Rådsmøde nr. 3503 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11, rum- og forskningsdelen

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3503 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Konkurrenceevnerådsmøde den 29. november 2016 (rum- og forsk-

ningsdelen)

RUM

Punkt 6

En rumstrategi for Europa

Præsentation fra Kommissionen

- Udveksling af synspunkter

15. november 2016

FORSKNING

Punkt 7

Rådskonklusioner om støtte til unge forskere

- Vedtagelse

Implementering af strategi for internationalt samarbejde inden for

forskning og innovation

- Udveksling af synspunkter

Styrelsen for Forskning og

Innovation

2. kontor - EU-politisk kontor

Bredgade 40

1260 København K

Tel.

3544 6200

Fax

3544 6201

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1991 8440

Punkt 8

Sagsbehandler

Inger Schow

Tel.

72 31 82 97

Mail

[email protected]

Ref.-nr.

16/053657-02

Side

1/10

Rådsmøde nr. 3503 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11, rum- og forskningsdelen

Punkt 6

En rumstrategi for Europa

- Præsentation fra Kommissionen

- Udveksling af synspunkter

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt en strategi for rummet, som skal medvirke til at

fremme den europæiske rumindustri samt udbrede rumbaserede løsninger til

flere dele af samfundet til gavn for vækst og beskæftigelse, effektiv forvaltning,

løsning af globale udfordringer m.m.

Kommissionen ønsker at bruge EU's to rumprogrammer satellitnavigationssy-

stemet Galileo/EGNOS og jordobservationssystemet Copernicus som løftestang til

at skabe adgang for europæisk industri til internationale markeder samt til at

fremme europæiske bidrag til løsninger på globale udfordringer, såsom klima-

forandringer, migration og håndtering af katastrofer.

Regeringen er positiv over for Kommissionens udspil og konstaterer, at strategien

på flere områder er i tråd med initiativerne i regeringens egen nationale rum-

strategi, særligt for så vidt angår ambitionerne om at bruge rummet til at øge

vækst og beskæftigelse og fremme smarte løsninger til effektivisering i den offent-

lige sektor.

2. Baggrund

Med Lissabon-traktatens artikel 189 introduceredes rummet i traktat-

sammenhæng, hvoraf det fremgår, at Unionen skal udarbejde en europæisk rumpo-

litik. Kommissionen har den 26. oktober 2016 fremlagt en rumstrategi for Europa.

Det forventes, at Rådet under det maltetiske EU-formandskab i foråret 2017 vil

vedtage rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse.

I arbejdet med Kommissionens rumstrategi har der været arbejdet på at fastlægge

en passende rolle- og arbejdsfordeling for hhv. Kommissionen, European Space

Agency (ESA) og medlemslandene. Det har i den sammenhæng været diskuteret,

om der skulle udarbejdes en fælles EU-ESA rumstrategi. Resultatet af diskussio-

nerne er blevet, at Kommissionen har lavet sin egen strategi. EU har samtidig ved-

taget en fælleserklæring med ESA, som har til formål at styrke samarbejdet mellem

EU og ESA på rumområdet (”Joint statement on shared vision and goals for the

future of Europe in space” vedtaget af Rådet den 17. oktober).

EU’s rumaktiviteter er centreret om de to store satsninger, Galileo (Europas globale

navigationssatellitsystem) og Copernicus (jordobservation). Både Galileo og

Copernicus er udviklet til fredelige formål, og det fremgår af begge programmers

hovedforordninger, at de er civile systemer under civil kontrol. EU forventes frem

mod 2020 at have investeret op mod 144 mia. kr. i de to systemer (henholdsvis 100

mia. kr. til Galileo og 44 mia. kr. til Copernicus). Hertil kommer ca. 11 mia. kr. allo-

keret til rum i rammeprogrammet Horizon 2020 i perioden 2014-2020. ESA’s bud-

get er årligt på ca. 39,1 mia. kr., hvoraf ca. 11,1 mia. kr. kommer fra EU’s rumpro-

grammer. Danmarks årlige bidrag til ESA er på ca. 225 mio. kr. årligt svarende til

0,8 procent af ESA’s samlede indtægter fra medlemslandene.

Side

2/10

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Rådsmøde nr. 3503 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11, rum- og forskningsdelen

Danmark fik sin første nationale strategi for rumområdet i juni 2016. Strategien

udstikker rammerne for rumområdet i Danmark og bidrager til, at virksomheder,

forskere og myndigheder kan indfri forventede potentialer på området. Forskerne

får adgang til væsentlig forskningsmæssig viden, og virksomhederne får bedre mu-

ligheder for udvikling af nye rumbaserede produkter og serviceydelser. Det gælder

også for virksomheder, som anvender rumdata og -tjenester til at reducere egne

omkostninger. Strategien vil udgøre en vigtig ramme for Danmarks internationale

arbejde på rumområdet og for myndighedernes arbejde med at udnytte de nye mu-

ligheder til effektivisering og kvalitetsforbedringer.

3. Formål og indhold

Kommissionen lægger vægt på, at Europas globale rolle og ansvar på rumområdet

styrkes med henblik på at skabe adgang til globale markeder for virksomheder og

skabe lige konkurrencevilkår på verdensplan. Kommissionens ambition er at gøre

Galileo og Copernicus til referenceramme på globalt plan. Kommissionen under-

streger vigtigheden af, at den private sektor har tillid til, at de europæiske rumbase-

rede systemer vil fortsætte med kontinuerlig drift i fremtiden, hvorfor Kommissio-

nen i meddelelsen udtrykkeligt bekræfter sit engagement i programmerne.

Kommissionen understreger vigtigheden af, at alle europæiske aktører på rumom-

rådet arbejder sammen og foreslår fire strategiske målsætninger:

Bedst mulig udnyttelse af fordelene ved rummet for samfundet og øko-

nomien

Kommissionen mener ikke, at rumbaserede løsninger og rumdata udnyttes i til-

strækkeligt omfang og påpeger, at det er afgørende, at rumsektoren i fremtiden

knyttes til andre politiske og økonomiske områder på EU- og medlemsstatsniveau.

I meddelelsen understreges især vigtigheden af, at satellitnavigationssystemet Gali-

leo og jordobservationssystemet Copernicus udnyttes bedst muligt, hvor det er

berettiget og gavnligt. Kommissionen vil derfor arbejde for at fremme markedsef-

terspørgslen for de to programmer. Det skal bl.a. ske ved at lette adgangen til data,

fremme integrationen med nationale datainfrastrukturer, inddrage nye aktører

samt fremme adgang til allestedsnærværende kommunikationsmuligheder.

Kommissionen ønsker at fremme efterspørgslen af rumbaserede løsninger ved at

oplyse om de mange områder, hvor rummet kan spille en vigtig rolle i løsningen på

de samfundsmæssige og økonomiske udfordringer, EU står over for. Yderligere

tjenester vil blive overvejet for at opfylde nye behov inden for specifikt prioriterede

områder, herunder i) klimaændringer og bæredygtig udvikling med henblik på at

overvåge CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner, arealanvendelse og

skovbrug samt ændringer i Arktis med Copernicus, ii) sikkerhed og forsvar med

henblik på at forbedre EU's kapacitet til at reagere på nye udfordringer vedrørende

grænsekontrol og havovervågning med Copernicus og Galileo/EGNOS.

2. Fremme af en globalt konkurrencedygtig og innovativ europæisk rumsek-

tor

Kommissionen påpeger, at der er behov for at støtte den europæiske rumindustri

med henblik på at opretholde global konkurrencedygtighed for den europæiske

rumsektor. Kommissionen retter bl.a. fokus mod et igangværende skifte fra en of-

fentligt drevet til en mere privat drevet rumsektor (såkaldt NewSpace), og denne

udvikling, mener Kommissionen, åbner for nye forretningsmuligheder, som kan

Side

3/10

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Rådsmøde nr. 3503 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11, rum- og forskningsdelen

hjælpe EU's medlemslande til at udvikle nye kapaciteter og til at skabe værdi uden

for selve rumsektoren.

Kommissionen vil derudover forstærke dialogen med industrien og forsknings- og

innovationsverdenen for bedre at kunne imødekomme deres behov. Kommissionen

nævner som eksempel udvikling af systemerne, som tager højde for udviklingen

inden for klimaforandringer, land- og skovbrug, overvågning af Arktis samt sikker-

heds- og forsvarsmæssige behov. Forskningen skal især adressere sårbarheden med

henblik på at opnå en europæisk teknologisk uafhængighed. Kommissionen vil i

EU’s forskningsprogrammer prioritere tiltag, som leverer løsninger på dette.

Kommissionen ønsker at hjælpe de private aktører til at blive mere risikovillige og

nævner en række forskellige europæiske støtteprogrammer, som kan hjælpe hertil.

Kommissionen ønsker at skabe et ”forretnings- og innovationsvenligt økosystem”

på europæisk, regionalt og nationalt plan for dermed bringe rumvirksomheder

sammen med virksomheder, som normalt ikke beskæftiger sig med rummet.

3. Styrkelse af Europas uafhængighed i forbindelse med adgang til og an-

vendelse af rummet i et sikkert miljø

Kommissionen understreger vigtigheden af en uafhængig og sikker adgang til

rummet på baggrund af ruminfrastrukturens stigende betydning for vigtige politik-

områder. Kommissionen påpeger, at de fleste rumteknologier, ruminfrastrukturer

og rumtjenester kan tjene såvel civile som militære formål. Øget synergi mellem

civile og forsvarsrelaterede aktiviteter kan på en række områder bidrage til at redu-

cere omkostningerne, øge robustheden og forbedre effektiviteten. EU skal udnytte

disse synergier bedre.

Kommissionen påpeger, at det er centralt, at Europa også fremover har en moderne

og effektiv infrastruktur for opsendelser, og ønsker at støtte den europæiske opsen-

delsesindustri.

Sikring af adgang til radiofrekvenser uden interferens er ligeledes en forudsætning

for udnyttelsen af rumbaserede systemer. Kommissionen vil tage højde for disse

særlige krav ved koordineringen af frekvenser på europæisk og globalt plan.

Kommissionen nævner endelig den trussel, som rumskrot, rumvejr og cybersikker-

hed spiller for ruminfrastrukturens robusthed og fremhæver det nuværende SST-

samarbejde (Space,

Surveillance and Tracking).

Kommissionen forudser, at dette

samarbejde på sigt kan udvikle sig til et endnu mere omfattende samarbejde, som

også omfatter ESA-aktiviteter og internationalt samarbejde, navnlig med USA.

Kommissionen ønsker desuden et større fokus på rumvejr og vil støtte forskning i

rumvejrudsigter, også i samarbejde med EU's medlemslande, ESA og EUMETSAT

(europæisk organisation for udnyttelse af meteorologiske satellitter).

Styrkelse af Europas rolle som en global aktør og fremme af internatio-

nalt samarbejde

Det er afgørende, at europæisk industri får adgang til globale markeder. Kommissi-

onen skriver i meddelelsen, at adgang til og brug af rummet i høj grad afhænger af

internationale regler og standarder. Kommissionen påpeger, at Europa bør være en

ledende aktør i opbygningen af internationalt samarbejde og regulering samt være

medvirkende til at skabe de rette juridiske rammer for rummet.

Side

4/10

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Rådsmøde nr. 3503 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11, rum- og forskningsdelen

Sikring af resultater

Kommissionen påpeger, at strategiens succes afhænger af et stærkt samarbejde

mellem navnlig Kommissionen, EU’s medlemslande og ESA. Kommissionen un-

derstreger, at samarbejdet med ESA er afgørende for en succesfuld implementering

af strategien, og at konkrete forvaltnings- og simplificeringstiltag kan komme på

tale i forbindelse med midtvejsevalueringerne af Galileo- og Copernicus forordnin-

gerne i 2017. Kommissionen nævner en øget gennemsigtighed og tydeligere an-

svarsfordeling som eksempler på mulige forbedringer.

Kommissionen vil lægge vægt på sin koordinerende rolle og vil konsultere EU-

agenturer med behov for rumbaserede løsninger og andre, der repræsenterer de

sektorpolitikker, hvor der er behov for rumbaserede løsninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

En succesfuld udmøntning af en række af strategiens initiativer vurderes at kunne

have positive effekter. Det gælder navnlig strategiens fokus på optimal udnyttelse af

Galileo og Copernicus, som skønnes at kunne bidrage til mere kvalitet og effektivi-

tet i den danske myndighedsvaretagelse på flere områder samt at kunne understøt-

te innovation og teknologiudvikling i den private sektor og generere vækst og be-

skæftigelse.

Flere af meddelelsens initiativer skønnes at kunne have positive konsekvenser for

beskyttelsesniveauet i Danmark, eksempelvis gennem de services som leveres af

EU’s satellitsystemer Galileo og Copernicus, som vil kunne benyttes af beredskabs-

tjenester, udrykningstjenester og forsvaret. Kommissionen varsler desuden et initi-

ativ om tættere samarbejde inden for offentlige myndigheders sikrede brug af

kommunikationssatellitter ved navn GOVSATCOM, som ligeledes vurderes at være

nyttigt for samme tjenester.

Kommissionen har ikke angivet økonomiske konsekvenser af implementeringen af

meddelelsens initiativer. Der forventes dog at være økonomiske forpligtigelser for-

bundet med fortsat drift af bl.a. Galileo og Copernicus efter udløbet af den nuvæ-

rende flerårlige finansielle ramme i 2020.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

8. Høring

Strategien har været i høring i EU-specialudvalget for Forskning, samt Det Tvær-

ministerielle Rumudvalg og Rumforskningsudvalget. Der er modtaget svar fra:

Side

5/10

Rådsmøde nr. 3503 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11, rum- og forskningsdelen

DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Overordnet set bifalder DTU Space EU’s rumstrategi, og DTU bemærker, at den

favner bredere og har et mere langsigtet perspektiv end den danske rumstrategi.

Især er det positivt, at industriens interesser og pejlepunkter adresseres i strategi-

en, men der efterspørges mere fokus på forskning og universiteterne, navnlig på

disse områder:



Rummet som kilde til ny erkendelse samt løft af ambitioner og udsyn: At ud-

vikle og udføre rumprojekter kræver at forskere, industri og myndigheder står

på tæer for at sætte og realisere høje mål. Det udvikler på sigt EU, medlems-

landene og det enkelte menneske som intet andet fagområde – og giver desu-

den konkrete spin offs.

Rummets fascinationskraft og udnyttelse af dette til at tiltrække dygtige, unge

mennesker til de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, som der er

hårdt brug for de kommende år (jvfn. f.eks. IDA undersøgelser). Inddragelse af

rummet i uddannelse på alle niveauer (grundskole, gymnasieskolen, universi-

teter) som et unikt perspektiverende og inspirerende element.

Igennem hele teksten får man det indtryk, at rum data = optiske billeder. Det

er vigtigt, at gøre det klart, at det i lige så høj grad er infrarøde billeder, radar

billeder, målinger af magnetfelt, altimetry (måling af højde, f.eks. af havni-

veau).



Styrelsen for Forskning og

Innovation



9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel opbakning til strategien.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens rumstrategi og bemærker, at flere af Kommis-

sionens initiativer er i tråd med regeringens initiativer i ’Danmarks nationale stra-

tegi for rummet’. Det drejer sig navnlig om Kommissionens ønske om at skabe

vækst og beskæftigelse ved hjælp af rumbaseret infrastruktur samt at udbrede bru-

gen af innovative rumbaserede løsninger i samfundet. Kommissionen ser ligesom

regeringen et betydeligt vækstpotentiale i rummet.

Regeringen kan ligesom Kommissionen se en række fordele i brugen af satellitter

inden for eksempelvis beredskabstjenester til overvågning af klimaændringer og

bæredygtig udvikling, herunder CO2-emissioner og andre drivhusgasemissioner,

arealanvendelse og skovbrug og ændringer i Arktis, hvilket er fremhævet i ’Dan-

marks nationale strategi for rummet’.

Regeringen vil aktivt støtte Kommissionens arbejde med at udbrede og integrere

ruminfrastrukturen i samfundet og imødeser med interesse Kommissionens initia-

tiver i de kommende år.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Strategien er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

6/10

Rådsmøde nr. 3503 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11, rum- og forskningsdelen

Punkt 7

Rådskonklusioner om støtte til unge forskere

- Vedtagelse

1. Resumé

Det slovakiske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om støtte til

unge forskere. Rådskonklusionerne har fokus på forskermobilitet og på at ned-

bryde barrierer for et åbent arbejdsmarked for forskere. Regeringen støtter gene-

relt formandskabets udkast til rådskonklusioner.

2. Baggrund

På det uformelle ministermøde den 19. juli 2016 fremlagde en gruppe af unge for-

skere på opfordring fra det slovakiske formandsskab ”The Bratislava Declaration of

Young Researchers”. Erklæringen blev drøftet af ministrene, som generelt udtrykte

opbakning til temaet. I drøftelsen kom ministrene bl.a. ind på den geografiske uba-

lance i EU i forhold til udmøntning af EU’s forskningsmidler, samt princippet om

excellence og brain-drain udfordringen, herunder mere dedikeret økonomisk støtte

til unge forskere.

3. Formål og indhold

Formandsskabets formål med konklusionerne er at sætte fokus på vigtigheden af at

gøre forskerkarrierer mere attraktive for unge forskere ved at skabe bedre ramme-

betingelser og opmærksomhed om forskningsområdet på EU-plan.

I konklusionerne opfordres medlemslandene til at arbejde på at forbedre forholde-

ne for unge forskere af begge køn, herunder at arbejde for klarere karriereveje og

for at nedbryde barrierer for et åbent arbejdsmarked. Ligeledes opfordres der til, at

kendskabet til - og brugen af - EURAXES (europæisk jobportal) og RESAVER (eu-

ropæisk pensionsfond) udbredes. Medlemslandene opfordres til - i overensstem-

melse med deres nationale lovgivning - at sikre passende social sikring for alle for-

skere, herunder aflønnede ph.d.-studerende.

I konklusionerne opfordres Kommissionen til at styrke arbejdet med at understøtte

forskermobilitet, herunder støtte unge forskeres mulighed for at forfølge en viden-

skabelig karriere i deres oprindelsesland og undersøge mulighederne for at styrke

og om nødvendigt justere støtten til Marie Skłodowska-Curie-aktioner (mobilitets-

program i Horizon 2020).

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Side

7/10

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Rådsmøde nr. 3503 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11, rum- og forskningsdelen

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke

modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at støtte vedtagelse af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der som en del af udviklingen af det europæiske forsknings-

rum sættes fokus på, hvordan der skabes et frit og åbent arbejdsmarked, hvor

transparent og meritbaseret rekruttering medvirker til at skabe tydelige og attrakti-

ve karriereveje for unge forskere på tværs af Europa.

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

8/10

Rådsmøde nr. 3503 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11, rum- og forskningsdelen

Punkt 8

Implementering af strategi for internationalt samarbejde

inden for forskning og innovation

- Udveksling af synspunkter

1. Resumé

Kommissionen afrapporterer hvert andet år om gennemførelsen af strategien for

øget internationalt samarbejde mellem EU og internationale parter inden for

forskning og innovation. Af rapporten fremgår det, at der imod hensigten er sket

et betydeligt fald i internationalt samarbejde i rammeprogrammet Horizon 2020

sammenlignet med det forrige rammeprogram. Kommissionen foreslår på den

baggrund en række initiativer til at vende udviklingen, f.eks. at opfordre udvalgte

3. lande til at lave nationale finansieringsprogrammer for forskeres deltagelse i

EU-projekter.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte i 2012 sin meddelelse om en strategi for styrket og mere

målrettet samarbejde mellem EU og internationale parter inden for forskning og

innovation (KOM(2012) 497). Strategien afspejler, at EU/USA/Japans traditionelle

dominans på forsknings- og innovationsområdet udfordres af, at vækstøkonomier

som Brasilien, Kina, Indien og Sydkorea udøver stadigt større indflydelse. Formålet

med strategien er at sikre, at EU får adgang til viden genereret i disse lande, og at

EU fortsat kan spille en rolle på globalt plan ved at udgøre en attraktiv forsknings-

og innovationsramme, tiltrække talent og samtidig tage hensyn til egne økonomi-

ske interesser (f.eks. IPR). Som en del af strategien bliver der udarbejdet flerårlige

køreplaner for samarbejde med 12 nøglelande og 6 regioner.

Kommissionen afrapporterer om gennemførelsen af strategien hvert andet år. Før-

ste afrapportering om implementeringen var i 2014.

Rammerne for EU’s forskning- og innovationssamarbejde med lande uden for EU

blev ændret med det nuværende rammeprogram Horizon 2020. Horizon 2020 er i

udgangspunktet åbent for deltagere fra hele verden, men finansieringen er i langt

de fleste programmer forbeholdt projektdeltagere fra EU-medlemslande og associ-

erede lande. I det tidligere rammeprogram – det 7. rammeprogram – kunne delta-

gere fra 3. lande i højere grad få finansiering til deres deltagelse gennem ramme-

programmet.

3. Formål og indhold

Implementeringsrapporten for 2016 giver en status på EU’s samarbejde med inter-

nationale parter inden for forskning og innovation. Implementeringsrapporten er

ledsaget af en opdatering af de flerårlige køreplaner for samarbejdet med de 12

nøglelande og de 6 regioner.

Rapporten fastslår, at der er sket et stort fald i internationalt samarbejde i Horizon

2020 sammenlignet med det forudgående 7. rammeprogram (FP7). Eksempelvis

inkluderer kun 11,7 % af de projektkontrakter, der er indgået i de to første år af

Horizon 2020, en eller flere partnere fra 3. lande. Til sammenligning indgik der

partnere fra 3. lande i 20,5 % af alle projekter under FP7.

Rapporten beskriver, hvordan Kommissionen arbejder på at forbedre rammebetin-

gelserne for deltagere fra 3. lande, blandt andet ved opfordre industrialiserede lan-

Side

9/10

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Rådsmøde nr. 3503 (konkurrenceevne) den 28.-29. november 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 29/11, rum- og forskningsdelen

de og ’nye økonomier’ til at lave nationale finansieringsprogrammer for deres del-

tagelse i Horizon 2020 eller for delprogrammer. En lang række aftaler er på plads

med blandt andre Sydkorea, Mexico, Kina, Rusland, Japan, Australien, Indien,

regioner i Brasilien og Quebec i Canada.

Yderligere beskrives det, at en del af Kommissionens samarbejde med 3. lande sker

gennem deltagelse i multilaterale initiativer og gennem samarbejde med internati-

onale organisationer for at tackle globale samfundsudfordringer på en række for-

skellige områder som sundhed, miljø, fødevaresikkerhed mm.

Rapporten giver yderligere en status for synergi mellem det internationale forsk-

nings- og innovationssamarbejde og EU’s generelle dialog med 3. lande. Viden-

skabsdiplomati kan være en væsentlig del af en dialog med et 3. land, og der næv-

nes flere eksempler herpå, herunder aftalen med Iran om et tættere forsknings- og

innovationssamarbejde inden for vedvarende energi, klimaforandringer og bioøko-

nomi.

Rapporten konkluderer, at målsætningerne i EU’s internationale strategi fra 2012

forsat er relevante, og at der forsat er et betydeligt forbedringspotentiale særligt i

relation til at udnytte Horizon 2020 til internationalt samarbejde. Yderligere er der

behov for stærkere synergi mellem Kommissionen og medlemslandene og for at

gøre mere for at udnytte de flerårlige køreplaner og videnskabsdiplomati.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for forskning. Der er ikke

modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes generelt at støtte Kommissionens rapport.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på et øget samarbejde mellem EU og tredjelande omkring

forskning og innovation og støtter generelt Kommissionens rapport.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt.

Styrelsen for Forskning og

Innovation

Side

10/10