Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3513 – udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt
1708389_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr: 2017-6
Den 4. januar 2017
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16. januar 2017
SAMLENOTAT
1. Syrien .............................................................................................................................................2
2. Egypten .........................................................................................................................................4
3. Mellemøsten .................................................................................................................................6
1
Rådsmøde nr. 3513 (udenrigsanliggender) den 16. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/1-17
1708389_0002.png
1. Syrien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) den 16. januar 2017 forventes at drøfte situationen i Syrien i lyset af den seneste
udvikling, herunder hvordan EU kan understøtte bestræbelserne for etablering af en bæredygtig våbenhvile, frem-
drift i de politiske forhandlinger i FN-sporet samt forbedret humanitær adgang. Der vil muligvis blive vedtaget
rådskonklusioner.
2. Baggrund
Det syriske regime og dets allierede generobrede ultimo december 2016 Aleppo efter længere tids
brutal militær offensiv mod den oppositionskontrollerede østlige del af byen. I kølvandet på
Aleppos fald fulgte heftig international diplomatisk aktivitet.
Den 9. december vedtog FN’s Generalforsamling en resolution, som krævede en øjeblikkelig
våbenhvile. Den 19. december vedtog FN’s Sikkerhedsråd enstemmigt en resolution om sikker
evakuering af de resterende civile og væbnede oprører i Aleppo. Den 21. december 2016 vedtog
FN’s Generalforsamling med stort flertal at oprette en mekanisme i FN, der skal samle og klar-
gøre bevismateriale om overgreb og forbrydelser begået under konflikten i Syrien til brug i senere
retsopgør.
Det syriske regime og den væbnede syriske opposition underskrev den 29. december en aftale
om en landsdækkende våbenhvile, der trådte i kraft den 30. december. Rusland og Tyrkiet stod
bag aftalen. FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 31. december enstemmigt en russisk-fremlagt resolu-
tion, der byder våbenhvilen velkommen.
Som et nyt initiativ har Rusland og Tyrkiet inviteret det syriske regime samt opposition til for-
handlinger i Astana, Kasakhstan, der planlægges afholdt medio januar. Mødet ligger således forud
for genoptagelsen af forhandlingsprocessen i FN-regi den 8. februar. EU og andre ligesindede
lande har understreget, at mødet i Astana bør være inkluderende og fungere som et skridt hen-
imod genoptagelsen af den centrale FN-ledte forhandlingsproces. Denne finder sted inden for
rammerne af Sikkerhedsrådsresolution 2254 fra december 2015, der beskriver transitionsproces-
sen med etablering af en transitionsregering, vedtagelse af ny forfatning og afholdelse af frie valg.
EU's Høje Repræsentant har annonceret, at EU i januar måned planlægger at være vært for bila-
terale samtaler om Syrien efter transitionen med fokus på bl.a. forsoning og genopbygning.
De humanitære organisationer møder fortsat betydelige udfordringer og er stærkt begrænsede i at
levere sikker, ubetinget, uhindret og vedvarende nødhjælp til store områder af Syrien. Dette har
alvorlige humanitære konsekvenser for den nødlidende befolkning. FN vurderer, at omkring 6,3
mio. er internt fordrevne i Syrien, og 4,8 mio. er flygtet til nabolandene i regionen. Over en kvart
mio. mennesker vurderes dræbt, og FN anslår, at 13,5 mio. i Syrien har behov for nødhjælp, in-
klusive næsten 6 mio. børn. Heraf opholder 4,9 mio. sig i områder, som er svært tilgængelige for
nødhjælp.
2
Rådsmøde nr. 3513 (udenrigsanliggender) den 16. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/1-17
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte situationen i Syrien i lyset af den seneste udvikling, herunder bl.a. hvordan
EU kan understøtte bestræbelserne for etablering af en bæredygtig våbenhvile, fremdrift i de po-
litiske forhandlinger i FN-sporet samt forbedret humanitær adgang.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat enighed blandt medlemslandene om at hilse våbenhviletiltag velkommen,
herunder det russisk-tyrkiske initiativ, og der forventes enighed om at fastholde støtten til FN’s
Sikkerhedsrådsresolution 2254 og forhandlingsprocessen under FN. Derudover forventes der
opbakning til, at EU fortsætter sin markante humanitære støtte til ofrene for Syrien-konflikten.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter op om FN’s særlige udsending for Syrien, Staffan de Misturas, bestræbelser på
at tilvejebringe en politisk forhandlet løsning på Syrien-konflikten med inddragelse af alle rele-
vante parter. Regeringen støtter op om den syriske oppositionskoalition og arbejder sammen
med EU-partnere og andre aktører for at fastholde momentum i det politiske spor, som anses
som den eneste mulighed for at finde en bæredygtig løsning på konflikten. Regeringen fordøm-
mer de alvorlige overgreb, der primært begås af det syriske regime og dets tilhængere, og støtter
bestræbelserne på, at de ansvarlige stilles til ansvar. Regeringen vil fortsat prioritere at afhjælpe
den humanitære krise forårsaget af den mangeårige konflikt gennem omfattende humanitær støt-
te.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Syrien har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering på mødet afholdt den
4. november 2016 med fokus på EU’s Sydlige Naboer (Syrien, Irak, Iran og Libyen). Syrien blev
dertil senest forelagt som selvstændigt punkt til orientering ved mødet i Europaudvalget afholdt
den 7. oktober 2016.
3
Rådsmøde nr. 3513 (udenrigsanliggender) den 16. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/1-17
1708389_0004.png
2. Egypten
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) den 16. januar ventes at drøfte Egypten, herunder med fokus på EU’s relationer til
landet samt menneskerettighedssituationen. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
EU's forhold til Egypten bygger på associeringsaftalen af 2004. I opfølgning på revisionen af
EU's naboskabspolitik i 2015 har EU netop færdigforhandlet såkaldte partnerskabsprioriteter
med Egypten. Disse forventes at udgøre grundlaget for det fremadrettede samarbejde.
Egypten står i en vanskelig økonomisk situation. Den egyptiske regering har iværksat en række
tiltag, bl.a. devalueret den egyptiske valuta, indført moms og reduceret subsidier på både brænd-
stof og elektricitet, med henblik på at reducere underskuddet på de offentlige finanser og sikre en
lånaftale på 12 mia. USD med IMF. Reformer er nødvendige, men de forventes at ramme den
fattigste del af befolkningen hårdt bl.a. i form af fødevareprisstigninger. Den egyptiske regering
er bevidst om behovet for tiltag, der kan afbøde disse virkninger. EU støtter de økonomiske re-
former og samarbejdet med IMF.
Menneskerettighedssituationen i Egypten er under pres. Senest har parlamentet fremsat udkast til
en NGO-lov, der, hvis den vedtages i sin nuværende form, skønnes at ville indskrænke rummet
for civilsamfundet yderligere. Internationalt og i EU ses der med bekymring på lovudkastet. En-
delig ratificering afventer præsidentens godkendelse. Præsidenten har udtalt, at han inden ratifika-
tion vil sikre sig, at lovudkastet er i overensstemmelse med forfatningen.
Egypten er et toneangivende land i Mellemøsten og Nordafrika. EU har interesse i at arbejde
sammen med Egypten for stabilitet og sikkerhed i regionen, herunder inddæmme konflikten i
Libyen og finde fælles løsninger på grænseoverskridende udfordringer som migration og militant
islamisme.
3. Formål og indhold
Rådet forventes at have en drøftelse af Egypten med fokus på udviklingen i landet, herunder
menneskerettighedssituationen, EU’s relationer til Egypten samt evt. bredere regionale spørgs-
mål.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
4
Rådsmøde nr. 3513 (udenrigsanliggender) den 16. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/1-17
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred enighed om, at Egypten er en vigtig partner og en central regional aktør - ikke
mindst i forhold til migrationsdagsordenen og terrorbekæmpelse. Der forventes at være bred
bekymring over udviklingen på demokrati- og menneskerettighedsområdet, idet der kan ventes
forskellige holdninger blandt medlemsstaterne til, hvordan EU bør reagere på udviklingen i
Egypten og spørgsmålet om, hvor kritisk EU bør være på særligt demokrati- og menneskeret-
tighedsområdet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen anser Egypten for en vigtig partner og lægger vægt på en balanceret politisk tilgang.
Gennem et bredspektret engagement, der både omfatter politisk dialog, kommercielt samarbejde
og støtte til god regeringsførelse, fremme af menneskerettigheder og økonomisk vækst, søges
samarbejde og dialog med Egypten også om menneskerettigheder og forholdene for civilsam-
fundet. Danmark er blandt de lande, der arbejder for en kritisk EU-dialog med Egypten.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
Rådsmøde nr. 3513 (udenrigsanliggender) den 16. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/1-17
1708389_0006.png
3. Mellemøsten
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet (udenrigsanliggender) den 16. januar ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af udviklingen,
herunder FN’s Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 2334 den 23. december 2016 og afholdelsen af den inter-
nationale konference om fredsprocessen den 15. januar 2017 i Paris. Der vil muligvis blive vedtaget rådskonklu-
sioner.
2. Baggrund
Den seneste udvikling i den mellemøstlige fredsproces er i første række markeret ved initiativer
fra det internationale samfund. Den 23. december 2016 vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution
2334 med stemmerne 14-0 (USA afstod). Sikkerhedsrådet vedtog dermed for første gang i mere
end syv år en resolution om Israel og Palæstina. Resolutionen bekræfter først og fremmest, at
bosættelserne er ulovlige, en åbenlys overtrædelse af folkeretten og en alvorlig forhindring for en
to-statsløsning på konflikten. Sikkerhedsrådet kræver bl.a., at Israel med det samme og fuldstæn-
digt standser alle bosættelsesaktiviteter i de besatte områder, inklusive Jerusalem. Resolutionen er
vedtaget under kapitel 6 i FN-charteret og indeholder dermed ingen sanktionsmuligheder.
Frankrig har inviteret en række udenrigsministre, herunder alle fra EU, til en international konfe-
rence i Paris den 15. januar 2017. Konferencen er en opfølgning på ministermødet den 3. juni
2016, hvor et mindre antal lande deltog (Danmark deltog ikke). Siden den 3. juni har deltagerne
arbejdet med tre emner: 1) Økonomiske incitamenter for begge parter til at indgå en fredsaftale,
2) konsolidering af den palæstinensiske statsopbygning og 3) dialog mellem det israelske og palæ-
stinensiske civilsamfund. Formålet med den internationale konference er ifølge de franske værter
at bekræfte de politiske principper bag fredsprocessen og finde en vej frem. Konferencen finder
sted dagen inden FAC og ventes at få stor EU-opbakning.
Mellemøstkvartetten (USA, EU, Rusland, FN) udsendte den 1. juli 2016 en kort rapport, der ty-
deligt opregner parternes ”mangler” og fremkommer med anbefalinger. Kvartetrapporten oprid-
ser tre hovedproblemer: 1) Den fortsatte vold og opildnen, 2) Bosættelsesaktiviteterne og de
mange afledede effekter, 3) Gaza (fokus på Hamas’ militæropbygning og manglende palæstinen-
sisk enhed). Regeringens vurdering af rapporten er positiv, idet den tydeliggør problemerne og
fremkommer med en række anbefalinger til parterne.
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling, herunder
hvordan EU sammen med de aktuelle internationale bestræbelser bedst kan støtte fredsproces-
sen fremadrettet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
6
Rådsmøde nr. 3513 (udenrigsanliggender) den 16. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/1-17
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-
en, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget stilling til eventuelle kon-
sekvenser, såfremt der på et senere tidspunkt måtte blive vedtaget konkrete tiltag.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Regeringen støtter en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale partnere, her-
under aktuelt i forhold til det franske initiativ og Kvartettens engagement. Målet med EU’s be-
stræbelser er overordnet at understøtte mulighederne for en snarlig genoptagelse af fredsfor-
handlingerne med henblik på realiseringen af en to-statsløsning.
10. Regeringens generelle holdning
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om en fortsat aktiv og bredspektret EU-
indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at støtte freds-
forhandlinger.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. juni 2016 til orientering.
7