Rådsmøde nr. 3530 (udenrigsanliggender) den 3. april 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 3/4-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3530 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr: 2017-27

Den 23. marts 2017

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 3. april 2017

SAMLENOTAT

1. Syrien ........................................................................................................................................................ 2

2. Yemen ...................................................................................................................................................... 5

3. Libyen....................................................................................................................................................... 7

Rådsmøde nr. 3530 (udenrigsanliggender) den 3. april 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 3/4-17

1. Syrien

JOIN (2017) 0011

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 3. april 2017 forventes der en drøftelse af EU’s nye Syrienstrategi samt

situationen i Syrien med fokus på de genoptagede politiske forhandlinger i Genève forud for afholdelsen af den

kommende internationale Syrienkonference, der afholdes i Bruxelles den 4-5. april 2017. Der forventes vedtaget

rådskonklusioner.

2. Baggrund

I september 2016 annoncerede kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, behovet for en EU-

strategi for Syrien. Strategiarbejdet blev iværksat i samarbejde mellem Europa-Kommissionen og

EU's Fælles Udenrigstjeneste, og den 14. marts 2017 blev en fælles meddelelse offentliggjort, der

indeholder elementer til en strategi. Elementerne i fællesmeddelelsen forventes at indgå i en en-

delig strategi for Syrien, som ventes vedtaget via rådskonklusioner på rådsmødet.

Den 4. – 5. april 2017 vil EU sammen med FN, UK, Tyskland, Norge, Kuwait og Qatar være

vært for en højniveaukonference om Syrien i Bruxelles. Konferencen forventes at samle ca. 70

delegationer, herunder repræsentanter fra internationale organisationer og civilsamfund. Fra

dansk side forventes udenrigsministeren at deltage. Konferencen forventes at fokusere på, hvor-

dan det internationale samfund bedst kan støtte opnåelsen af en vedvarende politisk løsning på

Syrienkonflikten. Drøftelserne vil være funderet i ønsket om at sikre en inklusiv og syrisk-ledet

politisk transitionsproces baseret på Sikkerhedsråds-resolution 2254 og Genève Kommunikeet,

som også er udgangspunktet for fredsforhandlingerne i FN-regi i Genève. Ydermere vil konfe-

rencen fokusere på humanitære aspekter af Syrien-konflikten, herunder bygge videre på London-

donorkonference (februar 2016), hvor det internationale samfund gav et tilsagn om at yde hu-

manitær bistand på ca. 12 milliarder USD til Syrien og dets nabolande. Over 90 procent af løf-

terne fra London er blevet indfriet. Landene i Syriens nærområde har igangsat vigtige initiativer,

som vil blive anerkendt på konferencen, og mange donorer har bidraget med mere end de stille-

de i udsigt. Det gælder også Danmark, som gav løfte om 300 millioner kr. i humanitær bistand i

2016, men som forøgede bidraget til et bevillingsniveau på 525 millioner kr. ved udgangen af

året. Endelig forventes betingelserne og mulighederne for at yde fremtidig hjælp til genopbyg-

ning i Syrien, når en troværdig politisk transition er undervejs drøftet på konferencen.

De FN-ledede forhandlinger blev genoptaget fredag den 24. februar 2017. Der har endnu ikke

været et egentligt gennembrud i forhandlingerne, der pågår i henhold til resolution 2254 vedtaget

i FN’s sikkerhedsråd i december 2015. FN’s særlige udsending, Staffan de Mistura, melder om

fremskridt, inklusive enighed om strukturen for den videre proces.

Parallelt med Genèveforhandlingerne foregår der forhandlinger mellem regimet og de væbnede

grupper i Astana under ledelse af Rusland, Tyrkiet og Iran. Der arbejdes fortsat på at sikre im-

plementering og overholdelse af den våbenhvile i Syrien, der blev indgået i slutningen af decem-

ber 2016. Astanaforhandlingerne har endnu ikke resulteret i en indstilling af kamphandlingerne i

Rådsmøde nr. 3530 (udenrigsanliggender) den 3. april 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 3/4-17

Syrien, og der kan rejses tvivl om, hvorvidt våbenhvilen, der blev indgået i slutningen af decem-

ber 2016, fortsat er gældende.

Konflikten er nu gået ind i det syvende år, og over halvdelen af befolkningen er fordrevet fra

deres hjem. FN anslår, at 6,3 millioner mennesker er på flugt inde i Syrien og 4,8 millioner er

flygtninge, hovedsageligt i nærområdet. Omkring 13,5 millioner mennesker har behov for nød-

hjælp i Syrien, heraf 5,8 millioner børn. Omkring 5 millioner mennesker opholder sig i områder i

Syrien, der har været afskåret fra nødhjælp i længere tid. De humanitære aktører møder fortsat

betydelige udfordringer i at kunne levere sikker, ubetinget, uhindret og vedvarende nødhjælp til

den trængende befolkning, særligt i de oppositionskontrollerede områder, som er belejret af det

syriske regime.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte forslaget til en ny Syrien-strategi og vedtage rådskonklusioner, som

byder EU’s nye Syrien-strategi velkommen. Derudover ventes Rådet at drøfte den efterfølgende

Syrien-konference i Bruxelles. Dertil forventes Rådet at drøfte situationen i Syrien i lyset af den

seneste udvikling, herunder de politiske forhandlinger i Genève og den forværrede humanitære

situation.

EU’s nye strategi for Syrien forventes at bygge på elementerne i fællesmeddelelsen fra den Fælles

Udenrigstjeneste og Kommissionen. Fællesmeddelelsen bygger på EU’s målsætninger om et sta-

bilt, demokratisk og inklusivt Syrien, som EU vil arbejde for bl.a. igennem støtte til den politiske

forhandlingsproces i FN-regi og støtte til den syriske opposition for at fremme en inklusiv poli-

tisk transitionsproces. Dertil tager elementerne udgangspunkt i risici og truslen mod EU’s inte-

resser, såfremt den syriske konflikt forsætter, herunder øget spredning af voldelige ekstremisme

og tiltagende flygtningestrømme. Elementerne omfatter også de humanitære aspekter af EU’s

indsats i Syrien og understreger blandt andet vigtigheden af EU’s fortsatte stærke humanitære

tilstedeværelse. Fællesmeddelelsen fremhæver, at opnåelsen af EU’s målsætninger for Syrien vil

muliggøre en frivillig og sikker tilbagekomst for flygtninge og internt fordrevne. Elementerne fra

Kommissionen og den Fællesudenrigstjeneste omfatter også EU’s mulige rolle i genopbygningen

af Syrien. Dokumentet skitserer hvilke mulige redskaber EU vil kunne bidrage med i genopbyg-

ningsarbejdet og betinger EU’s indsats heri, med igangsættelsen af en troværdig politisk transiti-

onsproces.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Syrien forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser

for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Rådsmøde nr. 3530 (udenrigsanliggender) den 3. april 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 3/4-17

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være bred opbakning til vedtagelsen af en ny EU-strategi for Syrien, der kan

sikre en mere koordineret og fælles tilgang til håndteringen af Syrien-konflikten. Ligeledes for-

ventes der bred støtte til Syrienkonferencen og EU’s fortsatte centrale rolle i den humanitære

indsats i Syrien og nærområderne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om elementerne i den fælles meddelelse fra Kommissionen og EU’s Fælles

Udenrigstjeneste. Regeringen vil arbejde for, at den endelige strategi kan bidrage til, at EU arbej-

der for et mere demokratisk, inklusivt og stabilt Syrien. Dette indebærer blandt andet, at den en-

delige strategi bør støtte op om de politiske forhandlinger i FN-sporet og den syriske opposition,

at strategien prioriterer indsatser for ansvarliggørelse i forhold til overtrædelser af menneskeret-

tighederne og international humanitær ret samt, at strategien har et stærkt humanitært aspekt,

herunder fokus på flygtninge. Strategien bør også omtale EU’s rolle i genobygningen af Syrien,

hvor EU’s engagement må være betinget af en igangsættelse af en legitim politisk transitionspro-

ces i henhold til FN’s Sikkerhedsråds resolution 2254.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Syrien har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering på mødet afholdt den

13. januar 2017 med fokus på EU’s respons på situationen i Syrien efter Aleppos fald i december

2016.

Syrien blev derudover forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering på mødet afholdt den 4.

november 2016 med fokus EU’s Sydlige Naboer (Syrien, Irak, Iran og Libyen).

Rådsmøde nr. 3530 (udenrigsanliggender) den 3. april 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 3/4-17

2. Yemen

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 3. april 2017 forventes der en drøftelse af den politiske og humanitære

situation i Yemen, herunder hvordan EU kan understøtte bestræbelserne for fortsatte FN-ledede fredsforhandlin-

ger, etablering af en bæredygtig våbenhvile samt bedre humanitær adgang og overholdelse af den humanitære folke-

ret. Der vil muligvis blive vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Situationen i Yemen er yderst alvorlig. Konflikten mellem Hadi-regeringen og Houthi-oprørerne

har nu stået på i to år, og der ses ingen fremskridt i de FN-ledede fredsforhandlinger. Den hu-

manitære situation forværres dag for dag, og 18,8 millioner yemenitter har akut brug for humani-

tær bistand. Samtidig er der grund til bekymring over tilstedeværelsen af ekstremistiske grupper

som Al Qaeda og ISIL.

Politisk er fredsprocessen kørt fast. Selvom begge parter officielt har udtrykt støtte til fortsatte

fredsforhandlinger, er parterne reelt meget langt fra hinanden og har gennem unilaterale handlin-

ger og eskalering af kamphandlingerne undermineret troen på en politisk løsning. Præsident Hadi

har ikke ønsket at acceptere FN’s køreplan for fred. Houthierne har accepteret planen, men sam-

tidig nægtet at nedlægge våbnene og udpeget en parallel regering i hovedstaden Sanaa. FN’s sær-

lige rådgiver for Yemen, Ismael Ould Cheikh Ahmed, fastholder, at den fremlagte fredsplan er

den eneste mulige løsning på konflikten i Yemen. Han fastholder, at konflikten ikke kan løses

militært. En løsning af konflikten vanskeliggøres yderligere af, at konflikten også er en stedfor-

træderkonflikt mellem Iran, der støtter houthierne, og Saudi Arabien, der støtter Hadi-

regeringen.

FN betegner nu krisen i Yemen som en af de værste humanitære kriser i verden. Yemen er i

overhængende risiko for en reel hungersnød, først og fremmest som følge af den igangværende

konflikt. Importen af nødvendige forsyninger, herunder til nødhjælp, vanskeliggøres i udstrakt

grad af gentagne bombardementer af havnebyer og lufthavne, og samtidig er det ikke muligt at

sikre humanitær adgang til de mange nødlidende mennesker på tværs af landet. Hospitaler er lø-

bet tør for forsyninger, vand- og elektricitetssystemer er brudt sammen, og beholdningen af mad

og andre basale varer – eks. olie – er kraftigt reduceret. Civilbefolkningen mangler beskyttelse og

er bl.a. genstand for vilkårlig bombning og beskydning. Konfliktens parter opfylder ikke deres

forpligtelser i henhold til den humanitære folkeret.

Den forværrede humanitære situation i Yemen vækker stor international bekymring. FN og EU

presser på for at sikre ophør af fjendtlighederne og en genoptagelse af de FN-ledede fredsfor-

handlinger. I begyndelsen af marts i år afholdte FN og Verdensbanken, i samarbejde med det

danske Udenrigsministerium, en højniveau-konference i København, hvor man bl.a. diskuterede,

hvordan det akutte nødhjælpsarbejde bedst kan kobles sammen med mere langsigtede indsatser i

bl.a. Yemen, med fokus på en bæredygtig reduktion af sårbarhed og styrkelse af modstandskraft.

Danmark annoncerede kort før konferencen et ekstraordinært bidrag på 35 millioner kr. til In-

ternationale Røde Kors Komités indsats i Yemen. Derudover er danske NGO-partnere inviteret

Rådsmøde nr. 3530 (udenrigsanliggender) den 3. april 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 3/4-17

til at byde ind på en pulje på i alt 125 millioner kr. til indsatser relateret til fødevarekrisen i Ye-

men og på Afrikas Horn.

3. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte den politiske og humanitære situation i Yemen, herunder hvordan EU

kan understøtte bestræbelserne for fortsatte FN-ledede fredsforhandlinger, etablering af en bæ-

redygtig våbenhvile samt bedre humanitær adgang og overholdelse af den humanitære folkeret.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Yemen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser

for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes en bred enighed blandt medlemslandene om behovet for, at EU, sammen med

internationale og regionale partnere, aktivt støtter op om FN’s fortsatte bestræbelser på en poli-

tisk løsning på konflikten i Yemen. Herudover forventes der enighed om, at der skal arbejdes på

at sikre bedre humanitær adgang og overholdelse af den humanitære folkeret. Der vil muligvis

blive vedtaget rådskonklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter en aktiv rolle for EU dels i forhold til at understøtte den FN-ledede forhand-

lingsproces og dels i arbejdet for at sikre bedre humanitær støtte og adgang. Dette bør ske i sam-

arbejde med relevante internationale og regionale partnere, i særdeleshed FN. Den eneste vej

frem er at sikre en politisk løsning på konflikten.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Yemen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 6. februar 2015.

Rådsmøde nr. 3530 (udenrigsanliggender) den 3. april 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 3/4-17

3. Libyen

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 3. april 2017 forventes der en drøftelse af den politiske udvikling i Liby-

en, hvor EU’s høje repræsentant bl.a. ventes at briefe fra Libyen-kvartetmødet den 18. marts 2017. Der forventes

ikke vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Som opfølgning på rådsmødet den 6. februar i år har EU deltaget i møde med FN, den Afrikan-

ske Union (AU) og Den Arabiske Liga (LAS) - også kaldet Libyen-kvartetten – den 18. marts

2017 i Kairo. Der var tale om et forsøg på at styrke koordineringen med henblik på at opfordre

til libysk enhed og fremme en løsning på konflikten. Næste møde i kvartetten ventes afholdt i

Bruxelles. Den politiske proces i Libyen er meget skrøbelig. Den internationalt anerkendte liby-

ske samlingsregering, under ledelse af premierminister Serraj, har fortsat vanskeligt ved at udbre-

de sin kontrol med landet og har mødt betydelig politisk modstand fra særligt parter i det østlige

Libyen, herunder den magtfulde general Haftar. Det internationale samfund og EU holder fast

ved, at den FN-medierede politiske aftale fra december 2015 må udgøre rammen for en fredelig

løsning på konflikten. Det kan ikke udelukkes, at der vil forekomme enkelte justeringer af aftalen

bl.a. relateret til spørgsmålet om kontrollen med de væbnede styrker. På den regionale scene har

Algeriet, Egypten og Tunesien afholdt trilateralt møde den 20. februar 2017 med henblik på at

bidrage til at fremme en løsning inden for rammerne af FN-sporet.

Efter tabet af Sirte

er ISIL mandskabsmæssigt, operationelt og økonomisk svækket,

men vurde-

res fortsat at udgøre en trussel og destabiliserende faktor i Libyen og regionen. Sikkerhedssituati-

onen kompliceres desuden af nylige væbnede konfrontationer mellem diverse grupperinger om

olieterminalerne ved golfen ud for Sirte. Kontrol over landets rige olieressourcer har løbende

været omdrejningspunktet for konfrontationer mellem de rivaliserende libyske parter.

EU og Danmark har fra starten aktivt støttet op om FN’s bestræbelser på at opnå en politisk

løsning på konflikten og sikre implementering af den politiske aftale. EU har annonceret en støt-

tepakke til den libyske samlingsregering på 120 millioner EUR, hvoraf en stor del allerede er un-

der implementering. Støtten går bl.a. til kapacitetsopbygning, levering af basale ydelser, økono-

misk genopretning, migrationsindsatser, det politiske spor samt sikkerhed.

3. Formål og indhold

Drøftelsen ventes at fokusere på den seneste sikkerhedsmæssige og politiske udvikling samt for-

skellige aspekter af migration.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3530 (udenrigsanliggender) den 3. april 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 3/4-17

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Libyen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser

for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes opbakning til den EU’s høje repræsentants afrapportering fra mødet i Kairo. Der

forventes fortsat opbakning blandt medlemslandene til FN’s bestræbelser på at sikre implemen-

tering af den politiske aftale fra december 2015. Der forventes ligeledes enighed om behovet for

fortsat EU-støtte til samlingsregeringen i Libyen med sigte på at bidrage til fred og stabilitet i

landet samt på et styrket migrationssamarbejde med henblik på at dæmme op for migrations-

strømmene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter til fulde FN’s fortsatte bestræbelser på at fremme en politisk løsning og bidra-

ge til stabilitet i Libyen. Regeringen bakker op om et stærkt EU-engagement i Libyen i samarbej-

de med relevante internationale og regionale partnere. I den sammenhæng kan kvartetsamarbej-

det ventes at styrke informationsudveksling samt en koordineret tilgang til Libyen blandt de væ-

sentligste aktører.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. februar 2017.