enighed om en samlet aftale på tværs af Doha-
udviklingsrunden, men konferencen mundede ud i substantielle resultater på landsbrugsområdet
samt initiativer til gavn for de mindst udviklede landes integration i verdenshandelen.
På landbrugsområdet blev det besluttet at indføre begrænsninger på WTO-medlemmernes brug
af eksportstøtteordninger ift. eksportsubsidier, eksportkreditter og markedsforvridende fødeva-
rebistand. Desuden blev der åbnet op for forhandlinger om en permanent løsning vedr. offentli-
ge fødevareopkøbsprogrammer samt om en særlig sikkerhedsmekanisme (SSM), der kan give
udviklingslandene mulighed for at pålægge importerede landbrugsprodukter særtold ved prisfald
og stigninger i importvolumen. For de mindst udviklede lande (LDC) blev man enige om mere
fordelagtige oprindelsesregler, undtagelser fra WTO’s generelle bestemmelser på tjenesteydelses-
området, samt emner relateret til bomuld. Herudover blev Liberia og Afghanistan optaget som
nye medlemmer i WTO. Endelig afsluttedes forhandlingerne blandt en større gruppe af WTO-
medlemmer om den udvidede informationsteknologiaftale (ITA2), der liberaliserer op mod 10
pct. af den samlede verdenshandel.
De emner, der aktuelt drøftes som elementer for den næste store ministerkonference i 2017
(MC11), er hjemlig landbrugsstøtte, en permanent løsning fsva. fødevareopkøbsprogrammer,
fiskerisubsidier, regulering af tjenesteydelser samt E-handel. Trods en del aktivitet, herunder mi-
niministermøde i Oslo og svære drøftelser vedrørende E-handel, vurderes der i resten af dette år
ikke at blive gjort væsentlige fremskridt i forberedelsen af en MC11-pakke.
Det er dog EU's og Danmarks forhåbning, at man inden årets udgang opnår enighed om de to
plurilaterale WTO-aftaler om hhv. grøn handelsliberalisering (EGA, Environmental Goods Ag-
2
Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16
1680544_0003.png
reement) og handel med tjenesteydelser (TiSA, Trade in Services Agreement). Der forhandles
stadig om aftalerne, og for TiSA’s vedkommende udestår stadig udveksling af tilbud
ultimo ok-
tober.
3. Formål og indhold
Rådet vil på baggrund af en orientering fra Kommissionen drøfte forhandlingssituationen i WTO
i kølvandet af ministerkonferencen i Nairobi samt EU’s prioriteter for MC11,
herunder hvilke
emner, EU særligt skal arbejde for at fremme. Det er forventningen, at EU også fremadrettet vil
arbejde for initiativer, der styrker de mindst udviklede landes integration i det globale handelssy-
stem.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, men skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel
218, godkende eventuelle frihandelsaftaler. Europa-Parlamentets seneste resolution om Doha-
udviklingsrunden blev vedtaget d. 26. november 2015 (P8_TA(2015)0415).
5. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet handelspolitikken er EU-kompetence.
6. Gældende dansk ret
De resterende emner i Doha-udviklingsrunden samt aftaler om grøn handelsliberalisering (EGA)
og handel med tjenesteydelser (TiSA) forventes at vedrøre områder reguleret af EU, og forventes
dermed ikke at medføre ændringer af dansk lovgivning.
7. Konsekvenser
Generelt må fortsat global handelsliberalisering i regi af WTO forventes at få positive samfunds-
økonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst, høje-
re lønninger og et større beskatningsgrundlag.
Vedrørende de statsfinansielle konsekvenser af global handelsliberalisering forventes disse for så
vidt angår toldreduktion, for eksempel i relation til grøn handelsliberalisering, hovedsageligt at
ske indirekte via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige ind-
tægter også, idet en mindre del af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne
indtægter til EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle
virkninger af lavere toldindtægter ventes dog at blive modvirket af øget vækst og beskatnings-
grundlag.
En aftale om grøn handelsliberalisering forventes at få positive konsekvenser for miljøet og be-
skyttelsesniveauet.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) blev
hørt forud for vedtagelsen af EU’s forhandlingsdirektiver, ligesom Handelspolitisk Specialudvalg
løbende orienteres om forhandlingssituationen. Erhvervs-, arbejdstager- og civilsamfundsorgani-
sationer konsulteres løbende om forhandlingerne i WTO i regi af det såkaldte Beach Club-forum.
3
Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16
1680544_0004.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er i Rådet bred opbakning til, at EU fortsat skal fremme et stærkt multilateralt handelssy-
stem samt spille en aktiv og central rolle i WTO.
Der er fortsat ikke klarhed over de enkelte medlemslandes ønsker, præferencer og vægtning af
mulige emner, der kan forhandles i WTO fremadrettet. Der er imidlertid på tværs af EU konsen-
sus om, at både relevante, eksisterende Doha-emner, og emner uden for Doha-dagsordenen skal
indgå i EU’s prioriteter.
10. Regeringens generelle holdning
I overensstemmelse med relevante folketingsvedtagelser, herunder senest V83 af 3. juni 2013,
bakker regeringen stærkt op om WTO og det multilaterale handelssystem som det bedste og
mest effektive værn imod protektionisme.
Regeringen arbejder for, at WTO med afsæt i forhandlingsresultatet i Nairobi, fremadrettet vil
kunne levere ny handelsliberalisering, globale handelsregler, resultater til gavn for de mindst ud-
viklede lande, samt tilpasse og forny sig i lyset af de aktuelle handelspolitiske udfordringer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forhandlingerne i Doha-udviklingsrunden blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til for-
handlingsoplæg den 7. oktober 1999, den 26. oktober 2001 og den 13. juni 2008, og har derud-
over været forelagt udvalget til orientering løbende, senest den 11. december 2015 forud for mi-
nisterkonferencen i Nairobi og den 4. maj 2016.
4
Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16
1680544_0005.png
3. Frihandelsforhandlinger med USA (TTIP)
KOM-dokument foreligger ikke.
Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender
handel) den 13. maj 2016. Ændrede
afsnit er markeret med en streg i margen.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte de igangværende frihandelsforhandlinger mellem EU og USA, der blev lanceret d. 17.-18.
juni 2013. Der er blevet afholdt femten forhandlingsrunder. Handelskommissæren forventes på rådsmødet at ori-
entere om status for forhandlingerne samt perspektiverne for det videre forhandlingsforløb. På trods af gode frem-
skridt i 2016 på særligt det reguleringsmæssige område er det ikke forventningen, at der vil kunne indgås en poli-
tisk aftale om TTIP i år.
2. Baggrund
Rådet vedtog d. 14. juni 2013 forhandlingsdirektiverne for en EU/USA-frihandelsaftale. Frihan-
delsforhandlingerne blev herefter formelt lanceret i margin af G8-topmødet i Nordirland d. 17.-
18. juni 2013. Der er blevet afholdt femten forhandlingsrunder, senest fra den 3.-7. oktober 2016
i New York.
Frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA har til formål at sikre en gradvis og gensidig libe-
ralisering af handel med varer og tjenesteydelser samt investeringer og adgangen til etablering.
Forhandlingerne er overordnet struktureret efter tre hovedområder: 1) Markedsadgang, herunder
nedsættelse og afvikling af toldsatser, liberalisering af handlen med tjenesteydelser samt investe-
ringer og offentlige indkøb; 2) Reguleringsmæssigt samarbejde, herunder generelle principper for
reguleringsmæssig tilnærmelse samt konkrete afsnit om reguleringsmæssigt samarbejde vedrø-
rende prioriterede sektorer som bl.a. lægemidler, medicinsk udstyr, kemikalier og biler; 3) Øvrigt
samarbejde i form af bl.a. beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, bæredygtighed, op-
rindelsesregler, energi, konkurrence og handelslettelse.
På området for markedsadgang har der været udvekslet to tilbud på toldsatser for varer. Der har
ligeledes været udvekslet tilbud på tjenesteydelsesområdet og for offentlige indkøb. Herudover
har der været drøftelser af tekstudkast på en række områder, bl.a. vedrørende landbrug samt vin
og spiritus.
På området for reguleringsmæssigt samarbejde har der været drøftelser af horisontalt regule-
ringsmæssigt samarbejde såvel som drøftelser om mulig tilnærmelse af lovgivningen inden for en
række nøglesektorer af særlig økonomisk betydning for samhandelen mellem EU og USA. Det
drejer sig bl.a. om lægemiddelområdet, hvor man f.eks. har drøftet bedre informationsudveksling
samt en mulig, afgrænset anvendelse af gensidig anerkendelse på enkelte områder.
På området for øvrigt samarbejde har man drøftet et bredt udsnit af emner relateret til samhan-
del såsom toldadministration samt beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Derudover
drøftes muligheder for at samarbejde på energiområdet samt det fælles ambitionsniveau vedrø-
rende bæredygtig udvikling. EU fremsatte i efteråret 2015 et ambitiøst tekstforslag om bæredyg-
5
Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16
1680544_0006.png
tighed udvikling, herunder om miljø
og arbejdstagerforhold. EU’s udspil er i løbet af sommeren
2016 blevet suppleret med et forslag om bestemmelser vedrørende klima.
Der har fortsat kun været en begrænset substansdrøftelse af investeringsbeskyttelse, da man fra
EU’s side
havde en længere tænkepause i 2014 og 2015 i lyset af den betydelige opmærksomhed,
der er opstået om spørgsmålet. I forlængelse af en offentlig høringsproces fremsatte Kommissi-
onen i september 2015 et nyt forslag til investeringsbeskyttelse i TTIP (Investment Court Sy-
stem, ICS). Forslaget imødekommer kritikken af det hidtidige system på særligt fem punkter: 1)
Retten til at regulere i offentlighedens interesse gøres eksplicit, 2) dommere udpeges fast, 3)
dommernes uafhængighed og upartiskhed styrkes gennem en række konkrete tiltag, 4) gennem-
sigtigheden med behandlingen af sager øges, og 5) der indføres en appelinstans.
På trods af gode fremskridt i forhandlingerne i 2016, herunder særligt på det reguleringsmæssige
område, forventes det ikke, at EU og USA vil kunne indgå en politisk aftale om TTIP i år. For-
handlingerne forventes hermed at skulle fortsætte under en ny amerikansk administration.
3. Formål og indhold
Handelskommissæren forventes på rådsmødet at give en status for frihandelsforhandlingerne,
herunder de væsentligste resultater af den seneste forhandlingsrunde samt perspektiverne for de
videre forhandlinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres. Parlamentet skal dog i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3
og artikel 218 godkende det samlede, færdige TTIP-forhandlingsresultat, når det foreligger.
Europa-Parlamentet vedtog på sin plenarforsamling i juli 2015 en resolution om frihandelsfor-
handlingerne mellem EU og USA. I resolutionen støttes indgåelsen af en ambitiøs frihandelsafta-
le med USA indeholdende en reformeret udgave af investeringsbeskyttelsesreglerne.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der
kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nær-
hedsprincippet er overholdt, for så vidt angår de handelspolitiske elementer i aftalen.
Det er muligt, at aftalen vil indeholde elementer, der også vedrører medlemsstaternes kompeten-
ceområder. I det tilfælde kan aftalen indgås som en blandet aftale. Eftersom der er tale om en
aftale, der omfatter handlen mellem EU og USA, er det regeringens vurdering, at medlemsstater-
ne ikke alene kan opfylde formålet, og at nærhedsprincippet også i den forbindelse er overholdt.
6. Gældende dansk ret
En EU-USA frihandelsaftale forventes ikke at have konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Indgåelsen af en frihandelsaftale forventes at få positive samfundsøkonomiske og erhvervsøko-
nomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst, højere lønninger og et større be-
skatningsgrundlag.
6
Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16
1680544_0007.png
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, forventes disse hovedsageligt at ske indirekte
via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også,
idet en mindre del af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til
EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af
lavere toldindtægter ventes dog at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag.
Såfremt frihandelsaftalens investeringskapitel i sin endelige udformning kommer til at omfatte en
tvistløsningsmekanisme, og såfremt en investor skulle få medhold i en sag mod EU eller Dan-
mark, vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark i form af betaling af erstat-
ning.
Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-
niveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have positive konse-
kvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) blev
hørt forud for vedtagelsen af forhandlingsdirektiver om en frihandelsaftale mellem EU og USA.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt EU-landene bred opbakning til frihandelsforhandlingerne med USA. Medlemslan-
dene har i et vist omfang forskellige offensive og defensive interesser, f.eks. når det gælder told-
linjer eller prioriteringen af de forskellige områder i TTIP.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen arbejder for indgåelse af en ambitiøs frihandelsaftale med positiv effekt for vækst,
beskæftigelse og velstand til gavn for danske forbrugere og med nyt markedspotentiale for dan-
ske virksomheder.
Det skal ske som led i en generel styrkelse af EU’s relationer til USA som stra-
tegisk partner. Der lægges vægt på, at en frihandelsaftale mellem EU og USA ikke sænker eksiste-
rende beskyttelsesstandarder inden for eksempelvis fødevaresikkerhed, arbejdstagerrettigheder
og miljøbeskyttelse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Frihandelsforhandlingerne mellem EU og USA blev forelagt Folketingets Europaudvalg til for-
handlingsoplæg den 8. maj 2013. Status for frihandelsforhandlingerne blev senest forelagt Folke-
tingets Europaudvalg til orientering den 4. maj 2016. TTIP har også været genstand for to fore-
spørgselsdebatter, som mundede ud i folketingsvedtagelser V45 af den 14. maj 2014 samt V44 af
den 29. april 2015.
7
Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16
1680544_0008.png
4. Frihandelsforhandlinger mellem EU og Japan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der ventes en drøftelse af status i EU’s
forhandlinger med Japan om en frihandelsaftale, der blev indledt i 2013.
Danmark har væsentlige interesser i en frihandelsaftale med Japan i form af potentiel øget adgang til det store
japanske marked for især fødevarer og lægemidler.
2. Baggrund
EU’s forhandlinger
med Japan om en omfattende frihandelsaftale blev indledt i 2013. Ved G20-
topmødet i maj i år erklærede ledende repræsentanter fra EU og Japan, at man stiler efter en
overordnet aftale i løbet af 2016. Alternativt er det forhåbningen, at forhandlingerne kan afsluttes
i første halvdel af 2017. Det afhænger bl.a. af, om den japanske premierminister udskriver valg
primo 2017. Japan henviser også til, at man først ønsker at ratificere den store regionale Stille-
havs-frihandelsaftale TPP (Trans-Pacific Partnership), før man indgår en frihandelsaftale med
EU. Japan ventes snart at ratificere TPP.
Frihandelsforhandlingerne mellem EU og Japan har til formål at sikre en gradvis og gensidig li-
beralisering af handel med varer og tjenesteydelser samt investeringer. Ambitionen er en omfat-
tende frihandelsaftale, der skal øge samhandlen til gavn for virksomheder, forbrugere og løn-
modtagere.
For Japan
og for europæiske forbrugere
vil hovedgevinsten ved en EU-Japan frihandelsaftale
være forbedret markedsadgang til EU for japanske biler og elektronik-produkter. Kernen i en
løsning af de udestående problemer i forhandlingerne vil derfor være, at Japan til gengæld bl.a.
giver EU øget markedsadgang på landbrugsområdet, som er en vigtig EU-prioritet, og fjerner
nogle af de mange tekniske handelsbarrierer, der fortsat beskytter det japanske marked i en række
andre sektorer.
Japan er verdens 3. største økonomi, men kun Danmarks 13. største eksportmarked. Det skyldes
bl.a., at Japan fortsat er et marked, der er beskyttet af mange tekniske handelsbarrierer. Konsu-
lentvirksomheden Copenhagen Economics lavede i 2013 en analyse, der viste, at Danmarks ek-
sport til Japan vil kunne forøges med ca. 70 % (svarende til ca. 18 mia. kr.), hvis EU indgår en
ambitiøs aftale med Japan.
3. Formål og indhold
Handelskommissæren forventes på rådsmødet at give en status for frihandelsforhandlingerne
med Japan og forventningerne til det videre forløb.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres. Parlamentet skal dog i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3
og artikel 218 godkende det samlede, færdige forhandlingsresultat, når det foreligger.
8
Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der
kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nær-
hedsprincippet er overholdt, for så vidt angår de handelspolitiske elementer i aftalen.
Det er muligt, at aftalen vil indeholde elementer, der også vedrører medlemsstaternes kompeten-
ceområder. I det tilfælde kan aftalen indgås som en blandet aftale. Eftersom der er tale om en
aftale, der omfatter handlen mellem EU og Japan, er det regeringens vurdering, at medlemssta-
terne ikke alene kan opfylde formålet, og at nærhedsprincippet også i den forbindelse er over-
holdt.
6. Gældende dansk ret
En EU-Japan frihandelsaftale forventes ikke at have konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Indgåelsen af en frihandelsaftale forventes at få positive samfundsøkonomiske og erhvervsøko-
nomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget vækst, højere lønninger og et større be-
skatningsgrundlag.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, forventes disse hovedsageligt at ske indirekte
via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også,
idet en mindre del af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til
EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af
lavere toldindtægter ventes dog at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag.
Såfremt frihandelsaftalens investeringskapitel i sin endelige udformning kommer til at omfatte en
tvistløsningsmekanisme, og såfremt en investor skulle få medhold i en sag mod EU eller Dan-
mark, vil det kunne have statsfinansielle konsekvenser for Danmark i form af betaling af erstat-
ning.
Frihandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelses-
niveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have positive konse-
kvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds (inkl. erhvervs- og arbejdstagerorganisationer) blev
hørt forud for vedtagelsen af forhandlingsdirektiverne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel tilslutning blandt medlemslandene til frihandelsforhandlingerne med Japan.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for en frihandelsaftale med Japan. I lyset af Danmarks store
eksportinteresser i en frihandelsaftale med Japan støtter regeringen snarlig indgåelse af en ambitiøs
aftale.
9
Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
EU’s frihandelsforhandlinger med Japan blev
forelagt Folketingets Europaudvalg til forhand-
lingsoplæg d. 23. november 2012. Udvalget er sidenhen løbende blevet orienteret om de bilatera-
le forhandlinger mellem EU og Japan. Status for frihandelsforhandlingerne blev senest forelagt
Folketingets Europaudvalg til orientering den 20. november 2015.
10
Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16
1680544_0011.png
5. Ecuadors tiltrædelse til flerpartsaftalen mellem EU og Colombia/Peru
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
EU og Ecuador har siden 2014 forhandlet om Ecuadors tiltrædelse til flerpartshandelsaftalen mellem EU og
Colombia/Peru. På rådsmødet den 11. november forventes EU's handelsministre at godkende og undertegne til-
trædelsesprotokollen.
2. Baggrund
Flerpartshandelsaftalen mellem EU og Colombia/Peru blev undertegnet af parterne i juni 2012
og trådte provisorisk i kraft i 2013.
Det oprindelige formål med forhandlingerne var at opnå en interregional flerpartshandelsaftale
mellem EU og Andin-landene (Colombia, Peru, Ecuador og Bolivia), men på grund af interne
uenigheder mellem Andin-landene var det ikke muligt at fortsætte forhandlingerne om en samlet
aftale, og Ecuador og Bolivia trak sig fra forhandlingerne i 2008. I stedet blev der enighed om at
fortsætte forhandlinger om en flerpartshandelsaftale alene med Colombia og Peru inden for
rammerne af de oprindelige forhandlingsdirektiver. Forhandlingerne om flerpartshandelsaftalen
med Colombia og Peru blev afsluttet i marts 2010. Der er tale om en blandet aftale. Det er i afta-
legrundlaget sikret, at de to øvrige Andin-lande, Bolivia og Ecuador, har mulighed for at for-
handle deres indtræden i flerpartshandelsaftalen med Colombia og Peru, når de måtte ønske det.
I 2014 anmodede Ecuador om at genstarte forhandlinger med EU med henblik på at indgå i
handelsaftalen. Beslutningen kom efter, at handelsaftalen med nabolandene Colombia og Peru
var trådt i kraft og således gav disse to lande en række handelsfordele i forhold til adgang til det
europæiske marked.
Ecuadors præferenceadgang til det europæiske marked gennem EU’s særlige
præferencesystem for særligt skrøbelige tredjelande, det såkaldte GSP+, ville udløbe med udgan-
gen af 2014 som følge af reformen af EU’s
generelle præferencesystem, GSP-
ordningen (Generalized Schemeof Preferences). For at sikre fortsat præferenceadgang frem til
landets indtræden i frihandelsaftalen blev der indgået en interim-aftale, som udløber med udgan-
gen af 2016. Derfor har Ecuador meget aktivt presset på for at få undertegnet tiltrædelsesproto-
kollen til frihandelsaftalen inden årets udgang.
Kommissionen har i forhandlingsprocessen udtrykt bekymring over en række handelsbarrierer i
Ecuador, herunder vedrørende bilkvoter. Fra Ecuadors side har man løbende orienteret EU om
tiltag for at efterleve EU's krav.
Formålet med flerpartshandelsaftalen er at fremme samhandel og investeringer gennem redukti-
on af toldsatser og handelshindringer og etablering af mekanismer til løsning af uenigheder. Afta-
len skal medvirke til at udvide markedet for varer og tjenesteydelser og forbedre investeringskli-
maet for parterne. Aftalen bygger på WTO-regelkomplekset og respekterer hensynet til bæredyg-
tig udvikling.
11
Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16
Tiltrædelsesprotokollen fastlægger de nødvendige ændringer af flerpartshandelsaftalen for at tage
hensyn til Ecuadors tiltrædelse.
3. Formål og indhold
Det er forventningen, at EU's handelsministre til rådsmøde den 11. november godkender og
undertegner tiltrædelsesprotokollen for Ecuadors tiltrædelse til flerpartshandelsaftalen mellem
EU og Colombia/Peru.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, stk. 3 og jf. artikel
218, godkende eventuelle frihandelsaftaler. Europa-Parlamentet har startet arbejdet med for-
ventning om afstemning i plenaren til december. Det er forhåbningen, at der kan ske foreløbig
anvendelse fra den 1. januar 2017.
5. Nærhedsprincippet
EU har enekompetence på området for den fælles handelspolitik, og det er derfor alene EU, der
kan indgå handelsaftaler med tredjelande. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at nær-
hedsprincippet er overholdt, for så vidt angår de handelspolitiske elementer i aftalen.
Eftersom aftalen omfatter handel mellem EU og Colombia/Peru/Ecuador er det regeringens
vurdering, at medlemsstaterne ikke alene kan opfylde formålet, og at nærhedsprincippet også i
den forbindelse er overholdt.
6. Gældende dansk ret
Ecuadors tiltrædelse af flerpartshandelsaftalen mellem EU og Colombia/Peru forventes ikke at
have konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Ecuadors tiltrædelse til frihandelsaftalen mellem EU og Colombia/Peru forventes at få positive
samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget
vækst, højere lønninger og et større beskatningsgrundlag.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser forventes disse hovedsageligt at ske indirekte
via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også,
idet en mindre del af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til
EU-budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af
lavere toldindtægter ventes dog at blive modvirket af øget vækst og beskatningsgrundlag.
Flerpartshandelsaftalen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for miljøet eller beskyt-
telsesniveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have positive
konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Handelspolitisk Specialudvalg orienteres løbende om EU’s igangværende frihandelsforhandlin-
ger. Handelspolitisk Specialudvalg orienteres om Ecuadors tiltrædelse til flerpartshandelsaftalen
med Colombia/Peru den 26. oktober 2016.
12
Rådsmøde nr. 3496 (udenrigsanliggender - handel) den 11. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender (handel) 11/11-16
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel tilslutning blandt EU's medlemslande til Ecuadors tiltrædelse til EU's flerparts-
handelsaftale med Colombia/Peru.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for Ecuadors tiltrædelse til flerpartshandelsaftalen. På den
baggrund støttes en snarlig formel afslutning af forhandlingerne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forhandlingsmandat vedrørende forhandlinger om en associeringsaftale med Andin-landene
(Bolivia, Colombia, Ecuador og Peru) blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den
20. april 2007.
Indgåelse af forhandlinger om en flerpartshandelsaftale med Colombia og Peru, herunder mulig-
heden for senere tiltrædelse af Ecuador og Bolivia, blev forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering den 22. oktober 2010.
13