Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3518 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt
1718419_0001.png
Undervisningsministeriet
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse) den 17. februar 2017
Uddannelse
Den 1. februar 2017
Punkt 1: Rådskonklusioner om investering i Europas ungdom med særligt henblik på det
europæiske solidaritetskorps
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 2)
Punkt 2: Rådskonklusioner om inklusion i mangfoldighed for at opnå uddannelse af høj kvalitet
for alle
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 4)
Punkt 3: Uddannelsesområdets bidrag til social sammenhæng og styrkelse af fælles europæiske
værdier i kontekst af det europæiske semester 2017
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 8)
1
 Rådsmøde nr. 3518 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse, ungdom, kultur og sport 17/2-17, uddannelsesdelen
Punkt 1: Rådskonklusioner om investering i Europas ungdom med særligt henblik på
det europæiske solidaritetskorps
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Formandskabet ønsker at sætte fokus på EU-Kommissionens tre meddelelser om ”Investering i
Europas unge”, ”Forbedret og moderniseret uddannelse” og ”Et europæisk Solidaritetskorps”, som har til
formål at støtte medlemsstaternes indsats i et fornyet tiltag til at investere i unge, med særlig fokus på bedre
adgang til beskæftigelse, bedre mulighed for uddannelse og efteruddannelse, herunder modernisering af
uddannelser, samt bedre muligheder for solidaritet, læringsmobilitet og aktiv deltagelse. Derfor har det maltesiske
formandskab fremlagt udkast til rådskonklusioner. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Den 7. december 2016 offentliggjorde Kommissionen en overordnet meddelelse om
investering i Europas unge. To af indsatsområderne i denne meddelelse er yderligere beskrevet i
to underliggende meddelelser om henholdsvis forbedring og modernisering af uddannelse, samt
etablering af et europæisk solidaritetskorps.
Baggrunden for meddelelserne er dels kommissions formand Jean-Claude Junckers tale om
Unionens tilstand den 14. september 2016 og dels Bratislavaerklæringen efter det uformelle
møde i Det Europæiske Råde den 16. september 2016, hvor begge havde fokus på, at der skal
ske en styrket indsats i forhold til unge. Der ses et fornyet behov for investering i unge som
grundlaget for et retfærdigt, åbent og demokratisk samfund, for social mobilitet og integration
samt for varig vækst og beskæftigelse.
Det maltesiske formandskab ønsker med rådskonklusionerne om Ungdomsinitiativet at sætte
fokus på EU-Kommissionens tre meddelelser om ”Investering i Europas unge”, ”Forbedret og
moderniseret uddannelse” og ”Et europæisk Solidaritetskorps”.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er overordnet at støtte medlemsstaternes indsats i et fornyet
tiltag til at investere i unge, med særlig fokus på bedre adgang til beskæftigelse, bedre mulighed
for uddannelse og efteruddannelse, herunder modernisering af uddannelser, samt bedre
muligheder for solidaritet, læringsmobilitet og aktiv deltagelse.
På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne Kommissionen i det første semester af 2017 til:
At fremlægge et passende juridisk og evidensbaseret forslag, med respekt for
nærhedsprincippet, til anden fase af Solidaritetskorpset dækkende både den frivillige del og
den erhvervsmæssige del, og som sikrer omkostningseffektivitet, på basis af konsultationer
med relevante interessenter og unge,
2
 Rådsmøde nr. 3518 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse, ungdom, kultur og sport 17/2-17, uddannelsesdelen
At fremlægge en klar ramme for implementering, herunder finansieringsplan for
solidaritetskorpset og for gennemførelse og evaluering,
At sikre at initiativet ikke alene målrettes i forhold til unges deltagelse, men også målrettes
kvaliteten i praktikophold, og som ikke forhindrer jobskabelse for unge.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art.166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.
6. Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Samlenotatet for rådsmødet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og
ungdom den 24. januar 2017. Der indkom ingen bemærkninger.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne, da de ligger i god forlængelse af
regeringens fokus på unges udvikling af medborgerskabskompetence, og afventer
Kommissionens forslag til udfoldelse af de enkelte initiativer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Folketingets Europaudvalg har modtaget grund- og nærhedsnotat den 9. januar 2017 i
forbindelse med Kommissionens offentliggørelse den 7. december 2016 af de tre meddelelser,
rådskonklusionerne omhandler.
3
 Rådsmøde nr. 3518 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse, ungdom, kultur og sport 17/2-17, uddannelsesdelen
Punkt 2: Rådskonklusioner om inklusion i mangfoldighed for at opnå uddannelse af høj
kvalitet for alle
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Det maltesiske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner med udgangspunkt i
temaet for deres formandskab på uddannelses- og ungdomsområdet, inklusion i mangfoldighed. Mangfoldigheden
i de europæiske samfund skaber både muligheder og udfordringer for uddannelsessystemerne, og der bør derfor
fokuseres på fremme af inklusion og fælles værdier for at styrke sameksistensen. Medlemsstaterne opfordres bl.a.
til at anlægge en helhedsorienteret tilgang til skolen og uddannelserne med inddragelse af det omgivende samfund,
herunder civilsamfundet, understøttelse af fleksible uddannelsesveje, støtte til lærere, pædagoger og skoleledere til
håndtering af mangfoldighed og bredt samarbejde mellem myndigheder og interessenter om forebyggelse af
radikalisering. Kommissionen opfordres bl.a. til at støtte udveksling af god praksis og peer-rådgivning på
området. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Inklusion i mangfoldighed er temaet for Maltas formandskab på uddannelses- og
ungdomsområdet. Rådskonklusionerne bygger endvidere på målsætningerne i FN’s 4. mål for
bæredygtig udvikling om at sikre inklusiv og ligeværdig kvalitetsuddannelse og fremme
muligheder for livslang læring for alle og på Paris-erklæringen om fremme af medborgerskab og
de fælles værdier om frihed, tolerance og ikke-diskrimination gennem uddannelse, som blev
vedtaget på det uformelle ministermøde for EU’s undervisningsministre den 17. marts 2015.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at understrege behovet for, at uddannelse fremmer
inklusion i mangfoldighed for at opnå uddannelse af høj kvalitet for alle, samtidig med at alle
elever og studerende inden for formel, ikke-formel og uformel læring udrustes med sociale,
civile og interkulturelle kompetencer. Dette skal styrke, bekræfte og fremme EU’s demokratiske
værdier, grundlæggende rettigheder, social inklusion og ikke-diskrimination samt aktivt
medborgerskab.
I rådskonklusionerne anerkendes det, at mangfoldigheden i de europæiske samfund både skaber
muligheder og udfordringer for uddannelsessystemerne, hvorfor der bør lægges større vægt på
fremme af inklusion og fælles værdier for at lette sameksistensen mellem de forskellige
kulturelle identiteter i et fredeligt og demokratisk Europa. At sikre inklusiv uddannelse af høj
kvalitet skal ses i et livslangt perspektiv, der omfatter alle aspekter af uddannelse, og det skal
være til tilgængeligt for alle aldersgrupper, herunder også for personer med særlige behov, med
udsat socioøkonomisk baggrund eller indvandrerbaggrund eller fra geografisk udsatte områder.
I rådskonklusionerne anerkendes det endvidere, at lige muligheder for alle er væsentligt, men
ikke tilstrækkeligt, og at der også er et behov for at stræbe efter ligeværdighed via mål, indhold
og undervisningsmetoder i uddannelsessystemerne for at opnå uddannelse af høj kvalitet for
alle.
4
 Rådsmøde nr. 3518 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse, ungdom, kultur og sport 17/2-17, uddannelsesdelen
I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne – i overensstemmelse med nationale
omstændigheder – til:
At overveje en helhedsorienteret tilgang til skolen, der understøtter et engagement både
med hele skolesamfundet i form af skoleledere, undervisere, elever, forældre og familier
og en bred række af andre interessenter samt samfundet i øvrigt med henblik på at løse
de spørgsmål, hvor skolerne ikke har og ikke kan have den relevante ekspertise. Dette vil
bidrage til at opnå inklusiv og ligeværdig uddannelse for alle.
At fremme en demokratisk og inklusiv skolekultur, som værdsætter diversitet,
understøtter medie- og informationskundskab, giver plads til dialog og diskussion om
kontroversielle emner, og skaber et stimulerende miljø, der giver alle elever og
studerende mulighed for at virkeliggøre deres fulde potentiale.
At fremme tiltag, der muliggør tidlig identificering og forebyggelse af social eksklusion,
mobning, tidligt skolefrafald og tidlige tegn på voldelig radikalisering.
At understøtte mulighederne for alle elever og studerende til at finde fleksible veje,
herunder udviklingen af erhvervsmæssige færdigheder og kvalifikationer, der kombinerer
formelle uddannelsesprogrammer, virksomhedspraktik, digital læring og
realkompetencevurdering, baseret på stærke partnerskaber mellem
erhvervsuddannelsesinstitutioner, virksomheder, arbejdsmarkedets parter m.fl.
At understøtte dagtilbud af høj kvalitet som et vigtigt tidligt tiltag, herunder støtte til
børn med særlige behov, i lyset af evidens, der viser, at det er et område, der kan
formindske uddannelsesmæssige uligheder gennem et livsforløb.
At understøtte tilgange, som støtter elever og studerende, i uddannelserne, herunder ved
at samle feedback om læringsoplevelser fra elever og studerende, der sammen med tiltag,
som skal kompensere for forskellige udgangspositioner, vil sikre inklusion i
mangfoldighed og større ligeværdighed.
At understøtte digital undervisning i uddannelsesprogrammer for at fremme
ligeværdighed og inklusion.
At støtte lærere, undervisere og andet undervisningspersonale og fremme deres
motivation og kompetencer til at håndtere mangfoldighed gennem lærernes grund- og
videreuddannelse, herunder digital uddannelse, praktiske redskaber og løbende støtte og
vejledning, og samtidig understøtte et mere mangfoldigt lærerkorps.
At understøtte samarbejde og innovative tilgange mellem uddannelsesinstitutioner,
lokalsamfund, lokaladministrationer, forældre og familier, aktører fra ungdomssektoren,
frivillige, arbejdsmarkedets parter, arbejdsgivere og civilsamfundet for at fremme
inklusion, styrke følelsen af tilhørsforhold og en positiv identitet, og dermed bidrage til
at forebygge radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, såvel som at sikre, at det
uddannelsesmæssige indhold, pædagogikken og redskaber er opdaterede og relevante i
den lokale sammenhæng.
At understøtte tættere samarbejde og innovative tilgange mellem uddannelsesområdet
og andre relevante områder som kultur, ungdom, sport, beskæftigelse, velfærd, sikkerhed
og andre kanaler til fremme af social inklusion, og – hvor det er nødvendigt – at udvikle
gensidig støtte mellem sociale, økonomiske og uddannelsesmæssige politikker for at
sikre inklusion i mangfoldighed.
5
 Rådsmøde nr. 3518 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse, ungdom, kultur og sport 17/2-17, uddannelsesdelen
At understøtte forskellige former for evaluering og vurdering for at sikre, at forskellige
former for læring er dækket ind.
At overveje anvendelsen af læreplaner og undervisningsmetoder, der afspejler elevers og
studerendes sociale og kulturelle forskelligheder.
At støtte videregående uddannelsesinstitutioner i at forøge deltagelsen for
underrepræsenterede grupper og anerkende ansattes og studerendes engagement i
medborgerskabsaktiviteter.
At fremme integrationen af nyankomne flygtninge og indvandrere i uddannelse,
herunder gennem sprogundervisning.
I rådskonklusionerne opfordres bl.a. Kommissionen til:
At fortsætte med at fremme udvekslingen af god praksis og innovative tilgange til,
hvordan man opnår inklusiv og ligeværdig uddannelse af høj kvalitet for alle.
At fremme passende og effektive investeringer med henblik på at opnå inklusive og
ligeværdige uddannelser af høj kvalitet for alle, f.eks. gennem de europæiske struktur- og
investeringsfonde.
At støtte peer-rådgivning inden for området ”inklusion i mangfoldighed” i uddannelse
ved at bringe medarbejdere med samme funktioner fra de nationale forvaltninger
sammen.
At bygge på arbejdet i EU’s agentur for grundlæggende rettigheder for at fremme
gensidig respekt, ikke-diskrimination, grundlæggende friheder og solidaritet i hele EU.
At bygge på arbejdet i det europæiske agentur for inklusion og specialundervisning for at
yde evidensbaseret information og vejledning om implementering af inklusiv
undervisning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art.166 respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.
6. Gældende dansk ret
Rådskonklusionerne medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og de forventes heller
ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Samlenotatet for rådsmødet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og
ungdom den 24. januar 2017. Der indkom følgende bemærkninger:
6
 Rådsmøde nr. 3518 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse, ungdom, kultur og sport 17/2-17, uddannelsesdelen
1718419_0007.png
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
For så vidt angår punkt 2 i notatet er FA enig i nødvendigheden af at understøtte alle elever og
studerende i at finde fleksible veje til at udvikle erhvervsmæssige færdigheder og kvalifikationer.
FA er også enig i, at dette kan ske ved at kombinere formelle uddannelsesprogrammer,
virksomhedspraktik, digital læring og realkompetencevurdering i samarbejde med
erhvervsuddannelsesinstitutioner, virksomheder og arbejdsmarkedets parter.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Det er vigtigt og på linje med dansk
politik, at skolen og uddannelserne er åbne og inddragende over for det omgivende samfund,
arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, og at der findes fleksible læringsveje, som bidrager
til at sikre gode uddannelser til alle og social inklusion.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7
 Rådsmøde nr. 3518 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse, ungdom, kultur og sport 17/2-17, uddannelsesdelen
Punkt 3: Uddannelsesområdets bidrag til social sammenhæng og styrkelse af fælles
europæiske værdier i kontekst af det europæiske semester 2017
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
Som input til Det Europæiske Råds møde den 9.-10. marts 2017 om det europæiske semester
afholder det maltesiske formandskab politiske drøftelser i en række rådsformationer, herunder
på uddannelsesområdet, med et gennemgående tema om styrkelse af borgernes
socioøkonomiske trivsel.
2. Formål og indhold
Det maltesiske formandskab lægger op til en politisk drøftelse af, hvordan undervisningspolitik
kan understøtte de europæiske værdier, social inklusion og respekt for mangfoldighed, herunder
om de nuværende EU-redskaber og -programmer såsom Erasmus+ yder den nødvendige støtte
til at forbedre uddannelse af høj kvalitet for alle.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Debatoplægget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til
beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
7. Høring
Samlenotatet for rådsmødet blev sendt i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og
ungdom den 24. januar 2017. Der indkom ingen bemærkninger.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemsstater forventes at deltage i udvekslingen af synspunkter.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter fokus for den politiske drøftelse og vil i sit indlæg fokusere på, hvordan vi i
Danmark indarbejder medborgerskab og demokratisk dannelse i uddannelserne.
8
 Rådsmøde nr. 3518 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 17. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse, ungdom, kultur og sport 17/2-17, uddannelsesdelen
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9