Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3520 - økofin Bilag 1
Offentligt

10. februar 2017

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 21. februar 2017

1) Revisionen af skatteundgåelsesdirektivet fsva. Hybride mismatches (ATAD2)

Generel indstilling

KOM(2016)687

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skattejurisdiktioner

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Forberedelse af G20-finansministermøde i Baden-Baden 17.-18. marts 2017

Godkendelse af fælles EU-holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Rådets henstilling om decharge til Kommissionen for budgetimplementeringen i 2015

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Retningslinjer for EU-budgettet i 2018

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Dagsordenspunkt 1:

Revision af skatteundgåelsesdirektivet fsva. hybride mis-

matches (ATAD2)

KOM(2016)687

1. Resume

Kommissionen fremlagde 25. oktober 2016 et forslag til ændring af skatteundgåelsesdirektivet

(vedtaget på ECOFIN 12. juli 2016).

Det oprindelige skatteundgåelsesdirektiv indeholder en række bestemmelser, der generelt imødegår

muligheder for skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning på selskabsområdet, herunder

bestemmelser mod såkaldte hybride mismatches. Hybride mismatches opstår blandt andet, når

der er uoverensstemmelse mellem to landes skattemæssige vurderinger af en selskabsenhed. Det

kan fx indebære dobbelt ikke-beskatning, dobbelt skattefradrag el. lign. som udhuler skatteind-

tægterne i EU-landene.

Det gældende skatteundgåelsesdirektiv omfatter alene hybride mismatches mellem EU-lande.

Ændringsforslaget udvider bestemmelserne vedr. hybride mismatch til også at omfatte tredjelande.

Ændringsforslaget indeholder også regler mod nogle særlige former for mismatch mellem EU-

lande, der ikke aktuelt er omfattet af skatteundgåelsesdirektivet.

Ændringsforslaget blev drøftet på ECOFIN 6. december 2016 uden at man nåede til enighed

om et endeligt kompromis. Man mangler således at opnå enighed vedr. en mulig undtagelse fra

direktivet og vedr. ikrafttrædelsestidspunkt. Formandskabet ventes at søge at finde et kompromis

om disse spørgsmål mhp. at opnå enighed om en endelig aftale.

Regeringen ser positivt på ændringsforslaget, som vil styrke redskaberne mod skatteundgåelse.

Der er tale om et minimumsdirektiv, hvilket betyder, at de enkelte EU-lande selv kan have

regler på området, der er strammere end direktivets regler.

2. Baggrund

Rådet vedtog 12. juli 2016 skatteundgåelsesdirektivet (direktiv 2016/1164/EU –

ATAD: Anti-Tax Avoidance Directive), som indeholder en række konkrete tiltag

til at imødegå skatteundgåelse i forbindelse med aggressiv skatteplanlægning

, her-

under bestemmelser vedr. såkaldte hybride mismatch mellem EU-lande.

Der henvises til samlenotaterne af 10. maj 2016 og 7. juni 2016 vedr. indholdet af

skatteundgåelsesdirektivet.

Som led i det endelige kompromis om skatteundgåelsesdirektivet bad ECOFIN i

en erklæring Kommissionen om at fremlægge et forslag til også at imødegå hybri-

Det drejer sig om fradragsbegrænsning for selskabers rentebetalinger, exitbeskatning, en generel anti-misbrugsregel,

kontrollerede udenlandske selskaber (CFC-regel) og hybride mismatches.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

de mismatch i forhold til tredjelande. Forslaget skal være i overensstemmelse med

OECD’s BEPS

-anbefalinger og mindst lige så effektivt.

Kommissionen fremsatte på den baggrund 25. oktober 2016 forslag til en revision

af skatteundgåelsesdirektivet. Ændringsforslaget indeholder bestemmelser om

hybride mismatches, så også hybride mismatches i forhold til tredjelande omfattes

af direktivet. Ændringsforslaget indeholder også bestemmelser for visse typer hy-

bride mismatches, som ikke var omfattet af direktivet – både når de opstår mellem

EU-lande, og mellem EU-lande og tredjelande. Ændringsforslaget er således end-

nu et tiltag mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.

Det slovakiske formandskab udarbejdede et kompromisforslag, der blev drøftet

på ECOFIN 6. december 2016. Det blev her konstateret, at der ikke endnu kunne

opnås enighed om hele kompromisforslaget. Der er således to udestående pro-

blemstillinger vedr. en mulig undtagelse fra direktivet og vedr. ikrafttrædelsestids-

punkt. Forslaget blev herefter forhandlet videre på teknisk niveau mhp. afklaring

af disse udeståender.

Forslaget er fremlagt med hjemmel i TEUF art. 115 og vedtages af Rådet med

enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Hybride mismatches kan opstå når der er uoverensstemmelse mellem to landes

skattemæssige vurderinger, fx af en selskabsenhed eller et finansielt instrument.

Det kan give anledning til skatteundgåelse og dermed udhuling af selskabsskatte-

grundlaget. Med et mismatch kan der generelt opstå tre typer af problematiske

situationer, hvor:

1. Et selskabs betaling, fx en renteudgift, udløser et fradrag i beregningen af

den skattepligtige indkomst i to lande (”dobbelt fradrag”).

2. Et selskabs betaling udløser et fradrag i ét land, men betalingen ikke tilsva-

rende beskattes i et andet land (”fradrag uden korresponderende beskat-

ning”).

3. Et selskabs indkomst ikke beskattes i noget land (”dobbelt ikke-

beskatning”).

Direktivet håndterer generelt mismatch-situationerne ved at pålægge det enkelte

EU-land enten at nægte fradrag for en betaling eller at kræve beskatning af en

betaling, således at mismatchet ophæves. Hvilken pligt, der i givet fald pålægges

BEPS – Base Erosion and Profits Shifting. OECD og G20 har som led i BEPS-arbejdet i november 2015 offentliggjort

en omfangsrig rapport (Action point 2 – Neutralising the Effects of Hybrid Mismatch Arrangement). Rapporten indehol-

der anbefalinger vedrørende selskabsenheder og finansielle instrumenter, der eliminerer effekterne af alle identificerede

hybride mismatch.

Formelt to skattejurisdiktioner – da der i visse lande er flere skattejurisdiktioner. Fx i UK, hvor bl.a. Jersey og Cayman

Islands er selvstændige skattejurisdiktioner.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

EU-landet, afhænger af den konkrete mismatch-type, og om mismatchet sker i

relation til et andet EU-land eller ift. et tredjeland.

Typer af hybride mismatches som håndteres

Skatteundgåelsesdirektivet indeholder aktuelt minimumsregler om hybride mis-

match, som omfatter nogle af de mest udbredte mismatches, der opstår som følge

af to EU-landes forskellige skattemæssige vurderinger (retlig kategorisering eller

”kvalificering”) af en

selskabsenhed

eller et

finansielt instrument

Ændringsforslaget tilføjer minimumsregler for disse typer af mismatches, når de

opstår mellem et EU-land og et tredjeland. Disse mismatch uddybes i afsnit 3.1.

og 3.3. nedenfor.

Ændringsforslaget tilføjer yderligere minimumsregler for visse andre typer af hy-

bride mismatches, som ikke er omfattet af det aktuelle skatteundgåelsesdirektiv.

Reglerne gælder både indbyrdes mellem EU-lande og mellem EU-lande og tredje-

lande. Det drejer sig om hybride mismatches ifm.

faste driftssteder

(som er selskabers

skattepligtige aktiviteter i et andet land end hjemlandet, fx i form af en filial),

mismatch ved

overførsler

af finansielle instrumenter,

importerede mismatches

og mis-

match vedr.

selskaber hjemmehørende i både et EU-land og et tredjeland.

Der henvises til

bilaget for uddybning.

I løbet af forhandlingerne er endvidere i ændringsforslaget tilføjet bestemmelser

vedr. såkaldte

omvendt hybride selskabsenheder.

Skatteundgåelsesdirektivet indeholder

aktuelt ikke regler herfor. Disse mismatch uddybes i afsnit 3.2.

3.1. Eksempel på mismatch: Dobbelt fradrag vedr. hybride selskabsenheder

Skatteundgåelsesdirektivet regulerer bl.a. mismatches, der opstår mellem EU-

lande vedr. hybride selskabsenheder, når selskaberne skattemæssigt vurderes for-

skelligt i forskellige jurisdiktioner.

Hybride mismatch med selskabsenheder kan opstå, når en selskabsenhed i den

jurisdiktion, hvor den er oprettet (A), behandles som en ”ikke-transparent” sel-

skabsenhed, samtidig med at en anden jurisdiktion (B) behandler selskabsenheden

i land A som ”transparent”. Ved en transparent enhed forstås en enhed, der ikke

er et selvstændigt skattesubjekt. Derved er det enhedens ejere, og ikke enheden

selv, der betaler skat. Når et selskab er ikke-transparent, er det i stedet selskabet

selv, der beskattes. Et eksempel kan være et datterselskab i land A, der ejes af et

moderselskab i land B. Vurderes datterselskabet at være ikke-transparent, betaler

det på almindelig vis selskabsskat af dets indkomst i land A. Vurderes dattersel-

Værnsreglerne er begrænset således, at de alene finder anvendelse på hybride mismatch mellem såkaldt associerede selska-

ber, hvor risikoen for skatteundgåelse er størst. To selskaber er associerede, hvis det ene selskab direkte eller indirekte ejer

mindst 25 pct. af stemmerne eller kapitalen i det andet selskab, eller hvis mindst 25 pct. af stemmerne eller kapitalen i begge

selskaber ejes af det samme tredje selskab eller den samme person. Ejerskabsgrænsen sættes dog i direktivet til 50 pct. fsva.

de mismatch der opstår ved hybride selskabsenheder.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

skabet at være transparent, vil dets indkomst blive henregnet til og beskattet i mo-

derselskabet i land B.

Sådanne forskelle i to landes vurderinger af om en selskabsenhed er transparent

eller ej, kan bl.a. medføre at selskabsenheden kan opnå fradrag for en udgift i beg-

ge lande (dobbelt fradrag). Et eksempel på en situation, hvor der kan opstå dob-

belt fradrag, vedrører en rentebetaling fra en selskabsenhed (fx et datterselskab) i

land A til et associeret selskab, når datterselskabets ejere (fx et moderselskab) hø-

rer hjemme i et andet land (B). Da der er tale om en erhvervsmæssig udgift for

koncernen, bør det ideelt føre til et skattefradrag, men kun i ét land.

Hvis datterselskabet vurderes som ikke-transparent af land A, vil land A anse dat-

terselskabet for værende skattepligtigt i land A. Derfor vil land A også give fradrag

for datterselskabets udgifter. Hvis datterselskabet samtidig vurderes som transpa-

rent i land B, vil land B anse datterselskabets indkomst via moderselskabet som

skattepligtigt i land B. Derfor vil land B også give fradrag for datterselskabets ud-

gifter. Pga. af den forskellige vurdering opnås der således dobbelt fradrag.

Det gældende skatteundgåelsesdirektiv løser et sådan mismatch mellem to EU-

lande ved, at det er kildelandet (A), hvor betalingen kommer fra, der gives fra-

dragsretten, hvilket betyder, at (B) skal nægte adgangen til fradraget. Dvs. at kun

kildelandet skal give fradrag, uanset om selskabet i øvrigt er skattepligtigt i land A

eller B. Det vil sikre, at hybride mismatch, der opstår pga. den forskellige kvalifi-

cering af en selskabsenhed, ikke medfører fradrag for samme betaling i flere EU-

lande.

Kompromisforslaget udvider som nævnt bestemmelserne vedr. bl.a. hybride sel-

skabsenheder til også at gælde ift. situationer mellem EU-lande og tredjelande.

Såfremt det samme mismatch opstår mellem et EU-land og et tredjeland lægger

ændringsforslaget op til følgende: Hvis tredjelandet er kildelandet skal EU-landet

nægte fradrag for betalingen. Hvis EU-landet er kildelandet for betalingen, og

tredjelandet har givet fradrag, skal EU-landet afstå fra at give fradrag. I ovenstå-

ende eksempel betyder det at EU-landet, ligegyldigt om det er det land, hvor mo-

der- eller datterselskabet ligger i, skal afstå fra at give fradrag, hvis tredjelandet

giver fradrag.

3.2. Eksempel på mismatch: Dobbelt ikke-beskatning ved ”omvendt hybride sel-

skabsenheder”

Det gældende skatteundgåelsesdirektiv adresserer situationer, hvor mismatch op-

står som følge af, at en selskabsenhed opfattes som ikke-transparent i det land,

hvor det er beliggende, men opfattes som transparent i det land, hvor selskabsen-

hedens ejere er hjemmehørende, jf. eksemplet i afsnit 3.1. Der kan imidlertid også

opstå mismatch i den omvendte situation (såkaldt ”omvendt hybride selskabsen-

heder”), hvor selskabsenheden opfattes som transparent i det land, hvor den hø-

rer hjemme, men som ikke-transparent i ejernes hjemland.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Kommissionens oprindelige ændringsforslag indeholdt ikke regler for en løsning

af dobbelt-ikke-beskatningssituationen ved sådanne omvendte hybride mismat-

ches. Det er i de hidtidige forhandlinger og tekniske drøftelser lykkedes at få in-

kluderet regler for denne type mismatch i kompromisforslaget.

For omvendt hybride selskabsenheder kan mismatch bl.a. medføre, at en sel-

skabsenheds indkomst slet ikke beskattes. Hvis datterselskabet i land A opfattes

som transparent af sit hjemland, men som ikke-transparent i moderselskabets land

B, kan det betyde at land A ikke beskatter datterselskabets indkomst, mens land B

heller ikke beskatter datterselskabets indkomst via ejerne/moderselskabet. Begge

jurisdiktioner vurderer altså, at den anden jurisdiktion bør beskatte indkomsten,

og derfor beskattes indkomsten hverken i land A eller B, dvs. dobbelt ikke-

beskatning.

Det gældende skatteundgåelsesdirektiv indeholder ikke regler for, hvordan disse

situationer med omvendte hybride selskabsenheder skal håndteres. I praksis vil de

situationer hvor ejerne/moderselskabet er beliggende inden for EU (og den hy-

bride selskabsenhed (datterselskabet) er beliggende enten i EU eller uden for EU)

dog blive håndteret ved at ejerne i EU beskattes pga. det gældende skatteundgåel-

sesdirektivs CFC-regler (Controlled Foreign Company). Det er derfor især den

situation, hvor en selskabsenhed er beliggende i EU, og ejerne er beliggende uden

for EU, der som noget nyt vil blive håndteret af kompromisforslaget.

Kompromisforslaget medfører således, at hvis en selskabsenhed beliggende i EU

(fx datterselskab) bliver betragtet som ikke-transparent af et land, hvor selskabs-

enhedens ejere (fx et moderselskab) er hjemmehørende (i EU eller uden for EU),

så skal EU-landet også opfatte EU-selskabsenheden som ikke-transparent, og

derved beskatte den.

3.3. Eksempel på mismatch: Fradrag uden korresponderende beskatning vedr.

hybride finansielle instrumenter

Skatteundgåelsesdirektivet regulerer også mismatches, der opstår mellem EU-

lande vedr. finansielle instrumenter, fx værdipapirer i form af aktier eller obligati-

oner. Mismatches kan opstå, hvis instrumenterne skattemæssigt behandles forskel-

ligt i jurisdiktionerne.

Den situation kan fx forekomme, hvis et moderselskab i land B indskyder kapital i

et datterselskab i land A. Hvis overførslen fx i moderselskabets hjemland B anses

for at være et indskud af egenkapital i datterselskabet, vil datterselskabets betalin-

ger på det finansielle instrument til moderselskabet betragtes som et udbytte, der

ikke betales skat af i land B. Hvis datterselskabets hjemland A derimod anser kapi-

talindskuddet som et lån og dermed en gæld for datterselskabet, vil datterselska-

bets betalinger til moderselskabet betragtes som renteudgifter, der er fradragsbe-

rettiget.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

I tilfælde af et mismatch med et finansielt instrument kan der således opstå fradrag

uden korresponderende beskatning, hvor en betaling fradrages i selskabsskatte-

grundlaget i den jurisdiktion, hvorfra betalingen udgår, samtidig med at det ikke

beskattes i selskabsskattegrundlaget i den modtagende jurisdiktion.

Det gældende skatteundgåelsesdirektiv løser et sådan mismatch mellem to EU-

lande ved, at kildelandet (A) nægter fradrag for betalingen.

Ændringsforslaget lægger op til, at såfremt det samme mismatch opstår mellem et

EU-land og et tredjeland, skal man efter forslaget starte med at fastslå, hvilken

jurisdiktion, der er kildelandet, dvs. fra hvilken jurisdiktion betalingen kommer.

Hvis betalingen kommer fra et EU-land og tilgår et tredjeland, skal EU-landet

nægte fradraget, uanset hvordan EU-landet skattemæssigt opfatter transaktionen.

Hvis betalingen stammer fra et tredjeland og tilgår et EU-land, skal EU-landet

beskatte betalingen, hvis tredjelandet giver fradrag, uanset hvordan EU-landet

skattemæssigt opfatter transaktionen.

3.4. Udestående vedr. mulig undtagelse

Formandskabet lægger op til en undtagelse fra mismatchreglerne, når det gælder

situationer, hvor en betaling på et finansielt instrument giver et fradrag i ét land,

uden at blive beskattet i et andet land. Undtagelsen gælder potentielle mismatch

ift. bankers hybride kernekapital. Der er tale om gældsinstrumenter, som banker

kan udstede med henblik på at opfylde solvenskravene i den finansielle regulering,

og som i visse situationer kan konverteres til egenkapital. Formandskabet har så-

ledes foreslået, at de enkelte EU-lande fortsat vil kunne vælge ikke at nægte fra-

drag eller ikke at beskatte indkomsten i sådanne situationer. Undtagelsesmulighe-

den er ikke i strid med OECD’s BEPS-anbefalinger.

Der kunne på ECOFIN 6. december 2016 ikke opnås enighed om en sådan und-

tagelse. Nogle lande støtter undtagelsesmuligheden, mens flertallet af lande helst

ikke ser undtagelsen medtaget i direktivet, men er villige til at acceptere den som

led i et samlet kompromis. Det er dog muligt, at undtagelsen som led i et endeligt

kompromis vil blive gjort tidsbegrænset.

3.5. Udestående vedr. implementeringsdato

Ændringsforslaget lægger op til at landene senest skal implementere ændringsfor-

slaget inden 1. januar 2019, som er implementeringsdatoen for det allerede ved-

tagne skatteundgåelsesdirektiv. Der er ikke opnået enighed om implementerings-

datoen, idet nogle lande ønsker en længere implementeringsfrist (mens flertallet af

lande støtter fristen 1. januar 2019).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF arti-

kel 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen mener, at de foreslåede ændringer i skatteundgåelsesdirektivet er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Hybri-

de mismatches opstår ved beskatningsmæssige uoverensstemmelser mellem to

lande, hvilket betyder at der nødvendigvis er en grænseoverskridende dimension.

De negative konsekvenser af sådanne uoverensstemmelser kan bedst behandles på

EU-plan, da det minimerer den risiko for vedvarende smuthuller eller dobbeltbe-

skatning, som et system af usammenhængende nationale bestemmelser om hybri-

de mismatches ville medføre.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet og proportionalitetsprincippet. Som Kommissionen anfører, er der tale

om hybride mismatch som følge af forskelle mellem landenes skattesystemer. Det

mest effektive værn mod sådanne mismatch er internationalt koordinerede regler,

der sikrer, at mulighederne for aggressiv skatteplanlægning som følge af disse

mismatch fjernes. Forslaget er også proportionalt, idet det er begrænset til at af-

hjælpe effekterne i form af fx dobbelt fradrag og fradrag uden korresponderende

beskatning.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark har allerede regler vedrørende de elementer, der indgår i direktivforsla-

get. Der er dog ikke fuld overensstemmelse mellem de gældende danske regler og

direktivforslaget, da de danske regler på enkelte områder er mere vidtrækkende.

Disse vil kunne opretholdes, idet der er tale om et minimumsdirektiv. Det gælder

også, hvis der i det endelige kompromis indgår den ovennævnte undtagelsesmu-

lighed, som Danmark således kan vælge fortsat

ikke

at gøre brug af.

På den anden side kan direktivforslaget på enkelte andre punkter være mere vidt-

rækkende end de danske regler. Derudover er der i en række tilfælde tale om en

anden systematik i reglerne, hvilket bl.a. betyder, at en vedtagelse af forslaget kan

medføre behov for tilpasninger af de gældende danske regler om hybrid mis-

match, afhængig af udformningen af det endelige forslag.

Danmark har regler, der skal forhindre hybride mismatch. Reglerne om mismatch

vedrørende

selskabsenheder

fremgår af selskabsskattelovens §§ 2 A og 2 C, og inde-

bærer, at Danmark følger den udenlandske kvalifikation, når selskabsenheden er

placeret i Danmark (og ejerne i udlandet), hvilket imødegår mismatchen. De dan-

ske regler gælder allerede i dag, uanset om ejerne i udlandet er i et andet EU-land

eller et tredjeland.

Det fremgår således af selskabsskattelovens § 2 A, at et dansk selskab, der som

udgangspunkt er et selvstændigt skattesubjekt i Danmark, skal anses for at være

transparent, hvis ejerne er hjemmehørende i et land, der anser det danske selskab

for at være transparent. Når den udenlandske kvalifikation på denne måde følges,

sikres det, at der ikke opnås dobbelt fradrag eller fradrag uden korresponderende

beskatning som beskrevet ovenfor under ”Hybride selskabsenheder”.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Selskabsskattelovens § 2 C omhandler den omvendte situation, hvor en dansk

selskabsenhed (fx et kommanditselskab), der som udgangspunkt anses for at være

transparent i Danmark, behandles som ikke-transparent i ejernes hjemland(e). I

disse tilfælde anses den danske selskabsenhed også for at være et skattepligtigt

selskab efter danske regler. Denne danske regel svarer til en af anbefalingerne i

OECD’s Action Point 2-rapport (nærmere bestemt anbefaling 5.2). De regler,

som indgår i kompromisforslaget, for omvendte hybride selskabsenheder svarer til

de danske regler.

Reglerne om mismatch vedrørende

finansielle instrumenter

findes i selskabsskattelo-

vens § 2 B og § 13, stk. 1, nr. 2. § 2 B indebærer, at Danmark omkvalificerer gæld

til egenkapital i et dansk selskab, når udlandet anser kapitalen for at være egenka-

pital. Dette indebærer, at der nægtes fradrag for renteudgifter som følge af, at ud-

landet anser betalingen for at være udbytte. § 13, stk. 1, nr. 2, medfører, at Dan-

mark beskatter datterselskabsudbytter, hvis udlandet giver fradrag for betalingen

fx som følge af, at udlandet anser betalingen for at være en rentebetaling. Begge

regler indeholder bestemmelser, der skal forhindre

importerede mismatch

situationer.

De danske regler gælder allerede i dag, uanset om det gælder transaktioner med et

andet EU-land eller et tredjeland.

Herudover findes der i ligningslovens § 5 G en

generel bestemmelse,

der værner mod

dobbelt fradrag for den samme udgift i både Danmark og udlandet. Der findes

endvidere en bestemmelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt., der skal sikre,

at underskud i udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark ikke bliver

fradraget dobbelt – både i Danmark og i udlandet. Denne regel gælder også, uan-

set om moderselskabet er beliggende i et andet EU-lande eller i et tredjeland.

Hovedreglen for beskatningen af danske selskabers

faste driftssteder

i udlandet er, at

indkomsten ikke beskattes i Danmark. Mismatches hindres ved, at selskabsskatte-

lovens § 8, stk. 2, fastslår, at Danmark opretholder beskatning af faste driftssteder

i udlandet, hvis det andet land frafalder beskatningsretten i henhold til dobbeltbe-

skatningsoverenskomsten. Herudover finder reglerne om CFC-beskatning (cont-

rolled foreign company-beskatning) tilsvarende anvendelse på danske selskabers

faste driftssteder i udlandet, herved beskattes faste driftssteder, der overvejende

har finansielle eller andre mobile indkomster, i Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Overordnet set vil en implementering af direktivforslaget i de enkelte EU-lande

medvirke til at reducere virksomhedernes muligheder for skatteundgåelse. Set fra

et dansk perspektiv vil dette trække i retning af en mere robust selskabsskattebase

og dermed et større provenu. Det er dog ikke umiddelbart muligt at kvantificere

størrelsen af merprovenuet, da det bl.a. vil afhænge af, i hvilket omfang de enkelte

medlemslande vælger at have strammere regler end de, der er foreslået i direktivet.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Implementering af direktivet vurderes samlet set ikke at have nævneværdige sam-

fundsøkonomiske konsekvenser i Danmark, idet Danmark allerede har regler ved-

rørende de elementer, der indgår i direktivforslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Implementering af direktivet vurderes samlet set ikke at have nævneværdige øko-

nomiske eller administrative omkostninger for erhvervslivet i Danmark, idet

Danmark allerede har regler vedrørende de elementer, der indgår i forslaget.

8. Høringer

Direktivforslaget blev 8. november 2016 sendt i ekstern høring med frist 7. de-

cember 2016. Det var alene DI, der havde bemærkninger til forslaget. Advokat-

rådet, Dansk Byggeri, FSR – danske revisorer og SRF Skattefaglig forening oply-

ste, at de ingen bemærkning havde til forslaget.

DI støtter overordnet vedtagelse af de omhandlede EU-regler, men havde gerne

set, at reglerne var bindende overfor landene, og ikke minimumsbestemmelser. DI

opfordrer til, at Danmark arbejder for en ensartet implementering af reglerne i

EU-landene, og henstiller til, at reglerne ikke overimplementeres i Danmark.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er overordnet positivt indstillede over for forslaget til ændring af

skatteundgåelsesdirektivet vedrørende hybride mismatch i forhold til tredjelande,

samt de foreslåede udvidelser vedrørende mismatch i forbindelse med hybride

faste driftssteder, hybride overførsler, importerede mismatch og mismatch i for-

bindelse med selskaber med to hjemsteder.

På ECOFIN 6. december 2016 var der enighed om hovedparten af det kompro-

misforslag. På ECOFIN 21. februar 2017 ventes landene at søge at opnå enighed

om udeståenderne vedrørende undtagelsesmuligheden samt implementeringsfri-

sten.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for skatteundgå-

else og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair selskabsbe-

skatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Regeringen ser derfor

positivt på forslaget til ændring af skatteundgåelsesdirektivet. Det er i den forbin-

delse væsentligt for regeringen, at der fortsat er tale om et minimumsdirektiv, så-

ledes at medlemslandene selv kan fastlægge et højere beskyttelsesniveau i forhold

til skatteundgåelse.

Regeringen mener – i tråd med Rådets erklæring ifm. vedtagelse af det eksisteren-

de skatteundgåelsesdirektiv – at minimumsreglerne bør være i overensstemmelse

med og være mindst lige så effektive som de regler, som fremgår af anbefalingerne

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

fra OECD på området. Der er enkelte punkter, hvor Kommissionens forslag ikke

svarede til OECD’s anbefalinger. Den væsentligste fravigelse vurderes at vedrøre

de såkaldte ”omvendte hybride selskabsenheder”, hvor det imidlertid under de

tekniske drøftelser lykkedes at få indsat regler herom. Ændringsforslaget er således

blevet tilrettet OECD’s anbefalinger på området. Det svarer også til indholdet af

den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 C. Danmark lægger stor

vægt på at de indførte værnsregler ift. omvendte hybride selskabsenheder fasthol-

des i det endelige kompromis.

Fsva. angår den foreslåede undtagelsesmulighed for hybrid kernekapital, havde

Danmark helst set den udeladt af direktivet. Undtagelsen tillader reelt visse lande

at fortsætte med en lempeligere beskatning af kreditinstitutter sammenlignet med

andre virksomheder, og har reelt ikke nogen saglig begrundelse. Omvendt er und-

tagelsen ikke i strid med OECD-anbefalingerne.

Fsva. angår implementeringsdatoen er Danmark principielt imod at udskyde im-

plementeringsdatoen fra 2019. Det vurderes uhensigtsmæssigt, at muligheden for

mismatches kan fortsætte i endnu længere tid.

Danmark er dog villig til som led i et samlet kompromis at acceptere undtagelsen

og en begrænset længere implementeringsfrist, hvis der er generel enighed om det.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Den aktuelle sag har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering for-

ud for ECOFIN 8. november 2016 og til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN

den 6. december 2016.

Det eksisterende skatteundgåelsesdirektiv (ATAD) blev forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN 17. juni 2016, og til forhandlingsop-

læg forud for ECOFIN 25. maj 2016.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Bilag: Nye typer hybride mismatches dækket af ændringsforslaget

Kompromisforslaget indeholder endvidere minimumsregler for andre mindre

centrale typer af hybride mismatches, som ikke er omfattet af det aktuelle skatte-

undgåelsesdirektiv, hverken for situationen, hvor de opstår mellem EU-lande eller

mellem EU-lande og tredjelande. Det drejer sig om følgende situationer:

Hybride overførsler

Hybride mismatches kan opstå ved overførslen af et finansielt instrument, hvis to

landes skattemyndigheder har en forskellig vurdering, om ejendomsretten til beta-

lingerne på instrumentet (fx løbende udbytte- eller rentebetalinger) tilhører den,

der overfører instrumentet, eller den instrumentet overføres til. Det kan fx være

ved såkaldte ’repo’-transaktioner, hvor et værdipapir sælges og derefter tilbagekø-

bes på et senere tidspunkt.

I tilfælde af et mismatch med en hybrid overførsel kan der opstå fradrag uden

korresponderende beskatning. Denne situation kan opstå, hvis jurisdiktion (A)

behandler en betaling i forbindelse med det underliggende afkast af det overførte

instrument som en fradragsberettiget udgift, mens jurisdiktion (B) behandler

samme betaling som et (skattefritaget) afkast.

Et mismatch med hybride overførsler skal ifølge forslaget løses således at hvis der

er tale om to EU-lande, skal det land, der giver fradrag, afstå fra at gøre dette.

Hvis situationen involverer et EU-land og et tredjeland, skal EU-landet enten

afstå fra at give fradrag (hvis tredjelande ikke beskatter) eller beskatte betalingen

(hvis tredjelandet giver fradrag).

Hybride faste driftssteder

Et fast driftssted er et selskabs skattepligtige aktivitet i et andet land end hjemlan-

det, fx en filial eller et kontor. Hvis to landes skattemyndigheder ikke har samme

vurdering af, om selskabets forretningsaktiviteter i det faste driftssted er skatte-

pligtigt i det ene eller andet land, kan der opstå mismatch. Der kan således opstå

situationer, hvor den indkomst, aktiviteten genererer, ikke bliver beskattet i nogen

af landene, fx hvis hvert land anser indkomsten som genereret i det andet land.

Her lægger ændringsforslaget op til, at når situationen vedrører to EU-lande, så

skal det land, hvor selve selskabet er skattepligtigt, også beskatte driftsstedets ind-

komst. Kommissionen foreslår også, at i situationen, hvor et EU-lands faste

driftssted er beliggende i et tredjeland, og tredjelandet ikke beskatter det, så skal

EU-landet sørge for, at dets indkomst medregnes i selskabets skattegrundlag.

Ligeledes kan der opstå situationer, hvor to landes forskellige kvalificering af et

fast driftssted kan føre til, at der gives dobbelt fradrag, eller at der gives fradrag i

ét land uden at indkomsten beskattes i et andet land.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Ændringsforslaget løser det sådan at kildelandet (hvis det er to EU-lande) enten

skal afstå fra at give fradrag eller skal sørge for, at driftsstedets indkomst beskat-

tes. Hvis situationen vedrører et EU-land og et tredjeland, er det i alle tilfælde EU-

landet, der skal afstå fra at give fradrag eller skal sørge for at beskatte driftsstedets

indkomst (dvs. uanset om EU-landet er kildelandet eller destinationslandet).

Importerede mismatches

Ved importerede mismatch forskydes virkninger af et hybridt mismatch mellem

parter i tredjelande til et EU-land.

Såkaldte importerede mismatches kan opstå, hvis der i et EU-land (A) gives fra-

drag for en betaling til et tredjeland (B), som ikke reelt beskattes i dette tredjeland,

fordi det modsvares af et fradrag i dette tredjeland (B), og som opstår på grund af

et hybridt mismatch mellem dette tredjeland (B) og et andet tredjeland (C). Såle-

des kan der reelt opstå situationer med dobbelt fradrag eller fradrag i et land uden

medregning i skattegrundlaget i et andet land. Dette medfører, at der flyder ind-

komst ud af EU, som ikke i sidste ende beskattes noget andet sted.

Ifølge forslaget løses dette ved, at EU-landet nægter fradrag for betalingen.

Selskaber med to hjemsteder

Der kan opstå et hybridt mismatch, hvis et selskab har to hjemsteder (i hhv. et

EU-land og et tredjeland eller i to EU-lande) og således er skattepligtigt i begge

lande. Det kan medføre tilfælde, hvor der gives fradrag i begge lande.

I kompromisforslaget foreslås det, at EU-landet skal undlade at give fradrag, hvis

det andet land er et tredjeland. Hvis begge lande er EU-lande, skal det land, hvor

det ikke er hjemmehørende efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, undlade at

give fradraget.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Dagsordenspunkt 2:

Fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skattejurisdiktio-

ner

1. Resume

Der ventes på ECOFIN givet en status på udarbejdelsen af en fælles EU-liste over ikke-

samarbejdsvillige skattejurisdiktioner uden for EU (”skattely”). ECOFIN vedtog 8. november

2016 rådskonklusioner om processen for sortlisten og vil på et senere tidspunkt skulle godkende

den endelige sortliste mhp. offentliggørelse inden udgangen af 2017. Der er bred opbakning fra

EU-landene til arbejdet med sortlisten.

Der er i januar 2017 indledt en screeningproces af relevante skattejurisdiktioner. EU-landene er

overordnet set enige om kriterierne og processen for sortlistning. Landene mangler dog på nuvæ-

rende tidspunkt at opnå fuld enighed om kriteriet vedr. fair beskatning. Formandskabet lægger

under dette kriterie op til, at adfærdskodekskriterierne for skadelig skattekonkurrence, som

anvendes inden for EU, også skal indgå i kriterierne for sortlisten ift. skattejurisdiktioner uden

for EU, der har nul eller meget lav beskatning. Der er ikke fuld enighed herom, og det er mu-

ligt, at ECOFIN vil drøfte dette spørgsmål.

Danmark støtter udarbejdelsen af en fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skattejurisdiktio-

ner, som kan lægge et pres på de jurisdiktioner, som ikke deler nødvendige oplysninger i kampen

mod skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Fra dansk side arbejdes der for, at krite-

rierne for sortlistning stiller strenge krav til jurisdiktionerne på linje med de krav, der stilles

EU-landene imellem samt at kriterierne er objektive og operationelle. Danmark støtter i det lys

formandskabets kompromisforslag.

2. Baggrund

Rådet har i rådskonklusioner af 25. maj 2016 vedtaget at udarbejde en fælles EU-

liste (”sortliste”) over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner uden for EU

(”skattely”), og at undersøge mulighederne for EU-koordinerede defensive foran-

staltninger mod de ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Formålet med en

fælles EU-liste over skattely er overordnet set at lægge pres på de tilbageværende

tredjelande, som ikke vil dele nødvendige oplysninger til bekæmpelse af skatte-

unddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Listen ventes offentliggjort inden

udgangen af 2017.

Rådet vedtog 8. november 2016 konklusioner om den videre proces for udarbej-

delsen af sortlisten. Rådskonklusionerne indeholdt bl.a. kriterier for hvilke juris-

diktioner, der af EU bør klassificeres som ikke-samarbejdsvillige, samt et mandat

til EU’s adfærdskodeksgruppe for erhvervsbeskatning til at arbejde videre med

kriterierne. Rådskonklusionerne opfordrer også til, at adfærdskodeksgruppen un-

dersøger mulighederne for EU-koordinerede defensive foranstaltninger mod ikke-

samarbejdsvillige jurisdiktioner.

Rådskonklusionerne indeholdt desuden en bruttoliste over tredjelandene og juris-

diktioner, som skal screenes for, om de af EU skal klassificeres som ikke-

samarbejdsvillige. Jurisdiktionerne på bruttolisten er udvalgt på baggrund af tre

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

kriterier: 1) de økonomiske forbindelser med EU-landene, 2) niveauet for øko-

nomisk aktivitet i jurisdiktionen og 3) graden af økonomisk og politisk stabilitet i

jurisdiktionen vurderet ud fra en række indikatorer som fx graden af korruption

og kvaliteten af lovreguleringen

3. Formål og indhold

På ECOFIN ventes der en status for arbejdet med udarbejdelsen af en fælles EU-

liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. Screeningprocessen indebæ-

rer, at der er udsendt breve til de tredjelande og jurisdiktioner, som skal screenes,

jf. bilag 1.

Der er tale om breve til en bruttoliste over tredjelande og jurisdiktioner

uden stillingtagen til, om disse er samarbejdsvillige eller ej. Næste del af scree-

ningprocessen indebærer en dialog mellem EU-landene og de tredjelande og juris-

diktioner, der er udstedt breve til. Adfærdskodeksgruppen vil foretage screening-

processen og vil efter behov blive assisteret af Kommissionen.

Brevene indeholder bl.a. information om processen for screeningen og de over-

ordnede kriterier, som vil skulle lægge til grund for vurderingen af, hvorvidt juris-

diktionen er samarbejdsvillig eller ej. Kriterierne indebærer overordnet set, at en

jurisdiktion skal overholde internationale retningslinjer og standarder for god skat-

tepraksis vedr.:

1) skattegennemsigtighed, dvs. kriterier vedrørende udveksling af information,

jf.

kriterierne 1.1.-1.4. i bilag 2.

2) fair beskatning, dvs. at lande ikke må have skadelige regimer i strid med EU’s

adfærdskodeks og ikke må facilitere aggressive skattearrangementer for at tiltræk-

ke profit, som ikke afspejler den reelle økonomisk aktivitet i jurisdiktionen,

jf. kri-

terierne 2.1. og 2.2. i bilag 2,

samt

3) OECD’s minimumsstandarder mod udhuling af skattebasen og overflytning af

overskud (”Base

erosion and profit shifting – BEPS”), jf. kriterierne 3.1. og 3.2. i bilag 2.

Kriterierne vil i nødvendigt omfang blive justeret af EU-landene i takt med udvik-

lingen af de internationale standarder på området.

ECOFIN vil på et senere tidspunkt skulle godkende den endelige liste over ikke-

samarbejdsvillige jurisdiktioner mhp. offentliggørelse inden udgangen af 2017.

Landene er overordnet set enige om kriterierne og processen for sortlistning.

Landene mangler dog på nuværende tidspunkt at opnå fuld enighed om kriteriet

vedr. fair beskatning. Det blev på ECOFIN 8. november 2016 drøftet, om det

også skulle være et kriterie for at komme på sortlisten, at den pågældende jurisdik-

tion har nul eller meget lav selskabsbeskatning.

Disse indikatorer er af Kommissionen og adfærdskodeksgruppen vurderet relevante for, hvorvidt personer/selskaber, der

ønsker at omgå skattelovgivningen, må forventes at betragte det pågældende land som et sikkert sted.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Formandskabet lægger i lyset af diskussionen på ECOFIN i november op til et

kompromis, hvor dette ikke i sig selv er et tilstrækkeligt kriterie. Det afspejler, at

en jurisdiktion kan have nul eller lav beskatning, som er ikke-diskriminerende, fx

fordi den gælder helt generelt, herunder for både indenlandske og udenlandske

selskaber. Formandskabet foreslår imidlertid, at en skattejurisdiktion, der har nul

eller meget lav beskatning, skal undersøges nærmere i forhold til de adfærdsko-

dekskriterier for skadelig skattekonkurrence, som allerede gælder inden for EU

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Præsentationen på ECOFIN vil ikke i sig selv have økonomiske konsekvenser, men

såfremt en fælles EU-liste bidrager til at begrænse skatteunddragelse og aggressiv

skatteplanlægning, kan der være positive statsfinansielle og samfundsøkonomiske

konsekvenser. Det er ikke muligt på forhånd at kvantificere sådanne effekter.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning fra EU-landene til arbejdet med en fælles EU-liste over

skattely. Landene er overordnet set enige om kriterierne og processen for sortlist-

ning, men mangler at opnå fuld enighed om kriteriet for fair beskatning og ventes

at søge at opnå enighed på ECOFIN.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter aktivt det internationale samarbejde om bekæmpelse af skatte-

unddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Der er tale om internationale pro-

blemstillinger, som først og fremmest kræver internationale løsninger. Danmark

Det gældende adfærdskodeks identificerer arrangementer, der indebærer betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau

(f.eks. 0-beskatning) i forhold til den normale beskatning i det pågældende land. I sagens natur kan dette kriterium ikke

anvendes i forhold til lande med nul eller meget lav beskatning, og det er derfor en del af kompromiset, at sådanne lande

under alle omstændigheder undersøges ift. adfærdskodeksets øvrige kriterier ift. sortlisten, dvs. skattearrangementer, der:

1) kun indrømmes til udenlandske selskaber,

2) er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede virksom-

heder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder),

3) kan indrømmes uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i den pågældende

medlemsstat,

4) ikke overholder armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (dvs. koncerninterne transaktioner skal

ske til markedspriser og på markedsvilkår), eller

5) mangler gennemsigtighed.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

støtter derfor udarbejdelsen af en fælles EU-liste over ikke-samarbejdende skatte-

jurisdiktioner, som kan lægge pres på de tilbageværende lande, som ikke udveksler

nødvendige skatteoplysninger til bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv

skatteplanlægning.

Fra dansk side arbejdes der for, at kriterierne for sortlistning stiller strenge krav til

jurisdiktionerne på linje med de krav, der stilles EU-landene imellem samt at krite-

rierne er objektive og operationelle. Ift. det konkrete udestående om kriteriet vedr.

fair beskatning, kan Danmark støtte en løsning på linje med formandskabets

kompromis, da kriteriet herved er på linje med kravene internt i EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget til en fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner indgik i

Kommissionens pakke med tiltag mod skatteundgåelse fra maj 2016, som blev

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-rådsmødet 25. maj 2016.

Derudover er Folketingets Europaudvalg blevet orienteret om sagen forud for

ECOFIN 8. november 2016.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Bilag 1. Bruttoliste over tredjelande og jurdiristriktioner

Tabel 1

Bruttoliste over tredjelande og jurdiristriktioner

Albanien

Amerikansk Samoa

Amerikanske Jomfruøer

Andorra

Anguilla

Antigua og Barbuda

Armenien

Aruba

Australien

Bahamas

Bahrain

Barbados

Belize

Bermuda

Bosnien-Hercegovina

Botswana

Brasilien

Britiske Jomfruøer

Canada

Caymanøerne

Chile

Colombia

Cook øerne

Costa Rica

Curaçao

Dominica

Forenede Arabiske Emirater

Fiji

Færøerne

Georgien

Grenada

Guam

Guernsey

Grønland

Hong Kong

Indien

Indonesien

Island

Isle of Man

Israel

Jamaica

Japan

Jersey

Jordan

Labuan

Liechtenstein

Kap Verde

Kina

Macao

Makedonien

Malaysia

Maldiverne

Marokko

Marshall Øerne

Mauritius

Monaco

Mongoliet

Montenegro

Montserrat

Namibia

Nauru

Niue

Norge

Ny Caledonien

Oman

Palau

Panama

Peru

Qatar

Saint Kitts og Nevis

Saint Lucia

Saint Vincent og Grenadinerne

Samoa

San Marino

Saudi Arabien

Schweiz

Serbien

Seychellerne

Singapore

Sydafrika

Sydkorea

Swaziland

Taiwan

Thailand

Trinidad og Tobago

Tunesien

Türks- og Caicosøerne

Tyrkiet

USA

Uruguay

Vanuatu

Vietnam

Anm.: Landene på bruttolisten udvalgt på baggrund af tre kriterier: 1) de økonomiske forbindelser med EU-landene,

2) niveauet for økonomisk aktivitet i landet og 3) graden af økonomisk og politisk stabilitet i landet.

Kilde: EU’s adfærdskodeksgruppe og Kommissionen

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Bilag 2. Kriterier for ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner

Jurisdiktioner skal opfylde tre kriterier, for at undgå at blive karakteriseret som

ikke-samarbejdsvillige af EU:

1) Skattegennemsigtighed, 2) Fair beskatning

3) Imple-

mentering af BEPS-minimumsstandarderne.

1) Skattegennemsigtighed

Kriteriet om skattegennemsigtighed indebærer fire delelementer:

1.1)

Jurisdiktionen skal have tilsluttet sig OECD-standarden om automatisk

udveksling af finansielle kontooplysninger og påbegyndt implementering af

standarden i dens nationale lovgivning (eller have forpligtet sig til at påbegyn-

de implementeringen). Derudover skal jurisdiktionen fra 2018 kunne bestå

den bedømmelse herom, der foretages af ”Global Forum on Transparency

and Exchange of Information for Tax Purposes

7”

1.2)

Jurisdiktionen skal på anmodning udveksle oplysninger vedr. konkrete

skattesager om fx selskabsaktiviteter i landet. Derudover skal jurisdiktionen

kunne bestå den bedømmelse herom, der foretages af ”Global Forum on

Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes”.

1.3)

Suveræne stater

skal have aftaler om udveksling af oplysninger,

jf. punkt 1.1)

og 1.2)

med alle EU-lande. Dette kan ske enten ved, at tredjelandet indenfor en

rimelig horisont tilslutter sig OECD’s multilaterale konvention om administra-

tivt samarbejde i skattesager

eller

ved, at tredjelandet indgår de nødvendige af-

taler med hvert enkelt EU-land inden 31. december 2018. Der er lagt op til, at

ikke-suveræne stater

skal opfylde tilsvarende krav om tilslutning til OECD’s mul-

tilaterale konvention

eller

indgå aftaler med hvert enkelt EU-land indenfor en

rimelig tidshoristont.

1.4)

Det ventes, at krav om adgang til oplysninger om reelle ejere af selskaber

m.v. vil blive indarbejdet som et fjerde element på et senere tidspunkt.

Indtil 30. juni 2019 behøves en jurisdiktion dog blot at opfylde to ud af de tre

elementer

1.1), 1.2)

eller

1.3).

Undtagelsen gælder dog ikke de jurisdiktioner, som

ikke har bestået ”Global Forum on Transparency and Exchange of Information

for Tax Purposes” bedømmelse vedr.

1.2) eller

som ikke opnår tilfredsstillende

bedømmelse inden 30. juni 2018. Sådanne jurisdiktioner skal således opfylde alle

tre kriterier, også inden 30. juni 2019.

Derudover stilles der krav om, at OECD og G20 vurderer, at implementeringen

af de internationale standarder for udveksling af oplysninger er gennemført til-

”Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes” er en international organisation med

137 medlemmer, der overvåger implementeringen af OECD-standarderne for udveksling af skatteoplysninger. Danmark er

medlem af organisationen.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

fredsstillende i jurisdiktionen. Det betyder, at hvis OECD og G20 finder, at im-

plementeringen har været utilfredsstillende, så vil jurisdiktionen komme på EU’s

sortliste uanset om jurisdiktionen har været en del af screeningprocessen i EU

eller ej.

2) Fair beskatning

Kriteriet om fair beskatning indebærer, at

2.1)

en jurisdiktion ikke må have skadelige skatteregimer, som ville være i strid

med adfærdskodeksgruppens kriterier

2.2)

en jurisdiktion ikke må facilitere aggressive skattearrangementer, som in-

debærer offshore muligheder eller øvrige arrangementer med henblik på at til-

trække profit, som ikke afspejler den reelle økonomisk aktivitet i jurisdiktio-

nen.

Der er endnu ikke fuld enighed mellem EU-landene om fortolkningen af

2.2).

3) Implementering af BEPS-minimumsstandarderne

Kriteriet indebærer, at

3.1)

en jurisdiktion inden udgangen af 2017 skal opfylde (eller forpligte sig til

at opfylde) de minimumsstandarder

for selskabsbeskatning, som der er enig-

hed om i OECD og G20.

3.2)

der på et senere tidspunkt kræves, at jurisdiktionen opnår en positiv vur-

dering fra OECD vedr. implementeringen af BEPS-minimumstandarderne.

Der indgår tre elementer i OECD’s og G20’s bedømmelse (jf.

ovenfor),

som i store træk svarer til det skattegennemsigtig-

hedskriterium, som ECOFIN vedtog i november 2016. OECD og G20 kræver, at to ud af tre kriterier for skattegennem-

sigtighed skal være opfyldt.

Adfærdskodekset indeholder adfærdskriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Hovedprincippet er, at en

ordning er skadelig, hvis den medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til den

normale beskatning i det pågældende land, og opfylder mindst et af de følgende kriterier:

1) kun indrømmes til udenlandske selskaber,

2) er isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandsk ejede virksom-

heder eller kun for transaktioner med udenlandske virksomheder),

3) kan indrømmes uden nogen realøkonomisk aktivitet eller egentlig økonomisk tilstedeværelse i den pågældende

medlemsstat,

4) ikke overholder armslængdeprincippet for koncerninterne transaktioner (dvs. koncerninterne transaktioner skal

ske til markedspriser og på markedsvilkår), eller

5) mangler gennemsigtighed.

Minimumsstandarderne vedrører tiltag mod udhuling af skattebasen og overflytning af overskud (”Base erosion and

profit shifting – BEPS”). Det indebærer eksempelvis, at jurisdiktionen skal have en generel omgåelsesklausul og implemen-

tere minimumsstandarden for ”land-for-land rapportering” til skattemyndighederne samt automatisk udveksling heraf

mellem skattemyndighederne.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Dagsordenspunkt 3:

Forberedelse af G20-finansministermøde i Baden-Baden,

17.-18. marts 2017

1. Resume

ECOFIN vil have en drøftelse af de overordnede rammer for den fælles EU-holdning til G20-

mødet for finansministre og centralbankchefer i Baden-Baden 17.-18. marts 2017. Det er første

finansministermøde under det tyske G20-formandskab i 2017, og drøftelsen ventes at forberede

G20-topmødet 7.-8. juli 2017 i Hamburg. På det økonomiske og finansielle område ventes

prioriteterne for det tyske G20-formandskab bl.a. at være opbygning af modstandsdygtighed samt

fremme af investeringer med fokus på Afrika. Udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet

ventes ikke at foreligge inden ECOFIN-mødet.

2. Baggrund

Tyskland overtog 1. december 2016 det roterende formandskab for G20 fra Kina.

Der afholdes topmøde for G20-landenes stats- og regeringschefer 7.-8. juli 2017 i

Hamburg. De økonomiske og finansielle emner vil blive forberedt af G20-

landenes finansministre og centralbankchefer på møderne 17.-18. marts i Baden-

Baden og 20.-21. april i Washington.

Tyskland præsenterede i forbindelse med G20-stedfortrædermødet 1. december

2016 formandskabets prioriteter for G20-arbejdet frem mod topmødet i juli. På

det økonomiske og finansielle område, som i EU forberedes af ECOFIN, ventes

formandskabet at prioritere hovedtemaerne opbygning af modstandsdygtighed og

fremme af investeringer.

Opbygning af

økonomisk modstandsdygtighed

vedrører særligt strukturelle

reformer, der løfter produktivitetsvæksten, sikrer varig vækst og løfter velstands-

niveauet i G20-landene. Dette er ifølge G20-formandskabet udfordret af aftagen-

de reformvillighed i mange lande, hvorfor G20-samarbejde på området er vigtigt

for at sikre nødvendige fremskridt i de enkelte lande. G20 vil under tysk G20-

formandsskab evaluere de nationale vækststrategier med henblik på indfrielse af

den fælles vækstambition – som blev aftalt på G20-topmødet i november 2014 –

om at løfte G20-landenes samlede BNP-niveau i 2018 med mindst 2 pct. i forhold

til det niveau, som skønnedes at være konsistent med landenes reformplaner fra

efteråret 2013. G20 vil desuden diskutere tiltag til styrket beskæftigelse i G20-

landene, herunder med fokus på kvinders beskæftigelse samt integration på ar-

bejdsmarkederne af migranter og flygtninge.

G20 ventes også at fortsætte arbejdet med at yderligere styrke den

internationale

finansielle arkitektur og de globale finansielle sikkerhedsnet,

herunder via

øget samarbejde mellem IMF og de regionale finansieringsmekanismer (som fx

euroområdets lånefacilitet ESM). G20 vil også fortsætte arbejdet med at overvåge

og håndtere internationale kapitalbevægelser, som er en markedsøkonomisk for-

udsætning og afgørende for den fri handel med varer og tjenester, men som for

nogle især udviklingslande i perioder kan udgøre en udfordring for tilrettelæggel-

sen af den økonomiske politik.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

G20 vil fortsætte diskussionerne på globalt plan med at styrke gennemsigtigheden,

retfærdigheden og forudsigligheden i de

nationale skattesystemer.

Fokus vil

bl.a. være på implementering af aftalerne rettet mod skatteunddragelse og aggres-

siv skatteplanlægning inden for selskabsbeskatningen (”Base Erotion and Profit

Shifting” - BEPS). Derudover vil G20 drøfte konsekvenserne for landenes skatte-

systemer af udbredelsen af digitale teknologier.

G20-arbejdet på det

finansielle område

ventes at fortsætte under tysk formand-

skab. Fokus ventes bl.a. på at evaluere og gøre status for implementeringen af

allerede aftalte reformer (Basel III) samt for kommende udspil (”Basel IV”) fra

Baselkomitéen vedr. bankregulering. Samtidig ventes G20 at fortsætte overvåg-

ningen af risici forbundet med banklignende aktiviteter, der foregår uden for den

formelle og regulerede banksektor (skyggebanker), herunder evaluere G20-

landenes tiltag til at fremme modstandsdygtig markedsbaseret finansiering. Digital

innovation og overvågning af risici forbundet hermed for opretholdelsen af stabile

finansielle markeder vil også være et centralt tema.

Der ventes fokus på

fremme af private investeringer i Afrika.

G20 ventes at

drøfte mulighederne for i samarbejde med de afrikanske lande og regionale aktø-

rer, at styrke rammerne for holdbare private investeringer og investeringer i infra-

struktur og vedvarende energikilder. Det vil bidrage til at styrke G20-bidraget til

stærk, holdbare og balanceret vækst på globalt plan samt fremme holdbare be-

skæftigelsesmuligheder for befolkningernes i de afrikanske lande.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at drøfte de overordnede rammer for den fælles EU-holdning

(Terms of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer

17.-18. marts 2017.

Der ventes i ECOFIN at være bred opbakning til det tyske G20-formandskabs

prioriteringer for arbejdet frem mod G20-topmødet i Hamburg 7.-8. juli. EU-

landene ventes at være enige om de overordnede rammer for den kommende fæl-

les EU-holdning til det kommende G20-møde på baggrund af disse prioriteringer.

Udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet 17.-18. marts ventes ikke at foreligge

inden ECOFIN-mødet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Overordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og be-

skæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte en fælles EU-linje til det kommende G20-

møde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt det tyske G20-formandskabs prioriteringer, herunder

fokus på øget modstandsdygtighed via strukturreformer, implementering og eva-

luering af gennemført finansiel regulering, fortsat kamp mod skatteunddragelse,

samt fremme af private investeringer og holdbar økonomisk udvikling i Afrika.

Regeringen forventer generelt at kunne støtte en fælles EU-holdning til det kom-

mende G20-møde, der støtter det tyske formandskabs prioriteringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Dagsordenspunkt 4:

Rådets henstilling om decharge til Kommissionen for bud-

getimplementeringen i 2015

Resume

ECOFIN forventes den 21. februar 2017 at vedtage Rådets henstilling til Europa-Parlamentet

om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af 2015 budgettet. Sagen har

hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Revisionserklæringen for 2015 indeholder følgende hovedbudskaber: En positiv erklæring om

regnskabernes rigtighed. En positiv erklæring for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

for indtægterne samt udgiftsområdet administration. Disse udgiftsområder vurderes at være uden

væsentlige fejlforekomster med en estimeret fejlrate på under 2 pct. af transaktionerne. En nega-

tiv erklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed på udgiftsområderne ”konkurrence-

evne for vækst og beskæftigelse”, ”økonomisk, social og territorial samhørighed”, ”naturressour-

cer” samt ”et globalt Europa”. Den estimerede fejlforekomst på disse udgiftsområder overstiger 2

pct. og anses derfor som væsentligt fejlbehæftede. Fejlforekomsterne baserer sig på en stikprøve fra

en række medlemslande, men vurderer ikke fejlrater og forvaltningen i hvert medlemsland.

Retten skønner, at den mest sandsynlige fejlrate i betalingerne som helhed er faldet fra 4,4 pct. i

2014 til 3,8 pct. i 2015. Mens fejlraterne er faldet inden for udgiftsområderne ”konkurrenceev-

ne for vækst og beskæftigelse”, ”økonomisk, social og territorial samhørighed” og ”naturressour-

cer”, er der sket en marginal stigning inden for udgiftsområderne ”et globalt Europa” og admini-

stration. Revisionsretten konkluderer, at udgifter der forvaltes direkte af Kommissionen og udgif-

ter, hvor forvaltningen er delt mellem Kommissionen og medlemslandene, er næsten lige fejlbehæf-

tede. Der påpeges derimod igen en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejlforekomst, idet

der på tværs af alle udgiftskategorier begås flere fejl under godtgørelsesordninger (fx forsknings-

programmer og strukturfondsprojekter) end under rettighedsordninger (fx arealstøtteordningen).

Revisionsretten konstaterer, at såfremt Kommissionen og medlemslandenes myndigheder havde

benyttet alle tilgængelige oplysninger til at korrigere fejl, kunne fejlraten have været betydelig

lavere.

Regeringen finder det utilfredsstillende, at Revisionsretten på 4 ud af 5 udgiftsområder afgiver en

negativ erklæring, om end det er positivt, at der er sket et fald i fejlraten fra 2014 til 2015.

Regeringen bemærker, at fejlraten ikke kan fortolkes som svig. Svig er forsætlig vildledning for

vindings skyld. Det er en prioritet for regeringen, at der arbejdes henimod en revisionserklæring

med færre forbehold. Der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at sikre

en tilfredsstillende budgetimplementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at alle tilgængelige

instrumenter benyttes for at reducere fejlraten, ligesom det prioriteres højt at fokusere på regelfor-

enkling.

Regeringen har i forhandlingerne arbejdet for, at der i Rådets henstilling fokuseres på tre priorite-

ter: For det første at alle aktører, som forvalter EU-midler er deres ansvar bevidst, for det andet

at der sikres et rimeligt forhold mellem kontrol og simplificering og for det tredje, at indsatsen

fokuseres på de udgiftsområder, hvor der er særlig høj fejlforekomst og særligt udbredte fejltyper.

Det kan i den forbindelse bemærkes, at udkastet til henstillingen bl.a. indeholder følgende:

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Fokus på både Kommissionens og medlemsstaternes ansvar for at nedbringe fejlraten.

Fokus på regelforenkling som afgørende for at opnå en lavere fejlrate samt en opfordring

til yderligere regelforenklingsinitiativer.

Øget kvalitet i medlemsstaternes og Kommissionens kontrol.

Gennemførelse af uddybende analyse af de områder, hvor fejlraten vedbliver at være sær-

ligt høj og de grundlæggende årsager hertil.

Regeringens finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at man fra dansk side tilslutter sig

Rådets henstilling og anbefalingen om, at Europa-Parlamentet giver decharge til Kommissionen

for budgetgennemførelsen i 2015.

Baggrund

Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-

nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissio-

nen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme be-

mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse, som Rådets henstilling om decharge.

Dechargeproceduren

Revisionsretten præsenterede den 8. november 2016 sin årsberetning om EU’s

budgetgennemførelse for regnskabsåret 2015. Rådet tog Revisionsrettens præsen-

tation til efterretning.

Udkast til Rådets henstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge

(godkendelse) til Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2015 er blevet udar-

bejdet og ventes vedtaget på ECOFIN den 21. februar 2017.

Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring

Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-

ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for disse insti-

tutioners dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er

todelt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtig-

hed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Retten, hvorvidt Kommissionen har

sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens foran-

staltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-

skab giver et retvisende billede af EU’s finanser. Retten udtaler sig på den bag-

grund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer penge-

strømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og

passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.

På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formel-

le rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om over-

vågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige

fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budget-

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

tets hovedområder. Revisionsretten opererer med et acceptabelt fejlniveau

på 2

pct.

Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række

medlemslande, men giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte med-

lemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til, at

Retten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i overensstem-

melse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne er

beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne har

fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de an-

meldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktioner-

ne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager.

3. Formål og indhold

Revisionsretten giver for niende år i træk en

positiv erklæring

vedrørende regnska-

bernes rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af

EU's finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.

Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed

konkluderer Retten følgende:



Retten afgiver en

positiv erklæring

vedrørende EU's egne indtægter samt betalin-

ger og underliggende transaktioner på administrationsområdet, idet den esti-

merede fejlrate er under 2 pct.



Retten giver en

negativ erklæring

om de underliggende betalinger på de øvrige

fire udgiftsområder, hvor fejlraten er højere end 2 pct. Dette drejer sig om 1a

konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse; 1b økonomisk, social og territo-

rial samhørighed, 2 naturressourcer samt 4 et globalt Europa.

Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlra-

te som helhed ligger på 3,8 pct. Der er tale om en forbedring i forhold til de sene-

ste år. I 2014 lå den anslåede fejlforekomst på 4,4 pct.,

jf. figur 1.

Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette bereg-

nes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den

mest sandsynlige fejlforekomst”.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Figur 2

Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2006-2015)

10,0%

9,0%

8,0%

7,0%

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

Anm.: I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og Revisionsrettens test af transaktioner

omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i

beregningerne. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede

fejlforekomst på udgiftsområde 2 Naturressourcer. I årene 2011-2014 bidrog de med 0,1-0,2 procentpoint til

den samlede anslåede fejlforekomst.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2015 (2016/C 375/01)

Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er

en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af

midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overens-

stemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Svig er forsætlig vildledning

for vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til OLAF, Det

Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i fornødent omfang efterforsker

og følger op på sagerne.

Faldet i fejlraten over tid, samt stabiliseringen de seneste år afspejler en overord-

net forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a. har

været forbedringer i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt regelforenk-

ling. Revisionsretten konstaterer således også, at Kommissionen og medlemslan-

denes korrigerende foranstaltninger har haft en positiv effekt på fejlraten. Såfremt

der i 2015 ikke var blevet anvendt korrektioner, ville fejlraten have været 4,3 pct. i

stedet for 3,8 pct. Fejlniveauet er dog fortsat over væsentlighedstærsklen.

Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater indenfor udgiftskategori 1b

økonomisk, social og territorial samhørighed (5,2 pct.) og udgiftskategori 1a kon-

kurrenceevne for vækst og beskæftigelse (4,4 pct.),

jf. figur 2.

2006

Øvre fejlgrænse

2007

2008

2009

Mest sandsynlige fejlforekomst

2010

2011

2012

2013

Nedre fejlgrænse

2014

2015

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Figur 3

Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne i 2014 og 2015 (pct.)

Pct.

6,0

5,6

5,7

5,2

5,0

4,4

4,0

3,8

4,4

3,6

2,9

2,8

3,0

2,7

2,0

1,0

0,5

0,6

0,0

Total

1a Konkurrenceevne 1b Økonomisk,

for vækst og

social og territorial

beskæftigelse

samhørighed

2014 - fejlforekomst

2 Naturressourcer

4 Globalt Europa

5 Administration

2015 - fejlforekomst

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3 (sikkerhed og medborgerskab) og heller

ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2015 (2016/C 375/01)

Der er sket et fald inden for udgiftsområde 1a konkurrenceevne for vækst og be-

skæftigelse, udgiftsområde 2 naturressourcer samt udgiftskategori 1b økonomisk,

social og territorial samhørighed. Den anslåede fejlrate er faldet med henholdsvis

1,2, 0,7 og 0,5 procentpoint. Det bemærkes, at disse tre udgiftsområder tilsammen

står for næsten 90 pct. af EU-budgettet.

Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og

medlemslandene har særlig stor betydning for den samlede fejlrate. Det drejer sig

om udgiftskategorierne 1b økonomisk, social og territorial samhørighed samt 2

naturressourcer, som udgør EU's struktur- og landbrugspolitik. Disse udgifter

udgør størstedelen af budgettet (ca. 75 pct.) og forklarer sammenlagt 82 pct. af

den samlede fejlrate,

jf. figur 3.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Figur 3

Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst (2015)

11%

1a Konkurrenceevne

1b Samhørighed

31%

2 Naturresourcer

4 Et globalt Europa

Andet

51%

Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3 (sikkerhed og medborgerskab) og heller

de særlige fleksibilitetsinstrumenter.

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2015 (2016/C 375/01)

Udgiftsområde 1b økonomisk, social og territorial samhørighed er EU-budgettets

næststørste og har den højest anslåede fejlforekomst (5,3 pct.). Dette område leve-

rer derfor det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst (51 pct.). Na-

turressourcer er EU-budgettets største udgiftsområde og bidrager med en fejlfo-

rekomst på 2,9 pct. også væsentligt til den samlede anslåede fejlforekomst (31

pct.). Denne fordeling stemmer overens med revisionsresultaterne fra 2014.

Figur 4 viser de mest hyppige fejltyper konstateret af Revisionsretten og deres

bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.

Figur 4

Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst (2014 og 2015)

10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

41%

42%

20%

18%

16%

27%

11%

Ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser

Ukorrekte angivelser af landbrugsarealer

Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller

støttemodtagere

Alvorlige overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb

Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer

Betalinger uden dokumentation

2015

2014

Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2015 (2016/C 375/01)

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst kommer stadig fra udgif-

ter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive godkendt under EU-

finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmel-

delser), som udgør 42 pct. af den samlede anslåede fejlforekomst. To andre bidrag

til den anslåede fejlforekomst kommer fra ukorrekte arealangivelser fra landbruge-

re (18 pct.) og ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere

(16 pct.). Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb (11 pct.) udgør en be-

tydeligt mindre andel end i 2014.

Revisionsretten peger samtidig på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og

fejlforekomst. Der sondres her mellem

godtgørelsesordninger,

hvor EU godtgør støt-

teberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmel-

delse, og

rettighedsordninger

hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midler-

ne udbetales, når visse betingelser er opfyldt. Revisionsretten anslår, at fejlfore-

komsten er mere end dobbelt så høj for godtgørelsesordninger (5,2 pct.) som for

rettighedsordninger (1,9 pct.). Revisionsretten konstaterer, at jo mere komplekse

oplysninger der kræves af støttemodtagere, desto større er risikoen for fejl.

I lighed med 2014 konstaterer Revisionsretten på tværs af udgiftskategorierne, at

transaktionerne under direkte forvaltning, som eksempelvis forskningsprogram-

merne, er lige så fejlbehæftede som transaktionerne under delt forvaltning. Det er

altså i højere grad godtgørelses- og rettighedsordningernes forskellige risikomøn-

stre end de anvendte forvaltningsmetoder, der har betydning fort fejlforekomsten

på de forskellige udgiftsområder.

Uddybende om de enkelte udgiftsområder

Udgiftskategori 1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Dette udgiftsområde forvaltes hovedsageligt direkte af Kommissionen (ca. 90 pct.

af udgifterne), og forsknings- og innovationsprogrammerne udgør 62 pct. af ud-

gifterne.

Hovedparten af fejlene inden for dette område vedrørte ukorrekt beregnede per-

sonaleomkostninger og indirekte omkostninger, som modtagerne havde anmeldt,

som tilsammen forklarer 76 pct. af fejlraten på i alt 4,4 pct. For så vidt angår per-

sonaleomkostninger beregnede støttemodtagerne ofte timesatserne for de ansatte,

der var tilknyttet projektet, forkert, eller de var ikke i stand til at fremlægge fyl-

destgørende dokumentation for den tid, der reelt var brugt på projekterne. For så

vidt angår indirekte omkostninger (rejser, udstyr mv.) vedrørte fejlene anvendelse

af ukorrekte satser for generalomkostninger eller medtagelse af omkostninger

uden relation til projektet.

Der blev også fundet tilfælde af brud på reglerne for offentlige indkøb, men gene-

relt konstaterer Revisionsretten, at overholdelsen af reglerne på dette område var

forbedret.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Næsten alle fejl der blev fundet i omkostningsanmeldelserne skyldtes, at støtte-

modtagerne havde fejlfortolket de komplekse støtteberettigelsesregler eller havde

beregnet deres omkostninger forkert.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a., at alle involverede myn-

digheder gør brug af alle disponible oplysninger for at forhindre eller korrigere

fejl, før der udbetales godtgørelse, og at Kommissionen udsteder retningslinjer til

støttemodtagerne om konkrete forskelle mellem de forskellige forskningspro-

grammer.

Udgiftskategori 1b Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsområdet består af regional- og bypolitikken (Regionalfonden og Samhørig-

hedsfonden), som udgør 80 pct. af udgifterne og beskæftigelse og sociale anlig-

gender (bl.a. Socialfonden), der tegner sig for de 20 pct.

De vigtigste kilder til fejl på dette udgiftsområde er indførelse af ikke-

støtteberettigede udgifter i modtagernes omkostningsanmeldelser (står for 46 pct.

af fejlene), som primært skyldes at modtagerne anmelder ikke-støtteberettigede

omkostninger. Herefter følger udvælgelse af ikke-støtteberettigede projekter, akti-

viteter eller modtagere (28 pct. af fejlene). Endelig er alvorlige fejl i forbindelse

med offentlige indkøb fortsat en væsentlig kilde til fejl under dette udgiftsområde

(14 pct.).

Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt

til at forhindre eller korrigere fejlene, ville fejlforekomsten have været 2,4 pro-

centpoint lavere på samhørighedsområdet. Alene fejl begået hos nationale myn-

digheder bidrog med 0,6 procentpoint til den anslåede fejlforekomst.

Revisionsretten bemærker, at finansielle instrumenters gennemsnitlige sats for

udbetaling til de enkelige modtagere var 57 pct. ved udgangen af 2015, hvilket er

en forbedring ift. 2014.

Revisionsretten anbefaler i hovedtræk følgende på samhørighedsområdet:

Kommissionen anbefales at genoverveje de europæiske struktur- og investerings-

fondes udformning og gennemførselsmekanisme.

Kommissionen opfordres til at udnytte erfaringerne fra perioden 2007-2013 og

rapportere om en målrettet analyse af de nationale støtteberettigelsesregler for

perioden 2014-2020 og på dette grundlag vejlede medlemsstaterne i regelforenk-

ling.

Udgiftskategori 2 Naturressourcer

Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-

staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den Europæisk Garantifond for

Landbruget (Garantifonden) tegner sig for 78 pct. af udgifterne i kategorien, mens

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

20 pct. af udgifterne kanaliseres gennem Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikter (Landdistriktsfonden).

Den samlede fejlforekomst inden for udgiftskategorien er i 2015 anslået til at være

2,9 pct. Dette udgør et fald fra 2014, hvor den lå på 3,6 pct. Dette skal dog ses i

lyset af, at retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik blev ændret i 2015, hvor-

for Revisionsrettens test af transaktioner fra og med 2015 ikke længere omfatter

såkaldte krydsoverensstemmelsesfejl. Denne type fejl bidrog i 2014 med 0,6 pro-

centpoint til den anslåede fejlforekomst inden for udgiftsområde 2. Såfremt denne

samme opgørelsesmetode var anvendt i 2014, ville fejlraten i 2014 således have

været 3,0 pct. frem for 3,6 pct., hvormed faldet kun er marginalt.

Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mel-

lem Garantifonden og Landdistriktsfonden. Fejlraten for sidstnævnte er således

5,3 pct.

, mens den for Garantifonden er 2,2 pct. Til trods for at transaktionerne

under Landdistriktsfonden er mere fejlbehæftet end transaktionerne under Garan-

tifonden, så forklarer Garantifonden 58 pct. af fejlraten, mens udvikling af landdi-

strikter, miljø, klimaindsats og fiskeri forklarer 42 pct. af fejlraten på området.

For Garantifonden er en for høj angivelse af antallet af støtteberettigede hektarer

den altovervejende fejltype (97 pct.). Revisionsretten bemærker, at de nationale

myndigheder havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre, opdage eller korri-

gere fejl i et omfang der ville have betydet en 0,3 procentpoint lavere fejlrate.

For udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri er det ligesom på

samhørighedsområdet manglende støtteberettigelse for projektet, modtageren

eller udgiften, der forklarer mest (50 pct.), mens manglende overholdelse af reg-

lerne for offentlige indkøb også er en vigtig årsag til fejl (28 pct.). Desuden blev

der konstateret fejl vedrørende manglende opfyldelse af kravene vedrørende mil-

jøvenligt landbrug (8 pct.) og overanmeldelse af støtteberettigede arealer (6 pct.).

Revisionsretten bemærker, at såfremt alle oplysninger var blevet brugt til at korri-

gere fejl, ville den anslåede fejlforekomst have været 1,7 procentpoint lavere.

Revisionsretten anbefaler på baggrund af revisionen bl.a. følgende:

For Garantifonden opfordres Kommissionen til at fortsætte med at følge op på

tilfælde, hvor national lovgivning ikke stemmer overens med EU’s lovgivning, og

kontrollerer, at alle medlemsstater med negative kvalitetsvurderinger træffer de

nødvendige afhjælpende foranstaltninger.

Fsva. udvikling af landdistrikter opfordrer Revisionsretten Kommissionen til at

sikre, at medlemsstaternes handlingsplaner omfatter konkrete aktiver til at reduce-

rer fejlene vedrørende offentlige indkøb.

Miljø, klimaindsats og fiskeri er ligeledes omfattet af denne opgørelse.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

For både garantifonden og udvikling af landdistrikter opfordrer Revisionsretten

til, at Kommissionen træffer foranstaltninger til at forbedre godkendelsesorganer-

nes arbejde i medlemsstaterne og til at sikre, at de data, som medlemsstaterne le-

verer, og som bruges til at beregne finansielle korrektioner, efterprøves korrekt.

Udgiftskategori 4 Et globalt Europa

Denne udgiftskategori udgør udgifterne til EU's udenrigspolitik og forvaltes direk-

te af Kommissionen. Udgiftsområdet tegner sig alene for 4 pct. af den samlede

fejlrate, men er steget marginalt fra 2,7 pct. i 2014 til 2,8 pct. i 2015.

Hyppige fejltyper inden for denne udgiftskategori består af fejl, hvor Kommissio-

nen godkendte (og i nogle tilfælde afregnede) udgifter, der ikke var påløbet på det

tidspunkt, hvor Kommissionen godkendte dem (33 pct.). Herudover vedrører

fejlforekomsten ikke-støtteberettigede udgifter anmeldt af de endelige støttemod-

tagere (32 pct.). Det kan fx være udgifter til aktiviteter, der ikke er dækket af en

kontrakt eller udgifter afholdt uden for støtteberettigelsesperioden.

Revisionsretten anbefaler bl.a., at Kommissionen styrker sin efterprøvelse af kvali-

teten af de udgiftskontroller, som gennemføres på modtagernes initiativ, og for-

bedrer de eksterne revisorers mandat.

Udgiftskategori 5 Administration

Udgiftskategorien administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre

organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Udgifter til lønnin-

ger, pensioner og tillæg tegner sig for samlet set 60 pct. af udgifterne. Udgifter til

bygninger, udstyr, energi, kommunikation og it tegner sig for resten. Den anslåede

fejlprocent for udgiftsområdet var 0,6 pct.

Revisionsretten anbefaler bl.a., at Europa-Parlamentet styrker sin overvågning af

de politiske partiers anvendelse af regler og procedurerne for godkendelse og be-

taling af udgifter samt af reglerne vedrørende indkøbsprocedurer.

Udkast til Rådets henstilling

Udkastet til Rådets henstilling indeholder Rådets bemærkninger til alle kapitlerne i

Revisionsrettens årsrapport, samt kommentarer til Revisionsrettens rapport om

agenturer og fællesforetagender.

Hovedfokus i henstillingen ligger på de konklusioner og anbefalinger fra Revisi-

onsretten, der knytter sig til gennemførelsen af EU-budgettets store udgiftspro-

grammer samt indtægter, som er omfattet af revisionserklæringen. Opnåelse af

resultater med EU-budgettet, samt budgetmæssig og økonomisk forvaltning, som

ikke er omfattet af revisionserklæringen er ligeledes inkluderet i årsrapporten og

henstillingen.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Revisionserklæringen

I det generelle afsnit om revisionserklæringen noterer Rådet sig med tilfredshed

Revisionsrettens positive erklæringer om regnskabet og de underliggende transak-

tioner vedr. indtægter samt at fejlraten for udgiftsområdet administration er under

væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Derimod udtrykker Rådet skuffelse over den samlede fejlrate på 3,8 pct. og at fire

ud af fem udgiftskategorier er væsentligt fejlbehæftede, idet det dog anerkendes, at

der er tale om et fald ift. året før.

Rådet opfordrer til, at medlemsstaterne og Kommissionen prioriterer og forbedrer

kvaliteten af kontrollerne. Rådet beklager i den forbindelse, at Kommissionen og

nationale myndigheder ikke har anvendt alle tilgængelige oplysninger for at fore-

bygge, opdage og rette fejl.

Kommissionen opfordres desuden til at foretage en uddybende analyse af de om-

råder, hvor fejlraten vedbliver at være særligt høj og de grundlæggende årsager

hertil.

Rådet betragter i sin henstilling regelforenkling som værende af afgørende betyd-

ning for at opnå en lavere fejlrate. Dette reducerer ikke bare den administrative

byrde for nationale myndigheder og tilskudsmodtagere, det fremmer også mere

effektive og omkostningseffektive kontroller. Rådet byder derfor yderligere regel-

forenklingsinitiativer velkommen.

Rådet understreger desuden vigtigheden af nøje at overveje balancen mellem risi-

koen for fejl på den ene side og omkostningerne ved kontrol på den anden, her-

under at der fokuseres på bedre frem for flere kontroller.

Opnåelse af resultater med EU-budgettet

Rådet hilser generelt Revisionsrettens fokus på et mere resultatorienteret budget

velkommen. Rådet anerkender i forlængelse heraf betydningen af at opbygge en

solid ramme for anvendelsen af EU-midler på alle niveauer.

Rådet hilser desuden Kommissionens initiativer på området velkommen.

Rådet noterer sig imidlertid Revisionsrettens konklusioner om, at der er brug for

yderligere fremskridt for at skabe en effektiv ramme om resultatmåling, rapporte-

ring og styring.

Udgiftskategori 1a Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Rådet beklager i sin henstilling, at fejlraten på dette udgiftsområde stadig er bety-

deligt over væsentlighedstærsklen på 2 pct. Rådet noterer sig dog, at fejlraten er

faldet med 1,2 procentpoint sammenlignet med 2014.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Kommissionen opfordres til at analysere årsagerne til de mest udbredte fejltyper

og til at fortsætte sin indsats med at adressere årsagerne til fejlene med særligt fo-

kus på de programmer, hvor fejlraten vedbliver at være høj.

Rådet noterer sig, at den bagvedliggende årsag til de fleste fejl er fejltolkning af

komplekse støtteregler og byder i det lys Kommissionens simplificeringstiltag

velkommen.

Udgiftskategori 1b Økonomisk, social og territorial samhørighed

Rådet noterer sig at fejlraten inden for denne udgiftskategori er faldet med 0,5

procentpoint til 5,2 pct. i 2015, og at dette stadig er betydeligt over væsentligheds-

tærsklen på 2 pct.

Rådet er bekymret over, at fejlraten ville have været 2,4 procentpoint lavere, hvis

nationale myndigheder havde gjort bedre brug af alle tilgængelige oplysninger.

Kommissionen og medlemslandene opfordres til fuldt ud at udnytte alle mulighe-

der for forenkling og at undgå unødig kompleksitet eller administrative byrder.

Rådet beklager, at de senere års forsøg på simplificering kun ser ud til at have haft

en begrænset effekt på fejlraten. Samtidig anerkender Rådet, at det stadig er for

tidligt at måle effekterne af simplificeringstiltagene i relation til programperioden

2014-2020.

Rådet vedbliver at være bekymret over de svagheder, der er identificeret i Kom-

missionens og medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer. Rådet aner-

kender de forbedringer Kommissionen og medlemsstaterne har gjort i denne hen-

seende, og opfordrer til yderligere forbedring af rådgivnings- og kontrolsystemer.

Udgiftskategori 2 Naturressourcer

Rådet noterer sig, at fejlraten på dette udgiftsområde er 2,9 pct., hvilket betyder, at

den stadig er over væsentlighedstærsklen på 2 pct.

Rådet opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte den nye regulering for

programperioden 2014-2020 til at forbedre anvendelsen af EU-midler og dermed

reducere risikoen for fejl, ligesom Kommissionen opfordres til at stille råd og vej-

ledning til rådighed for implementeringen af de nye programmer.

Udgiftskategori 4 Global Europa

Rådet noterer sig, at fejlraten for denne udgiftskategori er 2,8 pct. og opfordrer

Kommissionen til at opretholde fokus på at reducere fejlraten.

Rådet beklager Revisionsrettens konklusion om, at fejlraten kunne have været 1,6

procentpoint lavere, hvis Kommissionen eller uafhængige revisorer have gjort

bedre brug af al tilgængelig information før udbetaling af midlerne.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Udgiftskategori 5 Administration

Rådet byder det velkommen, at fejlraten er under den fastsatte væsentlighedstær-

skel på 2 pct. Rådet beklager dog, at der er fundet svagheder i administrationen

hos enkelte institutioner, herunder Europa-Parlamentet, EU’s udenrigstjeneste og

Europaskolerne.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig idet Rådets dechargehenstilling ind-

går som en del af Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes at

træffe beslutning om afgivelse af decharge på plenarforsamlingen i april.

5. Nærhedsprincippet

Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet

foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

7. Konsekvenser

Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-

ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-

onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-

onen altid deltager ved Rettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom alt korrespon-

dance med Retten foregår gennem Rigsrevisionen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er et generelt ønske i Rådet om at se en nedbringelse af fejlraten, ligesom der

er generel enighed om, at EU-budgettet skal skabe resultater. Der er imidlertid

forskellige tilgange til, hvilke midler, der skal tages i brug, og hvor ambitiøs en

dagsorden Rådet skal sætte.

En mindre gruppe lande i Rådet arbejder sammen med Danmark om at få indar-

bejdet konkrete tiltag i henstillingen med henblik på en revisionserklæring med

færre forbehold. Dette omfatter bl.a. behovet for simplificering og bedre kontrol-

ler på medlemsstatsniveau.

På den anden side er der dog en større gruppe lande, som i højere grad ønsker at

bevare status quo og generelt er påpasselige med at pege på medlemslandenes

ansvar i budgetgennemførelsen.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for niende år i træk har

kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og dermed anser

EU’s regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt

EU's finansielle stilling.

Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv

erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne

indtægter samt betalingerne på administrationsområdet.

Regeringen finder det derimod utilfredsstillende, at Retten har måttet afgive en

negativ erklæring om betalingerne som helhed, idet den samlede fejlrate ligger

over væsentlighedstærsklen på 2 pct. på udgiftsområderne 1a konkurrence for

vækst og beskæftigelse, 1b økonomisk, social og territorial samhørighed, 2 natur-

ressourcer samt 4 et globalt Europa.

Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en

meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre

en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten

resulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de ud-

giftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissio-

nen.

Det er en prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring

med færre forbehold. Det er i det lys positivt, at fejlraten for 2015 er forbedret

sammenlignet med de seneste år.

Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et

ansvar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen læg-

ger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet henimod en

mere retvisende gennemførelse af EU's budget. Det noteres derfor også med til-

fredshed, at indsatsen med at foretage finansielle korrektioner overordnet set har

haft en positiv effekt på den estimerede fejlrate.

Regeringen bemærker dog, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin ind-

sats på udgiftsområder (og medlemslande), hvor der konstateres fejlrater væsent-

ligt højere end 2 pct. Det må i den forbindelse også tilsikres, at krav om stadig

mere kontrol står mål med øgede administrative byrder og den finansielle risiko

for EU-budgettet.

Det er derfor ligeledes en prioritet for regeringen, at der fokuseres på de bagved-

liggende årsager til kompleksiteten og at der arbejdes henimod enklere regler, som

vil lette administrationen for både myndigheder og støttemodtagere.

Det bemærkes i øvrigt, at den estimerede fejlrate ikke kan fortolkes som tegn på

svig mod EU-budgettet. Fejl opstår, når støttemodtagere ikke overholder reglerne,

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

mens der ved svig er tale om en forsætlig vildledning, som først kan kvalificeres

som svig efter en retlig procedure.

Regeringen har i forhandlingerne særligt haft fokus på tre prioriteter. For det

første,

at alle aktører, som forvalter EU-midler skal være deres ansvar bevidst, herunder

at både Kommission og medlemsstaterne skal udnytte alle tilgængelige oplysninger

for at forebygge, opdage og korrigere fejl.

For det

andet

har regeringen særligt arbejdet for, at der fokuseres på de underlig-

gende årsager til fejlene, hvor særligt behovet for simplificerende tiltag er blevet

understreget. I den henseende har regeringen haft fokus på, at der sikres et rime-

ligt forhold mellem kontrol og forenkling.

For det

tredje

har regeringen arbejdet for, at indsatsen fokuseres på de områder,

hvor der er særlig høj fejlforekomst og på de særligt udbredte fejltyper.

Det er regeringens opfattelse, at de danske synspunkter i vid udstrækning er af-

spejlet i Rådets henstilling. Regeringens finder det på den baggrund hensigtsmæs-

sigt, at man fra dansk side tilslutter sig Rådets henstilling og anbefalingen om, at

Europa-Parlamentet giver decharge til Kommissionen for budgetgennemførelsen i

2015.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Revisionsrettens årsberetning for 2015 har tidligere været forelagt FEU

til orientering forud for mødet i ECOFIN den 8. november 2016.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Dagsordenspunkt 5:

Retningslinjer for EU-budgettet i 2018

Kom dokument foreligger ikke.

1. Resume

Rådet vil i lighed med tidligere år drøfte samt vedtage rådskonklusioner om Rådets prioriteter for

EU’s budget i 2018. Rådet ventes at opfordre Kommissionen til at sikre en balance mellem

respekt for allerede indgåede forpligtigelser og hensynet til at kunne finansiere uforudsete udgifter.

Regeringen agter at tilslutte sig det foreliggende udkast til retningslinjer for EU’s 2018-budget.

2. Baggrund

Rådet vil have en drøftelse af Rådets prioriteter for næste års budget, således at

disse kan fremføres i god tid, før Kommissionen fremlægger sit budgetforslag for

2017.

EU-landene forventes at kunne opnå enighed om konklusionerne på Rådsmødet

den 21. februar 2017.

3. Formål og indhold

Det forventes, at Rådet vil lægge vægt på, at EU’s budget for 2018 imødekommer

både gamle og nye prioriteter. Disse prioriteter kredser især om genopretning af

den europæiske økonomi, adressering af humanitære såvel som sikkerhedsudfor-

dringer, og fortsat gennemførsel af initiativer under den nuværende programperi-

ode. På den baggrund lægges der vægt på, at den flerårige finansielle ramme over-

holdes med tilstrækkelig margen i hver udgiftskategori, at der sker en retvisende

og realistisk budgettering, og at der prioriteres blandt EU’s formål.

Fra Rådets side forventes der samtidig at blive lagt vægt på, at EU-budgettet re-

spekterer allerede indgåede forpligtigelser, og at EU-budgettet målrettes investe-

ringer, der kan bidrage til at fremme vækst og beskæftigelse.

I lyset af budgetmæssige begrænsninger i flere medlemsstater, forventes det, at

Rådet vil opfordre Kommissionen til at forbedre sine prognoser, så medlemslan-

dene har bedre muligheder for at forudsige deres bidrag til EU. Fsva. budgettets

indtægtsside forventes Rådet at opfordre Kommissionen til at strømline processen

for fremsættelsen af ændringsbudgetter og begrænse antallet til et minimum. Det

forventes også understreget, at Kommissionen har et ansvar for at overholde det

aftalte budget.

Rådet forventes også at opfordre Kommissionen til at tage højde for de nødven-

dige omkostninger forbundet med implementeringen af fremtidige EU’s initiati-

ver. Ligeledes forventes det, at Rådet lægger vægt på en tæt kontrol med udviklin-

gen i niveauet af uindfriede forpligtigelser (RAL).

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

Det forventes endvidere, at Rådet vil opfordre Kommissionen til fortsat at kon-

trollere overensstemmelsen mellem de godkendte forpligtigelsesbevillinger og

udviklingen af betalingsbevillinger for programmer under den nuværende MFF

(2014-2020). Overvågningen af denne udvikling har til formål at foregribe en

fremtidig ophobning af ubetalte regninger fra programperioden.

Herudover forventes Rådet at komme med specifikke anbefalinger for en række

konkrete områder relateret til 2018-budgettet, herunder:

Ledsagende dokumenter til forslag til EU’s budget:

Det forventes, at Rådet vil understre-

ge vigtigheden af, at de forklarende dokumenter vedrørende blandt andet budget-

teringsforudsætninger, som ledsager EU’s budget for 2018, er så transparente,

lettilgængelige og præcise som muligt.

Interinstitutionelt samarbejde:

Rådet ventes at minde alle tre institutioner om, at det

primære formål med forligsproceduren er at forhandle EU’s budget for 2018. Det

bør undgås at diskutere emner, der ikke direkte vedrører EU’s 2018-budget.

Administration:

Rådet forventes at opfordre EU-institutionerne til at reducere eller i

det mindste ikke at forhøje de administrative udgifter. Som følge af afslutningen

på institutionernes forpligtigelse til at reducere antallet af ansatte med 5 pct. mel-

lem 2013 og 2017, forventes det, at Rådet vil forslå en uafhængig evaluering af

resultatet.

Agenturer:

Det forventes, at Rådet i lighed med tidligere år vil understrege behovet

for retvisende budgettering af bevillingerne til agenturer for at undgå tidligere års

tendens til overbudgettering.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådets konklusioner har ingen statsfinansielle konsekvenser. De statsfinansielle

konsekvenser af EU’s budget for 2018 afhænger af det endelige budget, som for-

ventes vedtaget i november/december 2017.

Rådets konklusioner medfører ikke samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske

eller administrative konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3520 (økonomi og finans) den 21. februar 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/2-17

8. Høring

Ikke relevant

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er overordnet delt i to grupper af lande. På den ene side lægger en

gruppe af lande vægt på budgetdisciplin og sikring af tilstrækkelig margin til finan-

siering af uforudsete udgifter. På den anden side lægger en gruppe af lande vægt

på, at bevillinger til samhørighedspolitikken prioriteres.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger afgørende vægt på overholdelse af de udgiftslofter, der er fast-

lagt i den flerårige finansielle ramme.

Fra dansk side lægges desuden stor vægt på,



at der sikres en tilstrækkelig margin til uforudsete udgifter, således at ekstra

udgifter kan håndteres inden for de fastsatte udgiftslofter



at budgettet for 2018 afspejler de konsolideringsbestræbelser, der finder

sted i medlemslandene



at EU-budgettets udgifter prioriteres til områder, der skaber europæisk

merværdi

På den baggrund forventes det, at man fra dansk side kan tilslutte sig det forelig-

gende udkast til retningslinjer for EU’s 2018-budget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.