Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3533 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
1750685_0001.png
EU og Internationalt
Den 1. maj 2017
MFVM 272
___________________________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2017
____________________________________________________________________
1.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse af
fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske
foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr.
1098/2007, (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004
og (EF) nr. 2187/2005.
– Generel indstilling
KOM (2016) 134
side 3
1.
2.
1
 Rådsmøde nr. 3533 (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11/5-17
1750685_0002.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 11. maj 2017
1.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bevarelse af
fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af tekniske
foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr.
1098/2007, (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 812/2004
og (EF) nr. 2187/2005.
KOM (2016) 134
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 23. marts 2016.
Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Forslaget omhandler regler om tekniske foranstaltninger, som bestemmer, hvordan og hvor fiskerne må
fiske. Målsætningen er at regulere den fangst, der kan blive fanget ved en given fiskeriindsats og at
begrænse påvirkningen af økosystemerne ved fiskeri. Forslaget tager sigte på at optimere de tekniske
foranstaltningers bidrag til realiseringen af målsætningerne i den nye fælles fiskeripolitik. Forslaget
understøtter principperne om regionalisering i den nye fælles fiskeripolitik og skaber øget fleksibilitet i
regeldannelsen ved at være udformet som en rammeforordning, der indeholder de overordnede mål og
generelle principper for de tekniske regler, der skal danne basis for lige rammevilkår (”level playing field”)
på tværs af hele EU, mens de detaljerede regionale tekniske regler kan ændres i en regional procedure. Med
forslaget forventes en gennemgribende forenkling af de eksisterende regler om tekniske foranstaltninger,
der i dag er meget detaljerede og fastsat i mere end 30 forordninger. Beskyttelsesniveauet i Danmark og
EU vurderes at forblive uændret med vedtagelse af forslaget.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2016) 134 af 11. marts 2016 fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af havets økosystemer ved hjælp af
tekniske foranstaltninger, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF)
nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1343/2011 og (EU) nr. 1380/2013 og
om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 894/97, (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2549/2000, (EF) nr.
254/2002, (EF) nr. 812/2004 og (EF) nr. 2187/2005. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 14.
marts 2016 fra Rådssekretariatet.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2017 med henblik på generel
indstilling.
Formål og indhold
Som led i gennemførelsen af reformen af den fælles fiskeripolitik har Kommissionen iværksat en revision af
de grundlæggende regelsæt inden for den fælles fiskeripolitik. Dette forslag er et led i denne revision.
Regelsættene for tekniske foranstaltninger har hidtil været fastsat i en lang række forordninger, ændringer
2
 Rådsmøde nr. 3533 (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11/5-17
hertil og gennemførelsesbestemmelser. Der er i dag over 30 forordninger med tekniske foranstaltninger, som
finder anvendelse på EU's havområder og de farvande uden for EU, hvor EU-fartøjer fisker.
Kommissionen har inden udarbejdelsen af forslaget gennemført en evaluering af det eksisterende regelsæt og
gennemført en offentlig høring om udformningen af de fremtidige regler. Evalueringen viste, at de gældende
tekniske foranstaltninger for en stor dels vedkommende ikke har opfyldt de mål, der var fastsat i den tidligere
fælles fiskeripolitik i Rådets forordning 2371/2002. Den generelle opfattelse er, at foranstaltningerne er
komplicerede og ineffektive, at strukturen og vedtagelsesprocedurerne er ufleksibel og tung, og at der
mangler interessentinddragelse i beslutningsprocessen. Det konkluderes også, at den nuværende
lovgivningsstruktur fortsat vil være utilfredsstillende set i lyset af de udfordringer, der følger af
grundforordningen for den nye fælles fiskeripolitik.
Forslaget omhandler regler om tekniske foranstaltninger, som bestemmer, hvordan og hvor fiskerne må
fiske. Målsætningen er at regulere den fangst, der kan blive fanget ved en given fiskeriindsats og at begrænse
påvirkningen af økosystemerne ved fiskeri.
Reglerne om tekniske foranstaltninger er således en integreret del af det samlede regelsæt, der skal bidrage
til at realisere de overordnede mål i reformen af EU's fælles fiskeripolitik i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 1380/2013 (”Grundforordningen”) om at fiske efter princippet om maksimalt bæredygtig udbytte
(MSY) og med en gradvis udfasning af udsmid og reduktion af uønskede fangster, og at fiskeriet foregår i
overensstemmelse med de mere overordnede miljøhensyn ved at begrænse fiskeredskabernes påvirkning på
økosystemet mest muligt.
Foranstaltningerne kan blandt andet omfatte:
- Foranstaltninger, der regulerer anvendelse af fiskeredskaber.
- Foranstaltninger, der regulerer udformningen af de redskaber, der anvendes.
- Bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser.
- Foranstaltninger, der fastlægger geografiske og tidsmæssige begrænsninger for fiskeriet for at beskytte
særlige store forekomster af unge fisk og gydefisk.
- Foranstaltninger for at modvirke påvirkningen af fiskeri på sårbare arter og beskyttede områder af
hensyn til særligt sårbare arter.
Selv om forslaget hovedsageligt tager sigte på en ændring af den forvaltningsstruktur, som de tekniske
foranstaltninger indgår i, snarere end en omfattende ændring af selve foranstaltningerne, vil den større
fleksibilitet og de incitamenter til selektivt fiskeri, som det indfører, bevirke, at de tekniske foranstaltninger
får større effekt og dermed bidrager til realiseringen af målene i den nye fælles fiskeripolitik. Fangsterne vil
med tiden blive optimeret, fordi der kan fanges større fisk, og fiskeriets negative indvirkning på havets
økosystem vil blive mindre som følge af mere ansvarlige fangstmetoder.
Forslaget er udformet som en rammeforordning, der indeholder de overordnede mål og generelle principper
for de tekniske regler, som skal danne basis for lige rammevilkår (”level playing field”) på tværs af hele EU,
mens de detaljerede regionale tekniske regler kan ændres i en regional procedure. Modellen understøtter
dermed princippet om regionalisering i den nye fælles fiskeripolitik. Kommissionen vurderer, at denne
model er den bedst egnede til at opfylde de opstillede mål og giver den bedste garanti for, at
bevarelsesmålene fortsat vil blive opfyldt samtidig med, at regionaliseringsprocessen skrider frem.
Forslaget indeholder
generelle bestemmelser
om anvendelsesområdet, de overordnede og de specifikke mål
samt de målsætninger, der er knyttet til de generelle og specifikke mål, og som er udtrykt som niveauet af
uønskede fangster. Der foreslås blandt andet kvantitative mål om, at fangster af fisk under mindstemålene
maksimalt må udgøre 5 % af fangsterne. Forslaget indeholder desuden begrænsninger på omfanget af
bifangster af følsomme arter, bestemmelser om begrænsning af størrelsen af områder på havbunden, som i
3
 Rådsmøde nr. 3533 (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11/5-17
væsentlig grad påvirkes af fiskeriet, samt principper for god forvaltning og definitioner. Definitionerne
vedrører hovedsageligt fiskeredskaber og fiskeri og er fælles for alle regioner.
Videre er der en række
fælles tekniske regler,
der på nuværende tidspunkt er fastsat i alle de vigtigste
tekniske forordninger, og som gælder for alle havområder og betragtes som de facto permanente, eftersom
det ifølge Kommissionen ikke er nødvendigt eller berettiget at ændre dem. Disse omfatter
- forbud mod redskaber og praksisser, herunder forbud mod salg af marine arter, der er fanget med
bestemte redskaber,
- generelle restriktioner for anvendelsen af trukne redskaber og betingelserne for deres anvendelse
(omfatter fangstposens grundlæggende konstruktion og tilladte anordninger til fastgørelse på
fiskeredskaber),
- restriktioner for anvendelsen af faststående garn og drivgarn,
- foranstaltninger til beskyttelse af følsomme arter (for eksempel havpattedyr, havkrybdyr og havfugle) og
levesteder og sårbare økosystemer (for eksempel koldtvandskoralrev), herunder dem, der er opført i
habitatdirektivet 92/43/EØF og fuglebeskyttelsesdirektivet 2009/147/EF,
- bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser (definition, mål og anvendelse af fisk, som er mindre end
disse størrelser) og
- fælles foranstaltninger med henblik på at reducere udsmid (forbud mod highgrading og slipning af
fangster og beskyttelse af arter, der ikke er omfattet af fangstbegrænsninger).
I forlængelse af de fælles tekniske regler fastsættes i bilag detaljerede regionale regler om maskestørrelser,
bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, lukkede områder eller områder med restriktioner for at
beskytte ungfisk og gydefisk samt andre regionsspecifikke foranstaltninger, som skal finde anvendelse på
regionalt plan. De gældende regler om forskellige maskemål forenkles betydeligt, og de detaljerede regler om
fangstsammensætning tilpasses.
Der tillægges Kommissionen de fornødne beføjelser til på regionalt plan at vedtage ændringer af visse af de
fælles regler og ændringer af de regionale regler fastsat i bilagene. Proceduren for vedtagelse af regler på
regionalt niveau følger af grundforordningen for den fælles fiskeripolitik, hvorefter Kommissionen kan
vedtage delegerede retsakter baseret på fælles henstillinger fra de regionale grupper af medlemsstater med
interesser i de pågældende områder, for eksempel Scheveningen-gruppen i Nordsøen og BALTFISH i
Østersøen (kaldet ”regional procedure”). Ændringerne skal ske indenfor nogle fælles rammer, blandt andet
skal nye ændrede regler som minimum være ækvivalente med de regler, de afløser i relation til
udnyttelsesmønstre, niveauet for beskyttelse af sensitive arter, selektivitet samt sikre, at fangster af uønskede
arter holdes under et givent niveau, og endelig skal der fremlægges videnskabelig dokumentation herfor.
For så vidt angår forbud mod anvendelse af visse redskaber og bevarelsesmæssige
mindstereferencestørrelser, vil disse ifølge forslaget også gælde for rekreativt fiskeri.
Forslaget indeholder tillige tekniske foranstaltninger gældende for fiskeri i visse farvande uden for EU's
farvande, herunder en bemyndigelse til Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter vedrørende
detaljerede regler med lister over sårbare havøkosystemer samt specifikke tekniske foranstaltninger
gældende for bestemte fiskerier, som er vedtaget af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav
(NEAFC) og Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM).
Endelig har forslaget fælles bestemmelser om udførelsen af videnskabelige undersøgelser, om udsætning og
omplantning af marine arter, om udøvelsen af Kommissionens beføjelser hvad angår de delegerede retsakter,
om udvalgsprocedurerne med henblik på gennemførelsesretsakterne, samt bilag med en liste over forbudte
arter, som, hvis de tages som bifangster, straks skal genudsættes, en liste over lukkede områder med henblik
på at beskytte følsomme levesteder og en liste over arter, som ikke må fanges med drivgarn.
4
 Rådsmøde nr. 3533 (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11/5-17
Formandskabets kompromisforslag
Formandskabet har fremlagt kompromisforslag, hvor de vigtigste elementer er følgende:
- Det kvantitative mål om, at fangster af fisk under mindstemålene maksimalt må udgøre 5 %, ændres til et
kvalitativt mål for de tekniske foranstaltninger om at ’reducere fangsterne under mindstemålene mest
muligt’ i overensstemmelse med grundforordningens mål om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).
Samtidig er der tilføjet en henvisning til grundforordningens målsætninger af socioøkonomisk karakter
og om at fremme af det kystnære fiskeri.
- På listen over forbudte redskaber gives der mulighed for via den regionale procedure at tillade redskaber
med brug af elektrisk strøm, hvis det kan dokumenteres, at disse ikke har øget skadelig virkning for
beskyttelsen af de marine biologiske ressourcer end andre redskaber. Reglerne om anvendelse af det
såkaldte ’pulstrawl’ (trawl med elektrisk strøm) er præciseret, så de nuværende regler videreføres
uændret. Desuden udgår det generelle forbud mod anvendelse af harpun sammen med brug af iltudstyr
eller om natten.
- Reglerne om forbud mod fiskeri efter og håndtering af beskyttelsesværdige og sensitive arter er uændret i
forhold til Kommissionens forslag, men selve listen over arter udgår af dette forslag og den nuværende
liste beholdes i den årlige forordning om fiskerimuligheder med mulighed for en årlig opdatering.
- Mulighederne for at ændre de regionale bilag er lempet, herunder at nye regler mere generelt skal være
ækvivalente i forhold til fordele for beskyttelsen af de marine biologiske ressourcer.
- Mulighederne for at Kommissionen kan vedtage en delegeret retsakt om implementering af tekniske
foranstaltninger vedtaget i regi af NEAFC og GFCM udgår, og den nuværende implementeringsmetode
med almindelig lovgivningsprocedure opretholdes.
- I de regionale bilag er der foreslået en række detaljerede justeringer af forslaget om forenkling af
kategorierne for de forskellige maskemål, herunder specifikke procentsatser for ’direkte fiskerier’ efter de
forskellige arter samt betingelserne knyttet hertil om blandt andet anvendelse af sorteringsriste og -
paneler.
- For det rekreative fiskeri skal listen over forbudte redskaber gælde direkte, mens det i øvrigt overlades til
det regionale niveau at fastsætte, hvilke regler der om nødvendigt skal gælde for rekreativt fiskeri, når det
rekreative fiskeri har en betydelig påvirkning i et givent område, herunder mindstemål og lukkeområder
og -perioder.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets
Fiskeriudvalg, der er ledende udvalg. Udvalget forventes at vedtage sin betænkning den 12.-13. juli 2017,
hvorefter betænkningen forventes sat på Europa-Parlamentets plenarforsamling til vedtagelse i september
2017.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget skønnes umiddelbart ikke at have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for
det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget skønnes på længere sigt at have visse positive erhvervsøkonomiske konsekvenser. En forenkling og
regionalisering af den tekniske regulering af fiskeriet forventes at fremme anvendelsen af selektive redskaber
og fiskerimetoder. Dette vil medvirke til implementeringen af landingsforpligtelsen samt bidrage til at
opfylde målet om fiskeri på MSY-niveau og reducere mængden af uønskede fangster, hvilket igen kan
5
 Rådsmøde nr. 3533 (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11/5-17
1750685_0006.png
resultere i økonomiske fordele for fiskerierhvervet som følge af øgede fiskerimuligheder. Samtidig skønnes
det, at en forenkling af reglerne også vil resultere i en vis lempelse i de administrative byrder for erhvervet.
Forslaget forventes på lang sigt at have en vis positiv virkning for miljøet, idet en forenkling og
regionalisering af den tekniske regulering af fiskeriet forventes at fremme anvendelsen af mere selektive
redskaber og mere skånsomme fiskerimetoder, og forbedre anvendelsen af mekanismen med lukkede
områder, hvilket vil bidrage til at opfylde målet om et bæredygtigt fiskeri og reducere mængden af uønskede
fangster samt beskyttelse af følsomme arter og levesteder og sårbare økosystemer.
Høring
Forslaget har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og i §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og
fiskepleje), hvor der indkommet følgende bemærkninger:
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) har længe efterlyst en revision af de tekniske
foranstaltninger i den fælles fiskeripolitik, dels for at få reduceret discard i fiskeriet, dels for at få gjort
reglerne mindre komplekse og dels for i større omfang at skabe mulighed for, at den enkelte fisker har
råderum og incitament til at fiske så selektivt som muligt.
DFPO finder det derfor positivt, at Kommissionens nu langt om længe har fremlagt et forslag og
Kommissionen med sit forslag forsøger at skabe større regionalisering – og formodentligt forenkling – i EU’s
fiskeripolitik. Det er også positivt, at man bestræber sig for at sikre en rammeforordning, der indeholder
generelle principper for de tekniske regler for fiskeriet, der skal danne basis for lige rammevilkår (”level
playing field”) på tværs af hele EU, mens de detaljerede tekniske regler besluttes på regionalt niveau.
Efter DFPO’s opfattelse er det absolut begrænset, hvad der bør være af indhold i en sådan rammeforordning.
En rammeforordning skal ikke indeholde en gentagelse og viderefortolkning af allerede eksisterende
lovtekster, som det desværre faktisk er tilfældet i Kommissionens forslag. Det er også problematisk, at hvor
de nuværende tekniske regler klart har fokus på fiskeriets indvirkning på fiskebestandene, så forsøger
Kommissionen med sit forslag i større omfang at inddrage miljøbeskyttelse mere generelt i
rammeforordningen og derved gøres teksten mere kontroversiel. Følgelig må det forventes, at det gør at
delegering af beslutningskompetence til Kommissionen på en række centrale emner vil blive centrale i
Rådets og Europa-Parlamentets forhandlinger om forslaget i Bruxelles.
Det er samtidig problematisk, at Kommissionen foreslår, at der fastlægges egentlige overordnede mål for de
tekniske regler – for de tekniske regler bør alene være at betragte som et redskab til at sikre en bæredygtig
udnyttelse af fiskeriressourcer. Mål i EU’s fiskeripolitik skal fastlægges i grundforordningen og de relevante
forvaltningsplaner – ikke for de enkelte redskaber i værktøjskassen.
Det er DFPO’s klare opfattelse, at tekniske foranstaltninger - i det omfang de er relevante - mest
hensigtsmæssigt behandles på regionalt plan i forbindelse med de relevante forvaltningsplaner og gennem en
dialog med relevante interessenter.
DFPO finder, at det er nødvendigt, at teksten er fremtidssikret, og finder i den sammenhæng, at
mulighederne for at ændre de regionale regler er for rigide – det gælder også i det seneste
formandskabskompromis. DFPO finder, at der er en lang række punkter, hvor der fortsat er behov for mere
arbejde med teksten. Det gælder blandt andet konkrete regler, som efter foreningens opfattelse lægger
hindringer i vejen for udvikling af mere selektive redskaber, regler som er uklare, og visse definitioner, som
DFPO finder er uanvendelige. Med hensyn til pulstrawl ønsker DFPO, at reglerne afspejler den aftale om,
hvor i Nordsøen man må fiske med strøm, som blev indgået i Rådet forud for reformen af den fælles
fiskeripolitik. DFPO tager på det skarpeste afstand fra reglerne om utilsigtede bifangster af hvaler og
havfugle, som anses for en stramning af de gældende regler. Det understreges også, at brislingekassen skal
udgå af teksten.
6
 Rådsmøde nr. 3533 (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11/5-17
1750685_0007.png
I forhold til Østersøen understreges det, at hvis fiskeriet skal have en chance for at blive udført i
overensstemmelse med de gældende mindstemål, så er det afgørende, at der gives tilladelse til at fiske med
en maskevidde på 110 mm (i stedet for i dag 120 mm) i BACOMA-sorteringsvinduet. I forhold til Østersøen
understreges det også, at det ikke er tilfredsstillende, at lukningen af gydeområderne i øst opretholdes, men
kan accepteres som led i en aftale om ophævelse af lukkeperioderne i øvrigt.
Med hensyn til maskemål for sildefiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat bemærkes det, at det ikke har
betydning for selektionen, om maskemålet nedsættes fra 32 mm til 16 mm, men en beslutning om maskemål
må ifølge DFPO på ingen måde berøre sildebifangstkvoten. Endvidere har DFPO en række detaljerede
tekniske bemærkninger til blandt andet andre maskemål m.v.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) deler generelt DFPO’s bemærkninger om behovet for
dels for at få gjort reglerne mindre komplekse og dels for i større omfang at skabe mulighed for, at den
enkelte fisker har råderum og incitament til at fiske så selektivt som muligt efter indførelsen af
landingsforpligtigelsen i de pelagiske fiskerier i 2015. DPPO har i den forbindelse bl.a. generelt anbefalet, at
bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser og mindstemaskebestemmelser for de pelagiske
arter/fiskerier bør fjernes. DPPO understreger også de pelagiske bestandes særlige karakteristika, herunder
at bestandene bevæger sig mellem flere forvaltningsområder, og finder derfor, at der bør udarbejdes et
særskilt bilag på tværs af alle områder med regler for det pelagiske fiskeri. DPPO ønsker desuden fjernelse af
forbuddene mod fysisk og kemisk forarbejdning af fisk og mod anvendelse af sorteringsanlæg om bord på
fiskerfartøjer. Endvidere har DPPO fremført en række detaljerede bemærkninger til de konkrete artikler og
bilag.
DPPO deler ligeledes DFPO’s vurdering af rammeforordningens indhold og beklager, at ambitionsniveauet i
Kommissionen og i medlemslandene i forhold til en gennemgribende forenkling af de tekniske regler har
været langt lavere, end hvad der indledningsvist blev lagt op til, da processen blev indledt tilbage i 2014.
DPPO understreger nødvendigheden af at sikre, at forslaget er fremtidssikret og langtidsholdbar, og at
processen derfor ikke bør hastes igennem. I den forbindelse henviser DPPO særligt til vigtigheden af behovet
for at tage højde for evt. konsekvenser af Brexit, som kan ændre visse fiskerimønstre og indebære et øget
behov for udvikling af nye fiskerier. Specifikt i forhold til industrifiskeriet og sildebifangstkvoten har DPPO
understreget vigtigheden af at sikre, at de tekniske regler ikke ændrer på grundlaget for dette fiskeri og den
tilknyttede sildebifangstkvote.
Marine Ingredients Denmark (MID) finder det positivt, at der med forslaget forventes en gennemgribende
forenkling af de eksisterende regler om tekniske foranstaltninger. Det er vigtigt, at der bliver tale om lige
rammevilkår (”level playing field”), hvor regionale og lokale særregler og undtagelser undgås. Fiskemel- og
fiskeolieindustrien er, såvel i Danmark som i Europa, en interesseret potentiel opkøber af discardfisk.
Konkrete undtagelser fra discardforbuddet hindrer en fremtidig udnyttelse og værdioptimering af
discardfisk. MID lægger derfor vægt på, at de tekniske regler understøtter landingsforpligtelsen,
discardplanerne og håndteringen af fanget fisk, så det sikres, at alle fangede fisk, bringes i land, og der sker
en reel markedsdannelse af discardfisk. Foreningen deler DFPO’s bekymring i forhold til vigtigheden af at
opretholde sildebifangstkvoten. Endvidere understreger foreningen vigtigheden af en fremtidssikring blandt
andet med henblik på udvikling af nye fiskerier.
Dansk Sportsdykker Forbund (DSDF) har fremsat bemærkninger vedrørende undervandsharpuner i
forslaget. Dansk Sportsdykker Forbund finder ikke, at den pågældende bestemmelse skal indgå i vedtagelsen
af forslaget. Det er DSDF’s opfattelse, at et generelt forbud er ubegrundet, og at et eventuelt forbud kan
gennemføres som en delegeret retsakt på baggrund af indstilling fra de regionale samarbejder under
fiskeripolitikken. Dette vil muliggøre en regulering, hvor det er hensigtsmæssigt og friholde andre områder
fra et forbud. DSDF mener, at det med fiskeripolitikkens regionalisering i danske farvande vil være i strid
7
 Rådsmøde nr. 3533 (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11/5-17
1750685_0008.png
med nærhedsprincippet, såfremt EU’s medlemsstater afskæres fra at regulere området gennem regionalt
baserede retsakter.
DSDF bemærker, at der ikke er noget ressourceudnyttelseshensyn, der giver grundlag for at forbyde jagt med
undervandsharpuner. Der er tale om et meget selektivt fiskeri, og fangsterne er helt ubetydelige i de nordlige
EU farvande. Forbundet finder det ikke rigtigt eller rimeligt at blive sidestillet med stærkt skadelige fiskerier
som dynamitfiskeri og fiskeri med gift. Jagt med undervandsharpuner med dykkerflasker praktiseres i
mindre omfang i Danmark af de godt 10.000 sportsdykkere. Det anslås, at danske flaskedykkere fanger ca. 5
tons fladfisk (primært skrubber) og 5 tons torsk per år. Det anføres videre af forbundet, at jagt med
undervandsharpuner om natten praktiseres i nogen grad af de ca. 5.000 jægere, der findes i Danmark. Det
foregår ved snorkeldykning og er specielt målrettet havørred, tunge og pighvar. Der anslås en samlet
havørredfangst på 5-10 tons. Der er tale om en meget målrettet fiskemetode, der ikke påvirker havbunden, og
hvor der ikke sker skade på undermålsfisk. En begrænsning af jagt med undervandsharpuner vil efter
forbundets opfattelse være et væsentligt tilbageslag for det danske rekreative fiskeri.
DSDF, UV-jagtudvalget, har i forhold til det seneste kompromisforslag fra formandskabet udtrykt sin
tilfredshed med, at undervandsjagt om natten og undervandsjagt med iltflasker er blevet regionaliseret.
Opfattelsen er, at disse to fiskemetoder er meget skånsomme og vigtige for det rekreative fiskeri.
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSFF) bemærker, at forbundet støtter udgangspunktet om, at de
overordnede retningslinjer, som beskriver vilkårene for fiskeriet i hele EU, bør være ens. Forbundet er også
helt enig i, at det er op til de enkelte medlemslande omkring et geografisk begrænset område at beskrive og
gennemføre, hvordan det bæredygtige fiskeri bedst kan gennemføres. I forhold til bevarelsesmæssige
mindstereferencestørrelser giver det ifølge DSFF som udgangspunkt god mening, at udøvere af det rekreative
fiskeri ikke bør fiske efter marine arter, som er under et bæredygtigt niveau. Forbundet bemærker dog, at det
rekreative fiskeri ikke som udgangspunkt bør reguleres ligesom det erhvervsmæssige, blandt andet fordi en
meget stram regulering i mange tilfælde ikke vil gavne fiskebestandene på grund af de ofte stærkt
begrænsede fangstmængder i det rekreative fiskeri. Desuden har det rekreative fiskeri i mange tilfælde en
stor socioøkonomisk og rekreativ værdi, og forbundet lægger vægt på, at foranstaltninger skal træffes under
hensyn til fiskeriets socioøkonomiske værdi.
Med hensyn til forslaget om forbudte fiskeredskaber og fangstmetoder støtter DSFF ubetinget forbud mod
alle de nævnte metoder (fra a) til og med g) i artikel 7), dog mener forbundet, at elektrisk strøm under ingen
omstændigheder bør kunne anvendes. Forbundet er derimod uforstående over for, at undervandsharpuner
og brugen af dem om natten nævnes i denne sammenhæng. Dette fiskeri bør ifølge forbundet ikke reguleres
for hele EU ud fra betragtningen om, at en helt generel regulering i hele EU vil være alt for unuanceret.
Forbundet mener, at dette bør reguleres regionalt – og som altid med udgangspunkt i en vidensbaseret
tilgang med fokus på at sikre et bæredygtigt fiskeri. Det oplyses i den forbindelse, at DSFF netop er i dialog
med DSDF med henblik på at formulere nogle retningslinjer, der kan sikre et bæredygtigt fiskeri med
harpuner.
Dansk Akvakultur kan støtte formandskabets kompromisforslag om, at det skal det være op til de regionale
fora at tage stilling til, om bestemmelser om forbud mod fiskeri efter beskyttede arter, havpattedyr og
søfugle, fiskeri i følsomme områder, mindstemål samt lukkede områder og lukkeperioder også skal gælde for
det rekreative fiskeri, når dette fiskeri har en betydelig påvirkning i et givent område.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De fleste medlemsstater har generelt udtrykt sig positivt til forslaget, særligt i forhold til forslagets forenkling
af regelsættet og en ny systematik med en fælles EU-del og en områdespecifik del, hvor sidstnævnte vil kunne
ændres i den forenklede regionale procedure.
8
 Rådsmøde nr. 3533 (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11/5-17
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er en forudsætning for regeringen, at forslaget ’fremtidssikres’, så der opnås en passende høj grad af
fleksibilitet i mulighederne for at ændre de tekniske foranstaltninger.
Regeringen arbejder for, at kravet om uændret eller forbedret selektivitet i forhold til ændring af de tekniske
regler kan fraviges i tilfælde, for eksempel hvor dette vil føre til en forbedring af beskyttelsen af havbunden,
at reglerne kan føre til mere fleksibilitet i redskabsbruget, og at en ændring også kan begrundes i
socioøkonomiske forhold under de rette biologiske omstændigheder.
Regeringen arbejder for et bæredygtigt fiskeri og for, at de nye tekniske regler bliver enkle, kontrollerbare og
omkostningseffektive.
Regeringen finder det positivt, at forslaget gennem et styrket regionalt samarbejde underbygger målet om
regionalisering af fiskeripolitikken, og at forslaget fastlægger en overordnet EU-ramme med generelle
principper og strategiske mål, mens de mere tekniske regler kan ændres på regionalt niveau.
Regeringen finder, at ændringer af reglerne skal ske i en balance mellem det praktiske fiskeri samt kontrol og
forvaltningen med henblik på at sikre et fortsat miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtigt fiskeri og nå
målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, herunder de socioøkonomiske målsætninger.
Regeringen arbejder for, at der alene fastsættes et kvalitativt mål for de tekniske foranstaltninger, idet det er
meget uklart, hvordan man skal opgøre det foreslåede kvantitative mål, ligesom niveauet på 5 % ikke findes
hensigtsmæssigt i alle sammenhænge. Målet er samtidigt meget snævert i forhold til grundforordningens
bredt formulerede målsætning.
Regeringen er principielt imod anvendelse af pulstrawl, men arbejder for, at muligheden for at anvende
pulstrawl begrænses til syd for 55° N i hele Nordsøen.
Regeringen arbejder for, at reglerne om lukkede områder forenkles, og at der sker en revision af de
eksisterende lukkede områder baseret på videnskabelig rådgivning, idet baggrunden for disse ofte er
historisk betinget og ikke videnskabeligt sagligt betingede. I den sammenhæng arbejder regeringen for, at
”brislingekassen” ophæves med dette forslag (konsekvensrettelse).
Regeringen arbejder for, at der med forslaget findes en generel løsning på problemstillingen vedrørende
tolerancemargin for skøn over mængder i logbogen for så vidt angår pelagiske og industrielle fangster, som
opbevares i løs vægt (bulk) om bord på fiskerfartøjer i samtlige farvande.
Regeringen arbejder for, at det overlades til det regionale niveau at fastsætte, i hvilket omfang regler om
forbud mod fangst af visse arter, lukkeområder og lukkeperioder, samt mindstemål skal gælde for rekreativt
fiskeri, når det rekreative fiskeri har en betydelig påvirkning i et givent område, idet det skønnes, at dette
område ikke egner sig til generel regulering på EU-niveau.
Regeringen arbejder for, at forbuddene mod fysisk og kemisk forarbejdning af fisk og mod anvendelse af
sorteringsanlæg om bord på fiskerfartøjer ophæves, idet der med indførelsen af landingsforpligtelsen ikke
synes at være en fornuftig begrundelse for at opretholde forbuddene.
Regeringen arbejder for, at de nye tekniske regler skal afspejle udviklingen i ny fiskeriteknologi og
fiskemetoder og dermed understøtter udvikling af mere selektive redskaber og skånsomme fangstmetoder
samt udviklingen i kontrolinstrumenter, herunder nye teknologiske løsninger, som kan give den enkelte
fisker større frihed i valg af fangstmetoder og redskaber og dermed et økonomisk incitament til optimering af
sit fiskeri gennem øget selektivitet.
9
 Rådsmøde nr. 3533 (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 11/5-17
1750685_0010.png
Regeringen arbejder for, at grundforordningens artikel 19 fortsat gælder generelt og dermed giver mulighed
for, at en medlemsstat under visse forudsætninger og for egne fartøjer kan fastsætte nationale regler om
tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskebestande.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 31. marts 2017 forud for
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 3. april 2017, jf. samlenotat oversendt den 23. marts 2017.
Forslaget har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. april 2016 forud for rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 11. april 2016, jf. samlenotat oversendt den 31. marts 2016.
Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. april 2016.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
10