Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3515 - økofin Bilag 1
Offentligt

9. januar 2017

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 27. januar 2017

1) Præsentation af direktivforslag om muligheden for at indføre generel omvendt beta-

lingspligt som en midlertidig undtagelse for EU’s momssystem

Præsentation af Kommissionen

KOM(2016)811

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Præsentation af Maltas formandskabsarbejdsprogram

Præsentation af Formandskabet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Skatteministeriet og Erhvervsmi-

nisteriet

3) Europæisk semester: Kommissionens årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten og

anbefalinger til euroområdet som helhed for 2017

Rådskonklusioner mv.

KOM(2016)725, KOM(2016)726, KOM(2016)728

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Basel IV

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Endelig rapport fra Højniveaugruppen for EU’s Egne Indtægter

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

Dagsordenspunkt 1:

Præsentation af direktivforslag om muligheden for at ind-

føre indenlandsk generel omvendt betalingspligt som en

midlertidig undtagelse fra EU’s momssystem

KOM(2016) 811

1. Resume

Der ventes en præsentation på ECOFIN af et direktivforslag om muligheden for at indføre

indenlandsk generel omvendt betalingspligt for moms for leverancer over en vis værdi mellem

virksomheder. Forslaget ventes behandlet på teknisk og politisk niveau i løbet af foråret 2017.

Direktivforslaget indebærer bl.a., at EU-lande med særligt store problemer med momssvig mid-

lertidigt kan indføre indenlandsk generel omvendt betalingspligt (for leverancer mellem virksom-

heder på over 10.000 euro pr. faktura). Forslaget indebærer ikke ændringer i forhold til moms-

reglerne for leverancer mellem virksomheder på under 10.000 euro pr. faktura. Forslaget inde-

bærer heller ikke ændringer i, hvordan den endelige forbruger betaler moms.

ECOFIN har tidligere drøftet mulighederne for midlertidigt at indføre indenlandsk generel

omvendt betalingspligt for moms i enkelte EU-lande, hvor landene var delte i spørgsmålet. En

række lande var dog imødekommende overfor ønskerne fra især Tjekkiet om at indføre generel

omvendt betalingspligt for moms i forsøget på at imødekomme landets problemer med momssvig.

Fra dansk side er det vigtigt, at momssystemet tilrettelægges, så det indebærer færrest muligt

administrative byrder for virksomheder, samt at risikoen for svindel minimeres, og at momspro-

venuet sikres. Det er også vigtigt, at forslaget på hensigtsmæssig vis begrænses til lande, som har

relativt store direkte eller afledte problemer med momssvig, og at der er sikkerhedsmekanismer

ift. virkningerne for det indre marked. Regeringen vil tage præsentationen til efterretning og ana-

lysere forslaget nærmere.

2. Baggrund

Rådet vedtog 25. maj 2016 konklusioner vedr. Kommissionens handlingsplan for

momsområdet, som bl.a. opfordrer Kommissionen til at undersøge såkaldt inden-

landsk generel omvendt betalingspligt for moms. Kommissionen præsenterede på

ECOFIN 17. juni 2016 en analyse heraf. Kommissionen har 21. december 2016

fremsat et forslag, som vil give mulighed for midlertidigt at indføre indenlandsk

generel omvendt betalingspligt på leverancer af ydelser og varer over en vis

grænse mellem virksomheder inden for de enkelte EU-lande,

jf. nedenfor.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og kan vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Generel omvendt betalingspligt for moms

I det nuværende momssystem er momsbetalingspligten i forbindelse med

indenlandske

handler mellem to virksomheder,

jf. figur 1,

som udgangspunkt pålagt

den

sælgende

virksomhed (virksomhed 1), som opkræver moms for sine salg og

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

indbetaler salgsmomsen til skattemyndighederne. Den

købende

virksomhed

(virksomhed 2) kan herefter fradrage den købsmoms, som virksomheden har

betalt for sine køb, når den indbetaler momsen på salget til det endelige forbruger.

Figur 1. Illustration af det nuværende momssystem (for indenlandsk handel)

Skattemyndighed

Provenu: 20 kr. – 20 kr. + 50 kr. = 50 kr.

Indbetaling af

salgsmoms: 20 kr.

Fradrag for

købsmoms:

20 kr.

Indbetaling af

salgsmoms: 50 kr.

Virksomhed 1

Salg af vare

100 kr.

Virksomhed 2

Salg af vare

250 kr.

Forbruger

Omvendt betalingspligt indebærer i stedet,

jf. figur 2,

at den

sælgende

virksomhed

(virksomhed 1) ikke længere opkræver og betaler moms ved sit salg til den

købende

virksomhed (virksomhed 2). Den

købende

virksomhed (virksomhed 2) opgør og

betaler i stedet salgsmomsen (på 20 kr.) for sit køb fra virksomhed 1 direkte til

skattemyndighederne samtidig med, at virksomheden tager fradrag for

købsmomsen (ligeledes 20 kr.). Herved udligner salgs- og købsmomsen hinanden,

således at salget mellem virksomhederne i praksis sker uden moms.

Figur 2. Generel omvendt betalingspligt (for indenlandsk handel)

Når virksomhed 2 videresælger varen til en endelig forbruger, opkræver

virksomhed 2 moms og indbetaler den til myndighederne som i det normale

momssystem. Omvendt betalingspligt flytter således den samlede momsbetaling

for hele værdikæden til virksomhed 2 (fx en detailhandelsvirksomhed). Momsbeta-

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

lingen var før fordelt på virksomhed 1 og virksomhed 2. Den samlede momsbeta-

ling for værdikæden (og dermed provenuet til skattemyndigheden) er uændret.

Momssvig

Momssvig kan i det nuværende system foregå ved, at den sælgende virksomhed

unddrager sig betaling af moms ved f.eks. at lukke sin momsregistrering ned inden

betalingen af virksomhedens salgsmoms, mens den anden, købende virksomhed

fortsat kan fradrage sin tilsvarende købsmoms (såkaldt ”missing trader”-svindel). I

eksemplet,

jf. figur 1,

svarer det til, at de 20 kr. i salgsmoms opkrævet af virksom-

hed 1 ved dens salg til virksomhed 2 aldrig indbetales til skattemyndigheden, mens

virksomhed 2 fortsat får det tilsvarende fradrag på 20 kr., når den indbetaler

momsen på salget til den endelige forbruger på 50 kr. Momskarruselsvig er en

betegnelse for en særlig type momssvig. Momskarruselsvig er typisk organiseret

gennem en række forskellige virksomheder, der sælger og køber den samme vare

eller ydelse adskillige gange. Ved hver transaktion opnår den købende virksomhed

et fradrag for købsmomsen, men den sælgende virksomhed indbetaler ikke den

skyldige salgsmoms til skattemyndighederne.

Omvendt betalingspligt udelukker i teorien momskarruselsvig. Den sælgende virk-

somhed ligger således ikke inde med momsbetalinger, som kan ”forsvinde” uaf-

hængigt af, at den købende virksomhed opnår fradrag herfor. Dog kan der i stedet

opstå en række nye former for svindel, fx hvor virksomheden (virksomhed 2 i

eksemplet) i slutningen af transaktionskæden forsvinder inden den opkrævede

moms indbetales, hvorved staten lider et tab i form af momsen for hele den for-

udgående værdikæde

. Samtidig bliver momssystemet mere kompliceret både for

erhvervslivet og skattemyndighederne, hvis der sideløbende eksisterer både nor-

mal og omvendt betalingspligt indenfor ét land (fx transaktioner under hhv. over

10.000 euro) eller på tværs af lande.

3. Formål og indhold

Der ventes en præsentation af direktivforslaget på ECOFIN. Forslaget ventes

behandlet på teknisk og politisk niveau i løbet af foråret 2017.

Formålet med forslaget er at give EU-lande med særligt store problemer med

momssvig en mulighed for at afprøve generel omvendt betalingspligt for moms

som et værn mod svindlen. Forslaget har i hovedtræk følgende elementer:



Forslaget giver EU-lande mulighed for at ansøge Kommissionen om tilla-

delse til midlertidigt at indføre

generel

omvendt betalingspligt for moms på

leverancer (både varer og ydelser) mellem virksomheder, der

overstiger

10.000

euro pr. faktura. Forslaget giver ikke mulighed for, at et land kan udvælge

sektorer eller enkelte varegrupper/tjenester til omvendt betalingspligt, mens

I eksemplet svarer det til, at virksomhed 2 ikke indbetaler 50 kr. i salgsmoms fra salget til den endelige forbruger under

omvendt betalingspligt,

jf. figur 1.

Hvorimod tabet, hvis virksomhed 2 forsvandt under normal betalingspligt, kun ville være

30 kr., fordi virksomhed 2 så heller ikke får fradrag for sin købsmoms, mens virksomhed 1 fortsat indbetaler sin salgs-

moms,

jf. figur 1.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17



andre varer og tjenester følger det normale momssystem

. For leverancer

mellem virksomheder

under

10.000 euro pr. faktura vil momsreglerne være

uændret. Forslaget indebærer heller ikke ændringer i, hvordan den endelige

forbruger betaler moms.

Det vil som udgangspunkt kun være muligt at indføre midlertidig generel

omvendt betalingspligt i EU-lande, som er særligt ramt af momssvig, særligt

momskarruselsvig. Kommissionen foreslår således følgende kriterier for at

kunne ansøge: 1) landet har et momsgab

, som er mindst 5 pct. point højere

end det gennemsnitlige momsgab blandt EU-landene

, 2) momskarruselsvig

udgør mindst 25 pct. af landets samlede momsgab, og 3) øvrige foranstalt-

ninger mod momskarruselsvig har ikke været effektive.

Forslaget giver også EU-lande, der ikke opfylder ovenstående kriterier, mu-

lighed for at indføre generel omvendt betalingspligt, hvis 1) landet grænser

op til et land, der har valgt at indføre midlertidig generel omvendt beta-

lingspligt, 2) der ses en høj risiko for, at svigen flytter fra landet, der har ind-

ført generel omvendt betalingspligt til det pågældende naboland og 3) øvrige

foranstaltninger mod momssvig ikke har været effektive.

Forslaget medfører en række rapporteringsforpligtelser frem til 2022 om

effekterne af brugen af generel omvendt betalingspligt, både for de lande,

som vælger at indføre generel omvendt betalingspligt, og for de lande, som

ikke indfører generel omvendt betalingspligt.

EU-lande, som indfører omvendt betalingspligt for moms, skal ifølge for-

slaget etablere elektroniske rapporteringskrav til alle momspligtige personer.

Kommissionen foreslår, at det skal være muligt at trække tilladelser tilbage,

såfremt det viser sig, at generel omvendt betalingspligt i et EU-land har en

betydelig negativ effekt på det indre marked, fx ved at momssvigen kan flyt-

te til andre lande, som ikke har indført omvendt betalingspligt.

Kommissionen foreslår, at muligheden for at anvende generel omvendt

betalingspligt for moms skal være en midlertidig ordning, som skal gælde fra

20 dage efter en evt. vedtagelse og frem til 30. juni 2022.

Forslaget er endnu ikke vurderet nærmere. Der vil blive udarbejdet grund- og

nærhedsnotat om forslaget, når det foreligger i dansk sprogversion.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til forslaget kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Dog med undtagelse af de muligheder, der i forvejen eksisterer for at indføre omvendt betalingspligt for bestemte sekto-

rer og varegrupper fx tablets og pc’er.

Momsgabet opgøres som forskellen mellem den moms, der faktisk opkræves og det samlede forventede momsgrundlag.

Et momsgab kan bl.a. skyldes virksomhedskonkurs, fejlrapportering, momsundgåelse og svig mv.

Kommissionen skønner, at det gennemsnitlige momsgab for EU27 er 10,4 pct. i 2014 samt at 11 lande (Bulgarien, Tjekki-

et, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal og Slovaktiet) umiddelbart har et momsgab, som

er mindst 5 pct.point større end EU-gennemsnittet i 2014.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Præsentationen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, erhvervs- eller samfunds-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes på basis af tidligere drøftelser at være delte i forhold til forslaget

og spørgsmålet om, hvorvidt nogle EU-lande skal kunne indføre generel omvendt

betalingspligt for moms. Nogle lande synes villige til at imødekomme ønsker fra

bl.a. Tjekkiet om midlertidigt at indføre generel omvendt betalingspligt for moms

i lyset af problemerne med momssvig, mens andre lande er skeptiske.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er det vigtigt, at momssystemet tilrettelægges, så det indebærer fær-

rest muligt administrative byrder for virksomheder, samt at risikoen for svindel

minimeres og at momsprovenuet sikres. Det er derudover vigtigt, at forslagets

anvendelsesområde på hensigtsmæssig vis begrænses til lande, som har relativt

store problemer med momssvig og evt. nabolande, der påvirkes af, at der indføres

generel omvendt betalingspligt. Desuden skal øvrige foranstaltninger være konsta-

teret ineffektive, der bør være sikkerhedsmekanismer, som sikrer, at virkningerne

for det indre marked overvåges, og at tilladelser om generel omvendt betalings-

pligt kan trækkes tilbage. Regeringen vil tage præsentationen til efterretning og vil

vurdere forslaget nærmere.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet forelagt forslaget. Udvalget er

blevet orienteret om tidligere drøftelser af omvendt betalingspligt for moms, her-

under i forbindelse med ECOFIN 15. januar 2016, 25. maj 2016 og 17. juni 2016.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

Dagsordenspunkt 2:

Præsentation af Maltas formandskabsarbejdsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Malta varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2017. Det maltesiske formandskab ventes

på ECOFIN 27. januar 2017 at præsentere sit arbejdsprogram med fokus på bl.a. fremme af

investeringer. Der ventes på den baggrund en overordnet drøftelse af de væsentligste sager på

ECOFIN’s dagsorden i foråret. Fra dansk side venter man generelt at kunne støtte formand-

skabets prioriteringer. De danske holdninger til de enkelte sager fastlægges når de bliver aktuelle.

2. Baggrund

Malta har EU-formandskabet i 1. halvår af 2017. Det maltesiske formandskab

ventes på ECOFIN 27. januar 2017 at præsentere sit arbejdsprogram og priorite-

ter. Præsentationen vil være en lejlighed til at drøfte de vigtigste sager på ECOFIN

i de kommende måneder.

3. Formål og indhold

Malta ventes som formand for ECOFIN at prioritere en række økonomiske, fi-

nansielle og skattemæssige sager, herunder i forlængelse af arbejdet under de fore-

gående formandskaber. Der henvises til bilag 1 for en oversigt over aktuelt verse-

rende sager i ECOFIN. Det må også forventes, at ECOFIN under Maltas for-

mandskab vil drøfte mulige konsekvenser af UK’s kommende udtræden af EU.

Formandskabet ventes bl.a. at prioritere gennemførelsen af det

europæiske semester

2017

samt at forsætte arbejdet med styrkelse af

Den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU) i forlængelse af ØMU-rapporten fra juni 2015 og Kommissionens kom-

mende hvidbog om de mere langsigtede forslag i ØMU-rapporten, der ventes

fremlagt i marts.

På det finansielle område ventes formandskabet bl.a. at prioritere

kapitalmarkeds-

unionen

med en bred række initiativer med det fælles formål at styrke kapitalmar-

kederne i EU og deres integration. Det gælder at fremme investeringer i særligt

små og mellemstore virksomheder (SMV’er), tiltrække flere investeringer til EU,

og gøre det finansielle system mere stabilt ved at åbne op for flere kilder til finan-

siering end bankfinansiering. Der er tale om et langsigtet projekt med flere delfor-

slag, der vil blive fremsat og behandlet over de kommende år. De konkrete lov-

forslag skal behandles efter den ordinære EU-beslutningsprocedure. Projektet

omfatter også gennemførelsen af en række høringer. Der ventes konkret bl.a. fo-

kus på revision af forordningen om

europæiske venturekapitalfonde og europæiske sociale

iværksætterfonde

(EuVECA/EUSEF), hvor der blev opnået rådsenighed 16. decem-

ber 2016, og hvor der nu skal forhandles med Europa-Parlamentet, når denne har

fastlagt sin forhandlingsposition. Der ventes også fokus på

sekuritiseringsforslagene,

hvor Rådet fastlagde sin forhandlingsposition 8. december 2015, og hvor trilogfo-

rhandlingerne ventes indledt under maltesisk formandskab. Formandskabet ventes

også at fortsætte arbejdet med

bankstrukturreformen,

hvor Rådet fastlagde sin for-

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

handlingsposition 19. juni 2015, hvis behandlingen af sagen skrider frem i Euro-

pa-Parlamentet.

Formandskabet ventes også at prioritere arbejdet med

styrkelse af bankunionen,

her-

under arbejdet med

risikoreduktionstiltag,

dvs. tiltag til at reducere risici for kriser i

den finansielle sektor. Det gælder navnlig forslagene fremsat 23. november 2016

om revision af kapitalkravsreglerne. Pakken af lovgivningsforslag består i en revi-

sion af EU’s kapitalkravsregler vedtaget i 2013 (ændring af kapitalkravsdirektivet

(CRD IV) og ændring af kapitalkravsforordningen (CRR), forslag til ændring af

direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) vedtaget i

2014, samt forslag til ændring af forordningen om den fælles afviklingsmekanisme

i bankunionen (SRM) vedtaget i 2014. ECOFIN 6. december 2016 havde en ind-

ledende drøftelse af pakken.

Drøftelserne om risikodelingstiltag i form af

den fælles indskydergarantiordning i bank-

unionen (EDIS)

vil også fortsætte, ligesom der ventes drøftelser af en permanent

offentlig bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF).

Herudover ventes formandskabet at prioritere arbejdet med

bekæmpelse af terrorfi-

nansiering,

herunder forslaget om

revision af hvidvaskdirektivet,

hvor der blev opnået

rådsenighed 20. december 2016. Revisionsforslaget skal nu forhandles med Euro-

pa-Parlamentet, når denne har fastlagt sin forhandlingsposition.

På skatteområdet ventes formandskabet at prioritere

kampen mod skatteundgåelse

på

selskabsområdet, herunder det nye anti-skatteundgåelsesdirektiv, som blev drøftet

på ECOFIN 6. december 2016, og som følger op på det oprindelige direktiv ved-

taget på ECOFIN 17. juni 2016. Herudover ventes formandskabet bl.a. at arbejde

videre med forslaget om

en fælles selskabsskattebase (CCTB)

og forslaget om

en fælles

konsolideret selskabsskattebase (CCCTB).

Arbejdet med en

afgift på finansielle transaktio-

ner (FTT)

ventes også fortsat af de 10 deltagerlande i løbet af det maltesiske for-

mandskab

På momsområdet ventes formandskabet at arbejde videre med

Kommissionens

momshandlingsplan og bekæmpelse af momssvig,

jf. rådskonklusionerne fra ECOFIN 25.

maj 2016. Formandskabet ventes at lægge vægt på arbejdet med

Kommissionens

forslag om moms og e-handel,

herunder

forslaget om nedsat sats på elektroniske bøger, aviser og

tidsskrifter

samt forslaget vedr. mulighed for midlertidigt i visse EU-lande at indfø-

omvendt betalingspligt for moms.

På budgetområdet ventes revisionen af EU’s finansforordning at være højt priori-

teret fra det maltesiske formandskabs side. Herudover vil decharge-processen for

2015-budgettet samt Monti-rapporten om EU-budgettets fremtidige indtægtssy-

stem udgøre centrale sager på budgetområdet.

Malta deltager ikke selv i det forstærkede samarbejde om en FTT.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til sagen kendes ikke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på

ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår af 2017 vil imidlertid kunne have statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandsskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det maltesiske formandskabs

arbejdsprogram og prioriteringer for ECOFIN i 1. halvår 2017.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer generelt at kunne støtte det maltesiske formandskabs ar-

bejdsprogram og prioritering. Derudover vil man fra dansk side tage nærmere

stilling til konkrete sager i takt med, at de bliver aktuelle.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Det europæiske semester Formålet med det europæiske semester er at styrke koordinati-

on og drøftelsen af EU-landenes prioriteter for den økonomi-

ske politik forud for vedtagelsen af nationale finanslove o.l.

Kommissionen offentliggjorde 16. november 2016 en samlet

pakke vedr. det europæiske semester 2017, herunder Kommis-

sionens årlige vækstundersøgelse 2017, Kommissionens vars-

lingsrapport under proceduren for makroøkonomiske ubalancer

2017 samt Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-

politiske anbefalinger til euroområdet som helhed for 2017.

ECOFIN vil i januar 2017 vedtage rådskonklusioner vedr.

vækstundersøgelsen og varslingsrapporten samt vedtage anbefa-

lingerne til euroområdet som helhed for 2017.

Vækstundersøgelsen og konklusionerne fra bl.a. ECOFIN i

januar 2017 vil danne grundlag for DER’s generelle økonomisk-

politiske retningslinjer i konklusionerne fra topmødet 9.-10.

marts 2017. På baggrund af disse udarbejder EU-landene deres

stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reform-

programmer, som skal foreligge senest i april.

Varslingsrapporten udpeger flere lande til dybdegående analyse,

som ifølge Kommissionens vurdering har eller er i fare for at

blive påvirket af ubalancer. De dybdegående analyser offentlig-

gøres som del af en samlet økonomisk analyse for hvert EU-

land i februar og vil kunne give anledning til forslag til Rådet

om anbefalinger eller henstillinger om at korrigere ubalancerne.

Kommissionen præsenterer i april-juni 2017 en vurdering af

landenes programmer og fremlægger udkast til rådsudtalelser

om programmerne og landespecifikke anbefalinger. Anbefalin-

gerne til euroområdet som helhed afspejles i de landespecifikke

anbefalinger til eurolande. På den baggrund skal ECOFIN i juni

2017 enes om rådsudtalelser om stabilitets- og konvergenspro-

grammerne samt landespecifikke anbefalinger. Senere i juni

endosserer DER de landespecifikke anbefalinger. ECOFIN

vedtager formelt de landespecifikke anbefalinger i juli under

Traktatens artikel 121 (og artikel 136 for eurolandene).

Det maltesiske formandskab ventes at prioritere gennemførel-

sen af det europæiske semester for 2017.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

Styrkelse af det økono-

miske samarbejde i EU

(styrkelse af ØMU’en)

Det Europæiske Råd (DER) og ECOFIN har i de senere år

løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en. Det

aktuelle omdrejningspunkt er ØMU-rapporten fra 22. juni 2015,

udarbejdet af Kommissionsformanden i samarbejde med for-

mændene for hhv. eurogruppen, DER/euro-topmødet og ECB,

og under inddragelse af formanden for Europaparlamentet.

I en første fase fra 1. juli 2015 til 30. juni 2017 lægger rapporten

op til tiltag på basis af eksisterende instrumenter og traktater.

De fleste tiltag i denne fase er allerede gennemført eller i gang

med at blive gennemført.

I anden fase, der skal være færdig senest i 2025, lægger rappor-

ten op til mere vidtgående tiltag. Her foreslås bl.a. et fælles

budget for euroområdet som konjunkturstabiliseringsmekanis-

me. Kommissionen ventes i foråret 2017 at offentliggøre en

rapport (en hvidbog) med detaljer om de langsigtede forslag og

forventes at nedsætte en ekspertgruppe om ØMU-styrkelse.

Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse

af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes henstillinger.

litets- og Vækstpagten

Seks lande (Portugal, Kroatien, Grækenland, Spanien, UK og

Frankrig) har fortsat henstillinger/pålæg under EU’s procedure

for uforholdsmæssigt store underskud med frister i 2016-18.

Efter offentliggørelsen af Kommissionens vinterprognose med

skøn for den budgetmæssige udvikling i EU-landene i 2016-18

ventes ECOFIN i marts 2016 at vurdere landenes foreløbige

implementering af eksisterende henstillinger og pålæg. Det kan

give anledning til rådsbeslutninger om fristforlængelser, hvis

betingelserne er opfyldt, eller optrapning af proceduren, hvis

landenes indsats vurderes mangelfuld. Afslutning af igangvæ-

rende henstillinger/pålæg sker typisk på rådsmødet i juni.

Der kan desuden løbende blive tildelt nye henstillinger til lande,

som ikke i forvejen har en henstilling, men som vurderes at

overtræde Stabilitets- og Vækstpagtens grænser for underskud

og gæld.

Udover opfølgningen på henstillinger, overvåger Kommissio-

nen løbende, om de lande, som ikke har henstillinger, lever op

til de

forebyggende regler

i Stabilitets- og Vækstpagten. Ifølge disse

regler skal landene overholde deres mellemfristede mål for den

strukturelle balance på de offentlige finanser (MTO) eller sikre

en vis tilpasning imod MTO.

EU-investeringsplanen

ECOFIN nåede 6. december 2016 enighed om at om at forlæn-

ge og styrke den europæiske investeringsfond (EFSI). Kom-

promiset indebærer, at EFSI forlænges fra juli 2019 til udgangen

af 2020, samt at garantien fra EU-budgettet til EIB, som EFSI

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

bygger på, forhøjes fra 16 til 26 mia. euro. Kompromiset inde-

bærer også et yderligere bidrag fra EIB til EFSI på 2,5 mia. euro

udover de 5 mia. euro, som EIB bidrager med i dag. EFSI skal

inden udgangen af 2020 skal skabe 500 mia. euro i investeringer

(inkl. 315 mia. euro for perioden 2015-18, som følger af det

oprindelige EFSI-forslag vedtaget i juni 2015). Der lægges også

op til en særlig prioritering af klimaområdet under EFSI. Det

bemærkes i kompromiset, at også sikkerheds- og forsvarsrelate-

rede projekter kan opnå EFSI-finansiering, hvis de lever op til

EFSI’s mål og principper. EIB yder ikke i dag finansiering til

forsvarsprojekter, men EIB vil kunne beslutte at gøre det.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Det

maltesiske formandskab ventes at forsøge at nå enighed om

forslaget i første halvår 2017.

EFSI er et led i en samlet investeringsplan som også sætter fo-

kus på at fjerne barrierer og skabe bedre rammevilkår for inve-

steringer (den såkaldte ”tredje søjle” i planen). Formandskabet

ventes også at fortsætte arbejde med denne del af planen.

Forhøjelse af den Euro-

pæiske Investerings-

banks (EIB) eksterne

lånemandat /Resilience

Initiative

Rådet opnåede primo november 2016 enighed om en forhøjelse

af EIB’s eksterne lånemandat (ELM). ELM er en garanti fra

EU-budgettet til EIB, som EIB bruger til at give finansiering i

udvalgte tredjelande, fx til offentlige infrastrukturprojekter og

små og mellemstore virksomheder. Forslaget øger ELM fra 27

til 32,3 mia. euro for perioden 2014-20, herunder for at EIB

kan gennemføre et bidrag fra EU til håndtering af migrations-

og flygtningesituationen i EU’s nærområder, det såkaldte ”EIB

Resilience Initiative”. Der lægges således især op til at målrette

forøgelsen til landene syd og øst for Middelhavet, men også

EU’s østlige naboskabslande.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Det

maltesiske formandskab ventes at forsøge at nå enighed om

forslaget i første halvår 2017.

Kommissionens vurde-

ring af landenes imple-

mentering af finanspag-

ten i national lov.

Kommissionen påbegyndte i starten af 2015 en vurdering af

implementeringen af finanspagtens artikel 3(1) (om at indskrive

en strukturel budgetbalanceregel i national lov) i de lande, som

deltager i og er bundet af pagten (herunder Danmark). Delta-

gerlandene er juridisk forpligtet til fuld implementering af arti-

kel 3(1) senest 1. januar 2014. Mangelfuld implementering kan

straffes med bøde på op til 0,1 pct. af BNP. Danmark har im-

plementeret artikel 3(1) i national lov, bl.a. i budgetloven.

Kommissionen ventes at fremlægge sin vurdering af landenes

implementering i foråret 2017, og sagen vil herefter evt. blive

drøftet på ECOFIN.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

EU’s budget for 2018

Rådet forventes at vedtage retningslinjer for EU’s 2018-budget

på ECOFIN 21. februar 2017.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til EU’s budget for

2018 maj/juni 2017, hvorefter Rådet under estisk formandsskab

fastlægger sin position til budgetforslaget senest på ECOFIN

Budget 24. juli 2017.

Afrapportering fra Mon- Som del af aftalen om EU's flerårige finansielle ramme (MFF)

ti-gruppen om egne ind- for 2014-2020 blev der oprettet en højniveaugruppe for EU’s

tægter

egne indtægter efter krav fra Europa-Parlamentet.

Højniveaugruppen har som formål at komme med forslag til

forbedringer af EU's nuværende indtægtssystem.

Højniveaugruppens formand, Mario Monti, forventes at præ-

sentere gruppens endelige anbefalinger på ECOFIN 27. januar

2017. Det er herefter op til Kommissionen at træffe beslutning

om evt. fremsættelse af opfølgende forslag til ændringer af det

nuværende indtægtssystem.

Revision af finansfor-

ordningen

Kommissionen har i efteråret 2016 præsenteret et omfattende

forslag til revision af EU’s finansforordning. Finansforordnin-

gen indeholder de principper og regler, der styrer gennemførel-

sen af Unionens budget.

Revisionen af finansforordningen ventes at blive prioriteret højt

fra det maltesiske formandsskabs side. Her sigtes efter en råds-

position allerede den første uge af maj måned, efterfulgt af for-

handlinger med EP frem til sommer. Formandskabet er dog

klar over, at dette er en særdeles optimistisk tidsplan.

Decharge for EU-

budgettet 2015

Revisionsretten præsenterede i november 2016 sin årsrapport

om implementeringen af EU-budgettet i 2015. Rapporten dan-

ner grundlag for dechargeproceduren, hvor Europa-

Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2015-budgettet igangsættes som

det første under det maltetiske formandskab, og ventes endeligt

konkluderet på ECOFIN 21. februar 2017.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Fælles indskydergaranti-

ordning i bankunionen

(EDIS)

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om en

fælles indskydergarantiordning (European Deposit Insurance

Scheme – EDIS) og -fond for landene i bankunionen. EDIS

skal omfatte de lande, som deltager i bankunionen, herunder

eventuelle deltagende ikke-eurolande, og skal reducere det nega-

tive samspil mellem banker og stater, som sås under krisen,

hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige finanser på-

virkede hinanden negativt. EDIS drøftes på teknisk niveau.

Forhandlingerne i Rådet ventes at fortsætte (men næppe afslut-

tet) under maltesisk formandskab.

Den fælles indskydergaranti er en del af det igangværende ar-

bejdet med at styrke bankunionen. ECOFIN 17. juni 2016 ved-

tog en køreplan (”road-map”) for dette arbejde. ECOFIN’s

roadmap indebærer, at EU-landene fortsætter det tekniske ar-

bejde med EDIS og indleder de politiske drøftelser, når der er

gjort yderligere fremskridt med risikoreduktion (jf, nedenfor).

Endnu udestår drøftelse og enighed om alle væsentlige emner af

forslaget, herunder udformningen og indfasningen af EDIS,

samt om hvorvidt der skal benyttes en mellemstatslig aftale

(IGA) for etablering af dele af EDIS, fx selve fonden.

Det maltesiske formandskab ventes at prioritere det videre ar-

bejde med den fælles indskydergaranti.

Pakke af risikoredukti-

onsforslag – forslag til

revision af kapitalkravs-

reglerne (CRR/CRD IV)

og afviklingsreglerne

(BRRD/SRM)

Kommissionen har 23. november 2016 fremsat en pakke af

lovgivningsforslag vedr. regulering af kreditinstitutter i EU.

Pakken af lovgivningsforslag består i en revision af EU’s kapi-

talkravsregler (CRD IV/CRR), forslag til ændring af direktivet

om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), samt

forslag til ændring af forordningen om den fælles afviklingsme-

kanisme i bankunionen (SRM). Forslagene skal behandles og

vedtages i regi af ECOFIN (EU28). Forslagene indgår samtidig

som risikoreduktionstiltag i arbejdet med at styrke bankunio-

nen, jf. ECOFIN’s roadmap af 17. juni 2016.

Forslagene gennemfører bl.a. resterende Basel III-standarder i

form af særligt et gearingskrav og krav om stabil finansiering

(NSFR). Desuden gennemføres en standard om nedskrivning-

segnede passiver i de største globalt systemiske vigtige kreditin-

stitutter (TLAC). Desuden foreslås ændringer i kapitalkravene

for at understøtte finansiering til små- og mellemstore virksom-

heder og i infrastruktur. Der foreslås også ændringer i rammer-

ne for insolvensbehandling af gældsinstrumenter. Formålet med

forslaget er i højere grad at ensarte EU-reglerne på området og

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

sikre, at ingen kreditorer stilles dårligere i en afviklingssituation

end i en konkurssituation.

Under maltesisk formandskab vil der pågå tekniske drøftelser i

Rådet af pakken af risikoreduktionstiltag, ligesom ECOFIN

også ventes at drøfte sagen. Der vil muligvis først kunne opnås

enighed om sagen under de næstfølgende formandskaber.

Permanent offentlig

bagstopper for den fæl-

les afviklingsfond

EU-landene har aftalt, at der senest i 2024 skal etableres en

permanent fælles offentlig bagstopper (midlertidige offentlige

lån) knyttet til den fælles afviklingsfond (Single Resolution Fund

– SRF), der omfatter landene i bankunionen.

Bagstopperen skal kunne yde midlertidig offentlig finansiering,

hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer (bail-in) og de

sektorfinansierede midler i SRF ikke er tilstrækkelige til at hånd-

tere et nødlidende institut.

Arbejdet med den fælles bagstopper er indledt november 2016

og ventes at fortsætte, men næppe afsluttet, under maltesisk

formandskab.

Basel IV

Basel-komitéen er undervejs med nye standarder, ofte omtalt

som de såkaldte Basel IV-standarder.

Basel-komitéen arbejder som en del af Basel IV bl.a. på et kapi-

talgulv. Et kapitalgulv skal generelt sikre et minimum af kapital

uafhængigt af risikoen på et instituts eksponeringer. Et kapital-

gulv kan – alt efter udformningen – indebære en eller flere ned-

re grænser for institutternes risikovægte for deres eksponeringer

beregnet ved interne modeller. Derved kan kapitalgulvet betyde

et højere kapitalkrav til institutterne end ellers.

Standarderne er endnu under udarbejdelse, men ventes snart

færdiggjort. Kommissionen vil derefter skulle tage stilling til,

hvordan og hvornår standarderne vil skulle gennemføres i EU-

lovgivningen. Det er endnu uklart, hvad Kommissionen vil læg-

ge op til. Forslag fra Kommissionen herom vil vedrøre og om-

fatte alle EU-lande og vil skulle forhandles og besluttes af Rådet

og Europa-Parlamentet i den normale lovgivningsprocedure.

Bankstruktur-

forordningen

Forslaget blev fremsat i januar 2014 og er en opfølgning på

Liikanen-ekspertgruppens rapport fra november 2012. Målet

med forslaget er at reducere de systemiske risici, der følger af de

stadig større og mere komplekse forbundne enheder i den fi-

nansielle sektor, navnlig kreditinstitutterne. Forslaget omfatter

de største kreditinstitutter i EU.

Rådets kompromis fra 1. halvår 2015 indebærer bl.a., at kredit-

institutters ”egenhandel” (dvs. værdipapirhandel mv. uden

sammenhæng til kundeaktivitet) skal afgrænses til separate han-

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

delsenheder i institutterne. Også andre typer handelsaktiviteter

skal kunne adskilles fra de omfattede institutters kernebankfor-

retning (hvor der tages imod indskud mv.) til en separat han-

delsenhed ud fra tilsynsmyndighedernes vurdering af risici.

Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet

påbegyndes, når Europa-Parlamentet har færdiggjort sin be-

handling af forslaget. Det er muligt, det vil ske under maltesisk

formandskab, men arbejdet med sagen i Europa-Parlamentet

har så vidt vides ikke bevæget sig siden efteråret 2015.

Forslag vedr. sekuritise-

ring

Kommissionen fremsatte 30. september 2015 forslag om sim-

ple, gennemsigtige og standardiserede sekuritiseringer (”STS-

sekuritiseringer”). Formålet er at understøtte udviklingen af et

sekuritiseringsmarked af høj kvalitet, som bidrager til finansie-

ringen af virksomheder og dermed vækst og jobskabelse. For-

slaget er en del af arbejdet med at skabe en kapitalmarkedsuni-

on i EU En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et

kreditinstitut, udsteder værdipapirer såsom obligationer baseret

på en pulje af aktiver, fx en stor mængde udlån til små og mel-

lemstore virksomheder (SMV’er), så risikoen knyttet til disse

udlån spredes og flyttes fra kreditinstituttet til investorerne.

Kommissionen har samtidig fremlagt forslag til ændring af kapi-

talkravet for kreditinstitutter ved udstedelse og investering i

STS-sekuritiseringer, så STS-sekuritiseringer kan udløse lavere

kapitalkrav. Hensigten er, at det lavere kapitalkrav skal afspejle

den lavere risiko ved STS-sekuritiseringer.

Rådet nåede til enighed om sagen i 2. halvår 2015. Trilogfor-

handlingerne ventes indledt under maltesisk formandskab.

EuVECA/EuSEF

Rådet opnåede i december 2016 enighed om en revision af

EuVECA- og EuSEF-forordningen, som regulerer venturekapi-

talfonde (EuVECA) og sociale investeringsfonde (EuSEF).

Forslaget er en del af kapitalmarkedsunionen i EU, der skal

gøre det nemmere for virksomhederne at finansiere sig og inve-

stere på tværs af EU, samt udvide anvendelsen af finansierings-

kilder uden for det traditionelle banksystem.

Forsalget skal øge investeringerne i SMV’er samt i sociale virk-

somheder gennem EuVECA- og EuSEF-fonde ved at give

større fondsforvaltere mulighed for at forvalte EuVECA- og

EuSEF-fonde, fjerne dobbelte registreringskrav og udvide

gruppen af aktiver, som EuVECA-fondene må investere i.

Dermed skal forslaget øge udbuddet af risikovillig kapital til

små- og mellemstore- samt sociale virksomheder gennem

EuVECA- og EuSEF-fonde som et alternativ til lånefinansie-

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

ring gennem banker.

Trilogforhandlingerne ventes påbegyndt under maltesisk for-

mandskab.

Forslag vedr. bl.a. real-

kreditobligationer

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) offentliggør i

januar 2017 anbefalinger vedr. mulige reguleringsrammer for

’dækkede obligationer’ (såkaldte ”covered bonds”, herunder fx

danske realkreditobligationer). Kommissionen vil på den bag-

grund tage stilling til udformningen af et lovgivningsinitiativ,

der skal understøtte udviklingen af markeder for dækkede obli-

gationer i EU. Kommissionen ventes at basere evt. lovinitiativer

på erfaringer fra allerede velfungerende nationale markeder. Det

kunne fx være den danske realkreditmodel. Der forventes et

udspil fra Kommissionen i løbet af 2017.

Rådet enedes i december 2016 om et kompromisforslag, som

indebærer stramninger af hvidvaskreglerne på forskellige områ-

der. Det sker bl.a. ved at udvide hvidvaskreglerne til også at

omfatte virtuelle valutaer, ved at nedsætte grænserne for hvor-

når salg af forudbetalte betalingskort kan undtages fra kunde-

kendskabsprocedurerne, ved at skærpe kundekendskabsproce-

durer ift. kunder fra lande med høj risiko for hvidvask mv., ved

at forbedre samarbejdet mellem EU-landenes finansielle efter-

retningsmyndigheder, og styrke deres adgang til information

nationalt, samt ved krav til at de enkelte EU-lande skal oprette

et register eller lignende over bank- og betalingskonti.

Trilogforhandlingerne ventes indledt under maltesisk formand-

skab.

Genopretning og afvik-

ling af centrale modpar-

ter (CCP’er)

Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til forord-

ning om genopretning og afvikling af centrale modparter

(CCP’er).

En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og sælger i

en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er er at overtage risi-

koen fra markedsdeltagerne i tilfælde af, at den ene part går

konkurs inden handlen er afviklet.

CCP’er er reguleret på europæisk plan gennem forordningen

om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR). Der findes dog

ikke EU-regler for genopretning og afvikling af CCP’er, således

som der gør for kreditinstitutter gennem BRRD.

Forslaget indebærer bl.a., at CCP’erne skal udarbejde genopret-

ningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udarbejde afviklingspla-

ner, at tilsynsmyndighederne får særlige beføjelser til at interve-

nere i CCP’ers aktiviteter, hvis deres levedygtighed er i fare,

samt at en CCP kan blive afviklet, hvis den er nødlidende eller

Revision af hvidvaskdi-

rektivet

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

forventes at blive det.

Rådet vil begynde drøftelser af forslaget under det maltesiske

formandskab.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Fælles (konsolideret)

selskabsskattebase

(CC(C)TB)

Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag om hhv.

en fælles selskabsskattebase (Common Corporate Tax Base

(CCTB)) og en fælles

konsolideret

skattebase (Common Consoli-

dated Corporate Tax Base (CCCTB)).

Forslagene erstatter et tidligere forslag fra 2011, som grundet

manglende fremdrift i forhandlingerne blev trukket tilbage. De

to forslag skal nu vedtages trinvis efter hinanden, dvs. EU-

landene skal først forhandle CCTB, og først derefter drøfte

konsolideringen af denne.

En fælles selskabsskattebase (CCTB) vil medføre, at de omfat-

tede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige indkomst på

samme måde i alle EU-lande. Koncernen vil således fortsat

skulle opgøre dens skattepligtige indkomster separat i hvert

enkelt land, som den har aktiviteter i, men altså efter samme

metode. I Kommissionens udspil er reglerne obligatorisk for

koncerner med en samlet årlig omsætning på over 750 mio.

euro (ca. 5,6 mia. kr.), og frivillige for øvrige koncerner.

Konsolidering betyder, at en virksomhed eller koncern med

aktivitet i flere lande kun vil skulle opgøre én samlet indkomst

for hele virksomheden eller koncernen, og ikke længere for alle

de forskelle filialer eller datterselskaber i forskellige lande.

CCCTB vil derfor også indebære en fordelingsnøgle til forde-

ling af den samlede (”konsoliderede”) skattepligtige indkomst

på de enkelte EU-lande, hvor koncernen har aktiviteter og sel-

skaber. Fordelingsnøglen vil afhænge af koncernens fordeling af

hhv. aktiver, ansatte og omsætning. Hvert EU-land kan så op-

kræve selskabsskat efter sin selskabsskattesats for den andel af

den skattepligtige indkomst, der efter fordelingsnøglen skal

beskattes i det pågældende land.

De indledende drøftelser af forslaget forventes påbegyndt un-

der det maltesiske formandskab i 1. halvår 2017. ECOFIN ven-

tes at drøfte status på sagen i juni 2017.

Anti-skatteundgåelses-

direktivet

(Forslag om hybrid

Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 et nyt anti-

skatteundgåelsesdirektivforslag vedr. såkaldte hybride mismatch

i forhold til tredjelande, dvs. regulering af de situationer hvor et

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

mismatch i forhold til

tredjelande)

EU-land og et tredjeland skattemæssigt vurderer selskabsenhe-

der eller finansielle instrumenter forskelligt. Forslaget er et sup-

plement til anti-skatteundgåelsesdirektivet (vedtaget i ECOFIN

i juli 2016), der bl.a. indeholder regulering af hybride mismatch

mellem to EU-lande, men ikke i forhold til tredjelande.

Det forventes enighed om et kompromisforslag i ECOFIN i

løbet af det maltesiske formandskab i 1. halvår 2017 (sagen skal

ikke forhandles med Europa-Parlamentet).

Forslag om bedre proce-

durer til bilæggelse af

dobbeltbeskatningstvi-

ster

Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 et direktivforslag

om obligatorisk voldgift i dobbeltbeskatningssager. Det betyder,

at hvis to landes skattemyndigheder ikke kan enes om en løs-

ning på en dobbeltbeskatningssag, så vil sagen skulle behandles

af et dertil nedsat voldgiftspanel, som træffer afgørelse i sagen.

Voldgiftspanelet skal udpeges til formålet ved uenigheder vedr.

konkrete dobbeltbeskatningssituationer og skal bestå af repræ-

sentanter for de involverede skattemyndigheder og uafhængige

sagkyndige. De uafhængige sagkyndige vælges fra en fælles EU-

liste bestående af kvalificerede personer, der opfylder kriterier-

ne, udpeget af de enkelte EU-lande.

De indledende drøftelser af forslaget forventes påbegyndt un-

der det maltesiske formandskab i 1. halvår 2017.

Revision af

rente/royaltydirektivet

Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til æn-

dring af rente/royalty-direktivet fra 2003. Direktivet indeholder

regler om, at et EU-land ikke må beskatte renter og royalties,

der betales af et selskab i det pågældende land til et associeret

selskab i et andet EU-land, så man undgår dobbeltbeskatning.

Kommissionen foreslår, at pligten til at undlade kildebeskatning

af renter og royalties fremover betinges af, at det selskab, der

modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af en be-

skatning af betalingen i dette land. Kommissionen foreslår des-

uden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab og

et modtagende selskab er associeret, således at flere tilfælde vil

være omfattet af direktivets regler. Herudover drøftes indsættel-

sen af en bestemmelse om bekæmpelse af misbrug i form af en

obligatorisk minimumsbestemmelse (omgåelsesklausul).

Nogle EU-lande mener, at man skal undersøge muligheden for

at indføre en bestemmelse om reel minimumsbeskatning som

betingelse for at det pågældende land skal undlade beskatning,

mens andre EU-lande omvendt ikke mener, at der skal indgå et

kriterium om reel minimumsbeskatning.

Det er uklart, om sagen vil blive behandlet i 1. halvår 2017.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

Afgift på finansielle

transaktioner

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til forstærket

samarbejde om en fælles ordning for beskatning af finansielle

transaktioner (FTT) i lyset af, at der ikke kunne opnås den nød-

vendige (enstemmige) tilslutning til Kommissions forslag fra

2011 om en FTT for alle EU-lande. Forslaget skal indføre en

harmoniseret FTT blandt de 10 EU-lande, der deltager i det

forstærkede samarbejde.

De deltagende lande drøfter aktuelt det forstærkede samarbejde.

De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, deltager i tekni-

ske og politiske drøftelser af forslaget til FTT sammen med de

deltagende lande, men har ikke stemmeret. Der pågår også poli-

tiske og tekniske drøftelser alene blandt til 10 deltagende lande.

Sagen er senest drøftet på ECOFIN 6. december 2016. Delta-

gerlandene har aftalt nogle overordnede principper for afgiften.

Det er dog fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil

kunne opnås endelig enighed om. Sagen vil muligvis blive drøf-

tet på ECOFIN i 1. halvår 2017.

Forslag om moms og e-

handel

Kommissionen fremsatte i december 2016 fire direktivforslag

om moms og e-handel. Forslagene indgår i strategien for det

digitale indre marked samt i Kommissionens momshandlings-

plan, som blev offentliggjort i april 2016.

Forslagene indeholder initiativer vedrørende grænseoverskri-

dende handel med varer og ydelser, herunder tiltag der bidrager

til, at det bliver administrativt lettere for virksomheder at handle

på tværs af EU-landenes grænser.

Der indgår endvidere et forslag om, at EU-landene kan vælge at

anvende en reduceret momssats for e-publikationer, således at

disse sidestilles med fysiske publikationer.

Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under

det maltesiske formandskab i 1. halvår 2017.

Forslag om omvendt

betalingspligt for moms

Kommissionen fremsatte i december 2016 et forslag vedr. mu-

lighed for midlertidigt i enkelte EU-lande at indføre generel

omvendt betalingspligt for moms. Forslaget indebærer bl.a., at

EU-lande, der er særligt ramt af momssvig, vil kunne ansøge

Kommissionen om tilladelse til midlertidigt at indføre omvendt

betalingspligt for moms på alle indenlandske leverancer mellem

virksomheder på over 10.000 euro pr. faktura.

Forslaget ventes drøftet på ECOFIN i 1. halvår 2017.

Det indgår i Kommissionens pakke med tiltag mod skatteund-

gåelse fra maj 2016, at der skal udarbejdes en fælles EU-liste

over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (”sortliste” over

tredjelande). Formålet med listen er overordnet set at lægge

Fælles EU-liste over

ikke-samarbejdsvillige

skattejurisdiktioner.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

pres på ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner. ECOFIN vedtog i

november 2016 rådskonklusioner om den videre proces og ud-

vælgelseskriterier for udarbejdelsen af listen, hvorefter det ven-

tes, at listen kan færdiggøres og offentliggøres inden udgangen

af 2017. EU’s adfærdskodeksgruppe vil parallelt hermed arbejde

med en fastlæggelse af mulige EU-koordinerede defensive for-

anstaltninger mod de lande, der vil være på den endelige liste

over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-holdninger til

og følge op på IMF- og G20-møder, særligt G20-møderne for

økonomi- og finansministre samt centralbankchefer 17.-18.

marts 2017 og IMF’s forårsmøde 21.-22. april 2017.

Det er også muligt, ECOFIN vil drøfte aktuelle governance-

spørgsmål i relation til IMF, herunder fx status for forpligtel-

serne om at reducere de udviklede europæiske landes repræsen-

tation i IMF til fordel for udviklings- og vækstøkonomier.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

Dagsordenspunkt 3:

Europæisk semester: Kommissionens årlige

vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefa-

linger til euroområdet som helhed for 2017

KOM(2016)725, KOM(2016)726, KOM(2016)728

1. Resume

ECOFIN ventes 27. januar 2017 at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens årlige

vækstundersøgelse (Annual Growth Survey). ECOFIN-konklusionerne indgår som bidrag til

Det Europæiske Råd (DER) 9.-10. marts 2017, som skal vedtage konklusioner med generelle

økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene som helhed.

ECOFIN ventes ligeledes at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens varslingsrapport

under proceduren for makroøkonomiske ubalancer som input til Kommissionens kommende

dybdegående analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer. Endelig ventes ECOFIN at

vedtage økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.

Regeringen kan generelt støtte rådskonklusionerne. Regeringen forholder sig dog skeptisk ift. den

del af Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet helhed, der opfordrer til finanspoli-

tiske lempelser, idet dette ikke umiddelbart synes velbegrundet, men kan være i strid med Stabi-

litets- og Vækstpagten. I det lys støttes den ventede enighed om at ændre den finanspolitiske

anbefaling, så der ikke længere anbefales en egentlig finanspolitisk lempelse i euroområdet, her-

under ikke en nærmere størrelsesorden af en sådan lempelse, men anbefales, at finanspolitikken i

landene tager højde for deres respektive råderum og udfordringer under overholdelse af de finans-

politiske regler og hensyntagen til langsigtede holdbarhedsudfordringer.

2. Baggrund

Det europæiske semester 2017 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) 16. november 2016.

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer og prioriteter for EU. Kommissionen offentliggjorde lige-

ledes sin varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer for 2017 også fremlagt

16. november 2016, der lægger op til dybdegående analyser af i alt 13 lande

Danmark er igen i år ikke blevet udpeget til en dybdegående analyse. Kommissio-

nen offentliggjorde som del af samme pakke sit udkast til økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet som helhed.

Kommissionens vækstundersøgelse, varslingsrapporten og anbefalingerne til eu-

roområdet som helhed blev præsenteret på ECOFIN den 6. december 2016, jf.

samlenotat oversendt 24. november 2016.

Bulgarien, Kroatien, Cypern, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal, Slovenien, Spanien og

Sverige

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

3. Formål og indhold

ECOFIN skal på mødet 27. januar vedtage konklusioner om A) Kommissionens

vækstundersøgelse for 2017, B) Kommissionens varslingsrapport for 2017 samt

C) godkende økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.

Rådskonklusioner om vækstundersøgelsen 2017

På baggrund af prioriteterne i vækstundersøgelsen for 2017, vil ECOFIN på mø-

det 27. januar vedtage rådskonklusioner med fokus på de vigtigste økonomisk-

politiske udfordringer og anbefalinger. Rådskonklusionerne ventes blandt andet at

lægge vægt på følgende:

Det europæiske semester



Rådet deler overordnet Kommissionens analyse af den økonomiske situati-

on og udfordringerne i EU. Struktur- og finanspolitik skal bidrage til at kon-

solidere genopretningen og benyttes til at adressere makroøkonomiske uba-

lancer, implementere ambitiøse strukturreformer og føre ansvarlig finanspo-

litik. På trods af forbedringer i udsigterne for den globale økonomi, er disse

blevet mere usikre. Den økonomiske situation og reformimplementeringen

varierer EU-landene i mellem. Trods stigende beskæftigelse står flere euro-

pæiske økonomier fortsat overfor store strukturelle udfordringer, herunder

på arbejdsmarkederne. Private og offentlige gældsniveauer er faldende, men

lægger fortsat en dæmper på investeringsniveauet. Væksten og beskæftigel-

sen begrænses endvidere af en række andre makroøkonomiske ubalancer.



Rådet deler Kommissionens overordnede prioriteter: fremme af investerin-

ger, gennemførelse af strukturreformer og ansvarlig finanspolitik. Disse ind-

satser skal spille sammen, så udfordringer adresseres effektivt på både nati-

onalt og EU-niveau for at sikre inklusiv vækst og en holdbar økonomisk

udvikling. Rådet påpeger, at der fokuseres for lidt på produktmarkeds-

reformer i Kommissionens vækstundersøgelse, og at disse skal prioriteres,

da de har direkte positive effekter på produktivitet og produktion. Rådet er

enig i, at reformer er vigtige for at øge arbejdsudbud og lige muligheder på

arbejdsmarkedet, herunder kvinders og udsatte gruppers erhvervsdeltagelse.

Det vil styrke vækstpotentialet og social fremgang. Rådet anerkender, at der

er behov for en omfattende indsats for at integrere indvandrere og flygtnin-

ge, herunder på arbejdsmarkedet.



Rådet er enig i, at man bør styrke gennemførelsen af reformer, herunder

landeanbefalingerne, og at der bør følges op året rundt. Rådet opfordrer den

Økonomiske og Finansielle Komite (EFC) og den Økonomisk-Politiske

Komite (EPC) til aktivt at tage del i dette arbejde. Rådet ser frem til en sub-

stantiel drøftelse på ECOFIN i marts 2017 af implementeringen af lande-

anbefalinger pba. grundige analyser fra Kommissionen.



Rådet opfordrer til yderligere, effektiv og åben dialog mellem EU-landene

og Kommissionen i de respektive hovedstæder med inddragelse af nationale

interessenter.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

Finanspolitisk og makroøkonomisk politik

Fremme af investeringer



Rådet noterer sig at investeringsniveauerne fortsat er lave i lyset af lave ren-

ter, rigelig likviditet og den aktuelle offentlige og private gældsreduktion.

Der er et presserende behov for at fremme investeringer ved at forbedre det

overordnede investeringsklima for at styrke genopretningen, øge produktivi-

teten og vækstpotentialet i EU. Rådet minder om rådskonklusionerne fra

ECOFIN i december 2016 vedr. investeringsplanens tredje søjle om at fjer-

ne barrierer for investeringer og vigtigheden af strukturreformer i dette ar-

bejde. EU-landene opfordres til at nedbringe barrierer for investeringer

mhp. at styrke det indre marked og det overordnede investeringsklima i EU.



Lånebetingelserne er forbedret, men virksomhedernes adgang til finansie-

ring varierer mellem EU-landene. Mange EU-lande har udfordringer med

høj privat gæld og misligholdte lån, som hæmmer kreditformidlingen og

holder investeringerne tilbage. Rådet er enig i, at velfungerende insolvens-

procedurer er afgørende for virksomheders investeringslyst.



Rådet imødeser en effektiv strategi for håndtering af den høje andel af mis-

ligholdte lån, ineffektive forretningsmodeller og overkapacitet som supple-

ment til myndighedstilsynet med bankerne.



Rådet påpeger, at mere udviklede og integrerede kapitalmarkeder kan frigø-

re investeringer i virksomheder og infrastruktur, tiltrække udenlandske inve-

steringer og bidrage til vækst og jobskabelse. Rådet støtter fjernelse af barri-

erer for grænseoverskridende investeringer og arbejdet med at diversificere

finansiering. Det kan øge finansieringen til infrastrukturprojekter og små og

mellemstore virksomheder og sikre en mere balanceret finansieringsstruktur

mellem egenkapital og gæld samt øget risikodeling på tværs af landegrænser.

Strukturreformer mhp. at modernisere EU’s økonomier



Rådet er overordnet enig i, at EU-landene bør investere mere i foranstalt-

ninger, der øger erhvervsdeltagelse, oplæring og opkvalificering, og under-

streger vigtigheden af produktmarkedsreformer og markedsåbning for at

øge vækstpotentialet og produktiviteten og understøtte arbejdsmarkedsre-

former. Endvidere kan produktmarkedsreformer blandt andet forbedre til-

pasningsevnen, bidrage til rebalancering og forebyggelse af nye makroøko-

nomiske ubalancer. Rådet understreger, at det indre marked fortsat er den

stærkeste motor for vækst og at en yderligere uddybning bør prioriteres,

herunder fsva. tjenester, kapital, energi og digitale produkter.



Rådet understreger, at sociale sikkerhedsnet skal være finanspolitisk holdba-

re. Pensionssystemerne er blevet reformeret i størstedelen af EU-landene

for at øge holdbarhed, effektivitet og tilstrækkelighed, men der er behov for

yderligere skridt for at konsolidere reformerne.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

Ansvarlig finanspolitik



Rådet byder den gennemførte finanspolitiske konsolidering velkommen,

men erkender at der er forskelle mellem landene. Rådet noterer sig Kom-

missionens analyse og meddelelse vedr. den finanspolitiske situation, der

opfordrer til en overordnet lempelig finanspolitik i euroområdet. Rådet no-

terer sig endvidere, at eurogruppen i juli 2016 konkluderede, at en overord-

net neutral finanspolitik i 2017 var passende. Rådet erkender betydningen af

at finde en passende balance mellem behovet for at sikre holdbarhed og be-

hovet for at understøtte investeringer for at styrke det moderate opsving.



Rådet er enig i, at det er afgørende at EU-landene fortsat gennemfører

strukturreformer mhp. at øge vækstpotentialet, og at EU-landenes finanspo-

litik understøtter vækst og samtidig er holdbar på sigt, samt man øger fokus

på kvaliteten af offentlige udgifter og indtægter. Rådet bekræfter igen, at fi-

nanspolitikken bør føres i fuld overensstemmelse med Stabilitets- og

Vækstpagten. Rådet er enig i, at nogle EU-lande overopfylder deres respek-

tive mellemfristede budgetmål, hvilket kan give plads til at prioritere inve-

steringer, der øger vækstpotentialet, samtidig med sikring af holdbarheden

af de offentlige finanser. Rådet deler Kommissionens vurdering af, at den

finanspolitiske holdbarhed er udfordret i lande med høj offentlig gæld, som

gør dem sårbare overfor stød. Rådet understreger derfor behovet for for-

nuftig finanspolitik i EU-lande med høj offentlig gæld, som øger robusthe-

den ved fremtidige rentestigninger.



Rådet minder om, at Stabilitets- og Vækstpagten giver en betydelig fleksibili-

tet til at tilpasse finanspolitikken til konjunkturudviklingen i de enkelte EU-

lande. Rådet understeger vigtigheden af, at ønsker om yderligere fleksibilitet

i Stabilitets- og Vækstpagten, herunder ift. udgifter relateret til usædvanlige

og ikke-kontrollerbare begivenheder, vurderes af Kommissionen på konsi-

stent vis og under hensyn til de principper, der er aftalt med EU-landene.

B) Rådkonklusioner om varslingsrapporten 2017

ECOFIN ventes ligeledes på mødet 27. januar 2017 at vedtage rådskonklusioner

vedr. varslingsrapporten mhp. input til Kommissionens kommende dybdegående

analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer.

Rådskonklusionerne ventes bl.a. at udtrykke flg.:



Rådet deler overordnet Kommissionens analyse af makroøkonomiske uba-

lancer i EU og i euroområdet og byder fremskridt med at korrigere ubalan-

cer velkommen. Rådet noterer sig den moderate genopretning og lave infla-

tion, hvilket fortsat hæmmer korrektionen af ubalancer. Rådet understreger,

at der fortsat er brug for en politisk indsats for at adressere ubalancer, her-

under fsva. høje gældsniveauer. Endvidere kan forhøjede betalingsbalance-

overskud i eurolande med relativt begrænsede behov for gældsreduktion in-

dikere store opsparings- og investeringsubalancer, der kræver politisk hand-

ling. Rådet noterer, at nedbringelsen af betalingsbalanceunderskud i flere

eurolande og forhøjede betalingsbalanceoverskud i andre eurolande indike-

rer en asymmetrisk tilpasning, som har medført et stigende betalingsbalan-

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17



ceoverskud for euroområdet som helhed, hvilket bør analyseres nærmere.

Reformindsatsen mhp. at fremme investeringer og forbedre vækstpotentia-

let bør styrkes.

Rådet anerkender behovet for yderligere dybdegående analyse af udviklin-

gen i de 13 EU-lande, hvor der blev identificeret ubalancer sidste år. Analy-

serne skal tage højde for implementeringen af nationale tiltag til at adressere

ubalancer, herunder dem der anbefales under det europæiske semester. Rå-

det noterer, at der fortsat eksisterer sårbarheder i nogle lande, der ikke er

udpeget til dybdegående analyser, og at der er behov for at overvåge udvik-

lingen i disse lande.

Rådet understreger, at indsatsen skal fokusere på hovedudfordringer som

høj gæld, svag konkurrenceevne og potentiel vækst, risici på boligmarkedet,

betalingsbalanceunderskud- og overskud og høj ledighed. Indsatsen skal ta-

ge højde for landespecifikke omstændigheder. Rådet understreger, at ma-

kroubalanceproceduren skal benyttes til sit fulde potentiale med anvendelse

af den korrigerende arm, hvor det er relevant.

Rådet byder Kommissionens offentliggørelse af et kompendie vedr. makro-

ubalanceproceduren velkommen. Rådet understreger, at transparens og for-

udsigelighed i proceduren er centralt for at sikre ejerskab i EU-landene, sær-

lig fsva. kategoriseringen af ubalancer. Rådet understreger behovet for fort-

sat at udvikle og forbedre de analytiske redskaber til at vurdere udviklingen i

og årsagerne til ubalancer og potentielle afsmittende effekter.

Rådet påpeger, at den specifikke overvågning under makroubalanceproce-

duren hjælper til at fremme tiltag, der adresserer ubalancer. Rådet noterer

sig at alle lande med ubalancer nu er underlagt specifik overvågning og by-

der de seneste justeringer af proceduren velkommen. Rådet understreger

vigtigheden af at benytte specifik overvågning konsistent og transparent.

Rådet deler generelt Kommissionens konklusioner i rapporterne offentlig-

gjort som led i den specifikke overvågning.

Rådet opfordrer Kommissionen til at være konsistent og effektiv i opfølg-

ningen på vurderingerne i den specifikke overvågning og opfordrer EU-

landene til at implementere politiske tiltag, der identificeres under den speci-

fikke overvågning, mhp. at korrigere ubalancer.

C) Vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som helhed for 2017

ECOFIN vil på mødet 27. januar også vedtage økonomisk-politiske anbefalinger

til euroområdet som helhed. Anbefalingerne til euroområdet som helhed vil danne

baggrund for eurolandenes reform- og stabilitetsprogrammer og de landespecifik-

ke anbefalinger for de enkelte eurolande, der ventes offentliggjort i maj 2017.

Anbefalingerne er blevet drøftet siden Kommissionen fremlagde sit forslag (jf.

samlenotat af 24. november) og der ventes enighed om en ændret version på det

kommende ECOFIN med flg. hovedelementer:

1) Eurolandene anbefales at gennemføre politikker, der understøtter holdbar

og inklusiv vækst på kort og lang sigt, forbedrer økonomiernes tilpas-

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

ningsevne, korrigerer makroøkonomiske ubalancer og sikrer konvergens.

Eurolandene bør prioritere reformer, der øger produktivitet, forbedrer in-

stitutionelle rammevilkår og erhvervsklimaet, fjerner investeringsbarrierer

og understøtter jobskabelse. Eurolande med betalingsbalanceunderskud

eller høj ekstern gæld bør øge produktiviteten og samtidig sikre tilbage-

holdenhed i enhedslønomkostningerne. Eurolande med store betalingsba-

lanceoverskud bør prioritere tiltag, herunder strukturreformer og fremme

af investeringer, der styrker den indenlandske efterspørgsel og vækstpo-

tentialet.

2) Eurolandene anbefales at føre finanspolitik, der på balanceret vis både op-

fylder behovet for styrket finanspolitisk holdbarhed og samtidig under-

støtter investeringer for at styrke det skrøbelige opsving. Eurolande med

risiko for ikke at efterleve kravene stillet til dem under Stabilitets- og

Vækstpagten i 2017, bør gennemføre yderligere tiltag mhp. at sikre efterle-

velse. Omvendt kan eurolande, der befinder sig over deres mellemfristede

mål for den strukturelle saldo, have mulighed for at prioritere investerin-

ger mhp. at øge vækstpotentialet og samtidig bevare langsigtet holdbarhed

af de offentlige finanser. Eurolande, der kun delvist forventes at efterleve

Stabilitets- og Vækstpagten i 2017, skal sikre efterlevelse af reglerne gen-

nem deres nationale budgetprocedurer. Generelt bør eurolandene forbed-

re sammensætningen af de offentlige finanser ved at skabe rum til investe-

ringer samt sikre effektive nationale budgetmæssige rammer.

3) Eurolandene anbefales at gennemføre reformer, der fremmer konkurren-

ceevne, jobskabelse, jobkvalitet, robusthed og økonomisk og social kon-

vergens, understøttet af en effektiv social dialog. Det bør være en kombi-

nation af reformer, der bl.a. indebærer fleksible og sikre aftaler og vilkår

for arbejdsgivere og arbejdstagere, effektive uddannelsessystemer af høj

kvalitet samt livslang læring målrettet arbejdsmarkedsbehov, effektive ak-

tive arbejdsmarkedspolitikker og moderne, holdbare og tilstrækkelige soci-

ale sikringssystemer, der bidrager til social inklusion og arbejdsmarkedsin-

tegration. Eurolandene anbefales at reducere skatten på arbejdskraft, sær-

ligt for lavtlønnede og i de eurolande, hvor omkostningskonkurrenceev-

nen er under gennemsnittet for euroområdet, samt sikre at det i eurolande

uden finanspolitisk råderum sker på en budgetneutral måde.

4) På linje med handlingsplanen fra juni 2016 anbefales eurolandene at fort-

sætte arbejdet med at færdiggøre bankunionen mht. risikoreduktion og ri-

sikodeling, herunder en fælles europæisk indskydergarantiordning og den

fælles bagstopper for bankunionens fælles afviklingsfond med henblik på

at gøre den operationel senest inden fondens overgangsperiode udløber.

Eurolandene anbefales at udarbejde og implementere en effektiv strategi

for euroområdet, der skal komplementere tilsynsordninger mhp. at adres-

sere risici i forhold til banksektorens robusthed, herunder det høje niveau

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

af misligholdte lån, ineffektive forretningsmodeller og overkapacitet. Eu-

rolande med høj privat gæld bør fremme gældsnedbringelsen.

5) Eurolandene anbefales at tage yderligere tiltag til færdiggørelse af den

Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) under hensynstagen til det

indre marked og på en åben og transparent måde ift. ikke-eurolande. Eu-

rolandene anbefales at fremme igangværende initiativer og arbejde på at

løse langsigtede udfordringer under hensyntagen til Kommissionens

kommende hvidbog om Europas fremtid.

Sammenlignet med Kommissionens forslag er der således især justeret i anbefalin-

gen om finanspolitikken, idet der fx ikke længere som i Kommissionens forslag er

tale om en anbefaling om en egentlig finanspolitisk lempelse i euroområdet, her-

under en lempelse i størrelsesordenen op til 0,5 pct. af BNP.

Vækstundersøgelsen, varslingsrapporten og anbefalingerne til euroområdet som

helhed forberedes fortsat på teknisk niveau frem til ECOFIN, og vil således mu-

ligvis indebære ændringer ift. ovenstående forventede hovedindhold.

Vækstundersøgelsen for 2017 og rådskonklusionerne fra bl.a. ECOFIN vil danne

grundlag for DER’s generelle økonomisk-politiske retningslinjer i konklusionerne

fra topmødet 9.-10. marts. På baggrund af disse udarbejder EU-landene deres

stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer, som

skal foreligge senest i april.

Kommissionen offentliggør i februar én samlet økonomisk analyse og vurdering

af hvert enkelt EU-land. Analysen omfatter dels Kommissionens vurdering af

landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger, dels de dybdegå-

ende analyser for de 13 lande, der blev udpeget i varslingsrapporten 2017. ECO-

FIN skal på baggrund af de dybdegående analyser i foråret tage stilling til den vi-

dere håndtering af lande med ubalancer. ECOFIN vil kunne vedtage mulige (nye)

anbefalinger som led i de landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstillinger

under makroubalanceproceduren efter forslag fra Kommissionen alt efter ubalan-

cernes karakter. Kommissionen vil efter landenes offentliggørelse af stabilitets-

eller konvergensprogrammer i foråret også foretage en vurdering disse, herunder i

lyset af de konstaterede ubalancer.

Anbefalingerne til euroområdet som helhed skal efter godkendelse på ECOFIN i

januar tiltrædes på DER 9.-10. marts, hvorefter de formelt vedtages på ECOFIN

21. marts. Anbefalingerne til euroområdet som helhed vedtages alene af eurolan-

dene (og gælder kun eurolandene).

Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger fremlægges i maj og be-

handles i EPSCO og ECOFIN hhv. 15.-16. juni og 16. juni. DER forventes heref-

ter at tilslutte sig Rådets endelige landespecifikke anbefalinger, hvorefter ECOFIN

formelt vil vedtage dem på ECOFIN-mødet i juli.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne om den årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten samt

anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil kunne have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning

bidrager til at understøtte sunde offentlige finanser og makroøkonomisk stabilitet

og dermed holdbar vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne vedr. vækstunder-

søgelsen og varslingsrapporten.

Der ventes enighed om en ændret anbefaling til euroområdet som helhed, jf.

ovenfor. En række EU-lande er således skeptiske over for Kommissionens forslag

til anbefalinger, særligt anbefalingen om en lempelse af finanspolitikken i euroom-

rådet som helhed, herunder fordi en sådan lempelse i den foreslåede størrelsesor-

den umiddelbart ikke er forenelig med landenes forpligtelser, som følger af regler-

ne i Stabilitets- og Vækstpagten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generel rådkonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af inve-

steringer, gennemførelse af strukturreformer i EU-landene og ansvarlig finanspoli-

tik. Det er en prioritet for regeringen, at EU-landene holder fast i en ambitiøs

reform- og konsolideringsdagsorden.

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering

af reglerne i det økonomiske samarbejde, herunder makroubalanceproceduren

som led i det europæiske semester for 2017.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

Det er en central prioritet for regeringen, at EU-landene og Kommissionen efter-

lever og håndhæver de fælles EU-regler for finanspolitik i Stabilitets- og Vækst-

pagten mv., som man i lyset af gældskrisen aftalte at styrke i 2011 og 2012. De

landespecifikke anbefalinger vedtaget af EU-landene, herunder anbefalinger ved-

rørende finanspolitik, er også en central prioritet. Regeringen er således skeptisk i

forhold til Kommissionens anbefaling om en gennemsnitlig finanspolitisk lempel-

se i euroområdet, da denne ikke umiddelbart synes forenelig med de fælles finans-

politiske regler. I det lys støttes de ventede ændringer i den finanspolitiske anbefa-

ling, herunder at der ikke længere anbefales en egentlig finanspolitisk lempelse i

euroområdet i størrelsesordenen op til 0,5 pct. af BNP, men anbefales, at finans-

politikken i landene tager højde for deres respektive råderum og udfordringer

under overholdelse af de finanspolitiske regler og hensyntagen til langsigtede

holdbarhedsudfordringer.

Det er desuden vigtigt, at euroområdeanbefalingerne tager hensyn til ikke-

eurolande, herunder principper om åbenhed af tiltag relevante for ikke-eurolande,

og at sager af relevans for alle EU-lande drøftes blandt alle EU-lande og ikke ale-

ne blandt eurolandene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige vækstunder-

søgelse 2017, varslingsrapport 2017 og euroområdeanbefalingerne forud for

ECOFIN 6. december 2016.

Vækstundersøgelsen og varslingsrapporten har endvidere været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet 2.

december 2016 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

Dagsordenspunkt 4:

Basel IV

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

På ECOFIN 27. januar 2017 ventes Kommissionen at give en status vedr. den internationale

Basel-komités aktuelle arbejde med opdaterede reguleringsstandarder på det finansielle område,

de såkaldte Basel IV-standarder, som ventes færdiggjort i starten af 2017. Der ventes alene lagt

op til en orientering på det kommende ECOFIN, ikke konkrete beslutninger.

Basel IV kan give betydelige udfordringer for danske kreditinstitutter. Et revideret kapitalgulv,

der indebærer minimumskrav til kapital uanset risiko, kan betyde væsentligt højere kapitalkrav

for særligt de danske realkreditinstitutter, som har relativt lave risici og derfor relativt lave risi-

kobaserede kapitalkrav.

Der henvises til tidligere samlenotater vedr. Basel-standarder forelagt Folketingets Europaud-

valg, især samlenotater forelagt forud for ECOFIN 8. marts 2016, 12. juli 2016 og 6. decem-

ber 2016.

2. Baggrund og formål

Basel-komitéen arbejder på nye standarder vedr. finansiel regulering, de såkaldte

Basel IV-standarder. Det var ventet, at standarderne ville blive færdiggjort og of-

fentliggjort primo januar 2017, men det er primo januar 2017 annonceret, at stan-

darderne først kommer senere, evt. i marts 2017.

Kommissionen vil derefter skulle tage stilling til, hvordan den skal foreslå stan-

darderne gennemført i EU-lovgivningen. Det er endnu uklart, hvordan og hvor-

når Kommissionen vil lægge op til, at standarderne gennemføres i EU. Forslag fra

Kommissionen vil vedrøre og omfatte alle EU-lande og vil skulle forhandles og

besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale lovgivningsprocedure.

På ECOFIN 27. januar 2017 ventes en status for Basel IV-standarderne. Der ven-

tes ikke lagt op til konkrete beslutninger.

ECOFIN vedtog 12. juli 2016 konklusioner om Basel IV, hvori man:



Støtter Basel-komitéens arbejde med inden udgangen af 2016 at justere stan-

darderne vedr. finansiel regulering mhp. at reguleringen er klar, sammenhæn-

gende og effektiv, idet reguleringens evne til at tage højde for forskelle i risiko

skal bevares.



Understreger vigtigheden af, at Basel-komitéen nøje vurderer udformning og

kalibrering af reformpakken (Basel IV) på basis af en omfattende og gennem-

Det bemærkes, at Kommissionen 23. november 2016 har fremsat en pakke af nye reguleringsforslag vedr. det finansielle

område, som blev præsenteret på ECOFIN den 6. december. Forslagene rummer bl.a. de Basel III-standarder, som endnu

ikke er implementeret i EU, men vedrører ikke de kommende Basel IV-standarder. Pakken af 23. november 2016 omfatter

bl.a. forslag om et gearingskrav, dvs. et krav til et instituts kapital ift. et instituts ikke-risikovægtede eksponeringer, fx udlån.

Der er også et krav til stabil finansiering (NSFR). Der er desuden et krav om mere tabsabsorberende kapital (TLAC) i de

globale systemisk vigtige institutter (G-SIFI’er). Der henvises til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg ifm. ECO-

FIN 6. december 2016.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

sigtig kvantitativ konsekvensanalyse, som også tager højde for konsekvenserne

af standarderne for forskellige bankforretningsmodeller og jurisdiktioner.



Bemærker, at reformpakken ikke forventes at betyde en væsentlig forhøjelse af

de samlede kapitalkrav for banksektoren og ikke at resultere i væsentlige for-

skelle på tværs af verdens regioner.

3. Formål og indhold

Formålet med Basel IV er ifølge Basel-komitéen bl.a. at styrke tilliden til institut-

ternes kapitalgrundlag. Formålet er ifølge Basel-komitéen ikke i sig selv at øge

kapitalkravet til institutterne væsentligt.

Basel IV-standarderne vedrører bl.a. et 1) revision af standardmetoden, 2) revision

af metoden for interne modeller og 3) revideret kapitalgulv. Indholdet heraf er

beskrevet nedenfor.

Reglerne for kapitalgulve vil – alt efter udformning – indebære en eller flere nedre

grænser for institutternes risikovægte beregnet ved interne modeller og en nedre

grænse for kapitalkravet til institutterne. Reglerne sætter en nedre grænse for, hvor

lavt et kreditinstitut må vurdere risikoen på fx sine udlån, og derfor også hvor lidt

kapital instituttet må holde for at dække denne risiko. Når de nedre grænser for

institutternes risikovægte er højere end de risikovægte, som institutterne selv be-

regner, så siges de nedre grænser at være bindende. De nedre grænser indebærer så

et højere risikobaseret kapitalkrav sammenlignet med krav uden gulve.

Et kapitalgulv skal sikre et minimum af kapital ved at indsnævre forskelle i risiko-

vægte og i kapitalkrav og imødegå forretningsområder med uholdbart lave risiko-

vægte. Modsat vil det kunne have den væsentlige ulempe, at det kan betyde væ-

sentligt højere kapitalkrav, end den reelle risiko på en eksponering vil tilsige, fx for

udlån med lav risiko.

Ad. 1: Revision af standardmetoden

Basel-komitéen arbejder aktuelt på en revision af standardmetoden til opgørelse af

et kreditinstituts kapitalkrav. Kapitalkravet opgjort under standardmetoden er

(som IRB-metoder) et risikobaseret kapitalkrav, dvs. kapitalkravet tager højde for

risikoen på de forskellige typer af eksponeringer, fx boligudlån og udlån til virk-

somheder. Under standardmetoden er risikovægte for de forskellige eksponerings-

typer dog reguleringsmæssigt fastsatte og er således ens for alle institutter. Stan-

dardmetoden anvendes primært af de mindre kreditinstitutter, som af forskellige

grunde ikke selv udarbejder interne risikomodeller. Standardmetoden danner

grundlag for beregning af det reviderede kapitalgulv (se pkt. 3), hvorved det også

vil få betydning for institutterne, der anvender IRB-metoden.

2) og 3) vedrører alene kreditrisiko og ikke markedsrisiko og operationel risiko. Et kreditinstituts gennemsnitlige risiko-

vægt afhænger af tre risikotyper; kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko, hvoraf kreditrisikoen generelt vejer

tungest. Kreditrisikoen er risikoen for, at en låntager misligholder sit lån. Markedsrisiko er en samlet betegnelse for risikoen

for tab på grund af ændringer i kurser eller priser på finansielle instrumenter, fx aktier og obligationer. Operationel risiko er

risikoen for direkte eller indirekte tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige

fejl mv.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

De risikovægte, som følger af den nuværende standardmetode, baserer sig i nogle

tilfælde på eksterne kreditvurderinger, hvor det lægges til grund, at eksponeringer

med en lavere kreditvurdering indebærer større risiko og derfor en højere risiko-

vægt end eksponeringer med højere kreditvurdering. Konkret vil fx lån til en A-

ratet virksomhed (en relativt høj kreditvurdering) have lavere risiko i standardme-

toden end lån til en B-ratet virksomhed (en relativt lavere kreditvurdering).

Basel-komitéen lægger mht. den reviderede standardmetode op til, at anvendelsen

af eksterne kreditvurderinger begrænses i et vist omfang, idet kreditinstitutterne

fremover vil skulle forholde sig aktivt til den eksterne kreditvurdering. Dette sker

for at styrke institutternes egen overvågning og risikostyring, og at undgå, at eks-

terne kreditvurderinger (som fortsat er domineret af få, store ratingbureauer) au-

tomatisk får for stor vægt i den finansielle regulering. Et aspekt af den finansielle

krise var således en undervurdering af risici i de store kreditvurderingsinstitutters

ratinger.

Basel-komitéen ønsker også med forslaget at fjerne nogle af de nationale valgmu-

ligheder i reguleringen for at øge sammenligneligheden i kapitalkravene på tværs

af institutter. Disse valgmuligheder giver mulighed for forskellige tilsynsbaserede

vurderinger af de hensigtsmæssige risikovægte og kapitalkrav under standardme-

toden.

Ad. 2: Revision af metoden for interne modeller

Det var Basel II-standarderne, som blev gennemført i EU i 2007, der gjorde det

muligt for kreditinstitutter – inden for nærmere regulerings- og tilsynsmæssige

rammer – at benytte interne modeller (IRB-metoden) til opgørelse af deres kapi-

talkrav.

Basel-komitéen arbejder på at revidere rammerne for brug af IRB-metoden. For-

målet med ændringerne er dels at øge sammenligneligheden af opgørelsen af kapi-

talkravet på tværs af institutter, og dels at mindske forskellene i forskellige institut-

ters beregninger.

Basel-komiteen ventes bl.a. at lægge op til, at anvendelsen af IRB-metoden be-

grænses på nogle typer af eksponeringer. Det gælder særligt typer af eksponerin-

ger, hvor der ikke er et tilstrækkeligt datagrundlag, hvorfor Basel-komitéen vurde-

rer, at det ikke her er hensigtsmæssigt, at institutterne anvender IRB-metoden.

Det gælder fx for kreditinstitutters eksponeringer mod andre banker og andre

finansielle institutioner, store virksomheder og aktiebeholdninger og særlig långiv-

ning (såkaldt ”Specialised Lending”), fx udlån vedr. erhvervsudlejning.

Basel-komitéen foreslår derudover at sætte nye begrænsninger på de parametre,

som IRB-institutterne har tilladelse til selv at beregne. Dvs. de parametre som

indgår i institutternes beregning af deres kapitalkrav kan ikke være mindre forsig-

tige end disse begrænsninger, uanset hvad institutterne selv når frem til i deres

beregninger. Dette betegnes som inputgulve, idet de lægger begrænsninger på

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

input i institutternes IRB-metoder. De vedrører særligt parametre for sandsynlig-

heden for misligholdelse (dvs. sandsynligheden for at en låntager ikke kan tilbage-

betale sit lån til kreditinstitutter), kreditinstituttets tab givet misligholdelse og ek-

sponeringens størrelse ved misligholdelse. Disse parametre indgår i institutternes

IRB-metoder og har i sidste ende betydning for, hvor stort institutternes kapital-

krav opgøres til at være.

Ad. 3: Et revideret kapitalgulv

Basel-komitéen arbejder på at revidere det såkaldte kapitalgulv (”Basel I-gulvet”),

dvs. et minimumskrav til kapital, der gælder for kreditinstitutter, der opgør deres

kapitalkrav efter de såkaldte interne modeller (IRB-metoden – Internal Rating-

Based). Det vil i praksis ofte være de kreditinstitutter, som er udpeget som væren-

de systemisk vigtige – SIFI’erne. Det er også tilfældet i Danmark. Det gælder både

de globalt systemiske institutter, G-SIFI’er, og andre SIFI’er udpeget af nationale

myndigheder givet deres betydning for finansiel stabilitet i det pågældende land.

Brug af IRB-metoden betyder, at kreditinstitutter – inden for nærmere regule-

rings- og tilsynsrammer – bruger egne interne risikomodeller til at estimere de

risikovægte, der indgår i opgørelsen af deres risikovægtede eksponeringer, fx ud-

lån. De risikovægtede eksponeringer er grundlaget i fastsættelsen af kapitalkravene

til kreditinstitutterne, idet kapitalkravene fastsættes ud fra instituttets risici.

Institutter, der ikke bruger IRB-metoden, får fastsat deres kapitalkrav ud fra stan-

dardiserede risikovægte for forskellige typer eksponeringer (den såkaldte stan-

dardmetode).

Det reviderede kapitalgulv vil gælde for institutter, der bruger IRB-metoden, og

skal sikre, at deres kapitalkrav ikke bliver for lavt sammenlignet med en situation,

hvor kapitalkravene i stedet blev opgjort ifølge standardmetoden. Basel-komitéen

har foreløbigt annonceret, at niveauet for det reviderede kapitalgulv ventes at

komme til at ligge et sted i intervallet 60-90 pct. af kapitalkravet opgjort efter den

reviderede standardmetode, som Basel-komitéen aktuelt også arbejder på (se pkt.

1). Dette betegnes som et outputgulv, idet det lægger en begrænsning på slutresul-

tatet af institutternes beregninger af deres kapitalkrav.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ved nye lovgivningsforslag fra Kommissionen til gennemførelse af Basel-

standarder i EU, vil Europa-Parlamentet være medlovgiver. Europa-Parlamentet

vil skulle fastlægge sin holdning til forslag, når det måtte blive fremsat.

Europa-Parlamentet vedtog 23. november 2016 en udtalelse vedr. Basel IV.

Par-

lamentet understreger i erklæringen bl.a., at Basel IV i overensstemmelse med

princippet fastlagt af Basel-komitéen ikke skal forhøje de samlede kapitalkrav væ-

sentligt, men samtidig styrke europæiske bankers finansielle position. Det under-

streges, at Basel IV skal understøtte lige konkurrencevilkår på globalt plan og ikke

http://www.europarl.europa.eu/news/en/news-room/20161117IPR51564/basel-iii-revision-eu-banking-model-must-

not-be-penalised-say-meps.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

unødigt straffe bankforretningsmodeller i EU. Det understreges, at Basel IV base-

ret på foreløbige indikationer fra Basel-komitéen muligvis ikke vil være i overens-

stemmelse med ovennævnte principper. Europa-Parlamentet opfordrer på den

baggrund Basel-komitéen til at justere sine forslag, så de bringes i overensstem-

melse med de af Parlamentet anførte prioriteter.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Gennemførelse af Basel-standarder i EU vil kunne have konsekvenser for gæl-

dende dansk ret. Disse vil skulle vurderes nærmere, når der måtte blive fremsat

konkrete forslag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Gennemførelse af Basel-standarder i EU ventes som udgangspunkt ikke at have

statsfinansielle konsekvenser. Dette vil dog skulle vurderes nærmere, når der måt-

te blive fremsat konkrete forslag.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Gennemførelse af Basel-standarder i EU kan have samfunds- og erhvervsøkono-

miske konsekvenser. Disse konsekvenser vil skulle vurderes nærmere, når konkre-

te forslag måtte blive fremsat.

Gennemførelse af Basel-standarder i EU kan give udfordringer for kreditinstitut-

ter såsom dansk realkredit, givet dansk realkredits særlige forretningsmodel med

boliglån med lav risiko. Det reviderede kapitalgulv kan således betyde væsentligt

højere kapitalkrav for særligt de danske realkreditinstitutter, som har relativt lave

risici og derfor relativt lave kapitalniveauer.

Basel-standarderne er generelt udformet med store internationale banker for øje

og ikke særlige forretningsmodeller som dansk realkredit. Konsekvenserne for

dansk realkredit af Basel-standarder vil afhænge af, i hvilken form de gennemføres

i EU.

8. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring. Det bemærkes, at Basel-komitéen løbende

har haft åbne høringer om sine overvejelser om kommende ændringer i standar-

derne. Regeringen har afgivet svar i disse høringer.

Svar fra regeringen af 23. juni 2016 vedr. høring om begrænsninger i brugen af interne modeller:

https://www.evm.dk/nyheder/2016/16-06-23-baselkomite-skal-tage-hojde-for-danske-boliglaan.

Svar fra regeringen af 18. marts 2016 vedr. høring om kapitalgulv og revideret standardmetode for kreditrisiko:

https://www.evm.dk/love-og-regler/hoeringssvar.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes på ECOFIN at kunne tage en status for Basel IV til efterret-

ning. Landene ventes generelt at støtte gennemførelsen af Basel-standarder i EU.

En række lande ventes generelt at lægge vægt på, at der tages højde for særlige

europæiske forhold, når globale standarder såsom Basel-standarder, indføres i EU.

En række EU-lande har undervejs i arbejdet med Basel IV-standarderne udtrykt

bekymring for, at standarderne ikke i tilstrækkelig grad tilpasses særlige europæiske

forhold, hvor bekymringen særligt vedrører udformningen af kapitalgulvet. En

række lande ventes generelt at lægge vægt på, at Basel IV i overensstemmelse med

princippet fastlagt af Basel-komitéen ikke skal forhøje de samlede kapitalkrav væ-

sentligt. Andre EU-lande lægger omvendt generelt vægt på ikke at afvige fra Basel-

standarder, når de gennemføres i EU-lovgivningen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage en status for Basel IV på det kommende ECOFIN til efterret-

ning.

Regeringen finder det af største vigtighed, at gennemførelsen i EU af globale

standarder, herunder fra Basel-komitéen, tager hensyn til særlige europæiske for-

hold og velfungerende forretningsmodeller, fx dansk realkredit, da det ellers kan

få store negative konsekvenser for danske realkreditinstitutter og Danmark. Det er

en central prioritet for regeringen i EU-arbejdet med finansiel regulering.

Regeringen finder det centralt, at de risikobaserede kapitalkrav fortsat udgør ryg-

raden i kapitalkravsreguleringen i EU, og at det dermed i udgangspunktet er de

risikobaserede krav, som binder institutterne, dvs. stiller de højeste kapitalkrav til

institutterne sammenlignet med ikke-risikobaserede kapitalkrav. Dette er relevant

ved indførelsen af ikke-risikobaserede kapitalkrav som fx et revideret kapitalgulv.

Dette vurderes generelt hensigtsmæssigt, givet at der er fordele forbundet med

risikobaserede kapitalkrav. Risikobaserede kapitalkrav tilskynder institutterne til en

fornuftig risikostyring, idet højere risiko er forbundet med højere kapitalkrav og

modsat. Regeringen lægger generelt vægt på, at kapitalkrav bedst muligt afspejler

eksponeringers risiko.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater vedr. Basel-standarder i EU er forelagt Folketingets Europaudvalg

bl.a. forud for ECOFIN 8. marts 2016, 12. juli 2016 og 6. december 2016.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

Dagsordenspunkt 5:

Endelig rapport fra Højniveaugruppen for EU’s

Egne Indtægter

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Som led i aftalen om EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2014-2020 blev

højniveaugruppen for EU’s Egne Indtægter (High Level Group on EU’s Own Resources –

HLGOR) oprettet efter krav fra Europa-Parlamentet. Det fremgår af en fælles erklæring, at

HLGOR har som formål at komme med anbefalinger til forbedringer af EU's nuværende

indtægtssystem, så det bliver mere simpelt, retfærdigt, transparent og demokratisk forankret.

Formanden for højniveaugruppen Mario Monti ventes på ECOFIN d. 27. januar at

præsentere højniveaugruppens endelige rapport indeholdende en række anbefalinger til EU’s

fremtidige indtægtssystem. Højniveaugruppen anbefaler bl.a. at indføre nye såkaldte ”ægte”

indtægtskilder til finansiering af EU-budgettet; fx en EU-selskabsskat, provenu fra

kvotehandelssystemet eller afgift på fossile brændstoffer. Derudover anbefaler højniveaugruppen at

afskaffe det nuværende rabatsystem.

Kommissionen kan på baggrund af højniveaugruppens anbefalinger fremsætte forslag til revision

af EU’s indtægtssystem. Dette ventes at ske i forbindelse med Kommissionens forslag til den

næste flerårige finansielle ramme gældende fra 2021, der fremsættes inden udgangen af 2017.

Regeringen forventer at kunne tage den endelige rapport til efterretning. Regeringen vil tage

konkret stilling til EU’s fremtidige indtægtssystem i forbindelse med forhandlingerne om EU’s

kommende flerårige finansielle ramme. Regeringen vil dog i udgangspunktet være yderst kritisk

overfor evt. forslag om at indføre en EU-skat eller lignende.

2. Baggrund

Kommissionen og Europa-Parlamentet ønskede i forbindelse med de seneste

MFF-forhandlinger at tildele EU reelle egne indtægtskilder, herunder en EU-

moms og en finansiel transaktionsskat, hvor en del af provenuet skulle tilfalde

EU’s budget. Dermed ville EU-budgettets udgiftsniveau næsten være uafhængigt

af bidrag fra medlemsstaterne. Kommissionen og Europa-Parlamentet ønskede

desuden at afskaffe de korrektioner, som en række lande modtager i deres natio-

nale EU-bidrag.

Der var fra Rådets side ikke et generelt ønske om en større reform af EU’s ind-

tægtssystem. Kompromisset blev derfor, at nedsætte en højniveaugruppe, som

skal komme med forslag til gangbare og retfærdige forbedringer af det nuværende

indtægtssystem.

Højniveaugruppens første vurdering af indtægtssystemet blev offentliggjort d. 17.

december 2014 og præsenteret på ECOFIN d. 17. februar 2015. Vurderingen

gennemgik EU’s nuværende indtægtssystem og tidligere reformforsøg. Herudover

blev der oplistet en række brede kriterier, som en evt. kommende reform af

indtægtssystemet ville skulle tage højde for. Kriterierne dækkede over retfærdig

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

byrdefordeling, efficiens, transparens, EU-merværdi, demokratisk legitimitet,

subsidiaritetsprincip,

stabilitet

begrænsning

politiske

transaktionsomkostninger.

Højniveaugruppen har sidenhen orienteret om status for gruppens arbejde på

ECOFIN d. 12. februar 2016. Højniveaugruppen har ligeledes i samarbejde med

Europa-Parlamentet afholdt en konference d. 7.-8. september 2016 om EU’s

fremtidige indtægter, hvor medlemmer fra EU’s nationale parlamenter var

inviteret.

Højniveaugruppen for EU’s egne indtægter er nedsat på baggrund af Europa-

Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring herom i aftalen om EU’s

flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (11658/13 – Joint Declaration on Own

Resources).

3. Formål og indhold

Formanden for højniveaugruppen Mario Monti ventes på ECOFIN d. 27. januar

at præsentere højniveaugruppens endelige rapport indeholdende en række anbefa-

linger til revision af EU’s nuværende indtægtssystem.

Den endelige rapport bygger videre på højniveaugruppens første vurdering fra

2014 og baserer sig på eksterne studier og drøftelsen med medlemmer fra Europa-

Parlamentet og EU’s nationale parlamenter i forbindelse med konferencen afholdt

d. 7.-8. september 2016.

Højniveaugruppen anbefaler en substantiel reform af det nuværende indtægtssy-

stem. Højniveaugruppen vurderer det hensigtsmæssigt at gennemføre denne re-

form samtidig med en reform af EU’s udgiftsside i forbindelse med forhandlin-

gerne af den kommende flerårige finansielle aftale. Konkret anbefales det særligt

at indføre en eller flere nye indtægtskilder, der understøtter økonomiske, sociale

og miljømæssige EU-politikker. Dermed vil EU-budgettets finansiering være min-

dre afhængig af direkte bidrag fra medlemslandene.

Højniveaugruppen konkluderer, at der ikke er én ideel løsning, men mange for-

skellige egnede. Der skelnes mellem indtægtskilder, der understøtter hhv. det

indre marked og finanspolitisk koordination samt miljø-, klima- og energiområdet.

De forskellige indtægtskilder uddybes nedenfor.

Indtægtskilder relateret til det indre marked og finanspolitisk koordination:



En fælles selskabsskat baseret på minimumsharmoniseringer af de nationale

selskabsskattesystemer.



En finansiel transaktionsskat eller alternativt en skat på finansielle aktivite-

ter. Højniveaugruppen anerkender her, at der kan være nogle medlemslan-

de, der er mere villige til at implementere disse indtægtskilder end andre. I

sådanne tilfælde anbefales det, at der gives mulighed for, at relevante med-

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17



lemslande kan indføre en sådan indtægtskilde, uden at den indføres af alle

EU-lande.

En reform af den nuværende moms-indtægtskilde med henblik på at simpli-

ficere opgørelsen. Dette kan enten ske ved at anvende en fast EU-rate på

udvalgte varer og services eller ved at udvide anvendelsesområdet til alle va-

rer, services og transaktioner uafhængigt af den nationale momsrate for dis-

se områder.

Indtægtskilder relateret til miljø, klima og energi:



En CO2 skat eller en indirekte skat relateret til forbrug af produkter, der

kræver meget CO2 at producere. Sidstnævnte vil kunne gælde både impor-

terede og lokalt producerede varer.



Hel eller delvis overførsel af provenuet fra EU’s kvotehandelssystem til

EU’s budget.



En benzinafgift eller en generel afgift på fossile brændstoffer. Dette kunne

ske ved, at medlemslandene helt eller delvist overfører de nationalt opkræ-

vede skatter på fossile brændstoffer.



Skatter på produktion af elektricitet, transport af elektricitet eller salg af

elektricitet. Hvor de første to opkræves hos elselskaberne, opkræves sidst-

nævnte hos forbrugerne.

Herudover ser højniveaugruppen Storbritanniens udtrædelse af EU som en mu-

lighed for at gøre op med det nuværende rabatsystem. I tilfælde af, at et nyt ind-

tægtssystem fører til en uforholdsmæssig stor byrde for enkelte medlemslande,

kan der dog indføres tidsbegrænsede kompensationer til disse lande. Storbritanni-

ens udtræden vurderes også at fjerne rationalet for at fastholde den nuværende

moms-indtægtskilde.

Desuden er der ifølge højniveaugruppen behov for at genoverveje de faktiske

udgifter og fordele ved EU, således at medlemslandene har mere fokus på de sam-

lede gevinster forbundet med EU-budgettet, frem for en snæver nettopositionstil-

gang. Højniveaugruppen anbefaler derfor en ny opgørelsesmetode, hvor der tages

højde for kollektive goder, grænseoverskridende effekter, økonomiske synergier

og positive eksternaliteter.

Kommissionen vil på baggrund af højniveaugruppens rapport afgøre, hvorvidt der

skal fremsættes et forslag til revision af det nuværende indtægtssystem som led i

Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme fra 2021. Kom-

missionens forslag til EU’s næste flerårige finansielle ramme skal senest fremsæt-

tes i 2017.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning kendes endnu ikke, men forventes positiv.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om en sag i relation til EU’s indtægter, kan det kun behandles

på EU-niveau. Sagen vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Højniveaugruppens endelige rapport har ikke konsekvenser for dansk ret. Det er

dog muligt, at Kommissionen vil medtage højniveaugruppens anbefalinger i

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme fra 2021. Dette kan få

konsekvenser for dansk ret, herunder særligt ordningen for EU’s egne indtægter.

7. Økonomiske konsekvenser

Højniveaugruppens endelige rapport har ikke direkte økonomiske konsekvenser

for Danmark. Vedtages højniveaugruppens konkrete anbefalinger til revision af

EU’s indtægtssystem, kan det dog få betydelige statsfinansielle konsekvenser for

Danmark. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at kvantificere omfanget

heraf.

Højniveaugruppens endelige rapport vurderes ikke at medføre samfundsøkono-

miske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene forventes generelt at tage højniveaugruppens endelige rapport og

anbefalinger til efterretning. Der forventes dog bred skepsis mod evt. anbefalinger

om en omfattende revision af indtægtssystemet, herunder indførslen af en ny EU-

indtægtskilde. Dette skyldes ikke mindst, at en række lande og særligt de budget-

ansvarlige lande finder, at det nuværende system overordnet set er hensigtsmæs-

sigt.

Omvendt forventes bred anerkendelse af, at Storbritanniens udtræden af EU vil

medføre en revision af det nuværende rabatsystem, idet UK-rabatten i høj grad

danner baggrund for en række andre landes rabatter. Der forventes dog ikke enig-

hed om, hvordan et evt. nyt rabatsystem vil skulle indrettes.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage højniveaugruppens endelige rapport og anbe-

falinger til efterretning.

Regeringen vil tage konkret stilling til EU’s fremtidige indtægtssystem i forbindel-

se med forhandlingerne om EU’s kommende flerårige finansielle ramme, når for-

slaget hertil foreligger. Regeringen vil dog i udgangspunktet være yderst kritisk

overfor evt. forslag om at indføre en ny EU-indtægtskilde som fx EU-skat.

Rådsmøde nr. 3515 (økonomi og finans) den 27. januar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 27/1-17

Regeringen finder grundlæggende det nuværende indtægtssystem fair og efficient

og ser derfor ikke behov for en omfattende revision af indtægtssystemet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse

med forelæggelsen af ECOFIN rådsmøde d. 17. februar 2015 og 12. februar 2016.