Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3541 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

Den 10. maj 2017

Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 22. maj 2017

Ungdom

Punkt 1: Rådskonklusioner om ungdomsarbejdets rolle i at støtte unges udvikling af

grundlæggende livsfærdigheder, der letter deres vellykkede overgang til voksenlivet, et aktivt

medborgerskab og arbejdslivet

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(s. 3)

Punkt 2: Rådskonklusioner om strategiske perspektiver for det europæiske samarbejde på

ungdomsområdet efter 2018

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(s. 5)

Punkt 3: Rådsresolution om den strukturerede dialog og den fremtidige udvikling af dialogen

med unge i konteksten af politik for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

(s. 8)

Punkt 4: "At bygge EU's fremtid

–

at lytte til og støtte unge"

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk drøftelse

(s. 11)

Uddannelse

Punkt 5: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en fælles ramme for bedre tjenester

vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass) og om ophævelse af beslutning nr.

2241/2004/EF

- KOM(2016)625

- fremskridtsrapport

(s. 14)

Punkt 6: Rådshenstilling om den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring (EQF) og

om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af

den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring

- KOM(2016)383

- vedtagelse

(s. 21)

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

Punkt 7: At give de studerende en stemme: hvordan man forbedrer og moderniserer vores

systemer, så de kan give uddannelse af høj kvalitet til alle

KOM-dokument foreligger ikke

- politisk drøftelse

(s. 29)

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

Punkt 1: Rådskonklusioner om ungdomsarbejdets rolle i at støtte unges udvikling af

grundlæggende livsfærdigheder, der letter deres vellykkede overgang til voksenlivet, et

aktivt medborgerskab og arbejdslivet.

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resumé:

Formandskabet ønsker at sætte fokus på, at effektivt ungdomsarbejde har en rolle at spille, for at

give de unge mulighed for at erhverve og udvikle de livsfærdigheder, der bidrager til at maksimere deres potentiale

og hjælper dem med at opnå og fastholde et tilfredsstillende og produktivt privatliv, socialt liv og arbejdsliv.

Derfor har det maltesiske formandskab fremlagt udkast til rådskonklusioner. Regeringen støtter vedtagelsen af

rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Det maltesiske formandskab ønsker at sætte fokus på indsatsen for at understøtte

ungdomsarbejdets bidrag til udvikling af unges livsfærdigheder i de ungdomspolitiske rammer

og foranstaltninger, der tager sigte på at støtte unge.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på, at ungdomsarbejdet spiller en vigtig

rolle for unges udvikling af livsfærdigheder, med henblik på dels at tackle de økonomiske,

politiske, sociale og menneskelige omkostninger forbundet med den høje

ungdomsarbejdsløshed og dels at hjælpe de unge til at skabe og udforme deres fremtid ved

hjælp af beskæftigelse af høj kvalitet, social inklusion og aktivt medborgerskab.

På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne og Kommissionen til inden

for deres respektive kompetenceområder at:

- Udbrede og fremme eksisterende og innovative læringsredskaber, - metoder og praksis,

navnlig dem, der er udviklet af ungdomsarbejdere

- Støtte uddannelse og peerlæringsaktiviteter for udbydere af ungdomsarbejde for at

styrke deres evne til at hjælpe unge med at erhverve livsfærdigheder

- Overveje hvilke livsfærdigheder, der kan identificeres og dokumenteres med henblik på

validering af unges ikke-formelle og uformelle læring

- Anerkende og validere almene og faglige uddannelsesprogrammer, som forbedrer

lønnede såvel som frivillige ungdomsarbejderes og ungdomslederes evne til at udvikle

unges livsfærdigheder

- Fremme og styrke frivilligt arbejde blandt unge, som kan lette deres erhvervelse af

livsfærdigheder

- Fremme og støtte tværsektorielle initiativer og partnerskaber

- Maksimere brugen af Erasmus+ og andre EU-finansierede programmer til støtte af det

praktiske ungdomsarbejde

- Styrke dialogen mellem ungdomsarbejde, ungdomspolitik og forskning på

ungdomsområdet og samordning mellem det lokale, regionale, nationale og europæiske

niveau

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på

ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og de forventes heller

ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 2. maj 2017.

Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger:

Danske Studerendes Fællesråd:

”Den

dagsorden støtter vi. Især fokusset på vigtigheden af læring og frivillighed for skabelse af

aktivt medborgerskab er områder vi generelt gerne så fylde mere i debatten. Herunder bør det

fremhæves, at ud over at give anerkendelse er det vigtigt at give tid og rum til, at unge og

ungarbejdere kan indgå i uddannelsesforløb samt ikke mindst i selvorganiseret frivilligt arbejde.

Fremhævelsen af ERASMUS+ som finansieringskilde til dele af arbejdet er væsentlig, men der

bør derudover ses på rammerne omkring uddannelserne og den finansielle støtte til både

uddannelsesinstitutioner og unge under uddannelse for at sikre, at alle unge uanset baggrund og

livssituation får den fornødne fleksibilitet til at kunne indgå meningsfuldt i både uddannelse og

frivillighed. Vi ser positivt på, at dagsordenen ses som en vej til at fremme de unges privatliv og

sociale liv på lige fod med deres arbejdsliv. Det er ligeledes positivt, at regeringen lægger op til

forstærket indsats af forskellige former for frivilligt arbejde; det ville det glæde os at se bedre

rammer for på det nationale niveau.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på, at

medlemsstaternes ungdomspolitiske initiativer afspejler en tværsektoriel tilgang ved

ungdomsarbejdets udvikling af unges livsfærdigheder. Endvidere bakker regeringen op om at

fremme frivilligt arbejde blandt unge.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

Punkt 2: Rådskonklusioner om strategiske perspektiver for det europæiske samarbejde

på ungdomsområdet efter 2018

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resumé:

Formandskabet ønsker at opfordre kommende formandskaber til at udarbejde forslag til en ny

ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet efter 2018, der er tværsektoriel, inkluderende,

evidensbaseret og tager hensyn til unges forskellige livssituationer.

2. Baggrund

Den nuværende niårige ramme (2009-2018)for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet

udløber ved udgangen af 2018 (Rådets resolution af 19. december 2009). Det maltesiske

formandskab ønsker derfor at opfordre de kommende formandskaber til at udarbejde et udkast

til nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet efter 2018, som tager

hensyn til disse konklusioner samt Kommissionens kommende initiativ til en EU-

ungdomsstrategi efter 2018.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at understrege behovet for, at de nye rammer for det

europæiske samarbejde på ungdomsområdet tager hensyn til de hidtidige positive erfaringer

med en indsats på tværs af sektorer og inkluderer resultaterne af evalueringen af de nuværende

rammer og af initiativerne i EU-arbejdsplanerne for ungdom for henholdsvis 2014-2015 og

2016-2018.

På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne og Kommissionen til inden

for deres respektive kompetenceområder at:

- sikre, at udformningen af rammerne for det fremtidige europæiske samarbejde på

ungdomsområdet bliver evidensbaseret

- rammerne bygger på og understøttes af en bredt funderet høring af alle relevante

interessenter, herunder unge, udbydere af ungdomsarbejde, ungdomsarbejdere (både

professionelle og frivillige) og politiske beslutningstagere med henblik på at opnå

konsensus om og tilslutning til fremtidens målsætninger og mål for ungdomspolitikken

- tage i betragtning, at rammerne bliver sektoroverskridende, fleksible, reaktive og

gennemsigtige og tager hensyn til de hastigt skiftende politiske, sociale, kulturelle og

økonomiske forhold i og uden for det moderne Europa

- sikre tilpasning til andre programmer og instrumenter med relevans for unge

- lægge rammernes primære fokus på de særlige ungdomspolitiske emner, der falder inden

for kompetenceområdet for de strukturer, som er ansvarlige for unge

- yderligere styrke udviklingen og initiativer på dermed forbundne politikområder som fx

uddannelses- og beskæftigelsesområdet for at sikre sektoroverskridende samarbejde og

gensidig støtte

- lægge yderligere vægt på emner, som er vigtige for unges trivsel og deres overgang til

voksenlivet, og som er særlige for ungdomsområdet, såsom frivilligt arbejde, ikke-formel

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

læring, mobilitet inden for læring, ungdomsarbejde, aktivt medborgerskab, deltagelse i

det demokratiske og sociale liv, inklusion og mangfoldighed

evaluere, revidere og forny den strukturerede dialog og dens mål med henblik på at

fremme en innovativ, meningsfuld og målrettet konstruktiv dialog med unge med

forskellig baggrund, herunder unge fra ungdomsorganisationer samt unge, der ikke er

medlem af en organisation

overveje yderligere, hvilke kompetencer og værdier unge har behov for med henblik på

at opretholde et tilfredsstillende privatliv, socialt liv og arbejdsliv og navnlig med henblik

på at nå ud til og inkludere unge med færre muligheder

tage hensyn til den rolle, som internettet, sociale medier og digitalisering kan spille for at

fremme solidaritet, politisk deltagelse og aktivt medborgerskab blandt unge og for at

bekæmpe politisk fremmedgørelse, populisme, propaganda og radikalisering, der kan

føre til voldelig ekstremisme

evaluere, yderligere styrke og, hvor det er muligt, udvikle politikinstrumenter, værktøjer

og metoder og samarbejdsformer såsom ungdomspartnerskabet mellem EU og

Europarådet med henblik på at opretholde og forbedre et effektivt europæisk

samarbejde på ungdomsområdet efter 2018.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på

ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og de forventes heller

ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 2. maj 2017.

Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger:

Danske Studerendes Fællesråd:

”Den dagsorden støtter vi. Sammen med listen ”politisk fremmedgørelse, populisme,

propaganda og radikalisering, der kan føre til voldelig ekstremisme” vil det være relevant også at

være opmærksom på hate speech, fremmedhad, sexisme og grænseoverskridende adfærd på

nettet, da digital dannelse og unges forståelse for at bruge internettet på en konstruktiv måde i

stigende grad bliver en vigtig del af at være borger i et digitaliseret samfund. Vi er enige med

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

regeringen i, at det er væsentligt, at arbejdet på ungeområdet gøres inkluderende og bredt

funderet.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på, at en

fremtidig ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet bliver inkluderende,

relevant og bredt funderet for at kunne imødegå de udfordringer, som unge møder i deres

bestræbelser på at skabe et meningsfuldt liv med uddannelse, beskæftigelse og erhvervelse af

sociale færdigheder.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

Punkt 3: Rådets resolution om den strukturerede dialog og den fremtidige udvikling af

dialogen med unge i forbindelse med politikker for det europæiske samarbejde på

ungdomsområdet efter 2018

- KOM-dokument foreligger ikke

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resumé:

Formandskabet ønsker at sætte fokus på den strukturerede dialog på tre områder: 1. de fælles

anbefalinger og handlingsplaner udarbejdet i den strukturerede dialog om ungdom, under overskriften ”Alle

unges mulighed for at

deltage i et mangfoldigt, sammenhængende og rummeligt Europa” 2. revision af processen i

forbindelse med den strukturerede dialog efter 2018 og 3. vedtagelse af titlen ”Unge i Europa –

hvad skal der

nu ske?” på den sjette cyklus under næste formandskabstrio –

Estland, Bulgarien og Østrig. Det maltesiske

formandskab har fremlagt udkast til rådets resolution på de tre områder. Regeringen støtter vedtagelsen af rådets

resolution.

2. Baggrund

I den nuværende niårige ramme (2009-2018) for det europæiske samarbejde på

ungdomsområdet indgår en formaliseret deltagerbaseret proces mellem unge, de nationale

myndigheder og EU-Kommissionen

– benævnt ”Den strukturerede dialog”. Disse

strukturerede dialoger er opdelt i 1�½ årige arbejdscyklusser, med hver deres fokus (titler).

Titlen for den femte arbejdscyklus har været

”Alle unges mulighed for at deltage i et mangfoldigt,

sammenhængende og rummeligt

Europa”.

Resultaterne af denne arbejdscyklus bygger på resultaterne

af de nationale høringer under det nederlandske, slovakiske og maltesiske formandskab samt af

EU’s

ungdomskonferencer i Amsterdam i april 2016, i Kosice i oktober 2016 og i Malta i marts

2017. Det maltesiske formandskab ønsker med rådsresolutionen at sætte fokus på de fælles

anbefalinger og handlingsplaner udarbejdet i den femte arbejdscyklus.

Ved indgangen til den sjette cyklus (Estland, Bulgarien og Østrig) foreslås endvidere titlen for

den kommende arbejdscyklus at blive

”Unge i Europa – hvad skal der ske nu?”

De nye rammer for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet (2009-2018) udløber i

2018. I forbindelse med det kommende initiativ fra Kommissionen om en EU-strategi for unge

efter 2018 vil det være relevant at se på den fremtidige udvikling af dialogen med unge i

forbindelse med politikker for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet efter 2018,

hvorfor det maltesiske formandskab lægger op til vedtagelse af en revision af den strukturerede

dialog.

3. Formål og indhold

Formålet med rådets resolution er at sætte fokus på den strukturerede dialog ved, dels at

anerkende resultaterne opnået under den femte arbejdscyklus, dels at vedtage en revision af

processen med den strukturerede dialog og dels at vedtage titel og fokus på den sjette cyklus.

På den baggrund opfordrer rådets resolution medlemsstaterne og Kommissionen til inden for

deres respektive kompetenceområder at:

- tage hensyn til de fælles anbefalinger og handlingsplaner fra den femte arbejdscyklus ved

udformning og gennemførelse af fremtidige ungdomspolitikker

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

foretage en revision af processen i forbindelse med den strukturerede dialog og dens

målsætninger inden for rammerne af Kommissionens kommende initiativ om en EU-

strategi for unge efter 2018.

Endvidere er medlemsstaterne og Kommissionen enige om at:

titlen på den sjette arbejdscyklus i den strukturerede dialog bliver: ”Unge i Europa –

hvad skal der nu ske?”

- den næste formandskabstrio

–

Estland, Bulgarien og Østrig

–

vil i den sjette

arbejdscyklus i den strukturerede dialog fokusere på at evaluere, revidere og forny den

strukturerede dialog.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på

ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådsresolutionen.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Rådsresolutionen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,

samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller

ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 2. maj 2017.

Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger:

Danske Studerendes Fællesråd:

”Vi har ingen holdning til indholdet på det grundlag, der ligger

nu. Det vil være ønskværdigt at

blive tættere inddraget i den proces fremadrettet. Vi er enige i regeringens holdning om, at

medlemsstaternes ungdomspolitiske initiativer skal afspejle, at alle unge skal opleve sig som en

del af et demokratisk og inkluderende samfund med plads til alle. På nationalt niveau ønsker vi

at bidrage til at få denne ambition til at blive tættere på virkelighed.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådets resolution.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af rådresolutionen. Regeringen lægger vægt på, at

medlemsstaternes ungdomspolitiske initiativer afspejler, at alle unge skal opleve sig som en del

af et demokratisk og inkluderende samfund med plads til alle.

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

Punkt 4: "At bygge EU's fremtid

–

at lytte til og støtte unge."

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk drøftelse

- nyt notat

1. Baggrund

På baggrund af den nylige fejring af 60-året for underskrivelsen af Rom-traktaten ønsker

formandskabet at sætte fokus på de nye udfordringer, som det europæiske samarbejde i

almindelighed står over for og i særdeleshed på de udfordringer, som unge stilles over for.

Formandskabet fremhæver her sammenhængen med det snarlige udløb af en række europæiske

initiativer, først og fremmest den nuværende niårige ungdomspolitiske strategiramme, som

udløber i 2018, samt Europa 2020-strategien og Erasmus+-programmet, som begge udløber i

2020. Endvidere at der er og vil blive søsat en række tiltag, herunder forslag til en ny ramme for

det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og initiativer med udgangspunkt i

Kommissionens tre meddelelser fra 6. december 2016.

2. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen er at udveksle synspunkter på, hvordan de ændrede omstændigheder i

det europæiske samarbejde som følge af den stigende globalisering, følgerne af den økonomiske

krise med øget ulighed og risiko for marginalisering især påvirker unges livssituation og gør det

nødvendigt med nye visioner og initiativer for at imødegå disse udfordringer i fremtiden.

Formandskabet stiller herefter følgende spørgsmål til ministrenes drøftelse:

1. Hvordan kan vi som medlemsstater engagere os i en meningsfuld dialog med unge

–

er vi tilstrækkeligt forberedt på at lytte til dem? Kan vi reagere med empati, men også på

ærlig og realistisk vis på udfordringerne?

2. Kan vi sætte ord på en vision for en fremtidig europæisk union, som både kan inspirere

og bevidstgøre unge? Og hvad er de mest karakteristiske træk ved og vigtigste aspekter

af en sådan vision?

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på

ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud.

5. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og det forventes heller ikke at lede til

beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

7. Høring

Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 2. maj 2017.

Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger:

Danske Studerendes Fællesråd:

”Det er meget væsentlige spørgsmål at stille sig selv, navnlig spørgsmål 1. Fra vores synspunkt

er det første skridt i som medlemsstat at engagere sig i en meningsfuld dialog med unge at give

unge rammer, der muliggør, at de selv kan engagere sig i deres omverden. Unge har behov for

ressourcer både rent økonomisk for at have en tryg og stabil hverdag at engagere sig ud fra men

også i form af tid, frihed i deres hverdag samt viden og redskaber til at indgå i den demokratiske

samtale på en kvalificeret og empowering måde. De unge, der ikke har en stabil økonomi,

adgang til arbejde eller uddannelse samt støtte fra familie og netværk er mest i risiko for at blive

marginaliserede i alle aspekter af deres liv og dermed også mindst inddraget i demokratisk

dialog. Tiltag for at fremme marginaliserede gruppers adgang til uddannelse og økonomisk

sikkerhed er derfor helt centrale i at skabe en inkluderende dialog med unge. Uddannelse på alle

niveauer spiller en kernerolle i at fremme de evner, unge har behov for at blive aktive

demokratiske medborgere. Dette gælder dog især, hvis der i uddannelserne indtænkes rum til at

fremme disse evner såsom kritisk stillingtagen til information, til pensum og til de rammer, man

lærer og lever i. For at bevare disse vigtige mål med uddannelse er det vigtigt at være påpasselig

med for snæver erhvervsretning, for meget ensretning eller for meget præstationspres på

uddannelserne. Hvis unge skal engagere sig i demokratisk dialog og være med til at tænke i

udvikling af fremtiden, kræver det et system, der fremmer kritisk tænkning frem for at straffe

dem, der ikke går den lige vej gennem systemet med tiltag som fremdriftsreform og

uddannelsesloft. Der er mange delelementer i vejen til en bedre demokratisk inddragelse af

unge, men det reformpres, der ses i flere lande på både uddannelserne og

uddannelsesstøtteordningerne er ikke skridt i den rigtige retning. Det er vigtigt, at man i

processen om at skabe bedre demokratisk dialog med unge giver plads og anerkendelse til

unges repræsentation af sig selv i elevråd, studenterråd og den unge fagbevægelse. Reel

inklusion af unges holdninger til deres egne vilkår, uden tokenisme eller patronisering, fremmer

unges evne til at agere demokratisk og tage stilling til deres omverden. Det er godt for både de

unges inklusion i samfundet og ikke mindst for resultatet af de beslutninger, der vedrører de

unge. Det at inkludere unges eget syn på sagerne giver nemlig både en mere nuanceret debat

samt bringer flere og mere relevante løsningsforslag ind i debatten.”

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at slutte op om formandskabets ønske om at sætte fokus på

de fremtidige udfordringer i det europæiske samarbejde på ungdomsområdet og

nødvendigheden af en dialog om imødegåelsen heraf.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil deltage aktivt i drøftelsen. Regeringen lægger vægt på at indgå i en konstruktiv

og inkluderende dialog med unge og andre relevante aktører om de fremtidige perspektiver for

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

EU's indsats på ungdomsområdet og på den måde bidrage til at skabe rammerne for en relevant

og realisabel ungdomspolitisk indsats.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

Punkt 5: Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om en fælles ramme for bedre

tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer (Europass) og om ophævelse af

beslutning nr. 2241/2004/EF

- KOM(2016)625

- fremskridtsrapport

- nyt notat

1. Resumé:

Kommissionen har ved KOM(2016)625 af 4. oktober 2016 fremlagt forslag til Europa-

Parlamentet og Rådets afgørelse om en fælles ramme for bedre tjenester vedrørende færdigheder og kvalifikationer.

Forslaget er et initiativ i Kommissionens meddelelse ”En ny dagsorden for færdigheder i Europa” og har til

formål at skabe en ny Europass-ramme, der vil udgøre en europæisk platform, der inden for rammerne af en

intuitiv og brugervenlig onlinetjeneste giver alle adgang til en række tjenester såsom oprettelse af en e-

dokumentmappe eller mulighed for at vurdere egne færdigheder. Som en del heraf foreslås flere eksisterende

tjenester samlet under én fælles betegnelse. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget medfører en udgift på 2,5 mio. euro på EU’s budget.

Regeringen støtter en modernisering af den eksisterende Europass-ramme, men mener, at forslaget på visse

områder er for ambitiøst og bør indskrænkes i sit omfang. Eftersom formandskabet har opgivet at opnå enighed

om en generel indstilling, vil formandskabet på mødet præsentere en fremskridtsrapport med status på

forhandlingerne.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde meddelelsen

En ny dagsorden for færdigheder og kompetencer i Europa

den 10. juni 2016. Et af initiativerne heri var en revision af den nuværende Europass-ramme

med henblik på at oprette en intuitiv og velfungerende online-platform, der vil levere web-

baserede værktøjer til dokumentation og videndeling om færdigheder og kvalifikationer samt

gratis selvevalueringsværktøjer.

Europass består i dag af fem dokumenter, der skal gøre det nemt at forstå overalt i Europa,

hvilke færdigheder og kvalifikationer en borger har.

1. En fælles europæisk Curriculum Vitae (CV) skabelon

2. Et sprogpas til evaluering af sprogfærdigheder og kvalifikation

3. Et Europass-mobilitetsbevis, der dokumenterer et uddannelses-, praktik- eller

kursusophold i et andet europæisk land

4. Certificate Supplement

–

et standardtillæg til uddannelsesbeviset på arbejdsmarkeds- og

erhvervsuddannelser

5. Diploma Supplement

–

et standard tillæg til eksamensbeviset på videregående

uddannelser.

Kommissionen vurderer, at disse værktøjer og tjenester af forskellige årsager ikke er blevet

udnyttet fuldt ud. De er generelt blevet udviklet fra sag til sag med minimal integration og

samarbejde, og det er dokumenteret, at der generelt er begrænset kendskab til de tilgængelige

tjenester.

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at modernisere værktøjer og tjenester og derved fremme, at de afspejler

alle potentielle brugeres skiftende behov på arbejdsmarkedet og i uddannelsessektoren og altid

er tilpasset både den teknologiske udvikling og nye former for informationsudveksling.

Den nye Europass-ramme vil udgøre en europæisk platform, der via en intuitiv og

velfungerende onlinetjeneste giver alle adgang til en række tjenester såsom oprettelse af en e-

dokumentmappe eller mulighed for at vurdere deres egne færdigheder.

Kommissionens oprindelige forslag indebar:



En forbedring og forenkling af eksisterende dokumentværktøjer til kommunikation af

færdigheder og kvalifikationer og forbedring af kvaliteten af deres onlinetilstedeværelse.



En strømlining af relevante EU-værktøjer og -tjenester vedrørende færdigheder og

kvalifikationer (Europass, EU Skills Panorama og Learning Opportunities and

Qualifications in Europe-portalen) med henblik på øget integration. Integration af et

bredere sæt værktøjer og tjenester skal bidrage til at forenkle de oplysninger, der tilbydes

brugere. Flere forskellige eksisterende tjenester i Europass-rammen samles derved. Det

foreslås at anvende ESCO (det nuværende europæiske klassifikationssystem for

færdigheder, kompetencer og erhverv) som fælles terminologi ved beskrivelsen af

færdigheder, kompetencer, kvalifikationer og erhverv.



Etablering af ét samlet koordineringspunkt på nationalt plan, som skal koordinere

aktiviteter, der i dag varetages af de nationale Europass-centre, de nationale

koordinationspunkter for EQF og Euroguidance-centrene.



Europass skal bruges til at præsentere og integrere relevante data fra andre eksisterende

EU-værktøjer som linkede, åbne data eller åbne formater eller standarder for

derigennem at sikre bedre interoperabilitet mellem forskellige værktøjer, tjenester og

datakilder, herunder fra tredjeparter, som f.eks. arbejdsmarkedet. ESCO vil blive

anvendt som fælles terminologi til støtte for dette arbejde.

Eftersom det ikke er lykkedes formandskabet at opnå enighed om en generel indstilling forud

for rådsmødet den 22. maj 2017, vil formandskabet på rådsmødet præsentere en

fremskridtsrapport om arbejdet med forslaget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om det fremlagte forslag. Forslaget behandles af

Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender. En

udtalelse forventes at komme ultimo juni 2017.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Kommissionen angiver, at størstedelen af de værktøjer, der er omfattet af afgørelsen, allerede

findes og finansieres af EU. De finansielle virkninger af initiativet hænger primært sammen med

omkostninger til IT-udvikling, hosting og vedligeholdelse af webbaserede tjenester på EU-plan.

Udviklingen af en mere omfattende onlinetjeneste, som foreslået i initiativet, finansieres via

EU’s budget. Kommissionen angiver, at det nødvendige investeringsniveau vil afhænge af de

tekniske løsninger. Erasmus+-arbejdsprogrammet for 2016 omfatter aktiviteter til udvikling af

web-tjenester med et anslået beløb på 2,5 mio. euro til dækning af disse investeringer. Danmark

finansierer 2 pct. af EU’s budget, hvilket svarer til en dansk finansieringsandel på ca. 370.000

kr. Udviklingsarbejdet vil ikke have yderligere finansielle virkninger for medlemsstaterne eller

de deltagende lande.

Ifølge Kommissionen er der ingen budgetmæssige konsekvenser forbundet med etableringen af

nationale koordinationspunkter for færdigheder sammenlignet med den nuværende situation.

Dette skyldes, at aktiviteterne i de nationale koordinationspunkter for EQF, de nationale

Europass-centre og Euroguidance-centrene medfinansieres af Kommissionen via Erasmus+-

budgettet.

8. Høring

Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 2. maj 2017.

Kommissionens forslag blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og

ungdom den 25. oktober 2016. Der indkom følgende høringssvar (præsenteret i uddrag):

FTF:

”Det

europæiske samarbejde om at forbedre den enkeltes muligheder for at synliggøre og opnå

anerkendelse af egne kvalifikationer og kompetencer er centralt. Forbedring og fortsat udvikling

af de ”værktøjer”, der kan understøtte den enkelte

- og som samtidig kan understøtte

myndigheder, faglige organisationer m.fl. i at vejlede den enkelte -

bør derfor også efter FTF’s

opfattelse støttes.

Spørgsmålet er imidlertid, om det foreliggende initiativ fra Kommissionen vil øge

tilgængelighed og anvendelig

for den enkelte bruger. At samle alle eksisterende ”værktøjer”

under ”én hat” tilfører ikke i sig selv værdi. Det vil helt afhænge af den nærmere udformning.

Der vil være en risiko for, at nogle af de eksisterende ordninger, som har haft succes bl.a. det

nuværende Europass, vil miste synlighed og tilgængelighed ved integration i en platform, der

indeholder mange forskellige ”værktøjer” og informationsmuligheder jf. artikel 3.

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

FTF er derfor samlet set skeptisk overfor Kommissionens forslag til afgørelse. Om forslaget

faktisk vil betyde en videreudvikling af de vigtige ”værktøjer” til synliggørelse og gensidig

anerkendelse vil afhænge af den konkrete udformning af ”Europass”.”

Dansk Industri (DI):

”DI

kan fuldt ud støtte op om Kommissionens mål med den igangværende revision af en

række EU-værktøjer som led i gennemførelsen af New Skills Agenda. Det er et meget ambitiøst

og langsigtet mål, men det er imidlertid efter DI's vurdering yderst tvivlsomt, om målet nås ved

de foreslåede ændringer.

EUROPASS-instrumentet er i sin nuværende form et udmærket tilbud til unge, som ønsker at

kunne dokumentere sin uddannelse og øvrige kvalifikationer overfor uddannelsesinstitutioner

og arbejdsgivere i udlandet. Det er ikke DI's vurdering, at det har vundet stor udbredelse i

Danmark, hvorimod det i en række andre europæiske lande har større betydning. En opdatering

af EUROPASS CV, uddannelsesbeviser mv., så det matcher moderne digitale muligheder er

oplagt at foretage som led i New Skills Agenda.

Det er efter DI's vurdering imidlertid ikke realistisk på nuværende tidspunkt at integrere både

EQF, ESCO, EUROGUIDANCE og EU Skills Panorama i den nye EUROPASS-ramme.

EQF er et meget komplekst værktøj, som fortsat er langt fra at have fundet sin endelige form

og reelt vise, at det har en væsentlig positiv betydning for sammenlignelighed og

gennemsigtighed af uddannelser og kvalifikationer på tværs af europæiske uddannelsessystemer.

På arbejdsmarkedet har EQF ingen direkte effekt eller gennemslagskraft, og det er tvivlsomt,

om det vil få det, da det grundlæggende er et instrument, der er udviklet af og med henblik på

uddannelsessystemet. Det vil være uhensigtsmæssigt allerede nu at begynde en større

integration med yderligere EU-instrumenter, før EQF i sig selv fungerer.

Det samme gælder i endnu højere grad instrumenter som ESCO og EU Skills Panorama, som

endnu ikke er søsat (ESCO), eller som endnu ikke har vist sin værdi (Skills Panorama). ESCO

er et meget ambitiøst projekt, som end ikke er igennem en pilot-afprøvning, og som der

desuden ikke er udbredt opbakning til hverken blandt interessenter eller medlemsstater.

Det vil derfor være uklogt at forsøge at integrere ESCO med de øvrige instrumenter, når det

end ikke er klart, om ESCO i sig selv vil kunne fungere og bibringe værdi. Tilsvarende har EU

Skills Panorama endnu ikke vist, at det har en afgørende værdi for borgere og interessenter, der

ønsker viden om uddannelser og arbejdsmarked på tværs af de europæiske lande.

Som led i den foreslåede integration af de mange instrumenter i én samlet EUROPASS-ramme

ønsker Kommissionen desuden at etablere en integreret rådgivningsstruktur

–

i forslaget

benævnt en ”platform”. For det første er flere af instrumenterne fortsat under etablering og

udvikling, og der er behov for fokuseret rådgivning af Kommissionen, som ikke besidder viden

og kendskab til de pågældende områder. For det andet vil én samlet, integreret

rådgivningsstruktur give både medlemsstater og arbejdsmarkedets parter betydeligt mindre

indflydelse på udviklingen af disse instrumenter.

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

DI kan derfor ikke støtte Kommissionens forslag om at integrere en række instrumenter i

EUROPASS, og tilsvarende heller ikke en integreret rådgivning om disse instrumenters

udvikling og implementeret. Der bør fortsat opretholdes specifikke ekspertgrupper i forhold til

især EQF og ESCO.”

Dansk Arbejdsgiverforening (DA):

”DA

støtter Kommissionens udspil til en ny dagsorden for færdigheder i Europa. Da udspillet

sætter fokus på samspillet mellem kvalifikationer og færdigheder i en vigtig kombination med at

fastholde arbejdspladser, vækst og konkurrence. Initiativet kan dog på ingen måde stå alene, da

der først og fremmest er brug for reformer, der kan understøtte mere mobile, åbne og

dynamiske arbejdsmarkeder.

I det lys vurderer DA ikke, at den foreslåede revision af EUROPASS bidrager væsentligt til at

opfylde den overordnede målsætning. DA vurderer heller ikke, at forslaget som sådan vil være

brugbart for den enkelte arbejdsgiver til at fremme rekruttering på tværs af landegrænser. DA

mener derfor ikke, at forslaget fra Kommissionen i sin helhed bør støttes. DA støtter dog den

del, der handler om, at EUROPASS CV og uddannelsesbeviser bliver moderniseret i forhold til

at kunne udnytte nye digitale muligheder.

DA støtter ikke, at EUROPASS udvides til at samle diverse tjenester. Flere af tjenesterne er

under opbygning eller ikke afprøvet. Det giver derfor ikke mening at samle tjenester, der ikke

p.t. er færdigudviklede eller endnu har vist deres værdi.

DA støtter heller ikke Kommissionens forslag om at lave en rådgivende platform for alle

tjenesterne. Integreres rådgivningen, vurderer DA, at det ikke er muligt at sikre

gennemsigtighed om, hvad der sker i forhold til de enkelte tjenester, der hver især er

komplicerede. Det vil medvirke til, at medlemslande og arbejdsmarkedets parter får mindre

indflydelse på de enkelte tjenester.”

Danske Studerendes Fællesråd (DSF):

”Ideen

om bedre redskaber til anerkendelse og mobilitet er DSF i udgangspunktet tilhængere

af, da DSF ser internationalisering og muligheder for mobilitet for værende værdifuldt for både

den enkelte studerende og samfundet. Det værende sagt, har DSF nogle bemærkninger til

forslaget i dets nuværende form:

DSF er skeptiske overfor at inkludere ESCO, i hvert fald på nuværende tidspunkt. DSF er ikke

overbeviste om, at det vil komme til at fungere efter hensigten - at inkludere for mange ting

fjerner fokus fra de vigtige uddannelsesdele.

DSF er ligeledes skeptiske overfor at inkludere arbejdsmarkedsdata, beskæftigelsesstatistikker

eller andre mål for ”udbud og efterspørgsel” af kvalifikationer. De forsøg, der har været med at

koble arbejdsmarkedsstatistikker til uddannelsesværktøjer på nationalt niveau (senest i

uddannelseszoom), fungerer ikke på en konstruktiv måde, nærmest tværtimod.

Arbejdsmarkedsstatistikker er for det første ikke den primære information, der efterspørges

mere af fra brugerens side i forbindelse med uddannelsesvalg. Derudover er der et væsentligt

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

problem med datakvaliteten: DSF er ikke tilhængere af at udforme værktøjet på en måde, der

direkte eller indirekte opfordrer til, at man lægger vægt på arbejdsmarkedsstatistikker i sine

overvejelser om uddannelsesvalg.

Sluttelig fremhæver DSF vigtigheden af at sikre en god brugerinddragelse i udformningen af

værktøjet, hvis det skal leve op til ambitionen om at fungere "intuitivt og sømløst" og dermed

faktisk blive brugt. DSF opfordrer til, at man inkluderer European Students’ Union så meget

som muligt i dette samt inkluder nationale studenterunioner i organiseringen på nationalt

niveau.”

Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger:

Danske Studerendes Fællesråd:

”Vi

er enige med regeringen i, at meget af det, der er lagt op til at inkludere i ændringerne, er

enten for ambitiøst eller i nogle tilfælde uhensigtsmæssigt. Vi opfordrer til, at

arbejdsmarkedsstatistikker og andre data fra tredjeparter helt udelades af værktøjet, da det

hverken er hensigtsmæssigt for brugervenligheden, i overensstemmelse med værktøjets

kerneformål, eller en hensigtsmæssig brug af ressourcer. Derudover vil vi fraråde at arbejde på

ét nationalt koordineringspunkt, både af hensyn til ressourceforbrug og for meget besvær i at

implementere det, men også i høj grad af hensyn til at undgå en sammenblanding af roller. Vi

ser positivt på at give studerende og dimittender redskaber til at vise deres kompetencer, men vi

finder det højst uhensigtsmæssigt at koble det til arbejdsmarkedshensyn eller udbud og

efterspørgsel af arbejdskraft. Vi er enige med regeringen i, at ressourceforbruget på at lave for

mange separate ændringer i Europass på samme tid bør overvejes nøje, da vi er af den

opfattelse, at der er mange andre ting, de europæiske midler til fremme af uddannelse og

ungdomsdagsordener kan bruges bedre på, eksempelvis bedre budgetrammer for ERASMUS+

puljer. Derudover vil vi opfordre til, at hvis der ønskes en koordinering af måden at lave

diploma supplements på i akademiske uddannelser og måden at dokumentere færdigheder

opnået gennem VET, så vil det være hensigtsmæssigt at koble designet heraf nært til Bologna

processens måde at opgøre det på af hensyn til gennemsigtigheden for studerende.

Endelig

vil vi gerne udtrykke vores generelle enighed med European Students’ Union og

European Youth Forum i deres kommentarer og konkrete ændringsforslag til Europass.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag er blevet mødt med en væsentlig skepsis blandt hovedparten af

medlemsstaterne, hvorfor flere centrale dele af forslaget er blevet ønsket fjernet under de

hidtidige forhandlinger. Det gælder blandt andet en integration af ESCO, etableringen af ét

nationalt koordineringspunkt samt etableringen af en fælles platform for en lang række

tjenester. Desuden lægges der op til, at integrationen af arbejdsmarkedsdata i Europass bliver

væsentligt indskrænket i forhold til det oprindelige forslag.

Processen med behandling af udkastet har bevæget sig i en retning, hvor disse ønsker fra

medlemsstaterne ser ud til at blive imødekommet. Der er ikke lykkedes formandskabet at opnå

enighed om generel indstilling forud for rådsmødet den 22. maj 2017, som det oprindeligt var

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

planen. Derfor vil formandskabet på rådsmødet præsentere en fremskridtsrapport om arbejdet

med forslaget, og forhandlingerne om forslaget vil fortsætte under det kommende estiske

formandskab.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser overordnet en revision af Europass velkommen og er enig i behovet for at

opdatere de nuværende tjenester og gøre Europass som helhed mere tidssvarende og

brugervenlig. Således støttes forbedring og forenkling af eksisterende dokumentværktøjer.

Regeringen støtter som udgangspunkt arbejdet for øget sammenhæng mellem eksisterende

værktøjer, men har i arbejdet fokus på, hvilke værktøjer der søges integreret og relevansen

heraf. Regeringen lægger desuden vægt på, at de økonomiske omkostninger forbundet hermed

står mål med forslagets fordele.

Regeringen er forbeholden over for anvendelsen af ESCO som samlet fælles ramme og den

foreslåede totale integration af et bredt udsnit af tjenester i en samlet platform. Det vurderes, at

dette for nuværende vil være for ambitiøst, og regeringen arbejder derfor for en mere afgrænset

løsning. Derfor finder regeringen det positivt, at arbejdet med forslaget bevæger sig i en retning,

hvor disse elementer ikke vil indgå.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om

En ny dagsorden

for færdigheder og kompetencer i Europa,

som forslaget er en del af, den 11. juli 2016.

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

Punkt 6: Rådshenstilling om den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring

(EQF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008

om etablering af den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring

- KOM(2016)383

- vedtagelse

- nyt notat

1. Resumé:

Som en del af Kommissionens pakke under betegnelsen ”En ny dagsorden for færdigheder og

kompetencer i Europa”,

offentliggjort den 10. juni 2016, fremlagde Kommissionen et forslag til en revideret

rådshenstilling om den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring (EQF). Den oprindelige henstilling

er fra 2008 og har til formål at forbedre gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførbarheden af borgeres

kvalifikationer. Formandskabets kompromisforslag til revideret rådshenstilling, som forventes vedtaget med

kvalificeret flertal, er primært en modernisering og teknisk revision af den hidtidige henstilling. Blandt andet

henstilles det til medlemsstaterne i overensstemmelse med nationale omstændigheder, at de anvender EQF som

reference for de nationale kvalifikationsrammer og til at sammenligne alle typer og niveauer af kvalifikationer i

Unionen, som er en del af nationale kvalifikationsrammer; og at de opdaterer henvisningerne mellem niveauer i

deres nationale kvalifikationsrammer og EQF-niveauerne, når det er relevant.

Til Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og interessenter henstilles det bl.a., at den støtter

indførelsen af frivillige procedurer for angivelse af niveauer for internationale kvalifikationer gennem nationale

kvalifikationsrammer for at sikre konsistens og udveksling af informationer og konsultationer mellem

medlemsstaterne om disse procedurer; og at den undersøger mulighederne for udvikling og anvendelse af kriterier

og procedurer for at muliggøre sammenligningen af tredjelandes nationale og regionale kvalifikationsrammer med

EQF.

Regeringen støtter vedtagelsen af det foreliggende kompromisforslag, idet den foreslåede mindre revision af EQF-

henstillingen kan bidrage til at give større gennemsigtighed i uddannelsessystemerne på tværs af landene og

fremme tillid til uddannelsernes niveau og kvalitet, og dermed understøtte øget anerkendelse af kvalifikationer i

EU.

2. Baggrund

Den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring (EQF) blev etableret i 2008 på

baggrund af en henstilling fra Europa-Parlamentet og Rådet med det formål at forbedre

gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførbarheden af borgeres kvalifikationer. Den

10. juni 2016 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen

En ny dagsorden for færdigheder og

kompetencer i Europa,

som lancerede en pakke med ti initiativer med det formål at opbygge og

udvikle et højere niveau for færdigheder og kompetencer for at sikre velfungerende

arbejdsmarkeder, vækst og tilstedeværelsen af de nødvendige kompetencer hos arbejdsstyrken i

Europa i fremtiden, samt at understøtte nationale reformer i medlemsstaterne. Et af

initiativerne i pakken er forslaget om en revision af rådshenstillingen om den europæiske

kvalifikationsramme for livslang læring (EQF). Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 165 og 166. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

3. Formål og indhold

I begrundelsen for forslaget påpeges det, at på trods af den vellykkede gennemførelse af EQF-

henstillingen fra 2008 er dens mål om at forbedre gennemsigtigheden, sammenligneligheden og

overførbarheden af kvalifikationer endnu ikke opfyldt fuldt ud overvejende på grund af en

række begrænsninger i den eksisterende henstilling, som derfor bør revideres.

Ved henstillingen fra 2008 blev der etableret en fælles referenceramme bestående af otte

europæiske almene læringsniveauer, der fungerer som et "konverteringsredskab" mellem de

nationale kvalifikationssystemer. Hvert niveau er defineret med hensyn til viden, færdigheder og

kompetencer i relativt generelle beskrivelser af forventet læringsresultat på hvert niveau. Alle

typer og niveauer af kvalifikationer er omfattet, herunder kvalifikationer, der er resultat af

formel uddannelse på alle niveauer, kvalifikationer, der er erhvervet i den private sektor, og

internationale sektorbestemte kvalifikationer.

Kommissionens forslag af 10. juni 2016 til revision af henstillingen om den europæiske

kvalifikalionsramme (EQF) indeholdt bl.a. følgende henstillinger til medlemsstaterne:

- Anvende EQF-rammen som et redskab til at sammenligne alle typer og niveauer af

kvalifikationer i EU

- Regelmæssigt og mindst hvert femte år ajourføre henvisningerne mellem niveauer i de

nationale kvalifikationsrammer og EQF-niveauerne

- Sikre, at kvalifikationer på et EQF-niveau understøttes af fælles principper for

kvalitetssikring

- Sikre, at de fælles principper for meritoverførselssystemer anvendes, når kvalifikationer med

et EQF-niveau er baseret på et pointsystem (credits)

- Træffe foranstaltninger for at sikre, at alle nye certifikater, eksamensbeviser og supplerende

uddannelsesbeviser udstedt af kompetente myndigheder indeholder en klar henvisning til

det relevante EQF-niveau

- Offentliggøre resultaterne af henvisningsprocessen på nationalt plan og EU-plan og sikre, at

oplysningerne om kvalifikationer og deres læringsresultater er tilgængelige og offentlige

- Fremme anvendelsen af EQF af arbejdsmarkedets parter, offentlige arbejdsformidlinger,

uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder for at støtte gennemsigtighed og

sammenligning af kvalifikationer.

Til Kommissionen henstilledes det, at den i samarbejde med medlemsstaterne og interessenter

bl.a. skal fremme sammenligneligheden af kvalifikationer mellem de lande, der er omfattet af

EQF og andre lande, især nabolande og andre lande med veletablerede kvalifikationsrammer, i

overensstemmelse med

EU’s internationale aftaler.

I overensstemmelse med danske og andre medlemsstaters ønsker, har formandskabet fremlagt

et kompromisforslag, som er mindre præskriptivt og med primært tekniske ændringer, og med

bestemmelser for strukturen for styringen af implementeringen af EQF.

I kompromisforslaget om en rådshenstilling om den europæiske kvalifikationsramme (EQF)

henstilles det til medlemsstaterne, at de i overensstemmelse med nationale omstændigheder:

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

anvender EQF som reference for de nationale kvalifikationsrammer og til at sammenligne

alle typer og niveauer af kvalifikationer i Unionen, som er en del af nationale

kvalifikationsrammer,

gennemgår og opdaterer henvisningerne mellem niveauer i deres nationale

kvalifikationsrammer og EQF-niveauerne, når det er relevant,

sikrer, at kvalifikationer med et EQF-niveau er i overensstemmelse med de fælles principper

for kvalitetssikring, der er fastsat i henstillingens bilag, uden at det berører de nationale

principper for kvalitetssikring, der anvendes i forhold til nationale kvalifikationer,

hvor det er relevant, fremmer forbindelser mellem meritsystemer og nationale

kvalifikationsrammer under hensyntagen til de fælles principper for pointsystemer, der er

fastsat i henstillingens bilag, uden at det berører nationale beslutninger om (i) at anvende

pointsystemer (ii) og relatere dem til nationale kvalifikationsrammer. De fælles principper vil

ikke føre til automatisk anerkendelse af kvalifikationer,

hvor det er passende, træffer foranstaltninger, så alle nye kvalifikationsbeviser, der er

udstedt af de kompetente myndigheder, og/eller registre over kvalifikationer indeholder en

klar henvisning til det relevante EQF-niveau,

offentliggør resultaterne af henvisningsprocessen på nationalt plan og EU-plan og, hvor det

er muligt, sikrer, at information om kvalifikationer og deres læringsresultater er tilgængelige

og offentlige ved brug af datafelterne i henstillingens bilag,

opfordrer arbejdsmarkedets parter, offentlige arbejdsformidlinger, uddannelsesudbydere,

kvalitetssikringsorganer og offentlige myndigheder til at anvende EQF til at understøtte

sammenligningen af kvalifikationer og gennemsigtigheden af læringsresultater,

sikrer fortsættelsen og koordinationen af opgaver, der gennemføres af de nationale

koordinationspunkter for EQF.

Til Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne og interessenter i EQF-

rådgivningsgruppen henstilles det bl.a., at den:

- understøtter konsistensen i den videre implementering af EQF på tværs af medlemsstaterne

ved at sammenligne og drøfte metodologierne, der anvendes til at angive niveauer for

kvalifikationer i de nationale kvalifikationsrammer under hensyn til de nationale forhold,

- under hensyn til nationale forhold støtter udviklingen af metodologier til beskrivelse,

anvendelse og angivelse af læringsresultater for at forøge gennemsigtigheden og forståelsen

for og sammenligneligheden af kvalifikationer,

- støtter indførelsen af frivillige procedurer for angivelse af niveauer for internationale

kvalifikationer gennem nationale kvalifikationsrammer for at sikre konsistens og udveksling

af informationer og konsultationer mellem medlemsstaterne om disse procedurer,

- udvikler vejledning for kommunikation om EQF, især om hvordan man præsenterer EQF-

niveauer på nyudstedte certifikater, eksamensbeviser og supplerende uddannelsesbeviser

og/eller registre over kvalifikationer, i overensstemmelse med nationale systemer og

bestemmelser om certifikater og eksamensbeviser,

- undersøger mulighederne for udvikling og anvendelse af kriterier og procedurer for at

muliggøre

–

i overensstemmelse med internationale aftaler

–

sammenligningen af

tredjelandes nationale og regionale kvalifikationsrammer med EQF.

Til Kommissionen henstilles det bl.a., at den:

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

sikrer, at implementeringen af henstillingen støttes af aktioner finansieret af relevante EU-

programmer,

sikrer en effektiv styring af EQF-implementeringen ved at opretholde og fuldt ud

understøtte EQF-rådgivningsgruppen, etableret i 2009 og sammensat af repræsentanter for

medlemsstaterne og andre deltagende lande, arbejdsmarkedets parter og andre interessenter,

hvor det er relevant. EQF-rådgivningsgruppen bør sikre overordnet sammenhæng og

fremme gennemsigtighed og tillid til processen med at etablere henvisninger mellem de

nationale kvalifikationsrammer til EQF,

vurderer og evaluerer

–

i samarbejde med medlemsstaterne og efter høring af de relevante

interessenter

–

de tiltag, der tages i medfør af henstillingen, og i 2022 rapporterer til Rådet

om erfaringerne og konsekvenser for fremtiden.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Den grænseoverskridende mobilitet gør det nødvendigt at have ordninger på EU-plan til

forbedring af gennemsigtighed og forståelse af kvalifikationer. Dette kan ikke opnås

udelukkende gennem handling på nationalt plan. Samtidig skal medlemsstaternes ansvar for

indholdet af uddannelserne og organiseringen af uddannelsessystemerne respekteres. Initiativet

griber ikke ind i medlemsstaternes ansvar for at fastlægge indholdet og opbygningen af deres

uddannelsessystemer.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at medlemsstaternes kompetence på

uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres.

6. Gældende dansk ret

Den nuværende henstilling fra Rådet og Europa-Parlamentet om kvalifikationsrammen for

livslang læring (EQF) er implementeret i dansk ret via følgende bekendtgørelser:

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og

voksenuddannelser, Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser, Bekendtgørelse om prøver

og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, uddannelsesbekendtgørelser for alle

erhvervsuddannelser (106 stk. i alt), Bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse mv.,

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

og Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.

7. Konsekvenser

Kompromisforslaget om en revision af rådshenstillingen om den europæiske

kvalifikationsramme (EQF) kan, forudsat at den besluttes implementeret fuldt ud i Danmark,

indebære behov for tilpasning af dansk lovgivning. Dette vil i givet fald kunne omfatte justering

af bekendtgørelser om uddannelsesbeviser for at opfylde henstillingens anbefaling om, at alle

nye uddannelsesbeviser påføres det relevante EQF-niveau, og ikke kun det nationale niveau,

som det er tilfældet i dag i reglerne om uddannelsesbeviser. Det vil endvidere kunne indebære,

at der via lovgivningen tilvejebringes grundlag for, at private/ikke-statsligt godkendte

uddannelser også vil kunne indgå i den danske kvalifikationsramme, hvilket ikke er tilfældet i

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

dag, med henblik på at alle typer af kvalifikationer, såvel formelle som ikke-formelle, via den

nationale kvalifikationsramme kan sammenlignes og refereres til EQF.

Derudover forventes ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 2. maj 2017.

Kommissionens forslag til revision af rådshenstillingen om den europæiske kvalifikationsramme

(EQF) blev sendt i skriftlig høring den 16. juni 2016 sammen med Kommissionens meddelelse

om en ny dagsorden for færdigheder og kompetencer i Europa og Kommissionens forslag til

rådshenstilling om etablering af en færdighedsgaranti i EU-specialudvalget for uddannelse og

ungdom og EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der indkom følgende

høringssvar med specifikt fokus på EQF-henstillingen (uddrag af samlede høringssvar):

Danske Studerendes Fællesråd (DSF):

”Revision

af European Qualifications Framework

Det støtter vi. Det giver mening at opdatere med jævne mellemrum og en god involvering af

studenterorganisationer på lokalt niveau vil være værdifuldt i den sammenhæng. EQF bør også

kunne bruges til at skabe anerkendelse af kompetencerne hos flygtninge og migranter, hvilket

vil være meget positivt for deres integration i samfundet. Alle EU medlemslande bør

implementere Lisbon Recognition Convention, som sammen med EQF og qualifications

frameworks fra andre lande bør kunne sætte mere fart på procedurerne omkring anerkendelse

af kompetencer.”

FTF og LO:

”Initiativet

om en revision af den europæiske referenceramme (EQF) bør følges nøje fra dansk

side. Rammen er som bekendt implementeret i en dansk kvalifikationsramme, der afspejler

niveauerne i det danske uddannelsessystem. Konsekvensen af revisionen for den danske

kvalifikationsramme må derfor løbende vurderes i samarbejde med de berørte uddannelser.

Det er positivt, at Kommissionen foreslår at EQF’en anvendes som inspiration for udvikling af

en ramme til vurdering af færdigheder opnået i lande uden for EU området, herunder migranter

og flygtninges færdigheder.”

Danske Lærerorganisationer International (DLi):

”Den

europæiske referenceramme for kvalifikationer

DLi hilser en revision af EQF med hensigten om at skabe en klar og gennemskuelig

referenceramme for kvalifikationer opnået i EU-landenes undervisningssystemer velkommen.

DLi vil dog understrege, at EQF er et redskab, der skal tjene til at dokumentere færdigheder og

kvalifikationer

–

det er

ikke

et anerkendelsesværktøj, ligesom det heller ikke kan anvendes i

forhold til meritoverførsel inden for grunduddannelserne. Dette er et nationalt anliggende, hvor

EU ikke har kompetence. EQF er et redskab, som det står medlemslandene frit for at anvende,

og dette fokus bør fremhæves. DLi opfordrer til, at de sociale parter inddrages i en dialog på et

så tidligt et tidspunkt som muligt, så det er muligt at bidrage til kvalificerede løsningsforslag.”

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

Akademikerne (AC):

”Et forslag til revision af rådshenstilling om den europæiske

referenceramme for kvalifikationer for livslang

læring

Akademikerne støtter, at den europæiske referenceramme for kvalifikationer anvendes til at

sammenligne kvalifikationstyper og

–niveauer

i EU, herunder at der i nye eksamensbeviser

henvises til relevant EQF-niveau.

En udbredt anvendelse af den europæiske referenceramme kræver, at der er en klar og offentlig

tilgængelig information om henvisningsprocessen, og at der sker en løbende ajourføring af

sammenhængen mellem den nationale kvalifikationsramme og EQF-niveauerne. Akademikerne

støtter derfor en ajourføring hvert femte år.

Endelig foreslår Kommissionen, at meritordninger med tilknytning til nationale

kvalifikationsrammer sker i overensstemmelse med de europæiske principper for

meritoverførselssystemer, dog på en sådan måde, at det ikke sker på bekostning af nationale

principper. Akademikerne finder det positivt, at Kommissionen lægger op til, at både

europæiske principper og nationale systemer må respekteres i arbejdet med at skabe

gennemsigtighed og sammenlignelighed i forskellige uddannelsessystemer. Det vil bidrage til at

sikre, at personer kan overføre og anvende deres kvalifikationer på tværs af landegrænser.”

Dansk Arbejdsgiverforening (DA):

”Revision

af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring (EQF)

Det er lidt uklart, hvordan Kommissionen forventer at revidere EQF. Det fremgår af udspillet,

at Kommissionen forudsætter, at EQF skal være et grundlag for virksomheders beslutninger

om ansættelse af medarbejdere. DA finder først og fremmest, at EQF kan være et instrument,

der kan bruges til sammenligninger af kvalifikationer på tværs af uddannelsessystemer,

hvorimod det ikke synes realistisk, at EQF vil få betydning i forhold til konkrete

rekrutteringssituationer.

Grundlæggende finder DA ikke, at det er nødvendigt at ændre ved den nuværende EQF. EQF

er fortsat ved at blive etableret og implementeret, og har langt fra fundet sin endelige form. Der

er en række udfordringer med at sikre sammenlignelighed og kvalitet på tværs af de nationale

kvalifikationsrammer. DA kan derfor ikke støtte, at anvendelsesområdet for EQF allerede nu

udvides til at omfatte sammenligninger med kvalifikationsrammer, der er etableret uden for det

europæiske samarbejde (tredjelandes kvalifikationsrammer).

DA finder endvidere, at den fremtidige styring af EQF’s

implementering er alt for vagt

beskrevet i forslaget. Der er fortsat behov for et koncentreret fokus på udviklingen af EQF, og

der er derfor ikke opbakning til etablering af en bredere platform, hvor en række EU-initiativer

skal koordineres.

Endeligt er det væsentligt, at arbejdsmarkedets parter får en fremtrædende rolle i det fremtidige

samarbejde med EQF.

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

I Danmark har man i forhold til erhvervsuddannelserne et omfattende system til

realkompetencevurderinger. I forhold til de videregående uddannelser kan ansøgere hos

Styrelsen for Videregående Uddannelser få en vurdering af, hvad den afsluttede udenlandske

uddannelse svarer til i Danmark.”

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS):

”I

forhold til Kommissionens forslag til Rådets henstilling vedr. EQF, kan vi ligeledes støtte

forslaget. Vi mener, at det er vigtigt, at der lægges vægt på forslagets ambition om at støtte

fleksible læringsveje og sømløse overgange inden for og mellem uddannelsessystemer og

mellem uddannelse og beskæftigelse. I forlængelse af forslaget mener vi, at det er nødvendigt at

se på den danske kvalifikationsramme (NQF), som i øjeblikket primært omfatter læringsveje i

det formelle uddannelsessystem. Det vil være nødvendigt i højere grad at indarbejde

mulighederne i det ikke-formelle uddannelsessystem, dvs. typisk de aktører, der er markeret

med gult i dette diagram:

http://www.daea.dk/media/333725/education_stor.jpg.”

Dansk Industri (DI):

”Revision

af EQF

DI er positiv over for en teknisk tilpasning af EQF-henstillingen, men finder ikke, at tiden er

moden til en mere gennemgribende revision med tilføjelse af nye mål og arbejdsområder, som

Kommissionen foreslår.

EQF er fortsat ved at blive etableret og implementeret, og har langt fra fundet sin endelige

form. Der er en række udfordringer med at sikre sammenlignelighed og kvalitet på tværs af de

nationale kvalifikationsrammer. DI finder derfor ikke, at tiden er moden til at

anvendelsesområdet for EQF allerede nu udvides til at omfatte sammenligninger med

kvalifikationsrammer, der er etableret uden for det europæiske samarbejde (tredjelandes

kvalifikationsrammer). Det forekommer endvidere tvivlsomt, at der er veletablerede

kvalifikationsrammer i de lande, hvor Europa pt. modtager mange flygtninge fra, hvorfor dette

argument ikke synes validt.

DI finder desuden, at den fremtidige styring af EQF’s implementering er alt for vagt beskrevet i

forslaget. Det er fortsat behov for et koncentreret fokus på udviklingen af EQF, og der er

derfor ikke opbakning til etablering af en bredere platform, hvor en lang række EU-initiativer

skal koordineres. Der bør fortsat være en særskilt arbejdsgruppe med fokus på

implementeringen og udviklingen af EQF.

Endelig er det væsentligt, at arbejdsmarkedets parter får en fremtrædende rolle i det fremtidige

arbejde med EQF.”

Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger:

Danske Studerendes Fællesråd:

”Vi

støtter regeringens indstilling samt tilslutter os bemærkningerne fra Dansk Folkeoplysnings

Samråd, FTF og LO.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

Der forventes at være kvalificeret flertal for det foreliggende kompromisforslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af det foreliggende kompromisforslag, idet den foreslåede

mindre revision af EQF-henstillingen kan bidrage til at give større gennemsigtighed i

uddannelsessystemerne på tværs af landene og fremme tillid til uddannelsernes niveau og

kvalitet, og dermed understøtte øget anerkendelse af kvalifikationer i EU.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om

En ny dagsorden

for færdigheder og kompetencer i Europa

og de to forslag til rådshenstillinger om henholdsvis en

færdigheds- og kompetencegaranti og revision af den europæiske kvalifikationsramme for

livslang læring (EQF) den 11. juli 2016.

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

Punkt 7: At give de studerende en stemme: hvordan man forbedrer og moderniserer

vores systemer, så de kan give uddannelse af høj kvalitet til alle

- KOM-dokument foreligger ikke

- politisk drøftelse

- nyt notat

1. Baggrund

Inklusion i mangfoldighed er det overordnede tema for Maltas EU-formandskab på

uddannelsesområdet, og det var således også emnet for den politiske drøftelse på

uddannelsesrådsmødet i februar, ligesom det var genstanden for et sæt rådskonklusioner, der

blev vedtaget i februar.

2. Formål og indhold

Med udgangspunkt i drøftelsen på rådsmødet i februar ønsker det maltesiske formandskab at

fortsætte drøftelsen af metoder til at sikre inklusion i mangfoldighed inden for uddannelse, som

er til rådighed for alle. Med det formål inviteres 2-3 maltesiske elever og studerende til at

deltage i drøftelsen med ministrene om, hvordan uddannelserne forbedres og moderniseres.

Drøftelsen forventes at fokusere på medlemsstaternes måder at sikre høring og inddragelse af

elever og studerende og overvejelser om behovet for at inddrage bredere og mere globale

kompetencer i PISA-undersøgelserne samt anden indsamling og analyse af data om

medborgerskab og inklusion.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

6. Konsekvenser

Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til

beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.

7. Høring

Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 2. maj 2017.

Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger:

Danske Studerendes Fællesråd:

Rådsmøde nr. 3541 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 22.-23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde uddannelse m.v. 22/5-17 - uddannelse og ungdom

”Vi

er enige med regeringen i at støtte fokusset for den politiske drøftelse, som vi finder vigtig

både i sig selv og som redskab til at forbedre debatterne på mange andre dagsordener. Vi finder

det positivt, at regeringen i sit indlæg vil fremhæve den danske tradition for inddragelse af

elever og studerende, men vi vil i samme forbindelse opfordre til, at regeringen minder sig selv

om denne tradition i mange af de dagsordener, der foregår på det nationale niveau. Vi mener, at

det grundlæggende princip bag god og effektiv inddragelse af elever og studerende må være

”nothing about us without us”, og det vil klæde Danmark at vise sig som et foregangsland på

denne tankegang frem for et land, hvor studerendes indflydelse på universiteterne

nedprioriteres, og hvor udvalg vedrørende uddannelsernes fremtid bliver nedsat uden at

indeholde netop den interessegruppe, som vil blive mest direkte berørt af udvalgets

konklusioner.”

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning til, at medlemsstaterne også har fokus på at høre og inddrage

elevers og studerendes læringsoplevelser i forbindelse med den videre udvikling af

uddannelsessystemerne.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter fokus for den politiske drøftelse og vil i sit indlæg fokusere på, at formålene

med den danske folkeskole er mangfoldige, men særlig vigtigt er skolens ansvar for at forme

eleverne til demokratisk dannede, deltagende samfundsborgere. I Danmark har vi en lang

tradition for at inddrage elever og studerende og lytte til dem og deres ønsker. Regeringen er

meget optaget af at sikre det gode børneliv, hvor børnene oplever en balance i deres hverdag

–

mellem skole, fritid og familieliv. I forhold til PISA er regeringen umiddelbart positiv over for,

at PISA udfoldes yderligere for at give et mere nuanceret billede af elevernes kundskaber og

dannelse.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.