Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3500 - økofin Bilag 1
Offentligt

Samlenotat vedr. EU-budgetsager

27. oktober 2016

1) Midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme

2) EU’s budget for 2017

3) Kommissionens ændringsbudget 4 til EU’s budget for 2016

4) Kommissionens ændringsbudget 5 til EU’s budget for 2016

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 2 af 33

Midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle rammer

KOM (2016) 0603, KOM (2016) 0604, KOM (2016) 0606, KOM (2016) 0607

Revideret notat.

1. Resumé

Kommissionen præsenterede d. 14. september forslag til midtvejsevaluering af EU’s flerårige

finansielle ramme for perioden 2014-2020. Der lægges op til revision af MFF-forordningen og

den interinstitutionelle aftale, merbevillinger til bl.a. infrastruktur, forskning og migration,

forslag om finansiering af de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over betalingsloftet samt

oprettelsen af en EU-krisereserve.

Konkret foreslår Kommissionen at tilføre forpligtelsesbevillinger på 11,4 mia. euro til en række

eksisterende og nye EU-programmer. Af de 11,4 mia. euro foreslås 5,1 mia. euro finansieret via

omprioriteringer fra andre EU-programmer, og 6,3 mia. euro foreslås finansieret af

merbevillinger i perioden 2017-2020, svarende til en dansk finansieringsandel på ca. 940 mio.

kr. Herudover foreslår Kommissionen at forøge niveauet for Nødhjælpsreserven og

Fleksibilitetsinstrumentet, etablere en ny krisereserve samt finansiere de særlige

fleksibilitetsinstrumenter ud over betalingsloftet. Dette kan beløbe sig for op til 27,65 mia. euro

udover EU’s betalingsloft frem til 2020, og kan isoleret set potentielt medføre en stigning i det

danske EU-bidrag på op til ca. 4,1 mia. kr. over årene 2017 til 2020. Med de 27,65 mia.

euro er der tale om det maksimale udgiftsniveau udover EU’s udgiftsloft, som Kommissionens

forslag kan muliggøre ifm. de årlige budgetforhandlinger.

2. Baggrund

Kommissionen har i overensstemmelse med aftalen om EU’s flerårige finansielle

ramme (MFF) fremsat forslag til en midtvejsevaluering af EU’s nuværende fleråri-

ge finansielle ramme (2014-2020). Ifølge MFF-forordningen skal midtvejsevalue-

ringen tage højde for den økonomiske situation og har bl.a. til formål at give mu-

lighed for at revurdere budgettets prioriteter. Det fremgår også af den gældende

MFF-forordning, at Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet i forbindelse

med midtvejsevalueringen skal undersøge den mest velegnede længde for den

næste MFF.

Kommissionens forslag til midtvejsevaluering indebærer revision af MFF-

forordningen, den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin, om samarbejdet

på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning, samt ændring af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af margenen til uforudsete

udgifter. En revision af MFF-forordningen skal vedtages med enstemmighed i

Rådet og kræver samtykke fra Europa-Parlamentet, den interinstitutionelle aftale

skal godkendes af Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen, mens afgørelsen

om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter behandles efter den normale

beslutningsprocedure.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 3 af 33

Kommissionens midtvejsevaluering ledsages desuden af følgende EU-retsakter:



Revision af finansforordningen

Forslag om forlængelse af den europæiske fond for strategiske inve-

steringer (EFSI)

Forslag om etablering af en europæisk fond for bæredygtig udvikling

(EFSD)

Forslag til udvidelse af EIB’s eksterne lånemandat

Forslag om promovering af internetforbindelse i lokalsamfund (wi-

fi4EU)

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af MFF’en har ifølge

Kommissionen primært til formål at styrke prioriterede politikområder samt øge

EU-budgettets fleksibilitet. Herudover skitserer Kommissionen generelle

retningslinjer for den kommende MFF.

3.1 Yderligere midler til prioriterede politikområder

Kommissionen foreslår at tilføre yderligere forpligtelsesbevillinger for i alt 11,4

mia. euro til en række eksisterende og nye EU-programmer. Af de 11,4 mia. euro

foreslås 5,1 mia. euro finansieret via omprioriteringer fra andre EU-programmer,

og 6,3 mia. euro foreslås finansieret af merbevillinger i perioden 2017-2020.

Fsva.

udgiftskategori 1a

foreslår Kommissionen at øge bevillingen til de program-

mer, der ifølge Kommissionen bidrager til vækst og beskæftigelse i Europa. Dette

gælder forskningsprogrammet Horizon2020, infrastruktursprogrammet CEF

transport, ERASMUS+ samt COSME, der mobiliserer midler til små- og mellem-

store virksomheder. Alle programmer har ifølge Kommissionen haft stor efter-

spørgsel og høj implementeringsgrad i de første år af denne MFF.

Kommissionen foreslår desuden at tilføre yderligere 50 mio. euro til initiativet

Wifi4EU, der indgår som en del af Kommissionens samlede plan for det digitale

indre marked. Dermed afsættes i alt 120 mio. euro til initiativet, der har til formål

at understøtte gratis trådløst internet i offentlige rum.

Som følge af forslaget om at styrke og forlænge den europæiske fond for strategi-

ske investering (EFSI 2.0) foreslår Kommissionen at forøge EU-garantien fra 16

mia. euro til 26 mia. euro. Dette vil kræve en yderligere hensættelse af EU-midler

på 1,1 mia. euro i tillæg til de 8 mia. euro, som allerede er hensat på EU’s budget

til finansieringen af EFSI.

Fsva.

udgiftskategori 1b

foreslår Kommissionen at tilføre i alt 2 mia. euro til ung-

domsarbejdsløshedsinitiativet. Halvdelen heraf finansieres via omprioriteringer fra

den europæiske socialfond.

Fsva.

udgiftskategori 3

foreslår Kommissionen at tilføre i alt ca. 2,5 mia. euro til

migrationsindsatsen. Midlerne øremærkes initiativer, der allerede er vedtaget eller

fremsat, men hvor finansieringen endnu ikke er afklaret. Dette gælder den euro-

pæiske kyst- og grænsevagt, styrkelsen af EUROPOL, revision af Dublin-

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 4 af 33

forordningen, det interne nødhjælpsinitiativ, forslag vedr. smart borders og styr-

kelse af det europæiske asylagentur. Såfremt disse initiativer ikke er tilstrækkelige,

lægger Kommissionen op til, at yderligere tiltag kan finansieres via den såkaldte

krisereserve,

jf. afsnit 3.2.

Fsva.

udgiftskategori 4

foreslår Kommissionen at øge lånekapaciteten for makrofi-

nansiel assistance fra de nuværende 500 mio. euro til 2 mia. euro årligt. Dette sker

ved en forøgelse af garantifonden for eksterne aktioner med 270 mio. euro. Desu-

den lægges der op til at øge den Europæiske Investeringsbanks (EIB) eksterne

lånemandat fra 27 mia. euro til 32,5 mia. euro, således at også EIB kan styrke sin

indsats i tredje lande, herunder ifm. migrationsindsatsen. Ifølge Kommissionen

kræver dette en konkret hensættelse på EU’s budget for yderligere 115 mio. euro

frem til 2020.

Herudover foreslår Kommissionen at oprette en europæisk fond for bæredygtig

udvikling (EFSD), der har til formål at igangsætte vækst og investeringer i tredje-

lande og dermed adressere de grundlæggende årsager til migration på længere sigt.

Der afsættes i alt 3.350 mio. euro hertil på EU’s budget. Størstedelen af dette initi-

ativ foreslås finansieret via omprioriteringer, særligt fra EU’s naboskabsprogram

og den europæiske udviklingsfond (EDF). Kommissionen opfordrer desuden

medlemsstaterne til at bidrage bilateralt til EFSD’en.

Kommissionen foreslår desuden at etablere partnerskabsaftaler med tredjelande

mhp. at adressere EU’s migrationsudfordringer på kort sigt. Kommissionens for-

slag til midtvejsevaluering afsætter 750 mio. euro hertil.

Forslagene er opsummeret i tabel 1.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 5 af 33

Tabel 1

Foreslåede tilførte midler

Mio. euro, løbende priser

Udgiftskategori 1a

Horizon2020

CEF transport

ERASMUS+

Wifi4EU

COSME

EFSI 2.0

Udgiftskategori 1b

Ungdomsarbejdsløshedsinitiati-

vet

Udgiftskategori 3

Eksisterende migrationstiltag

Udgiftskategori 4

Makrofinansiel assistance

Udvidelse af EIBs eksterne

lånemandat

Europæisk fond for bæredygtig

udvikling

Partnerskabsaftaler med 3. lande

270

115

270

115

EU’s udviklingsfond: 2.000 mio. €

Naboskabsprogram: 940 mio. €

Udviklingsinstument:160 mio. €

Forpligtelser i alt

Merbevilling

Omprioritering

Omprioritering fra

400

200

120

200

1.100

400

200

150

950

CEF energi: 345 mio. €

CEF transport:155 mio. €

Tilbageført fra EFSI: 450 mio. €

CEF ICT: 70 mio. €

2.000

1.000

EU’s socialfond: 1.000 mio. €

2.549

3.350

750

250

750

3.100

I alt

11.454

6.334

5.120

Kilde: Kommissionens midtvejsevaluering (COM(2016) 603 og SWD(2016 299))

Finansiering

Kommissionen lægger op til at finansiere 5.120 mio. euro ud af de samlede for-

pligtelsesbevillinger på 11.454 mio. euro via omprioriteringer fra andre EU-

programmer,

jf. tabel 1.

De tilbageværende merbevillinger på EU’s budget for 6.334 mio. euro bliver i

Kommissionens forslag finansieret ved brug af den tilbageværende margin op til

forpligtelsesloftet i årene 2017-2020. Kommissionens forslag udnytter således det

eksisterende råderum for forpligtelsesbevillinger fuldt ud i 2017-2020.

Kommissionen lægger op til, at størstedelen af forpligtelsesbevillingerne skal ud-

betales inden 2020. Kommissionen forventer således, at der inden 2020 skal afsæt-

tes yderligere betalingsbevillinger for ca. 5,85 mia. euro. Kommissionen anfører

ikke, hvordan de ekstra betalingsbevillinger forventes at fordele sig over årene.

3.2 Øget fleksibilitet og smidighed i EU’s budget

Udover de konkrete merbevillinger foreslår Kommissionen at øge EU-budgettets

fleksibilitet og smidighed. Dette er ifølge Kommissionen nødvendigt for at sikre,

at EU-budgettet fremover hurtigt kan reagere på skiftende udfordringer.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 6 af 33

For at skabe yderligere fleksibilitet foreslår Kommissionen at forøge det maksima-

le årlige niveau for Nødhjælpsreserven og Fleksibilitetsinstrumentet, etablere en

ny krisereserve, finansiere de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over det vedtag-

ne betalingsloft, afskaffe begrænsningerne for den globale margin for hhv. forplig-

telser og betalinger samt ændre Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse om mo-

bilisering af margenen til uforudsete udgifter. De forskellige forslag uddybes ne-

denfor.

Forøgelse af nødhjælpsreserven og fleksibilitetsinstrumentet

Nødhjælpsreserven har primært til formål at yde humanitær nødhjælp til

tredjelande som følge af begivenheder, der ikke kan forudses ved budgettets fast-

læggelse. Fra og med 2014 er fonden også blevet anvendt til at håndtere migrati-

onsstrømme ved EU's eksterne grænser. Ifølge den gældende MFF-forordning

kan der maksimalt afsættes midler for 280 mio. euro årligt (2011-priser). Kommis-

sionen foreslår ved revision af MFF-forordningen at øge dette loft til 500 mio.

euro årligt (2011-priser).

Fleksibilitetsinstrumentet er ikke øremærket til specifikke formål, men kan anven-

des til at finansiere udgifter, der ikke kan finansieres inden for ét eller flere udgifts-

lofter. Den nuværende MFF-forordning fastsætter et årligt loft for instrumentet på

471 mio. euro (2011-priser). Kommissionen foreslår at revidere MFF-

forordningen, så det bliver muligt at øge dette beløb til 1.000 mio. euro årligt

(2011-priser).

Etablering af en ny krisereserve

Kommissionen foreslår at etablere et nyt særligt fleksibilitetsinstrument i form af

en såkaldt krisereserve, der har til formål at sikre, at EU kan reagere hurtigt på

kriser, som fx den nuværende migrationskrise eller begivenheder med betydelige

humanitære og sikkerhedsmæssige konsekvenser.

Kommissionens forslag til en revideret MFF-forordning fastlægger, at krisereser-

ven skal udgøres af annullerede tilsagn fra to år tidligere (såkaldte de-

commitments), og at krisereservens midler kan anvendes i budgetåret og det efter-

følgende år. Kommissionen lægger op til, at krisereserven skal etableres i perioden

2018-2020. Krisereserven i 2018 vil således udgøres af annullerede tilsagn fra 2016

og kan anvendes i 2018 og 2019. Kommissionen forventer, at der vil være annul-

lerede tilsagn for hhv. 3,7 mia. euro, 4,8 mia. euro og 4,9 mia. euro i 2016, 2017 og

2018. Dvs. samlet set kan der mobiliseres op til 13,4 mia. euro under krisereser-

ven.

Kommissionen foreslår også at indarbejde krisereserven i den interinstitutionelle

aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin

om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning. Det

fastlægges heri, at en aktivering af krisereserven skal godkendes i de årlige budget-

forhandlinger af både Rådet og Europa-Parlamentet. Inden Kommissionen fore-

slår at anvende reserven, skal der dog foretages en undersøgelse af mulighederne

for omfordeling af bevillinger.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 7 af 33

Finansiering af de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud over betalingsloftet

De såkaldte særlige fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligtigelses-

loftet i den flerårige finansielle ramme. Dette vedrører Nødhjælpsreserven, Globa-

liseringsfonden, Solidaritetsfonden, Fleksibilitetsinstrumentet og Kommissionens

forslag til den nye krisereserve (jf. ovenfor).

Der har indtil nu været uklarheder omkring finansieringen af disse særlige fleksibi-

litetsinstrumenter. Kommissionen har anført, at udgifterne skal finansieres

ud over

betalingsloftet, mens en række lande inkl. Danmark har haft den fortolkning, at

alle udgifter skal afholdes

inden for

betalingsloftet. Det bemærkes, at dette princi-

pielle spørgsmål har stor betydning for de nationale EU-bidrag, da en adgang til at

finansiere fleksibilitetsinstrumenterne ud over betalingslofterne alt andet lige vil

øge de nationale EU-bidrag tilsvarende.

I forslaget til midtvejsevalueringen foreslår Kommissionen, at samtlige særlige

fleksibilitetsinstrumenter skal finansieres ud over betalingsloftet. For perioden

2017-2020 vil det, hvis Kommissionens forslag vedtages, være muligt at aktivere

midler for i alt 27,65 mia. euro udover betalingsloftet til uforudsete udgifter og

nye politiske prioriteter. Der er her taget højde for, at uforbrugte midler under de

særlige fleksibilitetsinstrumenter kan videreføres til kommende år i overensstem-

melse med den gældende MFF-forordning. Tallene er konsolideret i samarbejde

med Kommissionen.

Derved indebærer Kommissionens forslag, at der i alt kan finansieres op til 27,65

mia. euro ud over det vedtagne betalingsloft,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Midler der kan mobiliseres

ud over

betalingsloftet

Mio. euro, løbende priser

Forøgelse af nødhjælpsreserven

Forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet

Allerede mobiliserede særlige fleksibili-

tetsinstrumenter

Særlige fleksibilitetsinstrumenter, der

stadig er tilgængelige

Etablering af krisereserve

I alt

Budgetkonsekvenser, 2017-2020

1.021

2.455

3.394

7.379

13.400

27.650

Anm. 1) Øges fra 280 mio. euro årligt til 500 mio. euro årligt (2011-priser). Beregnet for 2017-2020.

2) Øges fra 471 mio. euro årligt til 1.000 mio. euro årligt (2011-priser). Beregnet for 2017-2020.

3) Udgøres af annullerede tilsagn fra år N-2. Ifølge Kommissionen kan dette udgøre €3,7 til 4,9 mia. årligt.

Kilde: Kommissionens midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme (COM(2016) 603)

I tillæg til de særlige fleksibilitetsinstrumenter kommer evt. bilaterale bidrag fra

medlemslandene til yderligere finansiering af den eksterne investeringsfond for i

(jf. afsnit 3.1). Det skal dog understreges, at der i Kommissionens forslag lægges

op til, at nævnte bilaterale bidrag skal være frivillige.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 8 af 33

Afskaffelse af begrænsninger for brug af den globale margin for

forpligtelser

Den globale margin for forpligtelser indebærer, at uforbrugte forpligtelser i 2014-

2017 kan videreføres og lægges til kommende års vedtagne forpligtelseslofter. I

den nuværende MFF-forordning øremærkes midlerne til politikområder relateret

til vækst og beskæftigelse, herunder særligt ungdomsarbejdsløshed. Kommissio-

nen foreslår at revidere MFF-forordningen, så denne begrænsning afskaffes. Det

betyder, at videreførte forpligtelsesbevillinger fremover frit kan disponeres på

tværs af udgiftsområder.

Afskaffelse af årlige lofter for den globale margin for betalinger i 2018-2020

Ifølge den nuværende MFF-forordning skal Kommissionen hvert år fra 2015 op-

justere betalingsloftet frem til 2020 med et beløb svarende til forskellen mellem

gennemførte betalinger og betalingsloftet i det forudgående år. Betalingslofterne i

2018, 2019 og 2020 kan dog maksimalt forøges med hhv. 7, 9 og 10 mia. euro

(2011-priser). Kommissionen foreslår at revidere MFF-forordningen, så denne

begrænsning afskaffes. Dvs., at der ikke vil være noget loft over niveauet af ufor-

brugte betalingsbevillinger, der kan videreføres i 2018-2020.

Ændring i Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse om mobilisering af

margenen til uforudsete udgifter

Kommissionen foreslår at ændre Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse om

aktivering af marginen til uforudsete udgifter. Denne blev aktiveret for i alt 3.168

mio. euro i 2014 for at finansiere udestående betalinger. Heraf blev 350 mio. euro

udgjort af særlige fleksibilitetsinstrumenter. Beløbet skulle oprindeligt være mod-

regnet i betalingslofterne for 2018-2020, men Kommissionen foreslår nu at mod-

regne beløbet i 2017, da der er en betydelig betalingsmargin i dette år. Da Kom-

missionen samtidig foreslår at finansiere de særlige fleksibilitetsinstrumenter ud

over betalingsloftet, indebærer dette forslag, at betalingsloftet i 2017 skal nedjuste-

res med 2.818 mio. euro.

3.3 Generelle retningslinjer for den næste MFF

Forslaget til midtvejsevaluering af MFF’en beskriver også kort Kommissionens

ideer for den næste MFF-aftale. Ifølge Kommissionen skal midtvejsevalueringen

ses som et skridt på vej mod mere grundlæggende forandringer i næste periode fra

2021.

Kommissionen lægger bl.a. op til, at effektiviteten af samhørighedspolitikken og

den fælles landsbrugspolitik skal evalueres samtidig med, at det skal undersøge,

hvorvidt EU-budgettet kan bidrage på nye områder, fx ØMU’en samt sikkerhed

og forsvar. Desuden nævnes muligheden for at indarbejde reserver på budgettet,

som hurtigt kan mobiliseres og dermed sikre et fleksibelt og responsivt budget.

Kommissionen lægger også op til at bygge videre på nogle af de nyskabelser, som

er indarbejdet i den eksisterende MFF. Dette vedrører konditionalitet, gearing af

midler ved brug af finansielle instrumenter og simplificering af midler under delt

forvaltning.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 9 af 33

Fsva. længden på MFF’ens periode lægger Kommissionen op til at udskyde hånd-

teringen heraf til den næste MFF-aftale. Ifølge Kommissionen skal hensynet til

længden på Kommissionens og Europa-Parlamentets mandat forenes med den

tid, det tager at forberede og implementere EU-programmer, særligt programmer

under delt forvaltning som fx strukturfondsprogrammer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har fastlagt sin position til Kommissionens forslag til midt-

vejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme. Heraf fremgår, at Europa-

Parlamentet grundlæggende er tilfreds med forslaget, men at det ikke findes vidt-

gående nok. Europa-Parlamentet lægger bl.a. vægt på, at forpligtelsesloftet for

udgiftskategorierne 1A ”Vækstpolitikker”, 1B ”Samhørighed”, 3 ”Sikkerhed og

Borger” og 4 ”Globale Europa” hæves, at ungdomsarbejdsløshedsinitiativet styr-

kes yderligere, at der tilføres flere midler til Connecting Europe Faciliteten og

Horizon2020 for fuldt at kompensere for den tidligere omprioritering til den eu-

ropæiske investeringsfond EFSI samt at niveauet for de særlige fleksibilitetsin-

strumenter øges og at udgifterne hertil finansieres ud over betalingsloftet.

Desuden lægger Europa-Parlamentet også vægt på, at alle EU-rabatter udfases i

næste MFF, at underimplementerede midler, overskud samt bøde- og renteind-

tægter ikke længere skal tilbageføres til medlemslandene, samt at længden på

MFF-perioden tilpasses den politiske valgcyklus i Europa-Parlamentet. Denne

tilpasning skal være gældende fra næste MFF.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme,

kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af MFF’en vurde-

res at ville få betydelige statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen foreslår at tilføre konkrete forpligtelsesbevillinger for i alt 11.454

mio. euro til en række eksisterende og nye EU-programmer i perioden 2017-2020,

jf. afsnit 3.1.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettets udgifter, svarende til

en dansk finansieringsandel på 1.704 mio. kr.

Af de samlede forpligtelsesbevillinger på 11.454 mio. euro lægger Kommissionen

op til at finansiere 5.120 mio. euro via omprioriteringer fra andre EU-

programmer. Der er således tale om merbevillinger for 6.334 mio. euro, hvoraf

Danmarks finansieringsandel udgør ca. 940 mio. kr.

Kommissionen lægger op til, at størstedelen af forpligtelsesbevillingerne skal ud-

betales inden 2020. Kommissionen forventer således, at der inden 2020 skal afsæt-

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 10 af 33

tes yderligere betalingsbevillinger for ca. 5,85 mia. euro. Dette svarer isoleret set til

en dansk merudgift på ca. 870 mio. kr. i perioden frem til 2020.

Fsva. de foreslåede fleksibilitetstiltag vil disse som følge af Kommissionens forslag

kunne mobiliseres udover de vedtagne forpligtelses- og betalingslofter,

jf. afsnit 3.2.

Der vil derfor være direkte merudgifter for EU-budgettet - og som følge heraf for

medlemslandene - svarende til det beløb, der aktiveres. Som følge af Kommissio-

nens forslag vil der kunne aktiveres særlige fleksibilitetsinstrumenter for op til

27,65 mia. euro i perioden 2017-2020, isoleret set svarende til en potentiel dansk

merudgift på ca. 4,1 mia.kr.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes at Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af MFF’en isoleret

set kan have positive samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet

bevillingerne til infrastruktur, uddannelse, forskning og migrationstiltag øges.

Tiltagene vil imidlertid skulle finansieres af øgede nationale EU-bidrag, hvilket alt

andet lige vil reducere medlemslandenes nationale økonomiske råderum.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag til midtvejsevaluering er blevet modtaget med generel

skepsis fra størstedelen af medlemslandene.

Der er på nuværende tidspunkt bred skepsis overfor den foreslåede krisereserve,

der vurderes at kunne medføre uhensigtsmæssige incitamenter for annullering af

fx strukturfondsmidler, øge kompleksiteten samt potentielt medføre betydelige

stigninger i medlemslandenes EU-bidrag.

Herudover tegner der sig overordnet to grupperinger blandt medlemslandene.

På den ene side argumenterer en gruppe af budgetansvarlige lande for, at EU-

budgettets gældende betalingsloft skal respekteres fuldt ud og ikke omgås, at den

nuværende flerårige finansielle ramme er tilstrækkelig til at håndtere nye udfor-

dringer, samt at der er behov for en skarp prioritering af EU-midlerne på lige fod

med den prioritering, medlemslandene foretager i deres nationale budgetter. Som

følge af sidstnævnte lægger samme gruppe af lande generel vægt på, at nye merbe-

villinger modsvares af omprioriteringer fra andre EU-programmer.

På den anden side argumenterer en gruppe af lande for, at den nuværende balance

mellem udgiftskategorierne i EU-budgettet fastholdes og finder ikke behov for

størstedelen af Kommissionens foreslåede ekstra forpligtelsesbevillinger. Samme

gruppe af lande lægger vægt på, at de særlige fleksibilitetsinstrumenter finansieres

ud over betalingsloftet, da dette ses som en nødvendighed for at sikre tilstrækkeli-

ge betalinger til forpligtelser indgået i indeværende MFF-periode.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 11 af 33

Der er dog bred enighed blandt medlemslandene om, at forslaget om at ændre

afgørelsen vedr. aktivering af marginen til uforudsete udgifter kan accepteres, så-

ledes at betalingsloftet nedjusteres i 2017 frem for i perioden 2018-2020.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er imod Kommissionens forslag til midtvejsevaluering af den flerårige

finansielle ramme, idet forslaget potentielt kan medføre en betydelig forøgelse i

medlemslandenes EU-bidrag. Regeringen finder desuden ikke, at Kommissionens

forslag afspejler den økonomiske virkelighed i medlemslandene, hvor der foreta-

ges skarpe prioriteringer i de nationale budgetter, og hvor udgiftsniveauet er un-

derlagt stramme finanspolitiske regler.

Regeringens holdning er, at de udgiftslofter for forpligtelser og betalinger, som

den nuværende flerårige finansielle ramme sætter, er tilstrækkelige til at håndtere

nye prioriteter og i øvrigt sikrer et tilstrækkeligt råderum til fremtidige udfordrin-

ger. Det er desuden regeringens holdning, at der skal ske en mere effektiv anven-

delse af EU-midlerne og en løbende prioritering på lige fod med den nationale

budgetlægning i EU’s medlemsstater.

Regeringen lægger derfor vægt på, at yderligere forpligtelser til eksisterende eller

nye EU-programmer finansieres via omprioriteringer fra andre EU-programmer,

således at den tilbageværende margin ikke minimeres betragteligt. Regeringen fin-

der, at tilstrækkelige marginer til både forpligtelses- og betalingslofterne er nød-

vendige for at sikre råderum til nye prioriteter og uforudsete udgifter i fremtiden.

Regeringen er desuden kritisk over for de mange udgifter, som Kommissionen

foreslår finansieret ud over det betalingsloft, som EU’s stats- og regeringschefer

vedtog med enstemmighed i 2013. Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at

alle udgifter, inkl. de særlige fleksibilitetsinstrumenter, finansieres inden for beta-

lingsloftet. Regeringen vil arbejde aktivt for at danne alliancer med ligesindende

lande mhp. at sikre, at udgifterne finansieres

inden for

et uændret betalingsloft på

0,98 pct. af EU28’s BNI.

Regeringen er særlig kritisk over for forslaget om at etablere en ny krisereserve

finansieret af annullerede tilsagn fra tidligere år. Et sådant instrument vurderes at

kunne medføre en række uheldige incitamenter og danne præcedens for den

kommende MFF-aftale fra 2021. Desuden kan forslaget medføre meget betydelige

stigninger i EU’s samlede udgiftsniveau og dermed medlemslandenes EU-bidrag.

Regeringen finder det dog positivt, at Kommissionen prioriterer den interne og

eksterne migrationsindsats i forslaget. Regeringen kan støtte prioriteringen af disse

tiltag.

Regeringen finder det desuden vigtigt at sikre, at der fremover er tilstrækkeligt

handlerum til at kunne håndtere evt. merudgifter som følge af migrations- og

flygtningekrisen.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 12 af 33

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for mødet

i Rådet (almindelige anliggender) den 20. september 2016 og den 18. oktober.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 13 af 33

EU’s budget for 2017

SEC(2016)280; COM(2016) 300; COM (2016) 679

Revideret notat

1. Resume

Der stiles mod afslutning af forhandlingerne i Forligsudvalget mellem Rådet og Europa-

Parlamentet om EU's budget for 2017 d. 16. november, da Forligsudvalgets resultat samme

dag skal til afstemning i Rådet (ECOFIN-Budget). Der er forud for forligsproceduren betydelig

afstand mellem Rådets og Europa-Parlamentets holdninger til budgettets størrelse. Det er sand-

synligt, at en aftale om EU's 2017-budget vil blive kædet sammen med forhandlingerne om

midtvejsevalueringen af EU’s flerårige finansielle ramme samt udestående ændringsbudgetter til

2016-budgettet.

Rådets holdning til 2017-budgettet lægger op til et udgiftsniveau på ca. 156,4 mia. euro i for-

pligtelsesbevillinger og ca. 133,8 mia. euro i betalingsbevillinger. Europa-Parlamentets holdning

indeholder forpligtelsesbevillinger for 162,4 mia. euro og betalingsbevillinger for 138,0 mia. euro.

Der er således hhv. 6,0 og 4,2 mia. euro til forskel mellem Rådet og Europa-Parlamentets hold-

ninger fsva. forpligtelses- og betalingsbevillingerne.

Kommissionen opdaterede d. 17. oktober sit budgetforslag for 2017 i form af et såkaldt æn-

dringsbrev. Ændringsbrevet indeholder bl.a. budgetimplikationerne af Kommissionens fremsatte

forslag til midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme, tiltag på landbrugsområdet

samt en række administrative ændringer. Konkret opjusterer ændringsbrevet forpligtelses- og

betalingsniveauet med hhv. ca. 1,3 og 0,5 mia. euro i 2017. Kommissionens foreslåede udgiftsni-

veau i 2017 er således nu på 158,9 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 135,4 mia. euro i

betalingsbevillinger.

Det er på Finanslovsforslaget for 2017 lagt til grund, at det danske EU-bidrag i 2017 vil blive

ca. 20,3 mia. Der vil kunne komme ændringer til dette, når der er mere sikker viden om det

endelige EU-budget for 2017.

Regeringen vil i forbindelse med forligsproceduren lægge vægt på, at der foretages en skarp priori-

tering af EU’s udgifter, og at der sikres et retvisende udgiftsniveau og en tilstrækkelig margin til

håndtering af uforudsete udgifter. Regeringen vil derfor arbejde for, at Rådets position i videst

muligt omfang fastholdes. Regeringen lægger desuden vægt på, at forhandlingerne af EU’s budget

for 2017 ikke præjudicerer udfaldet af forhandlingerne omkring midtvejsevaluering af EU’s

flerårige finansielle ramme.

2. Baggrund

Rådet fastlagde medio september 2016 sin holdning til EU's budget for 2017. Rå-

dets holdning indebærer et forpligtelsesniveau på 156,4 mia. euro og et betalings-

niveau på 133,8 mia. euro.

Europa-Parlamentet fastlagde sin holdning til EU's budget for 2016 ultimo okto-

ber 2016. Europa-Parlamentets holdning indebærer forpligtelsesbevillinger på

162,4 mia. euro og betalingsbevillinger på 138,0 mia. euro. Europa-Parlamentets

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 14 af 33

forslag overstiger dermed EU's forpligtigelsesloft i 2016 med 3,3 mia. euro, mens

der efterlades en margin under betalingsloftet på 7,2 mia. euro.

Kommissionen vedtog d. 17. oktober ændringsbrev 1, der opdaterer Kommissio-

nens oprindelige budgetforslag fra juni. Ændringsbrevet indeholder budgetimpli-

kationerne af Kommissionens fremsatte forslag til midtvejsevaluering af EU’s

flerårige finansielle ramme, tiltag på landbrugsområdet samt en række administra-

tive ændringer. Kommissionens ændringsbrev opjusterer det oprindelige budget-

forslag med 1.257 mio. euro i forpligtigelsesbevillinger og 523 mio. euro i beta-

lingsbevillinger. Kommissionens foreslåede udgiftsniveau i 2017 er således nu på

158,9 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 135,4 mia. euro i betalingsbevillinger.

Ændringsbrevet vil indgå som en del af de samlede forhandlinger om 2017-

budgettet mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

Kommissionens budgetforslag til 2017-budgettet og ændringsbrevet hertil er

fremsat med hjemmelsgrundlag i Traktatens art. 314 (beslutningsprocedure for

budgettet) og finansforordningens art. 41.

2.1 Ikrafttrædelse af ordningen om EU’s egne indtægter

Alle 28 medlemslande havde ved udgangen af september 2016 ratificeret den nye

ordning for EU’s egne indtægter (2007/436/EF, Euratom), der som følge heraf

trådte i kraft 1. oktober 2016. Kommissionens fremsatte ændringsbrev tager højde

herfor, således at indtægtssiden opdateres til gældende regler for medlemslandenes

finansiering af EU-budgettets udgifter.

3. Formål og indhold

3.1 Kommissionens ændringsbrev til 2017-budgetforslaget

Kommissionen vedtog d. 17. oktober ændringsbrev 1 til forslaget til EU's 2017-

budget. Ændringsbrevet opjusterer det samlede forpligtigelsesniveau med 1.257

mio. euro mens betalingsniveauet opjusteres med 523 mio. euro ift. Kommissio-

nens oprindelige budgetforslag fra juni. Ændringsbrevet indarbejder bl.a. Kom-

missionens forslag til midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF), tiltag på landbrugsområdet og samt en række administrative ændringer,

jf.

tabel 1

(uddybes nedenfor).

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 15 af 33

Tabel 1

Justeringer indeholdt i Kommissionens ændringsbrev 1

Mio. euro

Følger af forslag til midtvejsevaluering

Udgiftskategori 1a ”Vækstpolitikker”

COSME

CEF Transport

Horizon2020

Erasmus+

WiFi4EU

Ændring i forpligtelser

(mio. euro)

Ændring i betalinger

(mio. euro)

220,0

50,0

20,0

7,0

6,9

0,1

Udgiftskategori 4 ”Globale Europa”

Partnerskaber med 3. lande

Europæisk Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD)

1.025,0

750,0

275,0

485,0

210,0

275,0

Tiltag på landbrugsområdet

Markedsinterventioner

Øvrige ændringer fsva. landbrugsgaranti-

fonden

Formålsbestemte indtægter

Administrative ændringer

Løn- og pensionsjustering

Administration og finansiering af EU’s

særlige repræsentanter strømlines

Aftale om samarbejde mellem Europa-

Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske

og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget

59,0

-3,7

2,0

59,0

-3,7

2,0

514,4

13,5

-527,0

514,4

13,5

-527,0

Kilde: Kommissionens ændringsbrev 1 til budgetforslaget for 2016 (COM (2016) 679).

I tillæg til ovenstående ændringer på udgiftssiden indeholder ændringsbrevet også

en opjustering af skønnet for bødeindtægter i 2017 på 1 mia. euro. Dette vil isole-

ret set nedjustere medlemslandenes samlede finansiering af EU-budgettet med et

tilsvarende beløb.

Ændringer sfa. forslag til midtvejsevaluering af EU’s flerårige finansielle ramme

Kommissionen har indarbejdet en række merudgifter fra forslaget til midtvejseva-

luering af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) i ændringsbrev 1 til 2017-

budgetforslaget.

Inden for udgiftskategori 1a ”Vækstpolitikker” foreslår Kommissionen at øge

forpligtelsesniveauet for følgende programmer med 50 mio. euro hver: COSME,

transportdelen under Connecting Europe faciliteten (CEF transport), Hori-

zon2020 og Erasmus+. Ændringsbrev 1 indeholder også forslaget om at etablere

et nyt EU-program ”WiFi4EU” med henblik på at sikre gratis trådløst internet i

offentlige rum. Dette sker konkret ved at oprette en ny budgetlinje, hvortil der i

2017 tilføres forpligtelsesbevillinger for 20 mio. euro. Det foreslås desuden at

afsætte betalingsbevillinger for 6,7 mio. euro til Horizon 2020 og 0,1 mio. euro til

WiFi4EU.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 16 af 33

De ekstra forpligtelsesbevillinger under udgiftskategori 1a for i alt 220 mio. euro

finansieres ved brug af den globale margin for forpligtelser (174 mio. euro), ved

delvist brug af den tilbageværende margin under forpligtelsesloftet (26 mio. euro),

samt ved omprioriteringer fra teledelen under Connecting Europe faciliteten (20

mio. euro). Der er herefter en margin på 55 mio. euro under forpligtelsesloftet for

udgiftskategori 1a i 2017.

Kommissionen lægger desuden op til at forlænge ungdomsarbejdsløshedsinitiati-

vet ved at tilføre 500 mio. euro hertil i 2017, finasieriet fra den globale margin for

forpligtelser. Dette vil dog først blive indarbejdet i løbet af 2017, når niveauet af

uforbrugte forpligtelser i 2016 er opgjort.

Fsva. udgiftskategori 4 ”Globale Europa” foreslås det samlet set at afsætte forplig-

telser for ca. 1 mia. euro og betalinger for knap 500 mio. euro. Heraf afsættes for-

pligtelser for 750 mio. euro og betalinger for 210 mio. euro til igangsættelse af

partnerskaber med tredjelande ifm. migrationsdagsorden. Der afsættes endvidere

forpligtelses- og betalingsbevillinger for 275 mio. euro til etablering af den Euro-

pæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD). Fsva. sidstnævnte finansieres for-

pligtelses- og betalingsbevillinger for 25 mio. euro via omprioriteringer fra Nabo-

skabsinstrumentet.

Da Kommissionens oprindelige budgetforslag ikke efterlader nogen forpligtel-

sesmargin under udgiftskategori 4 ”Globale Europa”, foreslår Kommissionen at

aktivere marginen til uforudsete udgifter for 986 mio. euro. De resterende forplig-

telser for 14 mio. euro finansieres ved et forslag om at finansiere lønudgifterne til

EU’s særlige repræsentationer i Afghanistan, Bosnien-Herzegovina og Kosovo fra

udgiftskategori 5 ”Administration” i stedet.

Det følger af reglerne for aktiveringen af marginen til uforudsete udgifter, at den-

ne skal modsvares af reduktioner under andre udgiftskategorier og/eller i andre år.

I dette tilfælde foreslår Kommissionen at reducere forpligtelsesloftet for udgifts-

kategori 2 ”Landbrug” med 200 mio. euro i 2017 og forpligtelsesloftet for udgifts-

kategori 5 ”Administration” med i alt 786 mio. euro i 2018-2019.

Det bemærkes, at Kommissionen i sit oprindelige budgetforslag for 2017 foreslog

at mobilisere marginen til uforudsete udgifter for 1.164 mio. euro. Med ændrings-

brev 1 lægger Kommissionen således op til at finansiere udgifter for i alt 2.151

mio. euro ved brug af aktivering af marginen til uforudsete udgifter. Det foreslås,

at modsvare udgifterne ved at reducere forpligtelsesloftet under udgiftskategori 2

”Landbrug” med 850 mio. euro i 2017 samt udgiftskategori 5 ”Administration”

med 514 mio. euro i 2017, 570 mio. euro i 2018 og 216 mio. euro i 2019.

Tiltag på landbrugsområdet

Kommissionen foreslår at øge bevillingerne til de midlertidige markedsinventioner

på landbrugsområdet med 514,4 mio. euro. Dette er en udmøntning af en beslut-

ning truffet i juli 2016 vedr. håndteringen af markedssituationen for landbrug.

Ydermere øges bevillingerne til blandt andet statistikindsamling og revision med i

alt 13,5 mio. euro. De ekstra bevillinger for samlet set 527,9 mio. euro modsvares

dog af en tilsvarende stigning i niveauet for de formålsbestemte indtægter til land-

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 17 af 33

brugsgarantifonden på 527 mio. euro samt en nedjustering af budgetbehovet til

direkte betalinger for 0,9 mio. euro. Stigningen i formålsbestemte indtægter vedrø-

rer primært underkendelser, der vurderes højere end tidligere antaget. Tiltagene på

landbrugsområdet er således budgetneutrale.

Der efterlades en margin på 639 mio. euro under forpligtelsesloftet for udgiftska-

tegori 2. Kommissionen foreslår, at denne margin nedskrives med 200 mio. euro

sfa. forslaget om at mobilisere marginen til uforudsete udgifter til finansiering af

tiltag under udgiftskategori 4 ”Globale Europa” (jf. ovenfor). Herefter er der såle-

des en margin for forpligtelser på 439 mio. euro under udgiftskategori 2 ”Land-

brug”.

Administrative ændringer

I overensstemmelse med gældende regler i Personalevedtægten foretages der årligt

en løn- og pensionsjustering for EU-ansatte. Justeringen beregnes på baggrund af

den årlige udvikling i reallønningerne for offentligt ansatte i 11 medlemslande,

svarende til 75 pct. af EU’s samlede BNP, samt den årlige inflation i Bruxelles og

Luxembourg. På baggrund heraf estimerer Kommissionen, at der er behov for

yderligere 59,0 mio. euro til løn- og pensionsudgifter i 2017.

Som nævnt ovenfor foreslår Kommissionen at finansiere lønudgifterne til EU’s

særlige repræsentationer i Afghanistan, Bosnien-Herzegovina og Kosovo fra ud-

giftskategori 5 ”Administration” i stedet for udgiftskategori 4 ”Globale Europa”.

Under den nuværende konstruktion er der tale om dobbeltfunktioner mellem

EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt EU’s udenrigstjeneste. Ved strøm-

liningen af funktioner undgås overlap ift. administration, logistik og finansiering.

Kommissionen estimerer, at det dermed er muligt at reducere antallet af ansatte

med 15 pct. (fra 115 til 97 ansatte). Som følge heraf nedskrives udgifterne under

udgiftskategori 4 med 13,8 mio. euro, mens udgifterne under udgiftskategori 5

opskrives med 10,1 mio. euro, svarende til en nettoreduktion på 3,7 mio. euro.

Ændringsbrev 1 indeholder også forslag om at styrke terrorenheden under EU-

ROPOL med 20 ekstra ansatte. Udgifterne hertil beløber sig til 1,3 mio. euro, der

finansieres via omprioriteringer fra Fonden for Asyl, Migration og Integration

(AMIF). Der er desuden opnået en aftale mellem Europa-Parlamentet, Det Euro-

pæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget omkring politisk og

administrativt samarbejde. Merudgifterne hertil beløber sig til 2 mio. euro.

Kommissionens forslag til EU's 2017-budget, inkl. ændringsbrev 1 er opsummeret

i tabel 2. Som det fremgår, er Kommissionens foreslåede udgiftsniveau i 2017 nu

på 158,9 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 135,4 mia. euro i betalingsbevillin-

ger.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 18 af 33

Tabel 2

Kommissionens forslag til 2017-budgettet, inkl. ændringsbrev 1

Mia. euro, løbende

priser

2017 budgetforslag, inkl.

ændringsbrev 1

Forpligtelser

21.309

53.574

58.902

4.272

10.418

9.393

157.868

530

174

986

1.439

2.150

2017 budgetforslag

Ændringsbrev 1

Forpligtelser

200

986

1.257

Betalinger

6,9

-1

446

523

Forpligtelser

1a. Vækstpolitikker

1b. Samhørighed

2. Landbrug

3. Sikkerhed & Borger

4. Globale Europa

5. Administration

I alt udgiftskategori 1-5

Heraf flex. instrumentet

Heraf global forp. margin

Heraf margin til

uforudsete udgifter

Betalinger

19.298

37.349

55.236

3.782

9.290

9.324

134.279

981

Betalinger

19.305

37.349

55.235

3.782

9.736

9.395

134.802

981

21.109

53.574

58.902

4.272

9.432

9.322

156.611

530

1.265

1.164

Andre særlige flex.

instrumenter

I alt

Udgiftsloft

Modregning af aktiveret

margin til uforudsete udgifter

1.047

157.657

155.631

-1.164

620

134.899

142.906

-200

1.047

158.915

155.631

-1.364

620

135.422

142.906

Margin

Pct. af BNI

815

1,05

9.608

0,90

519

1,06

9.085

0,90

Anm.: 1) Ifølge Kommissionens fortolkning af MFF-forordningen finansieres betalingerne til de særlige fleksibili-



tetsinstrumenter udover betalingsloftet. Gruppen af Danmarks ligesindede lande finder, at alle betalinger skal

finansieres inden for betalingsloftet. Lægges gruppen af Danmarks ligesindede landes fortolkning af MFF-

forordning til grund for beregning af marginen til betalingsloftet, vil den derfor kun være på 7,5 mia. euro i

2017.

Kilde: Kommissionens forslag til EU’s budget for 2017, inkl. ændringsbrev 1 (SEC(2016)280; COM(2016) 300;

COM (2016) 679).

3.2 Forhandlingssituationen

Tabel 3 giver et overblik over udgiftsniveauerne i Kommissionens opdaterede

budgetforslag, Rådets holdning og Europa-Parlamentets holdning til EU's budget

for 2017. Det bemærkes, at Rådet og Europa-Parlamentet fastlagde sine holdnin-

ger til EU’s 2017-budget

inden,

at Kommissionen fremlagde sit ændringsbrev d.

17. oktober.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 19 af 33

Tabel 3

Status for forhandlingerne om EU's budget for 2017

2017-

budgetforslag

1a. Vækstpolitikker

1b. Samhørighed

2. Landbrug

3. Sikkerhed & borger

4. Globale Europa

5. Administration

Fleks. instrumenter

21.309

53.574

58.902

4.272

10.418

9.393

1.047

19.305

37.349

55.235

3.782

9.736

9.395

620

135.422

9.085

Rådets holdning

20.712

53.571

58.722

3.718

9.327

9.263

1.064

156.377

1.583

18.966

37.150

55.038

3.760

9.220

9.266

390

133.790

9.506

Europa-

Parlamentets

holdning

22.417

55.091

59.529

3.825

9.939

9.353

2.262

162.416

-3.258

19.993

37.862

55.862

3.862

9.790

9.355

2.286

138.029

7.163

Europa-Parlamentets

holdning ift. Rådets

holdning

1.705

1.520

807

107

612

1.198

6.039

-4.841

1.026

712

824

101

570

1.896

4.239

-2.343

Mio. euro, 2017-priser

I alt inkl. fleks. instru. 158.915

Margin til loft

519

Anm.: Forpligtigelsesbevillinger forkortet FB. Betalingsbevillinger forkortet BB.

1) 2017-budgetforslaget inkl. ændringsbrev 1.

Kilde: Kommissionens forslag til EU's 2017-budget, inkl. ændringsbrev 1, Rådets holdning samt Europa-

Parlamentets position.

Rådets holdning indebærer et forpligtelsesniveau på 156,4 mia. euro og et beta-

lingsniveau på 133,8 mia. euro. Dermed har Rådet etableret en margin til forpligti-

gelsesloftet på 1,6 mia. euro i forpligtigelser og 9,5 mia. euro i betalinger

Europa-Parlamentets holdning indebærer forpligtelsesbevillinger på 162,4 mia.

euro og betalingsbevillinger på 138,0 mia. euro. Europa-Parlamentets holdning

indebærer således forpligtelsesbevillinger for 3,3 mia. euro

ud over

EU-budgettets

forpligtelseslofter, mens der efterlades en margin på 7,2 mia. euro under betalings-

loftet.

Den samlede forskel mellem Rådets og Europa-Parlamentets holdning til EU's

2016-budget er 6,0 mia. euro i forpligtigelser og 4,2 mia. euro i betalinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i sin behandling af 2017-budgettet stillet forslag om at

afvise alle Rådets reduktioner. Herudover har Europa-Parlamentet på alle udgifts-

områder forøget både forpligtelses- og betalingsniveauet i forhold til Kommissio-

nens forslag. Dette vedrører særligt interne og eksterne migrationstiltag, ung-

domsarbejdsløshedsinitiativet, samt genoprettelse af midler til Horizon 2020 og

CEF, hvorfra der tidligere er blevet omprioriteret til den Europæiske Fond for

Strategiske Investeringer (EFSI).

Ifølge gruppen af budgetansvarlige medlemslandes fortolkning af aftalen om MFF-forordningen skal de

såkaldte fleksibilitetsinstrumenter afholdes inden for betalingsloftet. Ifølge denne fortolkning er der en mar-

gin til betalingsloftet på 2.565 mio. euro.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 20 af 33

Europa-Parlamentet ventes at være positiv over for Kommissionens ændringsbrev

til 2017-budgetforslaget.

Europa-Parlamentet har desuden tilkendegivet, at de ikke vil vedtage en aftale om

EU’s budget for 2017, før der er opnået enighed om midtvejsevalueringen af EU’s

flerårige finansielle ramme.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-

les på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når der er opnået enighed om EU's budget for 2017, vil det få betydning for ni-

veauet for det danske EU-bidrag i 2017, der vil blive opført på finansloven for

2017.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er på Finanslovsforslaget for 2017 skønnet, at det danske bidrag til EU’s bud-

get i 2017 vil være 20,3 mia. kr. Det er her lagt til grund, at EU’s udgiftslofter

udnyttes fuldt ud. På baggrund af Kommissionens forslag og de videre

forhandlinger forventes dette skøn at blive opdateret.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgif-

terne på de forskellige udgiftsområder, vurderes forslaget til EU’s 2017-budget at

have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske

landmænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner, strukturfondsmid-

ler til vækstfora, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv. De sam-

lede erhvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger

især af hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.

8. Høringer

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets holdning til EU’s 2017-budget er udtryk for et kompromis, hvor en gruppe

af budgetansvarlige medlemslande – herunder Danmark – har arbejdet for, at ud-

giftsniveauet afspejler det faktiske udgiftsbehov og at der foretages en skarp prio-

ritering af EU’s udgifter, så der sikres en tilstrækkelig margin til finansiering af

uforudsete udgifter. Ifølge det slovakiske formandskab sikrer Rådets position, at

budgetmidlerne bruges på EU's topprioriteter, som er foranstaltninger til at hånd-

tere migrationskrisen og dens grundlæggende årsager, samt til at sætte gang i Eu-

ropas økonomi og skabe job.

Rådets position er vedtaget med enstemmighed.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 21 af 33

Fsva. ændringsbrev 1 til 2016-budgettet ventes en bred gruppe af lande at være

kritiske overfor en stor del af de foreslåede merudgifter. Der forventes dog gene-

rel accept af udgifterne til markedsinterventioner på landbrugsområdet, der er en

udmøntning af landbrugspakken, som blev besluttet i juli 2016.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægges der betydelig vægt på, at EU's budget afspejler de konsoli-

deringsbestræbelser og løbende prioriteringer, som udgør rammerne for den nati-

onale budgetlægning i EU’s medlemsstater.

Fra dansk side lægges der betydeligt vægt på, at vedtagelse af EU’s budget for

2017 ikke præjudicerer udfaldet af forhandlingerne om midtvejsevaluering af EU’s

flerårige finansielle ramme. Regeringen er derfor kritisk over for, at Kommissio-

nen har indarbejdet en række merudgifter som følge heraf i ændringsbrev 1 til

2017-budgettet. Regeringen støtter dog migrationselementerne i ændringsbrev 1,

men lægger vægt på, at disse tiltag i stedet indarbejdes i 2017-budgettet i form af

et ændringsbudget, når der er opnået enighed om alle elementerne indeholdt i

midtvejsevalueringen, herunder elementernes finansiering.

Fra dansk side lægges der, sammen med andre budgetsansvarlige lande, betydelig

vægt på, at forpligtelsesniveauet understøtter finansiel holdbarhed, at der foretages

en skarp prioritering af EU’s udgifter, og at der sikres en tilstrækkelig margin til, at

der kan tages højde for uforudsete udgifter i løbet af 2017. Regeringen finder ikke,

at Kommissionens og Europa-Parlamentets foreslåede forpligtigelsesniveau over-

holder disse kriterier. Regeringen finder desuden heller ikke, at Kommissionens og

Europa-Parlamentets foreslåede betalingsniveau afspejler det faktiske betalingsbe-

hov. Regeringen vil derfor i forbindelse med forligsproceduren lægge vægt på, at

Rådets position i videst muligt omfang fastholdes.

Fra dansk side lægges i lighed med tidligere år afgørende vægt på overholdelse af

de udgiftslofter, der er fastsat i den flerårige finansielle ramme.

Inden for ovennævnte ramme vil regeringen arbejde for følgende mere specifikke

prioriteter:



Angående

udgiftskategori 1a vækstpolitikkerne

arbejdes der fra dansk side for, at

der sikres en tilstrækkelig margin til at tage højde for uforudsete udgifter.

Under hensynstagen til dette, og inden for en samlet set reduceret ramme,

vil regeringen arbejde for at prioritere udgifterne til vækstpolitikkerne. Det

gælder særligt forskning, energi, uddannelse og innovation.

Angående

udgiftskategori 1b samhørighedspolitik

arbejdes der for, at udgiftskate-

gorien også bidrager til en samlet reduktion i forhold til Kommissionens

forslag. I lyset af forsinkelser i opstarten af nye strukturfondsprogrammer,

vil regeringen sammen med andre ligesindede lande arbejde aktivt for, at ni-

veauet for betalingsbevillinger reduceres, således at der sikres et retvisende

udgiftsniveau.



Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 22 af 33



Med hensyn til

udgiftskategori 2 landbrugspolitik

arbejdes der for, at der afsættes

realistiske bevillinger til landbrugspolitikken. Danmark anerkender, at langt

hovedparten af udgifterne til landbrugspolitikken i form af direkte støtte er

fastlagt i forordningen herom. Fra dansk side vil man dog afsøge mulighe-

derne for, at de øvrige udgifter i udgiftskategorien kan bidrage til at tilpasse

det overordnede udgiftsniveau.

Fra dansk side kan markedsinterventionerne i ændringsbrev 1 accepteres, da

dette er en udmøntning af landbrugspakken, der blev besluttet i juli 2016.

For så vidt angår

udgiftskategori 3 sikkerhed og borgerskab

lægger regeringen

vægt på, at migrations- og flygtningerelaterede udgifter prioriteres. Der ar-

bejdes endvidere for, at der sikres et råderum, som kan tage højde for ufor-

udsete udgifter i løbet af året.

For

udgiftskategori 4 globale EU

arbejder regeringen aktivt for, at EU’s huma-

nitære bistand prioriteres i lyset af de alvorlige udenrigs- og sikkerhedspoliti-

ske udfordringer ved EU’s grænser og i EU’s nabolande. Der arbejdes på

baggrund af tidligere års erfaringer også for, at der for denne udgiftskategori

sikres tilstrækkelige margener til uforudsete udgifter i løbet af året. Danmark

vil desuden arbejde for, at finansieringen af Grønlandsinstrumentet fasthol-

des.

Med hensyn til

udgiftskategori 5 administration

vægtes en stram og budgetan-

svarlig linje. Fra dansk side arbejdes der således for, at udviklingen i EU’s

administrationsudgifter afspejler situationen i mange medlemslande, hvor

der er et betydeligt fokus på at reducere administrationsudgifterne. Det gæl-

der også for de administrationsudgifter, som er budgetteret under de øvrige

udgiftskategorier, herunder især agenturer. Der lægges derfor vægt på, at der

tilvejebringes effektiviseringsgevinster i institutionerne bl.a. som følge af nye

IT-løsninger, øget samarbejde på tværs af institutionerne og strukturelle re-

former.

Regeringen er skeptisk overfor omfanget af lønjusteringen, som indgår i

Kommissionens ændringsbrev 1, men noterer sig, at der er tale om en tek-

nisk justering i overensstemmelse med gældende regler.

Fra dansk side lægges betydelig vægt på, at alle institutioner, som led i afta-

len om den flerårige finansielle ramme, reducerer antallet af årsværk med 5

pct. fra 2013-2017. Der lægges endvidere vægt på, at reduktionen i antallet

af årsværk materialiserer sig i lavere lønudgifter, og ikke fører til øget brug

af kontraktansættelser.

Vedrørende

de særlige fleksibilitetsinstrumenter

finder regeringen, at aktiveringen

af disse til enhver tid skal være retfærdiggjort, og at afsættelse af reserver til

disse i forbindelse med det årlige budget bør reduceres til et minimum. Re-

geringen lægger desuden betydelig vægt på, at de særlige fleksibilitetsinstru-

menter finansieres inden for EU's betalingslofter.



Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 23 af 33



Regeringen støtter Kommissionens foreslåede aktivering af margenen til

uforudsete udgifter til finansiering af migrations- og flygtningerelaterede

udgifter under udgiftskategori 3. Fra dansk side ses dog gerne, at en større

del af udgifterne finansieres via omprioriteringer fra andre ikke-relaterede

områder, således at der sikres råderum til evt. stigninger i migrations- og

flygtningerelaterede udgifter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg i forbindelse

med Rådsmøde (økonomi og finans – budget) d. 22. juli.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 24 af 33

Kommissionens ændringsbudget 4 til EU’s budget for 2016

KOM (2016) 623

Nyt notat

1. Resume

Kommissionen præsenterede d. 30. september forslag til ændringsbudget 4 til EU’s 2016-budget.

Ændringsbudget 4 indeholder en række ændringer på både udgifts- og indtægtssiden. Fsva. ud-

giftssiden lægges der op til en stigning i forpligtelsesniveauet på 225 mio. euro og et fald i beta-

lingsniveauet på 7.274 mio. euro. På indtægtssiden indarbejdes nye skøn for medlemslandenes

EU-bidrag, der følger af opdaterede tal for told, moms, BNI og UK-rabattens størrelse.

Ændringsbudget 4 medfører isoleret set et fald i Danmarks EU-bidrag i 2016 på ca. 1,15 mia.

kr., hvoraf ca. 1,05 mia. kr. kan henføres til ændringerne på udgiftssiden, og 100 mio. kr. kan

henføres til ændringerne på indtægtssiden.

Regeringen er positiv overfor ændringsbudgettet, der dels implementerer tekniske justeringer af

medlemslandenes bidrag, og dels sikrer et retvisende betalingsniveau, der afspejler det faktiske

betalingsbehov i 2016. Regeringen kan desuden støtte de ekstra afsatte forpligtelsesbevillinger til

særligt migrationsindsatsen.

2. Baggrund

Kommissionen har fremlagt ændringsbudget 4 til EU’s budget for 2016. Hjem-

melsgrundlaget er Traktatens art. 314 (beslutningsprocedure for budgettet) og

finansforordningens art. 41.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 indeholder en række ændringer på

udgiftssiden, hvor både forpligtelses- og betalingsniveauet tilpasses. Ændrings-

budgettet indeholder desuden ændringer på indtægtssiden, hvor medlemslandenes

bidrag til EU-budgettet justeres i lyset af nye skøn for toldindtægter, medlemslan-

denes BNI- og momsbaser, samt niveauet for UK-rabatten.

3.1 Ændringer af udgiftssiden

Kommissionen foreslår samlet set at øge forpligtelsesbevillingerne med 225 mio.

euro samt nedjustere betalingsniveauet med 7.274 mio. euro. Ændringer i udgifts-

siden skyldes øgede forpligtelsesbevillinger til migrationsrelaterede initiativer un-

der udgiftskategori 3 ”sikkerhed og borger” samt øgede forpligtelsesbevillinger til

den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI).

Desuden nedjusteres betalingsniveauet i lyset af et lavere udgiftsbehov, der særligt

skyldes et lavere betalingsbehov til strukturfondsprogrammerne. Ændringerne på

udgiftssiden er opsummeret i tabel 1 og uddybes nedenfor.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 25 af 33

Tabel 1

Ændringer af udgiftssiden sfa. ændringsbudget 4

Mio. euro

Merbevillinger

Udgiftskategori 3 ”sikkerhed og borger”

Interne nødhjælpsinstrument

Asyl-, migrations- og integrationsfonden (AMIF)

Interne sikkerhedsfond

Forpligtelsesbevillinger

Betalingsbevillinger

250,0

50,0

130,0

70,0

EFSI

Total

Lavere udgiftsbehov

Lægemiddelagenturet

CEF energi

Fiskerifonden

Nødhjælpsreserven

Strukturfondsprogrammer, 2007-2013

Strukturfondsprogrammer, 2014-2020

Diverse mindreforbrug

Total

Ændringer i alt

73,9

323,9

-9,9

-73,9

-9,2

-9,9

-138,8

-170

-3.041,0

-3.915,0

-5,5

-98,5

225,4

-9,6

-7.284,3

-7.274,3

Kilde: Forslag til ændringsbudget 4 til EU’s 2016-budget (COM (2016) 623)

Merbevillinger

Fsva. de migrationsrelaterede initiativer under udgiftskategori 3 ”sikkerhed og

borger” foreslår Kommissionen at afsætte forpligtelsesbevillinger for i alt 250 mio.

euro og betalingsbevillinger for 10 mio. euro. Da der ikke er nogen margin tilbage

under forpligtelsesloftet for udgiftskategorien, foreslår Kommissionen at aktivere

marginen til uforudsete udgifter for 240,1 mio. euro.

Det følger af forslaget, at forpligtelsesmarginen under udgiftskategori 5 ”admini-

stration” nedskrives med tilsvarende niveau i 2016. Der vil herefter være en for-

pligtelsesmargin for udgiftskategori 5 ”administration” på 299 mio. euro. De re-

sterende 9,9 mio. euro i forpligtelsesbevillinger til migrationstiltagene finansieres

ved omprioriteringer fra det europæiske lægemiddelagentur (EMA) i London, som

følge af ændringer i vekselkursen mellem EUR og GBP.

Derudover foreslår Kommissionen at fremrykke tilførslen af forpligtelsesbevillin-

ger til den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) med 73,9 mio.

euro. Kommissionen foreslår dette for at tage højde for den foreslåede

forlængelse af fondens varighed til 2020. Forslaget herom forhandles separat.

Kommissionen foreslår at finansiere de ekstra forpligtelser til EFSI ved at reduce-

re bevillingerne til de finansielle instrumenter inden for energidelen af Connecting

Europe-faciliteten (CEF-energi), hvilket ledsages af en tilsvarende kompensation i

2018.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 26 af 33

Lavere udgiftsbehov

Kommissionen foreslår at reducere forpligtelsesniveauet for en række mindre

programmer under udgiftskategori 2 for i alt 14,7 mio. euro. Dette vedrører pri-

mært den europæiske fiskerifond.

Den største ændring vedrører dog betalingsbevillingerne, hvor Kommissionen

foreslår en samlet reduktion på 7,3 mia. euro. Heraf skyldes 7 mia. euro et lavere

betalingsbehov til strukturfondene under udgiftskategori 1b. Det lavere betalings-

behov fordeles overordnet set ligeligt på gamle (2007-2013) og nye (2014-2020)

strukturfondsprogrammer. De resterende betalingsbevillinger på godt 300 mio.

euro fordeler sig primært på den europæiske fiskerifond og nødhjælpsreserven.

3.2 Ændringer af indtægtssiden

Ændringsbudget 4 indeholder bl.a. en række tekniske korrektioner af indtægtssi-

den som følge af opdaterede skøn for toldindtægter, moms- og BNI-base samt

korrektion af UK-rabatten. De tekniske justeringer følger af forhandlingerne

mellem Kommissionen og de nationale myndigheder i det Rådgivende Organ for

EU’s Egne Indtægter (ACOR). De tekniske justeringer er således en udmøntning

af allerede vedtagne skøn.

De tekniske korrektioner af indtægtssiden medfører en isoleret reduktion i det

samlede danske bidrag til EU’s budget i 2016 med netto 107 mio. kr.,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Ændringer i det danske EU-bidrag i 2016 sfa. ændringsbudget 4

EU-bidragstype

BNI-bidrag

- heraf ændrede BNI-forecasts

- heraf ændringer i finansiering af UK-rabat

Ændring i mio. kr.

-191,9

-411,4

219,5

Momsbidrag

Told- og sukkerbidrag

-38,1

123,1

I alt EU-bidrag

106,9

Revision af skøn for toldindtægter

EU’s samlede forventede toldindtægter opjusteres fra 18.465 mio. euro til 18.857

mio. euro (efter fradrag på 25 pct. i opkrævningsomkostninger). Det svarer til en

stigning på 2,12 pct. ift. skønnet der oprindeligt lå til grund for 2016-budgettet.

Den primære årsag til stigningen er, at Kommissionen nu forventer en større stig-

ning i EU's samlede import fra lande uden for EU. Opjusteringen af toldindtæg-

terne kommer også til udtryk i det danske toldbidrag, der opjusteres med 123 mio.

kr.

Revision af skøn for momsbidrag

Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 indeholder også revisioner af skøn-

nene for udviklingen i medlemsstaternes momsbaser – og dermed medlemsstater-

nes momsbidrag.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 27 af 33

Kommissionen estimerer EU's samlede ikke-reducerede momsgrundlag for 2016

til 6.335 mia. euro, svarende til en stigning på ca. 41 mia. euro (0,66 pct.) ift.

skønnet fra maj 2015. For Danmarks vedkommende skønnes momsbidraget dog

til at falde med 38 mio. kr. ift. det oprindelige skøn,

jf. tabel 2.

Revision af skøn for BNI-bidrag

Kommissionen anslår, at EU's samlede BNI-grundlag for 2016 skal nedjusteres

med 5,5 mia. euro svarende til 0,04 pct. ift. skønnet fra maj 2015. For Danmarks

vedkommende nedjusteres det danske BNI-bidrag med 411 mio. kr.,

jf. tabel 2.

Opdatering af UK-rabatten for 2012, 2014 og 2015

I overensstemmelse med gældende budgetregler skal UK-rabatten opdateres i lyset

af opdaterede tal for UK’s hjemtag af EU-midler og de tekniske justeringer af

BNI- og momsbaserne. Der er tale om den sidste og endelige justering af UK-

rabatten for 2012, anden opdatering af UK-rabatten for 2014 og første opdatering

af UK-rabatten i 2015.

Konkret opjusteres UK-rabatten med 133 mio. euro, 251 mio. euro og 361 mio.

euro i hhv. 2012, 2014 og 2015. Samlet set betyder det, at UK i 2016 skal kom-

penseres for i alt ca. 6 mia. euro. Opdateringen af UK-rabatten medfører isoleret

set en stigning i det danske EU-bidrag på ca. 220 mio. kr.,

jf. tabel 2.

Bødeindtægter

Ved starten af september 2016 kunne EU’s samlede bødeindtægter opgøres til

1.134 mio. euro. Kommissionen foreslår at modregne bødeindtægterne i de

valutakurstab, der opstår i forbindelse med nedskrivningen af GBP i forhold til

euroen. Udgifterne hertil forventes at beløbe sig til ca. 1,8 mia. euro.

Bødeindtægterme vil ifølge Kommissionen minimere risikoen for et negativt

resultat. Kommissionen angiver dog ikke, hvordan de resterende ca. 700 mio. euro

skal finansieres. Dette forventes at skulle dækkes af de øvrige medlemslande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets officielle holdning kendes endnu ikke. Europa-Parlamentet

har dog tilkendegivet, at de er utilfreds med, at uforbrugte betalingsbevillinger

tilbagebetales til medlemslandene.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-

les på EU-niveau. Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 28 af 33

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens foreslåede ændringer af udgiftssiden vedrører ekstra forpligtel-

sesbevillinger for 225 mio. euro og en reduktion i betalingsniveauet på 7.274 mio.

euro. Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s udgifter, hvorfor den foreslåede ned-

justering af betalingsniveauet isoleret set reducerer det danske EU-bidrag med ca.

1,05 mia. kr.

Den tekniske ajourføring af indtægtssiden medfører isoleret set, at det danske

bidrag til EU’s budget for 2016 reduceres med i alt 107 mio. kr. (jf. punkt 3.2).

Samlet set medfører Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 således en re-

duktion i Danmarks EU-bidrag på 1,15 mia. kr. i 2016. Der er tale om en isoleret

effekt for EU-bidraget i 2016. Kommissionen har desuden fremsat en række øvri-

ge ændringsbudgetter i 2016, som påvirker de forudsætninger, der er lagt til grund

for budgetteringen af det danske EU-bidrag på FL2016. På baggrund heraf er det

samlet set vurderingen på nuværende tidspunkt, at det danske EU-bidrag vil blive

ca. 500 mio. kr. lavere end forudsat på FL16.

Øvrige konsekvenser

Ændringsbudgettet har ikke væsentlige erhvervsøkonomiske eller samfundsøko-

nomiske konsekvenser. Forslaget har heller ikke konsekvenser for miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En bred gruppe af medlemslande har tilkendegivet støtte til Kommissionens for-

slag til ændringsbudget 4. En række medlemslande har dog lagt vægt på, at frem-

rykningen af midler til den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI),

ikke skal præjudicere udfaldet af forhandlingerne om forlængelse af investerings-

fonden frem til 2020. Det slovakiske formandskab har i lyset heraf udarbejdet en

Rådserklæring, der fastlægger af fremrykningen af midler alene vedrører den nu-

værende investeringsfond.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 4, idet der er

tale om en årlig teknisk justering, hvor skønnet for medlemsstaternes toldbidrag

og niveauet for UK-rabatten opdateres, og hvor medlemsstaternes BNI- og

momsbidrag justeres i henhold til den økonomiske udvikling.

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om at nedjustere betalingsniveauet,

således at dette stemmer overens med det faktiske betalingsbehov i 2016.

Regeringen kan desuden støtte forslaget om at afsætte ekstra forpligtelsesbevillin-

ger i 2016 til særligt migrationsindsatsen. Regeringen kan i forlængelse heraf støtte

den foreslåede aktivering af margin til uforudsete udgifter, herunder forslaget om

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 29 af 33

at modregne ekstra forpligtelsesbevillinger til udgiftskategori 3 ”sikkerhed og bor-

ger” fra udgiftskategori 5 ”administration”.

Regeringen lægger vægt på, at merbevillingen til den Europæiske Fond for Strate-

giske Investeringer (EFSI) ikke foregriber udfaldet af de igangværende forhand-

linger om EFSI’s forlængelse frem mod 2020.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 30 af 33

Kommissionens ændringsbudget 5 til EU’s budget for 2016

KOM (2016) 660

Nyt notat

1. Resume

Kommissionen præsenterede d. 7. oktober forslag til ændringsbudget 5 til EU’s 2016-budget.

Ændringsbudget 5 implementerer Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesska-

bers egne indtægter (2007/436/EF, Euratom), der nu er ratificeret af alle medlemslande.

Indtægtsordningen er gældende fra januar 2014 og implementeringen sker således med tilbage-

virkende effekt. Den nye ordning for EU’s indtægter indeholder bl.a. den danske EU-rabat.

Ændringsbudget 5 medfører isoleret set en reduktion i Danmarks EU-bidrag på 1.434 mio.

kr. i 2016. Der er taget højde herfor i budgetteringen af EU-bidraget på FL16.

Regeringen kan støtte forslaget til ændringsbudget 5, der udmønter implikationerne af aftalen om

EU’s indtægtssystem, der blev indgået i 2013 ifm. forhandlingerne af EU’s nuværende flerårige

finansielle ramme. Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtæg-

ter (2007/436/EF, Euratom) blev ratificeret af Folketinget december 2014 ved beslutnings-

forslag B24.

2. Baggrund

Kommissionen har fremlagt ændringsbudget 5 til EU’s budget for 2016. Hjem-

melsgrundlaget er Traktatens art. 314 (beslutningsprocedure for budgettet) og

finansforordningens art. 41.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til ændringsbudget 5 til EU’s 2016-budget implementerer

Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter

(2007/436/EF, Euratom). Ordningen er gældende fra 1. januar 2014 og æn-

dringsbudget 5 implementerer således implikationerne af det nye indtægtssystem

med tilbagevirkende effekt fra 1. januar 2014.

Den nye ordning for EU’s indtægter blev vedtaget i forbindelse med aftalen om

EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Ordningen var ved udgangen af

september 2016 ratificeret af alle 28 medlemslande, hvorfor det nye indtægtssy-

stem er trådt i kraft pr. 1. oktober 2016.

Den nye indtægtsordning indebærer følgende ændringer:



Tidsbegrænsede BNI-rabatter til Danmark (130 mio. euro), Sverige (185 mio.

euro) og Nederlandene (695 mio. euro) i perioden 2014-2020



Tidsbegrænset BNI-rabat til Østrig på hhv. 30 mio. euro i 2014, 20 mio. euro i

2015 og 10 mio. euro i 2016



Halvering af momsbidraget fra Tyskland, Østrig, Nederlandene og Sverige (så

kun 15 pct. frem for 30 pct. af den udjævnede momsbase indbetales til EU).



Opjustering af den andel af medlemsstaternes told- og sukkerindtægter, som

skal overføres til EU fra 75 pct. til 80 pct.

Opgjort i 2011-priser, der fremskrives med faktiske inflation.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 31 af 33



Overgang til ny regnskabsstandard (ESA2010) til opgørelse af medlemslandenes

BNI.

Herudover sker sfa. ovenstående ændringer en korrektion af visse landes moms-

bidrag pga. ændringer i af den udjævnede momsbase. Der foretages desuden en

teknisk justering af beregningen af UK-rabattens størrelse og finansieringen heraf.

De samlede konsekvenser for EU28 forbundet med overgangen til den nye ord-

ning for EU’s egne indtægter fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Samlede konsekvenser for EU28 sfa. ændringsbudget 5 til EU’s 2016-budget

Mio. euro

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Denmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Holland

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

Total

Told- og sukkerbidrag

332,7

11,3

42,3

63,6

708,5

4,7

51,4

25,8

242,7

296,7

8,3

315,8

3,5

5,5

13,7

3,1

23,7

2,2

410,4

37,4

94,3

22,9

23,1

11,9

17,5

23,8

94,6

550,2

3.441,7

-7.730,7

-870

0,9

0,2

-1.215,0

0,5

1,0

1,6

-5.649.9

0,2

Moms-ændring

BNI-rabatter

94,9

9,7

34,4

-354,7

706,4

4,6

40,2

40,6

247,2

508,4

9,7

374,4

3,9

5,7

8,4

7,5

24,0

1,9

-2.073,5

13,1

93,6

40,2

35,3

8,7

17,2

47,6

-487,0

537,9

UK rabat

40,9

2,7

19,3

25,2

52,6

1,5

40,5

13,1

87,6

203,6

2,7

152,9

1,0

2,1

1,9

8,8

0,5

9,7

7,8

30,6

16,1

11,5

3,5

6,3

27,9

10,3

-782,6

Nettoændring

135,1

-1,7

89,9

73,8

1.140,1

2,0

220,3

17,6

154,3

614,1

-1,3

428,1

1,1

1,9

-5,6

-4,1

18,1

-0,6

144,8

242,9

29,4

43,1

-15,4

9,5

13,2

125,2

290,4

507,5

4.289,0

Total effekt

603,7

22,0

185,8

-192,1

-3.042,2

12,9

352,4

97,1

731,8

1.622,8

21,0

1.271,2

10,5

15,1

18,3

8,9

74,6

4,3

-2.723,6

301,1

247,9

122,3

69,9

34,5

54,2

224,4

-961,8

813,1

Anm. 1) Kategorien dækker over nettoændringer i BNI sfa. højere told- og sukkerbidrag, reducerede momsbidrag og

overgang til regnskabsstandarden ESA10.

Kilde: Kommissionens forslag til ændringsbudget 5 til EU’s 2016-budget (KOM (2016) 660).

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 32 af 33

Det bemærkes, at nettoændringerne forbundet med øgede told- og sukkerbidrag,

kompensationen for det lavere momsbidrag fra Tyskland, Sverige og Nederlande-

ne samt konsekvenserne for opgørelsen af BNI ved overgangen til EU’s nye regn-

skabsstandard ESA10 er opgjort i residualkategorien ”nettoændring”.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behand-

les på EU-niveau. Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag til ændringsbudget 5 har betydelige positive statsfinansiel-

le konsekvenser. Samlet set medfører forslaget en reduktion i det danske EU-

bidrag på 1.434 mio. kr. i 2016. Dette vedrører en nettoreduktion på 2.647 mio.

kr. sfa. implementeringen af BNI-rabatter til Danmark, Sverige, Nederlandene og

Østrig. Denne reduktion modsvares dog af merbidrag på i alt 1.213,5 mio. kr.

primært sfa. opjusteringen af den andel af medlemsstaternes toldindtægter, som

skal overføres til EU, justering af UK-rabatten og finansieringen heraf, finansie-

ringen af momsrabatterne til Tyskland, Sverige og Nederlandene samt overgangen

til EU’s nye regnskabsstandard ESA10,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Konsekvenserne af ændringsbudget 5 for Danmarks EU-bidrag i 2016

Mio. kr.

Total effekt til implementering i 2016

BNI-rabatter, inkl. Danmarks

Øget toldbidrag

Justeret UK-rabat

Nettoeffekt, inkl. finansiering af

momsrabatter og overgang til

nyt regnskabssystem (ESA10)

I alt

-2.647,2

474,5

188,1

550,9

-1.433,6

Anm.: Valutakurs: 7,4626

Kilde: Kommissionens forslag til ændringsbudget 5 til EU’s 2016-budget (KOM (2016) 660)

Der er i budgetteringen af Danmarks EU-bidrag på FL16 taget højde for, at den

nye ordning for EU’s egne indtægter ville træde i kraft i 2016 med tilbagevirkende

effekt fra januar 2014.

Rådsmøde nr. 3500 (økonomi og finans - budget) den 16. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin (budget) 16/11-16

Side 33 af 33

Øvrige konsekvenser

Ændringsbudgettet har ikke erhvervsøkonomiske eller samfundsøkonomiske kon-

sekvenser. Forslaget har heller ikke konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesni-

veauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til Kommissionens forslag til ændringsbudget 5, idet

ændringsbudgettet implementerer Rådets afgørelse om ordningen for De Europæ-

iske Fællesskabers egne indtægter (2007/436/EF, Euratom), der nu er ratificeret

af alle medlemslande.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 5, idet der er

tale om en teknisk udmøntning af Rådets afgørelse om ordningen for De Europæ-

iske Fællesskabers egne indtægter (2007/436/EF, Euratom).

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådets afgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter

(2007/436/EF, Euratom) blev ratificeret af Folketinget december 2014 ved be-

slutningsforslag B24.