Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3543 - økofin Bilag 1
Offentligt

Dagsordenspunkt 1:

Direktivforslag om mekanismer til bilæggelse af tvi-

ster om dobbeltbeskatning i EU

KOM(2016) 686

1. Resumé

Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 forslag til Rådets direktiv om mekanismer til bilæg-

gelse af tvister om dobbeltbeskatning i Den Europæiske Union. Forslaget vil medføre, at EU-

landene vil skulle indføre regler på tre områder: 1) klageregler i forbindelse med dobbeltbeskat-

ning, hvor to eller flere EU-lande er involveret, 2) regler for løsning af tvister om dobbeltbeskat-

ning mellem EU-landes skattemyndigheder ved gensidig aftale og 3) regler for løsning (gennem

voldgift) af tvister mellem EU-landes skattemyndigheder, som EU-landene ikke kan løse ind-

byrdes.

Forslaget indebærer, at sager, der hidtil har været afgjort af de nationale domstole, vil kunne

afgøres ved voldgift, hvor sagen vil skulle behandles af et såkaldt rådgivende udvalg bestående af

uafhængige personer efter nærmere regler i direktivforslaget. Sådan behandling er allerede muligt

efter EU-voldgiftskonventionen fsva. dobbeltbeskatning ifm. regulering af forbundne selskabers

overskud. Med forslaget udvides området for brug af voldgift, og processerne effektiviseres. Der er

ikke tale om afgivelse af beføjelser i grundlovens § 20’s forstand,

da skatteyderen fortsat vil

kunne vælge at gå til de nationale domstole. Forslaget vil skulle gennemføres i dansk lovgivning

enten gennem en lovændring eller en ny selvstændig lov.

Forslaget bygger således på den eksisterende EU-voldgiftskonvention, men udvider anvendelses-

området til områder, der ikke i øjeblikket er omfattet. Dertil kommer, at der med forslaget

tilføjes målrettede håndhævelsesmidler, som skal sikre, at dobbeltbeskatningssituationerne løses

mere effektivt, hurtigere og transparent end i dag.

Forslaget skønnes samlet set ikke at have nævneværdige statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

har positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet det styrker virksomhedernes muligheder for

at klage og få afgjort tvister i forbindelse med dobbeltbeskatning, hvor to eller flere EU-lande er

involveret. Forslaget vil desuden have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det skal

bidrage til at sikre gode retslige rammevilkår for virksomheder, der opererer i flere EU-lande.

Formandskabet har fremsat kompromisforslag pba. forhandlingerne mellem EU-landene, som

bl.a. præciserer forslagets anvendelsesområde, forbedrer udvalgenes uafhængighed, og sikrer imod

parallelle procedurer. Kompromisforslaget ventes at blive forhandlet frem mod det kommende

ECOFIN, hvor det vurderes, at mange EU-lande er indstillet på at støtte et kompromisforslag.

Regeringen er åben overfor en udvidelse af voldgiftsprocedurerne, som sikrer mere effektive, hurtige

og transparente processer for afklaring af tvister om dobbeltbeskatning. Fra dansk side er det

vigtigt at fastholde, at direktivet indeholder processuelle garantier svarende til garantierne ved de

danske domstole, at medlemmerne af de rådgivende udvalg er uafhængige, og at afgørelserne of-

fentliggøres. Fra dansk side kan støttes en løsning på linje med formandskabets kompromisfor-

slag, der imødekommer de danske prioriteter om uafhængighed og åbenhed.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

2. Baggrund

Direktivforslaget om tvistbilæggelsesmekanismer om dobbeltbeskatning er en del

af en selskabsskattepakke, som derudover indeholder tre direktivforslag. Pakken

blev præsenteret på ECOFIN 8. november 2016, jf. samlenotat af 28. oktober

2016. Det drejer sig om forslaget til en fælles selskabsskattebase (CCTB) og for-

slaget til en konsolidering af selskabsskattebasen (CCCTB). Det tredje forslag er

opfølgning på skatteundgåelsesdirektivet (ATAD2), som der blev opnået politisk

enighed om på ECOFIN 21. marts 2017.

Når virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter bliver beskattet af den

samme indkomst eller gevinst i to (eller flere) lande kan der være tale om dobbelt-

beskatning. Der er allerede mekanismer, der håndterer løsning af tvister (uenighe-

der mellem skattemyndigheder) vedrørende dobbeltbeskatning. Det drejer sig om

såkaldte gensidige aftaleprocedurer mellem EU-landene, som er omhandlet i dob-

beltbeskatningsoverenskomster. Dertil kommer en EU-konvention om ophævelse

af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders

overskud (EU-voldgiftskonventionen)

Kommissionen vurderer i en konsekvensanalyse af direktivforslaget, at der i slut-

ningen af 2014 var omkring 910 tvister, der verserede under EU-

voldgiftskonventionen og dobbeltbeskatningsoverenskomster inden for EU. Det-

te antal anslås at udgøre mindst 50 pct. af EU-landenes samlede globale dobbelt-

beskatningstvister, således at EU-landene vurderes have flere tvister omfattet af

EU-voldgiftskonventionen eller dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre

EU-lande, end tvister i forhold til tredjelande.

Baseret på de foreliggende data og anden information forventer Kommissionen,

at antallet af tvistbilæggelseskonflikter vil stige i fremtiden. OECD opgør antal

dobbeltbeskatningskonflikter på globalt plan, og har opgjort, at antal bilaterale

sager for OECD-landene er mere end fordoblet fra udgangen af 2006 til udgan-

gen af 2014.

For så vidt angår Danmarks tvister om dobbeltbeskatning med andre EU-lande

over perioden 2008 til november 2016 henvises til

bilag 2.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og 115. Det betyder, at

forslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-

Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at forbedre de eksisterende mekanismer for bilæggelse

af tvister om dobbeltbeskatning

i EU for derigennem at designe et retfærdigt og

EU-voldgiftskonventionen har til formål at ophæve dobbeltbeskatning i transfer pricing-sager, og er implementeret i

dansk ret ved lov nr. 763/1991 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med forbundne foretagenders overskud.

Dobbeltbeskatning defineres i det seneste kompromisforslag som pålæggelse af skatter omfattet af de dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster og konventioner, direktivet omfatter, jf. nedenfor, med hensyn til den samme skattepligtige indkomst.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

effektivt skattesystem og øge retssikkerheden. Dette skal bidrage til, at det indre

marked i EU forbliver et attraktivt område for investeringer.

Der er i løbet af forhandlingerne foretaget en række præciserer af Kommissionens

forslag, som bl.a. omhandler direktivets anvendelsesområde, forbedrer udvalgenes

uafhængighed og sikrer imod parallelle procedurer,

jf. nedenfor.

Direktivets anvendelsesområde

Det oprindelige direktivforslag fokuserede på erhvervslivet og virksomhederne,

idet alene tvister om dobbeltbeskatning af erhvervsmæssig indkomst var omfattet

af direktivet. I det seneste kompromisforslag er direktivets anvendelsesområde

ændret til at omfatte tvister mellem EU-landene om fortolkning og anvendelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomster indgået mellem EU-landene samt konventio-

ner om fjernelse af dobbeltbeskatning

Ændringen indebærer dels en udvidelse af anvendelsesområdet, da det herefter

ikke kun omfatter erhvervsindkomst, men også anden indkomst omfattet af dob-

beltbeskatningsoverenskomsterne, herunder fx løn og pensioner. Samtidig inde-

bærer ændringen også en indskrænkning, da ændringen fører til, at direktivet ikke

omfatter tilfælde, som falder udenfor dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og

EU-voldgiftskonventionen. Dette skal ses på baggrund af, at der i disse tilfælde

ikke er nogen regler at afgøre tvisten efter.

Direktivforslaget bygger på den eksisterende EU-voldgiftskonvention, der allerede

indeholder en obligatorisk bindende voldgiftsmekanisme

, men udvider anvendel-

sesområdet til områder, der ikke i øjeblikket er omfattet,

jf. ovenfor,

og tilføjer mål-

rettede håndhævelsesmidler for at imødegå de vigtigste identificerede mangler, for

så vidt angår håndhævelsen og effektiviteten af voldgiftsmekanismen.

Direktivets forrang

Kompromisforslaget præciserer, at indgivelse af en klage efter direktivets regler

indebærer, at andre igangværende procedurer efter dobbeltbeskatningsoverens-

komsterne eller EU-voldgiftskonventionen stoppes. Det oprindelige direktivfor-

slag tog ikke stilling til, hvorvidt direktivet automatisk skal have forrang ift. dob-

beltbeskatningsoverenskomsterne eller EU-voldgiftskonventionen eller om der

tillades parallelle procedurer, således at skatteyderen ville kunne vælge at have flere

sager kørende samtidig. Dermed var virkningen, at direktivet ikke forhindrede, at

parallelle EU-procedurer efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne eller EU-

voldgiftskonventionen kunne køre sideløbende. Kompromisforslaget indebærer,

at procedurer i kraft af direktivet vil have forrang ift. dobbeltbeskatningsoverens-

eller gevinster, når dette giver anledning til enten i) yderligere beskatning, ii) øget skattetilsvar eller iii) ophævelse af eller

reduktion af underskud, som kunne modregne i det skattepligtige overskud.

På nuværende tidspunkt omfatter sådanne konventioner alene EU-voldgiftskonventionen omtalt ovenfor.

Ved voldgift forstås, at parterne (i dette tilfælde de involverede skattemyndigheder) i tilfælde, hvor der ikke kan opnås

enighed, overlader det til en uafhængig person eller et panel af uafhængige personer at afgøre tvisten.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

komsterne eller EU-voldgiftskonventionen, men ikke have forrang ift. processer

ved nationale instanser.

Direktivforslaget indeholder regler dels for klage i forbindelse med dobbeltbe-

skatning, dels for løsning af tvister om dobbeltbeskatning mellem EU-landenes

skattemyndigheder ved gensidig aftale og dels for løsning af sådanne tvister, som

EU-landene ikke kan løse indbyrdes (ved voldgift).

Med forslaget opstilles et system, som består af tre faser 1)

indbringelse af klagen

gensidige aftaleprocedurer

og 3)

tvistbilæggelse gennem voldgift, jf. nedenfor og illustration i

bilag 1.

Første fase: indbringelse af klagen

Ifølge det seneste kompromisforslag kan en skatteyder

klage,

hvis vedkommende

mener, at en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en konvention omfattet af

direktivforslaget er fortolket eller anvendt forkert i relation til vedkommende.

Dette skal ske inden for en frist på 3 år efter, at skatteyderens modtagelse af den

første meddelelse om det forhold, der giver anledning til tvisten om fortolkning

eller anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller konventionen. Retten

til at klage gælder både for personer og selskaber.

En klage kan fx gå ud på, at samme indkomst

–

i strid med en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst mellem to EU-lande eller EU-voldgiftskonventionen

–

beskattet i to lande (dobbeltbeskatning), eller fx at der er opkrævet en kildeskat

med en højere sats end tilladt efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to

EU-lande.

Den meddelelse, hvorfra fristen beregnes kan fx være en agterskrivelse. Dvs. en

meddelelse fra skattemyndighederne til en skatteyder om, at myndigheden vil for-

høje skatteansættelsen og giver skatteyderen mulighed for at komme med indsigel-

ser imod dette. Klagen kan indsendes til skattemyndighederne i det EU-land, hvor

klageren er hjemmehørende. Er klageren en del af en stor koncern, skal klagen

dog indgives samtidigt til alle de berørte EU-landes skattemyndigheder

Ifølge kompromisforslaget skal klagen indeholde en række oplysninger til identifi-

cering af klageren, beskrivelse af sagen, henvisning til relevante regler og relevante

dokumenter til belysning af sagen.

De berørte skattemyndighederne har herefter en frist på tre måneder til at anmode

om yderligere oplysninger, og de skal inden for seks måneder fra modtagelsen af

Store koncerner defineres efter direktiv 2013/34/EU som koncerner, der består af moder- og dattervirksomheder, og

som på et konsolideret grundlag overskrider de numeriske grænser for mindst to af følgende tre kriterier på modervirk-

somhedens balancetidspunkt:

a) balancesum: 20 000 000 EUR

b) nettoomsætning: 40 000 000 EUR

c) gennemsnitligt antal medarbejdere i løbet af regnskabsåret: 250.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

klagen eller modtagelsen af eventuelle supplerende oplysninger, som skattemyn-

dighederne har anmodet om, tage stilling til, om klagen kan accepteres, så den kan

tages under behandling.

Kompromisforslaget indeholder bestemmelser for under hvilke omstændigheder,

en skattemyndighed kan afvise klagen. Afvisning af klagen kan ske, 1) hvis klagen

ikke opfylder kravene i direktivet til indholdet af klager, 2) hvis skattemyndighe-

den vurderer, at der ikke har fundet nogen dobbeltbeskatning sted, eller 3) hvis

klagen er indgivet for sent (overskridelsen af fristen på 3 år). Et afslag skal inde-

holde en overordnet begrundelse for afslaget.

Hvis to eller flere EU-landes skattemyndigheder er uenige i vurderingen af klagen,

så skal sagen løses ved voldgift,

jf. fase 3 (situation ”a” eller ”b”) og illustration

i bilag 1.

Hvis sagen afvises af alle de involverede EU-landes skattemyndigheder, vil skatte-

yderen fortsat kunne vælge at gå til nationale instanser og derigennem kunne ap-

pellere de enkelte skattemyndigheders afslag i overensstemmelse med nationale

regler, dvs. fx til nationale domstole,

jf. illustration i bilag 1.

Anden fase: gensidig aftaleprocedure

Accepterer de berørte skattemyndigheder, at klagen tages under behandling, skal

de sammen inden for to år forsøge at nå til enighed om fjernelse af dobbeltbe-

skatningen gennem en

gensidig aftaleprocedure,

hvor de involverede skattemyndighe-

der ved forhandling forsøger at opnå enighed om løsning af tvisten. De to år reg-

nes fra det tidspunkt, hvor den sidste af de involverede skattemyndigheder har

meddelt skatteyderen, at de accepterer at tage klagen op til behandling. Fristen på

to år kan forlænges ved enighed herom mellem de berørte skattemyndigheder og

skatteyderen. Formandskabet har foreslået, at forlængelsen skal være maksimeret

til enten 6 måneder eller et år.

Opnås der enighed mellem skattemyndighederne om en aftale, skal skattemyndig-

hederne sende aftalen til skatteyderen som en afgørelse, der er bindende for skat-

temyndighederne. Skatteyderen vil kunne vælge at gå til nationale instanser og

derigennem kunne appellere sagen i overensstemmelse med nationale regler, dvs.

fx til nationale domstole. Aftalen kan håndhæves af skatteyderen, forudsat at ved-

kommende frasiger sig retten til få sagen prøvet yderligere gennem nationale

retsmidler (fx nationale domstole).

Tredje fase: tvistbilæggelse gennem voldgift

I følgende tilfælde vil sagen kunne afgøres ved voldgift:

a) Hvis én eller flere, men ikke alle, af de berørte skattemyndigheder afviser klagen.

b) Hvis de berørte EU-landes skattemyndigheder har accepteret klagen, men ikke har kunnet

opnå enighed under den gensidige aftaleprocedure inden for fristen herfor.

Afviser én af de berørte skattemyndigheder klagen

(situation ”a” ovenfor og illu-

stration i bilag 1), skal et rådgivende udvalg nedsættes efter anmodning fra skatte-

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

yderen. Skatteyderen har en frist på 50 dage efter modtagelse af afvisningen til at

anmode om voldgift. Det rådgivende udvalg skal nedsættes inden 120 dage efter

anmodningen. Det rådgivende udvalg skal træffe afgørelse inden for seks måneder

efter nedsættelsen af udvalget, om hvorvidt klagen skal afvises eller accepteres.

Denne afgørelse meddeles skattemyndighederne inden for 30 dage efter, at afgø-

relsen er truffet. Accepterer det rådgivende udvalg klagen, begynder den gensidige

aftaleprocedure,

jf. fase 2 ovenfor,

på anmodning fra én af de berørte EU-landes

skattemyndigheder. Afviser det rådgivende udvalg klagen, vil den være at betragte

som afvist, men skatteyderen vil kunne vælge at bringe sagen for nationale instan-

ser efter nationale regler, fx nationale domstole.

Opnår de berørte EU-landes skattemyndigheder ikke en aftale om fjernelse af

dobbeltbeskatningen efter den gensidige aftaleprocedure inden for fristen (situati-

on ”b” ovenfor og illustration i bilag 1),

skal et rådgivende udvalg nedsættes efter

anmodning fra skatteyderen. Skatteyderen har en frist på 50 dage efter modtagelse

af notifikation om, at der ikke har kunnet opnås en aftale. Det rådgivende udvalg

skal nedsættes inden 120 dage efter anmodningen. Udvalgets opgave er at afgive

en udtalelse om løsning af tvisten. Det rådgivende udvalg har seks måneder til at

afgive en udtalelse i sagen. Fristen kan forlænges med tre måneder, hvis tvistens

karakter gør dette nødvendigt.

I begge situationer (”a” og ”b”) gælder, at hvis

et rådgivende udvalg ikke udpeges

inden for fristen på 120 dage, kan skatteyderen gå til de nationale domstole for at

få et rådgivende udvalg udpeget.

Bestemmelser om det rådgivende udvalg

Forslaget indebærer, at et rådgivende udvalg

i begge tilfælde (”a” og ”b”) vil

bestå

- en uafhængig formand,

- én eller to repræsentanter for hver af de berørte skattemyndigheder

- en eller to uafhængige personer udpeget af de berørte EU-landes skatte-

myndigheder.

De uafhængige personer udpeges fra en liste, som Kommissionen fører, og som

hver EU-land nominerer mindst tre personer til. Personerne skal være uafhængige

af de berørte skattemyndigheder såvel som af skatteyderen og skal i øvrigt give

anledning til tilstrækkelig sikkerhed for objektivitet i forhold til bilæggelse af den

konkrete tvist.

De udpegede repræsentanter for de berørte skattemyndigheder og de udpegede

uafhængige personer udpeger formanden fra den samme liste.

Formandskabets kompromistekst lægger op til, at der stilles krav om, at forman-

den for det rådgivende udvalg vil skulle være en dommer, medmindre repræsen-

tanterne fra de berørte skattemyndigheder og de uafhængige personer bliver enige

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

om andet. I Kommissionens oprindelige forslag indgik der ikke yderligere krav til

formandens baggrund ift. de krav, som stilles til de øvrige medlemmer af udvalget.

De berørte skattemyndigheder kan aftale, at der nedsættes et udvalg til alternativ

tvistbilæggelse, der kan afvige fra et rådgivende udvalg med hensyn til sammen-

sætning og form og kan benytte sig af andre procedurer eller metoder til bilæggel-

se af tvisten, så længe det fører til afgivelsen af en bindende udtalelse om løsnin-

gen af tvisten inden for fristen (de 6 mdr. + evt. 3 mdr.). Det er de berørte skat-

temyndigheder, der fastsætter reglerne for udvalg til alternativ tvistbilæggelse.

De berørte landes skattemyndigheder har seks måneder efter, at det rådgivende

udvalg eller udvalget til alternativ tvistbilæggelse har afgivet sin udtalelse, til at

opnå enighed om en afgørelse. Skattemyndighederne kan i denne forbindelse godt

nå til et resultat, som afviger fra tilkendegivelsen fra det rådgivende udvalg eller

udvalget til alternativ tvistbilæggelse, men hvis de ikke når til enighed inden for de

seks måneder, vil de være bundet af udtalelsen fra det rådgivende udvalg eller ud-

valget til alternativ tvistbilæggelse.

Afgørelsen er bindende for skattemyndighederne og kan håndhæves af skatteyde-

ren, forudsat at vedkommende frasiger sig retten til få sagen prøvet yderligere

gennem nationale retsmidler (fx nationale domstole). Skatteyderen vil kunne vælge

at gå til nationale instanser og derigennem kunne appellere sagen i overensstem-

melse med nationale regler, dvs. fx til nationale domstole. Afgørelsen vil dog her-

ved miste sin bindende virkning i forhold til skattemyndighederne.

De afgørelser, som de berørte skattemyndigheder således træffer, skal offentliggø-

res, hvis hver af de berørte skatteydere giver samtykke til det. Gives et samtykke

ikke, offentliggør skattemyndighederne et kort sammendrag af afgørelsen. Sam-

mendraget sendes forud for offentliggørelsen til skatteyderen, og hvis skatteyde-

ren i denne forbindelse anmoder om det, vil skattemyndighederne være afskåret

fra at offentliggøre oplysninger, der vedrører handels-, forretnings- eller industri-

hemmeligheder, eller som er underlagt tjenstlig tavshedspligt eller strider mod

almindelige retsprincipper.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres om direktivforslaget i overensstemmelse med

TEUF artikel 113 og 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-

Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Områdets særlige karakter kræver et fælles tiltag i hele det

indre marked. Reglerne i direktivet har til formål at forbedre effektiviteten og

nyttevirkningen af mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning, da

disse tvister skaber alvorlige hindringer for et velfungerende indre marked.

Mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning består pr. definition i

bi- eller multilaterale procedurer, der kræver koordineret handling mellem EU-

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

landene. EU-landene er indbyrdes afhængige, når de anvender mekanismer til bi-

læggelse af tvister om dobbeltbeskatning. Selv hvis der findes relevante

mekanismer til bilæggelse af tvister om dobbeltbeskatning, kan de påpegede

mangler såsom manglende adgang til procedurerne eller varigheden heraf kun

løses effektivt, hvis EU-landene håndterer og træffer aftale om dem i enighed.

For at skabe retssikkerhed og forudsigelighed for skatteyderne er det nødvendigt

at indføre fælles bestemmelser, der giver en klar resultatforpligtelse, fastsætter

betingelserne og vilkårene for effektiv ophævelse af dobbeltbeskatning og sikrer,

at afgørelser truffet ved hjælp af mekanismen til bilæggelse af tvister om

dobbeltbeskatning gennemføres konsekvent i hele EU. Desuden ville et EU-

initiativ tilføje værdi sammenlignet med de eksisterende nationale regler eller

bilaterale aftaler ved at tilbyde koordinerede og fleksible rammer.

En sådan tilgang er derfor ifølge Kommissionen i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, som det er fastlagt i artikel 5 i TEUF.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Der er tale om en løsning af problemstilling (dobbeltbeskatning), der

opstår ved grænseoverskridende aktiviteter. Problemstillingen kan alene løses in-

ternationalt, og en løsning gennem et fælles tiltag vil være mere effektiv og sikre

højere grad af ensartethed og forudsigelighed end en samling af bilaterale løsnin-

ger.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Den gældende EU-voldgiftskonvention er gennemført i dansk ret ved lov om

ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foreta-

genders overskud (EF-voldgiftskonventionen). Direktivet vil kræve lovgivning for

at kunne gennemføres i dansk ret. Dette kan enten ske ved en ændring af den

nævnte lov eller ved en ny selvstændig lov.

Ingen af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået med andre

EU-lande, indeholder bestemmelser om voldgift. Dobbeltbeskatningsoverens-

komsterne vil ikke skulle ændres, men direktivets regler vil gælde ved siden af

dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Forslaget vil medføre begrænsede merudgifter til processer i forbindelse med de

sager, der fremadrettet afgøres ved voldgift. Til gengæld vil forslaget medføre en

begrænset reduktion af procesudgifter i forbindelse med domstolssager, som følge

af at sagerne i stedet afgøres ved voldgift. Forslaget skønnes samlet set ikke at

have nævneværdige statsfinansielle konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget bidrager til at sikre gode retslige rammevilkår for virksomheder, der

opererer i flere EU-lande, og har derfor positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget styrker virksomhedernes muligheder for at klage og få afgjort tvister i

forbindelse med dobbeltbeskatning, hvor to eller flere EU-lande er involveret.

Forslaget vil derfor bidrage til at sikre gode retslige rammevilkår for virksomhe-

der, der opererer i flere EU-lande.

Forslaget vurderes, at ville medføre administrative lempelser for erhvervslivet på

under 4 mio. kr. årligt.

8. Høring

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Borger- og Retssikkerhedschefen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rede-

riforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske

Advokater, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effektiv Regulering, Finansrå-

det, Foreningen Danske revisorer, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer,

IBIS, Kraka, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Realkreditforeningen,

Realkreditrådet, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig forening.

Advokatrådet mener ikke, at det er helt klart, om direktivet alene omfatter juridisk

dobbeltbeskatning (beskatning af samme indkomst i to eller flere lande), eller om

det, som OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster, også omfatter

andre tilfælde af beskatning i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

Rådet opfordrer til, at direktivet præciseres på dette punkt.

Herudover opfordrer Advokatrådet til, at opremsningen i bilaget af omfattede

skatter ændres, da listen er forældet og nævner selskabsskat to gange.

Danmarks Rederiforening støtter forslaget om etablering af voldgiftspanel.

Danske Advokater hilser forslaget velkomment.

Danske Advokater opfordrer til, at det sikres, at direktivet fuldt ud dækker anven-

delsesområdet for EU-voldgiftskonventionen. Dette anser de med den nuværende

formulering for tvivlsomt, og de foreslår derfor, at direktivforslaget præciseres på

dette punkt. Desuden foreslår de, at et EU-land ikke skal kunne nægte at give

medhold i en klage alene med henvisning til manglende identifikation af de øvrige

berørte EU-lande og skattesubjekter, hvis skattemyndigheden ikke i den afgørelse,

der danner grundlag for klagen, har identificeret disse. Endelig opfordrer de til, at

det præciseres, i hvilket omfang manglende overholdelse af formkravene til en

klage kan føre til afvisning af klagen.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Samtidig henviser Danske Advokater til en henvendelse fra advokatfirmaet Ples-

ner til Skatteministeriet om de danske skattemyndigheders mulighed for at forhin-

dre voldgift efter EU-voldgiftskonventionen ved at anlægge sag ved de danske

domstole. De gør gældende, at denne problemstilling fortsat vil være aktuel efter

direktivet.

Endvidere opfordrer Danske Advokater

–

lige som Advokatrådet

–

til, at oprems-

ningen i bilaget af omfattede skatter ændres, da listen er forældet og nævner sel-

skabsskat to gange.

DI ser overordnet positivt på forslaget. Det er efter DI’s opfattelse helt centralt

og positivt, at landene efter forslaget forpligter sig til obligatorisk bindende vold-

gift i de tilfælde, hvor landene ikke kan nå til enighed. DI opfordrer derfor til, at

Danmark aktivt arbejder for en vedtagelse af forslaget. Samtidigt opfordrer de til,

at anvendelsesområdet, herunder særligt undtagelserne, præciseres.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabet har fremsat et kompromisforslag pba. forhandlingerne mellem

EU-landene, og som bl.a. præciserer forslagets anvendelsesområde, forbedrer

udvalgenes uafhængighed, og sikrer imod parallelle procedurer. Kompromisfor-

slaget ventes at blive forhandlet frem mod det kommende ECOFIN, hvor det

vurderes, at mange EU-lande er indstillet på at støtte et kompromisforslag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er åben overfor en udvidelse af voldgiftsprocedurerne, som sikrer

mere effektive, hurtige og transparente processer for afklaring af tvister om dob-

beltbeskatning. Fra dansk side finder man det vigtigt at fastholde, at direktivet

indeholder processuelle garantier svarende til garantierne ved de danske domstole,

at medlemmerne af de rådgivende udvalg er uafhængige, og at afgørelserne offent-

liggøres. Fra dansk side støttes en løsning på linje med formandskabets kompro-

misforslag, der imødekommer de danske prioriteter om uafhængighed og åben-

hed.

Forslaget indebærer, at sager, der hidtil har været afgjort af de nationale domstole,

vil kunne afgøres ved voldgift. Sådan behandling er allerede muligt efter EU-

voldgiftskonventionen fsva. dobbeltbeskatning ifm. regulering af forbundne sel-

skabers overskud. Med forslaget udvides området for brug af voldgift, og proces-

serne effektiviseres.

Der er ikke tale om afgivelse af beføjelser i grundlovens § 20’s

forstand, da skatteyderen fortsat vil kunne vælge at gå til de nationale domstole.

Da der imidlertid er tale om, at sager, der hidtil har været behandlet ved de danske

domstole, ligeledes vil kunne behandles ved international voldgift, er det vigtigt at

sikre en behandling, som opretholder garantier vedr. især uafhængighed og trans-

parens, som ved danske domstole.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om sagen til Folketingets Europaud-

valg 6. december 2016 og revideret grund- og nærhedsnotat 21. december 2016.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Bilag 2. Tvister om dobbeltbeskatning i Danmark

For så vidt angår Danmarks tvister om dobbeltbeskatning med andre EU-lande

over perioden 2008 til november 2016, kan følgende oplyses:

Voldgiftskonventionen

Der er i perioden fra 2008 til 23. november 2016 blevet afsluttet 113 sager inden

for voldgiftkonventionens områder, hvor SKAT har været involveret. Ingen af

sagerne er endt ved voldgift. Dog har mange af dem taget mere end to år at løse.

Der er 64 sager, som er igangværende. Heraf har 22 sager overskredet den frist

som er foreslået med direktivforslaget, som er to år. Herudover er der 20 sager,

hvor der ikke er modtaget den nødvendige information til at vurdere, om sagerne

kan behandles inden for seks måneder, og som derfor efter direktivforslaget må

anses for afvist, og som derfor

–

hvis den anden EU-lands skattemyndigheder har

accepteret klagen

–

også ville kunne gå til voldgift.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster (uden for voldgiftskonventionen)

Uden for voldgiftkonventionens område (dvs. uden for det område, hvor der er

regler om voldgift) har der i perioden fra 2011 til 24. november 2016 været igang-

sat 75 sager om gensidig aftaleprocedure vedr. dobbeltbeskatningstvister ift. er-

hvervsvirksomhed. 57 af sagerne er afsluttet. Der har i perioden været fire sager

med mere end to års sagsbehandlingstid. Der verserer tre sager, hvor to-års fristen

ikke er overskredet.

Direktivforslaget kan føre til, at der vil være større fokus hos skattemyndigheder-

ne på at få afsluttet sagerne inden for to år. Tallene er dermed ikke nødvendigvis

udtryk for, hvor mange sager, der efter direktivforslagets regler vil ende i voldgift.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Dagsordenspunkt 2:

Direktiv om fælles selskabsskattebase (CCTB)

KOM(2016)685

1. Resume

ECOFIN ventes 23. maj at gøre status på forhandlingerne om en fælles selskabsskattebase.

Kommissionen offentliggjorde 25. oktober 2016 forslag til et direktiv om en fælles selskabsskat-

tebase (CCTB) og forslag til et direktiv om en fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB).

De to direktivforslag erstatter direktivforslaget om en fælles konsolideret selskabsskattebase, som

Kommissionen fremsatte 16. marts 2011.

Kommissionens hensigt med at dele forslaget op i to er, at EU-landene først forhandler selve den

fælles skattebase (CCTB), og herefter forhandler om konsolideringen af skattebasen (CCCTB),

dvs. opgørelsen af et selskabs samlede skattepligtige indkomst i alle lande. EU-landene vil stadig

kunne fastsætte deres egne selskabsskattesatser. Under det maltesiske formandskab har der

således alene været tekniske drøftelser af CCTB-forslaget, og det er status på dette forslag, som

nu skal drøftes på ECOFIN.

CCTB-forslaget indebærer, at der skabes et fælles regelsæt for beregningen af den skattepligtige

indkomst. Regelsættet vil være obligatorisk for store selskaber med en årlig omsætning på mere

end 750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.) og frivilligt for øvrige selskaber i EU. Selskaber, der ikke

omfattes af CCTB, fortsætter med at følge de respektive nationale selskabsskatteregler.

Regeringen arbejder på at få udvidet den foreslåede selskabsskattebase, således at vedtagelse af

direktivet ikke vil medføre betydelige provenutab for den danske stat. En vedtagelse af forslaget

vil medføre behov for væsentlige ændringer af den danske selskabsskattelovgivning.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 16. marts 2011 et direktivforslag om en fælles konsoli-

deret selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base, CCCTB).

Forslaget ville medføre, at koncerner (eller enkeltstående selskaber) med aktivitet i

flere EU-lande ville kunne vælge at opgøre en samlet skattepligtig indkomst efter

ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten skulle herefter fordeles til beskatning mellem

de berørte EU-lande efter en fordelingsnøgle. Hvert land skulle herefter kunne

beskatte den del af indkomsten, som henførtes til det pågældende land, med sine

egne selskabsskattesatser. Det var således kun metoden til beregning af den skat-

tepligtige indkomst, skattebasen, der var fælles, ikke skattesatsen.

I juni 2015 bebudede Kommissionen en ny tilgang i forhold til forslaget om en

fælles konsolideret selskabsskattebase, blandt andet baseret på en konstateret

manglende fremdrift i forhandlingerne om CCCTB-forslaget fra 2011. Forslaget

blev således drøftet i Rådet i en årrække uden at det var muligt at opnå enighed.

Drøftelserne koncentrerede sig primært om selskabsskattegrundlaget, og ikke kon-

solideringen heraf.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

En stor del af de punkter i CCCTB-forslaget, som der faktisk kunne opnås enig-

hed om, var bestemmelser som skulle modvirke skatteundgåelse, herunder skatte-

udhuling og indkomstflytning (Base Erosion and Profit Shifting (BEPS). Disse

bestemmelser blev udskilt i det såkaldte skatteundgåelsesdirektiv (anti tax avoi-

dance directive

–

ATAD), som der blev opnået enighed om på ECOFIN af to

omgange, hhv. 12. juli 2016 (ATAD1) og 21. februar 2017 (ATAD2). Der henvi-

ses til samlenotaterne af 10. maj 2016, 7. juni 2016 og 13. februar 2017 for beskri-

velser af elementerne i direktivet.

Kommissionen trak CCCTB-forslaget fra 2011 tilbage, og fremsatte i stedet 25.

oktober 2016 to separate direktivforslag, dels et nyt forslag til en fælles selskabs-

skattebase (KOM(2016)685 - Common Corporate Tax Base, CCTB) og dels et nyt

forslag til konsolideringen af den fælles selskabsskattebase, samt en fordelingsnøg-

le til fordeling af selskabsskatteindtægterne (KOM(2016)683 - Common Consoli-

dated Corporate Tax Base, CCCTB). Konsolidering betyder, at en virksomhed

eller koncern med aktivitet i flere EU-lande kun vil skulle opgøre én samlet ind-

komst for hele virksomheden eller koncernen, og ikke længere indkomster for alle

de forskelle filialer eller koncernselskaber i forskellige EU-lande. Formålet er en

væsentlig administrativ lettelse for de omfattede virksomheder. Kommissionens

formål med opdelingen i to forslag er at sikre gennemførelse af forhandlingerne

om det fælles selskabsskattegrundlag, før der forhandles om konsolideringsforsla-

get.

CCTB-forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 115 og kan vedtages med

enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

I det følgende gennemgås alene direktivforslaget om den fælles selskabsskattebase

(CCTB). Dette gøres forholdsvis overordnet. For en mere detaljeret beskrivelse af

både CCTB- og CCCTB-forslagene henvises til de reviderede grund- og nærheds-

notater oversendt til Folketingets Europaudvalg 21. marts 2017.

CCTB indebærer en fælles selskabsskattebase, dvs. at de omfattede selskaber og

koncerner (herefter blot ”selskaber”)

skal opgøre deres skattepligtige indkomst på

samme måde, herunder med samme fradrag mv., uanset i hvilke EU-lande, sel-

skabets aktiviteter foregår. Selskaberne vil således fortsat skulle opgøre deres skat-

tepligtige indkomster separat i hvert af de lande, som de har aktiviteter i, men ef-

ter samme metode.

Det vil være obligatorisk for selskaber med en årlig omsætning på mere end 750

mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.) at anvende CCTB-reglerne til opgørelse af deres ind-

komst. Det vil være frivilligt for øvrige selskaber og koncerner i EU. De selskaber,

der ikke vælger CCTB-reglerne, vil skulle opgøre indkomsten efter de nationale

Det gælder både datterselskaber og filialer i andre lande, idet udenlandske filialer generelt bliver separat beskattet i værts-

landet.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

selskabsskatteregler (herunder de nationale selskabsskattebaser). For at undgå, at

virksomheder træder ind og ud af det fælles EU selskabsskattegrundlag i skatte-

planlægningsøjemed, skal de, hvis de ønsker at bruge CCTB-reglerne, forpligte sig

til at bruge reglerne for perioder på 5 år ad gangen.

Selskabsskattegrundlaget beregnes på baggrund af alle selskabets indtægter, bort-

set fra indtægter, der udtrykkeligt er skattefritaget- fx modtagne udbytter og aktie-

avancer på datterselskabsaktier.

De tre væsentligste nye elementer i forslaget ift. det fra 2011 er hhv. et såkaldt

”super-fradrag” for udgifter til forskning og udvikling, et fradrag for egenkapital-

finansiering af investeringer, samt regler for midlertidig overførsel af indkomst

mellem koncernforbundne selskaber. Disse elementer beskrives nedenfor.

Fradragsberettigede udgifter er alle erhvervsmæssige udgifter, samt afskrivninger

på anlægsaktiver. Det er i CCTB obligatorisk for selskabet at afskrive (en del af)

værdien af anlægsaktiver og tage fradrag for den årlige afskrivning.

CCTB-

forslaget indeholder detaljerede regler herfor. Forslaget indebærer også et såkaldt

”super-fradrag”, hvor virksomheder kan få fradrag

for

mere

end 100 pct. af deres

udgifter til forskning og udvikling

. Det skal tilskynde virksomhederne til at inve-

stere i forskning og udvikling.

Forslaget indebærer derudover et fradrag for egenkapitalfinansiering af investerin-

ger. Det skal sikre en mere lige skattemæssig behandling af investeringer finansie-

ret med egenkapital (som i dag generelt ikke er omfattet af skattefradrag) og

gældsfinansierede investeringer (som i dag typisk er omfattet af skattefradrag i

form af rentefradrag). Der gives alene fradrag for ny egenkapital.

Forslaget indeholder endvidere regler for midlertidig overførsel af underskud

mel-

lem koncernforbundne selskaber.

Dvs. at et moderselskab, når det beregner sin skatte-

pligtige indkomst i moderlandet, kan fratrække underskud i et datterselskab eller

filialer inden for EU. Det betyder at moderselskabets skattepligtige indkomst

(skattebase) kan sættes ned med størrelsen på datterselskabets underskud. En så-

dan modregning skal dog tilbageføres igen, når der kommer overskud i dattersel-

skabet igen, eller senest fem år efter, hvis ikke der i mellemtiden er opnået tilsva-

rende overskud i datterselskabet. Dvs. at moderselskabets skattepligtige indkomst

tilsvarende sættes op med det beløb, der var blevet fratrukket før. Det bemærkes,

at denne regel vil blive overflødig, hvis CCCTB-forslaget om konsolidering vedta-

ges, da man med konsolidering samler alle koncernselskabers over- og underskud.

Aktiver med en anskaffelsessum på mindre end 1.000 EUR (ca. 7.500 kr.) straksafskrives. I den gældende danske lovgiv-

ning angives den maksimale afskrivning en virksomhed må foretage. Det er derefter frivilligt for virksomheden at vælge

hvor meget den vil afskrive, under det maksimale niveau angivet i lovgivningen.

Fradraget er på 150 pct. af udgifterne for de første 20 mio. euro (ca. 150 mio. kr.) og 125 pct. for udgifter derudover.

Opstartsvirksomheder med færre end 50 ansatte og en årlig omsætning og/eller årlig balance på maksimalt 10.000 euro (ca.

75.000 kr.) vil dog kunne fradrage 200 pct. af alle deres udgifter til forskning og udvikling.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Forslaget indeholder også regler for fremførsel af tab

inden for samme selskab.

selskab der har underskud i ét år kan fremføre dette underskud til efterfølgende

år. Det betyder at selskabet i et efterfølgende år, hvor selskabet har overskud, vil

kunne reducere sin skattepligtige indkomst med størrelsen på underskuddet. Hen-

sigten er at korrigere den asymmetri der er i selskabsskattesystemet, hvor selskaber

med underskud i et år betaler nul - og ikke et negativt beløb - i selskabsskat. Der

er i forslaget ikke nogen begrænsning på, hvor mange år der må gå før under-

skuddet ikke kan bruges længere

– det ’forældes’ ikke.

Der er ingen mulighed for

at tilbageføre underskuddene til modregning i tidligere års overskud. Dvs. man

kan ikke bruge det til at få tilbagebetalt skat fra tidligere år.

CCTB-forslaget indeholder desuden transfer pricing regler. Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst skal associerede selskaber således anvende de priser og

vilkår for interne transaktioner, som uafhængige selskaber ville have anvendt. Dis-

se regler vil også blive overflødige inden for EU hvis CCCTB-forslaget om konso-

lidering vedtages, eftersom der herefter alene beregnes én samlet indkomst på

tværs af de relevante lande.

Endelig indeholder CCTB-forslaget en række værnsregler mod skatteundgåelse,

der i store træk svarer til de regler, der med ATAD (både ATAD1 og ATAD2) er

vedtaget som minimumsstandard i EU. Det gælder således rentefradragsbegræns-

ningsreglen, omgåelsesklausulen, CFC-beskatning, exit-beskatning og regler om

hybride mismatches. Med CCTB-forslaget vil det (modsat med ATAD) dog ikke

længere umiddelbart være muligt med strammere nationale værnsregler end i di-

rektivet.

CCTB–forslaget vedrører alene selskabsskattebasen. EU-landene vil fortsat selv

kunne fastsætte selskabsskattesatsen, herunder fastsætte forskellige satser afhængigt

af f.eks. indkomstarten (f.eks. højere satser på kulbrinteindkomst eller lavere satser

på patentindkomst) eller størrelsen af selskabet (f.eks. lavere satser for små- og

mellemstore selskaber), så længe det sker i respekt for bestemmelserne i Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om de frie bevægeligheder

og statsstøtte.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF arti-

kel 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Den forventes først at foreligge i

slutningen af 2017.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet og proportionalitetsprincippet. De administrative lempelser for er-

hvervslivet i form af et fælles regelsæt kan alene opnås ved fælles regulering. Des-

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

uden medfører den fælles regulering, at visse former for dobbeltbeskatning vil

blive undgået.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det danske selskabsskattegrundlag afviger på en række punkter betydeligt fra

Kommissionens forslag til et fælles selskabsskattegrundlag (CCTB). De væsentlig-

ste forskelle på CCTB og det danske selskabsskattegrundlag er følgende:

Afskrivningsregler

Grundlæggende minder afskrivningsreglerne i forslaget om de danske regler. Der

er dog enkelte væsentlige forskelle, som overordnet set medfører, at afskrivnings-

reglerne i CCTB-forslaget generelt må vurderes som værende mere restriktive end

de gældende danske regler. Forskellene er:

Grænsen for straksafskrivninger er højere efter de danske regler (12.900

kr. (2016-niveau)) end efter CCTB-forslaget (ca. 7.500 kr.).

Kontorbygninger kan ikke afskrives efter de danske regler, mens de efter

CCTB-forslaget kan afskrives over 40 år.

Immaterielle aktiver afskrives efter de danske regler maksimalt over 7 år,

efter CCTB-forslaget over restløbetiden eller 15 år.

Efter de danske regler er det frivilligt, om der foretages afskrivninger. Ef-

ter CCTB-forslaget er afskrivninger obligatoriske.

Kulbrinteindkomst

I Danmark findes særlige kulbrinteskatteregler, som supplement til den almindeli-

ge selskabsbeskatning. Der er ingen særlige kulbrinteindkomstregler i CCTB-

forslaget svarende til den danske kulbrintebeskatning. Indkomsten vil derfor skul-

le opgøres efter de almindelige regler i CCTB-forslaget.

Der gælder i dag en særlig skattesats for kulbrinteindkomst. Det antages, at der

stadig kan fastsættes en særlig skattesats for kulbrinteindkomst, idet direktivet

overlader det til EU-landene at fastsætte selskabsskattesatsen.

Beskatning af avance og udbytte på porteføljeaktier

Efter dansk lovgivning er selskaber skattefrie af avancer på unoterede portefølje-

aktier

, mens alene 70 pct. af udbytterne medregnes i den skattepligtige indkomst.

Efter CCTB-forslaget er alle avancer og udbytter på porteføljeaktier skattepligtige,

uanset om der er tale om noterede eller unoterede aktier. CCTB-forslaget vil på

dette punkt være en stramning i forhold til gældende danske regler.

Ved unoterede porteføljeaktier forstås som udgangspunkt aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og

som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Mindre robuste værnsregler mod skatteundgåelse

Både CCTB-forslaget og de danske selskabsskatteregler indeholder en række

værnsregler. Der er f.eks. regler om CFC

-beskatning, rentefradragsbegrænsning

og regler mod dobbeltfradrag og mod såkaldte hybride mismatches i begge regel-

sæt.

CCTB-forslaget indeholder en CFC-beskatningsregel, hvorefter der skal ske be-

skatning af mobile indkomster

fra datterselskaber i lande med lav beskatning

(CFC-beskatning). Reglen i CCTB gælder dog som udgangspunkt alene i forhold

til datterselskaber uden for EU/EØS. Den danske CFC-beskatning finder der-

imod anvendelse, uanset hvor datterselskabet er hjemmehørende. Den danske

regel finder således også anvendelse i forhold til danske moderselskaber med dat-

terselskaber i andre EU-lande. Den bredere danske regel vil således ikke kunne

fastholdes, hvis CCTB vedtages i den nuværende form (idet CCTB modsat

ATAD ikke er minimumharmonisering, men fuld harmonisering).

CCTB-forslaget indeholder en rentefradragsbegrænsningsregel, der i store træk

svarer til den minimumsbestemmelse, der indgår i skatteundgåelsesdirektivet. Ren-

tefradragsbegrænsningsreglen i CCTB og ATAD er dog mere lempelig, end de

eksisterende danske rentefradragsbegrænsninger.

CCTB-forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre dobbelt-ikke-

beskatning mv. som følge af hybride mismatches. De foreslåede regler dækker

imidlertid ikke alle de situationer, der er dækket af de gældende danske regler og af

ATAD2. CCTB blev fremsat samtidig med ATAD2 og CCTB-forslaget afspejler

således ikke det endelige kompromis om ATAD2, der var politisk enighed om på

ECOFIN 21. februar 2017, som styrker reglerne vedr. hybride mismatch på dette

punkt.

Samlet set vil de værnsregler, der er medtaget i forslaget, ikke i tilstrækkelig grad

sikre, at det nuværende danske selskabsskattegrundlag kan opretholdes.

Super-fradrag for forskning- og udvikling

I Danmark gives der fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger, men der

er ikke adgang til at få fradrag for mere end 100 pct. af udgifterne til forskning og

udvikling som i CCTB-forslaget. Den tidligere regering foreslog som led i hel-

hedsplanen et midlertidigt ekstra fradrag for merinvesteringer i forskning og ud-

vikling på 50 pct. for små og mellemstore virksomheder (i alt 150 pct.) og 25 pct.

for store virksomheder (i alt 125 pct.) frem til 2025.

Fradrag for egenkapitalfinansiering

Efter gældende dansk skattelovgivning gives der ikke som i CCTB-forslaget fra-

drag for egenkapitalfinansiering.

CFC: Controlled Foreign Company

Fx renter, udbytter, indkomst fra finansiel leasing mv.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Fremførsel af underskud inden for samme selskab

Efter dansk skattelovgivning er der uendelig fremførsel af underskud ligesom i

CCTB-forslaget. Dvs. at der ikke er nogen begrænsning på, hvor mange år der må

gå, før underskuddet ikke kan bruges længere

– det ’forældes’ ikke.

Fremført un-

derskud skal dog som udgangspunkt modregnes i selskabets overskud i efterføl-

gende indkomstår så tidligt som muligt. De danske regler indeholder en bestem-

melse om, at underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i et efter-

følgende indkomstår, når underskuddet ikke overstiger et grundbeløb på 8.025.

250 kr. (2017-niveau). Resterende underskud kan alene fradrages i 60 pct. af den

del af årets skattepligtige indkomst, der overstiger grundbeløbet. CCTB-forslaget

er således mere lempeligt end de gældende danske regler.

National sambeskatning

–

mellem selskaber

inden for samme koncern

Efter dansk skattelovgivning sambeskattes selskaber inden for samme koncern og

beliggende i Danmark, således at der kan ske modregning af overskud og under-

skud mellem selskaber inden for samme koncern. Sambeskatningen medfører, at

overskudsgivende koncernselskaber kan modregne evt. underskud, der er opstået i

andre koncernselskaber.

Efter de danske regler kan koncernen endvidere vælge international sambeskat-

ning, hvorved det også sker sambeskatning med alle koncernens udenlandske sel-

skaber, også uden for EU. De danske regler indeholder bestemmelser om, at det

overførte underskud skal modregnes igen, hvis det udenlandske datterselskab har

overskud igen.

CCTB-forslaget indeholder alene en bestemmelse om midlertidig modregning af

underskud i direkte ejede koncernselskaber og faste driftssteder i lande inden for

EU. Modregningen vil skulle tilbageføres inden for fem år, uanset om det uden-

landske datterselskab får overskud igen eller ej. Denne tidsbegrænsning findes

ikke i de danske regler.

7. Økonomiske konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for væsentlige ændringer af den dan-

ske selskabsskattelovgivning. Dette gælder meget store dele af selskabsskatteloven

samt væsentlige dele af f.eks. afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven,

kulbrinteskatteloven, kursgevinstloven og ligningsloven.

Herudover kan ændringerne som følge af CCTB medføre betydelige afledte æn-

dringer af den øvrige indkomstbeskatning. Dette gælder f.eks. aktieavancebeskat-

ningen af personer, fondsbeskatningen og beskatningen af personligt drevne virk-

somheder.

Og faste driftssteder. Et fast driftssted er fast forretningssted, gennem hvilket virksomhed helt eller delvist udøves. Det

kan fx være et filial, et kontor eller en fabrik.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Vurderingen af de lovgivningsmæssige konsekvenser forudsætter en omfattende

analyse, der ikke er foretaget på nuværende tidspunkt.

Statsfinansielle konsekvenser

Indførelsen af CCTB vil medføre en betydelig omlægning af reglerne for opgørel-

se af den danske selskabsskattebase, og en kvantitativ vurdering af de prove-

numæssige konsekvenser vil kræve en nærmere analyse.

Mere restriktive afskrivningsregler og øget beskatning af selskabernes indtægter

fra unoterede porteføljeaktier vil isoleret set trække i retning af et merprovenu.

I retning af et mindre provenu trækker derimod en række elementer, herunder:



Superfradrag for forskning og udvikling.

Kulbrinteindkomst medregnes i den almindelige selskabsskattebase.

Fuld ret til fremførelse af tidligere års underskud

Fradrag for egenkapitalfinansiering.

Mindre virksomheder vil frit kunne vælge at opgøre deres selskabsskatte-

base efter CCTB fremfor efter de danske regler. Dette giver dem mulighed

for at vælge det regelsæt, der minimerer beskatning.



Lempeligere værnsregler mod skatteundgåelse end fx de eksisterende danske

værnsregler, og dermed øget risiko for skatteundgåelse, hvor overskud m.v.

placeres i selskaber i lande med lempelig beskatning.

Samlet set vurderes CCTB-forslaget umiddelbart at medføre en væsentlig smallere

og mindre robust selskabsskattebase end de gældende danske regler. Dette vil

isoleret set trække i retning af en betydelig reduktion i selskabsskatteprovenuet.

Hvis den danske stat skal opretholde det nuværende selskabsskatteprovenu, må

det derfor forventes at være nødvendigt med en forhøjelse af satsen fra det nuvæ-

rende niveau på 22 pct.-point (25 pct.-point for kulbrintevirksomhed).

Samfundsøkonomisk og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Indførelse af CCTB vil medføre en administrativ lettelse for multinationale sel-

skaber med aktiviteter i flere EU-lande, da de fremadrettet vil kunne opgøre deres

selskabsskattegrundlag efter ét fælles regelsæt.

For de fleste virksomheder vurderes omlægningen at føre til en lempeligere opgø-

relse af deres skattepligtige indkomst og dermed en lavere effektiv beskatning,

såfremt de nuværende selskabsskattesatser fastholdes (jf. afsnit om de statsfinan-

sielle konsekvenser).

Den lempeligere effektive beskatning kan isoleret set trække i retning af øgede

investeringer, hvilket bl.a. kan styrke produktiviteten og virksomhedernes konkur-

renceevne.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Det bemærkes dog, at en del af lempelsen består i mindre robuste værnsregler,

hvilket vil gøre det lettere for virksomhederne at kanalisere profit fra Danmark til

lande med lempeligere beskatning (profit shifting). Dette trækker isoleret i retning

af, at de positive dynamiske effekter bliver mindre pr. provenukrone ved indførel-

se af CCTB end ved lempelser af de nuværende danske selskabsskatteregler fx via

en nedsættelse af selskabsskattesatsen eller indførelse af et fradrag for egenkapital-

finansiering af investeringer. Heri ligger også, at en evt. neutralisering af mindre-

provenuet ved indførelse af en CCTB ved en forhøjelse af de danske selskabsskat-

tesatser kan føre til en øget effektiv selskabsbeskatning ift. i dag

–

det kan have en

negativ effekt på investeringerne og væksten i samfundsøkonomien.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes, at CCTB-forslaget vil betyde administrative lettelser for erhvervsli-

vet for de virksomheder, der anvender CCTB. Dette vil primært være en følge af,

at koncernerne alene skal anvende ét fælles regelsæt for beregningen af dets skat-

tepligtige indkomst i hele EU.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at direktivet med-

fører administrative omkostninger under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke

kvantificeret yderligere. TER vil i forbindelse med implementering af direktivet

foretage en nærmere vurdering af de administrative konsekvenser.

8. Høring

Direktivforslaget blev 8. november 2016 sendt i høring hos Advokatsamfundet,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og Retssikkerhedschefen, CEPOS,

Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri,

Dansk Erhverv, Danske Advokater, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen

–

Team Effek-

tiv Regulering, Finansrådet, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, IBIS,

Kraka, KL, Landsskatteretten, Mellemfolkeligt Samvirke, Realkreditforeningen,

Realkreditrådet, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening. Høringsfristen

var 7. december 2016.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatsamfundet, Danmarks Rederiforening,

DI, FSR

–

danske revisorer, Landbrug & Fødevarer, Skatteankestyrelsen og SRF

Skattefaglig Forening. Høringssvarene og kommentarer hertil er oversendt til Eu-

ropaudvalget 21. marts 2017 i forbindelse med en opdatering af grund- og nær-

hedsnotatet.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det var ikke muligt at opnå enighed om Kommissionens oprindelige CCCTB-

forslag fra 2011. Det må forventes fortsat at være vanskeligt at opnå enighed om

de nye forslag om en fælles selskabsskattebase (CCTB) og en konsolideret base

(CCCTB).

De første tilkendegivelser fra EU-landene indikerer, at der vil være lande, der

principielt støtter formålet med CCTB-forslag, herunder opsplitningen i to for-

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

slag, og at det er gjort obligatorisk for større koncerner, men som har visse pro-

blemer med den konkrete udformning af selskabsskattegrundlaget. Der ventes

også at være lande, der er betænkelige ved, at de enkelte EU-lande ikke længere vil

kunne tilpasse selskabsskattegrundlaget af hensyn til den overordnede økonomi-

ske politik eller af hensyn til at beskytte mod skatteundgåelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for

skatteundgåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair

selskabsbeskatning og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU.

Direkte beskatning henhører imidlertid under EU-landenes kompetence, og man

bør på EU-plan være tilbageholdende med harmoniseringsbestræbelser i forhold

til, hvordan EU-landenes skattelovgivning indrettes. Det gælder særligt tiltag, som

ligger udover, hvad der er nødvendigt for en effektiv bekæmpelse af skatteundgå-

else og skatteunddragelse.

CCTB-forslaget vil medføre, at EU-landene får ens regler for opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for store koncerner, der skal anvende reglerne, og for

koncerner og selskaber, der vælger at anvende reglerne. Dette kan medføre væ-

sentlige administrative lettelser for koncernerne og selskaberne. Desuden vil visse

dobbeltbeskatningssituationer formentligt kunne undgås som følge af harmonise-

ringen. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at CCTB-forslaget ikke in-

deholder nogen regler, som EU-landene ikke selv vil kunne indføre i deres egen

lovgivning.

CCTB-forslaget vil endvidere være et nødvendigt første trin i indførslen af

CCCTB-forslaget. Der vil dog ikke være nogen garanti for, at en vedtagelse af

CCTB også vil medføre, at der efterfølgende kan opnås enighed om CCCTB.

Danmark har en bredere selskabsskattebase end de fleste andre europæiske lande.

Den danske base er også bredere, end CCTB-forslaget lægger op til. Fra dansk

side finder man, at en relativt bred base kombineret med relativt lave skattesatser

er en mere effektiv måde at skabe et givet provenu end en smal base med tilsva-

rende højere skattesatser, og udviklingen i Danmark er i de seneste mange år gået i

retning af en bredere selskabsskattebase og lavere skattesatser. CCTB-forslagets

relativt smallere base vil kunne medføre et provenutab for Danmark. Det er et

centralt hensyn for Danmark, at forslaget ikke fører til et betydeligt mindreprove-

nu.

Værnsreglerne i CCTB-forslaget svarer til de værnsregler mod skatteundgåelse,

som EU-regler allerede forpligter landene til at indføre som følge af skatteundgå-

elsesdirektivet. CCTB-forslaget vurderes derfor ikke i sig selv at bidrage til be-

kæmpelsen af skatteundgåelse.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

En fuld harmonisering af skattebasen vil endog indebære en risiko for, at Dan-

mark ikke vil kunne opretholde de nuværende værnsregler mod skatteundgåelse,

som Danmark ellers vil kunne opretholde med skatteundgåelsesdirektivet, da skat-

teundgåelsesdirektivet bygger på princippet om minimumsharmonisering. Det er

vigtigt for Danmark, at forslaget bidrager til bekæmpelse af skatteundgåelse og

ikke øger risikoen herfor. Danmark vil derfor i forhandlingerne have fokus rettet

imod, at en fælles selskabsskattebase bliver så robust, at mulighederne for uønsket

skatteplanlægning minimeres. Det kan fx ske ved, at værnsreglerne gøres til mini-

mumsregler ligesom i skatteundgåelsesdirektivet, således at fx Danmark kan vælge

at fastholde strammere værnsregler.

I tilfælde af indførelse af en fælles selskabsskattebase på EU-niveau vil de nationa-

le muligheder for at indrette selskabsskattebasen blive reduceret. Bliver medlems-

landene først enige om et fælles selskabsskattegrundlag på EU-niveau, vil der ef-

terfølgende ikke kunne ændres noget i CCTB-selskabsskattegrundlaget, uden at

Kommissionen først fremsætter et ændringsforslag og alle EU-landene derefter

bliver enige om ændringen. Det vil med CCTB således ikke være muligt for EU-

landene selv at tilrette erhvervsbeskatningen, fx i tilrettelæggelsen af den overord-

nede økonomiske politik og finanspolitik eller med sigte på at lukke eventuelle

huller i selskabsskattelovgivningen. Det vil dog fortsat være muligt at lave begun-

stigende nationale selskabsregler for koncerner med en omsætning på mindre end

750 mio. euro (ca. 6,5 mia. kr.). Det vil alene gælde begunstigende regler, idet kon-

cernerne vil kunne fravælge skrappere nationale regler

ved at tilvælge CCTB’en.

Den endelige stillingtagen til CCTB må afvente resultaterne af drøftelserne i Rå-

det.

For så vidt angår de nye tiltag er regeringen som udgangspunkt positivt indstillet

over for retningen i tiltagene, som skal fremme forskning og udvikling. Regerin-

gen mener, at fradraget for egenkapitalfinansiering i givet fald bør udformes på en

teknisk mere robust måde, herunder at de relevante værnsregler på dette område

skrives direkte ind i direktivet, således at skatteundgåelse ikke er mulig.

Regeringen er derimod skeptisk med hensyn til forslaget om underskudsoverførsel

fra koncernselskaber og faste driftssteder i andre EU-lande. Samspillet i forhold til

de nationale regler om underskudsoverførsel (fx sambeskatningsreglerne i Dan-

mark) forekommer problematisk

–

det fremstår således aktuelt ikke klart om de

enkelte EU-lande vil kunne beholde deres nationale regler om overførsel af un-

derskud mellem koncernforbundne selskaber inden for samme land.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Et samlenotat om sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud

for ECOFIN 8. november 2016, hvor Kommissionens nye CCTB- og CCCTB-

forslag blev præsenteret.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Dagsordenspunkt 3:

Kapitalmarkedsunion - kapitalbevægelser og natio-

nale barrierer

KOM(2017)102

1. Resume

Kommissionen har udarbejdet en rapport om nationale barrierer for grænseoverskridende kapi-

talbevægelser i EU, og foreslået en køreplan for det videre arbejde med at afvikle barriererne.

Kommissionen har udarbejdet sin rapport på basis af bl.a. arbejde udført i en ekspertgruppe med

deltagelse fra alle EU-landene.

Der ventes på ECOFIN at være en drøftelse af rapporten og af den foreslåede køreplan. Rege-

ringen støtter generelt arbejdet med at afvikle nationale barrierer for grænseoverskridende kapi-

talbevægelser.

2. Baggrund

ECOFIN vedtog 19. juni 2015 rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen, der

bl.a. støttede arbejdet med at identificere barrierer for grænseoverskridende inve-

steringer og kapitalbevægelser samt støttede udarbejdelsen af en køreplan for af-

viklingen af de vigtigste barrierer. Arbejdet med at identificere og afvikle disse

barrierer skal ses som et led i arbejdet med at uddybe det indre marked på det

finansielle område. Der blev nedsat en ekspertarbejdsgruppe med medlemmer fra

Kommissionen og alle EU-landene, samt observatører fra Europa-Parlamentet, til

at bistå med arbejdet med identifikation af barriererne.

Kommissionen har udarbejdet en rapport om nationale barrierer for grænseover-

skridende kapitalbevægelser i EU, og foreslået en køreplan for det videre arbejde

med at afvikle barriererne, på basis af arbejdet udført i denne ekspertgruppe. Ind-

holdet, herunder de overordnede elementer af køreplanen er drøftet med med-

lemslandene i form af ekspertgruppen, men udgør fortsat formelt set Kommissio-

nens holdninger og vurderinger.

Drøftelsen på ECOFIN ventes også at berøre den årlige statusrapport fra Den

Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) vedr. kapitalbevægelserne i EU i over-

ensstemmelse med artikel 134(2) i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde. Rapporten påpeger bl.a. at omfanget af finansiel integration mellem

EU-landene målt på kapitalbevægelserne fortsat er lavere end før krisen. Der pe-

ges på, at den europæiske investeringsfond (EFSI), og arbejdet med ambitiøse

globale frihandelsaftaler, herunder seneste med Canada, bidrager til at øge investe-

ringer og kapitalbevægelser. Der peges ligeledes som noget positivt på, at de tidli-

gere indførte kapitalkontroller i Grækenland og Island har den fornødne midlerti-

dige og ekstraordinære karakter, og at de er under gradvis afvikling. Rapporten

støtter derudover Kommissionens anbefalinger vedr. barriererne, og støtter køre-

planen for afviklingen af disse, jf. nedenfor.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

3. Formål og indhold

Kommissionens rapport om nationale barrierer for grænseoverskridende kapital-

bevægelser i EU har overordnet klassificeret de fundne barrierer alt efter hvor i en

grænseoverskridende investerings livstid de opstår:

Ex-ante

(tidlige) barrierer, der påvirker investeringsbeslutningen i begyndel-

sesfasen, hvor en investor overvejer at investere i et andet land

”In-itinere”

(løbende) barrierer, der påvirker en investors beslutning om at

fastholde eller forøge en grænseoverskridende investering

Ex-post

(sene) barrierer, der skaber vanskeligheder efter gennemførelsen af

en grænseoverskridende investering

1. Ex-Ante barrierer

Kommissionens rapport har identificeret forskellige typer af barrierer i denne ka-

tegori:

A. Barrierer for grænseoverskridende distribution af investeringsfonde

Selvom en betydelig andel af investeringsfonde har grænseoverskridende aktivite-

ter er aktiviteterne dog ofte begrænset til et enkelt, eller få, andre EU-lande. En

første type barriere for en større grad af grænseoverskridende aktivitet for investe-

ringsfonde stammer fra forskellige markedsføringskrav i de forskellige EU-lande.

Disse krav divergerer vidt i EU-landene, hvilket giver store udfordringer for fon-

de, der vil sælge deres produkter i andre EU-lande. Kommissionen opfordrer EU-

landene til i samarbejde med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-

myndighed (ESMA) at tilnærme hinanden på dette område. Kommissionens for-

slag til handlingsplan indebærer, at EU-landene undersøger, om der kan opnås en

fælles forståelse om at undtage visse situationer fra (nationale) markedsføringsreg-

ler. Det kan fx være at undtage visse former for før-marketing, fx hvor fonde ud-

leverer dokumentation til potentielle investorer, mens fonden endnu overvejer,

om den overhovedet skal udbyde produkter i det pågældende land. Det kan også

være at undtage såkaldt omvendte henvendelser, hvor professionelle investorer på

eget initiativ henvender sig til en fond, der ikke ellers markedsfører sig i det på-

gældende land. Disse foreløbige overvejelser er på linje med dansk praksis og for-

ståelse.

En anden type barriere for investeringsfondes grænseoverskridende aktiviteter er

forskellige typer af nationale administrative ordninger. Flere EU-lande kræver

eksempelvis, at fonden i det pågældende land skal have faciliteter til stede, som

står for håndteringen af henvendelser fra detailinvestorer i landet. Visse EU-lande

kræver også fx at der udpeges en lokal distributør, når en fond skal markedsføres

til detailinvestorer. Kommissionens forslag til handlingsplan opfordrer EU-

landene til at fortsætte arbejdet med at kortlægge de gældende administrative ord-

ninger i national ret for at fjerne unødvendige administrative byrder inden 2019.

En tredje type barriere vedfører gebyrer som investeringsfondene skal betale til

bl.a. de nationale tilsynsmyndigheder, når de markedsfører deres fond i det pågæl-

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

dende land. Gebyrerne, der varierer på tværs af EU-landene, og manglen på

transparens i deres fastsættelse udgør sammen med omkostninger til bl.a. juridisk

rådgivning en betydelig barriere for grænseoverskridende markedsføring af speci-

elt mindre investeringsfonde. Kommissionens forslag til handlingsplan opfordrer

de enkelte EU-lande til at sikre transparens om de gebyrer, de kræver, og opfor-

drer EU-landene til sammen med ESMA at overveje fordelene ved at skabe et

samlet offentligt domæne med gebyrrelaterede oplysninger.

B. Barrierer for pensionsfondes grænseoverskridende investeringer

Ekspertgruppen har konstateret, at pensionsfonde i EU i uforholdsmæssig høj

grad investerer i deres hjemland, umiddelbart uden klare økonomiske grunde her-

til. Det er muligt, at bl.a. skatterelaterede barrierer bidrager hertil, og Kommissio-

nen har konkret igangsat en undersøgelse heraf. Kommissionens forslag til hand-

lingsplan foreslår, at EU-landene arbejder videre med at identificere de vigtigste

drivkræfter i pensionsfondes geografiske spredning. Kommissionen opfordrer

endvidere EU-landene til at søge at anvende Den Europæiske Fond for Strategi-

ske Investeringer (EFSI) til tiltag, der fremmer pensionsfondes internationale in-

vesteringer. Rapporten fremhæver fx det såkaldte Copenhagen Infrastructure II

projekt, hvor pensionsfonde fra flere EU-lande sammen investerer i vedvarende

energiprojekter i EU og Nordamerika, med støtte fra EFSI. Danske pensionsfon-

de, herunder Pensiondanmark, er nogle af de mest aktive på dette område og har

været en af inspirationspunkterne til denne aktivitet.

C. Forskellige nationale tilgange til crowdfunding

Crowdfunding er en metode til at rejse penge til et projekt ved at indsamle både

store og små bidrag fra en større gruppe bidragydere (fx eksisterende eller kom-

mende kunder) typisk via en indsamlingsplatform på internettet. Eksisterende

undersøgelser tyder på, at grænseoverskridende crowdfunding-aktivitet er meget

begrænset. Forskellige forbruger- og investorbeskyttelsesregler i EU-landene bi-

drager formentlig hertil. Kommissionen opfordrer EU-landene til at overveje,

hvorvidt deres eksisterende lovgivning på området er proportional, og ikke unø-

digt forhindrer grænseoverskridende crowdfunding-aktiviteter.

”In Itinere” (løbende) barrierer

Ekspertgruppen har overordnet identificeret flg. barrierer i denne kategori:

A. Bopælskrav, der påføres finansielle forvaltere

Flere EU-lande kræver fx, at en del af bestyrelsen, eller ledende medarbejdere med

ansvar for den daglige ledelse, i banker, forsikringsvirksomheder og investerings-

fonde skal befinde sig i landet, hvis disse har aktiviteter der. Det kan udgøre en

investeringsbarriere, især for mindre virksomheder eller fonde. Kommissionens

forslag til handlingsplan opfordrer EU-landene til at fjerne disse bopælskrav, hvis

de ikke er tilstrækkelig begrundede, hensigtsmæssige eller forholdsmæssige. Dan-

mark har ikke sådanne krav.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

B. Utilstrækkelig finansiel forståelse

Manglende finansiel forståelse kan bidrage til at mindre virksomheder og forbru-

gere foretager uhensigtsmæssige investeringer, eller går glip af gode investering-

eller finansieringsmuligheder, navnlig når de har et grænseoverskridende aspekt.

Kommissionens forslag til handlingsplan opfordrer EU-landene til at fortsætte

deres arbejde med at forbedre den finansielle forståelse i deres respektive lande,

samt til bl.a. i ekspertgruppens regi at udveksle erfaringer på området. Der er i

Danmark stor fokus på øget finansiel forståelse og det primære forum for sådanne

kampagner er Penge- og Pensionspanelet.

3. Ex-post barrierer

Ekspertgruppen har overordnet identificeret flg. barrierer i denne kategori:

A. Forskelle i nationale insolvensordninger

Forskelle i nationale insolvens- og før-insolvensordninger kan skabe juridisk usik-

kerhed ved grænseoverskridende investeringer, og derved påføre virksomheder

omkostninger, der virker som en barriere for grænseoverskridende investeringer i

EU. Kommissionen opfordrer EU-landene til at støtte det nyligt fremsatte forslag

til en fælles ramme

for forebyggende restrukturering og ’en anden chance’, be-

skrevet i grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 2. fe-

bruar 2017. Derudover foretager Kommissionen aktuelt også en benchmarking-

analyse af nationale låneinddrivelsesordninger, herunder insolvensordninger, og

forventer at færdiggøre denne i sommeren 2017. Kommissionen opfordrer EU-

landene til at bruge analysens resultater til at forbedre nationale låneinddrivelse-

og insolvensordninger.

B. Diskriminerende og byrdefulde procedurer for refusion af kildeskat

Flere EU-lande, herunder Danmark, har kildebeskatning af fx aktionærers ind-

komst

– dvs. at selskaber ved udbetaling af udbytte skal tilbageholde (”indehol-

de”) et skattebeløb, som indbetales til skattemyndighederne. Dette kaldes kildebe-

skatning. Når aktionærerne er bosiddende i et andet land kan den tilbageholdte

skat af udbytte være større end den endelige beskatningssats. Disse aktionærer kan

i givet fald bede skattemyndigheden i det land hvor selskabet er skattepligtigt om

at få refunderet differencen. I praksis kan procedurerne herfor dog ofte være

komplekse, langvarige og administrativt byrdefulde. I mellemtiden kan der også

opstå dobbeltbeskatning, dvs. at udbytte beskattes i begge lande. Kommissionen

vurderer de årlige omkostninger for erhvervslivet forbundet med refusion af kil-

deskat til 8,4 mia. euro (ca. 63 mia. kr.) i EU. Dette tal omfatter bl.a. faktisk dob-

beltbeskatning og udgifter forbundet med refusionsprocessen. Kommissionen

vedtog allerede i 2009 en henstilling om procedurer for kildebeskatning, men i

nogle EU-lande har fremskridtet været langsomt. Ekspertgruppen har kortlagt ni

eksempler på bedste praksis ifm. refusion af kildeskat.

Kommissionens forslag til handlingsplan opfordrer EU-landenes skatteeksperter

til at vurdere og om nødvendigt bekræfte relevansen af de ni eksempler på bedste

praksis med en specifik kildeskatskøreplan, idet hvert EU-land herefter forventes

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

at give tilsagn om, hvilke eksempler på bedste praksis, de ønsker at implementere

inden 2019. Der er nedsat en gruppe med skatteeksperter. Kommissionen fore-

slår, at arbejdet i første omgang fortsættes i denne skattegruppe. Kommissionen

vil tillige samarbejde med skattegruppen om at udarbejde et egentligt adfærdsko-

deks for principper for nettoindeholdelse, dvs. opkrævning af kildeskat med den

korrekte sats ved udbetalingen af udbyttet, og for refusion af for meget betalt ud-

byttekildeskat, idet hensigten er, at den bedste praksis, der er kortlagt af ekspert-

gruppen skal danne udgangspunktet herfor.

Prioritering

Kommissionen har foreslået følgende klassificering af de forskellige barrierers

alvor, baseret på hvor ofte de er blevet nævnt i forskellige høringer, samt af de

enkelte EU-lande i ekspertgruppen, fra de mindst (x) til de hyppigst (xxx) nævnte

barrierer:

Tabel 1

–

Barrierernes alvor

Barrierernes alvor, baseret på

rapporteret forekomst

Markedsføringskrav

Administrative ordninger

Gebyrer

Crowdfunding

Bopælskrav

Finansiel forståelse

Insolvensordninger

Kildeskat

xxx

Anm.: (x): mindst nævnte barrierer, (xxx): hyppigst nævnte barrierer

Kilde: Kommissionens rapport

Proces

Barriererne hører primært under national kompetence. Kommissionen vil på

ECOFIN opfordre EU-landene til at forpligte sig til fremskridt på området, her-

under signalere opbakning til køreplanen. Den foreslåede køreplan kan ses i bilag

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Hverken Kommissionens rapport eller køreplan har i sig selv statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det fortsatte arbejde

med kapitalmarkedsunionen, herunder afvikling af barrierer for grænseoverskri-

dende investeringer, kan dog have positive økonomiske effekter, i det omfang det

letter virksomhedernes og husholdningernes adgang til finansiering og investe-

ringsmuligheder.

8. Høring

Hverken Kommissionens rapport eller handlingsplanen har været i ekstern høring.

De fremhævede barrierer er blevet identificeret vha. bl.a. høringer i hele EU, om

kapitalmarkedsunionen, om barrierer for grænseoverskridende markedsføring af

investeringsfonde og om den kumulerede effekt af den finansielle regulering.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De andre EU-lande ventes overordnet at støtte målet om afvikling af uhensigts-

mæssige barrierer for grænseoverskridende investeringer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt det fortsatte arbejde med kapitalmarkedsunionen, her-

under at reducere uhensigtsmæssige barrierer for grænseoverskridende investerin-

ger i EU. Regeringen støtter også overordnet den foreslåede køreplan. Fra dansk

side finder man det vigtigt, at EU-landene får en central rolle i udarbejdelsen af en

adfærdskodeks for principperne for kildeskattelettelser. Regeringen vil tage nær-

mere stilling til de evt. kommende tiltag i køreplanen i takt med, at de bliver frem-

sat. Regeringen lægger endvidere generel vægt på, at behovet for enkelte tiltag er

veldokumenterede og bidrager til merværdi, samt at der tages hensyn til velfunge-

rende nationale modeller.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusioner vedrørende kapitalmarkedsunionen, herunder støtte til identifi-

cering af barrierer til grænseoverskridende investeringer, blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 19. juni 2015.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Bilag 1: Kommissionens foreslåede køreplan

Tabel 2 - Kommissionens foreslåede køreplan

Emne

Foranstaltning

Fortsætte arbejdet med at revidere nationale regler

for at fremme en fælles forståelse og regulerings-

konvergens inden for før-marketing og omvendte

henvendelser.

Aktør

Mulig timing

EU-landene og

ESMA

4. kv. 2017

Investeringsfonde

Fortsætte arbejdet med at kortlægge administrative

ordninger

Sikre, at alle anmeldelsesrelaterede gebyrer offent-

liggøres bredt og på en brugervenlig måde på et

enkelt websted

Overveje at oprette et enkelt offentligt domæne med

gebyrrelaterede oplysninger i form af et sammenlig-

ningswebsted eller en central database

Ekspertgruppe

4. kv. 2017

EU-landene

4. kv. 2017

Ekspertgruppe med

ESMA

4. kv. 2017

Pensionsfonde

Identificere drivkræfterne bag grænseoverskridende

investeringer, fremme bedste praksis i EU-landene

og øge bevidstheden om nye muligheder inden for

rammerne af investeringsplanen for Europa med

inddragelse af nationale erhvervsfremmende banker

Subgruppe af inte-

resserede EU-lande

med deltagelse af

pensionsfonde

3. kv. 2017

Bopælskrav

Fjerne bopælskrav fra lovgivning og administrativ

praksis vedrørende forvaltere, der er bosiddende i

EU, hvis de er ubegrundede og uforholdsmæssige

EU-landene

4. kv. 2017

Udveksle bedste praksis om programmer til styrkelse

af den finansielle forståelse under hensyntagen til

den grænseoverskridende dimension

Finansiel forståelse

Bidrage til potentielle CMU-initiativer til udvikling af

innovative løsninger, som kan forbedre SMV'ers

viden og støtte dem i at få adgang til alternative

finansieringskilder

Vurdere og hvor nødvendigt bekræfte relevansen af

de ni kortlagte eksempler på bedste praksis for

kildeskat og nå til enighed om en liste, der kan anfø-

res på en resultattavle

Undergruppe af

interesserede

EU-lande under

ledelse af Kroatien

2. kv. 2017

Ekspertgruppe

2018

Nationale skatteek-

sperter

2. kv. 2017

Kildeskat

Drøfte vejen frem i en arbejdsgruppe om skattefor-

hold med det formål at få de enkelte EU-lande til at

forpligte sig til at udarbejde en liste over bedste

praksis for at forbedre status quo inden 2019

Nationale

skatteeksperter

3. kv. 2017

Samarbejde med nationale skatteeksperter om en

adfærdskodeks for principperne for kildeskattelettel-

ser

Nationale

skatteeksperter

4. kv. 2017

Kilde: Kommissionens rapport

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Dagsordenspunkt 4:

Rådskonklusioner vedr. dybdegående analyser af

ubalancer samt opfølgning på landespecifikke an-

befalinger

1. Resume

ECOFIN skal vedtage konklusioner vedr. Kommissionens dybdegående analyser af de udvalgte

lande under makroubalanceproceduren samt vedr. den overordnede status for EU-landenes op-

følgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2016.

Rådskonklusionerne ventes at lægge vægt på, at der trods fremskridt er behov for at styrke ind-

satsen for at implementere strukturreformer og korrigere markoøkonomiske ubalancer. Regerin-

gen kan støtte rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 22. februar 2017 landerapporter for EU-landene

Landerapporterne redegør for hvert enkelt EU-lands generelle økonomisk-

politiske udfordringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes

opfølgning på de landespecifikke anbefalinger

(vedtaget af Rådet 12. juli 2016),

dels Kommissionens dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske uba-

lancer for de 13 lande, der blev udpeget til sådanne analyser i seneste varslingsrap-

port for 2017 (fra november 2016). Danmark er ikke udpeget til en dybdegående

analyse i 2017-varslingsrapporten.

22. februar offentliggjorde Kommissionen ligeledes en horisontal meddelelse vedr.

landenes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2016 og resultaterne af

de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren på tværs af de pågæl-

dende lande.

I Kommissionens meddelelse og landerapporterne konkluderes det, at der over-

ordnet er gjort fremskridt med at følge op på de landespecifikke anbefalinger fra

2016. Kommissionen vurderer, at der er gjort ”betydelige fremskridt” med 5 pct.

af anbefalingerne, ”nogle fremskridt” med 43 pct. og ”begrænsede fremskridt”

med 41 pct. De resterende 11 pct. af anbefalingerne er der ikke fulgt op på.

Kommissionen konkluderer overordnet, at der i opfølgningen på anbefalingerne

fra 2016 bl.a.er gjort fremskridt med at gennemføre tiltag, der adresserer udfor-

dringer i den finansielle sektor og på arbejdsmarkedet samt tiltag til at bekæmpe

skatteundgåelse. Omvendt vurderer Kommissionen, at indsatsen med at styrke

produktiviteten har været begrænset. Det er fx kun begrænsede fremskridt med at

åbne og øge konkurrencen på produkt- og servicemarkeder. Der er også kun gjort

begrænsede fremskridt med at følge op på anbefalinger om at øge langsigtet fi-

Med undtagelse af Grækenland, der som programland ikke er underlagt processerne under det europæiske semester.

Kommissionens vurdering af de finanspolitiske landeanbefalinger, der er relateret til landenes forpligtelser under Stabili-

tets- og Vækstpagten, følger først senere, og landerapporterne konkluderer således ikke ift. landenes efterlevelse af de

finanspolitiske landeanbefalinger.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

nanspolitisk holdbarhed. Se

bilag 1

for Kommissionens vurdering af opfølgningen

på landeanbefalinger i udvalgte lande.

I de 13 dybdegående analyser konkluderer Kommissionen, at 12 lande oplever

makroøkonomiske ubalancer. Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Slovenien

og Sverige vurderes til at have ubalancer, mens Bulgarien, Frankrig, Kroatien,

Italien, Portugal og Cypern ligesom sidste år vurderes til at have

alvorlige

ubalancer.

Finland, som ellers i varslingsrapporten blev udpeget til en dybdegående analyse,

vurderes imidlertid til ikke at have ubalancer.

Generelt viser de dybdegående analyser, at flere lande har nedbragt deres beta-

lingsbalanceunderskud, mens andre lande fortsat har høje og stigende betalingsba-

lanceoverskud. Private og offentlige gældsniveauer er blevet nedbragt, men der er

tale om en langsom tilpasning. Den europæiske banksektor er generelt styrket,

men står fortsat overfor udfordringer, herunder ift. generelt lav profitabilitet og

stort omfang af misligholdte lån i nogle lande. Beskæftigelsen stiger, men flere

lande er fortsat udfordret af høj arbejdsløshed. Desuden er produktivitetsudvik-

lingen fortsat svag i mange lande.

Se endvidere

bilag 2

for en oversigt over Kommissionens konklusioner om de

nævnte lande vedr. proceduren for makroøkonomiske ubalancer.

3. Formål og indhold

På baggrund af landerapporterne for 2017 ventes ECOFIN 23. maj 2017 at ved-

tage rådskonklusioner vedr. Kommissionens dybdegående analyser af de udvalgte

lande under makroubalanceproceduren samt den overordnede status for EU-

landendes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2016.

Rådskonklusionerne ventes at lægge vægt på:

De dybdegående analyser 2017:



Rådet er enig i, at 12 af de analyserede 13 EU-lande oplever makroøkono-

miske ubalancer af forskellig karakter og alvor, og at Finland ikke oplever

ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand.



Rådet er enig i, at seks lande oplever alvorlige ubalancer og noterer sig, at

Kommissionens har til hensigt at genoverveje sin vurdering af tre lande med

alvorlige ubalancer (Cypern, Italien og Portugal) i maj, i lyset af landenes

strukturelle udfordringer samt ambitionsniveauet i de nationale reformpro-

grammer.



Rådet vil vurdere kommende vurderinger fra Kommissionen mhp. at be-

dømme, om der er behov for yderligere skridt under makroubalanceproce-

duren. Rådet understreger samtidig, at makroubalanceproceduren bør be-

nyttes til sit fulde potentiale, herunder med den korrigerende arm hvor rele-

vant, og efter grundig vurdering af pågældende landes opfølgning på deres

dybdegående analyser.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17



Rådet noterer sig endvidere Kommissionens intention om at overvåge den

økonomiske udvikling og kommende politiske tiltag i lande med ubalancer.

Rådet understreger, at der er behov for fuld transparens i Kommissionens

beslutninger under makroubalanceproduceren og et stabilt hierarki af kate-

goriseringer af ubalancer uden yderligere underkategorier.

Rådet understreger det fortsatte behov for politisk handling og forpligtelse

til gennemførelse af strukturreformer i alle EU-lande, og særligt i lande med

ubalancer, som påvirker

ØMU’ens funktion. Ubalancer skal adresseres med

tiltag, der sikrer en holdbar korrektion, fokuserer på de mest centrale udfor-

dringer, reducerer risici og skaber betingelser for holdbar vækst og beskæfti-

gelse.

Rådet anerkender, at EU-landene har gjort fremskridt med at korrigere in-

terne og eksterne ubalancer, der bidrager til genopretningen af økonomierne

i EU og euroområdet. Rådet understreger dog samtidig, at der fortsat eksi-

sterer betydelige risici i flere EU-lande. Rådet anerkender, at betalingsbalan-

ceunderskud i flere lande er blevet reduceret, men at nogle eurolande fortsat

har store eksterne ubalancer, hvilket kræver strukturreformer, der øger pro-

duktivitetsvæksten, samt en holdbar udvikling i enhedslønomkostningerne.

Samtidig eksisterer der fortsat høje betalingsbalanceoverskud i nogle euro-

lande med relativt begrænsede behov for gældsreduktion, som kan indikere

opsparings/investerings-ubalancer, der kan adresseres med politiske tiltag,

der forbedrer investeringsklimaet, og strukturreformer der understøtter den

indenlandske efterspørgsel og styrker vækstpotentialet.

Implementering af landespecifikke anbefalinger



Rådet bifalder fremskridtene med at adressere landespecifikke anbefalinger

fra 2016 og den flerårige indsats med opfølgning på anbefalinger siden

2011. Rådet noterer, at der er forskel på reformindsatsen på tværs af poli-

tikområder og lande og set over tid, og at der kun i få tilfælde er gjort bety-

delige fremskridt. Kommissionens flerårige vurdering viser, at en række ud-

fordringer er af langsigtet karakter og vedvarende, hvorfor de kræver tid at

adressere, og det kan tage tid, før der kan observeres konkrete resultater.



Rådet understreger, at EU-landene bør fortsætte og intensivere reformim-

plementeringen i den nuværende relativt favorable makroøkonomiske situa-

tion for at adressere de forskellige udfordringer, og omvendt undgå reform-

træthed.



Rådet understreger, at EU-landene skal prioritere strukturreformer af pro-

dukt- og servicemarkeder for at styrke det økonomiske opsving, korrigere

ubalancer, forbedre investeringsklimaet og styrke det indre marked. Der er

plads til yderligere fremskridt med at reducere bureaukrati, forbedre den of-

fentlige administration og erhvervsreguleringen, herunder gennem redukti-

on af unødige restriktioner i servicesektoren, så virksomheder udbydende

serviceydelser lettere kan operere på tværs af grænser.



Rådet byder det velkommen, at der lægges vægt på inklusiv vækst og under-

streger, at tiltag til at fremme vækst, beskæftigelse og investeringer, samt re-

former, der øger produktiviteten og arbejdsudbuddet, alle er essentielle ele-

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17



menter i håndteringen af sociale udfordringer. Sunde offentlige finanser og

gennemførelsen af ambitiøse reformer er forudsætning for holdbar og in-

klusiv vækst.

Rådet er enig i, at der fortsat er et presserende behov for at forbedre inve-

steringsklimaet mhp. at fremme private investeringer og sikre offentlige in-

vesteringer af høj kvalitet, herunder i infrastruktur. Reformindsatsen med at

forbedre sektorspecifik regulering, den offentlige administration, de juridi-

ske systemer, insolvensprocedurer, det overordnede erhvervsklima og andre

barrierer for investeringer har været langsommelig. På trods af fremskridt,

eksisterer der fortsat barrierer for investeringer i flere sektorer i mange EU-

lande.

Rådet anerkender, at Europa står over for en produktivitetsudfordring med

lav produktivitetsvækst, der halter bagefter produktivitetsvæksten i USA og

andre avancerede økonomier. Rådet understreger i den forbindelse vigtig-

heden af strukturreformer der fremmer innovation, digitalisering og nye

teknologier mhp. at sikre et erhvervsklima, hvor de mest produktive virk-

somheder har fremgang og ressourceallokeringen er effektiv. Produktivi-

tetsudfordringerne forværres yderligere af den aldrende befolkning. Andelen

af erhvervsaktive personer forventes at falde i hele Europa, og særligt mar-

kant i nogle lande.

Rådet byder fremskridtene med reformer på arbejdsmarkederne velkomne,

men noterer samtidig, at der fortsat er store udfordringer, og at reformim-

plementeringen ikke står mål med behovet. Der er fortsat potentiale for at

udvide skattegrundlaget og reducere skattebyrden på arbejdskraft, og der

kan gøres yderligere fremskridt ift. at øge kvinders erhvervsdeltagelse. I

nogle EU-lande er der behov for yderligere tiltag til at reducere ungdoms-

og langtidsledighed. Integrationen af flygtninge og indvandrere kræver sær-

lig opmærksomhed i nogle EU-lande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om Kommissionens dybdegående analyser og EU-landenes

opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2016 vil ikke i sig selv have

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

økonomiske konsekvenser. En effektiv gennemførelse af det europæiske semester

ventes at have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent implementering af

anbefalinger bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, velfungerende

produkt- og servicemarkeder samt styrkelse af potentialet for vækst og beskæfti-

gelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om rådskonklusionerne blandt EU-landene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte rådskonklusionerne med det ventede hovedindhold.

Regeringen finder det vigtigt at styrke reformmomentum i EU-landene for at sikre

de europæiske økonomier mod nye kriser og ubalancer. Regeringen støtter derfor,

at Rådet løbende fokuserer på landenes implementering af landespecifikke anbefa-

linger om reformer, der styrker produktivitet, beskæftigelse og vækstpotentialet og

de offentlige finanser samt nedbringer ubalancer.

Regeringen finder, at en gennemførelse af de anbefalede reformer i EU-landene

vil det være det bedste bidrag til en stærkere og mere velfungerende ØMU, snare-

re end nye integrationsinitiativer.

Regeringen deler generelt vurderingerne af Danmark og de øvrige EU-lande i lan-

derapporterne og vurderingerne af opfølgningen på landeanbefalingerne, og finder

at de europæiske lande generelt har brug for at styrke deres gennemførelse af

strukturreformer, om end der i varierende grad er sket fremskridt i de senere år.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens landerapporter

2017, herunder de dybdegående analyser, forud for ECOFIN 21. marts 2017.

Kommissionens landerapporter 2017 har endvidere været forelagt Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet 5. april

2017 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Bilag 1

–

Kommissionens vurdering af opfølgningen på landeanbefalinger fra

2016

–

udvalgte landeeksempler

Land

Konklusion

Eksempler på vurderingen af den nationale reformindsats

Nogle fremskridt mht. at øge investeringer i infrastruktur og forbedre

rammerne for offentlige investeringer. Begrænsede fremskridt ift. at øge

offentlige investeringer i uddannelse samt forskning og udvikling.

Begrænsede fremskridt med at effektivisere skattesystemet og modernise-

re skatteadministrationen. Begrænsede fremskridt ift. at øge konkurrencen

i servicesektoren.

Begrænsede fremskridt ift. at øge incitamenterne for senere pension.

Ingen fremskridt mht. at øge incitamenter til at arbejde for flere medlem-

mer af husstanden. Begrænsede fremskridt med at reducere skattekilen

for lavtlønnede. Ingen fremskridt mht. at forbedre facilitering af overgan-

gen fra mini-jobs til fastansættelse.

Nogle fremskridt i implementeringen af lov for fastsættelse af finanspoliti-

ske rammer på alle regeringsniveauer. Begrænsede fremskridt mht. at

forbedre rammerne for offentlige indkøb.

Nogle fremskridt mht. forbedre individualiserede aktiverings- og støtteord-

ninger mhp. at få flere i job. Nogle fremskridt mht. at styrke regional

aktiveringstilbud. Begrænsede fremskridt mht. at adressere skævhed og

gab i ordninger for minimumsløn og støtte til familier.

Begrænsede fremskridt med at forbedre arbejdsmarkedsrelevans af

erhvervsuddannelser. Begrænsede fremskridt mht. fremme investeringer i

forskning og innovation i den private sektor.

Nogle fremskridt i implementeringen af loven om markedsenhed

/integration på regionalt niveau. Begrænsede fremskridt i implementerin-

gen af detailreformen på regionalt niveau. Ingen fremskridt med at imple-

mentere reformen af professionelle serviceerhverv.

Begrænsede fremskridt med identificeringen af besparelser genereret af

budgetanalyser.

Betydelige fremskridt ift. bl.a. reduktion af lønskattekilen og fortsat mode-

rering af lønudviklingen samt ift. at styrke arbejdsgiveres incitament til at

fastansætte.

Nogle fremskridt ift. at sikre, at minimumslønnen er i overensstemmelse

med målet om beskæftigelse og konkurrenceevne.

Nogle fremskridt ift. at sikre match mellem uddannelse og arbejdsmarke-

det. Ingen fremskridt ift. reformere arbejdsløshedsunderstøttelsen.

Nogle fremskridt med at lempe restriktioner i servicesektoren. Begrænse-

de fremskridt med at effektivisere ordninger for innovationsfremme. Ingen

fremskridt ift. at fjerne barrierer for at virksomheder kan vokse, specielt ift.

størrelseskriterier. Nogle fremskridt med at simplificere administrative

regler for erhvervsliv.

Begrænsede fremskridt ift. at reducere de mange bebyrdende skatter på

virksomheder og produktion og øge skattebasen, herunder gennem øget

moms.

Nogle fremskridt med at modernisere skattesystemet, herunder fsva.

indkomstskat.

Betydelige fremskridt ift. at reformere budgetprocessen, så udgiftsanalyser

er integreret i processen.

Begrænset fremskridt mht. privatiseringsindsatsen.

Nogle fremskridt ift. at ændre skattestrukturen fra at ramme inputfaktorer

til i højere grad at ramme bl.a. forbrug.

Begrænsede fremskridt ift. at reformere tinglysningssystemet samt foran-

staltninger, der skal modernisere skatteopkrævningen.

Begrænsede fremskridt ift. at implementere tiltag til modernisering af den

offentlige administration.

Nogle fremskridt ift. reformer på området for civile strafferetssager på

trods af uændret sagsbehandlingstid.

Nogle fremskridt ift. behandling af insolvens, herunder forbedringer af

rammerne for inddrivelse af privat gæld. Begrænsede fremskridt ift. at

nedbringe bankernes beholdninger af misligholdte lån.

Nogle fremskridt ift. implementeringen af corporate governance reformer i

banksektoren.

Nogle fremskridt med arbejdsmarkedsreformer, herunder mht. aktiv

arbejdsmarkedspolitik og nogle fremskridt ift. fremskridt vedrørende

fattigdomsbekæmpelse.

Ingen eller meget begrænsede fremskridt ift. at øge konkurrencen i regule-

rede erhverv samt i transport- og sundhedssektoren.

Ingen fremskridt ift. at prioritere forskning og udvikling i offentlige udgifter.

Ingen fremskridt ift. at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.

Begrænset fremskridt ift. effektiv beskatning af iværksættere uden at

hæmme iværksætterincitamentet.

Begrænset fremskridt ift. at reformere pensionssystemet, herunder gøre

Tyskland

Begrænsede fremskridt

Spanien

Begrænsede fremskridt

Frankrig

Nogle fremskridt

Italien

Nogle fremskridt

Nederlandene

Begrænsede fremskridt

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

det mere, robust, transparent og fair.

Ingen fremskridt ift. adressere skævvridninger på boligmarkedet.

Ingen fremskridt med at adressere den stigende husholdningsgæld.

Begrænsede fremskridt med at styrke de makroprudentielle myndigheders

mandat. Nogle fremskridt ift. at fremme investeringer i nye boliger og

forbedre effektiviteten af boligmarkedet.

Nogle fremskridt med at fremme infrastrukturinvesteringer. Nogle frem-

skridt mht. at øge boligudbuddet.

Nogle fremskridt ift. at styrke lærlingeordninger. Nogle fremskridt ift. at

øge tilgængeligheden af børnepasning.

Begrænsede fremskridt med at forbedre de finanspolitiske rammer.

Nogle fremskridt ift. at gøre sundhedssystemet mere omkostningseffektivt

og holdbart. Begrænsede fremskridt ift. at effektivisere plejesystemer.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre holdbarhed og tilstrækkelighed af

pensionssystemer.

Begrænsede fremskridt ift. øge ældre, ufaglærtes beskæftigelsesegnethed

og forbedre den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Nogle fremskridt mht. at reducere beholdninger af misligeholdte lån i den

finansielle sektor.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre virksomheders adgang til alternativ

finansiering.

Nogle fremskridt ift. at implementere en strategi i det statslige selskab for

restrukturering af nødlidende banker.

Nogle fremskridt ift. at modernisere den offentlige administration og

reducere administrative byrder for erhvervslivet.

Nogle fremskridt ift. at effektivisere styring og drift af statsejede virksom-

heder.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

Betydelige fremskridt ift. at styrke de finanspolitiske rammer.

Begrænsede fremskridt ift. forbedre proceduren for byggetilladelser.

Begrænsede fremskridt ift. at øge udbud af offentlig digital service. Nogle

fremskridt i gennemførelse af reformer til bekæmpelse af korruption.

Begrænsede fremskridt ift. at forbedre procedure for offentlige indkøb.

Begrænset fremskridt ift. sikre effektiv styring af forskning og udviklings-

aktiviteter samt øge samspillet mellem erhvervslivet og forskningssekto-

ren.

Betydelig fremskridt ift. at øge attraktiviteten af undervisningserhverv.

Nogle fremskridt ift. at tage hånd om svagtstillede elever i folkeskolen,

herunder minoriteter.

Nogle fremskridt for at øge kvinders erhvervsfrekvens.

Sverige

Begrænsede fremskridt

Storbritannien

Nogle fremskridt

Slovenien

Nogle fremskridt

Tjekkiet

Begrænsede fremskridt

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Bilag 2

–

Kommissionens vurdering i de dybdegående analyser

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, februar 2017

Lande

Bulgarien

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning hos

private virksomheder. Lav beskæftigelsesniveau og

høj langtidsledighed.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån

Høj offentlig gæld, faldende produktivitetsvækst og

svækket konkurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt en

banksektor tynget af misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet og

konkurrenceevne samt høj langtidsledighed. Banksek-

tor tynget af misligholdte lån.

Cypern

Alvorlige ubalancer

Frankrig

Alvorlige ubalancer

Irland

Ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind og udland samt høj

ledighed. Mange misligholdte lån og svag indtjening i

banksektoren.

Stort og vedvarende overskud på betalingsbalancen og

høj gældssætning i husholdningerne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Stigende

arbejdsløshed og svag udvikling i produktiviteten.

Svag banksektor og mange finanspolitiske risici. Høj

gældsætning i private virksomheder.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj

arbejdsløshed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Mang-

lende korrektion af huspriser, der fortsat stiger fra et i

forvejen højt niveau.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af høj opsparing og lavt investeringsniveau i

den private og offentlige sektor, hvilket svækker

vækstpotentialet og øger afhængigheden overfor

udenlandsk efterspørgsel.

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Alvorlige ubalancer

Slovenien

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Dagsordenspunkt 5:

Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington 21.-

22. april 2017

1. Resume

Formandskabet og Kommissionen ventes at orientere om drøftelserne på IMF-forårsmødet i

Washington og G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 21.-22. april 2017, der blev

afholdt i forbindelse hermed.

2. Baggrund

Det maltesiske EU-formandskab og Kommissionen ventes på ECOFIN at orien-

tere om drøftelserne på

møderne i IMF’s ministerkomité (IMFC)

og mødet for

G20’s finansministre og centralbankchefer 21.-22. april 2017 i Washington, DC.

Danmark repræsenterede på møderne i IMFC den nordisk-baltiske IMF-

valgkreds.

3. Formål og indhold

IMFC

Drøftelserne i IMFC fokuserede bl.a. på, hvordan IMF-landene kan fremme et

holdbart økonomisk opsving, løfte produktivitetsvæksten og opbygge større øko-

nomisk modstandsdygtighed. Herudover var et af de grundlæggende temaer,

hvordan der inden for rammerne af det multilaterale samarbejde i forhold til han-

del og finansiel integration kan gøres mere for at reducere globale ubalancer, give

befolkningerne bedre muligheder for at få del i fordelene ved globalisering, særligt

sikre bedre beskæftigelses- og velstandsmuligheder for alle, herunder i lyset af

teknologiske fremskridt og økonomisk integration.

Det offentliggjorte kommuniké fra mødet i IMFC lægger vægt på følgende:

Den globale økonomi

Den globale økonomis genopretning fortsætter og udsigterne for verdensøkono-

mien er forbedret. Væksten er dog fortsat moderat og underlagt øget politisk

usikkerhed. Høje gældsniveauer, lav produktivitetsvækst og ugunstig demografisk

udvikling er fortsat udfordringer i de avancerede økonomier, mens indenlandske

ubalancer, uventet hurtig stramning af de finansielle vilkår og negative afsmittende

effekter fra pengepolitisk normalisering i især USA, samt global usikkerhed udgør

udfordringer for en række emerging markets og udviklingsøkonomier.

Kommunikéet fremhæver, at handel, finansiel integration og teknologisk innova-

tion har medført betydelige fordele, forbedret levestandarder og løftet hundrede

millioner mennesker ud af fattigdom. Det fremhæves også, at det er vigtigt at sik-

re, at alle har mulighed for at drage fordel af global økonomisk integration og tek-

nologiske fremskridt. IMFC bekræfter også forpligtelsen til at kommunikere poli-

tik klart, undgå indadskuende politikker og bevare global finansiel stabilitet. Man

vil arbejde sammen for at reducere uforholdsmæssigt store globale ubalancer og

for at styrke handelens bidrag til landenes økonomier.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

Der var samtidig enighed om at hilse IMF’s administrerende direktør, Christine

Lagardes, synteserapport

(”Global Policy Agenda”) velkommen. Synteserappor-

ten fremhæver bl.a. at landene opfordres til at arbejde sammen om at sikre lige

konkurrencevilkår, herunder ved at afstå fra protektionisme og forvridende poli-

tikker, som har til formål at sikre en konkurrencemæssig fordel.

Kommunikéet fremhæver også, at IMF-landene vil styrke deres forpligtigelse til at

opnå stærk, vedvarende, balanceret, inklusiv og jobskabende vækst. Man vil an-

vende alle politikinstrumenter

–

lempelig pengepolitik i økonomier, hvor inflatio-

nen er under målsætningen og økonomien er under sit potentielle niveau, vækst-

venlig finanspolitik, der sikrer en holdbar gældsudvikling, målrettede og priorite-

rede strukturreformer, der afspejler landenes forskellige udfordringer, sikring af

finansiel stabilitet, samt sikring af en mere inklusiv global økonomi ved at gen-

nemføre politikker, der fremmer muligheder for alle, bæredygtighed over tid og

samarbejde på tværs af lande.

IMF’s arbejde

Kommunikéet fremhæver støtte til IMF’s arbejde i forhold til at understøtte gen-

opretningen, løfte produktiviteten og takle sårbarheder ift. den finansielle sektor

og mht. høj offentlig og privat gæld. Herudover opfordres IMF til bl.a. at fortsæt-

te fondens arbejde med at forstå makroøkonomiske og fordelingsmæssige effekter

af teknologiske fremskridt, handel og kapitalstrømme. Det gælder også IMF’s

arbejde med at facilitere multilaterale løsninger for at håndtere globale udfordrin-

ger og IMF’s arbejde med at assistere lavindkomstlande, råvareeksportører, samt

små og usikre stater.

G20

Der er ikke udsendt et kommuniké efter mødet mellem finansministrene og cen-

tralbankcheferne fra G20-landene i forbindelse med IMF-forårsmødet, da det

fandt sted kun lidt over en måned efter G20-mødet for finansministre og central-

bankchefer i Baden-Baden 17. og 18. marts 2017.

Temaerne for G20-mødet var i høj grad de samme som IMFC. Bl.a. de generelle

økonomiske udsigter og udfordringer, den globale finansielle arkitektur, samt sta-

tus på det globale arbejde med finansiel regulering og standarder. Herudover ar-

bejdet med det tyske G20-formandskabs Afrika-initiativ (”Compact

with Africa”),

der skal bidrage til at sikre udvikling, investeringer og vækst i Afrika.

Det ventes, at Kommissionen og formandskabet på ECOFIN vil give en mundtlig

tilbagemelding på drøftelserne på G20-mødet.

Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra IMF’s centrale bilaterale og multilaterale overvåg-

ningsrapporter

–

World Economic Outlook, Global Finansiel Stability Report og Fiscal Monitor.

Rådsmøde nr. 3543 (økonomi og Finans) den 23. maj 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økonomi og finans 23/5-17

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Overordnet ventes

IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i det omfang, at det understøtter global økonomisk vækst og beskæftigelse

samt finansiel stabilitet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage afrapporteringen fra IMFC- og G20-møderne for finans-

ministre og centralbankchefer til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage afrapporteringen fra IMFC- og G20-møderne for finansmini-

stre og centralbankchefer til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg