Afdelingen for
Stabsfunktioner og
Internationale forhold
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5302
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Skriftlig forelæggelse af Rådsmødet (uddannelse) den 17. februar
2017 (til orientering)
Der afholdes rådsmøde (uddannelse) den 17. februar 2017. Der henvises
til samlenotatet, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2.
februar 2017. Alle sager forelægges til orientering.
1. Vedtagelse af rådskonklusioner om investering i Europas ung-
dom med særligt henblik på det europæiske solidaritetskorps
På Det Europæiske Råds uformelle møde i Bratislava i september sidste
år besluttede stats- og regeringscheferne, at blandt de emner, som EU
bør fokusere på fremadrettet, er økonomisk og social udvikling, og her-
under en særlig indsats for Europas unge og bekæmpelse af ungdomsar-
bejdsløsheden. Derfor fremlagde Kommissionen i december et unge-
initiativ, der har fokus på bedre adgang til beskæftigelse, bedre mulighed
for uddannelse, samt bedre muligheder for solidaritet, læringsmobilitet
og frivillig aktiv deltagelse. Et centralt element heri er oprettelsen af et
såkaldt europæisk solidaritetskorps, der i sin første fase bygger på den
Europæiske Volontørtjeneste, som har eksisteret i 20 år, og som finansie-
res inden for Erasmus+-programmet. Tanken er, at unge mellem 18 og
30 år skal kunne melde sig til at udføre frivilligt arbejde inden for EU og
dermed styrke deres aktive medborgerskab og beskæftigelsesegnethed. I
rådskonklusionerne opfordres Kommissionen til at fremlægge et forslag
til etablering af solidaritetskorpsets anden fase, som sikrer omkostnings-
effektivitet og ikke modarbejder almindelig jobskabelse for unge. Rege-
ringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne og vil arbejde for, at
også anden fase af solidaritetskorpset finansieres inden for eksisterende
midler, og at det får en form, der respekterer de danske regler og prin-
cipper for frivilligt arbejde, og som kan supplere den bredt forankrede
danske tradition for frivilligt arbejde.
9. februar 2017
Sags nr.:
011.754.351