Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 5/12-16, energidelen

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3505 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

Dato

15. november 2016

Samlenotat

Rådsmøde (energi) den 5. december 2016

Dagsorden

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstalt-

ninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævel-

se af forordning (EU) nr. 994/2010

Side



Politisk drøftelse

Kommissionens “Vinterpakke”



Præsentation

Eksterne energirelationer



Statusopdatering fra Kommissionen

Udveksling af synspunkter

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/13

www.efkm.dk

Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 5/12-16, energidelen

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstalt-

ninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophæ-

velse af forordning (EU) nr. 994/2010

KOM(2016) 52

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 16. februar 2016 fremsat forslag til revision af forordning

om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerhed. Forordningen

har til formål at sikre, at alle medlemslande tager de nødvendige foranstaltninger

for at sikre, at naturgasforsyningen kan opretholdes til sårbare kunder (husholdnin-

ger, væsentlige sociale tjenester m.fl.) i tilfælde af en alvorlig afbrydelse af gasfor-

syningen eller i situationer med ekstraordinær høj gasefterspørgsel. Kommissionen

vurderer ikke, at den gældende forordning sikrer tilstrækkelig modstandskraft over

for en potentiel gasforsyningskrise.

De væsentligste ændringer i forslaget til en revideret forordning består i et styrket

regionalt samarbejde, introduktion af en solidaritetsforpligtelse over for nabolande

og krav til større gennemsigtighed i kommercielle gaskontrakter. Forslaget vurderes

generelt set ikke at medføre nye væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Solidaritetsforpligtelsen kan hypotetisk set medføre erhvervsøkonomiske konse-

kvenser for de ikke-beskyttede industrikunder, som risikerer at få afbrudt deres

gasforsyning i en forsyningskrise, men risikoen for at solidaritetsforpligtelsen effek-

tueres i Danmark vurderes i praksis at være meget lille.

Det forventes, at formandskabet sætter sagen på dagsordenen for energirådsmø-

det den 5. december 2016 med henblik på politisk drøftelse.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 52 af 16. februar 2016 fremlagt forslag til en

revision af forordning om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsynings-

sikkerhed og ophævelse af forordning 994/2010 (revision af gasforsyningssikker-

hedsforordning). Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 16.

februar 2016.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194, stk. 2, og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

Forslaget til en revision af den eksisterende forordning har baggrund i Kommissio-

nens evaluering af den gældende gasforsyningssikkerhedsforordning 994/2010.

I evalueringen konkluderer Kommissionen, at forordningen har medvirket til en

generelt øget gasforsyningssikkerhed i EU, men at EU’s beredskab og kapacitet til

effektivt at modvirke en gasforsyningskrise vil være begrænset uden ændringer til

Side 2/13

Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 5/12-16, energidelen

den gældende forordning. Kommissionens såkaldte stresstest (vurdering af konse-

kvenser af gasafbrydelses-scenarier) fra sommeren 2014 viste ligeledes, at EU

fortsat vil være sårbar over for store afbrydelser i gasforsyningen.

Revisionsforslaget af gasforsyningssikkerhedsforordningen blev også annonceret i

strategien for Energiunionen af 25. februar 2015 og er specielt knyttet til den di-

mension i Energiunionen, der omhandler Energisikkerhed, solidaritet og tillid.

3. Formål og indhold

Forordningsforslagets overordnede formål er at sikre, at alle medlemslande tager

de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at naturgasforsyningen kan opretholdes

til de mest sårbare kunder i tilfælde af en alvorlig afbrydelse af gasforsyningen eller

i situationer med ekstraordinær høj gasefterspørgsel.

Forordningen definerer husholdninger som beskyttede kunder, som den tilgængeli-

ge gasforsyning på det europæiske marked i første række skal tildeles i tilfælde af

en forsyningskrise. Derudover

kan

medlemsstaterne på nærmere definerede vilkår

vælge at udvide beskyttelsen til små- og mellemstore virksomheder og væsentlige

sociale tjenester samt fjernvarmeværker, hvis forsyning dermed opretholdes i til-

fælde af en forsyningskrise. Det resterende gasforbrug er pr. definition ikke-

beskyttet, og disse gaskunder udgøres af store industrivirksomheder og centrale

elværker, som kan risikere at få afbrudt deres gasforsyning i en forsyningskrise.

Forslaget har også til formål at bidrage til et mere velfungerende indre marked for

gas, som er en vigtig forudsætning for en øget forsyningssikkerhed på EU-plan.

Forslaget har sammenhæng med EU’s Transeuropæiske Energinets (TEN-E) Pro-

gram, som giver mulighed for at opnå støtte til forbedring af gasinfrastrukturen med

henblik på etablering af tovejskapacitet (såkaldt reverse flow, der sikrer, at gassen i

transmissionsledningerne kan flyde i begge retninger), diversificering af gasforsy-

ninger og forbedring af den grænseoverskridende kapacitet.

Forslaget til revideret gasforsyningssikkerhedsforordning introducerer en række

nye tiltag til at forebygge og imødegå gasforsyningskriser i EU

Det drejer sig om indførelse af et nyt solidaritetsprincip, der indebærer, at med-

lemslande skal hjælpe nabo-medlemslande med at sikre gasforsyningen til særligt

sårbare kunder forstået som husholdninger, væsentlige sociale tjenester og fjern-

varmeværker. Solidaritetsprincippet indebærer, at hvis et medlemsland ikke er i

stand til at opretholde forsyningen til de føromtalte kunder og erklærer nødsituation,

der kan det betyde, at et naboland må afbryde forsyningen til sine ikke-beskyttede

kunder for at frigøre gasmængder til nabolandets husholdninger, sociale tjenester

og fjernvarmeværker. Solidaritetsprincippet er en absolut sidste udvej, der kun be-

nyttes på baggrund af forudgående aftaler mellem nabolandene om de tekniske,

juridiske og finansielle vilkår, og de foranstaltninger, som medlemslandene skal

indføre med henblik på at implementere solidaritets-forpligtelsen, skal fortrinsvis

være markedsbaserede.

Side 3/13

Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 5/12-16, energidelen

Kommissionen foreslår endvidere en

styrkelse af det regionale samarbejde,

der

involverer krav om fælles udarbejdelse af risikovurderinger, samt forebyggelses- og

nødplaner på regionalt niveau. Kommissionen foreslår i bilaget til forordningen

sammensætningen af en række regioner inden for hvilke, dette samarbejde skal

foregå. Danmark udgør sammen med Sverige en selvstændig region.

Den gældende forordning forpligter medlemsstaterne til at

udveksle oplysninger om

kommercielle gaskontrakter

som grundlag for vurdering af gasforsyningssikker-

hedssituationen. I Kommissionens forslag lægges der op til en begrænset udvidel-

se af omfanget af de kontraktmæssige oplysninger, som skal anmeldes til Kommis-

sionen. Der er bl.a. tale om oplysninger om kontrakters varighed, gasmængder,

leveringssted m.v. Samtidig indføres der et tærskel-kriterium, som betyder, at kon-

trakter, der involverer levering af gas på mere end 40 pct. af en medlemsstats gas-

forbrug, skal meddeles til Kommissionen.

Kommissionen lægger i sit forslag op til, at definitionen af beskyttede gaskunder

samt standarder for forsyning og infrastrukturstandarden forbliver uændret, men at

tilsynet med medlemsstaternes overholdelse af forsyningsforpligtelserne

skal styr-

kes bl.a. med henblik på at undgå under- eller overbeskyttelse af kundesegmenter.

Forslaget indeholder mere detaljerede krav til at sikre nødvendig infrastruktur og

tovejskapacitet, herunder gennemførelse af hydrauliske test af gasinfrastrukturen.

Endelig foreslås

nye forpligtelser over for de kontraherende parter i Energifælles-

skabet,

i det omfang Kommissionen har godkendt forordningens anvendelse i det

enkelte kontraherende land. Forpligtelserne vil ligge inden for forordningens be-

stemmelser om risikovurderinger, risikoforebyggelse og kriseforanstaltninger.

Energifællesskabet er et fællesskab mellem EU og en række kontraherende parter

med henblik på at udvide det indre energimarked i EU til også at gælde i Sydøsteu-

ropa og udenfor. De kontraherende parter består p.t. af Albanien, Bosnien-

Herzegovina, Kosovo, Makedonien, Moldova, Montenegro, Serbien og Ukraine.

I forslaget tildeles Kommissionen også kompetence til at vedtage delegerede rets-

akter til ændring af fælles skabeloner for udarbejdelse af risikovurderinger og fore-

byggelses- og nødplaner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver. Europa-Parlamentets udvalg for industri, forskning og

energi har behandlet forslaget og vedtaget deres betænkning, der dog endnu ikke

er blevet vedtaget i plenaren.

5. Nærhedsprincippet

Forordningen har hjemmel i TEUF artikel 194, som fastslår nødvendigheden af et

vist niveau af koordinering, gennemsigtighed og samarbejde på forsyningssikker-

hedsområdet.

Side 4/13

Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 5/12-16, energidelen

Kommissionen anfører i forslaget, at den stadig større sammenkobling af EU’s

gasmarkeder og kravet om tovejskapacitet på alle grænseoverskridende sammen-

koblingspunkter mellem medlemslande kræver mere koordinerede foranstaltninger

på forsyningssikkerhedsområdet. Uden koordination er der risiko for, at nationale

forsyningssikkerhedsforanstaltninger har en negativ effekt på forsyningssikkerhe-

den i andre medlemslande eller EU som helhed. Risikoen for alvorlige gasafbrydel-

ser holder sig ikke inden for de nationale grænser, men vil typisk ramme flere lan-

de.

Det er Kommissionens vurdering, at der er et uudnyttet potentiale for mere effektive

og mindre omkostningstunge foranstaltninger på regionalt plan. Stresstesten fra

2014 demonstrerede ifølge Kommissionen, at mere koordinerede tilgange til en

krisesituation og solidaritet mellem medlemslandene kan forbedre forsyningssik-

kerheden både i forhold til at forebygge og imødegå forsyningskriser. Kommissio-

nen vurderer, at der kan blive behov for handling på EU-niveau i situationer, hvor

forsyningssikkerheden i EU ikke kan tilvejebringes i tilstrækkeligt omfang af med-

lemslandene, og hvor den kan sikres bedre på EU-niveau.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at man samlet set kan øge forsy-

ningssikkerheden i EU med øget samarbejde, gennemsigtighed og styrket koordi-

nering på EU-niveau og vurderer på den baggrund, at nærhedsprincippet er over-

holdt.

6. Gældende dansk ret

Varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden er reguleret i lov om naturgasforsy-

ning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016. Danmark har gennem-

ført gældende forordning nr. 994/2010 om foranstaltninger til opretholdelse af na-

turgasforsyningssikkerheden med bekendtgørelse nr. 1331 af 25. november 2013

om varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen har umiddelbart retsvirkning. Forslaget kan få lovgivningsmæssige

konsekvenser afhængig af den endelige tekst i den vedtagne forordning bl.a. for så

vidt angår udformningen af den foreslåede solidaritetsmekanisme.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget erstatter en eksisterende forordning med samme anvendelsesområde.

Kommissionen oplyser, at forslaget ikke har konsekvenser for EU’s budget.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagets krav til udarbejdelse af fælles, regionale risikovurderinger og forebyg-

gelses- og nødplaner og flere konsultationer og rapportering til Kommissionen vur-

deres at føre til øgede administrative byrder for Energistyrelsen, der er kompetent

myndighed, og Energinet.dk. Den reducerede frekvens for udarbejdelse af risiko-

vurderinger og planer fra hvert andet år til hvert fjerde år forventes til gengæld at

kunne begrænse de øgede administrative byrder, der vil være forbundet med det

Side 5/13

Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 5/12-16, energidelen

regionale samarbejde om risikovurdering og planer. Udgifterne vil blive afholdt in-

den for ministeriets egne rammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes generelt set ikke at medføre nye væsentlige samfundsøkonomi-

ske konsekvenser.

Konsekvenser for erhvervslivet

Revision af forordningen vurderes generelt set ikke at medføre nye væsentlige

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Den nye solidaritetsforpligtelse, som skal sikre gasforsyninger til husholdninger,

væsentlige sociale tjenester og fjernvarmeværker i nødlidende lande på bekostning

af nabolandets gasforsyninger til ikke-beskyttede kunder (særligt industrikunder),

kan hypotetisk set medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for de ikke-

beskyttede gaskunder, der risikerer at få afbrudt gasforsyningen.

Risikoen for effektuering af solidaritetsforpligtelsen i Danmark vurderes imidlertid at

være meget lille og vil kun blive gennemført som en sidste udvej i den helt ekstra-

ordinære situation, hvor Tyskland, som Danmark er direkte forbundet til, ikke kan

levere gas til sine husholdninger, væsentlige sociale tjenester og fjernvarmeværker.

En regional dansk/svensk stresstest foretaget i 2014 demonstrerede bl.a. et scena-

rie, hvor alle gasleverancer fra Rusland til Europa blev afbrudt fra 1. september

2014 til 28. februar 2015. I denne situation ville der først opstå en kritisk forsy-

ningssituation i slutningen af perioden, som kunne nødvendiggøre afbrydelse af de

ikke-beskyttede kunder. En afbrydelse af gasforsyningen alene fra Rusland til Ukra-

ine vurderes således ikke at ville føre til en nødforsyningssituation i Nordvesteuro-

pa, hvis de øvrige forbindelser til Rusland opretholdes. Historisk set er det aldrig

sket, at al eksport af gas fra Rusland til Europa er blevet indstillet.

I forslaget lægges der op til, at naturgasselskaber skal give flere oplysninger til de

kompetente myndigheder om kommercielle kontrakter med en løbetid på over et år.

I særligt berettigede situationer får de kompetente myndigheder og Kommissionen

også mulighed for at anmode naturgasselskaber om at stille oplysninger af rele-

vans for forsyningssikkerheden til rådighed. Disse ændringer til forordningen skøn-

nes ikke at få væsentlige konsekvenser for de danske naturgasselskaber.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsy-

nings- og Klimapolitik. Der er indkommet nedenstående høringssvar.

Dansk Industri (DI) er fortsat generelt set positiv over for forordningen, som sikrer

harmonisering af gasforsyningssikkerheden i EU. DI er dog bekymret for konse-

Side 6/13

Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 5/12-16, energidelen

kvenserne af det nye solidaritetsprincip, der indebærer, at beskyttede kunder i de

omkringliggende lande, som Danmark er direkte forbundet med via transmissions-

forbindelser, kommer til at stå over ikke-beskyttede kunder (typisk industrikunder) i

Danmark i tilfælde af en nødssituation i et af de omkringliggende lande.

DI finder derfor, at det er vigtigt, at ovennævnte solidaritetsprincip følges op af til-

tag, der kan reducere risikoen for nødssituationer i de øvrige EU-lande, således at

vilkårene for danske ikke-beskyttede kunder, dvs. danske industrivirksomheder,

ikke forringes.

Landbrug & Fødevarer støtter bedre europæisk koordinering i forhold til naturgas-

forsyningssikkerhed. Den eksisterende forordning har imidlertid haft den negative

effekt, at den i praksis har medført et ringere beskyttelses-/forsyningssikkerheds-

niveau

i Danmark.

Dette har været et betydeligt problem for eksempelvis fødevare-

virksomheder, der er helt afhængige af en stabil naturgasforsyning.

Landbrug & Fødevarer har arbejdet for, at ideen om nabosolidaritet og ikke-

beskyttede kunder følges af en markedstankegang, hvor de forbrugere, for hvem

afbrud vil have meget store konsekvenser i forhold til veterinærsikkerhed, dyrevel-

færd mv., kan købe sig til højere forsyningssikkerhed på bekostning af andre, der

måske kan drage økonomisk fordel af at være tilgængelig for afbrud.

Øget markedsfleksibilitet vil være en økonomisk effektiv måde at løse problemet

på. Det er ikke tydeligt for Landbrug & Fødevarer, om forslagets understregning af

market measures

dækker dette. I alternativt fald håber Landbrug & Fødevarer, at

den danske regering vil arbejde for markedsdrevet forsyningssikkerhed i de kom-

mende forhandlinger.

Landbrug & Fødevarer opfordrer regeringen til at arbejde kraftigt for, at den revide-

rede forordning ikke svækker forsyningssikkerheden for danske virksomheder.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne i arbejdsgruppen har delt medlemslandene i to grupper med rela-

tivt fastlåste positioner overfor de centrale nye elementer i forordningen, nemlig det

regionale samarbejde, solidaritetsmekanismen og øget udveksling af kontraktmæs-

sige informationer.

En gruppe af medlemsstater er særdeles positive overfor Kommissionens forslag

og forsøger at trække forslaget i retning af yderligere solidaritet, mere forpligtende

regionalt samarbejde og øget harmonisering.

En anden gruppe af medlemsstater har mødt forslaget med betydelige reservatio-

ner. Denne gruppe af lande er ikke overbeviste om merværdien af et obligatorisk

regionalt samarbejde, der skal udfolde sig inden for de foruddefinerede regioner,

som Kommissionen har foreslået. De advokerer bl.a. for, at det regionale samar-

bejde bør baseres på konkrete fælles risici, eksisterende samarbejdsstrukturer og

koordinering af nationale foranstaltninger. Denne gruppe af lande mener, at Kom-

Side 7/13

Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 5/12-16, energidelen

missionens tilgang til regionalt samarbejde hindrer den fleksibilitet, der er nødven-

dig for effektivt samarbejde. Gruppen efterlyser også større klarhed omkring den

praktiske implementering af solidaritetsforpligtelsen ikke mindst i forhold til spørgs-

målet om finansiel kompensation.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslagets formål, idet man lægger vægt på, at forordningen

indrettes, så den bidrager til et mere velfungerende indre marked for gas, der i væ-

sentlig grad reducerer sandsynligheden for en forsyningskrise og er en vigtig forud-

sætning for en øget forsyningssikkerhed på EU-plan.

Regeringen er generelt tilhænger af styrket regionalt energisamarbejde, som der

også lægges op til i forslaget. Analyser og stresstest viser, at øget samarbejde og

koordination mellem medlemslandene på gasforsyningsområdet kan medvirke til at

hindre, at medlemslande i en krisesituation bringer det indre gasmarked i fare.

Dermed forbedres mulighederne for at håndtere alvorlige kriser på europæisk plan.

Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at det regionale samarbejde på europæ-

isk plan tilrettelægges på en måde, der er praktisk mulig at implementere, og som

ikke modvirker den nødvendige fleksibilitet for effektivt samarbejde og solidaritet i

en krisesituation i Europa.

Regeringen støtter, at der indføres en mekanisme som sikrer solidaritet mellem

medlemsstaterne, men solidaritet skal gå hånd i hånd med ansvarlighed. Regerin-

gen lægger derfor vægt på, at der etableres et klart regelsæt for solidaritetsforplig-

telsen, herunder for det aftaleregime om bl.a. finansiel kompensation til naturgas-

virksomheder, som indgår i Kommissionens forslag. Det er vigtigt, fordi det er et

europæisk marked for gas, som man griber ind i med en sådan solidaritetsmeka-

nisme. Solidaritetsmekanismen bør desuden alene kunne anvendes som en sidste

udvej, når alle andre nødforsyningsværktøjer er taget i anvendelse, og kun benyt-

tes på baggrund af forudgående aftale mellem nabolandene om vilkårene.

Regeringen kan støtte, at man bibeholder den nuværende definition af beskyttede

gaskunder og i den forbindelse bibeholder de muligheder, der er for udvidelse af

beskyttelsen af gaskunder. Disse muligheder for at udvide beskyttelsen sikrer, at

der på det danske gasmarked er en høj beskyttelsesgrad.

Regeringen arbejder for, at ikke kun kompetente myndigheder, men også transmis-

sionssystemoperator (i Danmark Energinet.dk) kan erklære kriseniveau med efter-

følgende orientering af Kommissionen, nabolande m.v. via den kompetente myn-

dighed. Dette er begrundet i operationelle forhold, hvor der ved tekniske nedbrud

skal handles øjeblikkeligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den

20. maj 2016.

Side 8/13

Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 5/12-16, energidelen

2. Kommissionens ”Vinterpakke”

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionens såkaldte ”Vinterpakke” forventes offentliggjort den 30. november

2016. Det er forventningen, at pakken vil indeholde forslag til revision af energief-

fektivitetsdirektivet, forslag til revision af direktivet om energieffektivitet i bygninger

samt en meddelelse om ’Smart finance for smart buildings’, revision af direktivet for

vedvarende energi, forslag til el-markedsdesign samt forslag vedrørende et forvalt-

ningssystem for Energiunionen (nationale energi- og klimaplaner).

Det er forventningen, at der på energirådsmødet den 5. december 2016 vil være en

præsentation af Vinterpakken.

2. Baggrund

Den 30. november 2016 forventes Kommissionen at fremsætte en omfattende så-

kaldt ”Vinterpakke” som et led i udmøntningen af Energiunionen. Vinterpakken

forventes at indeholde seks elementer:

1. En revision af energieffektivitetsdirektivet

2. En revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (byg-

ningsdirektivet)

3. En meddelelse om ”smart finansiering for smarte bygninger”

4. En revision af VE-direktivet

5. Et forslag til el-markedsdesign

6. Et forslag til et forvaltningssystem for Energiunionen.

Som en del af ”Vinterpakken” forventes en revision af energieffektivitetsdirektivet

(2012/27/EU). Direktivet trådte i kraft i oktober 2012 og havde frist for implemente-

ring i medlemsstaterne i 2014. I direktivet har Kommissionen forpligtet sig til at vur-

dere gennemførelsen løbende med henblik på, senest i 2016, at komme med for-

slag til yderligere foranstaltninger. Forslaget til revision af energieffektivitetsdirekti-

vet forventes ikke at inkludere væsentlige nye elementer, men at forlænge relevan-

te artikler i direktivet, som udløber i 2020, til 2030.

”Vinterpakken” ventes ligeledes at indeholde et forslag til revision af bygningsdirek-

tivet (2010/31/EU). Forslaget er baseret på en evaluering, der ifølge det nugælden-

de direktiv skulle foretages inden udgangen af 2016.

Det overordnede formål med Kommissionens forslag til et revideret bygningsdirek-

tiv er at fremme energieffektivitet i bygninger, som spiller en stor rolle i EU’s samle-

de energiforbrug, med henblik på at reducere CO2-udledninger og bidrage til forsy-

ningssikkerhed i EU. På baggrund af evalueringen forventes forslaget at lægge op

Side 9/13

Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 5/12-16, energidelen

til en mindre revision med udgangspunkt i forenkling og modernisering af direktivet

samt opdatering af eksisterende bestemmelser i lyset af teknologiske fremskridt.

I tillæg til særligt bygningsdirektivet ventes også en meddelelse om Kommissionens

”Smart Finance for Smart Buildings”-initiativ. Denne forventes at handle om et vel-

fungerende finansieringsmarked for investeringer i energieffektivitet med et særligt

fokus på bygninger. Formålet med initiativet er at adressere de udfordringer og

barrierer, der stadig eksisterer i forhold til udvikling af markeds- og finansieringsin-

strumenter med hensyn til energieffektivisering af bygninger, og i forhold til anven-

delse af allerede eksisterende finansieringsinstrumenter.

Forslagene til revision af energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet, samt

meddelelsen om finansiering skal medvirke til at sikre, at EU når sit ikke-bindende

energieffektiviseringsmål på 27 pct. i 2030.

”Vinterpakken” forventes også at inkludere en revision af direktiv 2009/28/EF om

fremme af andelen af energi fra vedvarende energikilder.

Forslaget forventes at indeholde incitamenter, der skal sikre opfyldelse af det fælles

mål om 27 pct. vedvarende energi i 2030 for EU som helhed.

Forslaget til revideret VE-direktiv forventes at indeholde virkemidler med relevans

for udbredelse af vedvarende energi på hhv. el-, varme-, køle- og transportområ-

det.

Forslaget forventes også at indeholde en EU-politik for bæredygtig biomasse, som

skal gælde for perioden 2020 til 2030.

Hertil forventes det, at ”Vinterpakken” vil indeholde et lovgivningsudspil om et frem-

tidigt elmarkedsdesign. Forslaget forventes at fokusere på at fremme omkostnings-

effektiv indpasning af vedvarende energi i elmarkedet, øget integration af el-

markeder og styrkelse af regionalt samarbejde.

Endeligt forventes det, at ”Vinterpakken” vil indeholde et initiativ vedrørende et

forvaltningssystem for Energiunionen. I den forbindelse vil Kommissionen forvente-

ligt præsentere formatet for de nationale energi- og klimaplaner, som skal bidrage

til at sikre, at medlemsstaterne i fællesskab bidrager til målene i Energiunionen.

3. Formål og indhold

”Vinterpakken” forventes at blive præsenteret på energirådsmødet den 5. decem-

ber 2016.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Vinterpakken forventes at indeholde en lang række forskellige forslag. Europa-

Parlamentets holdning til disse foreligger endnu ikke og vil blive beskrevet for de

enkelte forslag efter dens fremsættelse. Det er forventningen, at sagerne vil blive

behandlet i ITRE-udvalget.

Side 10/13

Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 5/12-16, energidelen

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant. Vinterpakken forventes at indeholde en lang række forskellige for-

slag. Der vil blive redegjort for den danske lovgivning på de forskellige områder for

de enkelte forslag i de notater, der vil blive udarbejdet herom.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af vinterpakken har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser

eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og erhvervslivet.

Der vil blive redegjort for Vinterpakkens enkelte forslags lovgivningsmæssige og

økonomiske konsekvenser samt konsekvenser for beskyttelsesniveauet i de nota-

ter, der vil blive udarbejdet herom.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til Vinterpakken.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser med afsæt i forveningerne til indholdet af vinterpakken generelt

Kommissionens ’Vinterpakke’ velkommen, idet pakken er et centralt element i ud-

møntningen af Kommissionens strategi for Energiunionen.

Regeringen bakker i den forbindelse op om EU’s 2030-mål for drivhusgasreduktio-

ner, vedvarende energi og energieffektivitet,.

Regeringen lægger vægt på, at der i regi af Energiunionen fokuseres på at skabe

et effektivt indre energimarked, der både kan styrke EU’s energiforsyningssikker-

hed, konkurrenceevne og bæredygtighed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 11/13

Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 5/12-16, energidelen

3. Eksterne energirelationer

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Energirådet besluttede i 2013, at Rådet inden udgangen af 2016 skulle gøre status

for udviklingen i den eksterne dimension af EU’s energipolitik. Det slovakiske for-

mandskab har udarbejdet en note, der gør status for udviklingen siden 2013.

Det forventes, at sagen sættes på dagsordenen for energirådsmødet den 5. de-

cember 2016 til statusopdatering fra Kommissionen samt udveksling af synspunk-

ter om EU’s eksterne energirelationer.

2. Baggrund

Energirådet (TTE) drøftede på et møde i december 2013 – i opfølgning på Det Eu-

ropæiske Råd i maj 2013 – en rapport om udviklingen i den eksterne dimension af

EU’s energipolitik. Her blev det besluttet, at Rådet senest inden udgangen af 2016

ville vende tilbage til sagen og gøre status for udviklingen.

3. Formål og indhold

Det slovakiske formandskab har forud for drøftelsen om eksterne energirelationer

udsendt en note, der gør status for udviklingen af den eksterne dimension af EU’s

energipolitik. Af fremskridt og resultater siden 2013 fokuseres der i noten på føl-

gende:



Forankring af den eksterne dimension i den europæiske energisikkerhedsstra-

tegi (2014) og energiunionsstrategi, der er én af ti strategiske prioriteter under

den nuværende Kommission.

Vedtagelse af en handlingsplan for EU’s energidiplomati, der skal sikre, at EU

taler med én stemme over for internationale partnere.

Kommissionens ”Vinterpakke” fra februar 2016, der bl.a. indeholder forslag til

revision af IGA-beslutningen vedrørende udveksling af information om mellem-

statslige aftaler mellem medlemstaterne og tredjelande på energiområdet (for-

slaget er pt. er under forhandling mellem Rådet og Europa-Parlamentet), samt

en EU-strategi for LNG og gaslagring.

Fortsatte trilaterale forhandlinger mellem EU, Ukraine og Rusland om energi,

samt fortsat EU-opbakning til reformen af Ukraines energisystem.

Samarbejdet i energifællesskabet, hvor man i perioden har fået integreret TEN-

E og energieffektivitetsdirektivet i det fælles

aquis,

forbedret traktaten og fået

defineret energiinfrastrukturprojekter af fælles interesse for energifællesskabet

(PECI) og projekter af gensidig interesse (PMI).

Energi som fortsat centralt omdrejningspunkt i den europæiske naboskabspoli-

tik, hvor klimaforandringer er tilføjet som et konkret samarbejdsområde.

Det østlige partnerskabstopmøde i Vilnius i 2015, hvor der var enighed om

behov for styrkelse af interkonnektivitet og energieffektivitet, ligesom der blev



Side 12/13

Rådsmøde nr. 3505 (transport, telekommunikation og energi) den 1. 2. og 5. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde (transport, tele og energi) 5/12-16, energidelen



opnået fremskridt i forhold til den sydlige gaskorridor (SGC), der ventes sat i

drift i 2020.

EU-deltagelse og involvering i en række internationale organisationer, herunder

Clean Energy Ministerial (herunder Mission Innovation initiativet), G7 og G20,

OPEC, det Internationale Energi Agentur (IEA) samt Energicharteret.

På baggrund af gennemgangen i noten konkluderes det, at den eksterne dimension

af EU’s energipolitik i betydelig grad har været drevet af ændringerne i det globale

energisystem og energiunionen, hvor EU i særdeleshed har fokuseret på at re-

spondere på den internationale udvikling samtidig med at bevare sin ledende rolle i

den globale omstilling af energisystemerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant, da der ikke er tale om et lovgivningsforslag.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant, da der ikke er tale om et lovgivningsforslag.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen skønnes ikke at have andre konsekvenser eller at berøre beskyttelses-

niveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdning til sagen.

10. Regeringens generelle holdning

Generelt ser regeringen positivt på arbejdet med at sikre den fortsatte udbygning af

EU’s eksterne energipolitik og styrke en koordineret og sammenhængende indsats,

hvor EU taler med én stemme i forhold til en række eksterne aktører og organisati-

oner på energiområdet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 13/13