Rådsmøde nr. 3517 (almindelige anliggender) den 7. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 7/2-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3517 - almindelige anliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr: 2017-10

Den 26. januar 2017

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 7. februar 2017

SAMLENOTAT

1. Reform af EU-valgloven ...............................................................................................................2

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 9.-10. marts 2017 (kommenteret dagsorden).............9

3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd ............................................................................ 11

4. Ændring af forordning 1303/13 om en højere refusionssats fra Regionalfonden til

genopbygningsaktiviteter efter naturkatastrofer ............................................................................ 13

Rådsmøde nr. 3517 (almindelige anliggender) den 7. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 7/2-17

1. Reform af EU-valgloven

KOM (2015) 0395

Revideret notat.

1. Resumé

Europa-Parlamentet vedtog den 11. november 2015 forslag om reform af valgloven i Den Europæiske Union.

Formålet med forslaget er at harmonisere proceduren for Europa-Parlamentsvalg. Forslaget behandles nu i Rådet,

hvor en vedtagelse vil kræve enstemmighed.

Formandskabets kompromisforslag vurderes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomi-

ske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen finder, at det vil være ønskeligt at øge legitimiteten af, kendskabet til og interessen for valg til Europa-

Parlamentet, hvilket en række af elementerne i Europa-Parlamentets forslag vil kunne bidrage til. Samtidig læg-

ger regeringen vægt på, at valgmåden til Europa-Parlamentsvalg ikke reformeres for at indføre ensartethed for

ensartethedens skyld. En eventuel reform af valgloven bør sikre tilstrækkelig fleksibilitet og frivillighed ift. med-

lemsstaternes og partiernes traditioner, nationale valgsystemer og lovgivning.

2. Baggrund

Valgloven i den Europæiske Union blev vedtaget i 1976 forud for de første direkte valg til Euro-

pa-Parlamentet i 1979.

I henhold til TEU art. 223, stk. 1, udarbejder Europa-Parlamentet forslag mhp. fastsættelse af de

bestemmelser, der er nødvendige for, at dets medlemmer kan vælges ved almindelige direkte valg

ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper, der er fælles for alle

medlemsstater. Rådet fastsætter med enstemmighed de nødvendige bestemmelser efter en særlig

lovgivningsprocedure og efter godkendelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med et flertal

af sine medlemmer. Disse bestemmelser træder i kraft, når medlemsstaterne har godkendt dem i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

I 2002 blev der for første gang gennemført ændringer af valgloven. Disse ændringer pålægger

medlemsstaterne at afholde Europa-Parlamentsvalg efter forholdstalsmetoden ved listevalg eller

en metode med overførsel af overskydende stemmer. Samtidig blev dobbeltmandat for med-

lemmer af Europa-Parlamentet afskaffet. Derudover fik medlemsstaterne ret til at oprette valg-

kredse på nationalt niveau og indføre en national spærregrænse på op til 5 pct.

Efter Europa-Parlamentsvalget i 2014 besluttede Europa-Parlamentets udvalg om konstitutionel-

le anliggender (AFCO-udvalget) at udarbejde et forslag til reform af valgloven. Forslag til reform

af valgloven blev vedtaget i Europa-Parlamentet den 11. november 2015. Forslaget blev modta-

get i Rådet i dansk sprogversion den 27. november 2015.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at harmonisere proceduren for Europa-Parlamentsvalg. Forslaget om-

fatter dels Europa-Parlamentets indledende betragtninger, som begrunder indholdet

i ændringsforslagene til valgloven, og dels selve ændringsforslagene til valgloven.

Rådsmøde nr. 3517 (almindelige anliggender) den 7. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 7/2-17

Europa-Parlamentet har foreslået følgende substansændringer til valgloven:

at Rådet med enstemmighed indfører en fælles valgkreds, der dækker alle medlemsstater-

ne, for de europæiske partiers respektive indstillede hovedkandidat til posten som Kom-

missionens formand;

at de europæiske politiske partier skal indstille deres kandidat til posten som kommissi-

onsformand senest 12 uger før påbegyndelsen af valgperioden;

at der indføres obligatoriske spærregrænser på 3-5 pct.;

at der fastsættes en tidsfrist for opstilling af kandidatlister på mindst 12 uger før påbegyn-

delsen af valgperioden;

at der fastsættes en tidsfrist for færdiggørelse af valglisten over stemmeberettigede på 8

uger før første valgdag;

at politiske partier skal overholde demokratiske procedurer og gennemsigtighed i forbin-

delse med udvælgelsen af kandidater til valg;

at kandidatlisten skal sikre kønsligestilling;

at stemmesedler skal give lige synlighed til navn og logo for både nationale og europæiske

politiske partier;

at medlemsstater skal tilskynde til synlighed for tilknytning mellem de nationale og euro-

pæiske politiske partier i radio, TV og kampagnemateriale. Valgmateriale skal indeholde

en henvisning til programerklæringen for både det nationale og europæiske politiske parti;

at reglerne om at sende valgmateriale til vælgere skal være de samme for valg til Europa-

Parlamentet som til nationale, regionale og lokale valg i en medlemsstat;

at medlemsstaterne kan indføre elektronisk stemmeafgivning og stemmeafgivning via in-

ternettet;

at medlemsstaterne kan tillade deres borgere at brevstemme pr. post;

at Europa-Parlamentsmedlemmerne repræsenterer alle unionsborgerne;

at hvervet som Europa-Parlamentsmedlem er uforeneligt med hvervet som medlem af et

nationalt eller regionalt parlament eller en regional forsamling med lovgivningsbeføjelser;

at alle unionsborgere har stemmeret, også når de bor og arbejder i tredjelande;

at hver medlemsstat skal udpege en kontaktmyndighed ansvarlig for at udveksle oplysnin-

ger om vælgere med kontaktmyndigheder i øvrige medlemsstater;

at valgene skal sluttes i alle medlemsstater om søndagen kl. 21.00 CET i den periode fra

torsdag morgen til søndag aften, hvor valgene finder sted;

at de første prognoser skal offentliggøres samtidigt i alle medlemsstaterne, og at der ikke

må offentliggøres exit-polls prognoser før dette tidspunkt;

at optællingen af stemmer først påbegyndes i alle medlemsstater, når valget er afsluttet i

den medlemsstat, hvor valget afsluttes sidst;

at valgperioden (torsdag til søndag) skal fastlægges senest et år før valgets afholdelse;

at forslag til gennemførelse af valgloven fremover fremsættes af Europa-Parlamentet ved

et flertal af sine medlemmer og vedtages af Rådet med et kvalificeret flertal efter høring af

Kommissionen og med Europa-Parlamentets godkendelse.

Rådsmøde nr. 3517 (almindelige anliggender) den 7. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 7/2-17

Indholdet er blevet afgørende ændret under forhandlingerne i Rådet. De mest vidtgående ele-

menter i forslaget er blevet fjernet og en række andre elementer er blevet markant ændret. Blandt

de forslag, der er blevet fjernet er:

at Rådet med enstemmighed indfører en fælles valgkreds, der dækker alle medlemsstater-

ne, for de europæiske partiers respektive indstillede hovedkandidat til posten som Kom-

missionens formand;

at de europæiske politiske partier skal indstille deres kandidat til posten som kommissi-

onsformand senest 12 uger før påbegyndelsen af valgperioden;

fastsættelse af en fælles tidsgrænse for fastlæggelse af valglister;

at politiske partier skal overholde demokratiske procedurer og gennemsigtighed i forbin-

delse med udvælgelsen af kandidater til valg; og

at kandidatlisten skal sikre kønsligestilling.

I relation til de to sidstnævnte elementer er der blevet indarbejdet nogle betragtninger, der henvi-

ser til EUs grundlæggende værdier og de politiske partiernes autonomi.

Kompromisforslaget består overordnet set af følgende ændringer ift. den nuværende valglov:

at der indføres en obligatorisk spærregrænse på 3-5 pct, hvis man har mere end 32 sæder.

Det bemærkes, at dette ikke vil have betydning for gennemførelsen af valg til Europa-

Parlamentet i Danmark;

at en eventuel tidsfrist for opstilling af kandidatlister til Europa-Parlamentsvalg er på

mindst 4 uger før valgdatoen fastsat i den enkelte medlemsstat. Det bemærkes, at Dan-

mark allerede i dag har en tidsfrist på 4 uger for opstilling af kandidatlister;

at nationale partier kan anmode om, at navn og logo for den europæiske partigruppe, som

partiet tilhører, også anføres på stemmesedler, såfremt nationale bestemmelser tillader op-

førelse af navn og logo på stemmesedler. Det bemærkes, at nuværende dansk lovgivning

ikke giver mulighed for at få partiets logo på stemmesedlen;

at reglerne om at sende valgmateriale til vælgere skal være de samme for valg til Europa-

Parlamentet som til nationale valg i en medlemsstat. Dette er gældende i Danmark allere-

de i dag;

at medlemsstaterne kan indføre brevstemmeafgivning, elektronisk stemmeafgivning og

stemmeafgivning via internettet. Det bemærkes, at nuværende dansk lovgivning ikke giver

mulighed for at indføre elektronisk stemmeafgivning og stemmeafgivning via internettet,

og at Danmark ikke med rådsakten forpligtes til at indføre dette;

at Europa-Parlamentsmedlemmerne repræsenterer alle unionsborgerne;

at hvervet som Europa-Parlamentsmedlem er uforeneligt med hvervet som medlem af et

nationalt parlament. Dette er allerede gældende dansk lovgivning;

at medlemsstaterne

træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at dobbelt stem-

meafgivning ved valget til Europa-Parlamentet er underlagt effektive, proportionale og af-

skrækkende sanktioner. Det bemærkes, at forslaget ikke i sig selv indebærer ændringer i

forhold til gældende danske procedurer;

at unionsborgere i tredjelande har stemmeret til Europa-Parlamentsvalg, og at medlems-

staterne skal definere betingelser og vilkår herfor nationalt. Forslaget vurderes ikke i sig

selv at indebære ændringer i forhold til gældende dansk lovgivning;

Rådsmøde nr. 3517 (almindelige anliggender) den 7. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 7/2-17

at hver medlemsstat skal udpege en kontaktmyndighed, der er ansvarlig for at udveksle

oplysninger om vælgere og kandidater med kontaktmyndigheder i øvrige medlemsstater.

En sådan kontaktmyndighed har Danmark allerede (Økonomi- og Indenrigsministeriet);

at udveksling af oplysninger skal være i overensstemmelse med EU's databeskyttelses

standarder og påbegyndes seks uger før første valgdag i valgperioden, idet medlemslande,

hvor man ikke har oplysninger på dette tidspunkt, kan gøre det senere.

Det bemærkes, at

forslaget ikke i sig selv indebærer ændringer i forhold til gældende danske procedurer.

at valgene skal sluttes i alle medlemsstater senest om søndagen kl. 21.00 CET i den perio-

de fra torsdag morgen til søndag aften, hvor valgene finder sted. Dette krav er opfyldt i

gældende dansk lovgivning;

at Europa-Parlamentsvalg skal afholdes i den første fulde uge i juni i det sidste år af den

femårige valgperiode med mindre medlemslandene med enstemmighed beslutter en an-

den periode, der tidligst kan være to måneder før og en måned efter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 11. november 2015 forslag om reform af valgloven i Den Euro-

pæiske Union.

5. Nærhedsprincippet

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens

enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den

påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. TEU artikel 5(3).

Der henvises i Europa-Parlamentets indledende betragtninger til, at revideringen af valgmåden

skal respektere nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og ikke tilstræbe at indføre ens-

artethed for ensartethedens skyld. Europa-Parlamentet henviser til, at en reel harmonisering af

proceduren for valg til Europa-Parlamentet i alle medlemsstaterne bedre vil kunne fremme alle

unionsborgeres ret til at deltage på lige vis i EU's demokratiske liv og samtidig styrke den euro-

pæiske integrations politiske dimension.

Ligeledes henvises til, at der endnu ikke er fundet en bred aftale om en ensartet valgprocedure,

selvom der har kunnet konstateres en gradvis indbyrdes tilnærmelse mellem valgsystemerne. Eu-

ropa-Parlamentsvalg er stadig reguleret ved national lovgivning, og valgkampagnerne er stadig

nationale, hvorfor Europa-Parlamentet finder, at de europæiske politiske partier ikke i tilstrække-

lig grad kan opfylde deres forfatningsmæssige mandat og ”bidrage til at skabe en europæisk poli-

tisk bevidsthed og til at udtrykke unionsborgernes vilje” jf. TEU art. 10, stk. 4.

Derudover henvises til, at udvælgelsesproceduren for kandidater til Europa-Parlamentsvalg varie-

rer stærkt fra medlemsstat til medlemsstat og fra parti til parti, især hvad angår gennemsigtighed

og demokratiske standarder, og at åbne, gennemsigtige og demokratiske procedurer for udvæl-

gelse af kandidater er væsentligt for opbygningen af tillid til det politiske system.

Dertil kommer, at fristerne for færdiggørelse af kandidatlister og valglister varierer fra medlems-

stat til medlemsstat, hvilket dels sætter kandidater og vælgere i en ulige situation, og dels vanske-

liggør kontrol med dobbelt stemmeafgivning på tværs af medlemsstaternes grænser.

Rådsmøde nr. 3517 (almindelige anliggender) den 7. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 7/2-17

Det fremgår af TEU, art. 223, stk. 1, at Europa-Parlamentet kan udarbejde forslag til fastsættelse

af bestemmelser, der er nødvendige for, at dets medlemmer kan vælges ved almindelige direkte

valg ifølge en i alle medlemsstater ensartet fremgangsmåde eller efter principper, der er fælles for

alle medlemsstater.

Europa-Parlamentets forslag til reform af valgloven vurderes at søge at sikre en mere ensartet

procedure for afholdelse af Europa-Parlamentsvalg, hvilket på en række områder må forventes at

styrke legitimiteten af valgene og dermed øge interessen for og deltagelsen i valg til Europa-

Parlamentet. Dette hensyn må i forhold til hvert enkelt konkret forslag afvejes i forhold til nær-

hedsprincippets grundlæggende krav om, at der kun bør reguleres, hvis målene ikke i tilstrækkelig

grad kan opnås på medlemsstatsniveau. Konkret betyder dette, at f.eks. beslutning om valgmeto-

de (anvendelse af fysiske stemmesedler, elektronisk afstemning eller internetafstemning) og prin-

cipper for opstilling af kandidatlister, herunder fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder,

efter regeringens opfattelse i vid udstrækning bør overlades til nationale traditioner og præferen-

cer.

6. Gældende dansk ret

Valget af danske medlemmer til Europa-Parlamentet er reguleret i Europa-Parlamentsvalgloven

(lovbekendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014 med senere ændringer) samt i en række bekendtgø-

relser udstedt i medfør af denne lov.

Europa-Parlamentsvalgloven regulerer bl.a. spørgsmål om valgret, valgbarhed, optagelse på valg-

listen, indlevering af kandidatlister, afstemning på valgdagen, brevstemmeafgivning, opgørelse af

valget og kandidatudvælgelsen (herunder at der ikke gælder nogen spærregrænse).

De udstedte bekendtgørelser regulerer bl.a. spørgsmål om visse typer brevstemmeafgivning, op-

tagelse på valglisten af danske statsborgere med bopæl i andre medlemsstater og statsborgere i

andre medlemsstater med bopæl i Danmark samt udformning af stemmesedler.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Med de ændringer, der er sket under Rådets behandling af forslaget, vil implementering af de

foreslåede ændringer af EU-valgloven ikke indebære ændringer af den danske Europa-

Parlamentsvalglov. Nogle administrativt fastsatte regler vil dog skulle ændres, herunder Bekendt-

gørelse om stemmesedler til brug for Europa-Parlamentsvalg (1122 af 15. oktober 2014), hvor

det nu vil skulle fremgå, at partierne kan anmode om, at navn for den europæiske partigruppe,

som partiet tilhører, også anføres på stemmesedler.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af kompromisforslaget vurderes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

Rådsmøde nr. 3517 (almindelige anliggender) den 7. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 7/2-17

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for institutionelle spørgsmål. Der var ingen

bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række medlemslande, herunder Danmark tog bl.a. udgangspunkt i, at forslaget måtte respek-

tere nærheds- og proportionalitetsprincipperne Dette har været et grundlæggende vilkår i for-

handlingerne, hvorfor der i Rådet har været meget bred opbakning til helt at slette flere af ele-

menterne i Europa-Parlamentets forslag og markant ændre en række øvrige elementer, jf. de

ovenfor anførte bestemmelser.

Man er endnu ikke færdige med forhandlingerne i Rådet. Blandt andet er der fortsat uenighed

vedr. et af de centrale forslag om obligatoriske spærregrænse på 3-5 pct., som vil påvirke enkelte

af de større lande.

For så vidt angår de øvrige forslag tegner der sig en høj grad af enighed selvom der også fortsat

er enkelte delegationer, der har reservationer i forhold til en række elementer i formandskabets

kompromisforslag. Da forslaget skal vedtages med enstemmighed kan disse uenigheder betyde,

at det trækker ud med at opnå enighed om et forslag. Samtidig lægger enkelte medlemslande

samt Europa-Parlamentet stor vægt på, at forslaget kan få gyldighed for valget til Europa-

Parlamentet i 2019. Dette betyder de facto, at man skal være færdige i Rådet senest i foråret

2017, hvis dette skal kunne lade sig gøre, hvorfor der må forventes et stort pres på at få sagen

færdig.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at det vil være ønskeligt at øge legitimiteten af, kendskabet til og interessen for

valg til Europa-Parlamentet, hvilke nogle af elementerne i Europa-Parlamentets forslag vil kunne

bidrage til. Samtidig lægger regeringen vægt på, at nærhedsprincippet respekteres, og at man ikke

med reformen indfører ensartethed for ensartethedens skyld. En eventuel reform af valgloven

bør umiddelbart sikre tilstrækkelig fleksibilitet og frivillighed ift. medlemsstaternes og partiernes

traditioner, nationale valgsystemer og lovgivning.

Det kompromisforslag, der tegner sig nu, vurderer regeringen opfylder disse forudsætninger. De

ændringer, som kompromisforslaget lægger op til, vil ikke have betydning for den måde, vi af-

holder Europa-Parlamentsvalg på i Danmark. Eneste undtagelse er, at partierne nu vil have mu-

lighed for at anmode om, at den europæiske partigruppe, som partiet tilhører, også anføres på

stemmesedlerne.

Regeringen finder, at valgloven

ikke

bør ændre den institutionelle balance mellem EU's instituti-

oner ved en formalisering af processen omkring udpegelsen af Kommissionens formand i valg-

loven. Regeringen ønsker at fastholde Det Europæiske Råds prærogativer i forhold til udvælgelse

af formanden for Kommissionen, jf. TEU art.17, stk. 7. Ligeledes støtter regeringen heller ikke

Europa-Parlamentets forslag om, at Rådet fremover alene ved kvalificeret flertal, og ikke som nu

med enstemmighed, ville kunne vedtage ændringer af valgloven, da det også vurderes at medføre

ændringer i den institutionelle balance. Regeringen vil ved sin stemmeafgivelse i Rådet lægge af-

gørende vægt på, at disse ændringer i forhold til det oprindelige forslag er fastholdt.

Rådsmøde nr. 3517 (almindelige anliggender) den 7. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 7/2-17

I forhold til Europa-Parlamentets forslag om sikring af kønsligestilling på kandidatlisterne finder

regeringen, at listernes sammensætning bør overlades til det enkelte parti/valgforbund på bag-

grund af nationale traditioner og præferencer. Derfor hæfter regeringen sig positivt ved, at dette

element er markant ændret fra det oprindelige forslag til kompromisforslaget, således at der i

sidstnævnte er en henvisning til EU’s grundlæggende værdier, herunder respekt for ligestilling, og

de politiske partiernes autonomi i de indledende betragtninger.

Med hensyn til elektronisk stemmeafgivning og stemmeafgivning via internettet er regeringen

generelt forbeholden, eftersom der er en række udfordringer af både principiel og praktisk karak-

ter forbundet hermed i relation til at sikre stemmehemmelighed, korrekt stemmeafgivning mv.

Derfor hæfter regeringen sig positivt ved, at kompromisforslaget udelukkende giver mulighed for

at indføre elektronisk stemmeafgivning og stemmeafgivning via internettet, og dermed ikke på-

lægger landene at tilbyde en sådan mulighed.

Hvad angår Europa-Parlamentets forslag til reform af valgloven bemærker regeringen, at Dan-

mark ikke vil være berørt af forslaget om spærregrænser på 3-5 pct. henset til kravet om 32 sæder

samt det forhold, at den faktiske spærregrænse i Danmark ved Europa-Parlamentsvalg normalt er

højere end 5 pct. i lyset af det danske mandattal på 13 mandater i Europa-Parlamentet.

Regeringen ser positivt på forslag om, at hvervet som Europa-Parlamentsmedlem gøres uforene-

ligt med hvervet som medlem af et nationalt parlament. Dette er allerede gældende dansk lovgiv-

ning.

Regeringen ser positivt på forslag om, at hver medlemsstat skal udpege en kontaktmyndighed

ansvarlig for at udveksle oplysninger om vælgere med kontaktmyndigheder i øvrige medlemssta-

ter. Dette vurderes at ville styrke den demokratiske legitimitet og transparens af Europa-

Parlamentsvalg ved bl.a. at bidrage til bedre kontrol med dobbelt stemmeafgivning på tværs af

medlemsstaternes grænser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der er oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 22. december 2015.

Rådsmøde nr. 3517 (almindelige anliggender) den 7. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 7/2-17

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 9.-10. marts 2017 (kommenteret dagsorden)

KOM-nummer foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Den kommenterede dagsorden forud for mødet i Det Europæiske Råd den 9.-10.marts 2017 foreligger endnu

ikke. Det er forventningen, at det Europæiske Råd vil udstikke de generelle økonomiske-politiske retningslinjer

for medlemslandende inden for rammen af det europæiske semester. Øvrige emner for topmødet ventes bl.a. at om-

fatte fremskridt ift. strategierne for videreudvikling af det indre marked samt migration.

2. Baggrund

Der afholdes møde i Det Europæiske Råd mødes den 9-10. marts 2017. I henhold til forret-

ningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender)

møderne i Det Europæiske Råd.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (almindelige anliggender) den 7. februar 2017 vil udkast til kommenteret dagsor-

den for mødet i Det Europæiske Råd den 9-10. marts 2017 blive præsenteret. Udkastet foreligger

endnu ikke.

Det er forventningen, at Det Europæiske Råd på mødet den 9.-10. marts vil udstikke de generelle

økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene som helhed til brug for udarbejdelse af de na-

tionale stabilitets- eller konvergensprogrammer inden for rammen af det europæiske seme-

ster. Herudover er det for indeværende forventningen, at Det Europæiske Råd vil gennemgå sta-

tus for implementeringen af de forskellige strategier vedrørende det indre marked, herunder det

digitale indre marked, kapitalmarkedsunionen og energiunionen. Der ventes desuden en afrap-

portering for fremskridtene ift. arbejdet med Kommissionens forsvarshandlingsplan, der blev

endosseret af Det Europæiske Råd på deres møde den 15. december. Endelig vil der sandsynlig-

vis være en drøftelse af migration- og flygtningekrisen.

Afhængigt af udviklingen frem mod topmødet vil der kunne komme yderligere emner på dagsor-

denen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3517 (almindelige anliggender) den 7. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 7/2-17

7. Konsekvenser

Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 9.-10. marts 2017 fore-

ligger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden ventes ikke i sig selv at indebære

statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af

konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekven-

ser. Disse kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes hold-

ninger ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at tage formandens orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til

efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3517 (almindelige anliggender) den 7. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 7/2-17

3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd

KOM-nummer foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

Under det nederlandske formandskab i første halvår af 2016 var der i Rådet (almindelige anliggender) opbak-

ning til at fastlægge en proces mellem Rådet (almindelige anliggender) og Det Europæiske Råd mhp. at skabe

bedre sammenhæng mellem konklusioner i Det Europæiske Råd og implementering i Rådet jf. TEU art. 16,

stk. 6. Opfølgning på Det Europæiske Råd er på den baggrund sat på dagsordenen for rådsmødet (almindelige

anliggender) den 7. februar 2017. Der ventes en overordnede drøftelse af status for implementeringen af konklusi-

onerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 15. december 2016.

2. Baggrund

Det maltesiske formandskab for Rådet har sat opfølgning på mødet i Det Europæiske Råd den

15. december på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 7. februar 2017.

Punktet sker i overensstemmelse med TEU art. 16, stk. 6. ifølge hvilken Rådet (almindelige an-

liggender) er ansvarlig for opfølgning på møder i Det Europæisk Råd i samarbejde med kommis-

sionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd. Det sker endvidere i forlængelse af, at

der under det nederlandske formandskab i første halvår 2016 var bred opbakning til at fastlægge

en proces for mere systematisk opfølgning i Rådet (almindelige anliggender) mhp. at sikre fuld og

effektiv implementering af Det Europæiske Råds beslutninger.

3. Formål og indhold

Det er forventningen, at Rådet (almindelige anliggender) vil følge op på mødet i Det Europæiske

Råds den 15. december, hvor stats- og regeringscheferne vedtog konklusioner om interne og

eksterne aspekter af migration, intern og ekstern sikkerhed samt økonomisk og social udvikling.

Det Europæiske Råd vedtog endvidere konklusioner om situationen i Syrien, hvori stats- og re-

geringscheferne fordømte det syriske regimes og dets allieredes angreb på Aleppo. Endelig ved-

tog Det Europæiske Råd en erklæring om EU’s associeringsaftale med Ukraine mhp. at muliggø-

re endelig ratificering af aftalen i Nederlandene.

På mødet i Rådet (almindelige anliggender) den 7. februar ventes formandsskabet at gennemgå

status for implementeringen af konklusionerne, herunder de igangværende og kommende initia-

tiver der vil udgøre den konkrete udmøntning af konklusionerne. Herefter ventes en kort drøf-

telse heraf.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3517 (almindelige anliggender) den 7. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 7/2-17

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der blandt medlemslandene generelt er opbakning til, at Rådet (alminde-

lige anliggender) følger op på implementeringen af Det Europæiske Råds konklusioner, jf. trakta-

tens bestemmelser herom. Der ventes endvidere at være bred opbakning til at sikre hurtig og

effektiv implementering af konklusionerne fra topmødet den 15. december.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på møder i Det Eu-

ropæiske Råd mhp. at sikre effektiv implementering af de vedtagne konklusioner og levere kon-

krete resultater til borgerne, herunder ikke mindst ift. beslutninger relateret til migrations- og

flygtningekrisen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3517 (almindelige anliggender) den 7. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 7/2-17

4. Ændring af forordning 1303/13 om en højere refusionssats fra Regionalfonden til gen-

opbygningsaktiviteter efter naturkatastrofer

KOM (2016) 0778

Nyt notat.

1. Resumé

Foranlediget af jordskælvet i Italien muliggør forslaget fuld finansiering fra Regionalfonden af genopbygningsakti-

viteter som følge af naturkatastrofer. I det omfang en medlemsstat anvender sin eksisterende strukturfondsramme

(regionalfondsmidler) hertil, vil der således ikke gælde krav om national medfinansiering. Forslaget medfører ifølge

Kommissionen, at betalingsniveauerne øges med i alt 1,6 mia. € i 2017 til 2019, og nedjusteres tilsvarende i

2021 og følgende år.

2. Baggrund

Jordskælvet i det centrale Italien i august måned 2016. Forslagets hjemmel er artikel 177 i Trakta-

ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er fuldt ud at kunne finansiere genopbygningsaktiviteter efter større og

regionale naturkatastrofer fra Regionalfonden dvs. uden krav om national medfinansiering. For-

slaget gælder fra den dato naturkatastrofen indtraf. Det finder anvendelse i det omfang en med-

lemsstat anvender sin eksisterende strukturfondsramme (regionalfondsmidler) til genopbygnings-

aktiviteter som følge af naturkatastrofer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Da formålet med forslaget er at øge EU-medfinansieringen, vurderes formålet kun at kunne nås

med handling på EU-plan. Nærhedsprincippet er derfor overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget medfører en øget refusionssats af omkostninger til genopbygning efter større og regio-

nale naturkatastrofer, hvilket indebærer en midlertidig forhøjelse af betalingsbevillingerne, som

ifølge Kommissionen vil blive opvejet af lavere betalinger ved udgangen af livscyklussen for pro-

grammerne, der finansieres af Regionalfonden, for perioden 2014-2020. Kommissionen anfører,

at forslaget dermed principielt er budgetneutralt over tid.

Rådsmøde nr. 3517 (almindelige anliggender) den 7. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde almindelige anliggender 7/2-17

Konkret har Kommissionen beregnet et behov for øgede betalingsbevillinger på i alt 548 mio. €

om året i 2017, 2018 og 2019 (ca. 1,6 mia. euro i alt), som opvejes af tilsvarende lavere betalinger

i 2021 og følgende (det vil sige frem mod lukningen/slutafregningen af programmerne for perio-

den 2014-2020).

Da Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU-budgettets udgifter, svarer forslaget til en dansk finan-

sieringsandel på ca. 245 mio. kr. i alt for perioden 2017-2019.

Kommissionen vurderer på baggrund af medlemsstaternes betalingsskøn, at de ekstra betalinger i

2017 kan rummes inden for 2017 budgettet. For 2018 og 2019 vil forslagets indvirkning inden

for grænserne af de flerårige finansielle rammer skulle tages i betragtning ved udfærdigelsen af de

årlige budgetter.

Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget har ikke konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Forslaget er ikke sendt i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning til forslaget givet den ekstraordinære situation i Italien.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder generelt, at et rimeligt niveau af national egenfinansiering fremmer ejerskab og

kvalitet i investeringer medfinansieret af EU. Fravær af krav om national medfinansiering risike-

rer at føre til øget forbrug af EU-midler, herunder bevillinger, som ellers kunne være bortfaldet

grundet forældelsesfrister. Regeringen er derfor i udgangspunktet skeptisk overfor forslaget om

100 pct. EU-medfinansiering. På den anden side har regeringen forståelse for den ekstraordinære

situation i Italien.

Regeringen lægger vægt på, at Kommissionen finansierer forslaget via omprioriteringer indenfor

EU’s budget, Endelig lægger regeringen afgørende vægt på, at forslaget ikke fører til, at de fler-

årige finansielle rammer for 2014-2020 overskrides.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.