Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3528 - RIA Bilag 2
Offentligt
1734602_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
16. marts 2017
EU-retskontoret
Louise Degn Brammer
2017-3051/01-0046
2253119
Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministe-
riets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 27.-28. marts
2017
Side:
2-8
Punkt 5:
Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om gensidig
anerkendelse af afgørelser om
indefrysning og konfiskation
- Statusrapport
KOM(2016) 819 endelig
9-12
Punkt 6:
Hjemvendende fremmedkrigere:
Strafferetlige tiltag
- Politisk drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at direk-
tivet ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6
1734602_0002.png
Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og
konfiskation
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2016) 819 endelig
1.
Resumé
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er sat på dagsordenen
for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 med
henblik på en orientering om status for forhandlingerne. Forslaget er en
del af Kommissionens terrorfinansieringspakke, der blev fremsat på bag-
grund af Kommissionens handlingsplan fra 2016 om bekæmpelse af ter-
rorfinansiering (KOM(2016) 50). Forslaget har overordnet til formål at
styrke den gensidige anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfi-
skation af udbytte fra strafbare forhold. Det er regeringens vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har
hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk
side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget. Der vil fra
dansk side blive lagt vægt på, hvilken betydning forordningsforslaget vil
have for Danmarks fremtidige samarbejde med de øvrige medlemsstater,
herunder særligt muligheden for at opretholde et effektivt samarbejde.
2.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2016) 819 endelig af 21. december 2016
fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gensidig
anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation. Forslaget er
fremsat med hjemmel i artikel 82, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget er dermed omfattet af det dan-
ske retsforbehold. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgiv-
ningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-
anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-
holdet”).
2
Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6
1734602_0003.png
Forslaget er en del af Kommissionens terrorfinansieringspakke, der blev
fremsat på baggrund af Kommissionens handlingsplan fra februar 2016 om
bekæmpelse af terrorfinansiering (KOM(2016) 50).
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 er for-
slaget på dagsordenen med henblik på en orientering om status for for-
handlingerne.
3.
Formål og indhold
3.1. Generelt
Forordningsforslaget har overordnet til formål at styrke den gensidige an-
erkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation af udbytte fra
strafbare forhold.
Forslaget indebærer, at en medlemsstat (den udstedende medlemsstat) ved
fremsendelse af en særlig attest og relevante kendelser kan anmode en
anden medlemsstat (den fuldbyrdende medlemsstat) om at indefryse eller
konfiskere aktiver, der befinder sig i denne medlemsstat. Den fuldbyrden-
de medlemsstat er herefter forpligtet til – medmindre der foreligger en af
de i forslaget nævnte afslagsgrunde – at anerkende og fuldbyrde indefrys-
nings- eller konfiskationskendelsen, på samme måde som hvis den fuld-
byrdende medlemsstat selv havde udstedt kendelsen.
Kommissionen har med forordningsforslaget lagt op til at udvide området
for gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation i
forhold til den eksisterende regulering på området. Forslaget omfatter så-
ledes gensidig anerkendelse af alle typer af afgørelser om indefrysning og
konfiskation, der er truffet i forbindelse med en straffesag, herunder også
afgørelser om konfiskation, som træffes i forbindelse med en straffesag,
hvor der ikke er sket domfældelse.
Endvidere lægges der med forslaget op til en række ændringer, der skal
forbedre de nuværende rammer for gensidig anerkendelse. Forslaget indfø-
rer blandt andet klare tidsfrister samt en standardattest og en standardfor-
mular til udfyldelse af udstedelsesstaten. Der tages med forslaget også
større hensyn til ofrenes rettigheder med indførsel af en særlig adgang til
godtgørelse og tilbagegivelse af aktiver.
3.2. Genstand, definitioner og anvendelsesområde
Forslaget omfatter alle overtrædelser af straffelovgivningen, men derimod
3
Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6
1734602_0004.png
ikke afgørelser om indefrysning og konfiskation, der er truffet inden for
rammerne af civile eller administrative sager.
Forslaget indeholder en definition af begrebet ”afgørelse om konfiskati-
on”, der defineres som en endelig sanktion eller foranstaltning, der er på-
lagt af en domstol efter en retssag vedrørende en strafbar handling, og som
medfører en fysisk eller juridisk persons endelige berøvelse af formuego-
der.
En ”afgørelse om indefrysning” defineres som en retsafgørelse, der er truf-
fet eller godkendt af en retslig myndighed med henblik på midlertidigt at
forhindre, at et formuegode destrueres, ændres, flyttes, overføres eller af-
hændes. En eventuel afgørelse om indefrysning træffes således før en af-
gørelse om konfiskation, for at sikre tilstedeværelsen af akti-
vet/pengebeløbet med henblik på eventuel efterfølgende konfiskation.
Forslaget indeholder endvidere en positivliste over strafbare handlinger,
for hvilke den fuldbyrdende stat ikke kan nægte at fuldbyrde afgørelser om
konfiskation eller indefrysning med henvisning til dobbelt strafbarhed.
3.3. Fremsendelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om konfi-
skation
Det følger af forslaget, at fuldbyrdelsesstaten skal anerkende og fuldbyrde
en afgørelse om konfiskation uden yderligere formaliteter og træffe de
nødvendige foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse på samme måde,
som hvis der var tale om en afgørelse om konfiskation, der var truffet af
fuldbyrdelsesstaten selv. Kun hvis der foreligger en af de afslagsgrunde,
der er udtømmende oplistet i forslaget, kan fuldbyrdelsesstaten afvise at
anerkende og fuldbyrde en afgørelse om konfiskation.
3.4. Fremsendelse, anerkendelse og fyldbyrdelse af afgørelser om inde-
frysning
Forslagets regler om fremsendelse, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgø-
relser om indefrysning svarer i nogen grad svarer til reglerne om konfiska-
tion.
Forslaget fastsætter betingelser for udstedelse og fremsendelse af en afgø-
relse om indefrysning, herunder bl.a. at udstedelsen af afgørelsen er nød-
vendig og forholdsmæssig med henblik på midlertidigt at forhindre de-
struktion, ændring, flytning, overførsel eller afhændelse af formuegoder,
som kan tjene til efterfølgende konfiskation.
4
Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6
1734602_0005.png
Det gælder endvidere særligt, at en afgørelse om indefrysning skal ledsa-
ges af en anmodning om konfiskation eller indeholde en instruks om, at
formuegodet skal forblive i fuldbyrdelsesstaten, indtil der foreligger en
anmodning om konfiskation.
3.5. Almindelige bestemmelser
Forslaget indeholder almindelige bestemmelser om, hvilken medlemsstats
lovgivning der finder anvendelse på fuldbyrdelsen af afgørelsen, om
kommunikation mellem myndighederne i medlemsstaterne, om forvaltning
og disponering over indefrosne og konfiskerede formuegoder og om den
særlig privilegerede adgang til godtgørelse og tilbagegivelse, som forslaget
sikre ofrene.
3.6. Afsluttende bestemmelser
I forslaget er der fastsat afsluttende bestemmelser om bl.a. indsamling af
statistik, Kommissionens delegerede beføjelser og ikrafttræden.
3.7. Forholdet til rammeafgørelserne
Forslaget skal erstatte to eksisterende rammeafgørelser på området, hen-
holdsvis Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuld-
byrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af for-
muegoder eller bevismateriale og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af
6. oktober 2006 om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation.
Danmark deltager i de to eksisterende rammeafgørelser, der derfor fortsat
vil finde anvendelse i Danmark.
Da de øvrige medlemsstater fremover vil samarbejde efter den nye forord-
ning, vil de eksisterende rammeafgørelser generelt miste deres praktiske
betydning for Danmark.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at den grænseoverskridende efterforskning af
kriminelle aktiviteter og aktiver kan foregå i flere lande. Derimod finder
retsforfølgningen og de retlige aktiviteter, der fører til konfiskation, nor-
malt kun sted i én medlemsstat, hvorfor konfiskationsprocedurer i hoved-
sagen er nationale. Kommissionen vurderer dog, at den grænseoverskri-
5
Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6
1734602_0006.png
dende dimension er tydelig, når der skal ske fuldbyrdelse af f.eks. en kon-
fiskationsafgørelse i en anden medlemsstat. Kommissionen anfører derfor,
at konfiskation af aktiver kræver et effektivt grænseoverskridende samar-
bejde blandt medlemsstaterne, hvilket kan sikres ved gensidig anerkendel-
se af nationale afgørelser om konfiskation.
Kommissionen vurderer således, at gensidig anerkendelse af medlemssta-
ternes afgørelser er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det
ikke kan opnås af medlemsstaterne hver for sig.
Det er – af de af Kommissionen anført grunde – regeringens vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6.
Gældende dansk ret
Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i
Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller
bevismateriale og Rådets rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober
2006 om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation er gennem-
ført i dansk ret ved lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af
visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 213 af 22. februar 2013 som ændret ved lov nr. 377 af 27. april
2016.
Efter reglerne i denne lov, kan strafferetlige afgørelser om bl.a. beslaglæg-
gelses- og bevissikringskendelser og konfiskation, der er truffet i andre
medlemsstater, fuldbyrdes i Danmark. Idet loven gennemfører de oven-
nævnte rammeafgørelser, er den baseret på et princip om gensidig aner-
kendelse.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 82, stk. 1, og er således
omfattet af det danske retsforbehold. Forslaget har derfor ikke i sig selv
lovgivningsmæssige konsekvenser.
Det kan dog ikke udelukkes, at forslaget vil medføre, at den nationale im-
plementering af henholdsvis Rådets rammeafgørelse 2003/577/RIA af 22.
juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om inde-
frysning af formuegoder eller bevismateriale og Rådets rammeafgørelse
6
Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6
1734602_0007.png
2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om gensidig anerkendelse på afgørelser
om konfiskation vil skulle ændres. Dette vil skulle afklares nærmere, når
forslaget eventuelt vedtages.
Økonomiske konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forsla-
get er omfattet af det danske retsforbehold.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Det kan ikke udelukkes, at en vedtagelse af forordningsforslaget vil med-
føre en svækkelse af Danmarks samarbejde med de øvrige medlemsstater
om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om indefrysning og konfi-
skation, idet de eksisterende rammeafgørelser på området fremover vil
miste deres praktiske betydning.
8.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 17. marts 2017.
Forslaget en endvidere sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-
nisationer mv.:
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-
denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-
det, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentli-
ge Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handels-
højskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder,
Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aal-
borg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Insti-
tut).
Høringsfristen er fastsat til den 30. marts 2017.
7
Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet overfor forslaget. Re-
geringen vil have fokus på, hvordan Danmark efter vedtagelsen af forord-
ningen kan opretholde et effektivt samarbejde på området med de øvrige
medlemsstater.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 3. marts 2017.
8
Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6
Dagsordenspunkt 6: Hjemvendende fremmedkrigere: Strafferetlige
tiltag
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
1.
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 med hen-
blik på en overordnet politisk drøftelse af, hvordan EU kan støtte med-
lemsstaterne i forhold til at håndtere truslen fra hjemvendende fremmed-
krigere, herunder med fokus på strafferetlige tiltag. Der er på nuværende
tidspunkt ikke kendskab til, hvad drøftelsen nærmere kommer til at handle
om. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hver-
ken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er
man overordnet positiv over for at drøfte håndteringen af truslen fra hjem-
vendende fremmedkrigere, ligesom man er positiv over for tiltag, som kan
understøtte medlemsstaternes indsats på terrorbekæmpelsesområdet. Det
forventes, at man fra dansk side vil kunne tage drøftelsen til efterretning.
2.
Baggrund
Håndtering af truslen fra hjemvendende fremmedkrigere har gennem en
længere periode været på dagsordenen i EU og har i den forbindelse været
drøftet på en række rådsmøder (retlige og indre anliggender).
Den 1. marts 2016 afholdt det nederlandske formandskab en konference
om hjemvendende fremmedkrigere. Som opfølgning på konferencen blev
hjemvendende fremmedkrigere ligeledes drøftet på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 10.-11. marts 2016.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016 blev
det igen drøftet, hvordan EU kan støtte medlemsstaterne i forhold til at
håndtere truslen fra hjemvendende fremmedkrigere.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 forven-
tes en overordnet politisk drøftelse af, hvordan EU kan støtte medlemssta-
9
Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6
terne i forhold til at håndtere truslen fra hjemvendende fremmedkrigere,
herunder med fokus på strafferetlige tiltag.
3.
Formål og indhold
Håndtering af truslen fra hjemvendende fremmedkrigere varetages i ud-
gangspunktet alene af medlemsstaterne.
I Danmark har man for så vidt angår strafferetlige tiltag bl.a. indført et
forbud mod indrejse i konfliktzoner. Endvidere har man ændret pasloven,
så politiet kan inddrage pas fra fremmedkrigere, ligesom der er gennemført
lovgivning om landsforræderi, så individer, som tilslutter sig en fjendtlig
væbnet gruppe som f.eks. ISIL kan idømmes fængsel på livstid.
For så vidt angår truslen mod Danmark i relation til hjemvendte og tilrej-
sende fra Syrien/Irak vurderer PET’s Center for Terroranalyse (CTA) i den
seneste årlige vurdering af truslen mod Danmark af 7. februar 2017 bl.a.,
at der siden sommeren 2012 er udrejst mindst 145 personer fra Danmark til
Syrien/Irak. Tallet kan være højere. Det vurderes, at lidt under halvdelen af
dem, der har været udrejst, nu befinder sig i Danmark. Knap en fjerdedel
af de udrejste er stadig i konfliktzonen, og en tilsvarende andel formodes
dræbt.
CTA vurderer endvidere, at meget få personer er udrejst i det seneste år og
at langt hovedparten af disse er yngre kvinder. Kvinder udgør nu ca. en
tredjedel af de personer fra Danmark, der befinder sig i konfliktzonen, og
knap hver ottende af det samlede antal danske udrejste. De øvrige udrejste
er fortrinsvis yngre mænd.
Det fremgår ligeledes af vurderingen, at antallet af personer, der vender
tilbage til Danmark fra Syrien/Irak, siden medio 2014 har været faldende.
Langt størstedelen af de udrejste mænd, der befinder sig i konfliktzonen,
har været der i over et år. CTA vurderer, at det militære pres på IS medfø-
rer en øget risiko for, at udrejste til konflikten bliver dræbt, såret eller taget
som krigsfanger. Udviklingen kan medføre, at flere vil forlade konfliktzo-
nen, enten for at vende tilbage til Danmark eller søge mod andre lande.
PET følger løbende udviklingen i trusselsbilledet.
Medlemsstaternes håndtering af truslen fra hjemvendende fremmedkrigere
suppleres af samarbejdet i EU, hvor medlemsstaterne kan understøttes af
10
Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6
1734602_0011.png
bl.a. Europol, der bl.a. har til opgave at støtte og styrke medlemsstaternes
nationale indsats mod og gensidige samarbejde om forebyggelse og be-
kæmpelse af terrorisme.
PET har på retshåndhævelsesområdet (law enforcement) et godt og pro-
duktivt forhold til Europol, der på dette område anses for at være en nød-
vendig og central partner.
Sideløbende med det politimæssige samarbejde på terrorbekæmpelsesom-
rådet varetager PET den efterretningsmæssige indsats på området (intelli-
gence). Denne indsats foregår som altovervejende hovedregel i et tæt sam-
arbejde med andre landes efterretningstjenester, og Europol indgår ikke i
samarbejdet.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Eventu-
elle tiltag på baggrund af drøftelsen kan imidlertid ved en senere udmønt-
ning muligvis indebære sådanne konsekvenser. Det er dog ikke muligt på
nuværende tidspunkt at vurdere de eventuelle konsekvenser heraf.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. En senere ud-
møntning kan imidlertid indebære sådanne konsekvenser. Eventuelle tiltag
på baggrund af drøftelsen kan imidlertid ved en senere udmøntning mulig-
vis indebære sådanne konsekvenser. Det er dog ikke muligt på nuværende
tidspunkt at vurdere de eventuelle konsekvenser heraf.
11
Rådsmøde nr. 3528 (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts 2017 - Bilag 2: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde RIA 27-28/3-17 - pkt. 5-6
1734602_0012.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde den 17. marts 2017 – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdninger til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man overordnet positiv over for at drøfte håndteringen af
truslen fra hjemvendende fremmedkrigere, herunder strafferetlige tiltag.
Fra dansk side er man endvidere positiv over for EU-retlige tiltag, som kan
understøtte medlemsstaternes indsats på terrorbekæmpelsesområdet. Det
forventes, at man fra dansk side kan tage drøftelsen til efterretning
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Rådsmødedrøftelser omkring EU’s terrorbekæmpelsesindsats er imidlertid
løbende blevet forelagt for Folketingets Europaudvalg, herunder senest til
orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9.
december 2016.
12