Rådsmøde nr. 3516 (udenrigsanliggender) den 6. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 6/2-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3516 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr: 2017-9

Den 25. januar 2017

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 6. februar 2017

SAMLENOTAT

1. Ukraine ..................................................................................................................................................... 2

2. Libyen....................................................................................................................................................... 4

3. Egypten .................................................................................................................................................... 6

Rådsmøde nr. 3516 (udenrigsanliggender) den 6. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 6/2-17

1. Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På dansk opfordring vil Rådet (udenrigsanliggender) den 6. februar 2017 drøfte situationen i Ukraine med vægt

på reformdagsordenen. Også EU/Ukraine-forholdet og gennemførelsen af Minsk-aftalen om en fredelig løsning på

konflikten kan ventes bragt op. Ukraine har gjort fremskridt i reformprocessen, men står fortsat over for store

udfordringer, bl.a. med reformernes konkrete implementering og korruptionsbekæmpelse. Drøftelsen kan blandt

andet forventes at omhandle, hvordan EU bedst kan understøtte den ukrainske reformproces i den aktuelle situa-

tion. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner

2. Baggrund

På dansk opfordring vil Rådet (udenrigsanliggender) den 6. februar 2017 drøfte situationen i

Ukraine med vægt på reformdagsordenen. Der ventes en drøftelse af status for reformprocessen

og af EU’s støtte hertil, herunder hvordan EU bedst kan understøtte den ukrainske reformpro-

ces i den aktuelle situation. Herudover ventes konflikten i det østlige Ukraine berørt. Der forven-

tes ikke vedtaget rådskonklusioner.

Konflikten i det østlige Ukraine fortsætter, og våbenhvilen overtrædes dagligt. Der forhandles

mellem Ukraine, Rusland, Frankrig og Tyskland – Normandiet-formatet – om gennemførelsen af

Minsk-aftalen for en fredelig løsning på konflikten, men der gøres kun meget få fremskridt.

Siden den folkelige Maidan-opstand i 2014 har Ukraine gjort større reformfremskridt end på no-

get tidspunkt i perioden siden Ukraines uafhængighed i 1991. Resultaterne begynder så småt at

vise sig. Økonomien er stabiliseret, og der er udsigt til moderat vækst. Der er gjort fremskridt

med reformer af bl.a. energisektoren, politiet, decentralisering, offentlige indkøb og anti-

korruption. Ukraine står dog fortsat over for store udfordringer med videreførelsen af reform-

processen og den praktiske implementering af reformerne. Europa-Kommissionen har det sene-

ste år lanceret nye støtteprogrammer under det europæiske naboskabsinstrument inden for bl.a.

reform af den offentlige sektor, retssektoren og anti-korruption. F.s.v.a. sidstnævnte program,

anti-korruption, er Danmark udvalgt til at gennemføre det på vegne af Kommissionen.

EU’s associeringsaftale og den omfattende frihandelsaftale (AA/DCFTA) med Ukraine trådte

midlertidigt i kraft den 1. januar 2016. Nederlandene afholdt den 6. april 2016 en vejledende fol-

keafstemning, hvor et flertal stemte imod ratifikation af aftalen med Ukraine. På Det Europæiske

Råds møde i december 2016 blev der på nederlandsk initiativ opnået enighed om en afgørelse,

der bl.a. slår fast, at AA/DCFTA-aftalen ikke giver Ukraine adgang til EU-medlemskab, der ven-

tes at muliggøre nederlandsk ratifikation af aftalen. Nederlandene er det sidste medlemsland, der

mangler at ratificere aftalen.

Kommissionen fremlagde i april 2016 udkast til rådsafgørelse for visumfrihed for Ukraine. Den

17. november 2016 besluttede Rådet at give mandat til forhandlinger med Europaparlamentet

om visumfrihed for Ukraine. Der ventes truffet afgørelse herom i første halvår af 2017.

Rådsmøde nr. 3516 (udenrigsanliggender) den 6. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 6/2-17

3. Formål og indhold

På rådsmødet forventes en drøftelse af Ukraine med vægt på reformprocessen og EU’s støtte

hertil, men også EU/Ukraine-forholdet generelt og gennemførelsen af Minsk-aftalen kan ventes

berørt. Drøftelsen forventes blandt andet at omhandle, hvordan EU bedst kan understøtte den

ukrainske reformproces.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til en uændret fortsættelse af EU’s Ukraine-politik, herunder

støtten til den ukrainske reformproces.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter EU’s Ukrainepolitik. Der er fra dansk side taget initiativ til drøftelsen ud fra et

ønske om at sætte fokus på EU’s støtte til den ukrainske reformdagsorden og understøtte en

fortsat opbakning til Ukraines europæiske vej. Ligeledes ønsker man fra dansk side, at EU sender

et klart signal til den ukrainske regering og parlament om at fastholde momentum i reformpro-

cessen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Ukraine har været forelagt til orientering den 14. januar 2016. Ukraine har senest været forelagt

Folketingets Europaudvalg til orientering som en del af en generel drøftelse af det østlige part-

nerskab den 10. november 2016.

Rådsmøde nr. 3516 (udenrigsanliggender) den 6. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 6/2-17

2. Libyen

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender) ventes den 6. februar 2017 at have en drøftelse af Libyen med fokus på den politiske

udvikling i landet samt på migrationsaspekter. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Den politiske proces i Libyen er fortsat meget skrøbelig og har gennem længere tid været præget

af dødvande til trods for intensive bestræbelser fra særligt FN på at fremme implementeringen af

den FN-medierede politiske aftale fra december 2015. Den internationalt anerkendte libyske

samlingsregering (Government of National Accord), under ledelse af premierminister Serraj, har

siden sin indsættelse i Tripoli i marts 2016 haft særdeles vanskeligt ved at udbrede sin kontrol

med landet og har mødt betydelig politisk modstand fra særligt parter i det østlige Libyen, herun-

der parlamentet i Tobruk, der er under stærk indflydelse af den magtfulde general Haftar. Parla-

mentet har således endnu ikke godkendt samlingsregeringen i henhold til den politiske aftale. Det

internationale samfund og EU støtter samlingsregeringen i Tripoli som den eneste legitime rege-

ring i Libyen og holder fast ved, at den politiske aftale udgør den eneste holdbare ramme for en

fredelig løsning på konflikten. Internationalt og i EU er der dog bekymring over samlingsrege-

ringens manglende evne til at sikre den nødvendige opbakning og levere på befolkningens behov.

På den positive side har libyske styrker loyale over for samlingsregeringen (primært militser fra

byen Misrata), med luftstøtte fra USA, formået at fordrive ISIL fra kystbyen Sirte – ISIL’s høj-

borg i Libyen.

Med tabet af Sirte er ISIL mandskabsmæssigt, operationelt og økonomisk svæk-

ket.

Det er dog vurderingen, at ISIL trods tabet af Sirte på kort sigt vil forblive en trussel og de-

stabiliserende faktor i Libyen og regionen.

Libyen er det primære afrejsepunkt for irregulære migranter, der søger mod Europa over det cen-

trale Middelhav. Ca. 90 % af de godt 180.000 migranter, der i 2016 ankom til Italien, sejlede ud

fra den libyske kyst. Situationen i landet og de libyske myndigheders manglende kontrol over det

fulde territorium og landets grænser vanskeliggør internationale og EU-indsatser for at dæmme

op for migrationsstrømmene.

EU og Danmark har fra starten aktivt støttet op om FN’s bestræbelser på at opnå en politisk

løsning på konflikten og sikre implementering af den politiske aftale. EU har annonceret en støt-

tepakke til den libyske samlingsregering på godt 100 mio. EUR, hvoraf en stor del allerede er

under implementering. Støtten går bl.a. til kapacitetsopbygning, levering af basale ydelser, øko-

nomisk genopretning, migrationsindsatser, det politiske spor samt sikkerhed.

3. Formål og indhold

Drøftelsen ventes at fokusere på den seneste sikkerhedsmæssige og politiske udvikling samt for-

skellige aspekter af migration.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Rådsmøde nr. 3516 (udenrigsanliggender) den 6. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 6/2-17

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes fortsat opbakning blandt medlemslandene til FN’s bestræbelser på at sikre imple-

mentering af den politiske aftale fra december 2015. Der forventes ligeledes enighed om behovet

for fortsat EU-støtte til samlingsregeringen i Libyen med sigte på at bidrage til fred og stabilitet i

landet samt på et styrket migrationssamarbejde med henblik på at dæmme op for migrations-

strømmene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter til fulde FN’s fortsatte bestræbelser på at fremme en politisk løsning og bidra-

ge til stabilitet i Libyen. Regeringen bakker op om et stærkt EU-engagement i Libyen i samarbej-

de med relevante internationale og regionale partnere. Regeringen støtter desuden, at EU ser på

mulighederne for at styrke migrationssamarbejdet med Libyen til trods for de vanskelige betin-

gelser i landet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. april 2016. Sagen har

senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering som en del af en generel drøftelse

af det sydlige naboskab den 4. november 2016.

Rådsmøde nr. 3516 (udenrigsanliggender) den 6. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 6/2-17

3. Egypten

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender) ventes den 6. februar 2017at have en drøftelse om EU’s relationer til Egypten samt

udviklingen i Egypten, herunder menneskerettighedssituationen. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

EU's forhold til Egypten bygger på associeringsaftalen af 2004. I opfølgning på revisionen af

EU's naboskabspolitik i 2015 har EU i december 2016 færdigforhandlet såkaldte partnerskabs-

prioriteter med Egypten. Partnerskabsprioriteterne vil, når de er formelt vedtaget, udgøre ram-

men for det fremadrettede samarbejde mellem EU og Egypten.

Egypten står i en vanskelig økonomisk situation. Den egyptiske regering har iværksat en række

tiltag, bl.a. devalueret den egyptiske valuta, indført moms og reduceret subsidier på både brænd-

stof og elektricitet med henblik på at reducere underskuddet på de offentlige finanser og sikre en

lånaftale på 12 mia. USD med IMF. Reformer er nødvendige, men de forventes at ramme den

fattigste del af befolkningen hårdt bl.a. i form af høj inflation, herunder markante fødevarepris-

stigninger. Den egyptiske regering er bevidst om behovet for tiltag, der kan afbøde disse virknin-

ger. EU støtter de økonomiske reformer og samarbejdet med IMF.

Menneskerettighedssituationen i Egypten er under pres. Den 29. november 2016 fremsatte par-

lamentet lovforslag til en NGO-lov, der har skabt bekymring internationalt og i EU. Det er vur-

deringen, at lovforslaget, hvis det vedtages i sin nuværende form, vil indskrænke rummet for ci-

vilsamfundet yderligere. Endelig ratificering af loven afventer præsident Sisis godkendelse.

Egypten er et toneangivende land i Mellemøsten og Nordafrika. EU har en interesse i at arbejde

sammen med Egypten for at fremme stabilitet og sikkerhed i regionen, herunder søge en løsning

på konflikten i Libyen og finde fælles løsninger på grænseoverskridende udfordringer som migra-

tion og militant islamisme. Egypten står over for en reel terrortrussel, hvilket bl.a. kom til udtryk

ved angrebet på den koptiske kirke i Kairo den 11. december 2016 samt regelmæssige angreb på

egyptiske sikkerhedsstyrker særligt i den nordlige del af Sinai.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at have en drøftelse med fokus på EU’s relationer til Egypten samt udviklingen i

landet, herunder menneskerettighedssituationen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Rådsmøde nr. 3516 (udenrigsanliggender) den 6. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 6/2-17

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er enighed i EU-kredsen om, at Egypten er en vigtig partner og en central regional aktør -

ikke mindst ift. migrationsdagsordenen og terrorbekæmpelse. Mens der blandt medlemsstaterne

hersker bred bekymring over udviklingen på demokrati- og menneskerettighedsområdet i Egyp-

ten, er der varierende holdninger til, hvordan EU bør reagere på udviklingen og spørgsmålet om,

hvor kritisk EU bør være på særligt demokrati- og menneskerettighedsområdet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen anser Egypten for en vigtig partner og lægger vægt på en balanceret politisk tilgang.

Danmark har et bredspektret engagement i Egypten, der omfatter politisk dialog, støtte til god

regeringsførelse, fremme af menneskerettigheder, kommercielt samarbejde og økonomisk vækst.

Det er regeringens holdning, at et bredt engagement samtidig muliggør en dialog også om men-

neskerettigheder og forholdene for civilsamfundet. Danmark er blandt de lande, der arbejder for

en kritisk EU-dialog med Egypten og rejser ligeledes bilateralt menneskerettighedssituationen i

landet med de egyptiske myndigheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.