Rådsmøde nr. 3507 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 8. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8-9/12-16, punkt om tilgængelighedsdirektivet

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3507 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Dato

J. nr.

9. november 2016

2016-4752

Rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik)

den 8.december 2016

Bidrag til SAMLENOTAT

Rådsmøde nr. 3507 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 8. december 2016 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 8-9/12-16, punkt om tilgængelighedsdirektivet

Indhold

Side 2/29

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative

bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og

tjenesteydelser (tilgængelighedsdirektiv) ........................................................... 3

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og ad-

ministrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til

produkter og tjenesteydelser (tilgængelighedsdirektiv)

KOM(2015) nr. 615 final

Revideret notat.

1. Resumé

Kommissionen har fremsendt forslag om indbyrdes tilnærmelse af medlems-

staternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelig-

hedskrav til produkter og tjenesteydelser.

Baggrunden for forslaget er todelt. For det første sigtes der mod at fremme

vilkårene for erhvervsdrivende, som i dag står over for forskellige og ofte

modstridende nationale tilgængelighedskrav, der forhindrer dem i at drage

fordel af det indre markeds potentiale. For det andet skal direktivforslaget

støtte medlemsstaternes indsats for at leve op til deres nationale forpligtelser,

og deres forpligtelser i medfør af De Forenede Nationers konvention om ret-

tigheder for personer med handicap, i relation til tilgængelighed.

Formålet med direktivet er ifølge Kommissionen at bidrage til et velfungeren-

de indre marked gennem indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser, ved fjernelse af barrierer for den frie bevæge-

lighed for visse produkter og tjenesteydelser.

Direktivforslaget har et bredt anvendelsesområde, og omfatter en række for-

skelligartede varer og tjenesteydelser. Direktivforslagets beskrivelse af an-

vendelsesområde og begreber er på en række punkter endnu uklar og kræver

nærmere afklaring og analyse.

Direktivforslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser i relation til en

række varer og tjenesteydelser, herunder transport, E-handel, finansielle tje-

nester og audiovisuelle medietjenester. Direktivforslaget vurderes desuden at

medføre væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet og staten.

Regeringen støtter helt overordnet intentionerne om at forbedre det indre

markeds funktion og forebygge barrierer for den frie bevægelighed for pro-

dukter og tjenesteydelser. Det fremlagte direktivforslag giver dog anledning

til en række betænkeligheder, og regeringen vil fortsat analysere de enkelte

dele af forslaget nærmere. Regeringen lægger i den forbindelse betydelig

vægt på, at forslagets nationale omkostninger minimeres mest muligt, og at

Side 3/29

forslaget ikke pålægger erhvervslivet eller staten nye økonomiske byrder i

form af krav til tilgængelighed i forhold til den i dag forventede udvikling.

Notatet er opdateret dels som følge af et bedre kendskab til direktivforslaget,

og dels som følge af et kompromisforslag fra det slovakiske formandsskab

dateret d. 21. september 2016, der på en række områder imødekommer dan-

ske bekymringer i forslaget.

Side 4/29

2. Baggrund

Kommissionen har ved COM(2015) 615 final af 2. december 2015 fremsendt

forslag om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative

bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjeneste-

ydelser. Forslaget er oversendt til Rådet den 3. december 2015 i dansk sprog-

version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114, om harmonise-

ring af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds funktion.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

lovgivningsprocedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at sikre en indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om tilgængeligheds-

kravene til produkter og tjenesteydelser. Dette ønske begrundes med to for-

hold. For det første sigtes der mod at fremme vilkårene for erhvervsdrivende,

som i dag står over for forskellige og ofte modstridende nationale tilgængelig-

hedskrav, der forhindrer dem i at drage fordel af det indre markeds potentiale.

For det andet skal direktivforslaget støtte medlemsstaternes indsats for at leve

op til deres nationale forpligtelser, og deres forpligtelser i medfør af De For-

enede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, i rela-

tion til tilgængelighed.

I direktivforslaget fremhæves det, at der i 2020 vil være ca. 120 mio. personer i

Den Europæiske Union med flere og/eller mindre handicap.

3. Formål og indhold

Ifølge Kommissionen er formålet med direktivet at bidrage til et velfungerende

indre marked gennem indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og ad-

ministrative bestemmelser gennem fjernelse af barrierer for den frie bevæge-

lighed for visse tilgængelige produkter og tjenesteydelser. Dette vil forbedre

adgangen til tilgængelige produkter og tjenesteydelser på det indre marked.

Kommissionen bemærker, at efterspørgslen efter tilgængelige produkter og

tjenesteydelser er stor, og antallet af borgere med handicap og/eller funktionel-

le begrænsninger vil stige betydeligt med EU's befolknings aldring. Et miljø,

hvor produkter og tjenesteydelser er mere tilgængelige, fremmer et mere inklu-

sivt samfund og en uafhængig tilværelse for borgere med handicap.

Anvendelsesområde

Direktivforslaget finder anvendelse på følgende produkter:

a) computerhardware til generelle formål og operativsystemer

b) følgende selvbetjeningsterminaler:

i) pengeautomater

ii) billetautomater

iii) selvbetjeningsautomater til check-in.

c) forbrugerterminaludstyr med avanceret databehandlingskapacitet til

telefontjenester

d) forbrugerterminaludstyr med avanceret databehandlingskapacitet rela-

teret til audiovisuelle medietjenester.

Direktivforslaget finder anvendelse på følgende tjenesteydelser:

a) telefontjenester og relateret forbrugerterminaludstyr med avanceret

databehandlingskapacitet

b) audiovisuelle medietjenester og relateret forbrugerudstyr med avance-

ret databehandlingskapacitet

c) fly-, bus-, tog- og søtransport

d) banktjenester

e) e-bøger

f) e-handel.

Direktivforslaget finder anvendelse på følgende områder:

a) offentlige kontrakter og koncessioner, der er omfattet af direktiv

2014/23/EU, direktiv 2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU.

b) udarbejdelse og gennemførelse af programmer i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles be-

stemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Eu-

ropæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav-

og Fiskerifond, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1304/2013.

c) udbudsprocedurer vedrørende offentlig personbefordring med jernba-

ne og ad vej i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1370/2007.

d) transportinfrastruktur i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013.

Definitioner

Ifølge kommissionens forslag defineres personer med et handicap således:

Borgere med handicap defineres i direktivforslaget som

”personer med en

langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse,

som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at

deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”

Side 5/29

Borgere med funktionelle begrænsninger defineres i direktivforslaget som

”personer med en fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsæt-

telse, aldersrelateret handicap eller andre permanente eller midlertidige le-

gemlige begrænsninger, som i samspil med forskellige barrierer medfører, at

deres adgang til produkter og tjenesteydelser begrænses, og at sådanne pro-

dukter og tjenesteydelser skal tilpasses disse personers særlige behov.”

Overgangsbestemmelser

Kommissionen anfører om tidsplanen for gennemførelse af direktivet, at for-

pligtelser vedrørende tilgængelighed udelukkende påvirker nye produkter, der

bringes på markedet efter ikrafttrædelsesdatoen af direktivet. I forhold til tje-

nesteydelser vil kravene finde anvendelse efter direktivets vedtagelse, når ser-

vicen ydes. Der stilles i direktivforslaget krav om, at selvbetjeningsterminaler

skal være tilgængelige i overensstemmelse med kriterierne i direktivforslaget 6

år efter direktivet træder i kraft. Dette indebærer en betydelig risiko for, at alle-

rede eksisterende fuldt funktionelle terminaler, der ikke lever op til direktivets

kriterier, enten vil skulle ændres udskiftes eller fjernes.

Tilgængelighedskrav i anden EU-lovgivning

Der henvises i tilgængelighedsdirektivet til anden EU-lovgivning, som ved fast-

sættelse af tekniske specifikationer/tilgængelighedskrav skal anvende kravene

bilag 1, sektion 9 i tilgængelighedsdirektivet. Sektion 9 i bilaget indeholder krav

til konstruktion og produktion samt brugergrænseflade og funktionel udform-

ning af produkter, krav til tjenesteydere om at sikre tilgængelighed til produk-

ter, samt gøre køretøjer, fartøjer og udstyr samt til det bebyggede miljø tilgæn-

geligt. Det drejer sig blandt andet om følgende EU-lovgivning:

Koncessionsdirektivet (direktiv nr. 2014/23)

Det er fortsat under afklaring, hvorvidt f.eks. byggeprojekter eller andre projek-

ter, som f.eks. Københavns Lufthavn eller andre indehavere af koncessioner får

udført af 3. part, er omfattet af direktivet.

Udbudsdirektivet (direktiv nr. 2014/24)

Det er fortsat under afklaring hvilke konsekvenser det kan have, at direktivfor-

slaget fastlægger, at tilgængelighedskrav finder anvendelse ved alle offentlige

udbud, hvor der fastsættes tekniske specifikationer og tildelingskrav.

Forsyningsvirksomhedsdirektivet (direktiv nr. 2014/25)

Tilgængelighedskravene finder anvendelse, når ordregivende myndighed, jf.

artikel 60 i forsyningsvirksomhedsdirektivet, fastsætter tekniske specifikatio-

ner vedr. tilgængelighed i udbud om anskaffelse gennem en vareindkøbs-, byg-

ge-, og anlægs-, eller tjenesteydelseskontrakt af bygge- og anlægsarbejder, va-

rer eller tjenesteydelser. Det fremgår ikke af direktivforslaget, hvorvidt dette

kun vil finde anvendelse for fremtidige kontrakter, eller om også allerede ind-

gåede kontrakter vil være omfattet af direktivet. Indtil andet udtrykkeligt be-

kræftes, må det lægges til grund, at direktivet, også for så vidt angår transport-

Side 6/29

området, vil få anvendelse på de allerede indgåede kontrakter i henhold til for-

syningsvirksomhedsdirektivet, hvilket vil sige færgekontrakter om betjening af

Bornholm, samt ruterne Kalundborg-Ballen og Bøjden-Fynshav.

PSO-forordningen (forordning nr. 1370/2007)

De tilgængelighedskrav, der er fastsat i direktivforslaget bilag 1, sektion 9 fin-

der anvendelse ved fastsættelse af tilgængelighedskravene vedr. sociale kriteri-

er og kvalitetskriterier, der er fastsat af de kompetente myndigheder i udbud

om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej i henhold til forordning

(EF) nr. 1370/2007. Det betyder, at når offentlige myndigheder beslutter at

etablere krav om tilgængelighed i PSO-kontrakter, vil de skulle anvende de

krav, der er fastsat i direktivforslagets bilag 1, sektion 9. Bilag 1, sektion 9 inde-

holder også krav til køretøjer og det bebyggede miljø. Det undersøges derfor,

om der her er tale om overlap med anden EU-lovgivning, herunder eksempelvis

TSI TAP og TSI PRM.

Der udestår desuden en afklaring ift. Kommissionen af, hvordan kravene i til-

gængelighedsdirektivet skal anvendes ift. kontrakter, som i dag ville skulle ud-

bydes efter reglerne i PSO-forordningens artikel 5, stk. 3, men som før PSO-

forordningens ikrafttræden har været udbudt efter reglerne i det tidligere ud-

budsdirektiv (EP/dir nr. 2004/18/EF). Dette omfatter ministeriets kontrakt

med Arriva Tog A/S.

TEN-T forordningen (forordning nr. 1315/2013)

De tilgængelighedskrav, der er fastsat i direktivforslaget finder anvendelse på

transportinfrastruktur i overensstemmelse med forordning (EU) nr.

1315/2013 (TEN-T forordningen). Direktivforslaget omfatter også retningslin-

jerne for TEN-T vedr. tilgængelighed for alle brugere. Det betyder, at man ved

implementering af retningslinjerne for design og konstruktion af transportin-

frastruktur på TEN-T-nettet skal overholde de krav, der er fastsat i direktivfor-

slagets bilag 1, sektion IX. I Danmark består TEN-T-nettet af et vidtforgrenet

net af veje og jernbane, 22 havne (snart 26), fire lufthavne og tre godsbaneter-

minaler, hvorfor det fortsat er under afklaring konkret hvilken betydning og i

hvilket omfang de fastsatte tilgængelighedskrav i direktivet har for transportin-

frastrukturen på TEN-T-nettet i Danmark.

Markedsovervågning

Der stilles i direktivforslaget krav om, at medlemsstaterne udpeger markeds-

overvågningsmyndigheder, der er ansvarlige for overholdelse af direktivets

anførte krav.

Det bebyggede miljø

Direktivet indeholder en bestemmelse om at medlemslandene kan vælge at

pålægge erhvervsdrivende at overholde tilgængelighedskravene i bilag 1, sekti-

on 10 i forhold til det bebyggede miljø. Kombineret med bestemmelserne om

Side 7/29

delegerede retsakter vil Kommissionen fremadrettet få kompetence til at vedta-

ge tilgængelighedsstandarder vedr. det bebyggede miljø.

Delegerede retsakter

Ifølge direktivforslaget, er det overladt til Kommissionen gennem delegerede

retsakter at fastsætte mere detaljerede standarder og specifikationer, der ud-

mønter de meget generelle funktionelle kriterier, som direktivforslagets bilag 1

fastsætter. Det betyder, at en enkelt komite vil skulle beskæftige sig med hele

direktivforslagets anvendelsesområde, og at medlemsstaternes indflydelse på

udformningen af retsakten mindskes.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har alene i april 2016 afgivet en indledende vurdering af

Kommissionens konsekvensanalyse til direktivforslaget. Det fremgår bl.a. af

vurderingen, at konsekvensanalysen ikke er klar og tydelig, at der er brugt

gammel data, og at det havde været hensigtsmæssigt, hvis sociale hensyn havde

været udforsket yderligere som modvægt til konsekvensanalysens økonomiske

fokus.

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Side 8/29

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Det er Kommissionens opfattelse, at nationale tiltag ikke i tilstrækkelig grad

kan sikre en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes foranstaltninger og en

harmoniseret tilgang. Ifølge Kommissionen skaber forskelle i medlemsstater-

nes fremgangsmåder barrierer og lægger byrder på de virksomheder, der forsø-

ger at interagere på tværs af grænserne.

Kommissionen fremhæver, at tiltag på EU-plan vil respektere nærhedsprincip-

pet ved at fokusere på de produkter og tjenesteydelser, for hvilke der foreligger

klare beviser for et betydeligt problem for det indre marked - fordi forskellige

nationale krav skaber hindringer for samhandelen. Medlemsstaterne skal fort-

sat være fuldt ansvarlige for reguleringen af tilgængelighedskravene for andre

produkter og tjenesteydelser.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen er generelt skeptisk over for som noget nyt at fastsætte fælles mate-

rielle EU-regler vedrørende tilgængelighed på byggeområdet. Efter regeringens

opfattelse bør regler på dette område overlades til national lovgivning. Rege-

ringen hæfter sig dog ved, at der er tale om fakultative (valgfrie) og ikke obliga-

toriske bestemmelser, hvilket efterlader et råderum til medlemsstaterne.

Side 9/29

6. Gældende dansk ret

E-handel(herunder e-bøger)

E-handelsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.

juni 2000) er gennemført i dansk ret ved e-handelsloven (lov nr. 227 af 22.

april 2002). Selvom e-handelsdirektivet er et minimumsdirektiv, er e-

handelsloven en ren gennemførelse af direktivet uden nationale særregler eller

overimplementering.

Loven finder anvendelse på tjenester i informationssamfundet. Det vil sige tje-

nester med et kommercielt sigte, der stilles til rådighed online på en individuel

anmodning fra en tjenestemodtager. Denne definition omfatter e-handel med

varer og tjenesteydelser, herunder e-bøger.

Loven indeholder i § 7 en generel oplysningspligt, hvorefter en tjenesteyder

skal give oplysning om følgende:



den fysiske adresse, hvor tjenesteyderen er etableret,



e-postadresse og eventuelt postadresse og andre oplysninger om tjene-

steyderen, som gør det muligt at kontakte og kommunikere med tjene-

steyderen,



CVR-nummeret, hvis tjenesteyderen er registreret i Det Centrale Virk-

somhedsregister,



tilhørsforhold til eventuelle godkendelsesordninger, herunder den rele-

vante tilsynsmyndighed.

Dertil kommer nogle specifikke bestemmelser om lovregulerende erhverv.

Lovens § 8 bestemmer, at hvis der gives oplysning om en pris for en informati-

onssamfundstjeneste, skal prisen angives klart og tydeligt. Det skal endvidere

fremgå, hvorvidt prisen er inklusiv afgifter og leveringsomkostninger.

Lovens § 9 indeholder et krav om, at al kommerciel kommunikation skal kunne

identificeres som kommerciel kommunikation (fx reklamer), samt at det klart

skal fremgå, på hvis vegne den kommercielle kommunikation udsendes.

Lovens § 10 indeholder krav om tjenesteyders oplysningspligt om følgende

inden en ordre afgives:



de forskellige tekniske led i forbindelse med kontraktens indgåelse,



hvorvidt den indgåede kontrakt opbevares af tjenesteyderen, og om den

er tilgængelig,



de tekniske hjælpeværktøjer til at finde og rette indtastningsfejl og



de sprog, kontrakten kan indgås på.

En tjenesteyder skal endvidere angive, hvilke relevante adfærdskodekser tjene-

steyderen er tilsluttet og den elektroniske adgang til disse.

Finansielle tjenester

Der stilles i dag ikke lovgivningsmæssige krav til den fysiske udformning af

pengeautomater. Det er således op til pengeinstitutterne selv at beslutte design

og det fysiske udtryk for sådanne automater.

Bankers hjemmesider og netbanker er heller ikke underlagt krav om tilgænge-

lighed for personer med handicap, og dermed heller ikke til tilgængeligheden af

banktjenester.

Finansrådet er på frivilligt basis i dialog med handicaporganisationerne om at

sikre den størst mulige tilgængelighed for personer med fysiske handicap ad-

gang til pengeinstitutternes filialer, pengeautomater og til de elektroniske

banktjenester, som pengeinstitutter udbyder.

Audiovisuelle medietjenester:

Audiovisuelle medietjenester (dvs. traditionelt tv og tv-lignende on demand-

tjenester) reguleres i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 255 af 20. marts 2014, som ændret ved lov nr. 1517 af 27. december

2014, og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Der er ikke fastsat regler om

tilgængelighedskrav til audiovisuelle medietjenester, herunder oplysningskrav

om tilgængelighed.

Elektroniske kommunikationstjenester

Elektroniske kommunikationstjenester, jf. direktiv 2002/21/EF (rammedirek-

tivet) artikel 2, litra c, er reguleret i lov om elektroniske kommunikationsnet og

-tjenester (teleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med sene-

re ændringer, samt i bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Telelovens § 4,

stk. 5 og 6, samt § 5, giver mulighed for at udstede regler om bl.a. udbydere af

telefontjenesters oplysningsforpligtelser samt om krav til udbydere af teleter-

minaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester, med henblik på

at sikre grundlæggende slutbrugerrettigheder. Telelovens § 4, stk. 5 og 6, samt

§ 5, er ikke blevet brugt til at fastsætte tilgængelighedskrav.

Søtransport

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1177/2010 om passagerers

rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje indeholder regler om ikke-

diskrimination af og assistance til handicappede og bevægelseshæmmede. For-

ordningen, som gælder direkte i Danmark, har med udspring i artikel 9 i De

Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder sigte på at give

handicappede og bevægelseshæmmede samme mulighed for at deltage i sørej-

ser og rejser på indre vandveje som alle andre borgere. Efter forordningens

artikel 9 skal transportører og terminaloperatører således sikre, at der findes

eller fastsættes ikke-diskriminerende og relevante standarder og retningslinjer

for og oplysninger om havneterminalers og skibes tilgængelighed, herunder

deres faciliteter for handicappede og bevægelseshæmmede (adgangsbetingel-

ser). Transportører og terminaloperatører skal endvidere gøre adgangsbetin-

gelserne offentligt tilgængelige fysisk eller på internettet, idet der i denne hen-

Side 10/29

seende skal tages særligt hensyn til handicappedes og bevægelseshæmmedes

behov. Transportører, rejseagenter og rejsearrangører skal endelig sikre, at alle

relevante oplysninger, herunder onlinereservation og -information, om befor-

dringsbetingelserne, oplysninger om rejsen samt adgangsbetingelserne er til

rådighed i en form, der er egnet og tilgængelig for handicappede og bevægel-

seshæmmede.

Efter sølovens § 440 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler med

henblik på opfyldelse og anvendelse af forordning nr. 1177. Bemyndigelsen er

udnyttet ved bekendtgørelse nr. 74 af 29. januar 2013 om skibspassagerers

rettigheder med senere ændring. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. straf- og

påbudsbestemmelser i forhold transportører, rejseagenter, rejsearrangører og

billetudstedere, som overtræder forordningen, herunder dennes regler om ik-

ke-diskrimination af og assistance til handicappede og bevægelseshæmmede.

Bekendtgørelse nr. 491 af 13. maj 2014 (Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B,

teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr mv.) samt bekendtgørelse nr. 556

af 26. maj 2011 (Meddelelser fra Søfartsstyrelsen D, teknisk forskrift for skibes

bygning og udstyr mv., passagerskibe i national fart), gør IMO's cirkulære 735

(MSC/735) af 24. juni 1996 vedrørende design og drift af passagerskibe, så de

imødekommer ældre og handicappede personers behov, obligatorisk på danske

alle passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer, der benyttes til offentlig

transport, og hvis køl er lagt, eller som er på et lignende konstruktionsstadium,

den 1. oktober 2004 eller senere samt tillige ved ombygning af danske passa-

gerskibe og højhastighedsfartøjer, der benyttes til offentlig transport, og hvis

køl er lagt, eller som er på et lignende konstruktionsstadium, før den 1. oktober

2004, i det omfang dette er økonomisk rimeligt og gennemførligt (de to be-

kendtgørelsers kapitel II-3, regel 26 hhv. regel 28). Bestemmelserne i bekendt-

gørelsen vedrørende passagerskibe i national fart er i øvrigt fastsat i medfør af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj 2009 om sik-

kerhedsregler og -standarder for passagerskibe, som ligeledes gør IMO-

cirkulæret obligatorisk på de nævnte forudsætninger. Det følger blandt andet af

IMO-cirkulæret, at generel information om tjenesteydelsen samt om assistance

til ældre og handicappede på en bestemt rute skal gøres tilgængelige for offent-

ligheden og potentielle passagerer, og at sådanne oplysninger skal stilles til

rådighed i formater, der er egnede for personer med nedsat syn, for eksempel

stor skrift og lydgengivelse.

Endelig indeholder bekendtgørelse nr. 11447 af 18. august 2000 bestemmelser

om indretning af passagerskibe med henblik på adgang for passagerer med

handicap.

Flytransport

For så vidt angår tilgængelighed på luftfartsområdet er dette område omfattet

af forordning nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelses-

hæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly.

Side 11/29

Ifølge disse regler er der pålagt lufthavne og luftfartsselskaber forpligtelser i

henhold til handicappede og bevægelseshæmmede personers (PRM) rejse med

fly.

Lufthavnens forvaltningsorgan er således ansvarligt for at sikre, at der ydes den

i bilag 1 til forordningen nævnte bistand til personer med et handicap, når de

rejser med fly. Bilag I nævner en række forhold, bl.a. bistand til personer med

et handicap til at bevæge sig fra flyets dør til plads i flyet, bistand til at gå om

bord under anvendelse af elevatorer eller kørestole m.m. Forordningen inde-

holder ikke tekniske krav til lufthavnen om, hvorledes denne bistand udføres.

Luftfartsselskaberne skal i henhold til forordningen yde omkostningsfrit den i

bilag 2 til forordningen angivne bistand til en person med et handicap. Her er

bl.a. tale om transport af medicinsk udstyr, transport af højst 2 stk. hjælpemid-

ler pr. person (forudsat at der er givet 48 timers varsel), formidling af væsentli-

ge oplysninger, der vedrører en flyvning, tilpasning af siddepladsen i flyet, bi-

stand til toiletfaciliteter mm.

Der er ingen tekniske krav i forordningen om flys handicapvenlige indretning i

forbindelse med en flyrejse.

Et luftfartsselskab kan endvidere kun af sikkerhedsmæssige årsager eller på

grund af tekniske begrænsninger nægte, at en person med et handicap kan re-

servere eller gå om bord et fly.

Luftfartsselskaber, deres agenter eller rejsearrangører skal desuden træffe alle

fornødne foranstaltninger til at modtage personer med et handicap på alle de-

res salgssteder og yde bistand, også ved telefonsalg og internetsalg.

Bustransport

Vedrørende tilgængelighed på busområdet så findes der regler i forordning

181/2008 om buspassagerers rettigheder og forpligtelser. Anvendelsesområdet

for forordningen gælder for busrejser, når passagerernes påstignings- eller ud-

stigningssted er beliggende på en medlemsstats område, og når den planlagte

rejseafstand er 250 km eller mere. Derudover gælder en række minimumskrav

til fx information, når rejsen er mindre end 250 km.

Forordningen giver passagererne en række rettigheder, herunder ret til infor-

mation, før og under rejsen samt ret til information om rettigheder. Endvidere

foreskriver forordningen at der skal oprettes en national overvågningsmyndig-

hed.

En del af forordningen omhandler desuden handicappede og bevægelseshæm-

mede, og det fremgår, at medlemsstaterne har pligt til at udpege busterminaler

(Danmark har udpeget Aarhus), hvor handicappede og bevægelseshæmmede

skal ydes assistance. Dertil kommer, at forordningen foreskriver, at transportø-

rerne skal yde gratis assistance til handicappede og bevægelseshæmmede ved

ombordstigning samt i bussen, hvis der er personale udover chaufføren tilste-

de.

Side 12/29

Som det ses giver forordningen altså passagererne en række rettigheder vedr. fx

assistance og information, men ikke tekniske krav til hvordan denne informati-

on skal leveres, eller hvilke krav der er til assistancen.

Jernbanetransport

Vedrørende tilgængelighed på jernbaneområdet, så findes der regler i forord-

ning 1371/2007 om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser. Anvendel-

sesområdet for forordningen gælder alle togrejser i Danmark.

Forordningen giver passagererne en række rettigheder, herunder ret til infor-

mation, før og under rejsen samt ret til information om rettigheder. Endvidere

foreskriver forordningen, at der skal oprettes en national overvågningsmyndig-

hed.

En del af forordningen omhandler desuden handicappede og bevægelseshæm-

mede, og det fremgår, at transportørerne skal yde gratis assistance til handi-

cappede og bevægelseshæmmede på stationer og i toget.

Som det ses giver forordningen altså passagererne en række rettigheder vedr. fx

assistance og information, men ikke tekniske krav til hvordan denne informati-

on skal leveres eller hvilke krav der er til assistancen.

Forordningen stiller dog et krav om anvendelse af TSI for bevægelseshæmmede

personer (TSI PRM) – dvs. tekniske krav – på stationer, perroner og i tog.

Udover passagerrettighedsforordningen findes der også tilgængelighedsregler



Direktiv nr. 2008/57 af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesy-

stemet.



Forordning nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation

for interoperabilitet gældende for delsystemet trafiktelematik for per-

sontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem (TSI TAP).



Forordning nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske spe-

cifikation for interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handi-

cappede og bevægelseshæmmede personer i EU's jernbanesystem (TSI

PRM).

Reglerne skal sikre, at stationer, perroner og tog er indrettet således, at de er

tilgængelige og at adgang for handicappede og bevægelseshæmmede personer

lettes på lige fod med andre.

De to TSI’er udmønter direktivets overordnede krav og indeholder en række

tekniske krav til indretning af stationer, perroner og tog, herunder informati-

onssystemer, samt jernbanevirksomheders håndtering af oplysninger om be-

fordring af og assistance til bevægelseshæmmede og at oplysninger herom stil-

les til rådighed for passagerer.

TSI PRM foreskriver desuden, at stationsledere og operatører skal aftale, hvor-

dan der tilbydes assistance og alternativ transport i overensstemmelse med

passagerrettighedsforordning, således at det ligger klart, hvem der er ansvarlig

for assistance og for alternativ transport.

Side 13/29

Direktivet og TSI PRM gælder for alle togrejser i Danmark undtagen bybaner

(S-tog, letbaner og metro), hvorimod TSI TAP gælder på TEN-T nettet, hvilket i

praksis betyder, at privatbaner og Arrivas net samt bybaner er undtaget.

Byggeri

Tilgængelighed til byggeriet for mennesker med handicap reguleres gennem

byggelovgivningen og udmøntes i bygningsreglementet. Det fremgår af bygge-

lovens formålsparagraf, at et af lovens formål er at fremme handicapvenlig

indretning af bebyggelse.

Byggeloven gælder ved opførelse af nye bygninger, herunder tilbygninger, om-

bygninger i eksisterende bygninger, samt væsentlige ændringer i benyttelsen af

bebyggelsen.

Der er i dag ikke harmoniserede regler for tilgængelighed til byggeriet på fæl-

lesskabsniveau. Kravene i det danske bygningsreglement har alene hjemmel i

byggeloven. Der har i gennem en årrække været forhandlet om et ligestillings-

direktiv, der skal sikre ligestilling på baggrund af seksualitet, religion, race,

handicap m.v. Tilgængelighed har indgået i disse forhandlinger, hvor et forslag

om at tilgængeliggøre den eksisterende bygningsmasse inden for en tidsramme

på 15-20 år har været bragt frem. Dette har en lang række medlemsstater, her-

under Danmark argumenteret imod. Et obligatorisk krav om at tilgængeliggøre

det eksisterende byggeri vil indebære store udgifter for bygningsejerne. Der har

hidtil ikke kunnet opnås enighed om et sådant direktiv.

Det bemærkes, at det fremgår af direktivet, at uagtet de fakultative bestemmel-

ser i direktivforslaget i forhold til tilgængelighed til byggeri, så fastholdes i for-

bindelse med offentlige kontrakter og koncessioner de tilgængelighedskrav til

byggeri i udbud, som følger af direktiverne 2014/23/EU, 2014/24/EU og

2014/25/EU.

Side 14/29

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der er generelt behov for at analysere de enkelte dele af forslaget nærmere for

at se, om der vil være eventuelle yderligere lovgivningsmæssige konsekvenser.

Finansielle tjenester

Da der ikke i dag findes regulering af tilgængelighed i den finansielle lovgiv-

ning, vil der skulle indføres regler herom for så vidt angår pengeautomater og

banktjenester.

Audiovisuelle medietjenester

En vedtagelse af forslaget, for så vidt angår tilgængelighedskrav til audiovisuel-

le medietjenester, vil få lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tilgængelighed af offentlige organers websteder

Europa-Kommissionen har ud over nærværende forslag til tilgængelighedsdi-

rektiv for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser

allerede stillet forslag om direktiv om tilgængelighed af offentlige organers

websteder (webdirektivet).

Der kan være overlap mellem de to direktivforslag. Forslaget til tilgængelig-

hedsdirektiv retter sig først og fremmest imod hardware o.l., og finder kun an-

vendelse på webbaseret indhold for primært private aktører; banktjenester, e-

bøger og e-handel, mens webdirektivet primært er rettet imod offentlige myn-

digheder og webbaseret indhold. Det præciseres dog i forslaget til tilgængelig-

hedsdirektiv, at tilgængelighedskravene i forslaget til webdirektivet vil ligge til

grund for tilgængelighedskravene i forslaget til tilgængelighedsdirektivet for så

vidt angår offentlige organers websteder.

Det potentielle gælder ”fly-, bus-, tog og søtransport”, hvor websteder tilhøren-

de mulige offentlige eller offentligretlige organer, eksplicit nævnes i forslaget til

tilgængelighedsdirektivet. Endvidere har webdirektivet krav til mobile applika-

tioner til smartphones og tablets, hvor der henvises til EN 310 549 herunder

kapitlerne 9, 10 og 1, som således udbredes til at dække andet end krav til web-

steder og deres indhold.

I forslaget til tilgængelighedsdirektiv omhandlende tilgængelighedskrav til

produkter og tjenesteydelser er der opstillet en række krav til de forskellige

tjenesteydelser og områder. Disse krav er forskellige fra den gældende europæ-

iske standard for tilgængelighedskrav ved indkøb af it-ydelser, EN 310 549, der

benyttes i webdirektivet. Det bør afklares, hvilket af de to sæt af krav der vil

være gældende.

Elektroniske kommunikationstjenester

En vedtagelse af forslaget for så vidt angår tilgængelighedskrav til telefontjene-

ster m.m. vil få lovgivningsmæssige konsekvenser. Det vurderes bl.a., at det vil

være nødvendigt at tilpasse teleloven samt afledt bekendtgørelsesregulering for

at skabe hjemmel til at pålægge de berørte virksomheder oplysningskrav i over-

ensstemmelse med direktivforslaget.

Søtransport

Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for ændring af de love, som snæ-

vert set regulerer søfartsområdet, dvs. regler som primært vedrører sikkerhed

til søs. Direktivforslagets krav til websteder, tjenester til mobile enheder, billet-

systemer, selvbetjeningsterminaler mv. går imidlertid videre end det, som tra-

ditionelt reguleres i søfartslovgivningen. Behovet for eventuel lovændring i

relation hertil vil forudsætte en nærmere analyse.

I lyset af den omfattende EU- og internationale regulering om tilgængelighed

for skibspassagerer med nedsat funktionsevne, som allerede findes, herunder

Side 15/29

navnlig de direkte gældende EU-regler om ikke-diskrimination af og assistance

til handicappede og bevægelseshæmmede, som følger af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) Nr. 1177/2010 om passagerers rettigheder ved sørej-

ser og rejser på indre vandveje, er det endvidere umiddelbart vurderingen, at

der formentlig næppe vil være behov for andet end justeringer i diverse admi-

nistrative forskrifter.

Det bemærkes i den forbindelse, at Danmarks Rederiforening og Bilfærgernes

Rederiforening på frivillig basis har fået udarbejdet en fælles standard (SBI

2014:17), som giver retningslinjer for, hvordan passagerskibe kan indrettes, så

de er ligeværdigt tilgængelige for alle uanset funktionsnedsættelse.

Transportområdet i øvrigt

Idet der allerede eksisterer regler om handicaptilgængelighed på transportom-

rådet for hhv. luftfart, jernbane og bus, skal det undersøges nærmere, i hvilket

omfang der med direktivet stilles nye og skærpede krav til tjenesteydere og

medlemsstaterne samt i hvilket omfang direktivet overlapper med allerede

eksisterende regler. Såfremt der er tale om nye krav, er det umiddelbart for-

ventningen, at direktivet vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Fælles for

luftfart-, jernbane- og busområdet er, at der med direktivforslaget stilles nye og

skærpede krav til de respektive operatører og infrastrukturforvaltere, som vil

have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Byggeri

For så vidt angår nyt byggeri henholdsvis byggeri, der ombygges væsentligt, og

bygninger, hvor der sker væsentlige anvendelsesændringer, vurderes det, at

forslaget i den nuværende form ikke vil have nationale lovgivningsmæssige

konsekvenser i forhold til reguleringen af byggeriet.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Generelt vurderes det, at forslaget kan medføre væsentlige administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet. De forventede administrative konsekvenser vil be-

stå i, at der stilles krav om at påføre oplysninger om de omfattede produkter og

tjenesteydelsers anvendelse på selve produktet. Dette vil både betyde en admi-

nistrativ omstillingsbyrde i form af ændringer af mærkning, brugsanvisninger

og lignende, og samtidig vil nye produkter også løbende skulle påføres disse

nye krav. Kravene indføres for at øge tilgængeligheden af produkterne for per-

soner med funktionsnedsættelser.

Der stilles i direktivforslaget endvidere krav om, at medlemsstaterne udpeger

de markedsovervågningsmyndigheder, der er ansvarlige for tjenesteydelsers

overholdelse af kravene. Dette vurderes umiddelbart at kunne medføre væsent-

lige administrative byrder for staten.

Side 16/29

Baseret på den nuværende forståelse af direktivet kan de forventede implemen-

teringsudgifter for staten og erhvervet med opgøres til at overstige samlet 500

mio. kr. som følge af krav til ændring af eksisterende produkter og tjenester

samt omstilling for så vidt angår nye erhvervelser.

E-handel(herunder e-bøger)

Forslaget forventes at have konsekvenser for erhvervslivet for at disse kan leve

op til direktivets foreslåede krav.

Finansielle tjenester

Direktivforslaget om at stille krav til tilgængeligheden af pengeautomater og

banktjenester vil have betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Finans-

rådet har foreløbigt angivet følgende konsekvenser for pengeinstitutter:

I relation til pengeautomater, stiller forslaget krav til indretning, dog i relativt

overordnede termer og uden at specificere eventuelle tekniske krav nærmere.

Det fremgår dog, at det eksempelvis kan være relevant at brugergrænsefladen

sikrer kommunikation via mere end én sensorisk kanal, hvilket eksempelvis må

betyde en oplæsningsfunktion i pengeautomaten.

Der vil være tale om tilpasninger både i form af systemtilpasninger og fysiske

ændringer. Der vil derudover kunne forekomme udfordringer med at opfylde

kravene, idet ikke alle lokalplaner giver tilladelse til at der bliver opsat ram-

per/opkørsler til pengeautomater.

Det estimeres, at de gennemsnitlige ændringer pr. pengeautomat vil beløbe sig

til ca. 50.000 kr. Da der er ca. 2.500 pengeautomater i Danmark betyder dette

en forventet samlet omkostning på ca. 125 mio. kr. for sektoren.

Der stilles krav om tilgængelighed af websteder, der anvendes til levering af

banktjenester og banktjenester til mobile enheder, med henblik på at maksime-

re anvendelsen for personer med funktionsnedsættelse. Der stilles bl.a. krav

om, at brugerne kan opfatte, bruge og forstå indholdet og interaktionsformen

samt krav om at sikre, at tjenesteydelserne er rettet mod behovene hos perso-

ner med funktionelle begrænsninger. Det er tidligere i direktivforslaget præci-

seret, at for websteder gælder EN 310 549 og dermed WCAG 2.0 (Web Content

Accessibility Guidelines).

I forhold til net- og mobilbankløsninger er der ligeledes stor forskel på hvordan

pengeinstitutterne vil skulle foretage ændringer afhængigt af de eksisterende

løsninger.

Finansrådet vurderer, at der vil være behov for ændringer i bl.a. software i form

af fleksible justeringer af layout tilpasset den enkelte kunde, hvilket vil medføre

omkostninger i forhold til at ændre eksisterende løsninger og ved fremstilling

af fremtidigt indhold. Det er endnu vanskeligt med nuværende oplysninger at

Side 17/29

vurdere, hvor store ændringer der skal foretages i pengeinstitutterne, men det

estimeres, at opgaverne fsva. netbank, mobilbank og pengeinstitutternes

hjemmesider vil beløbe sig til mellem 50 og 75 mio. kr.

Side 18/29

Audiovisuelle medietjenester

Forslaget lægger op til, at offentlige og private aktører skal levere audiovisuelle

medietjenester – dvs. traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester såsom

”catch-up”-tjenester og video on demand-tjenester (såsom eksempelvis Netflix,

HBO) på en sådan måde, at personer med funktionsnedsættelser, herunder

personer med handicap, kan maksimere deres forventede anvendelse af de au-

diovisuelle medietjenester. Det indebærer blandt andet, at leverandører af au-

diovisuelle medietjenester skal oplyse om tilgængelighedsfunktioner- og facili-

teter, gøre websteder tilgængelige på en ensartet måde, der sikrer, at brugerne

kan opfatte, bruge, og forstå indholdet, og i det hele taget have fokus på beho-

vene hos personer med funktionelle begrænsninger.

Rækkevidden af flere af de foreslåede krav er fortsat vanskelige at opgøre, og

kravene er endnu ikke konkretiserede i en audiovisuel kontekst, herunder kra-

vet om at gøre websteder tilgængelige på en ensartet måde. Hertil kommer, at

der endnu ikke foreligger en oversigt over antallet af udbydere af audiovisuelle

on demand-tjenesteudbydere i Danmark.

Det betyder, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at vurdere forslagets

statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser på det audiovisuelle om-

råde. Med en række forbehold og på grundlag af den nuværende forståelse af

forslaget estimeres det, at forslaget i sin nuværende form for det audiovisuelle

område vil kunne medføre direkte omkostninger for staten og erhvervet på ca

80-90 mio. kr. samt ca. 30 mio. kr. i årlige drifts- og vedligeholdelsesomkost-

ninger.

Elektroniske kommunikationstjenester

Uagtet direktivets proportionalitetsbestemmelse vurderes det, at en stor del af

telebranchen vil være omfattet af forslagets bestemmelser. Telebranchen har på

nuværende tidspunkt ikke har kunnet give et overblik over deres forventede

efterlevelsesomkostninger forbundet med tilgængelighedsdirektivet. Kommis-

sionen har i sin konsekvensanalyse anslået, at den administrative byrde af for-

slaget for teleselskaber beløber sig til 80 arbejdstimer pr. selskab. Dette omfat-

ter alene tilrådighedsstillelse af information om tjenester og produkters tilgæn-

gelighed. Kommissionens konsekvensanalyse adresserer ikke omkostningerne

for tilpasning af hjemmesider, samt inklusion af funktioner, praksis, politikker

og procedurer og ændringer i udførelsen af tjenesteydelser, der er rettet mod

handicappede. I betragtning af ovenstående, samt at der fortsat hersker usik-

kerhed om anvendelsen af direktivets undtagelsesbestemmelser, kan der ikke

på nuværende tidspunkt gives et fuldt ud underbygget estimat af implemente-

ringsomkostningerne på teleområdet. Bruger man imidlertid konsekvensanaly-

sens beregningsmetode for de danske teleselskaber, anslås udgiften hertil at

beløbe sig til ca. 2,25 mio. kr. Hertil kommer udgifter til tilpasning af hjemme-

sider, samt inklusion af funktioner, praksis, politikker og procedurer og æn-

dringer i udførelsen af tjenesteydelser, der er rettet mod handicappede. Som

det fremgår af ovenstående er dette estimat dog forbundet med en betydelig

usikkerhed, men er under omstændighederne det bedst mulige bud.

Udpegning af markedsovervågningsmyndigheder og administrative konse-

kvenser

Kommissionen har tilkendegivet, at ”markedsovervågningsmyndighed” i direk-

tivforslaget skal forstås i overensstemmelse med markedsovervågningsforord-

ningen, forordning 765/2008. Forordningen indeholder bl.a. bestemmelser om

oplysningspligt over for Kommissionen, varetagelse af markedsovervågnings-

opgaven herunder bestemmelser om markedsovervågningsforanstaltninger og

sikring af tilstrækkelige ressourcer til markedsovervågningsmyndigheder.

Direktivforslaget giver et vist spillerum for organisering af opgaven på nationalt

plan. Implementering vil senest fra seks år efter vedtagelse medføre omkost-

ninger i form af øgede tilsyns- og kontrolopgaver samt håndtering af klager og

indberetninger. Det præcise omfang er på nuværende tidspunkt uvist, da det

bl.a. vil afhænge af direktivforslagets endelige form og den fremtidige mængde

af klager og indberetninger. På det foreliggende grundlag vurderes det, at mar-

kedsovervågningsopgaven for så vidt angår bestemmelserne om elektronisk

kommunikation vil kræve mellem et kvart og et halvt årsværk.

Søtransport

Forslaget forventes ud fra en foreløbig vurdering ikke at have væsentlige stats-

finansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Den

endelige vurdering vil imidlertid bero på en nærmere analyse af forslagets kon-

krete elementer, herunder ikke mindst i hvor høj grad den eksisterende regule-

ring vedrørende tilgængelighed for skibspassagerer med nedsat funktionsevne,

herunder den relevante EU- og internationale regulering, i forvejen tilgodeser

direktivforslaget krav.

Der er i sektoren forskellige forhold, der skal iagttages for at sikre tilgængelig-

hed i relation til direktivforslaget, og der er derfor stor forskel på, hvilke og

hvor store ændringer der skal foretages, og dermed på hvilke omkostninger

ændringerne indbefatter.

Flytransport

Forslaget vurderes at have omfattende erhvervsøkonomiske konsekvenser for

lufthavne og luftfartselskaber, der pålægges nye tekniske krav til etablering af

websteder, tjenester til mobile enheder, intelligente billetsystemer, selvbetje-

ningsterminaler og billetautomater og selvbetjeningsautomater til check-in.

Det er ikke muligt præcist at angive hvilken størrelsesorden, der er tale om, da

Side 19/29

der er tale om teknologi, som endnu ikke er udviklet og krav, som ikke endeligt

er specificeret.

For så vidt angår oprettelsen af en markedsovervågningsmyndighed på luft-

fartsområdet undersøges det, hvilke ressourcer, der kan forventes behov for i

forbindelse med varetagelsen af den opgave. Det er uklart på baggrunde af den

foreliggende direktivtekst, hvorvidt der stilles krav om uafhængighed. Såfremt

det er tilfældet, vil der være yderligere udgifter forbundet med oprettelsen af et

nyt organ eller evt. udvidelse af et eksisterende af et organ. I det omfang der

ikke stilles krav om uafhængighed, forventes det, at opgaven kan løses af Tra-

fik- og Byggestyrelsen, der i forvejen håndterer klager relateret til flyrejser for

personer med et handicap .

Fastsættelsen af direktivets implementeringsfrist er fortsat genstand for for-

handling. Denne har betydning for hvorledes, der kan tages hensyn til eksiste-

rende materiels levetid, som har betydning for fastsættelsen af de økonomiske

omkostninger.

Endeligt er det under afklaring, hvorvidt f.eks. hele eller dele af lufthavnes

driftstilladelser/koncessioner kan blive omfattet af direktivets bestemmelser.

Dette kan f.eks. få betydning i tilfælde hvor koncessionshaver får udført bygge-

projekter af en tredjepart.

Bustransport

På busområdet kan det på det foreliggende grundlag som minimum forventes,

at der vil være implementeringsudgifter for trafikselskaberne i størrelsesorde-

nen 98-142 mio. kr. Dertil kommer øgede omkostninger til drift og vedligehold.

Det skal understreges, at der for alle parter er tale om foreløbige estimater,

blandt andet grundet usikkerhed om direktivets anvendelsesområde samt und-

tagelsesbestemmelsernes rækkevidde. I hvilken grad eksisterende udstyr kan

tilpasses eller om der skal købes nyt udstyr er heller ikke afklaret. Rejsekort

A/S udgifter i medfør af forslaget er medtaget her, men en del af udgifterne

hører rettelig til under afsnittet om ”Jernbanetransport” nedenfor.

For så vidt angår oprettelsen af en markedsovervågningsmyndighed på busom-

rådet undersøges det, hvilke ressourcer, der kan forventes behov for i forbin-

delse med varetagelsen af den opgave. Det er uklart på baggrund af den forelig-

gende direktivtekst, hvorvidt der stilles krav om uafhængighed. Der vil under

alle omstændigheder være tale om yderligere udgifter forbundet med oprettel-

sen af det pågældende organ.

Jernbanetransport

På jernbaneområdet kan det på det foreliggende grundlag som minimum for-

ventes, at der vil være implementeringsomkostninger for erhvervslivet i størrel-

sesordenen 74-80 mio. kr. Dertil kommer øgede omkostninger til drift og ved-

ligehold. Estimatet er baseret på tilbagemeldinger fra Banedanmark, DSB, Ar-

Side 20/29

riva, lokalbanerne og trafikselskaberne. Det skal understreges, at der for alle

parter er tale om foreløbige estimater, blandt andet grundet usikkerhed om

direktivets anvendelsesområde samt undtagelsesbestemmelsernes rækkevidde.

I hvilken grad eksisterende udstyr kan tilpasses eller om der skal købes nyt er

ikke afklaret, ligesom afgrænsningen af hvilke tjenesteydelser, der er omfattet,

ikke ligger fast.

Etableringen af en markedsovervågningsmyndighed på jernbaneområdet for-

ventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle omkostninger såfremt denne

opgave kan placeres hos Jernbanenævnet.

Billet- og pengeautomater på transportområdet

Udgifter til billetautomater er medtaget i vurderingen ovenfor.

Byggeri

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle, samfundsmæssige eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser for byggeriet, dog under forudsætning af, at

den del af den eksisterende bygningsmasse, der ikke ombygges eller ændrer

anvendelse i væsentlig grad, ikke omfattes af forslaget.

Regeringen vil følge forhandlingerne tæt, herunder særligt i forhold til vurde-

ringen af forslagets økonomiske konsekvenser.

Side 21/29

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rapporten har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget har været i almindelig høring hos berørte interessenter, herunder

specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold. Hovedindholdet af hø-

ringssvarene fremgår af nedenstående.

Danmarks Biblioteksforening: Danmarks Biblioteksforening er generelt enig i

de anførte formål, men kan tilslutte sig de synspunkter og betænkeligheder, der

anføres i notatet. Der er tale om et direktivforslag med et meget bredt anven-

delsesområde, som også kan få betydning for de ydelser, som bibliotekerne

tilbyder, fx når det drejer sig om digitale medietjenester. Danmarks Biblioteks-

forening vil i den forbindelse understrege, at konsekvenserne er uklare både

hvad angår e-bogsformidling som eReolen, samt for film og musikformidling

via bibliotekerne i Danmark. Danmarks Biblioteksforening kan derfor tilslutte

sig notatets bemærkninger om, at det fremlagte direktivforslag giver anledning

til betænkelighed, og at omfanget er uklart.

Dansk Industri (DI): DI kan tilslutte sig regeringens foreløbige generelle hold-

ning til direktivforslaget. Det er DI’s opfattelse, at forslagets krav ikke er pro-

portionale med målet og risikerer at føre til betydelige omkostninger for virk-

somhederne og dermed højere priser og mindre produktudbud for forbrugerne.

DI hæfter sig ved, at definitionerne af ”tilgængelige produkter og tjenesteydel-

ser”, af ”personer med funktionelle begrænsninger”, samt af ”personer med

handicap”, jf. direktivforslagets artikel 2, nr. 1, 3 og 4, er meget brede. Det giver

anledning til at tro, at de berørte produkter og tjenesteydelser skal tilpasses, så

de er tilgængelige for personer med funktionelle begrænsninger og handicaps,

uanset graden og karakteren af en funktionel begrænsning eller et handicap.

Afhængig af hvordan direktivet konkret vil blive implementeret, kan det bety-

de, at virksomhederne vil skulle tilpasse produkter og tjenester i et uforholds-

mæssigt omfang. Direktivforslaget anerkender tilsyneladende ikke, at der des-

værre er nogle typer af funktionsnedsættelser og handicaps, som har en sådan

natur og karakter, at det - uanset hvor kreativ en virksomhed er - ikke er muligt

at tilpasse et produkt eller en tjenesteydelse, så produktet eller tjenesten er

tilgængelig for personer med sådanne alvorlige funktionsnedsættelser eller

handicaps. Direktivforslaget anerkender heller ikke, at der er nogle produkter

og tjenester, som i sin natur ganske enkelt ikke henvender sig til personer med

visse funktionsnedsættelser eller handicaps, ligesom der vil være produkter i

forskellige prisklasser med forskelligt udstyr.

Forslaget til direktivets artikel 12 giver ganske vist mulighed for, at virksomhe-

den på visse betingelser kan undlade at overholde tilgængelighedskravene, hvis

det vil indebære en væsentlig ændring af produktet eller tjenesteydelsen eller

medføre en uforholdsmæssig stor byrde for virksomheden. For at imødegå de

bekymringer, som DI har nævnt ovenfor, bør det imidlertid også være muligt at

indfortolke en modifikation til virksomhedens forpligtelser i udtrykket "den

forventede anvendelse", som benyttes i direktivforslagets Bilag I, der beskriver

tilgængelighedskravene nærmere. Udtrykket bør efter DI´s opfattelse fortolkes

under hensyntagen til, at personer med visse former for funktionsnedsættelse

eller handicaps kan være helt uden for en virksomheds målgruppe, og at virk-

somheden derfor må kunne gå ud fra, at disse personer ikke har nogen forven-

tet anvendelse af produktet eller tjenesteydelsen.

En yderligere bekymring ligger i forslaget til direktivets artikel 12.6., hvor en

særlig notifikationsprocedure introduceres, hvis produktet ikke lever op til kra-

vene. Et sådant krav om notifikation til alle myndigheder i lande, hvor produk-

tet eller tjenesteydelsen forventes markedsført, synes helt ude af proportioner,

især når der sammenlignes med, hvad der kræves i forhold til overholdelse af

sikkerhedskrav i fx lavspændingsdirektivet.

Generelt set bør der indføres en artikel, der åbner mulighed for, at produktet,

hvis det ikke i sig selv tilbyder de krævede alternative muligheder, kan være

kompatibelt med andre produkter, der åbner mulighed herfor.

Side 22/29

Danske Handicaporganisationer (DH): DH synes, det er meget positivt, at

kommissionen er kommet med sit forslag til et tilgængelighedsdirektiv. Men-

nesker med handicap møder på nuværende tidspunkt mange barrierer, der gør

det meget svært at bidrage i alle samfundets aspekter. Med det rette indhold

kan en europæisk ”tilgængelighedslov” være med til at ændre dette og sikre

tilgængelighed for alle på tværs af grænserne i EU. DH mener derfor, at den

danske regering skal støtte initiativet og arbejde for, at det bliver vedtaget.

DH finder det meget positivt, at regeringen støtter direktivets overordnede

målsætning om at forbedre adgangen til tilgængelige produkter og tjeneste-

ydelser på det indre marked. DH ser det desuden som meget positivt, at rege-

ringen vil analysere de enkelte dele af forslaget nærmere og ser frem til at se

resultatet.

Dog mener DH, at notatet fokuserer meget på ikke at pålægge erhvervslivet

unødvendige byrder. DH mener ikke, der er tale om unødvendige byrder. Der

er behov for at stille krav til erhvervslivet for at sikre adgang til samfundet for

personer med handicap og hermed direktivets overordnede målsætning. Desu-

den er DH af den opfattelse, at ikke alle tilgængelighedskrav giver ekstra om-

kostninger eller arbejdsgange, men f.eks. kan handle om en omlægning af ar-

bejdsgange og processer, der efterfølgende resulterer i tilgængelige produkter

eller tjenesteydelser. Et ”tilgængelighedsdirektiv” vil bidrage til at skabe den

fornødne opmærksomhed og viden om tilgængelighed. Her er det også vigtigt

at tilføje, at direktivet vil have en gennemførelsesperiode, i hvilken erhvervsli-

vet kan forberede sig på at leve op til kravene.

Direktivets anvendelsesområde kan efter DH's opfattelse med fordel udvides til

at omhandle flere områder som bl.a. det bebyggede område, husholdningspro-

dukter og overnatningsmuligheder. DH mener endvidere, at tilgængeligheds-

kravet i forslaget til direktivets artikel 3 kan forbedres ved at stille krav om, at

bygningerne skal være tilgængelige.

Det er endvidere meget vigtigt, at forslaget til direktivets artikel 12, der giver

mulighed for, at virksomheden på visse betingelser kan undlade at overholde

tilgængelighedskravene, hvis det vil indebære en væsentlig ændring af produk-

tet eller tjenesteydelsen eller medføre en uforholdsmæssig stor byrde for virk-

somheden, ikke bliver en kattelem. Derfor skal brugen af denne artikel overvå-

ges. DH foreslår derfor nedsættelse af nationale rådgivende brugerorganer,

som kan vurdere, om de tilgængelighedsløsninger, som tilbydes, er relevante.

Det er endvidere vigtigt, at den dedikerede komité, som skal nedsættes under

kommissionen, udsteder klare og dækkende retningslinjer.

Det er vigtigt, at personer med handicap inddrages i standardiseringsarbejdet,

der kan føre frem til fælles tekniske specifikationer, som forudsat i forslaget til

direktivets artikel 14. Risikoen ved at benytte det i forslaget til artikel 16 fore-

slåede CE-mærkning er bl.a. selvevalueringen. Desuden er det ikke et mærke,

Side 23/29

som forbrugere forbinder med tilgængelighed. Der skal derfor iværksættes en

form for markedsføring af CE-mærket og tilgængelighed. Markedsovervåg-

ningsmyndighedernes oplysninger om erhvervsdrivendes overholdelse af de

gældende tilgængelighedskrav skal systematisk gøres tilgængelige for forbru-

gerne. Der skal udvikles et certificeringssystem for tjenesteydelser, der kan

sikre, at tilgængelighedskravet overholdes.

Det er endvidere vigtigt, at man i direktivet præciserer, hvordan forholdet er til

andre EU-retsakter. Der skal også være et system, der sikrer kontrol med over-

holdelsen af bestemmelserne i direktivet, så muligheden for som enkeltperson

at indbringe en sag for domstolene bliver sidste udvej. Der skal allokeres res-

sourcer til at håndhæve sanktionerne og til investering i tilgængelighedsrelate-

rede initiativer. Den foreslåede gennemførelsesperiode på seks år er for lang.

Hvis anvendelsesområdet udvides til også at omfatte det bebyggede område,

kan perioden derimod forlænges.

Det Kongelige Bibliotek: Det Kongelige Bibliotek er generelt enigt i at fremme

tilgængelighed. Det Kongelige Bibliotek kan tilslutte sig notatets bemærkninger

om, at der er behov for nærmere afklaring og analyse af direktivforslagets an-

vendelsesområde og begreber.

Det Kongelige Bibliotek er bekendt med, at Statsbiblioteket har afgivet et hø-

ringssvar, hvori der gøres opmærksom på, at direktivforslaget vil kunne have

konsekvenser for dette biblioteks audiovisuelle medietjenester. Disse tjenester

har Det Kongelige Bibliotek som pligtafleveringsinstitution i dag adgang til, og

det vil være problematisk, hvis direktivforslaget betyder, at bibliotekets brugere

mister denne adgang. Tilgængelighedskrav i forhold til bygninger kan eventuelt

også få betydning for Det Kongelige Bibliotek.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA): FA vil henstille, at regeringen fast-

holder, at forslaget ikke må pålægge erhvervslivet unødvendige eller ufor-

holdsmæssige byrder. FA skal i den forbindelse henvise til, at Finansrådet over

for Finanstilsynet har vurderet, at forslaget vil medføre merudgifter på mellem

150 og 250 mio. kr. for danske pengeinstitutter. Der er tale om et konservativt

skøn. Merudgifter i denne størrelsesorden må forventes at kunne få betydning

for beskæftigelsen i finanssektoren i Danmark. Det er vigtigt, at regeringen

fortsat er opmærksom på de meget vidtgående økonomiske konsekvenser af

forslaget.

Forbrugerådet Tænk: Forbrugerrådet Tænk hilser direktivforslaget meget vel-

komment. En række forhold peger i høj grad på et øget og efter Forbrugerrådet

Tænks opfattelse nødvendigt og vigtigt fokus på, at samfundet generelt skal

være tilgængeligt for alle forbrugere. Forbrugerrådet Tænk henviser til Dan-

marks underskrivelse af FN´s Handicapkonvention, Kommissionens vedtagelse

af en europæisk handicapstrategi 2010-2010 COM(2010) 636 final, og det for-

hold, at der i EU er ca. 80 millioner mennesker, der i et vist omfang er ramt af

Side 24/29

et handicap, og at tallet forventes at stige støt i takt med, at antallet af ældre

øges.

For så vidt angår kommunikationsterminaler (computere og telefoner) og

kommunikationstjenester, produceres og forhandles de i stigende grad på

tværs af grænserne i EU eller af selskaber, der opererer i flere lande. Det vil

derfor være af betydning for både selskaber og forbrugere, at der kommer fæl-

les regler om tilgængelighed i EU. Om effekten for forbrugerne er positiv, vil

naturligvis afhænge af det niveau for tilgængelighed, der stilles krav om. Men

under alle omstændigheder vil fælles krav kunne lede til lavere produktions-

omkostninger for de tilgængelighedsskabende elementer i produkter og tjene-

ster. Dermed gøres tilgængeligheden billigere i de lande, der allerede har ud-

byggede krav, f.eks. i Danmark på visse områder. Og ved at lægge barren højt i

direktivet kan man undgå, at danske virksomheder belastes mere end andre

europæiske virksomheder. I dag skal virksomhederne, der leverer tilgængelig-

hed, producere efter landenes forskellige lovgivning, men med ét sæt fælles

regler i EU kunne det være relevant at få analyseret, hvorledes et sådant direk-

tiv kan skabe arbejdspladser og billigere tilgængelighed gennem at udvide mar-

kedet for tilgængelighedselementer.

Statsbiblioteket: Statsbiblioteket er generelt enig i de anførte formål, men kan

tilslutte sig de synspunkter og betænkeligheder, der anføres i notatet. Der er

tale om et direktivforslag med et meget bredt anvendelsesområde, som også

kan få betydning for de ydelser, som Statsbiblioteket tilbyder, fx når det drejer

sig om audiovisuelle medietjenester. Der er tale om specialdesignede og særud-

viklede audiovisuelle medietjenester, som det har krævet store it-ressourcer at

udvikle, og som stiller særlige udviklingskrav, fordi de særlige tekniske og juri-

diske behov ikke kan løses på anden måde. Såfremt disse tjenester skal ændres

til at opfylde de krav vedrørende audiovisuelle tjenester, som blandt andet er

beskrevet i bilaget til direktivforslaget, vil det være så krævende både teknisk og

økonomisk, at det ikke skønnes muligt inden for de bevillingsmæssige rammer.

Det vil ud fra en umiddelbar vurdering kræve omfattende tilførsel af ressourcer

eller opgivelse af tjenesteydelser.

Forslaget kan muligvis også få betydning for Statsbiblioteket på andre områder

fx vedrørende e-bøger og e-ressourcer. Tilgængelighedskrav i forhold til byg-

ninger kan eventuelt også få betydning for Statsbiblioteket.

TDC: TDC støtter den foreslåede danske holdning. TDC bemærker, at det uan-

set bl.a. hensynet til proportionalitet som beskrevet i Artikel 12 er vanskeligt at

se begrundelsen endsige behovet for, at det foreslåede direktiv skal omfatte

telefontjenester. Dette gælder særligt med hensyn til telefontjenester ikke

mindst i lyset af, at udbydere af sådanne tjenester må forventes at få fastsat

krav om hensyn til handicappede i det kommende Forsyningspligtdirektiv.

Krav om information, som det fremgår af Bilag 1, Afsnit 3, vil således i givet

fald kunne betyde en yderligere administrativ byrde uden værdi for brugerne.

Side 25/29

Side 26/29

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne er fortsat på et stadie, hvor landene er mere fokuseret på at

forstå forslagets betydning og konsekvenser, end på at kommunikere holdnin-

ger. Således er der generelt opbakning blandt landene til formålene om at sikre

tilgængelighed for personer med et handicap, men også en væsentlig skepsis ift.

de forskellige konkrete elementer i forslaget, herunder fra en række større lan-

de.

Rådets Juridiske Tjeneste (RJT) afgav, forud for arbejdsgruppemøde den 20.

maj, en særdeles kritisk note om tilgængelighedsdirektivets retsgrundlag. Det

fremgår af noten, at RTJ vurderer, at den indre markedshjemmel i princippet

kan benyttes som retsgrundlag for at harmonisere tilgængelighedskrav, men at

RTJ omvendt vurderer, at direktivets anvendelsesområde bør indsnævres til de

områder hvor Kommissionens konsekvensanalyse retfærdiggør, at der findes et

indre markedsrationale (websider og bygninger).

Formandskabet har i sit seneste kompromisforslag fra september 2016 imøde-

kommet en række af de kritikpunkter, der er blevet peget på i forhandlingerne,

herunder:



Definitionen af personer med et handicap er tilpasset definitionen i

FN’s handicapkonvention.



Referencen til PSO-kontrakter i henhold til PSO-forordningen (EF) nr.

1370/2007 er taget ud af direktivet.



Audiovisuelle medietjenester er taget ud af direktivteksten og indsættes

i stedet i forslaget til revision af direktivet om audiovisuelle medietjene-

ster. Relateret forbrugsudstyr med avanceret databehandlingskapacitet

er fortsat en del af forslaget til et tilgængelighedsdirektiv. Endvidere er

adgangstjenester til audiovisuelt indhold indføjet på baggrund af ønske

fra en gruppe medlemsstater.



Det er præciseret, at ophavsret til e-bøger ikke er omfattet af forslaget.



En overgangsbestemmelse er introduceret, hvori det præciseres, at

selvbetjeningsterminaler kan fungere og være i drift indtil udløbet af

deres økonomiske brugbare levetid. Det er dog fortsat uklart, i hvilket

omfang der kan tages hensyn til eksisterende materiels levetid på de

enkelte områder.



Det er præciseret, at det kun er infrastruktur der er designet eller kon-

strueret efter direktivets anvendelsesdato, der skal leve op til direkti-

vets tilgængelighedskrav.



Det er ligeledes præciseret, at hvis man lever op til gældende passager-

rettighedslovgivning vedr. blandt andet information om tjenesten i til-

gængelige formater, så anses disse krav i direktivet for opfyldt.



Det er præciseret, at det kun er offentlige kontrakter efter direktivets

anvendelsesdato, der er omfattet af tilgængelighedskravene.

Generelt har flere lande været skeptiske overfor de uklare bestemmelser, som

fastsætter, hvornår bestemmelserne i direktivet gælder i forhold til øvrig sek-

torlovgivning.

Der har desuden været en drøftelse af den valgfri bestemmelse om det bebyg-

gede miljø, hvor Rådets Juridiske Tjeneste (RJT) forklarede, at de den potenti-

elt åbner mulighed for, at Kommissionen kan vedtage standarder for det be-

byggede miljø gennem en senere komitologi-procedure.

Væsentlige udeståender

På trods af ovenstående forbedringer introduceret af det slovakiske formand-

skab er der fortsat en række væsentlige udeståender, herunder bl.a.:



Tilgængelighedskravene i bilag I er fortsat vage og generelt formuleret,

hvilket besværliggør en konsekvensanalyse.



Udbudsdirektivet og Forsyningsvirksomhedsdirektivet er fortsat inklu-

deret i anvendelsesområdet. Ved fastsættelse af tekniske specifikatio-

ner/tilgængelighedskrav i forbindelse med disse direktiver skal kravene

i bilag I, sektion 9 anvendes. Der analyseres fortsat på konsekvenserne

heraf.



Forordningen om retningslinjerne for det Transeuropæiske transport-

net (TEN-T) er fortsat inkluderet i anvendelsesområdet, hvilket betyder

at design og konstruktion af ny TEN-T infrastruktur skal overholde

kravene i bilag 1, sektion 9. Der analyseres fortsat på konsekvenserne

heraf.



Valgfrie bestemmelser om det bebyggede miljø fremgår fortsat af direk-

tivets anvendelsesområde.



Afklaring udestår vedr. brugen af delegerede retsakter til at vedtage

tekniske standarder vedr. produkter og tjenester.



Overgangsbestemmelser for anvendelse af tilgængelighedskriterier for

produkter og tjenester skal være proportionale.



Afklaring af konsekvenserne af bestemmelserne vedr. uforholdsmæssi-

ge byrder udestår.



Det er fortsat uklart om kravene i tilgængelighedsdirektivet vil gælde

for allerede eksisterende kontrakter om eksempelvis offentlig personbe-

fordring, da der fortsat stilles krav til de erhvervsdrivende skal overhol-

de tilgængelighedskrav til hjemmesider, realinformation, etc.

Sammenfattede kan det konkluderes, at den indledende analyse af Kommissio-

nens oprindelige forslag viste, at forslaget i en dansk kontekst ville være særde-

les omkostningstungt at implementere. De videre analyser af direktivteksten og

forhandlingerne i arbejdsgruppen har vist nye forhold i direktivet, som kan vise

sig problematiske og omkostningsdrivende. Som det fremgår ovenfor har det

slovakiske formandskab dog med det seneste kompromisforslag i væsentligt

omfang imødekommet de bekymringer, som flere lande, herunder Danmark, er

fremkommet med under forhandlingerne, og det nye kompromisforslag vil

Side 27/29

formentlig betyde en reduktion af forslagets økonomiske konsekvenser. Dette

kan dog ikke pt. kvantificeres yderligere.

Side 28/29

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter helt overordnet intentionerne om at forbedre adgangen til

produkter og tjenesteydelser på det indre marked, og støtter den overordnede

målsætning om at skabe bedre adgang til varer og tjenesteydelser for personer

med et handicap.

Det fremlagte direktivforslag giver dog anledning til en række betænkeligheder,

og regeringen vil derfor analysere de enkelte dele af forslaget nærmere.

Det bemærkes, at direktivforslaget i kraft af sit brede anvendelsesområde læg-

ger op til at regulere forholdene for en bred kreds af virksomheder. Det er på

den baggrund i sig selv vigtigt at vurdere, om fordelen ved en sådan regulering

står mål med de byrder, som reguleringen måtte medføre.

Regeringen lægger i

den forbindelse betydelig vægt på, at forslagets nationale omkostninger mi-

nimeres mest muligt, og at forslaget ikke pålægger erhvervslivet eller staten

nye økonomiske byrder i form af krav til tilgængelighed i forhold til den i dag

forventede udvikling.

Derudover bør det på en række områder vurderes, om der risikerer at opstå et

uhensigtsmæssigt samspil mellem forslaget og den eksisterende sektorspecifik-

ke regulering.

Idet der allerede i dag eksisterer regler om handicaptilgængelighed på blandt

andet transportområdet for hhv. luftfart, jernbane og bus, skal det undersøges,

om der med direktivet er tale om nye krav til tjenesteyderne på transportområ-

det, og om der på visse områder er tale om dobbeltregulering. Regeringen øn-

sker at undgå dobbeltregulering og vurderer, at det vil være mest hensigtsmæs-

sigt, at evt. yderligere krav til tjenesteyderne inden for transportområdet for-

handles i regi af den eksisterende reguleringsramme på transportområdet frem

for i dette direktiv.

Regeringen er generelt skeptisk over for som noget nyt at fastsætte fælles mate-

rielle EU-regler vedrørende tilgængelighed på

byggeområdet.

Med hensyn til

tilgængelighed til bygninger, der leverer serviceydelser omfattet af forslaget, er

det med den foreslåede begrænsning samt muligheden for at tage udgangs-

punkt i eksisterende national lovgivning muligt at tilpasse dansk lovgivning og

danske målsætninger på tilgængelighedsområdet. Såfremt den del af den eksi-

sterende bygningsmasse, der ikke ombygges eller ændrer anvendelse i væsent-

lig grad, også omfattes af forslaget, vurderes det dog, at dette vil kunne være et

væsentligt omkostningsdrivende element for bygningsejerne. Regeringen fin-

der, at dette uanset hvad bør afklares nærmere inden endelig stillingtagen til

forslaget.

For så vidt angår

energi-, forsynings- og klimaområdet

finder Danmark over-

ordnet, at der er behov for at analysere nærmere, om regulering inden for tele-

sektoren mest hensigtsmæssigt sker i et horisontalt direktiv fremfor at bibehol-

de den eksisterende sektorspecifikke regulering. I den forbindelse er der behov

for nærmere at afklare forholdet mellem disse. Det er desuden behov for at få

belyst, om de foreslåede tiltag er hensigtsmæssige i forhold til en afvejning mel-

lem de byrder, der pålægges tjenesteudbyderne på teleområdet, og de forvente-

de positive effekter i forhold til tilgængelighed.

For så vidt angår

erhvervs- og vækstområdet

finder Danmark overordnet, at

der fra dansk side bør arbejdes for, at direktivet ikke medfører unødvendige

byrder, det gælder ikke mindst i relation til E-handel og det finansielle område.

For så vidt angår

kulturområdet,

herunder særligt audiovisuelle medietjene-

ster, finder Danmark det betænkeligt, at der med én retsakt ønskes at fastsætte

grundregler om tilgængelighed for meget forskelligartede tjenester og produk-

ter. Sektorspecifikke tilgængelighedskrav for audiovisuelle medietjenester er

allerede omhandlet i direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og ad-

ministrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle me-

dietjenester (AVMS-direktivet), som er under revision. Fra dansk side ønskes

det, at tilgængelighedskrav for audiovisuelle medietjenester – frem for det fore-

liggende horisontale direktivforslag – adresseres som led i revisionen af AVMS-

direktivet, hvilket vil gøre det muligt at tage udgangspunkt i sektorspecifikke

problemstillinger og hensyn. De audiovisuelle medietjenesters store sam-

fundsmæssige, demokratiske, uddannelsesmæssige og kulturelle betydning gør

en specifik regulering af disse tjenester berettiget. Desuden bemærkes det, at

det foreslåede regime for markedsovervågning, overensstemmelse og beskyttel-

sesprocedure samt håndhævelse og sanktioner forekommer at være meget

tungt, omkostningsfyldt og indgribende. Det bør således overvejes, om det er

den mest hensigtsmæssige vej at gå ud fra et princip om at sikre omkostnings-

effektivitet.

Regeringen hilser det velkomment, at der med det foreliggende tekstforslag nu

er lagt op til at behandle tilgængelighed til audiovisuelle medietjenester i regi af

sektorlovgivningen.

Side 29/29

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grund og nærhedsnotat d. 7. januar 2016 samt supplerende

grund- og nærhedsnotat d. 22. januar 2016. Der er forud for EPSCO rådsmøde

d. 16. juni oversendt samlenotat d. 2. juni 2016 og revideret samlenotat d. 7.

juni 2016.