Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3527 - økofin Bilag 1
Offentligt

9. marts 2017

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 21. marts 2017

1) Forslag om reducerede momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Generel indstilling

KOM(2016)758

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om omvendt betalingspligt for moms

Generel indstilling

KOM(2016)811

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Europæisk semester: Landerapporter og reformimplementering

Generel drøftelse

KOM(2017)90

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Opfølgning på G20-finansministermøde i Baden-Baden

Generel drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

Dagsordenspunkt 1:

KOM(2016) 758

1. Resume

Direktivforslag om reducerede momssatser for bøger, avi-

ser og tidsskrifter

På ECOFIN ventes en politisk drøftelse af direktivforslaget om ændring af momssystemdirekti-

vet for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter.

I forslaget er der lagt op til, at alle EU-lande får mulighed for frit at fastsætte momssatser på

bøger, aviser og tidsskrifter, uanset om de er trykte eller elektroniske. Forslaget skulle således

ikke forpligte EU-landene til at ændre nogle gældende momssatser, men vil fjerne de eksisterende

begrænsninger, som gælder for fastsættelsen af momssatser på hhv. trykte og elektroniske bøger,

aviser og tidsskrifter.

Det er med de nuværende regler muligt for de enkelte EU-lande at indføre en nedsat momssats

(minimum 5 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Dertil kommer, at nogle EU-lande har

mulighed for at indføre såkaldt stærkt nedsatte momssatser (lavere end 5 pct.) eller nulmoms på

visse trykte medier. Derimod skal elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter efter de gældende

regler belægges med standardmomssatsen i de enkelte EU-lande (minimum 15 pct.).

EU-Domstolen har 7. marts 2017 afsagt en dom om den momsmæssige forskelsbehandling af

elektroniske og trykte bøger. Dommen kan muligvis betyde, at man ikke momsmæssigt kan

forskelsbehandle trykte hhv. elektroniske bøger, aviser, og tidsskrifter. Når dommens eventuelle

implikationer for direktivforslaget er analyseret og vurderet yderligere, vil der blive oversendt et

notat herom.

Det ventes, at forslaget skal drøftes yderligere på teknisk niveau inden en evt. vedtagelse på et

senere tidspunkt. Hovedparten af EU-landene er positive overfor Kommissionens forslag, men

enkelte lande er skeptiske og der er bl.a. uenighed om, hvorvidt det generelt for alle lande skal

være muligt at nedsætte momssatserne på bøger, aviser og tidsskrifter (både trykte og elektroni-

ske) til under 5 pct. eller indføre nulmoms. Derudover er landene uenige om, hvorvidt der er

behov for en fælles EU-definition af hvilken slags bøger, aviser og tidsskrifter, der er omfattet af

direktivet. Formandskabet har fremsat et kompromisforslag, som i tråd med Kommissionens

forslag tillader momssatser under 5 pct. og nulmoms samt præciserer med nogle eksempler hvilke

varetyper, der er omfattet af direktivet.

Danmark arbejder generelt for, at området for nedsatte momssatser ikke udvides eller alterna-

tivt, at en udvidelse begrænses mest muligt, da det bl.a. medfører konkurrenceforvridning mellem

EU-landene, ligesom at det gør momssystemet mere kompliceret for erhvervslivet. Samtidig øn-

skes det ikke, at momssystemet i et yderligere omfang end nu anvendes til selektiv erhvervsstøtte

gennem nedsatte momssatser. Regeringen er dog åbne for at give de enkelte EU-lande mulighed

for at indføre nedsatte momssatser på trykte og elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

2. Baggrund

Kommissionen har 1. december 2016 fremsat forslag om ændring af momssy-

stemdirektivet (direktiv 2006/112/EF) for så vidt angår momssatser for bøger,

aviser og tidsskrifter.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og kan vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

I henhold til det gældende momsdirektiv skal

elektroniske

bøger, aviser og tidsskrif-

ter belægges med den normale momssats (mindst 15 pct.) i de enkelte EU-lande.

De gældende regler giver alle EU-landene mulighed for at anvende en nedsat

momssats (mindst 5 pct.) på alle former for

trykte

medier. Derudover har nogle

EU-lande mulighed for at anvende såkaldte stærkt nedsatte satser (lavere end 5

pct.) og nulsatser (momsfritagelse med ret til fradrag for moms på indkøb) på

visse trykte medier

. Fx er der i Danmark nulmoms på trykte aviser,

jf. nedenfor.

Ifølge de gældende regler må EU-landene anvende op til to nedsatte momssatser,

som mindst skal være på 5 pct. I tillæg hertil har nogle EU-lande yderligere und-

tagelser, der indebærer, at der er stærkt nedsat momssatser på bestemte varer (dvs.

under 5 pct. og nulmoms). Disse yderligere undtagelsesmuligheder for stærkt ned-

satte momssatser og nulmoms tælles ikke med i opgørelsen af et lands samlede

antal nedsatte momssatser.

Forslaget er fremlagt sammen med en pakke af forslag om modernisering af

momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af græn-

serne (KOM(2016) 755, KOM(2016) 756 og KOM(2016) 757).

EU-Domstolen har 7. marts 2017 afsagt dom i sag C-390/15, som vedrører mu-

ligheden for momsmæssigt at forskelsbehandle trykte og elektroniske bøger.

Dommen kan muligvis bevirke, at EU-landene momsmæssigt vil skulle ligestille

trykte hhv. elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter. Når dommens eventuelle

implikationer for direktivforslaget og vurderingen af de eventuelle lovgivnings-

mæssige og økonomiske konsekvenser heraf for Danmark er analyseret yderligere,

vil der blive oversendt et notat herom.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at give alle EU-lande mulighed for at anvende de sam-

me momssatser på både elektroniske og trykte udgaver af hhv. bøger, aviser og

tidsskrifter.

Kommissionens forslag indebærer, at alle EU-lande får mulighed for frit at fast-

sætte momssatser på bøger, aviser og tidsskrifter, uanset om de er trykte eller elek-

troniske. Forslaget vil således fjerne de eksisterende begrænsninger, som gælder

Disse særlige undtagelser er af historiske årsager, som skyldes, at en række lande ved indtræden i det europæiske fællesskab

havde stærkt nedsatte momssatser eller nulmoms, som de har bibeholdt.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

for fastsættelsen af momssatser på hhv. trykte og elektroniske bøger, aviser og

tidsskrifter, men forpligter ikke EU-landene til at ændre gældende momssatser.

Under de gældende regler er det ikke muligt at pålægge

elektroniske

bøger, aviser og

tidsskrifter samme nedsatte momssats som er tilladt for trykte bøger, aviser og

tidsskrifter. Elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter skal pålægges standard-

momssatsen (minimum 15 pct.), mens det er muligt at indføre nedsatte satser

(mindst 5 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Nogle EU-lande har yderli-

gere særlige undtagelsesmuligheder, som betyder, at de har stærkt nedsatte satser

(mindre end 5 pct.) eller nulmoms på visse

trykte

medier. De gældende regler giver

således heller ikke mulighed for pålægge elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter

sådanne stærkt nedsatte satser eller nulmoms.

Forslaget indebærer, at alle EU-lande vil kunne anvende nedsatte satser (mindst 5

pct.), stærkt nedsatte satser (mindre end 5 pct.) og nulmoms på

elektroniske

bøger,

aviser og tidsskrifter. Dertil kommer, at forslaget vil give alle EU-lande (og ikke

længere kun de EU-lande, der har særlig undtagelse hertil) mulighed for at anven-

de stærkt nedsatte momssatser (mindre end 5 pct.) og nulmoms for alle former for

trykte

bøger, aviser og tidsskrifter,

jf. tabel 1.

Forslaget forpligter ikke landene til at

ændre eksisterende momsregler. Forslaget ændrer således heller ikke på de histo-

risk betingede særlige undtagelser for stærkt nedsatte momssatser og nulmoms,

som visse EU-lande benytter.

Tabel 1

Sammenligning af gældende og forslag til momsregler for bøger, aviser og tidsskrifter

Nugældende regler

Trykte bøger, aviser og tidsskrifter

Elektroniske bøger aviser og tidsskrifter

Min. 5 pct.

og særlige

undtagelser

Min. 15 pct.

Forslag

Intet min.

Anm.: 1) Bulgarien er det eneste EU-land, som anvender standardmomssatsen på både trykte bøger, aviser og

tidsskrifter. Øvrige EU-lande anvender under visse betingelser en nedsat sats (mindst 5 pct.) på trykte aviser,

bøger og/eller tidsskrifter. I tillæg hertil anvender nogle EU-lande yderligere stærkt nedsatte satser og

nulmoms på trykte bøger, aviser og/eller tidsskrifter,

jf. anmærkning 2).

2) En række lande har særlige undtagelser, som tillader en stærkt nedsat sats (mindre end 5 pct.) eller

nulmoms på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Frankrig har stærkt nedsat sats (2,1 pct.) på trykte aviser og

tidsskrifter. Estland og Italien har en stærkt nedsat sats (4 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter.

Luxembourg har en stærkt nedsat sats (3 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Følgende lande har

nulmoms: Belgien (trykte aviser og tidsskrifter), Danmark (trykte aviser), Irland (trykte bøger), Storbritaninen

(trykte bøger, aviser og tidsskrifter). 3) Frankrig og Italien har i strid med reglerne nedsatte momssatser på

elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter.

Forslaget forpligter ikke EU-landene til at ændre nogle gældende momssatser, men vil fjerne de eksisterende

begrænsninger for fastsættelsen af momssatserne på både trykte og elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter.

Kilde: ”VAT rates applied in the Member States of the European Union – situation at 1st January 2017” og

Kommissionens konsevensanalyse af direktivforslaget.

Landene er på nuværende tidspunkt ikke enige om forslaget. Landene ventes sær-

ligt at være uenige om hvorvidt, at det skal være generelt muligt at anvende stærkt

nedsatte momssatser (under 5 pct.) og nulsatser på bøger, aviser og tidsskrifter

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

(både trykte og elektroniske). Nogle lande mener, at momssatserne ikke bør kunne

sættes længere ned end 5 pct.

Derudover vil der muligvis være en diskussion om hvorvidt, at eventuelle nedsatte

satser på bøger, aviser og tidsskrifter skal indgå i den opgørelse, som foretages af

det samlede antal nedsatte momssatser i de enkelte EU-lande (hvor et land mak-

simalt må have to nedsatte momssatser).

Desuden er der uenighed om, hvorvidt direktivet skal indeholde en definition af

aviser, bøger og tidsskrifter eller om det skal være op til de enkelte EU-lande at

bestemme direktivets præcise anvendelsesområde.

Formandskabet har fremsat et kompromisforslag, som fastholder (tilsvarende

Kommissionens forslag), at det skal være tilladt for alle EU-lande at anvende

momssatser under 5 pct. og nulmoms for både

elektroniske

trykte

bøger, aviser

og tidsskrifter. Kompromisforslaget indeholder en præcisering af, at nedsatte

momssatser på bøger, aviser og tidsskrifter ikke skal indgå i opgørelsen af et lands

samlede antal nedsatte momssatser. Kompromisforslaget indeholder desuden

eksempler på hvilke varetyper

, der er omfattet af direktivet, men ikke en reel de-

finition.

Der ventes en politisk drøftelse af formandskabets seneste kompromisforslag på

ECOFIN, som formentlig vil skulle drøftes yderligere på teknisk niveau inden en

evt. vedtagelse på et senere tidspunkt.

Desuden har enkelte lande ønsket at udvide forslaget til at gælde helt andre

produkter, konkret ”internetydelser”

og hygiejneprodukter til kvinder. Der har

ikke været opbakning hertil under de tekniske drøftelser af forslaget.

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget skal i høring ved Europa-Parlamentet. Der foreligger på nuværende

tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at der i momsdirektivet er fastsat harmoniserede be-

stemmelser om anvendelse af momssatser på elektroniske bøger, aviser og tids-

skrifter, som forhindrer EU-landene i at belægge disse med de samme momssatser

som dem, der i øjeblikket anvendes på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Disse

bestemmelser kan kun ændres ved et lovgivningsinitiativ på EU-plan, som ændrer

direktivet. Kommissionen anser derfor forslaget for at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet. Regeringen er enig i vurderingen.

Kompromisforslaget indeholder følgende eksempler: brochurer, foldere og lignende tryksager, billed-, tegne- eller male-

bøger til børn, trykt eller håndskreven musik, geografiske og hydrografiske kort eller tilsvarende. Forslaget omfatter ikke

medier (trykte eller elektroniske), som udelukkende eller hovedsageligt indeholder musik eller videoer.

Ydelser der gør det muligt at tilgå internettet.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Bøger og tidsskrifter belægges i Danmark med 25 pct. moms, uanset om der er

tale om fysiske eller elektroniske bøger og tidsskrifter.

Trykte aviser belægges i Danmark med såkaldt nulmoms. Det betyder, at en trykt

avis er fritaget for moms ved salget, men virksomheden har ret til fradrag for den

moms, der er betalt ved indkøb, der er anvendt til at producere avisen. Elektroni-

ske aviser belægges med den danske normalsats på 25 pct. i overensstemmelse

med direktivets regler.

Med forbehold for eventuelle implikationer af EU-domstolens dom af 7. marts

2017 for det foreliggende forslag og vurderingen heraf (jf. ovenstående bemærk-

ninger), vil forslaget ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forslaget

blot lægger op til at give de enkelte EU-lande en

mulighed

for at ændre momssat-

serne på bøger, aviser og tidsskrifter i trykt og elektronisk form. Forslaget forven-

tes således ikke i sig selv at forpligte Danmark til at ændre den nuværende

momsmæssige behandling af bøger, aviser og tidsskrifter (hverken trykte eller

elektroniske).

7. Økonomiske konsekvenser

Såfremt forslaget vedtages uden sikkerhed for, om forslagene om modernisering

af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af

grænserne (KOM(2016) 755, KOM(2016) 756 og KOM(2016) 757) gennemføres,

kan forslaget både få statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

I det nuværende momssystem udsættes danske virksomheder for en konkurrence-

forvridning til fordel for udenlandske virksomheder, der er etableret i EU-lande

med en lavere momssats end i Danmark, og som sælger fysiske varer til danske

forbrugere under den danske fjernsalgsgrænse (280.000 kr. årligt), hvorved varerne

må sælges med den udenlandske lavere momssats til danske forbrugere.

Forslagene om modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomhe-

der og forbrugere på tværs af grænserne (KOM(2016) 755, KOM(2016) 756 og

KOM(2016) 757) vil bl.a. medføre øget forbrugslandsbeskatning, da de nationale

fjernsalgsgrænser ophæves, idet der dog foreslås indført en ny lav fælles EU-

fjernsalgsgrænse. Herved sikres danske virksomheder i højere grad mod den kon-

kurrenceforvridning, der opstår pga. lavere momssatser i andre EU-lande, idet

forbrugslandsbeskatning sikrer, at fysiske varer solgt til danske forbrugere som

udgangspunkt skal pålægges moms efter de danske regler.

Såfremt de nævnte forslag ikke gennemføres, vil dette forslag om bøger, aviser og

tidsskrifter bevirke, at der er risiko for, at danske virksomheder i endnu højere

grad end nu udsættes for en konkurrenceforvridning fra virksomheder etableret i

EU-lande med lavere momssatser for så vidt angår særligt bøger i trykt form. Bø-

ger, aviser og tidsskrifter i elektronisk form betragtes som elektroniske ydelser,

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

som efter de gældende regler altid skal belægges med dansk moms, når de sælges

til danske forbrugere, hvorved den nævnte konkurrenceforvridning mellem dan-

ske og udenlandske virksomheder ikke opstår.

Såfremt forslagene om modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virk-

somheder og forbrugere på tværs af grænserne (KOM(2016) 755, KOM(2016)

756 og KOM(2016) 757) gennemføres, vurderes forslaget ikke at have væsentlige

økonomiske konsekvenser.

Ovenstående vurdering er dog med forbehold for eventuelle implikationer af EU-

domstolens dom af 7. marts 2017 for det foreliggende forslag og vurdering heraf

(jf. ovenstående bemærkninger).

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, CEPOS, Cevea, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Told- og Skat-

teforbund, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Danske Medier, DI,

FDIH, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske reviso-

rer, Kraka, Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening.

Advokatrådet, Dansk Byggeri, FSR – danske revisorer og SRF Skattefaglig For-

ening har oplyst, at de ingen bemærkninger har til forslaget.

Danske Medier er tilfredse med, at EU-Kommissionen har fremsat forslag til di-

rektiv, der gør det muligt for alle EU-lande at anvende samme momssatser på

elektronisk leverede bøger, aviser og tidsskrifter som dem, EU-landene anvender

på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Foreningen lægger vægt på, at ordet ”tids-

skrifter” også dækker magasiner, specialmedier og fagblade.

DI finder, at ensartede produkter og ydelser bør have en ensartet momssats. Di-

rektivet muliggør dette, hvilket DI støtter. DI gør opmærksom på, at direktivet

ikke indeholder definitioner på bøger, tidsskrifter og aviser, samt at e-

handelsvirksomheder potentielt kan blive omfattet af reglerne i alle EU-lande. DI

ser gerne at disse virksomheder let og enkelt kan identificere den relevante moms-

sats – enten gennem en række definitioner eller gennem en informationsportal,

hvor virksomhederne let kan finde de relevante, nationale definitioner.

Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion Grakom

bakker grundlæggende op om direktivforslaget og mener, at det er et positivt initi-

ativ i den digitale medieudvikling, der åbner for at sikre ensartede konkurrencevil-

kår på tværs af publikationstyper. Grakom mener dog, at det er væsentligt, at di-

rektivet udformes sådan, at det ikke fører til yderligere skævvridning af momssat-

sen på tværs af publikationstyper. Grakom påpeger, at forslaget skal præciseres, da

der i flere tilfælde kan opstå fortolkningstvivl. Det er således uklart, hvorvidt

Danmark vil kunne fortsætte med at behandle trykte og elektroniske aviser

momsmæssigt forskelligt. Derudover skal det tydeliggøres, om man kan have for-

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

skellige momssatser for elektroniske magasiner og trykte magasiner. For Grakom

er det afgørende, at der er lige konkurrence og peger i den forbindelse på, at

nulmoms på trykte aviser skaber en skævvridningen af mediemarkedet, er konkur-

renceforvridende og fører til et samfundsøkonomisk tab. Derfor bør aviser og

magasiner pålægges samme momssats. Grakom anfører, at direktivet bør give alle

medlemslande samme mulighed for nulmoms på alle trykte publikationer. Gra-

kom finder, at EU bør sikre fuldstændig konkurrenceneutralitet i momsspørgsmå-

let på mediemarkedet, således at alle publikationstyper mødes med samme moms-

sats. Grakom mener, at muligheden for at EU-landene selv definerer, hvilke pub-

likationstyper som skal pålægges nedsatte eller stærkt nedsatte momssatser bør

fjernes. I stedet skal alle publikationstyper behandles ens.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af EU-landene er positive over for forslaget, mens enkelte lande er

skeptiske. Landene ventes særligt at være uenige om, hvorvidt direktivet skal inde-

holde en definition af aviser, bøger og tidsskrifter, samt om det skal være muligt at

anvende stærkt nedsatte momssatser, der er under 5 pct. og nulsatser.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark arbejder generelt for, at området for nedsatte momssatser ikke udvides

eller alternativt, at en udvidelse begrænses mest muligt, da det bl.a. medfører kon-

kurrenceforvridning mellem EU-landene, ligesom det gør momssystemet mere

kompliceret for erhvervslivet. Samtidig ønskes det ikke, at momssystemet i et

yderligere omfang end nu anvendes til selektiv erhvervsstøtte gennem nedsatte

momssatser. Regeringen er dog åbne for at give de enkelte EU-lande mulighed for

at indføre nedsatte momssatser på trykte og elektroniske bøger, aviser og tidsskrif-

ter.

Fra dansk side lægges der vægt på, at Kommissionens forslag om modernisering

af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere på tværs af

grænserne vedtages og træder i kraft samtidig med dette forslag. Forslagene sikrer

øget forbrugslandsbeskatning, hvorefter det vil være mindre væsentligt, hvilke

momssatser der anvendes i andre lande.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om det forventede forslag i forbindelse

med orienteringen om Kommissionens handlingsplan på momsområdet, og Rå-

dets konklusioner herom, i forbindelse med rådsmødet (ECOFIN) 25. maj 2016.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om forslaget 21. december 2016.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

Dagsordenspunkt 2:

Forslag om mulighed for at indføre indenlandsk generel

omvendt betalingspligt som en midlertidig undtagelse fra

EU’s momssystem

KOM(2016) 811

1. Resume

Der ventes en politisk drøftelse på ECOFIN af direktivforslaget om mulighed for at indføre

indenlandsk generel omvendt betalingspligt for moms for leverancer mellem virksomheder over en

vis værdi. Direktivforslaget indebærer bl.a., at EU-lande med særligt store problemer med så-

kaldt momskarruselsvig midlertidigt kan indføre indenlandsk generel omvendt betalingspligt (for

leverancer mellem virksomheder på over 10.000 euro pr. faktura). Forslaget indebærer ikke

ændringer i forhold til momsreglerne for leverancer mellem virksomheder på under 10.000 euro

pr. faktura, eller ændringer i, hvordan den endelige forbruger betaler moms.

En række lande har i tidligere drøftelser af forslaget været imødekommende overfor ønskerne fra

især Tjekkiet om at indføre generel omvendt betalingspligt for moms i forsøget på at imødekomme

landets problemer med momssvig. Andre lande har været mere skeptiske og bl.a. bekymrede for

virkninger på det indre marked og risikoen for, at svigen flytter til andre lande. Formandskabets

seneste kompromisforslag indebærer bl.a. yderligere oplysningskrav til de lande, som ønsker at

indføre generel omvendt betalingspligt. Landene er ikke enige om kompromisforslaget på teknisk

niveau. Nogle lande mener fx, at de nye krav i kompromisforslaget er for restriktive. Derudover

mener nogle lande, at det bør være Rådet (og ikke Kommissionen), som skal kunne trække

eventuelle tilladelser tilbage. Det ventes, at forslaget skal drøftes yderligere på teknisk niveau

inden en evt. vedtagelse på et senere tidspunkt.

Regeringen er som udgangspunkt skeptisk overfor brugen af generel indenlandsk omvendt beta-

lingspligt, da det vurderes at, der er en række negative erhvervs- og samfundsøkonomiske konse-

kvenser ved dette system. Regeringen lægger vægt på, at forslagets anvendelsesområde på hensigts-

mæssig vis er begrænset til lande, som har store problemer med momskarruselsvig og evt. nabo-

lande, der påvirkes af, at der indføres generel omvendt betalingspligt. Regeringen lægger betydelig

vægt på at fastholde, at tilladelser om generel omvendt betalingspligt skal kunne trækkes tilbage

og at der etableres sikkerhedsmekanismer, som sikrer, at virkningerne for det indre marked og

momssvig i andre EU-lande overvåges.

2. Baggrund

Rådet vedtog 25. maj 2016 konklusioner vedr. Kommissionens handlingsplan for

momsområdet, som bl.a. opfordrer Kommissionen til at undersøge såkaldt inden-

landsk generel omvendt betalingspligt for moms. Kommissionen præsenterede på

ECOFIN 17. juni 2016 en analyse heraf. Kommissionen har 21. december 2016

fremsat et forslag, som vil give EU-landene mulighed for midlertidigt at indføre

indenlandsk generel omvendt betalingspligt på leveringer mellem virksomheder af

ydelser og varer over en vis grænse,

jf. nedenfor.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og kan vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet samt Det Økonomiske og

Sociale Udvalg.

I det nuværende momssystem er momsbetalingspligten i forbindelse med

indenlandske handler mellem to virksomheder,

jf. figur 1,

som udgangspunkt pålagt

den sælgende virksomhed (virksomhed 1), som opkræver moms for sine salg og

indbetaler salgsmomsen til skattemyndighederne. Den købende virksomhed

(virksomhed 2) kan herefter fradrage købsmomsen, som virksomheden har betalt

for sine køb, når den indbetaler momsen på salget til den endelige forbruger.

Figur 1. Illustration af det nuværende momssystem for indenlandske handler

Omvendt betalingspligt indebærer i stedet, jf. figur 2, at den sælgende virksomhed

(virksomhed 1) ikke længere opkræver og betaler moms ved sit salg til den

købende virksomhed (virksomhed 2). Den købende virksomhed (virksomhed 2)

opgør og betaler i stedet salgsmomsen (på 20 kr.) for sit køb fra virksomhed 1

direkte til skattemyndighederne samtidig med, at virksomheden tager fradrag for

købsmomsen (ligeledes 20 kr.). Herved udligner salgs- og købsmomsen hinanden,

således, at salget mellem virksomhederne i praksis sker uden moms.

Figur 2. Illustration af generel indenlandsk omvendt betalingspligt

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

Når virksomhed 2 videresælger varen til en endelig forbruger, opkræver

virksomhed 2 moms og indbetaler den til myndighederne som i det normale

momssystem. Det samlede momsprovenu til skattemyndigheden er uændret.

Det nuværende momssystems robusthed består i, at momsen opkræves af

merværdien, og angives og indbetales i hvert led af handelskæden. Det betyder, at

det er forskellige virksomheder, som står for henholdsvis indbetalingen og

fradraget af momsen, og dermed kan den enkelte virksomhed potentielt kun

besvige skattemyndighederne for enten indbetalingen af momsen for en leverance

eller opnå (uberettiget) fradrag af en leverance. Svig i forhold til indbetaling af

salgsmomsen kan fx ske ved, at virksomheden opkræver salgsmoms hos sin

kunde, men forsvinder, inden momsen indbetales til skattemyndighederne. Svig

med fradrag kan fx ske ved, at en virksomhed får fradrag for en udgift, den ikke

har haft.

I et momssystem med generel omvendt betalingspligt fjernes denne flerleds-

mekanisme. Salgs- og købsmomsen ved handel mellem virksomheder udligner

herved hinanden, således at salget i praksis sker uden moms. Den samlede

momsbetaling for den foregående handelskæde sker således først, når salget skal

pålægges moms efter de almindelige momsregler, fx når salget sker til forbrugere.

I figur 2 afhænger hele momsindbetalingen således udelukkende af virksomhed 2.

Virksomhed 2 kan fx begå momssvig ved at opkræve momsen fra sin kunde, men

undlade at indbetale momsen til skattemyndighederne. Ved generel omvendt

betalingspligt vil virksomhed 2 ikke have betalt moms for sit køb, og dermed vil

virksomheden ikke have muligheden for at opnå et fradrag, som ellers er et

incitament til at kontakte skattemyndighederne og afregne moms.

Enkelte EU-lande har udtrykt stort ønske om at få mulighed for at afprøve

generel omvendt betalingspligt for moms på indenlandske handler mellem

virksomheder for at bekæmpe momssvig mellem virksomheder i en kæde (såkaldt

momskarruselsvig). Omvendt betalingspligt for moms er i dag alene mulig på

udvalgte sektorer i en midlertidig periode frem til 31. december 2018.

Ønsket skal ses i lyset af, at muligheden for at den købende virksomhed får et

fradrag for købsmomsen, men den sælgende virksomhed ikke indbetaler den

skyldige salgsmoms til skattemyndighederne, i teorien udelukkes med generel

omvendt betalingspligt. Den sælgende virksomhed ligger således ikke inde med

momsbetalinger, som kan forsvinde uafhængigt af, at den købende virksomhed

opnår fradrag herfor.

Derimod kan virksomheder i slutningen af handelskæden (virksomhed 2 i

eksemplet) forsvinde, inden den opkrævede moms indbetales,

jf. ovenfor.

Dertil

kommer, at momssystemet bliver mere kompliceret både for erhvervslivet og

skattemyndighederne, hvis der sideløbende eksisterer både normal og omvendt

betalingspligt indenfor ét land (fx transaktioner under hhv. over 10.000 euro) eller

på tværs af lande. Omvendt betalingspligt indebærer også, at en sælgende

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

virksomhed i højere grad skal kende og evt. undersøge køberens forhold, idet der

skal opkræves moms, hvis køber er en forbruger, men ikke hvis køber er en anden

virksomhed. Samtidig må det forventes, at den sælgende virksomhed kan komme

til at hæfte for momsen, såfremt køberen ikke er identificeret korrekt, og salget

dermed ikke pålægges moms korrekt. Med normal betalingspligt skal sælger

opkræve moms ved alle salg, uanset om køber er forbruger eller virksomhed.

Kommissionen har fremsat forslaget på baggrund af drøftelser i ECOFIN i løbet

af 2016, hvor enkelte EU-lande udtrykte et stort politisk ønske om, at

Kommissionen skulle fremsætte et forslag om generel omvendt betalingspligt. I

Kommissionens handlingsplan for momsområdet har Kommissionen derimod

foreslået, at momssystemet ændres mere grundlæggende, således at

grænseoverskridende leveringer mellem virksomheder behandles momsmæssigt på

samme vis som indenlandske handler mellem virksomheder.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at give EU-lande med særligt store problemer med

momskarruselsvig en mulighed for at afprøve generel omvendt betalingspligt for

moms som et værn mod svindlen. Kommissionens forslag har i hovedtræk

følgende elementer:



Forslaget giver EU-lande mulighed for at ansøge Kommissionen om tilla-

delse til midlertidigt at indføre

generel

omvendt betalingspligt for moms på

leverancer (både varer og ydelser) mellem virksomheder, der

overstiger

10.000

euro pr. faktura. Grænsen på 10.000 euro er ifølge Kommissionen sat for at

ramme de højværditransaktioner, der er mest udsatte for karusselsvig, og

samtidig friholde de mindste virksomheder fra administrative byrder ved

forslaget. Den konkrete grænse svarer desuden til den tærskel, bl.a. Tjekkiet

oprindeligt har anmodet om. Forslaget giver ikke mulighed for, at et land

kan udvælge sektorer eller enkelte varegrupper/tjenester til omvendt beta-

lingspligt, mens andre varer og tjenester følger det normale momssystem

For leverancer mellem virksomheder

under

10.000 euro pr. faktura vil

momsreglerne være uændrede. Forslaget indebærer heller ikke ændringer i,

hvordan den endelige forbruger betaler moms.



Det vil som udgangspunkt kun være muligt at indføre midlertidig generel

omvendt betalingspligt i EU-lande, som er særligt ramt af momskarrusel-

svig. Kommissionen foreslår således, at lande på basis af følgende kriterier

vil kunne ansøge: 1) landet har et momsgab

, som er mindst 5 pct. point hø-

jere end det gennemsnitlige momsgab blandt EU-landene

, 2) momskarru-

selsvig udgør mindst 25 pct. af landets samlede momsgab, og 3) øvrige kon-

Dog med undtagelse af de muligheder, der i forvejen eksisterer for at indføre omvendt betalingspligt for bestemte sekto-

rer og varegrupper fx tablets og pc’er.

Momsgabet opgøres som forskellen mellem den moms, der faktisk opkræves og det samlede forventede momsgrundlag.

Et momsgab kan bl.a. skyldes virksomhedskonkurs, fejlrapportering, momsundgåelse og svig mv.

Kommissionen skønner i en analyse fra 2016, at det gennemsnitlige momsgab for EU27 er 10,4 pct. i 2014 samt at 11

lande (Bulgarien, Tjekkiet, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal og Slovaktiet) umiddelbart

har et momsgab, som er mindst 5 pct.point større end EU-gennemsnittet i 2014.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17



trolforanstaltninger som værn mod momskarruselsvig er konstateret inef-

fektive.

Forslaget giver også EU-lande, der ikke opfylder ovenstående kriterier, mu-

lighed for at indføre generel omvendt betalingspligt, hvis 1) landet grænser

op til et land, der har valgt at indføre midlertidig generel omvendt beta-

lingspligt, 2) der er konstateret en høj risiko for, at svigen flytter fra landet,

der har indført generel omvendt betalingspligt til det pågældende naboland

og 3) øvrige kontrolforanstaltninger som værn mod momssvig er konstate-

ret ineffektive.

Forslaget medfører en række rapporteringsforpligtelser frem til 2022, både

for de lande, som vælger at indføre generel omvendt betalingspligt, og for

de lande, som ikke indfører generel omvendt betalingspligt.

EU-lande, som indfører omvendt betalingspligt for moms, skal ifølge for-

slaget etablere elektroniske rapporteringskrav til alle momspligtige personer.

Kommissionen foreslår, at det skal være muligt at trække tilladelser tilbage,

såfremt det viser sig, at generel omvendt betalingspligt i et EU-land har en

betydelig negativ effekt på det indre marked, idet momssvigen kan flytte til

andre lande, som ikke har indført omvendt betalingspligt.

Kommissionen har pligt til at overveje at trække en tilladelse tilbage, hvis to

EU-lande informerer Kommissionen om, at momssvigen er øget som følge

af indførslen af generel omvendt betalingspligt i et EU-land.

Kommissionen foreslår, at muligheden for at anvende generel omvendt

betalingspligt for moms skal være en midlertidig ordning, som skal udløbe

30. juni 2022.

Det er et krav i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), at en undtagelsesbestemmelse af denne karakter skal være midlertidig og

medføre de mindste forstyrrelser af det indre marked.

På de tekniske møder har der særligt været uenighed om, hvorvidt direktivet skal

være tidsbegrænset, hvilke betingelser landene skal opfylde, for at indføre generel

omvendt betalingspligt og hvem der skal have kompetence til at indrømme og

tilbagetrække tilladelser til lande, der ansøger om at indføre generel omvendt beta-

lingspligt.

Formandsskabet har i forlængelse heraf præsenteret kompromisforslag. Det

seneste kompromisforslag specificerer, at vurderingen af omfanget af momssvig

skal tage udgangpunkt i Kommissionens opgørelse fra 2016 af EU-landenes

momsgab i 2014. Dette er ifølge Kommissionen de senest opgjorte skøn.

Der indgår yderligere oplysningskrav (i forhold til Kommissionens forslag) til de

lande, som ønsker at anvende generel indenlandsk omvendt betalingspligt. De nye

krav indebærer, at lande som indfører generel omvendt betalingspligt løbende skal

udlevere en række data om personer, der er blevet strafforfulgt for momssvig,

personer som er blevet afregistreret for moms og personer som ikke rettidigt har

indgivet en momsangivelse i to perioder.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

Derudover indgår det, at Kommissionen har pligt til at overveje at trække en

tilladelse tilbage, hvis blot ét EU-land informerer Kommissionen om øget

momssvig som følge af indførslen af generel omvendt betalingspligt (fremfor to

EU-lande, som foreslået af Kommissionen). Dertil kommer, at de lande der

indfører generel omvendt betalingspligt, foreslås at skulle afrapportere til

Kommissionen efter ét år, hvor ordningen af afprøvet (fremfor to år som

Kommissionen har foreslået).

I seneste kompromisforslag er der lagt op til, at det er Rådet, der på baggrund af

en indstilling fra Kommissionen kan give et EU-land tilladelse til at indføre

generel omvendt betalingspligt (fremfor at det er Kommissionen som kan

indrømme tilladelser, som foreslået i Kommissionens oprindelige forslag). For så

vidt angår muligheden for at trække tilladelser tilbage, er det i det seneste

kompromiforslag blevet foreslået, at Kommissionen indstiller til Rådet, at

tilladelserne skal trækkes tilbage. Kommissionens indstilling vil herefter blive

tiltrådt af Rådet, medmindre Rådet enstemmigt afviser Kommissionens indstilling

inden for 30 dage (fremfor at det er Kommissionen som har kompetencen til at

trække tilladelser tilbage, som foreslået i Kommissionens oprindelige forslag).

Der ventes en politisk drøftelse af kompromisforslaget på ECOFIN. Det ventes,

at forslaget skal drøftes yderligere på teknisk niveau inden en evt. vedtagelse på et

senere tidspunkt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Kommissionens forslag skal høres ved Europa-Parlamentet. Der foreligger på

nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at momsdirektivet forhindrer EU-landene i at kunne

anvende generel indenlandsk omvendt betalingspligt. Det er kun muligt, at give

EU-lande mulighed for at anvende generel omvendt betalings ved et lovgivnings-

initiativ på EU-plan, som ændrer direktivet.

Kommissionen anser derfor forslaget for at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Regeringen er enig i vurderingen.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I det nuværende momssystem er momsbetalingspligten i forbindelse med inden-

landske handler mellem to virksomheder som udgangspunkt pålagt den sælgende

virksomhed, som opkræver moms for sine salg og indbetaler salgsmomsen til

skattemyndighederne. Den købende virksomhed kan herefter fradrage den købs-

moms, som virksomheden har betalt for sine køb, når den indbetaler salgsmoms.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

Momsdirektivet giver mulighed for at indføre omvendt betalingspligt på inden-

landske handler mellem virksomheder på bestemte områder. I Danmark er der i

forskelligt omfang omvendt betalingspligt på guld, gas, elektricitet, CO2-kvoter,

CO2-kreditter, gas- og elektricitetscertifikater, metalskrot, mobiltelefoner, compu-

terchips, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere. Der blev indført om-

vendt betalingspligt på disse områder, da der i de fleste tilfælde blev konstateret

omfattende organiseret svig med disse varegrupper. Det bemærkes, at effekten af

disse foranstaltninger skal evalueres i løbet af 2017, hvorefter Kommissionen skal

aflægge en rapport om brugen af omvendt betalingspligt i bestemte sektorer inden

1. januar 2018.

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, idet for-

slaget blot giver bestemte EU-lande mulighed for at indføre generel omvendt be-

talingspligt midlertidigt. Danmark opfylder som udgangspunkt ikke de foreslåede

betingelser vedr. momsgab og momskarruselsvig for at indføre generel omvendt

betalingspligt. Hvis et land, som Danmark deler grænse med, indfører generel

omvendt betalingspligt, og en række yderligere betingelser er opfyldt (jf.

ovenfor)

vil

Danmark dog kunne få mulighed for at indføre generel omvendt betalingspligt.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksom-

heder i Danmark. Såfremt andre EU-lande vælger at indføre generel omvendt

betalingspligt vil det dog få erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder

etableret i disse lande.

Kommissionen anfører i sin konsekvensanalyse til forslaget, at et momssystem

med omvendt betalingspligt kan øge eksisterende svigformer, som forventes at

blive mere udbredt i detailledet af handelskæden. Muligheden for at købe varer og

tjenesteydelser med omvendt betalingspligt (og dermed i praksis uden moms) for-

ventes at øge incitamentet til at misbruge andres momsnumre. Herved kan virk-

somheder eller personer, som ellers ikke er berettiget til at købe varer eller tjene-

steydelser med omvendt betalingspligt, få mulighed for i praksis at erhverve disse

varer og tjenesteydelser uden moms.

I det nuværende momssystem sker grænseoverskridende handler mellem virk-

somheder med omvendt betalingspligt. Det har medført, at der er opstået et svig-

koncept, hvorved virksomheder kan købe varer fra andre lande uden moms og

sælge disse varer videre med moms. Virksomheden forsvinder dog uden at indbe-

tale den opkrævede salgsmoms til skattemyndighederne. Kommissionen anfører,

at dette koncept vil kunne overføres på nationalt niveau i de lande, der indfører

generel omvendt betalingspligt.

Kommissionen anfører ligeledes, at incitamentet til at sælge varer videre uden

moms på det sorte marked vil øges.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

Erfaringerne fra at indføre omvendt betalingspligt på bestemte sektorer viste, at

svigen blot flyttede til andre sektorer eller EU-lande, som endnu ikke havde ind-

ført omvendt betalingspligt. Kommissionen anfører, at der er risiko for, at det

samme vil ske i forbindelse med, at enkelte lande indfører generel omvendt beta-

lingspligt for moms.

Endelig må det forventes, at de, der vil omgå systemet, kunstigt vil opdele faktu-

raerne, så de kommer under 10.000 euro.

På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at forslagets gennemførelse kan få

statsfinansielle konsekvenser for Danmark, såfremt andre EU-lande indfører ge-

nerel omvendt betalingspligt.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, CEPOS, Cevea, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Advokater,

DI, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Kraka, Landsskatteret-

ten, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening.

Advokatrådet, Dansk Byggeri, FSR – danske revisorer og SRF Skattefaglig For-

ening har oplyst, at de ingen bemærkninger har til forslaget.

Danmarks Idrætsforbund vurderer, at indførsel af generel omvendt betalingspligt i

Danmark kan få store negative konsekvenser for mange lokale amatøridrætsfor-

eninger under DGI og DIF. Dette begrundes med, at disse foreninger, der i dag

ikke er momsregistreret, vil skulle momsregistreres.

Dansk Erhverv er skeptiske overfor Kommissionens forslag. Dette begrundes

med, at generel omvendt betalingspligt er i strid med grundprincipperne i moms-

systemet, det afviger fra momsens natur som en merværdiafgift, der opkræves

gennem alle led i værdikæden, de forventede effekter af ordningen er tvivlsomme,

og det vil medføre øgede administrative byrder og omkostninger for virksomhe-

derne i de lande, der får tilladelse til at indføre national generel omvendt beta-

lingspligt. Derudover bemærker Dansk Erhverv, at en del nabolande må forventes

at føle sig nødsaget til også at ansøge Kommissionen om at indføre generel om-

vendt betalingspligt, hvilket i sidste ende kan føre til et stærkt splittet indre mar-

ked i momsmæssig henseende. Konsekvenserne af en vedtagelse af forslaget er

ukendte, ligesom ordningen strider mod det endelige og robuste momssystem,

som Kommissionen arbejder på. Endelig anfører Dansk Erhverv, at de støtter

kampen om at mindske momsgabet på tværs af alle medlemslande, men mener, at

dette i stedet bør ske ved, at skattemyndighederne i medlemslandene styrker deres

samarbejde, bliver bedre til at målrette og udnytte de digitale muligheder i kon-

trolindsatse, og at Kommissionen assisterer de lande, der har de største udfordrin-

ger med momssvindel.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

DI mener, at den bedste og mest effektive måde at adressere international moms-

svig på er gennem styrkelse af Eurofisc. DI støtter ikke forslaget og anfører i den

forbindelse:



Forslaget vil medføre to parallelle momssystemer i EU, hvilket skaber nye

risici for momssvig og øger de administrative byrder væsentligt, fremfor at

fange de kriminelle.



Forslaget går direkte imod en harmonisering af EU’s momsregler og vil

medføre væsentlige administrative byrder, herunder også for danske selska-

ber, der ikke er etableret i lande, som vælger at indføre generel omvendt be-

talingspligt. Dette begrundes med, at DI mener, at disse selskaber kan blive

påtvunget en lokal momsregistrering, hvilke vil gøre det sværere for eksem-

pelvis danske SMV’er at agere på disse markeder.



Forslaget medfører, at der er risiko for, at momssvigen skifter til andre med-

lemslande, herunder Danmark, eller til andre former for momssvig, særligt i

sidste led af transaktionskæden. Det er derfor vigtigt, at EU-Kommissionen

har mulighed for at inddrage tilladelsen med 6 måneders varsel.



Det er vigtigt, at en eventuel tilladelse til anvendelse af generel omvendt

betalingspligt er stærkt begrænset og kræver at almindelige metoder til be-

kæmpelse af momssvig er udtømt.



Den begrænsede tidsperiode medfører yderligere forøgelse af de administra-

tive byrder, idet virksomheder to gange inden for kort tid vil skulle omlægge

deres systemer m.m. DI forventer, at den begrænsede periode vil blive for-

længet, hvorfor det er nødvendigt allerede nu at tage højde for de betydeli-

ge, langsigtede negative konsekvenser, der er anført i Kommissionens kon-

sekvensanalyse.



Beløbsgrænsen på 10.000 euro for faktureringsværdien skaber store udfor-

dringer, idet erfaringer har vist, at det er meget svært for virksomhederne

systemmæssigt at håndtere grænser for faktureringsværdien. DI finder der-

for som minimum at begrebet ”faktureringsværdi” tydeligt skal defineres.

Derudover bemærkes, at virksomhederne systemteknisk har en udfordring i

at identificere nøjagtig de transaktioner, der skal være omfattet af omvendt

betalingspligt. De administrative byrder vil også ramme danske virksomhe-

der, som har en lokal momsregistrering i de lande, der indfører generel om-

vendt betalingspligt. Beløbsgrænsen gør det endvidere muligt for de organi-

serede kriminelle at lave en national momskarrusel ved at benytte den for-

skellige momsmæssige behandling afhængig af faktureringsværdien.



Derudover henstilles der til, at sælgers potentielle ansvar adresseres, herun-

der hvilke forpligtelser som sælger pålægges i forhold til identifikation af

kunden.



Der gøres opmærksom på, at Kommissionens konsekvensanalyse taler om

en stigning i de administrative omkostninger på op til 43 pct. for virksom-

heder aktive på disse markeder. Disse omkostninger er særligt byrdefulde

for SMV’er, da de faste administrative omkostninger rammer uanset om-

sætning.



Forslaget går imod det forslag, som fra Virksomhedsforum er spillet ind til

EU-regelforenklingsarbejdet i regi af REFIT.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17



De forslåede indberetningspligter bør være fuldt harmoniserede i alle de

EU-lande, der i givet fald vælger at benytte generel omvendt betalingspligt.

Endeligt bemærkes det, at en indenlandsk generel omvendt betalingspligt

kan give nogle virksomheder i disse lande en likviditetsfordel, som de kan

udnytte ved eksempelvis e-handel til resten af EU, herunder Danmark. Det-

te skyldes, at disse virksomheder ikke har løbende udgifter til købsmoms og

derfor reelt har et momsfrit varelager liggende, hvor momsen først udløses

ved salg.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af EU-landene synes villige til at imødekomme ønskerne fra bl.a.

Tjekkiet om midlertidigt at indføre generel omvendt betalingspligt for moms un-

der visse betingelser. Dog ventes der uenighed om hvilke og hvor strenge krav,

der skal stilles til de lande, som ønsker at indføre generel omvendt betalingspligt

samt om det skal være Rådet eller Kommissionen, som skal kunne trække evt.

tilladelser tilbage.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er det vigtigt, at momssystemet tilrettelægges, så momsprovenuet

sikres, og det indebærer færrest muligt administrative byrder for virksomheder,

samt at risikoen for svindel minimeres.

Regeringen er som udgangspunkt skeptisk overfor brugen af generel indenlandsk

omvendt betalingspligt. Fra dansk side har man derfor heller ikke et ønske om at

indføre generel omvendt betalingspligt for moms i Danmark. Det skyldes bl.a., at

erfaringerne fra at indføre omvendt betalingspligt på bestemte sektorer viste, at

svigen blot flyttede til andre sektorer. Systemet vurderes at indebære en række

negative erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder bl.a. øgede

administrative byrder, jf. høringssvarene, og nye former for svig. Hvis generel

omvendt betalingspligt indføres i nogle lande, vil der være en risiko for, at svigen

flytter til andre EU-lande.

Formålet med forslaget er at give EU-lande, der har særlig store problemer med

momssvig mulighed for at afprøve generel indenlandsk omvendt betalingspligt.

Regeringen lægger vægt på, at forslagets anvendelsesområde på hensigtsmæssig vis

er begrænset til lande, som har store problemer med momskarruselsvig og evt.

nabolande, der påvirkes af, at der indføres generel omvendt betalingspligt.

Regeringen finder det vigtigt at fastholde, at tilladelser skal kunne trækkes tilbage,

og at der etableres sikkerhedsmekanismer, som sikrer, at virkningerne for det in-

dre marked og momssvig i andre EU-lande overvåges.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om forudgående drøftelser af omvendt

betalingspligt for moms, herunder i forbindelse med ECOFIN 15. januar 2016,

25. maj 2016 og 17. juni 2016. Udvalget blev orienteret om forslaget i forbindelse

med præsentationen på ECOFIN 27. januar 2017.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

Der er oversendt grund- og nærhedsnotat om forslaget 9. februar 2017.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

Dagsordenspunkt 3:

Implementering af landeanbefalinger

1. Resume

Der ventes på ECOFIN en drøftelse af EU-landenes opfølgning på landeanbefalinger fra

2016, herunder et særskilt fokus på anbefalinger, der relaterer sig til forbedringer af erhvervs-

klimaet. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens landerapporter og tilhørende horison-

tale meddelelse om opfølgningen på landeanbefalinger.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 22. februar 2017 en pakke vedr. det europæiske

semester med bl.a. økonomiske analyser for hvert EU-land

- de såkaldte lande-

rapporter. Pakken indeholdt også en samlet horisontal vurdering af EU-landenes

indsats med at gennemføre reformer og følge op på landeanbefalinger fra 2016.

De enkelte landerapporter redegør for de respektive landes generelle økonomisk-

politiske udfordringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes

opfølgning på sidste års landeanbefalinger (vedtaget 12. juli 2016), dels de dybde-

gående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 13 lande, der blev

udpeget hertil i varslingsrapporten 2017 (fra november 2016). Danmark er heller

ikke i år udpeget til en dybdegående analyse. Landerapporten for Danmark foku-

serer derfor primært på de mere generelle økonomisk-politiske udfordringer samt

opfølgningen på landeanbefalingerne til Danmark fra 2016.

Landerapporterne og den tilhørende horisontale meddelelse vil sammen med de

økonomisk-politiske prioriteter specificeret i Kommissionens vækstundersøgelse

for 2017 og ECOFIN’s konklusioner herom fra 27. januar danne baggrund for

EU-landenes stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformpro-

grammer, der offentliggøres senest i april.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 21. marts at drøfte reformindsatsen i EU-landene. Drøftelsen

ventes at tage udgangspunkt i Kommissionens horisontale meddelelse vedr. im-

plementeringen af landeanbefalinger og vurderinger af korrektion af makroøko-

nomiske ubalancer for de 13 udpegede lande.

Den ventede drøftelse på ECOFIN skal bl.a. ses som et resultat af et ønske fra

flere EU-lande om at EU’s og landenes fælles fokus på implementering af refor-

mer styrkes, herunder gennem en substantiel drøftelse af opfølgningen på lande-

anbefalinger fra 2016.

For at sikre en fokuseret drøftelse har formandskabet lagt op til et særskilt fokus

på reformindsatsen ift. forbedring af erhvervsklimaet.

Med undtagelse af Grækenland, der som programland ikke er underlagt processerne under det europæiske semester.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

Opfølgningen på landeanbefalinger

Kommissionen fremhæver i sin horisontale meddelelse, at der siden introduktio-

nen af det europæiske semester og de første landeanbefalinger i 2011 overordnet

er gjort mærkbare fremskridt med at følge op på landeanbefalinger i EU-landene.

Indsatsen varierer dog EU-landene imellem. I de fleste EU-lande er der som i

tidligere år kun gjort nogen eller begrænsede fremskridt med at følge op på de

aktuelle landeanbefalinger.

Kommissionen konkluderer overordnet, at der i opfølgningen på anbefalingerne

fra 2016 er gjort størst fremskridt med at gennemføre tiltag, der adresserer udfor-

dringer i den finansielle sektor og på arbejdsmarkedet. De offentlige underskud og

gæld er også (svagt) faldende. Udfordringer med at forbedre erhvervsklimaet og

fremme investeringer er blevet adresseret i nogen grad. Kommissionen vurderer

derimod, at indsatsen med at åbne og øge konkurrencen på produkt- og service-

markeder og modarbejde social eksklusion har været begrænset.

Nedenfor følger eksempler på opfølgningen på anbefalingerne henført Kommis-

sionens tre økonomisk-politiske prioriteter (fremført i Kommissionens årlige

vækstundersøgelser for 2015, 2016 og 2017):

Fremme af investeringer: Kommissionen fremhæver, at nogle af de mest hyppige

udfordringer relateret til arbejdet med at fremme investeringer i EU-landene er

barrierer knyttet til offentlig administration samt sektorspecifikke reguleringsmæs-

sige byrder. Kommissionen vurderer, at der er gjort fremskridt med at lette admi-

nistrative byrder for erhvervslivet i Frankrig, Italien, Portugal og Slovenien, og at

den offentlige administration er forbedret i Polen, Portugal, Sverige, Italien og

Slovakiet. Der er dog kun gjort begrænsede fremskridt med at lette sektorspecifik

regulering.

Gennemførelse af strukturreformer: Flere EU-lande har gennemført reformer på

arbejdsmarkedet.

Belgien og Finland har i samarbejde med arbejdsmarkedets parter

gennemført tiltag mhp. at sikre lønudviklingen i højere grad følger produktiviteten

og konjunkturerne, Danmark har introduceret tiltag mhp. at øge gevinsten ved

arbejde og Litauen, Ungarn og Østrig har sænket indkomstskatten for lavind-

komstgrupper. En række lande har dog fortsat udfordringer, herunder særligt ift.

at integrere udsatte grupper på arbejdsmarkederne. Der er gjort enkelte fremskridt

med at følge op på anbefalinger om at øge

konkurrence og produktivitet.

Frankrig og

Luxembourg har lempet restriktioner af regulerede erhverv og i Finland og Dan-

mark lægges der op til liberalisering af planloven. Overordnet halter EU-landene

bagefter med at følge op på anbefalinger om at øge produktivitet, herunder særligt

fsva. regulering og konkurrence i servicesektorerne.

Ansvarlig finanspolitik: Kommissionen bemærker, at finanspolitikken i 2016

overordnet har været neutral i EU. En egentlig vurdering af finanspolitiske lande-

anbefalinger følger først i maj pba. landenes stabilitets- og konvergensprogrammer

og Kommissionens forårsprognose. Kommissionen bemærker, at flere lande har

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

gjort fremskridt med at følge op på anbefalinger om at forbedre de finanspolitiske

rammer, herunder Østrig, Italien og Finland. Der er også gjort fremskridt med at

gøre offentlige sundhedssystemer mere omkostningseffektive og holdbare, herun-

der i Irland, Litauen, Østrig, Portugal og Rumænien. Kommissionen bemærker

dog, at der fortsat er behov for tiltag til at effektivisere sundhedssystemer. Kom-

missionen fremhæver endvidere, at anbefalinger om at øge holdbarheden af pen-

sionssystemer generelt ikke er blevet adresseret.

Se endvidere

bilag 1

for en oversigt over Kommissionens vurdering af opfølgnin-

gen på landeanbefalinger fra 2016 i udvalgte lande.

Reformindsatsen mhp. at forbedre erhvervsklimaet

Til facilitering af drøftelsen om reformindsatsen mhp. at forbedre erhvervsklimaet

ventes en diskussion forberedt på teknisk niveau af EU-landene, samt præsentati-

oner af ministrene fra Tjekkiet, Slovenien og Italien.

Det ventes fremhævet, at rammerne for erhvervslivet er blevet forbedret i de se-

neste år. Finland, Portugal, Rumænien og Slovenien har som opfølgning på anbe-

falinger fra 2016 introduceret eller gennemført tiltag til at forbedre det overordne-

de erhvervsklima, herunder mhp. at forbedre muligheden for finansiering til kre-

ditværdige virksomheder og lempe administrative byrder for erhvervslivet. Østrig,

Bulgarien og Slovakiet har taget skridt mod at effektivisere den offentlige admini-

stration og Ungarn, Italien og Letland gjort fremskridt mht. at forbedre procedu-

rerne for behandling af insolvens.

Der er dog rum til forbedring i mange EU-lande. Kun Danmark, Sverige og

Storbritannien kan følge med de lande, der globalt set scorer højest på indikatorer

for erhvervsvenlighed, herunder USA, New Zealand og Singapore. Det ventes

endvidere understreget, at indsatsen på EU-niveau bør fokusere på at færdiggøre

det indre marked, herunder det digitale indre marked. Samtidig opfordres EU-

landene til at styrke indsatsen på nationalt niveau. Indsatsen i EU-landene bør

fokusere på at fjerne barriere for investeringer, sikre en effektiv og pålidelig of-

fentlig administration, fjerne sektorspecifikke reguleringsmæssige byrder samt

forbedre rammerne for små og mellemstore virksomheder og opstartsvirksomhe-

der. Det ventes generelt fremhævet, at EU-landene bør fokusere på at få gennem-

ført deres respektive landeanbefalinger.

Præsentationerne fra de tre udvalget lande ventes at fokusere på landenes respek-

tive erfaringer med at styrke erhvervsklimaet og eventuelt konkrete erfaringer med

opfølgning på landeanbefalinger i relation hertil.

Danmarks opfølgning på landeanbefalinger

Landerapporten for Danmark ser primært på generelle økonomisk-politiske ud-

fordringer og den eksisterende landeanbefaling vedr. produktivitet (vurderingen af

finanspolitiske landeanbefalinger følger først i maj pba. af Danmarks konvergens-

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

program og Kommissionens forårsprognose). Boks 1 gengiver Rådets anbefalin-

ger til Danmark af 12. juli 2016.

Ift. anbefalingen vedr. produktivitet og private investeringer vurderer Kommissi-

onen, at Danmark generelt har gjort nogle fremskridt. Det gælder indsatsen med

at lempe restriktioner i detailhandel, fjerne godkendelses- og autorisationsbarrierer

i byggesektoren og forbedre samarbejdet mellem erhvervsliv og universiteter. For

en uddybning af landerapporten om Danmark henvises til

bilag 2.

Boks 1

Landeanbefalinger til Danmark, juli 2016

ECOFIN vedtog 12. juli 2016 to anbefalinger til Danmark, der indebærer, at Danmark for 2016-2017 anbefales at:

1. Respektere sit mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) i 2016. Sikre en strukturel tilpasning på

0,25 pct. af BNP mod MTO i 2017.

Styrke produktivitet og private investeringer gennem øget konkurrence i den indenlandsk orienterede service-

sektor, navnlig ved at lette markedsadgang i detailsektoren og byggebranchen. Tilskynde til øget samarbejde

mellem erhvervsliv og universiteter.

Kommissionens dybdegående analyser:

I de 13 dybdegående analyser når Kommissionen frem til, at 12 lande oplever

makroøkonomiske ubalancer. Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Slovenien

og Sverige vurderes til at have ubalancer, mens Bulgarien, Frankrig, Ungarn, Itali-

en, Portugal og Cypern vurderes til at have

alvorlige

ubalancer. Finland vurderes

trods udpegningen i varslingsrapporten alligevel ikke til at have ubalancer på bag-

grund af den dybdegående analyse.

Generelt viser de dybdegående analyser, at flere lande har nedbragt deres beta-

lingsbalanceunderskud, mens andre lande fortsat har høje og stigende betalingsba-

lanceoverskud. Private og offentlige gældsniveauer er blevet nedbragt, men der er

tale om en langsom tilpasning. Den europæiske banksektor er generelt styrket,

men står fortsat overfor udfordringer, herunder ift. generelt lav profitabilitet og

stort omfang af misligholdte lån i nogle lande. Beskæftigelsen stiger, men flere

lande er fortsat udfordret af høj arbejdsløshed. Desuden er produktivitetsudvik-

lingen fortsat svag i mange lande.

Se endvidere

bilag 3

for en oversigt over Kommissionens konklusioner om de

nævnte lande vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser. Initiativerne under det europæiske semester ventes

at have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i

det omfang fx en konsistent implementering af regler og landespecifikke anbefa-

linger bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, velfungerende pro-

dukt- og servicemarkeder samt bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU og i Dan-

mark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-landes holdning til landerapporterne kendes endnu ikke. Flere EU-

lande har ønsket et styrket fokus på opfølgning og implementering af landeanbe-

falinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der i Rådet sættes øget fokus på EU-landenes implemente-

ring af landeanbefalinger. Regeringen finder det vigtigt at fastholde og helst styrke

reformmomentum i EU-landene, og vurderer, at EU-samarbejdet inden for ram-

merne af det europæiske semester kan give merværdi ved at skærpe fokus på de

mulige positive resultater af reformer og ved at sikre udveksling af gode reform-

idéer og -erfaringer. Regeringen støtter formandskabets ventede fokus på opfølg-

ning på landeanbefalinger relateret til forbedring af erhvervsklimaet.

Regeringen tager Kommissionens vurdering af Danmarks opfølgning på landean-

befalingerne til Danmark fra 2016 til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

Bilag 1 – EU-Kommissionens vurdering af opfølgningen på landeanbefalinger fra 2016 –

udvalgte landeeksempler

Land

Konklusion

Eksempler på vurderingen af den nationale reformindsats

Nogle fremskridt mht. at øge investeringer i infrastruktur og forbedre

rammerne for offentlige investeringer. Begrænsede fremskridt ift. at øge

offentlige investeringer i uddannelse samt forskning og udvikling.

Begrænsede fremskridt med at effektivisere skattesystemet og modernise-

re skatteadministrationen. Begrænsede fremskridt ift. at øge konkurrencen

i servicesektoren.

Begrænsede fremskridt ift. at øge incitamenterne for senere pension.

Ingen fremskridt mht. at øge incitamenter til at arbejde for flere medlem-

mer af husstanden. Begrænsede fremskridt med at reducere skattekilen

for lavtlønnede. Ingen fremskridt mht. at forbedre facilitering af overgan-

gen fra mini-jobs til fastansættelse.

Nogle fremskridt i implementeringen af lov for fastsættelse af finanspoliti-

ske rammer på alle regeringsniveauer. Begrænsede fremskridt mht. at

forbedre rammerne for offentlige indkøb.

Nogle fremskridt mht. forbedre individualiserede aktiverings- og støtteord-

ninger mhp. at få flere i job. Nogle fremskridt mht. at styrke regional

aktiveringstilbud. Begrænsede fremskridt mht. at adressere skævhed og

gab i ordninger for minimumsløn og støtte til familier.

Begrænsede fremskridt med at forbedre arbejdsmarkedsrelevans af

erhvervsuddannelser. Begrænsede fremskridt mht. fremme investeringer i

forskning og innovation i den private sektor.

Nogle fremskridt i implementeringen af loven om markedsenhed

/integration på regionalt niveau. Begrænsede fremskridt i implementerin-

gen af detailreformen på regionalt niveau. Ingen fremskridt med at imple-

mentere reformen af professionelle serviceerhverv.

Begrænsede fremskridt med identificeringen af besparelser genereret af

budgetanalyser.

Betydelige fremskridt ift. bl.a. reduktion af lønskattekilen og fortsat mode-

rering af lønudviklingen samt ift. at styrke arbejdsgiveres incitament til at

fastansætte.

Nogle fremskridt ift. at sikre, at minimumslønnen er i overensstemmelse

med målet om beskæftigelse og konkurrenceevne.

Nogle fremskridt ift. at sikre match mellem uddannelse og arbejdsmarke-

det. Ingen fremskridt ift. reformere arbejdsløshedsunderstøttelsen.

Nogle fremskridt med at lempe restriktioner i servicesektoren. Begrænse-

de fremskridt med at effektivisere ordninger for innovationsfremme. Ingen

fremskridt ift. at fjerne barrierer for at virksomheder kan vokse, specielt ift.

størrelseskriterier. Nogle fremskridt med at simplificere administrative

regler for erhvervsliv.

Begrænsede fremskridt ift. at reducere de mange bebyrdende skatter på

virksomheder og produktion og øge skattebasen, herunder gennem øget

moms.

Nogle fremskridt med at modernisere skattesystemet, herunder fsva.

indkomstskat.

Betydelige fremskridt ift. at reformere budgetprocessen, så udgiftsanalyser

er integreret i processen.

Begrænset fremskridt mht. privatiseringsindsatsen.

Nogle fremskridt ift. at ændre skattestrukturen fra at ramme inputfaktorer

til i højere grad at ramme bl.a. forbrug.

Begrænsede fremskridt ift. at reformere tinglysningssystemet samt foran-

staltninger, der skal modernisere skatteopkrævningen.

Begrænsede fremskridt ift. at implementere tiltag til modernisering af den

offentlige administration.

Nogle fremskridt ift. reformer på området for civile strafferetssager på

trods af uændret sagsbehandlingstid.

Nogle fremskridt ift. behandling af insolvens, herunder forbedringer af

rammerne for inddrivelse af privat gæld. Begrænsede fremskridt ift. at

nedbringe bankernes beholdninger af misligholdte lån.

Nogle fremskridt ift. implementeringen af corporate governance reformer i

banksektoren.

Nogle fremskridt med arbejdsmarkedsreformer, herunder mht. aktiv

arbejdsmarkedspolitik og nogle fremskridt ift. fremskridt vedrørende

fattigdomsbekæmpelse.

Ingen eller meget begrænsede fremskridt ift. at øge konkurrencen i regule-

rede erhverv samt i transport- og sundhedssektoren.

Ingen fremskridt ift. at prioritere forskning og udvikling i offentlige udgifter.

Ingen fremskridt ift. at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Begrænset fremskridt ift. effektiv beskatning af iværksættere uden at

hæmme iværksætterincitamentet.

Begrænset fremskridt ift. at reformere pensionssystemet, herunder gøre

Tyskland

Begrænsede fremskridt

Spanien

Begrænsede fremskridt

Frankrig

Nogle fremskridt

Italien

Nogle fremskridt

Nederlandene

Begrænsede fremskridt

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

det mere, robust, transparent og fair.

Ingen fremskridt ift. adressere skævvridninger på boligmarkedet.

Ingen fremskridt med at adressere den stigende husholdningsgæld.

Begrænsede fremskridt med at styrke de makroprudentielle myndigheders

mandat. Nogle fremskridt ift. at fremme investeringer i nye boliger og

forbedre effektiviteten af boligmarkedet.

Nogle fremskridt med at fremme infrastrukturinvesteringer. Nogle frem-

skridt mht. at øge boligudbuddet.

Nogle fremskridt ift. at styrke lærlingeordninger. Nogle fremskridt ift. at

øge tilgængeligheden af børnepasning.

Begrænsede fremskridt med at forbedre de finanspolitiske rammer.

Nogle fremskridt ift. at gøre sundhedssystemet mere omkostningseffektivt

og holdbart. Begrænsede fremskridt ift. at effektivisere plejesystemer.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre holdbarhed og tilstrækkelighed af

pensionssystemer.

Begrænsede fremskridt ift. øge ældre, ufaglærtes beskæftigelsesegnethed

og forbedre den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Nogle fremskridt mht. at reducere beholdninger af misligeholdte lån i den

finansielle sektor.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre virksomheders adgang til alternativ

finansiering.

Nogle fremskridt ift. at implementere en strategi i det statslige selskab for

restrukturering af nødlidende banker.

Nogle fremskridt ift. at modernisere den offentlige administration og

reducere administrative byrder for erhvervslivet.

Nogle fremskridt ift. at effektivisere styring og drift af statsejede virksom-

heder.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

Betydelige fremskridt ift. at styrke de finanspolitiske rammer.

Begrænsede fremskridt ift. forbedre proceduren for byggetilladelser.

Begrænsede fremskridt ift. at øge udbud af offentlig digital service. Nogle

fremskridt i gennemførelse af reformer til bekæmpelse af korruption.

Begrænsede fremskridt ift. at forbedre procedure for offentlige indkøb.

Begrænset fremskridt ift. sikre effektiv styring af forskning og udviklings-

aktiviteter samt øge samspillet mellem erhvervslivet og forskningssekto-

ren.

Betydelig fremskridt ift. at øge attraktiviteten af undervisningserhverv.

Nogle fremskridt ift. at tage hånd om svagtstillede elever i folkeskolen,

herunder minoriteter.

Nogle fremskridt for at øge kvinders erhvervsfrekvens.

Sverige

Begrænsede fremskridt

Storbritannien

Nogle fremskridt

Slovenien

Nogle fremskridt

Tjekkiet

Begrænsede fremskridt

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

Bilag 2 – Kommissionens landerapport om Danmark

Kommissionens landerrapport for Danmark, 2017

Danmark blev i 2016 anbefalet: 1) at respektere sit mellemfristede mål for den strukturelle saldo (MTO) i 2016 og

sikre en strukturel tilpasning på 0,25 pct. af BNP mod MTO i 2017 og 2) at styrke produktivitet og private

investeringer gennem øget konkurrence i den indenlandsk orienterede servicesektor, navnlig ved at lette

markedsadgang i detailsektoren og byggebranchen, samt tilskynde til øget samarbejde mellem erhvervsliv og

universiteter.

Landerapporten for Danmark ser primært på generelle økonomisk-politiske udfordringer og landeanbefalingen vedr.

produktivitet (Kommissionens vurdering af finanspolitiske landeanbefalinger følger først i maj pba. landenes

stabilitets- og konvergensprogrammer og Kommissionens forårsprognose). Ift. anbefalingen vedr. produktivitet og

private investeringer vurderer Kommissionen, at Danmark generelt har gjort nogle fremskridt. Det gælder indsatsen

med at lempe restriktioner i detailhandelen, hvor regeringens forslag til liberalisering af planloven vurderes som et

væsentligt skridt i den rigtige retning, hvis det gennemføres. Det gælder endvidere indsatsen med at fjerne

godkendeles- og autorisationsbarrierer i byggesektoren, som vurderes at bidrage til øget konkurrencen.

Kommissionen bemærker herudover, at der er gjort fremskridt mht. at stryrke samarbejdet mellem erhversliv og

universiteter, herunder gennem nye retningslinjer og programmer for samarbejde.

Rapporten fremhæver endvidere bl.a. følgende udfordringer for Danmark:



Fortsat behov for styrket produktivitet, bl.a. gennem øget konkurrence i servicesektoren.

Nogle befolkningsgrupper befinder sig fortsat sig på kanten af arbejdsmarkedet.

Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, herunder særligt personer med en erhvervsuddannelse.

DK langt fra at nå det nationale Europa 2020-mål vedr. social inklusion.

Elever med indvandrerbaggrund klarer sig dårligt i det danske uddannelsessystem

Nettojobskabelsen fra nye virksomheder er lavere end i andre medlemslande.

Boligbeskatningen bidrager ikke til at reducere udsving i boligpriserne. Risiko for overvurderede huspriser og

udbudsbegrænsninger i storbyområderne med mulige negative konsekvenser for banksektoren

Husholdningernes bruttogæld er stor og kan udgøre en potentiel udfordring for den finansielle stabilitet.

Rapporten har også særskilt fokus på investeringsudfordringer. Det nævnes, at investeringsniveauet i Danmark

fortsat er lavt, men ventes at stige fremadrettet drevet af øgede private investeringer. Det fremhæves som noget

nyt, at der er behov for investeringer i transportinfrastruktur, særligt i hovedstadsområdet.

På den positive side fremhæver rapporten bl.a. at Danmark over de seneste år har gennemført en række

arbejdsmarkedsreformer,

især

mhp.

øge

incitamenterne

til

arbejde

forbedre

den

aktive

arbejdsmarkedspolitik. Det nævnes også, at regeringen har iværksat tiltag for at styrke integrationen af flygtninge på

arbejdsmarkedet. Det anerkendes, at Danmark har gjort en del for at reducere risici forbundet med stigende

huspriser og høj gæld, og mere generelt sikre en velfungerende finansiel sektor. Den danske banksektor vurderes

at være robust, om end der peges på risici (bl.a. relateret til udløb af afdragsfrie lån).

Vurdering

Rapporten peger på de udfordringer, regeringen allerede selv har fokus på:



Det er en central prioritet for regeringen fortsat at styrke produktiviteten, bl.a. gennem forbedrede

rammebetingelser for erhvervslivet og øget konkurrence. Regeringen har netop indgået en aftale om

liberalisering af taxiloven, som er ét af de sektorområder, der fremhæves i rapporten.



Regeringen ønsker, at flere skal i arbejde. Bl.a. kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, ventes at bidrage

hertil. Indsatsen på beskæftigelsesområdet ventes sammen med en målrettet social indsats at bidrage til

2020-målet om at reducere antallet af personer i hustande med lav beskæftigelsesgrad. Regeringen er

endvidere enig i, at dansk økonomi er på vej ind i en situation med begyndende kapacitetsbegrænsninger, og



har bl.a. derfor planer om tiltag mhp. at øge den strukturelle beskæftigelse frem mod 2020.

Det er regeringens forventning, at reformen på grundskoleområdet vil bidrage til, at flere unge med

indvandrerbaggrund opnår bedre uddannelsesresultater.

Det er yderligere regeringens forventning, at de seneste års reformer på ungdomsuddannelsesområdet vil bidrage

til, at alle unge uanset social baggrund bliver så dygtige, som de kan.

Dertil kommer, at regeringen i 2017 vil komme med forslag til, hvordan indsatsen over for de unge, der sent eller

aldrig får en ungdomsuddannelse styrkes, herunder unge med indvandrerbaggrund.

Regeringen er enig i, at flere nye virksomheder i Danmark skal vokse sig store. Der arbejdes på initiativer,

som bl.a. sigter mod at øge virksomhedernes investeringer, lempe skatten for iværksættere, give små

nystartede virksomheder bedre adgang til risikovillig kapital og lette generationsskifte af virksomheder.



Regeringen er opmærksom på Kommissionens bekymring vedr. boligbeskatningen. I november 2016 blev der

indgået en politisk aftale om et mere retvisende ejendomsvurderingssystem, og der er nu indledt

forhandlinger om boligbeskatningen. Regeringen er enig i, at stigende boligpriser i dele af landet giver

anledning til fortsat årvågenhed, men den samlede husholdnings låntagning udvikler sig fortsat behersket.

Regeringen følger i april op på landerapporten ved offentliggørelsen af Danmarks nationale reformprogram for 2017.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

Bilag 3 – Kommissionens vurdering i de dybdegående analyser

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, februar 2017

Lande

Kategorisering

Beskrivelse af ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning hos

private virksomheder. Lav beskæftigelsesniveau og

høj langtidsledighed.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån

Høj offentlig gæld, faldende produktivitetsvækst og

svækket konkurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt en

banksektor tynget af misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet og

konkurrenceevne samt høj langtidsledighed. Banksek-

tor tynget af misligholdte lån.

Bulgarien

Alvorlige ubalancer

Cypern

Alvorlige ubalancer

Frankrig

Alvorlige ubalancer

Irland

Ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind og udland samt høj

ledighed. Mange misligholdte lån og svag indtjening i

banksektoren.

Stort og vedvarende overskud på betalingsbalancen og

høj gældssætning i husholdningerne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Stigende

arbejdsløshed og svag udvikling i produktiviteten.

Svag banksektor og mange finanspolitiske risici. Høj

gældsætning i private virksomheder.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj

arbejdsløshed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Mang-

lende korrektion af huspriser, der fortsat stiger fra et i

forvejen højt niveau.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af høj opsparing og lavt investeringsniveau i

den private og offentlige sektor, hvilket svækker

vækstpotentialet og øger afhængigheden overfor

udenlandsk efterspørgsel.

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Alvorlige ubalancer

Slovenien

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

Dagsordenspunkt 4:

Opfølgning på G20-finansministermøde i Baden-Baden,

17.-18. marts 2017

1. Resume

ECOFIN vil på baggrund af en afrapportering fra Kommissionen og det maltesiske EU-

formandskab drøfte udfaldet af G20-mødet for finansministre og centralbankchefer i Baden-

Baden 17.-18. marts 2017. Fra EU’s side ventes der på G20-mødet bl.a. lagt vægt på vigtig-

heden af fortsat international økonomisk åbenhed og globalt økonomisk samarbejde, fremskridt

på den finansielle reformdagsorden samt implementering og videreudvikling af G20’s skattedags-

orden.

2. Baggrund

Tyskland overtog 1. december 2016 det roterende formandskab for G20 fra Kina.

Der afholdes topmøde for G20-landenes stats- og regeringschefer 7.-8. juli 2017 i

Hamburg. De økonomiske og finansielle emner vil blive forberedt af G20-

landenes finansministre og centralbankchefer på møderne 17.-18. marts i Baden-

Baden og 20.-21. april i Washington.

Tyskland præsenterede i forbindelse med G20-stedfortrædermødet 1. december

2016 formandskabets prioriteter for arbejdet frem mod G20-topmødet. På det

økonomiske og finansielle område, som i EU forberedes af ECOFIN, ventes

G20-formandskabet at prioritere hovedtemaer om opbygning af modstandsdyg-

tighed og fremme af investeringer.

Opbygning af

økonomisk modstandsdygtighed

vedrører særligt strukturelle

reformer, der løfter produktivitetsvæksten og herigennem sikrer varig vækst og

løfter velstandsniveauet i G20-landene. Dette er ifølge G20-formandskabet ud-

fordret af aftagende reformvillighed i mange lande, hvorfor G20-samarbejde på

området er vigtigt for at sikre nødvendige fremskridt i de enkelte lande. G20 vil

under tysk G20-formandsskab evaluere de nationale vækststrategier med henblik

på indfrielse af den fælles vækstambition – som blev aftalt på G20-topmødet i

november 2014 – om at løfte G20-landenes samlede BNP-niveau i 2018 med

mindst 2 pct. i forhold til det niveau, som skønnedes at være konsistent med lan-

denes reformplaner fra efteråret 2013. G20 vil desuden diskutere bidrag til varig

vækst via tiltag til styrket arbejdsudbud og beskæftigelse i G20-landene, herunder

med fokus på kvinders beskæftigelse samt integration på arbejdsmarkederne af

migranter og flygtninge.

G20 ventes også at fortsætte arbejdet med at yderligere styrke den

internationale

finansielle arkitektur og de globale finansielle sikkerhedsnet,

herunder via

øget samarbejde mellem IMF og de regionale finansieringsmekanismer (som fx

euroområdets lånefacilitet ESM). G20 vil også fortsætte arbejdet med at overvåge

og håndtere internationale kapitalbevægelser, som er en markedsøkonomisk for-

udsætning og afgørende for den fri handel med varer og tjenester, men som for

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

nogle især udviklingslande i perioder kan udgøre en udfordring for tilrettelæggel-

sen af den økonomiske politik.

G20 vil fortsætte diskussionerne på globalt plan med at styrke gennemsigtigheden,

retfærdigheden og forudsigeligheden i de

nationale skattesystemer.

Fokus vil

bl.a. være på implementering af aftalerne rettet mod skatteunddragelse og aggres-

siv skatteplanlægning inden for selskabsbeskatningen (”Base Erosion and Profit

Shifting” - BEPS), hvor EU fx har vedtaget et skatteundgåelsesdirektiv. Derud-

over vil G20 drøfte konsekvenserne for landenes skattesystemer af udbredelsen af

digitale teknologier.

G20-arbejdet på det

finansielle område

ventes bl.a. at fokusere på at evaluere og

gøre status for implementeringen af allerede aftalte reformer samt for kommende

udspil fra Baselkomitéen vedr. bankregulering. Samtidig ventes G20 at fortsætte

overvågningen af risici forbundet med banklignende aktiviteter, der foregår uden

for den formelle og regulerede banksektor (skyggebanker), herunder evaluere

G20-landenes tiltag til at fremme modstandsdygtig markedsbaseret finansiering.

Digital innovation og overvågning af risici forbundet hermed for opretholdelsen

af stabile finansielle markeder vil også være et centralt tema.

G20-formandskabet ventes at fokusere på

fremme af private investeringer i

Afrika.

G20 ventes at drøfte mulighederne for i samarbejde med de afrikanske

lande og regionale aktører at styrke rammerne for holdbare private investeringer,

herunder investeringer i infrastruktur og vedvarende energikilder, mhp. at styrke

den generelle økonomiske udvikling og fremme holdbare beskæftigelsesmulighe-

der for befolkningerne i de afrikanske lande. Afrika vil således stå centralt i G20’s

arbejde for at fremme stærk, holdbar og balanceret vækst på globalt plan.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at på baggrund af en afrapportering af Kommissionen og det

maltesiske EU-formandskab at drøfte udfaldet af G20-mødet for finansministre

og centralbankchefer 17.-18. marts 2017.

Fra EU’s side ventes der på G20-mødet at blive lagt vægt på bl.a. følgende:



EU-landene forpligter sig til at opretholde den internationale økonomiske

åbenhed, modstå protektionistiske tiltag samt sikre fremdrift i det globale

økonomiske samarbejde.



Den økonomiske situation er præget af usikkerhed, og EU opfordrer til tæt

informationsudveksling G20-landene imellem, også givet de potentielt store

afsmittende effekter af større tilpasninger af den økonomiske politik i nogle

lande. Fælles G20-principper for sikring af økonomiernes modstandskraft

vil være vigtigt for at fremme økonomisk vækst og inklusion.



EU støtter det fortsatte arbejde med at overvåge og analysere betydningen

af internationale kapitalbevægelser og støtter G20-formandskabets intention

om at sikre bredere tilslutning i G20 til OECD’s ramme for liberalisering af

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17



kapitalbevægelser – oprindeligt fra 1961 – som er bindende for OECD-

lande.

EU støtter arbejdet med at styrke det globale finansielle sikkerhedsnet, her-

under via en evaluering af IMF’s nuværende udlånsinstrumenter. EU-

landene ser grundlag for styrket samarbejde mellem IMF og de regionale fi-

nansieringsmekanismer, også uden for kriseperioder, idet der bør tages høj-

de for mekanismernes forskelligartede mandater.

EU støtter hurtig implementering og videreudvikling af G20’s skattedagsor-

den. Der lægges bl.a. vægt på tæt overvågning af de seneste fremskridt i for-

hold til bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning in-

den for selskabsbeskatningen (BEPS) og implementeringen af automatisk

informationsudveksling af skatteoplysninger G20-landene imellem.

Der lægges fra EU’s side vægt på international koordination og deltagelse af

alle G20-lande i de internationale drøftelser af den finansielle regulering, og

der bør generelt undgås en tilbagerulning af den finansielle reguleringsdags-

orden. EU støtter en tilpasning af elementer af Basel III-standarderne, for-

udsat det ikke fører til yderligere signifikante forøgelser af banksektorens

kapitalkrav og signifikante regionale forskelle, der hindrer fair konkurrence.

EU støtter G20-formandskabets forslag til styrket dialog med Afrika (”G20

Compact with Africa”). Det er afgørende at sikre overordnet sammenhæng

mellem dette initiativ og EU’s bredere arbejde på området.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Overordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og be-

skæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Rådsmøde nr. 3527 (økonomi og finans) den 21. marts 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 21/3-17

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets

afrapportering til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne tage Kommissionens og EU-formandskabets afrap-

portering fra G20-mødet til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af G20-mødet for finansministre og central-

bankchefer 17.-18. marts 2017 blev forelagt Europaudvalget til orientering 20.

februar 2017 forud for rådsmødet (ECOFIN) 21. februar 2017.