Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3546 - RIA Bilag 1
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. maj 2017

EU-retskontoret

Christian Yndal Erichsen

2017-3051/01-0048

2314479

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 8.

–

9. juni 2017

Side:

4-13

Punkt 1:

Forslag til Rådets forordning

om oprettelse af en europæisk an-

klagemyndighed (EPPO)



14-21

Punkt 2:

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af hvidvaskning af

penge



22-35

Punkt 3:

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om visse

aspekter af aftaler om levering af

digitalt indhold



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

slaget ikke vil

være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).



Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-

holdet”).

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

36-44

Punkt 4:

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om rammer for

forebyggende rekonstruktion, mu-

ligheden for en ny chance og for-

anstaltninger med henblik på me-

re effektive procedurer for rekon-

struktion, insolvensbehandling og

gældssanering og om ændring af

direktiv 2012/30/EU

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om beskyt-

telse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling af person-

oplysninger i Unionens institutio-

ner, organer, kontorer og agentu-

rer og om fri udveksling af sådan-

ne oplysninger og om ophævelse

af forordning (EF) nr. 45/2001 og

afgørelse nr. 1247/2002/EF

Strafforfølgelse i cyberspace:

A) e-beviser, B) Kryptering

Logning

Schengeninformationssystemet

(SIS): A) forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forord-

ning om oprettelse, drift og brug

af Schengeninformationssystemet

(SIS) på området ind- og udrejse-

kontrol, om ændring af forordning

(EU) nr. 515/2014 og om ophæ-

velse af forordning (EF) nr.

1987/2006, B) forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forord-

ning om oprettelse, drift og brug

af Schengeninformationssystemet

(SIS) på området politisamarbejde

og strafferetligt samarbejde, om

45-50

Punkt 5:

51-56

Punkt 6:

57-60

61-71

Punkt 7:

Punkt 8:

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

ændring af forordning (EU) nr.

515/2014 og om ophævelse af

forordning (EF) nr. 1986/2006,

Rådets afgørelse 2007/533/RIA

og Kommissionens afgørelse

2010/261/EU samt C) forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om brug af Schengen-

informationssystemet i forbindel-

se med tilbagesendelse af tredje-

landsstatsborgere med ulovligt

ophold



72-77

Punkt 9:

Informationsudveksling og inter-

operabilitet: A) udkast til råds-

konklusioner om styrkelse af in-

formationsudveksling og inter-

operabilitet mellem EU’s infor-

mationssystemer, B) fremlæggel-

se af implementeringsrapport for

køreplan for informationsudveks-

ling og interoperabilitet på områ-

det for retlige og indre anliggen-

der og C) udkast til rådskonklusi-

oner om anbefalinger om at fore-

tage sikkerhedskontrol ved ulov-

lig migration



Forslagene er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks

stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer,

at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”). Forslagene er omfattet af artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling

(om udbygning af Schengenreglerne), hvorfor Danmark inden seks måneder efter, at

Rådet har vedtaget forslagene skal træffe afgørelse om, hvorvidt forslagene vil blive

gennemført i dansk ret.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en

europæisk anklagemyndighed (EPPO)



Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 534 endelig

1. Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 med henblik

på at opnå en generel indstilling til forslaget blandt de medlemsstater, der

ønsker at deltage i et forstærket samarbejde. Formålet med forslaget er at

oprette en europæisk anklagemyndighed, som skal efterforske og ved med-

lemsstaternes nationale domstole retsforfølge strafbare handlinger, der

skader EU’s finansielle interesser. Forslaget indeholder bl.a. regler o

Den Europæiske Anklagemyndigheds organisation, procedureregler for

efterforskning, retsforfølgning og behandling af straffesager. Kommissio-

nen

har tidligere fået et såkaldt ”gult kort” på forslaget, idet 11 landes

parlamenter/kamre har afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen har efter-

følgende meddelt, at forslaget er blevet genovervejet, og at Kommissionen

vil fastholde forslaget, idet man finder, at det efterlever nærhedsprincip-

pet. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller øko-

nomiske konsekvenser. Fra dansk side er man generelt skeptisk over for

forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed.

Baggrund

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 86 i Traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvoraf det bl.a. fremgår, at Rådet ved

en forordning kan oprette en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust

for at bekæmpe lovovertrædelser, der skader EU’s finansielle interesser.

Forslaget er dermed omfattet af retsforbeholdet.



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

slaget ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Forslaget indgår i en lovgivningspakke og er fremsat sammen med et for-

slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig).

Oprettelsen

af en europæisk anklagemyndighed

skal ske efter en særlig

lovgivningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed

efter Europa-Parlamentets godkendelse.

I tilfælde af manglende enstem-

mighed kan en gruppe på mindst ni medlemsstater anmode om, at udkastet

til forordning forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes pro-

ceduren i Rådet. Efter drøftelse og i tilfælde af konsensus skal Det Euro-

pæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension forelægge Rådet

udkastet på ny med henblik på vedtagelse.

I tilfælde af uenighed og hvis mindst ni medlemsstater ønsker at indføre et

forstærket samarbejde på grundlag af det pågældende udkast til forord-

ning, underretter de inden for samme tidsfrist Europa-Parlamentet, Rådet

og Kommissionen herom. I et sådant tilfælde anses en bemyndigelse til at

indlede et forstærket samarbejde for at være givet, og bestemmelserne om

forstærket samarbejde finder anvendelse. Bemyndigelse til at indlede et

forstærket samarbejde gives af Rådet på forslag af Kommissionen og efter

Europa-Parlamentets godkendelse.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2017, hvor det er formandskabets forventning, at der kan

opnås en generel indstilling til forslaget blandt de medlemsstater, der øn-

sker at deltage i et forstærket samarbejde.

3. Formål og indhold

Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke

beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.

Den følgende redegørelse for forslaget er baseret på dels Kommissionens

oprindelige forslag, dels flere forskellige udkast til kompromistekster, der

dækker forskellige dele af forslagets reviderede bestemmelser.

3.1. Forslagets centrale elementer

Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske

Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-

jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Den Europæiske Anklagemyndighed skal have kompetence til at efterfor-

ske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle

interesser. Det nærmere omfang heraf vil blive fastlagt i en særskilt rets-

akt, jf. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig

bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interes-

ser (KOM (2012) 363). Når de faktiske omstændigheder samtidig udgør en

overtrædelse efter national ret, kan Den Europæiske Anklagemyndighed

ligeledes være kompetent til at behandle denne overtrædelse. Anklage-

myndigheden kan desuden være kompetent til at behandle visse overtræ-

delser i nær tilknytning til overtrædelser, der skader Unionens finansielle

interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed optræder som anklager ved med-

lemsstaternes kompetente domstole. Medlemsstaternes kompetente myn-

digheder skal aktivt bistå og støtte Den Europæiske Anklagemyndigheds

efterforskning og retsforfølgning, men anklagemyndigheden og alle dens

ansatte skal være uafhængige.

Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret med et centralt ni-

veau, der vil omfatte et kollegium bestående af den europæiske chefankla-

ger, ét medlem pr. medlemsstat og en række permanente afdelinger. På det

decentrale niveau vil anklagemyndigheden have europæiske delegerede

anklagere i de enkelte medlemsstater.

En af de væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige

forslag er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ikke længere har ene-

kompetence til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der ska-

der Unionens finansielle interesser, men at eksempelvis mindre sager som

udgangspunkt kan behandles af de nationale myndigheder.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om bl.a. processuelle garan-

tier, retsmidler, behandling af oplysninger og databeskyttelse.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget etablere og opret-

holde et særligt tæt forhold til Eurojust på grundlag af et nært samarbejde

og udvikling af operationelle, administrative og forvaltningsmæssige for-

bindelser mellem dem.

I forhold til samarbejdet mellem ikke-deltagende medlemsstater og Den

Europæiske Anklagemyndighed lægges der i forslaget op til, at samarbej-

det kan omfatte udveksling af strategisk information og udlån af medar-

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

bejdere til Den Europæiske Anklagemyndighed. Herudover lægges der i

forslaget op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed efter aftale med

ikke-deltagende medlemsstater kan udpege nationale kontaktpunkter med

henblik på at sikre et effektivt samarbejde.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har den 12. marts 2014 afgivet en foreløbig rapport

om forslaget, hvori Parlamentet kommer med en række anbefalinger til

ændringer af forslaget, som Parlamentet anmoder Rådet om at tage behø-

rigt hensyn til ved behandlingen af forslaget. Europa-Parlamentet har ved

beslutning af 29. april 2015 bekræftet og suppleret indholdet i rapporten af

12. marts 2014 og opfordret Rådet til at følge Parlamentets anbefalinger.

Europa-Parlamentet har derudover opfordret Rådet til i vid udstrækning

at inddrage Parlamentet i lovgivningsarbejdet, således at der kan nås frem

til et resultat, som begge parter kan tilslutte sig.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget bl.a. anført, at der er behov for tiltag på EU-

plan, idet den planlagte foranstaltning i sig selv har en EU-dimension.

Kommissionen har endvidere anført, at forslaget er i overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet og ikke går videre, end hvad der er nød-

vendigt for at nå dette mål.

Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen

fået et såkaldt ”gult

kort”

på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) har afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet

genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget, men at der i

lovgivningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale par-

lamenters begrundede udtalelser.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at det konkrete forslag i

vidt omfang bygger på anvendelse af nationale straffeprocessuelle regler,

og at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed er forudsat i TEUF.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

6. Gældende dansk ret

Efter de gældende

regler varetages den strafferetlige beskyttelse af EU’s

finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med EU-

midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi og

den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, beslut-

ter om der skal rejses tiltale, og i givet fald fører sagen ved retten.

Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-

rører EU’s finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyndighed

efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår samarbej-

det med myndighederne i andre EU-medlemsstater sker dette navnlig gen-

nem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.

Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelses-

enhed, OLAF, der

har til opgave at beskytte EU’s

interesser mod ulovlig

virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager. OLAF har

kompetence til at gennemføre undersøgelser af administrativ karakter og

formidle resultaterne videre til de nationale myndigheder.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF artikel 86 og er så-

ledes omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget har derfor ikke lov-

givningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forsla-

get er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Det bemærkes hertil, at EU-

institutionernes administrationsomkostninger som følge af det forstærkede

samarbejde finansieres af alle medlemsstater i overensstemmelse TEUF

artikel 332 og artikel 3 i protokol 22 om Danmarks stilling. Det bemærkes

endvidere, at administrationsomkostningerne i nærværende forslag er ka-

tegoriseret som ”operationelle udgifter”, hvilket indeb

ærer, at Danmark

ikke vil have merudgifter som følge af det forstærkede samarbejde.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark, idet forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

8. Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 19. maj 2017.

Kommissionens oprindelige forslag har været i høring hos følgende myn-

digheder og organisationer mv.:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Advo-

katrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskeret-

tigheder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk For-

ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Uni-

versitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aar-

hus Universitet (Juridisk Institut).

Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Retspolitisk Forening og Datatilsynet har afgivet høringssvar til forslaget.

De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.

8.1. Generelle bemærkninger

Rigsadvokaten bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,

hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det dan-

ske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt eks-

klusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Rigsadvo-

katen kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26. september 2013,

hvoraf det fremgår, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen

mod svig, herunder med EU-midler, effektivt og målrettet.

Retspolitisk Forening bemærker, at foreningen ud fra en suverænitetsbe-

tragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i relation til

efterforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand fra den

filosofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at forslaget er

udtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde, hvor et effek-

tivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede eksisterende institu-

tioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker sam-

menfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæ-

isk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter uklart.

8.2. Genstand og definitioner

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker vedrø-

rende forslagets

artikel 2, at formuleringen ”strafbare

handlinger, der ska-

der Unionens

finansielle interesser”

er en vag formulering, der kan give

anledning til mange afgrænsningsproblemer.

8.3. Almindelige bestemmelser

Rigsadvokaten bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en

decentraliseret struktur. Dermed vil det være muligt at sikre national for-

ankring af de sager, der vedrører den enkelte medlemsstat, ligesom det vil

være muligt at bygge videre på den ekspertise, der er opbygget hos den

nationale anklagemyndighed.

Rigsadvokaten bemærker endvidere, at det ville være hensigtsmæssigt at

overveje en model, hvor Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-

ce er subsidiær i forhold til de nationale myndigheders kompetence, idet

indsatsen mod svig allerede varetages effektivt og målrettet.

Derudover sætter Rigsadvokaten spørgsmålstegn ved, om man vil kunne

sikre den delegerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den nationa-

le anklagemyndighed, når det må formodes, at den delegerede anklager

efter sin udnævnelsesperiode har interesse i at fortsætte i den nationale

anklagemyndighed.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at de

europæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,

idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan

afskediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.

8.4. Procedureregler

Rigsadvokaten bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed i videst

muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler. Rigsad-

vokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være af, at

forordningen indeholder andre procesregler end retsplejelovens. Rigsad-

vokaten anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske rets-

principper, hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at afvise

eller indstille en efterforskning.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder forslagets

artikel 30 om anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgående og mener,

at bestemmelsen medfører

en risiko for såkaldt ”forum

shopping”,

idet

Den Europæiske Anklagemyndighed kan have interesse i at retsforfølge en

lovovertrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af den opfat-

telse, at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i én med-

lemsstat, kun kan anvendes i en anden medlemsstat, hvis begge landes

lovgivning tillader anvendelse af beviset.

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder, at der i

forslaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af grænseoverskri-

dende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel prøvelse af spørgsmå-

let, eventuelt med klageadgang til EU-Domstolen.

8.5. Processuelle garantier

Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsadvokater bemærker, at den

sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at for-

slaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede.

8.6. Databeskyttelse

Datatilsynet har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust (JSB)

den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at Den

Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemmeside

bl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public

Prosecutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the Union”,

hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne

om de aktuelle forslag. Advokatrådet og Landsforeningen af Forsvarsad-

vokater bemærker, at der gives Den Europæiske Anklagemyndighed en vid

adgang til at indsamle, videregive og lagre oplysninger, herunder person-

følsomme oplysninger, og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at

bedømme nødvendigheden af den meget omfattende kompetence.

8.7. Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende personale

Rigsadvokaten bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en sådan

måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle opgaver i

fuldt tilfredsstillende omfang.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Storbritannien og Irland har valgt ikke at benytte deres Opt-In, hvorfor de

som udgangspunkt ikke deltager i Den Europæiske Anklagemyndighed.

Forslaget har været drøftet på en række rådsmøder (retlige og indre anlig-

gender) siden oktober 2013.

Forslaget blev endvidere behandlet på råds-

mødet (almindelige anliggender) den 7. februar 2017, hvor Rådet konsta-

terede, at der ikke hersker enstemmighed om forslaget, og sagen blev der-

for forelagt Det Europæiske Råd den 9.-10. marts 2017. Det Europæiske

Råd konstaterede på mødet ligeledes, at der ikke hersker enstemmighed

om forslaget, og forudsætningerne for forstærket samarbejde mellem en

gruppe af medlemsstater om oprettelsen af en europæisk anklagemyndig-

hed er således til stede.

Den 3. april 2017 underrettede 15 medlemsstater (Belgien, Bulgarien,

Cypern, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Grækenland, Litauen, Luxembourg,

Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien og Tyskland) Europa-

Parlamentet, Rådet og Kommissionen om, at de ønsker at etablere et for-

stærket samarbejde. Bemyndigelse til at gå videre med et forstærket sam-

arbejde anses således for givet, og bestemmelserne om forstærket samar-

bejde finder anvendelse fra den 3. april 2017.

Forhandlingerne om forslaget er siden genoptaget på arbejdsgruppeni-

veau, og det er formandskabets forventning, at der på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 kan opnås en generel indstilling

til forslaget blandt de medlemsstater, der deltager i et forstærket samar-

bejde.

Forslaget skal efterfølgende til jurist-lingvistisk gennemgang, inden det

kan vedtages i Rådet. Når Rådet har vedtaget forslaget, skal det godkendes

af Europa-Parlamentet, før det kan vedtages endeligt.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,

Europol og Eurojust for at være særdeles nyttigt i sager, der vedrører straf-

bare handlinger, som skader EU’s finansielle interesser, ligesom man anser

medlemsstaternes samarbejde med OLAF for velfungerende. Det er rege-

ringens opfattelse, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen

mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og målrettet.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Regeringen er skeptisk over for det element i forslaget, som lægger op til,

at Den Europæiske Anklagemyndighed skal kunne efterforske og retsfor-

følge i de enkelte medlemsstater.

Danmark deler imidlertid målsætningen i forslaget om at sikre bedst mulig

beskyttelse af EU’s fina

nsielle midler. Derfor vil man fra dansk side være

opmærksomme på at sikre grundlaget for et effektivt samarbejde mellem

den danske anklagemyndighed og Den Europæiske Anklagemyndighed.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. okto-

ber 2016.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om strafferetlig bekæmpelse af hvidvaskning af penge



Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2016) 826 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 med henblik

på at opnå en generel indstilling. Forslaget er en del af Kommissionens

terrorfinansieringspakke, der blev fremsat på baggrund af Kommissionens

handlingsplan fra februar 2016 om bekæmpelse af terrorfinansiering

(KOM(2016) 50). Forslaget har til formål at fastlægge minimumsregler

vedrørende medlemsstaternes strafferetlige lovgivning om hvidvask, her-

under i forbindelse med terrorfinansiering og organiseret kriminalitet,

med henblik på at sikre et bedre grænseoverskridende samarbejde. For-

slaget tilsigter hovedsageligt at gennemføre Europarådets hvidvaskkon-

vention og anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF). Det er

regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser. Fra dansk side er man positivt indstillet over for intentio-

nerne om på EU-plan at styrke den strafferetlige bekæmpelse af hvidvask

af penge.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 21. december 2016 forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af hvidvask-

ning af penge. Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 83, stk. 1, i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget

er dermed omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at for-

anstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbe-

holdet”).

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Forslaget er en del af Kommissionens terrorfinansieringspakke, der blev

fremsat på baggrund af Kommissionens handlingsplan fra februar 2016 om

bekæmpelse af terrorfinansiering (KOM(2016) 50).

Formandskabet orienterede på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 27.-28. marts 2017 om status for forhandlingerne vedrørende direkti-

vet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 forventes

der at opnås en generel indstilling til forslaget.

Formål og indhold

3.1. Generelt

Forslaget har til formål at fastlægge minimumsregler vedrørende med-

lemsstaternes strafferetlige lovgivning om bekæmpelse af hvidvask, her-

under i forbindelse med terrorfinansiering og organiseret kriminalitet, med

henblik på at sikre et bedre grænseoverskridende samarbejde. Direktivfor-

slaget indeholder minimumsregler om afgrænsningen af strafbare handlin-

ger og sanktioner herfor i forbindelse med hvidvask af penge. Forslaget

tilsigter at bringe EU-retten i overensstemmelse med Europarådets kon-

vention af 16. maj 2005 om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og

konfiskation af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terro-

risme (hvidvaskkonventionen) og relevante anbefalinger fra Financial Ac-

tion Task Force (FATF).

3.2. Hvidvaskdefinition

Forslaget indeholder

en definition af begrebet ”kriminel handling”, der

udgør førforbrydelser for hvidvask af penge. Bestemmelsen indeholder en

minimumsliste, der hovedsageligt svarer til den tilsvarende liste i hvid-

vaskkonventionen. Dog tilføjes

”IT-kriminalitet”

på listen over førforbry-

delser, og der indsættes herudover henvisninger til anden EU-lovgivning,

som definerer førforbrydelser.

3.3. Forpligtelse til at kriminalisere hvidvask af penge

Forslaget indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at kriminalise-

re hvidvask af penge. Medlemsstaterne forpligtes således til at sikre krimi-

nalisering af en række forsætlige handlinger i relation til formuegoder,

hvorom man ved, at der er tale om udbytte fra en førforbrydelse.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Forslagets bestemmelse om kriminalisering af hvidvask omfatter bl.a.

konvertering eller overførsel af formuegoder med det formål at fortie eller

tilsløre formuegodernes ulovlige oprindelse, ligesom det efter forslaget er

strafbart at medvirke til, at en person unddrager sig strafforfølgning for en

førforbrydelse. Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at det

skal være strafbart at fortie eller tilsløre et formuegodes art, oprindelse,

lokalisering, disposition, bevægelse eller ejerskab. Endelig skal det efter

forslaget være strafbart at erhverve, besidde eller anvende formuegoder,

hvis den pågældende ved modtagelsen af sådanne formuegoder har viden

om, at formuegoderne stammer fra en kriminel handling eller fra medvir-

ken til en sådan handling.

Forslagets bestemmelse om kriminalisering af hvidvask skal bl.a. gennem-

føre kravene i hvidvaskkonventionen. Forslaget går dog videre end hvid-

vaskkonventionen, idet også såkaldt selvhvidvask omfattes. Selvhvidvask

angår tilfælde, hvor den person, som hvidvasker formuegoder, der stam-

mer fra kriminelle handlinger, også har begået den underliggende førfor-

brydelse. Kriminaliseringen af hvidvask omfatter dog ikke erhvervelse,

besiddelse eller anvendelse i sig selv.

Forslaget finder ikke anvendelse på hvidvask af udbytte fra kriminelle

handlinger, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktivfor-

slag om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finansielle inte-

resser (PIF-direktivet).

3.4. Forpligtelse til at fastsætte maksimumstraf for fysiske personer

Medlemsstaterne forpligtes til at sikre maksimumstraf på mindst 4 års

fængsel for grove tilfælde af de hvidvaskforbrydelser, som medlemsstater-

ne med direktivet forpligtes til at kriminalisere.

3.5. Medvirken og forsøg

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken, tilskyndel-

se og forsøg i forhold til hvidvask af penge.

3.6. Skærpende omstændigheder

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at visse omstændigheder be-

tragtes som skærpende omstændigheder i forbindelse med hvidvask af

penge, herunder når handlingen er foretaget som led i organiseret krimina-

litet.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

3.7. Juridiske personers strafansvar mv.

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at juridiske personer kan hol-

des ansvarlige, ligesom medlemsstaterne skal sikre, at der kan iværksættes

effektive, rimelige og afskrækkende sanktioner over for juridiske personer.

3.8. Straffemyndighed

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget fastlægge deres straffemyndighed

således, at de kriminaliserede hvidvaskforbrydelser kan straffes, når for-

brydelsen helt eller delvist er begået på medlemsstatens område eller ger-

ningsmanden er statsborger i medlemsstaten. Medlemsstaterne kan vælge

at fastlægge straffemyndighed i visse yderligere tilfælde.

3.9. Efterforskning

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de ansvarlige for efterforsk-

ning og retsforfølgning af de kriminaliserede hvidvaskforbrydelser, råder

over effektive efterforskningsredskaber, såsom dem der anvendes i forbin-

delse med organiseret kriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet.

3.10. Forholdet til rammeafgørelsen om hvidvask

Forslaget skal erstatte bestemmelser om bl.a. kriminalisering af hvidvask

af penge i Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA af 26. juni 2001 om

hvidvaskning af penge, identifikation, opsporing, indefrysning eller be-

slaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold

som ændret ved rammeafgørelse 2008/919/RIA (rammeafgørelsen om

hvidvask). Rammeafgørelsen er ikke omfattet af retsforbeholdet og vil

derfor fortsat være bindende for Danmark.

For de øvrige medlemsstater vil forslaget træde i stedet for rammeafgørel-

sens bestemmelser om, at medlemsstaterne bl.a. skal træffe nødvendige

foranstaltninger til at sikre, at førforbrydelser i forbindelse med hvidvask,

jf. hvidvaskkonventionen af 1990, kan medføre en fængselsstraf, hvis

maksimale varighed skal være på mindst fire år, og at medlemsstaterne

skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der ikke tages

eller opretholdes forbehold med hensyn til alvorlige førforbrydelser i for-

bindelse med hvidvask, jf. artikel 6 i hvidvaskkonventionen af 1990.

4. Europa-Parlamentet

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at omfanget af problemet med hvidvask af pen-

ge sandsynligvis vil stige betydeligt i de kommende år, hvis der ikke

iværksættes initiativer på EU-plan. Kommissionen har endvidere anført, at

de kriminelle og de, der finansierer terrorisme, nemt kan flytte deres mid-

ler over grænserne for at tilsløre midlernes ulovlige oprindelse. Den græn-

seoverskridende dimension af hvidvask af penge og behovet for at sætte

ind over for problemet bekræftes af antallet af registrerede sager om hvid-

vask.

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Europarådets hvidvaskkonvention er gennemført i dansk ret ved lov nr.

428 af 1. maj 2013 (Gennemførelse af Europarådets konvention om hvid-

vask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafba-

re handlinger samt finansiering af terrorisme samt gennemførelse af den

tredje og fjerde tillægsprotokol til den europæiske konvention om udleve-

ring m.v.).

Hvidvask af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret som hæle-

ri. Efter straffelovens § 290 straffes for hæleri med bøde eller fængsel ind-

til 1 år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller

andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den,

der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse

eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af

en strafbar lovovertrædelse. Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæle-

riet er af særligt grov beskaffenhed, eller når et større antal forbrydelser er

begået, jf. straffelovens § 290, stk. 2. Selvhvidvask er ikke selvstændigt

kriminaliseret i dansk ret.

Medvirken, tilskyndelse eller forsøg i forhold til overtrædelse af straffelo-

vens bestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

Der er i straffelovens §§ 6-12 fastsat regler om dansk straffemyndighed.

Efter retsplejeloven kan der som led i efterforskningen af lovovertrædelser

under en række nærmere betingelser anvendes forskellige straffeprocessu-

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

elle tvangsindgreb, herunder indgreb i meddelelseshemmeligheden, obser-

vation, dataaflæsning, ransagning, beslaglæggelse og edition. Det er bl.a.

en betingelse for anvendelse af visse af de nævnte straffeprocessuelle ind-

greb, at efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan

straffes med fængsel i 6 år eller derover.

Rammeafgørelsen om hvidvask, der er gennemført i dansk ret, vedrører

regler i hvidvaskkonventionen af 1990, der siden er blevet erstattet af

hvidvaskkonventionen af 2005. Såvel 1990- som 2005-konventionen er

gennemført i dansk ret, hvorfor rammeafgørelsens bestemmelser vedrø-

rende 1990-konventionen ikke har selvstændig betydning.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 83, stk. 1, og er således

omfattet af det danske retsforbehold. Forslaget har derfor ikke lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ikke økonomiske konsekvenser, idet forsla-

get er omfattet af Danmarks retsforhold.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark, idet forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 19. maj 2017.

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-

det, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentli-

ge Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handels-

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

højskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder,

Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-

eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Aal-

borg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet (Juridisk Insti-

tut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Københavns Byret, Advokatrådet, Data-

tilsynet, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut

for Menneskerettigheder, Politiforbundet og Rigspolitiet.

Vestre Landsret, Østre Landsret, Københavns Byret, Datatilsynet, Dom-

stolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut for Menneske-

rettigheder, Politiforbundet og Rigspolitiet har ikke haft bemærkninger til

direktivforslaget.

8.1. Definitionen af førforbrydelser

Advokatrådet anfører i forhold til direktivets artikel 1, at de oplistede defi-

nitioner over kriminelle handlinger, der skal anses som førforbrydelser, er

brede og må befrygtes at kunne give anledning til fortolkningstvivl. Advo-

katrådet har samtidig anført, at definitionerne stemmer med straffelovens

§ 290.

8.2. Direktivets kriminaliseringsforpligtelser

Advokatrådet anfører, at direktivet i modsætning til straffelovens § 290

ikke indeholder undtagelser om straffrihed for modtagelse af udbytte til

sædvanligt underhold eller modtagelse af normalt vederlag for sædvanlige

forbrugsvarer eller tjenester. Advokatrådet finder, at dette kan udgøre et

retssikkerhedsmæssigt problem, da det som følge heraf for eksempel er

tvivlsomt, om en advokat kan modtage penge for at forsvare en person, der

er sigtet for hvidvask, uden samtidig selv at gøre sig skyldig i hvidvask ved

at modtage penge fra den pågældende person. Der bør efter Advokatrådets

opfattelse derfor indsættes en undtagelsesbestemmelse i direktivet, der

tager højde for sådanne situationer.

Advokatrådet anfører endvidere, at direktivets artikel 3, stk. 2, er retssik-

kerhedsmæssigt betænkelig. Advokatrådet henviser til, at det ikke efter den

danske straffelovens § 290 kræves, at hovedmanden til førforbrydelsen er

straffet. Derimod skal det under straffesagen bevises, at det påståede kri-

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

minelle udbytte stammer fra en førforbrydelse og ikke fra lovlig virksom-

hed.

Advokatrådet anfører endelig, at direktivforslagets § 3, stk. 3, om såkaldt

selvhvidvask forekommer som en uproportionel kriminalisering, og at det

strider mod princippet om, at man ikke har pligt til at inkriminere sig selv,

at gøre fortielse af hvidvask strafbart.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-

plan at styrke den strafferetlige bekæmpelse af hvidvask af penge.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. marts

2016.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. marts 2017.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om visse aspekter af aftaler om levering af digitalt indhold

Revideret udgave. Ændringer er markeret med kursiv.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2015) 634 endelig

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 med henblik

på at opnå en generel indstilling til forslaget. Forslaget, som blev fremsat

den 9. december 2015, er en del af Kommissionens samlede strategi for det

digitale indre marked og er fremsat samtidig med et forslag til direktiv om

visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre former for fjernsalg af

varer. Direktivet har til formål at harmonisere medlemsstaternes regler

om forbrugeraftaler om levering af digitalt indhold, navnlig i forhold til

det digitale indholds overensstemmelse med aftalen og forbrugerens mis-

ligholdelsesbeføjelser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslag må forventes at have

lovgivningsmæssige og begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Fra dansk side kan man støtte en generel indstilling til forslaget.

Baggrund

Forslaget er fremsat af Kommissionen den 9. december 2015. Forslaget er

fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Funk-

tionsmåde (TEUF), der bl.a. handler om det indre markeds oprettelse og

funktion. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningspro-

cedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er fremsat som led i Kommissionens strategi for det digitale in-

dre marked og er fremsat samtidigt med et forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre

former for fjernsalg af varer (KOM(2015) 635 endelig).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. marts 2016 orien-

terede formandskabet om, at de indledende drøftelser i arbejdsgruppen

havde vist, at en række medlemsstater ønskede mere tid til at overveje det

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

andet direktivforslag om onlinesalg og andre former for fjernsalg. Drøftel-

serne på teknisk niveau ville derfor fokusere på forslaget om levering af

digitalt indhold, idet man dog ville være opmærksom på at sikre sammen-

hængen på området.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2016 blev

tre udvalgte emner diskuteret som led i det videre arbejde med forslaget.

På baggrund af drøftelserne udarbejdede det tidligere slovakiske og det

nuværende maltesiske formandskab et revideret udkast til forslag, som har

dannet grundlag for arbejdsgruppens videre forhandlinger over vinteren

og foråret 2017.

Det forventes, at formandskabet på det kommende rådsmøde vil sætte for-

slaget på dagsordenen med henblik på at opnå enighed om en generel ind-

stilling, som kan danne grundlag for forhandlingerne med Europa-

Parlamentet.

Formål og indhold

3.1. Indledning

Kommissionens forslag tager sigte på at totalharmonisere visse aspekter af

medlemsstaternes regler vedrørende forbrugeraftaler om levering af digi-

talt indhold.

Om baggrunden for valget af harmoniseringsgrad har Kommissionen an-

ført, at totalharmonisering af reglerne vil føre til enkle og moderne regler,

der fjerner aftaleretlige hindringer, skaber gunstige rammer for virksom-

hederne og samtidig sikrer, at forbrugerne drager fordel af den samme høje

forbrugerbeskyttelse i hele EU.

Den følgende gennemgang af forslaget er baseret på det udkast til en kom-

promistekst, som formandskabet har fremlagt den 15. maj 2017. Forslaget

forventes at blive behandlet på rådsmødet den 8.-9. juni 2017 med henblik

på en generel indstilling. Den endelige kompromistekst vil kunne indehol-

de visse ændringer i forhold til formandskabets udkast til kompromistekst

af 15. maj 2017.

3.2. Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Af Kommissionens oprindelige forslag fremgik, at

direktivet foreslås at

finde anvendelse på aftaler, hvor en leverandør leverer eller påtager sig at

levere digitalt indhold til en forbruger, og hvor forbrugeren til gengæld

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

betaler en pris eller aktivt leverer en anden modydelse end penge i form af

personlige oplysninger eller andre data.

Med det seneste kompromisforslag lægges der nu op til, at direktivet finder

anvendelse, hvor forbrugeren betaler med penge, eller hvor forbrugeren

har givet persondata til leverandøren i overensstemmelse med persondata-

reglerne.

Digitalt indhold defineres i forslaget bredt som både data i digital form,

f.eks. video, lyd, applikationer, spil, mv., og som digitale tjenester. Direk-

tivet foreslås også at finde anvendelse på varer, der udelukkende bruges

som et varigt medium for

digitalt indhold, f.eks. cd’er og dvd’er.

Digitalt

indhold, der indgår som en integreret del af en vare, foreslås ikke omfattet

af direktivet.

Forslaget finder anvendelse for både fjernsalgsaftaler og aftaler indgået

med begge parters samtidige fysiske tilstedeværelse.

3.3. Aftalemæssighed (mangler ved det digitale indhold)

Forslaget

indeholder bestemmelser om, hvornår det digitale indhold er i

overensstemmelse med aftalen, dvs. hvilke krav det digitale indhold skal

leve op til for at være mangelfrit. Bestemmelserne er tilpasset digitalt ind-

holds særlige karakter.

Kommissionens oprindelige forslag indeholder

dels en række subjektive

kriterier for mangelsbedømmelsen, der bygger på parternes aftale og andre

tilkendegivelser i forbindelse med aftaleindgåelsen.

Kommissionens for-

slag giver forrang til disse subjektive kriterier, men

såfremt parternes afta-

le ikke på en klar måde indeholder krav til det digitale indhold, foreslås

det, at der bruges et objektivt kriterium, hvorefter det digitale indhold skal

være egnet til de formål, som lignende digitalt indhold normalt bruges til.

Med det seneste kompromisforslag lægges op til en højere grad af balance

mellem de subjektive og objektive overensstemmelseskriterier, sådan som

RIA-ministrene opnåede enighed om på rådsmødet den 8.-9. december

2016. Det betyder, at de objektive kriterier for mangelsbedømmelsen med

det seneste kompromisforslag er blevet udbygget, og det digitale indhold

skal bl.a.

–

udover at være egnet til de formål, som lignende digitalt ind-

hold bruges til

–

have de egenskaber, som forbrugeren med rimelighed kan

forvente af digitalt indhold, som f.eks. at leve op til tekniske standarder

eller løbende at blive sikkerhedsopdateret. Forbrugeren kan dog inden

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

aftaleindgåelsen med leverandøren udtrykkeligt acceptere, at det digitale

indhold afviger fra de objektive kriterier.

Leverandøren har efter forslaget som udgangspunkt bevisbyrden for, at det

digitale indhold er i overensstemmelse med aftalen.

3.4. Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser og ret til opsigelse

Forslaget

indeholder endvidere nærmere regler om forbrugerens beføjel-

ser, hvis det digitale indhold lider af en mangel. Beføjelserne består af af-

hjælpning, forholdsmæssigt afslag og ophævelse af aftalen.

Af Kommissionens oprindelige forslag fremgik, at

ved ophævelse af aftalen

skal parternes ydelser gå tilbage senest 14 dage efter meddelelsen om, at

forbrugeren vil ophæve aftalen. Hvis forbrugeren har betalt med en mod-

ydelse, der ikke er penge, f.eks. data, skal leverandøren afholde sig fra at

bruge modydelsen. Endvidere skal leverandøren forsyne forbrugeren med

de tekniske midler til at downloade alt det indhold, som forbrugeren har

leveret.

Med det seneste kompromisforslag lægges i stedet op til, at par-

ternes ydelser som udgangspunkt skal gå tilbage uden unødigt ophold efter

meddelelsen om, at forbrugeren vil ophæve aftalen. Endvidere lægges der

op til, at leverandøren skal overholde sine forpligtelser i henhold til per-

sondataforordningen (EU) 2016/679, hvis forbrugeren har betalt med per-

sondata. I forhold til andre data end persondata skal leverandøren som

udgangspunkt gøre sådanne data tilgængelige for forbrugeren og afholde

sig fra at bruge dataene.

Ved aftaler om levering af digitalt indhold

som

overstiger 12 måneder fo-

reslås det, at forbrugeren kan opsige aftalen på ethvert tidspunkt efter de

12 måneder med et varsel på

dage.

3.5. Afsluttende bestemmelser

Forslaget

indeholder regler om, at en leverandør, der bliver ansvarlig over

for forbrugeren, kan gøre et krav gældende over for tidligere led i transak-

tionskæden (såkaldt regres). Det foreslås, at de nærmere betingelser herfor

skal afgøres efter national lovgivning.

Det fremgår af

forslaget,

at aftaler, der afviger fra direktivets bestemmel-

ser til skade for forbrugeren, ikke er bindende for denne.

Endelig indeholder forslaget regler om, at medlemsstaterne skal sikre en

effektiv håndhævelse af direktivet, samt en række konsekvensændringer af

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

gældende EU-lovgivning, bl.a. af forbrugerkøbsdirektivet (direktiv

1999/44 EF).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Forslaget om levering af digitalt indhold

behandles i fællesskab i udvalget for Indre Marked og Forbrugerbeskyttel-

se (IMCO) samt Retsudvalget (JURI) og blev præsenteret på et fælles ud-

valgsmøde den 27. april 2016. Begge udvalg var positive over for forsla-

get, men gav dog også udtryk for en række konkrete betænkeligheder, her-

under bl.a. i forhold til problemstillingen om digitalt indhold, der er inte-

greret i en vare, og reglen om at leverandøren har bevisbyrden for, at det

digitale indhold er i overensstemmelse med aftalen.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det overordnede formål med direktivforslaget er

at fjerne forbrugeraftaleretlige hindringer i onlineverdenen, der skyldes

medlemsstaternes forskellige regler på området, og at medlemsstaterne

ikke selv i tilstrækkelig grad kan fjerne sådanne barrierer mellem de natio-

nale lovgivninger. Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen bed-

re gennemføres på EU-niveau.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Gældende dansk ret

6.1. Købeloven

Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved

køb af formuegoder og om retsvirkningerne ved misligholdelse af disse

forpligtelser.

Købeloven indeholder særlige regler om forbrugerkøb. Hvis en mangel

ved salgsgenstanden viser sig, inden der er gået seks måneder fra leve-

ringstidspunktet, formodes manglen som udgangspunktet at have været til

stede på leveringstidspunktet.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Købeloven indeholder endvidere regler om den kvalitet, varen skal have

for at stemme overens med aftalen, samt om hvornår varen i øvrigt anses

for mangelfuld.

Såfremt der er en mangel ved varen, giver købeloven forbrugeren valget

mellem afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller

–

hvis manglen ikke er uvæsentlig

–

ophævelse af købet. Afhjælpning eller

omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte befø-

jelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.

Købeloven indeholder ikke særlige regler om køb af varer, der fungerer

som varigt medium for digitalt indhold.

6.2. Aftaleloven

Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område.

Endvidere indeholder loven regler om hel eller delvis tilsidesættelse af en

aftale, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at

gøre den gældende (den såkaldte generalklausul).

Herudover indeholder loven en særlig regel om tilsidesættelse af vilkår i

forbrugeraftaler, hvor det ville være stridende mod hæderlig forretnings-

skik og bevirke en betydelig skævhed imellem parterne til skade for for-

brugeren at gøre vilkåret gældende.

Aftaleloven indeholder ikke særlige regler om levering af digitalt indhold.

6.3. Forbrugeraftaleloven

Forbrugeraftaleloven, der gennemfører forbrugerrettighedsdirektivet i

dansk ret, indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervsdrivende at

give forbrugeren en række oplysninger inden aftaleindgåelsen, herunder

ved indgåelse af aftaler om levering af digitalt indhold. I forhold til fjern-

salgsaftaler drejer det sig bl.a. om oplysninger om varens vigtigste egen-

skaber, varens eller tjenesteydelsens samlede pris, og betalings- og leve-

ringsvilkår.

Loven indeholder endvidere regler om forbrugerens fortrydelsesret ved

bl.a. fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes

forretningssted. Ved digitalt indhold leveret på et fysisk medium, finder

reglerne om levering af varer anvendelse. Hovedreglen er således en for-

trydelsesfrist på 14 dage, der løber fra det tidspunkt, hvor forbrugeren eller

den af forbrugeren angivne tredjemand får varen i fysisk besiddelse. Ved

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

køb af digitalt indhold, der ikke leveres på et fysisk medium, løber fristen

på 14 dage fra den dag, hvor aftalen indgås.

Det følger endvidere af forbrugeraftaleloven, at forbrugeren kan opsige en

aftale om løbende levering af varer eller tjenesteydelser med en måneds

varsel til udgangen af en måned, når der er gået fem måneder efter aftalens

indgåelse.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin foreliggen-

de form, forventes at medføre behov for visse ændringer i købeloven,

navnlig i relation til købelovens regler om mangelsbedømmelsen og mis-

ligholdelsesbeføjelser ved visse købsaftaler om levering af digitalt indhold.

Det bemærkes, at købeloven ikke i dag indeholder særlige regler om så-

danne købsaftaler.

Endvidere må den foreslåede regel om opsigelse af aftaler om løbende

levering af digitalt indhold forventes at medføre behov for ændring af for-

brugeraftalelovens § 28, stk. 1.

Direktivforslaget forventes ikke umiddelbart at nødvendiggøre ændringer i

aftaleloven.

Økonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vurderes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle

eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Det vurderes, at forslaget vil

have begrænsede erhvervsøkonomiske konsekvenser.

I den forbindelse

bemærkes det, at Kommissionen i de ledsagende bemærkninger til forsla-

get har anført, at reglerne vil medføre økonomiske omkostninger for virk-

somhederne, men at dette vil udligne sig, når reglerne er fuldt harmonise-

rede.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vurderes umiddelbart at kunne få betydning for

forbrugerbeskyttelsesniveauet i Danmark på området for levering af digi-

talt indhold.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 19. maj 2017.

Sagen er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Juridisk Institut),

Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Antenne-, satellit- og kabel-tv-

branchens fællesorganisation, Autobranchens Handels- og Industrifor-

ening, Brancheforum Digitale Medier, Branchen ForbrugerElektronik,

Boxer TV ApS, Canal Digital Danmark A/S, Coop amba, Copenhagen

Business School (Juridisk Institut), Dagligvareleverandørerne, Danmarks

Automobilforhandler Forening, Danmarks Optikerforening, Dansk Aktio-

nærforening, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Energi,

Dansk Eksportforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT,

Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Dansk Rejsebureau Forening,

Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Mediers Forum, Dan-

ske Medier, Danske Reklamebureauers brancheforening, Datatilsynet, De

Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Boghand-

lerforening, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, Dong Energy, Energitilsynet, Forbrugerombuds-

manden, Forbrugerrådet, Forbrugerklagenævnet, Forenede Danske Anten-

neanlæg, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af fabrikanter

og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen for

Dansk Internethandel (FDIH), Forlæggerforeningen, Helsebranchens Le-

verandørforening, HMN Naturgas, Håndværksrådet, IT-branchen, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fa-

kultet), Landbrug & Fødevarer, Magasinpressens udgiverforening, Rigs-

advokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Sikkerhedsbranchen, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut), TDC A/S, Telia Stofa A/S, Telekom-

munikationsindustrien, Telenor A/S, TV2/Danmark A/S, TV3 A/S, og 3

(Hi3G Denmark ApS).

Det bemærkes, at det var Kommissionens forslag af 9. december 2015,

som dannede grundlag for høringen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Bran-

chen Forbrugerelektronik (BFE), Domstolsstyrelsen, Dansk Aktionærfor-

ening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Datatilsynet, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Energitilsynet, Forbrugerombudsmanden, For-

brugerrådet Tænk, Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Rigsad-

vokaten, Rigsombudsmanden i Grønland og Telekommunikationsindustri-

en i Danmark (TI).

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Dom-

stolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Energitilsynet, Forbruger-

ombudsmanden, Rigsadvokaten og Rigsombudsmanden i Grønland har

ikke bemærkninger til direktivforslaget.

8.1. Generelle bemærkninger

Dansk Energi

udtrykker bekymring for, at direktivforslaget vil indebære

omfattende ændringer af de danske aftaleretlige regler og få indvirkning på

aftaler, som ikke har grænseoverskridende karakter.

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH)

støtter overordnet fælles

regler for salg af varer og digitale tjenesteydelser i Europa. De foreslåede

regler er dog på mange punkter i strid med grundlæggende obligationsret-

lige principper og er meget byrdefulde for de erhvervsdrivende.

Dansk Erhverv

støtter som udgangspunkt Kommissionens ønske om at

gøre det lettere for både erhvervsdrivende og forbrugere at handle på tværs

af grænserne ved totalharmonisering af dele af de aftale- og køberetlige

regler. Det er imidlertid nødvendigt, at lovgivningen er balanceret i forhold

til rettigheder og forpligtelser for såvel forbrugere som erhvervsdrivende,

hvilket ikke er tilfældet med Kommissionens direktivforslag, som Dansk

Erhverv derfor ikke kan støtte.

Dansk Industri

anfører, at direktivforslaget er mere velovervejet end det

samtidigt fremsatte direktivforslag om onlinesalg, men at forslaget inde-

holder en række urimelige bestemmelser, som skal afbalanceres.

Forbrugerrådet Tænk

udtrykker bekymring for rækkevidden af direktiv-

forslaget, herunder at der foreslås totalharmonisering. Forbrugerrådet

Tænk anfører herudover, at ambitionsniveauet og den manglende fremtids-

sikring af reglerne er skuffende.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI)

Branchen Forbru-

gerelektronik (BFE)

anfører, at det er vigtigt for både udbydere og for-

brugere, at reglerne om varsling af ændringer i løbende aftaler og reglerne

om opsigelse er enkle, klare og overensstemmende.

8.2. Direktivets anvendelsesområde i forhold til betaling med personoplys-

ninger

Dansk Erhverv

Dansk Industri

anfører, at køb hvor betalingen udgø-

res af personoplysninger, bør håndteres gennem persondataretlige snarere

end aftaleretlige regler.

Datatilsynet

anfører, at direktivforslaget efter tilsynets opfattelse på en-

kelte punkter fraviger persondataloven. Tilsynet lægger til grund, at direk-

tivforslagets bestemmelser om betaling med data, f.eks. personoplysnin-

ger, omhandler behandling af personoplysninger på baggrund af forbruge-

rens samtykke og henviser til persondatalovens § 3, nr. 8, om kravene til et

gyldigt samtykke.

Forbrugerrådet Tænk

bemærker, at direktivforslaget

–

udover at finde

anvendelse i tilfælde, hvor forbrugeren aktivt afgiver data til leverandøren

af det digitale indhold

–

også bør finde anvendelse på aftaler om levering

af digitalt indhold, hvor der sker automatisk indsamling af data via en digi-

tal tjeneste.

8.3. Bevisbyrderegel

Dansk Erhverv, Dansk Industri

Foreningen for Dansk Internet-

handel (FDIH)

bemærker, at direktivforslagets bestemmelse om, at den

erhvervsdrivende som udgangspunkt har bevisbyrden for, at det digitale

indhold er i overensstemmelse med aftalen, er byrdefuld for de erhvervs-

drivende. Reglen må ses i sammenhæng med, at der ikke indføres en re-

klamationsfrist for forbrugeren, og at sælgerens bevisbyrde dermed vil

gælde for evigt. Det foreslås, at forbrugerne pålægges en pligt til at re-

klamere inden for rimelig tid efter, at en mangel er konstateret.

Forbrugerrådet Tænk

er positive over for, at bevisbyrden for manglende

overensstemmelse som udgangspunkt påhviler leverandøren af det digitale

indhold, idet forbrugerne ikke har den tekniske indsigt til at godtgøre, at

der forelå en uoverensstemmelse på tidspunktet for leveringen af det digi-

tale indhold.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

8.4. Ophævelse

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH)

anfører, at de foreslåede

regler om, at forbrugeren kan hæve købet og få hele købesummen tilbage-

betalt, hvis manglen bl.a. ikke afhjælpes inden for rimelig tid, åbner for

misbrug og er urimelige. Der bør gives et afslag i det beløb, der skal tilba-

gebetales, hvis forbrugeren har haft rimelig nytte af det digitale indhold.

Dansk Erhverv

Dansk Industri

anfører, at konsekvenserne af direk-

tivforslagets bestemmelse om den erhvervsdrivendes tilbagelevering af

data, der er modtaget fra forbrugeren, er svær at overskue, og stiller

spørgsmål ved, om forslaget er praktisk og proportionalt. Organisationerne

anfører endvidere, at det er urimeligt, at forbrugeren ikke skal betale for

brug af det digitale indhold i perioden før ophævelse af kontrakten. Herud-

over anfører Dansk Industri, at det er problematisk, at den erhvervsdriven-

de i forbindelse med ophævelse skal tilbagebetale købesummen inden 14

dage, uden at den erhvervsdrivende har mulighed for at vurdere, om købe-

ren har ret til at hæve kontrakten.

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at muligheden for at hæve aftalen ikke

bør være en sekundær mangelsbeføjelse, og at adgangen til at hæve aftalen

ikke bør være begrænset til tilfælde, hvor der er mangler ved det digitale

indholds hovedfunktioner. Forbrugerrådet Tænk er positiv over for reglen

om, at leverandøren ved ophævelse af aftalen skal tilbagebetale købesum-

men inden 14 dage, efter meddelelse om ophævelse er modtaget, og at der

ikke stilles formkrav til meddelelsen. Forbrugerrådet Tænk er endvidere

positive over for, at leverandøren skal forsyne forbrugeren med tekniske

midler til at downloade alt det indhold og data, som forbrugeren har leve-

ret, samt at forbrugeren ikke skal betale for brugen af det digitale indhold

forud for ophævelse af aftalen.

8.5. Erstatning

Dansk Erhverv

Dansk Industri

anfører, at spørgsmål om erstatning

og produktansvar ikke bør reguleres af direktivet.

8.6. Ændringer af det digitale indhold

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI)

Branchen Forbru-

gerelektronik (BFE)

anfører, at der inden for tv- og teleområdet allerede

eksisterer detaljerede og omfattende regler

–

der bl.a. bygger på EU-

regulering

–

for, hvordan og med hvilke frister en tv- eller teleudbyder skal

varsle ændringer til ugunst for forbrugeren i løbende aftaler.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

8.7. Opsigelse

Datatilsynet

bemærker, at direktivforslagets bestemmelser om, at leveran-

døren skal afholde sig fra at bruge den modydelse i form af eksempelvis

data, som forbrugeren har leveret til gengæld for det digitale indhold, ikke

indebærer en pligt til at anonymisere eller slette forbrugerens oplysninger i

forbindelse med ophævelse af aftalen. Det er på den baggrund Datatilsy-

nets umiddelbare opfattelse, at de foreslåede bestemmelser kan udgøre en

fravigelse af persondatalovens § 38.

Dansk Erhverv

Dansk Industri

finder, at det bør afklares, om be-

stemmelsen om ophævelse af langsigtede aftaler, jf. direktivforslagets arti-

kel 16, omhandler ophævelse som følge af mangler eller en almindelig

opsigelsesadgang.

Telekommunikationsindustrien i Danmark (TI)

Branchen Forbru-

gerelektronik (BFE)

anfører, at direktivforslaget indebærer, at der for

løbende abonnementsaftaler om digitalt indhold kan benyttes bindingspe-

rioder på 12 måneder samt opsigelsesvarsler på maksimalt 14 dage fra

kundens side, og foreslår, at opsigelsesvarslet bør fastsættes til en måned i

overensstemmelse med de gældende danske regler.

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at forbrugeren maksimalt skal kunne bin-

des i en periode på 6 måneder, som efter de nugældende danske regler.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til det foreliggende forslag. De fleste medlemsstater har

dog udtrykt støtte til formålet med forslaget.

Formandskabet forventer, at der vil kunne opnås en generel indstilling til

forslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter principielt initiativer med henblik på at styrke det digi-

tale indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbrugerne i at

anvende digitale tjenester på tværs af grænser, og virksomhederne i at ud-

byde disse. En højere grad af harmoniserede regler på det kontraktretslige

område og generelt på området for forbrugerbeskyttelse vil kunne bidrage

til et mere velfungerende digitalt indre marked.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Kommissionens oprindelige forslag om totalharmonisering af reglerne for

levering af digitalt indhold rejste en række tvivls- og afgrænsningsspørgs-

mål, herunder bl.a. i forhold til afgrænsningen af forslagets rækkevidde

vedrørende varer, der indeholder digitalt indhold, samt reglerne om beta-

ling med personoplysninger.

Det er regeringens vurdering, at disse tvivls- og afgrænsningsspørgsmål er

afklaret i det foreliggende kompromisforslag.

Det fremgår således nu klart af forslaget, at direktivet ikke vil finde an-

vendelse i forhold til integreret digitalt indhold, dvs. digitalt indhold, der

indgår som en integreret del af en vare.

Endvidere er det nu præciseret i forslaget, at EU-regulering om personda-

ta finder anvendelse i forhold til de persondata, som forbrugeren stiller til

rådighed for leverandøren, eller som leverandøren behandler i forbindelse

med aftaleindgåelsen, samt at persondataforordningen og e-databeskyt-

telsesdirektivet har forrang for forslaget.

Det er endvidere regeringens vurdering, at det foreliggende kompromis-

forslag skaber den rette balance mellem hensynet til forbrugerne og hen-

synet til de erhvervsdrivende, samtidig med at forslaget tager højde for de

særlige karakteristika, der gør sig gældende for digitalt indhold, og som

adskiller det fra fysiske varer.

Der er således bl.a. fundet en fornuftig balance mellem de subjektive og

objektive overensstemmelseskriterier, således at der både tages hensyn til

de vilkår, der fremgår af aftalen, og til forbrugerens berettigede forvent-

ning i forhold til det digitale indholds egenskaber.

Endvidere er det foreslået, at leverandørens ansvar for enkeltstående leve-

rancer af digitalt indhold kan begrænses til 2 år fra leveringstidspunktet,

samt at bevisbyrden i forhold til, om enkeltstående leverancer af det digi-

talt indhold var i overensstemmelse med aftalen, som udgangspunkt påhvi-

ler leverandøren i 1 år fra leveringstidspunktet.

Regeringen kan på den baggrund støtte en generel indstilling til forslaget.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

27.-28. marts

2017.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 9. februar 2016.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om rammer for forebyggende rekonstruktion, muligheden for en

ny chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive procedu-

rer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om

ændring af direktiv 2012/30/EU

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2016) 723 endelig

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen

med henblik på en politisk drøftelse. Forslaget har bl.a. til formål at undgå

unødvendige konkurser samt at fjerne hindringer for f.eks. frie kapitalbe-

vægelser og etableringsfriheden forårsaget af forskelle mellem medlems-

staternes regler om rekonstruktion mv. Det er regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget må

umiddelbart forventes at kræve visse tilpasninger af dansk lovgivning.

Forslaget vil kunne have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, men det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre sådanne

eventuelle konsekvenser. Siden fremsættelsen af direktivforslaget i novem-

ber 2016 har forslaget været genstand for teknisk-juridiske drøftelser i en

arbejdsgruppe i rådsregi. Der udestår fortsat afklaring af en række

spørgsmål vedrørende den tilsigtede rækkevidde og fortolkning af direktiv-

forslaget, hvorfor regeringens overvejelser om forslaget heller ikke er af-

sluttet. Regeringen er dog som udgangspunkt positivt indstillet over for de

overordnede mål med forslaget.

Baggrund

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 53 og 114 i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Artikel 53 omhandler bl.a.

samordning af medlemsstaternes lovgivning om adgang til at optage og

udøve selvstændig erhvervsvirksomhed. Artikel 114 omhandler harmoni-

sering af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds

funktion. Direktivforslaget er dermed ikke omfattet af det danske retsfor-

behold. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure i TEUF artikel 294.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Siden fremsættelsen af direktivforslaget i november 2016 har forslaget

været genstand for teknisk-juridiske drøftelser i en arbejdsgruppe i rådsre-

gi. Der udestår fortsat afklaring af en række spørgsmål vedrørende den

tilsigtede rækkevidde og fortolkning af direktivforslaget.

Det forventes, at formandskabet vil lægge op til, at der på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 drøftes udvalgte spørgsmål

vedrørende rækkevidden og fortolkningen af enkelte af direktivforslagets

indledende bestemmelser om skyldners adgang til forebyggende rekon-

struktion. Formandskabets oplæg forventes navnlig at have til formål at

sikre medlemsstaterne fleksibilitet ved implementeringen af de pågælden-

de bestemmelser, jf. nærmere nedenfor under pkt. 10.

Formål og indhold

Følgende gennemgang baserer sig på Kommissionens oprindelige forslag

fra november 2016, da der ikke siden er fremlagt reviderede udkast, æn-

dringsforslag e.l.

Formålet med direktivforslaget angives overordnet at være at fjerne hin-

dringer for f.eks. frie kapitalbevægelser og etableringsfriheden forårsaget

af forskelle mellem medlemsstaternes regler om rekonstruktion, gældssa-

nering mv. Kommissionen henviser derudover bl.a. til, at de foreslåede

regler generelt skal tjene til at forbedre investeringsmuligheder, undgå

unødvendige konkurser, fremme iværksætterkultur mv.

Direktivforslaget har tre hoveddele:

1) Skyldners adgang til forebyggende rekonstruktion

2) Gældssanering mv. for forgældede iværksættere ("en ny chance")

3) Effektivisering af rekonstruktions-, insolvens- og gældssanerings-

procedurer

Nr. 1) Forslagets bestemmelser om adgang til forebyggende rekonstruktion

går ud på, at medlemsstaterne skal sikre, at skyldnere i økonomiske van-

skeligheder ved sandsynlighed for insolvens har adgang til en effektiv ord-

ning for forebyggende rekonstruktion, som giver skyldneren mulighed for

at rekonstruere sin gæld eller virksomhed og undgå insolvens mv. Forsla-

get indeholder i den forbindelse bl.a. bestemmelser om

- suspension af kreditorforfølgning af skyldneren under rekonstruk-

tionsforhandlingerne,

- beskyttelse af ny finansiering mv.,

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

vedtagelse og stadfæstelse af en rekonstruktionsplan,

klage over planen mv.

Nr. 2) Forslagets bestemmelser om gældssanering mv. for forgældede

iværksættere ("en ny chance") går ud på, at medlemsstaterne sikrer, at håb-

løst gældsatte iværksættere vil kunne opnå fuld gældssanering efter de

foreslåede regler. Medlemsstater, hvor fuld gældssanering er betinget af

iværksætterens delvise tilbagebetaling af gælden, sikrer, at betalingsfor-

pligtelsen er baseret på iværksætterens individuelle situation mv. Forslaget

indeholder desuden bl.a. bestemmelser om

- gældssaneringsperioden, der som udgangspunkt ikke må være over

3 år,

- ophør af forbud mod start af virksomhed e.l., der har forbindelse

med iværksætterens gældsætning mv.

Nr. 3) Forslagets bestemmelser om effektivisering af rekonstruktions-,

insolvens- og gældssaneringsprocedurer omhandler bl.a.

- grund- og efteruddannelse af relevante repræsentanter for myndig-

heder og insolvensbehandlere mv.,

- hurtig håndtering af sager om f.eks. rekonstruktion og insolvens

ved retslige myndigheder,

- beskikkelse af og tilsyn med insolvensbehandlere mv. inden for re-

konstruktion og insolvens mv.

Af andre emner kan nævnes, at forslaget indeholder bestemmelser, hvoref-

ter medlemsstaterne skal sikre, at skyldnere og iværksættere har adgang til

såkaldte "Early Warning"-værktøjer, som kan hjælpe med tidligt at afsløre

en forværring af deres økonomiske situation.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens opfattelse, at direktivforslaget respekterer nær-

hedsprincippet.

Det anføres således bl.a. i forslaget, at på grund af de mange forskelle mel-

lem de

nationale regler for rekonstruktion og ”en ny chance” i EU er det

yderst usandsynligt, at medlemsstaterne enkeltvis vil være i stand til at

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

sikre den generelle sammenhæng mellem deres egen og andre medlemssta-

ters insolvenslovgivning.

Særligt for så vidt

angår muligheden for ”en ny chance” skelner Kommis-

sionen mellem fysiske personer, der er iværksættere henholdsvis forbruge-

re. Kommissionen fremhæver, at iværksættere konstant søger nye kilder til

investering (ofte på tværs af landegrænser), mens forbrugere hælder til

lokal finansiering (lån fra lokale banker). Kommissionen anfører på den

baggrund, at forbrugeres overgældsætning først bør håndteres på nationalt

plan, men anfører samtidig, at medlemsstaterne kan overveje at anvende de

samme gældssaneringsprincipper på alle fysiske personer.

Det er på det foreliggende grundlag regeringens vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

For så vidt angår rekonstruktion indeholder konkursloven regler om rekon-

struktionsbehandling ved skifteretten. En skyldner, der er insolvent, skal

ifølge loven tages under rekonstruktionsbehandling, når det begæres af

skyldneren eller en fordringshaver.

En rekonstruktion skal ifølge loven mindst indeholde et af følgende ele-

menter: Tvangsakkord

–

der f.eks. kan gå ud på procentvis nedsættelse

eller bortfald af fordringer mod skyldneren

–

eller virksomhedsoverdragel-

se.

Derudover indeholder konkursloven bl.a. regler om drøftelser og afstem-

ning om rekonstruktionsforslag, regler om begrænsninger i adgangen til

under rekonstruktionsbehandlingen at søge fyldestgørelse i skyldnerens

aktiver samt regler om beskikkelse af en eller flere rekonstruktører, der i

samarbejde med skyldneren skal undersøge mulighederne for at rekonstru-

ere den nødlidende virksomhed.

Konkursloven indeholder endvidere regler om gældssanering for fysiske

personer. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige ken-

delse om gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren godtgør,

at skyldneren ikke er i stand til

–

og inden for de nærmeste år ingen udsigt

har til

–

at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at

gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske

forhold.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

En kendelse om gældssanering kan ifølge konkursloven bl.a. gå ud på

bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld.

For så vidt angår insolvensprocedurer mv. er der i konkursloven fastsat

regler med henblik på at sikre hurtig og effektiv behandling af konkursbo-

er og rekonstruktioner. Således følger det f.eks. af konkursloven, at kurator

skal fremme et konkursbos behandling mest muligt, ligesom skifteretten

kan pålægge kurator at foretage det fornødne til at fremme boets behand-

ling og slutning inden for en af skifteretten fastsat frist. På samme måde er

der for rekonstruktioner fastsat en række tidsfrister, som skal sikre sagens

fremme.

I konkursloven er desuden fastsat nærmere regler for skifterettens beskik-

kelse og afsættelse mv. af kuratorer og rekonstruktører.

For så vidt angår

”Early Warning”-værktøjer

bemærkes, at sådanne i

Danmark er indført til brug for små og mellemstore virksomheder. Early

Warning giver gratis, uvildig og fortrolig vejledning til virksomheder i

krise. Indsatsen er imidlertid ikke reguleret i lov.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget forventes umiddelbart at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Herunder forventes forslaget umiddelbart at

medføre et behov for at ændre konkursloven. Det gælder formentlig sær-

ligt i forhold til de foreslåede regler om en skyldners adgang til forebyg-

gende rekonstruktion.

Derudover vil forslaget muligvis nødvendiggøre tilpasninger i selskabslo-

ven

–

både i forhold til en indførelse af nærmere regler om ledelsens plig-

ter samt i forhold til at sikre mulighed for at fravige en række af selskabs-

lovens regler i forbindelse med rekonstruktion i henhold til direktivforsla-

get. En vedtagelse af forslaget vil endelig kræve lovændringer i forhold til

indførelse af regulering vedrørende Early Warning.

Økonomiske konsekvenser

I forhold til statsfinansielle konsekvenser er den foreløbige vurdering, at

forslaget vil kunne have statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke på nu-

værende tidspunkt muligt at opgøre sådanne eventuelle konsekvenser.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

I forhold til de erhvervsøkonomiske konsekvenser kan det ikke udelukkes,

at flere af de foreslåede ændringer vil kunne indebære økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at

opgøre sådanne eventuelle konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have andre konsekvenser eller at

berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 19. maj 2017.

Direktivforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Aarhus Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juri-

disk Institut, ADIPA, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP-huset, Autobranchens Handels-

og Industriforening, Business Danmark, Bygherreforeningen, Central-

organisationernes Fællesudvalg, Danish Venture Capital and Private Equi-

ty Association, Danmarks Aktionærforening, Danmarks Almene Boliger,

Danmarks Eksportforening, Danmarks Energi, Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Forsikringsmæglere og Forsikringsagenturer (FDFA), Dansk

Metal, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk

Kredit Råd, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske

Arkitektvirksomheder, Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner,

Danske Revisorer, Danske Speditører, Datatilsynet, Det Faglige Hus,

DJØF, Ejendomsforeningen Danmark, EKF Eksport Kredit Fonden, Er-

hvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finans og Leasing, Finans-

forbundet, Finansiel Stabilitet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening, Finanstilsynet, Fondsmæglerforeningen, Forbrugerrådet, Forene-

de Danske Motorejere (FDM), Forsikring & Pension, Forsikringsmægler-

foreningen, Frie Funktionærer, FSR

–

danske revisorer, FTF, Garanti-

fonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Ar-

bejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, HK Landsklubben Dan-

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

marks Domstole, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for

Menneskerettigheder, Investeringsfondsbranchen (IFB), Kommunale Tje-

nestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiver-

forening (KA), Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns

Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landbrug og Fødevarer, Landsorgani-

sationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-

hvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Garantifond, Politi-

forbundet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers For-

ening, Retspolitisk Forening, SKAT, Syddansk Universitet, Juridisk Insti-

tut, Søfartsstyrelsen, VP securities.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Dansk Industri,

Finans Danmark, FSR

–

danske revisorer, Håndværksrådet og Lønmodta-

gernes Garantifond.

De indkomne høringssvar, der blev oversendt den 7. april 2017, drejer sig

overvejende om de foreslåede nye regler om forebyggende rekonstruktion.

Høringsparterne er generelt positivt stillet over for direktivforslaget og de

bagvedliggende formål.

Af konkrete opmærksomhedspunkter mv., som høringsparterne har peget

på, kan bl.a. fremhæves følgende:

- Forståelsen af direktivforslaget giver på nogle punkter anledning til

tvivl, hvilket bør afklares i det videre forløb

–

det gælder f.eks. i

forhold til kreditorers rettigheder under skyldnerens rekonstrukti-

onsbehandling.

- I forlængelse heraf giver det anledning til tvivl, hvordan sikrede

kreditorer

–

herunder panthavere

–

stilles efter direktivforslaget

sammenlignet med dansk ret. I høringen gives der i den forbindelse

bl.a. udtryk for, at hvis sikrede kreditorer opnår en ringere retsstil-

ling end efter dansk ret, vil det bl.a. kunne have som konsekvens, at

danske virksomheders muligheder for bank- og realkreditfinansie-

ring mod sikkerhedsstillelse på sigt vil forringes.

- De foreslåede regler om, at en rekonstruktionsbehandling som ud-

gangspunkt udelukker anden kreditorforfølgning, bør ikke på uri-

melig måde gribe ind i aftaleforhold mellem skyldneren og banker,

f.eks. i forhold til en uudnyttet kredit. I høringen gives der i den

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

forbindelse bl.a. udtryk for, at usikkerhed om sådanne løbende

bankmellemværender tilsvarende på sigt kan forringe danske virk-

somheders muligheder for finansiering.

Der efterlyses klare kriterier

–

og vide rammer

–

for, hvornår der

efter direktivforslaget

kan/skal beskikkes en ”bobehandler” (rekon-

struktør), der bistår under rekonstruktionsbehandlingen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Der udestår fortsat afklaring af en række spørgsmål vedrørende den tilsig-

tede rækkevidde og fortolkning af direktivforslaget, hvorfor regeringens

overvejelser om forslaget heller ikke er afsluttet. Regeringen er dog som

udgangspunkt positivt indstillet over for de overordnede mål med forsla-

get.

Regeringen støtter således de overordnede formål med direktivforslaget,

der f.eks. angives at være at undgå unødvendige konkurser for levedygtige

virksomheder samt at fremme iværksætterkultur. Derudover lægger rege-

ringen generelt vægt på, at EU-retlig regulering på insolvensområdet sikrer

en rimelig balance mellem på den ene side beskyttelse af skyldneren og på

den anden side beskyttelse af kreditorerne.

Det forventes, at formandskabet vil lægge op til, at der på rådsmødet (ret-

lige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 drøftes udvalgte spørgsmål

vedrørende rækkevidden og fortolkningen af enkelte af direktivforslagets

indledende bestemmelser om skyldners adgang til forebyggende rekon-

struktion.

Formandskabet forventes navnlig at lægge op til, at medlemsstaterne gene-

relt tilslutter sig behovet for fleksibilitet for medlemsstaternes implemente-

ring i relation til direktivforslagets bestemmelser om inddragelse af myn-

digheder i rekonstruktionsbehandlinger samt om inddragelse af en person

eller et organ til f.eks. at bistå eller føre tilsyn med skyldneren (i direktiv-

forslaget benævnt en ”bobehandler”).

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Regeringen kan generelt tilslutte sig

–

også for de nævnte punkter

–

at di-

rektivforslaget efterlader Danmark fleksibilitet i forhold til at opretholde

og gennemføre nationale regler.

Formandskabet lægger derudover op til, at medlemsstaterne tilslutter sig

det overordnede princip efter direktivforslaget, hvorefter skyldneren ved

indledning af en rekonstruktionsbehandling helt eller delvist bevarer rå-

digheden over sine aktiver og virksomhedens daglige drift.

Regeringen kan som udgangspunkt tilslutte sig dette overordnede princip

om skyldnerens rådighed ved indledning af en rekonstruktionsbehandling.

Det er dog en forudsætning, at direktivforslaget efterlader rum for, at der

–

ligesom efter konkursloven

–

kan være tilfælde, hvor det er påkrævet, at en

rekonstruktør (”bobehandler”) f.eks. overtager ledelsen af skyldnerens

virksomhed, hvis der er risiko for, at skyldneren vil råde over aktiver til

skade for kreditorerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 7. april 2017.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer

og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om op-

hævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF

Nyt notat.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2017) 8 endelig

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er på dagsordenen

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 med hen-

blik på at opnå en generel indstilling. Forslaget har til formål at tilpasse

den gældende forordning med de principper og bestemmelser, der er fast-

sat i den generelle databeskyttelsesforordning, med henblik på at sikre en

stærk og sammenhængende databeskyttelsesramme i EU, således at begge

retsakter finder anvendelse samtidig. Forslaget viderefører de fleste ele-

menter fra det gældende regelsæt. De væsentligste ændringer vedrører

overordnet udvidelse af reglerne for tilsynsmyndigheden og dennes sankti-

onsmuligheder, herunder muligheden for i visse tilfælde at pålægge EU-

institutioner administrative bøder. Det er regeringens vurdering, at forsla-

get er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side for-

ventes det, at man kan tilslutte sig det foreliggende kompromisforslag.

Baggrund

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Uni-

onens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af

sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og

afgørelse nr. 1247/2002/EF blev fremsat af Kommissionen den 12. januar

2017.

Den 27. april 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den generelle

forordning om databeskyttelse (den generelle databeskyttelsesforordning),

som finder anvendelse fra den 25. maj 2018. Ifølge denne forordning skal

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

forordning (EF) nr. 45/2001 tilpasses de principper og bestemmelser, der

er fastsat i den generelle databeskyttelsesforordning med henblik på at

sikre en stærk og sammenhængende databeskyttelsesramme i Unionen.

Forslaget omfatter også de relevante bestemmelser i den kommende e-

databeskyttelsesforordning, som Kommissionen fremsatte forslag om den

10. januar 2017.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 16, som er retsgrundla-

get for vedtagelsen af databeskyttelsesregler. Forslaget skal behandles ef-

ter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formål og indhold

Med forslaget søger Kommissionen at tilpasse den eksisterende forordning

nr. 45/2001 om behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutio-

nerne og organerne med de principper og bestemmelser, der følger af den

generelle databeskyttelsesforordning.

Kommissionens forslag viderefører i det store hele elementer fra forord-

ning nr. 45/2001 og indfører bestemmelser, der enten svarer til, bygger på

eller er i overensstemmelse med den generelle databeskyttelsesforordning.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Forslaget gælder for alle Unionens institutioner, herunder organer, konto-

rer og agenturer, der er oprettet ved eller på grundlag af TEUF eller Eura-

tom-traktaten.

Forslaget finder anvendelse på behandling af personoplysninger i alle Uni-

onens institutioner, i det omfang behandlingen udføres som led i udførel-

sen af aktiviteter, der helt eller delvis henhører under EU-rettens anvendel-

sesområde.

For så vidt angår forslagets anvendelsesområde i forhold til andre retsak-

ter, herunder retshåndhævelsesdirektivet, fremgår det af forslaget, at reg-

lerne kun bør finde anvendelse på EU-agenturer, der udfører aktiviteter

inden for retligt samarbejde i straffesager og politisamarbejde, i det om-

fang den EU-ret, der finder anvendelse på sådanne agenturer, ikke inde-

holder særlige regler om behandling af personoplysninger. Forslaget er

således udtryk for et lex specialis databeskyttelsesregime for den behand-

ling af personoplysninger, som foretages

i EU’s institutioner, organer, kon-

torer og agenturer.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Med forslaget videreføres afgrænsningen i forhold til EU’s fælles uden-

rigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) i forordning nr. 45/2001, hvorefter for-

slaget vil finde anvendelse på visse dele af den fælles udenrigs- og sikker-

hedspolitik, herunder den behandling af personoplysninger, der foretages i

EU institutionerne European Defence Agency, The European Institute for

Security Studies og The European Union Satellite Centre.

For så vidt angår fortolkningen af forslagets bestemmelser, når disse byg-

ger på samme koncept som bestemmelserne i den generelle databeskyttel-

sesforordning, følger det af forslaget, at disse bestemmelser bør fortolkes

ensartet, navnlig fordi ordningen i forslaget skal betragtes som en pendant

til ordningen i den generelle databeskyttelsesforordning.

Med forslaget viderefører Kommissionen ordningen med, at Den Europæi-

ske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) er den uafhængige til-

synsmyndighed, der sikrer, at Unionens institutioner og organer respekte-

rer fysiske personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder,

navnlig retten til databeskyttelse.

En nyskabelse i forslaget omhandler EDPS’ sanktionsmuligheder, herun-

der beføjelsen til at pålægge Unionens institutioner og organer administra-

tive bøder som en sanktion, der kan anvendes som sidste udvej, og kun,

når Unionens institutioner eller organer har undladt at efterkomme et på-

bud fra EDPS.

Endelig lægges der i forslaget op til, at forordningen får virkning fra 25.

maj 2018, hvor også den generelle databeskyttelsesforordning får virkning.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Der er tale om revision af en eksisterende retsakt om EU institutioners og

organers behandling af personoplysninger, og Kommissionen fokuserer

således i sin vurdering af nærhedsprincippet på, at emnet for forslaget hen-

hører under Unionens enekompetence, da kun Unionen kan vedtage regler

for behandling af personoplysninger i dens institutioner.

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 (justitsdelen)

Det er

–

af de af Kommissionen anførte grunde

–

regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ikke dansk lovgivning på området.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for

dansk ret. Det bemærkes herved, at forslaget alene omfatter behandling af

personoplysninger hos EU-institutionerne og således ikke finder anvendel-

se på danske myndigheder eller privates behandling af personoplysninger.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle, erhvervs-

økonomiske eller samfundsøkonomiske konsekvenser.