Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3546 - RIA Bilag 3
Offentligt

UDKAST - Samlenotat

Samlenotat

for rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 8.

–

9. juni 2017

S. 4: Dagsordenspunkt 10 Reform af det fælles europæiske asylsystem

og genbosætning

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om interna-

tional beskyttelse, der er indgivet af en

tredje-landsstatsborger eller en statsløs i

en af medlemsstaterne (omarbejdning)

(Første gennemlæsning)

KOM (2016) 470 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om fast-

læggelse af minimumsstandarder for mod-

tagelse af asylansøgere i medlemsstaterne

(omarbejdning)

(Første gennemlæsning)

KOM (2016) 465 endelig

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af standarder for anerkendelse

af tredjelandsstatsborgere eller statsløse

som personer med international beskyttel-

se, for en ensartet status for flygtninge el-

ler for personer, der er berettiget til subsi-

diær beskyttelse, og for indholdet af en

sådan beskyttelse og om ændring af Rå-

dets direktiv 2003/109/EF af 25. novem-

ber 2003 om tredjelandsstatsborgeres sta-

tus som fastboende udlænding

(Første

gennemlæsning)

KOM (2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om en

fælles procedure for international beskyt-

Side

1/44

22. maj 2017

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt

Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Andreas Rune Nielsen

Tel.

Mail

61 98 34 66

[email protected]

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

telse i EU og om ophævelse af direktiv

2013/32/EU

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 467 endelig

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om oprettelse af

"Eurodac" til sammenligning af fingeraf-

tryk med henblik på en effektiv anvendel-

se af [forordning (EU) Nr. 604/2013 om

fastsættelse af kriterier og procedurer til

afgørelse af, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for behandlingen af en ansøg-

ning om international beskyttelse, der er

indgivet af en tredjelandsstatsborger eller

en statsløs i en af medlemsstaterne], iden-

tificering af en tredjelandsstatsborger eller

en statsløs person med ulovligt ophold og

om medlemsstaternes retshåndhævende

myndigheders og Europols adgang til at

indgive anmodning om sammenligning

med Eurodac-oplysninger med henblik på

retshåndhævelse (omarbejdning)

(Første

gennemlæsning)

KOM (2016) 272 endelig

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om Den Europæiske

Unions Asylagentur og om ophævelse af

forordning (EU) nr. 439/2010

(Første gen-

nemlæsning)

KOM (2016) 271 endelig

g) Genbosætningsramme: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om

indførelse af en EU-genbosætningsramme

(Første gennemlæsning)

KOM (2016) 468 endelig

= Fremskridtsrapport/Politisk drøftelse/

Generel indstilling

Side

2/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

S. 18: Dagsordenspunkt 11 ETIAS

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om oprettelse af et EU-system

vedrørende rejseinformation og rejsetilla-

delse (ETIAS) (Første gennemlæsning)

KOM (2016) 731 endelig

= Generel indstilling

S. 32: Dagsordenspunkt 12 Migration: Den aktuelle situation

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

S. 38: Dagsordenspunkt 13 Tilbagesendelsespolitik

a) Implementering af Kommissionens anbefa-

linger om tilbagesendelse

KOM dokument foreligger ikke

= Status

b) Udkast til rådskonklusioner om tilbagesen-

delse og tilbagetagelse

KOM dokument foreligger ikke

= Vedtagelse

S. 43: Dagsordenspunkt 14 Kontraterrorisme

RAN: EU-netværk til bevidstgørelse omkring

radikalisering: Videre skridt

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter

Side

3/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

Dagsordenpunkt 10. Reform af det fælles europæiske asylsystem og

genbosætning

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-

lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om inter-

national beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller

en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning)

(Første gennem-

læsning)

KOM(2016) 470 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af

asylansøgere i medlemsstaterne

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstats-

borgere eller statsløse som personer med international beskyttelse,

for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er beretti-

get til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse

og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november

2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

en fælles procedure for international beskyttelse i EU og om ophæ-

velse af direktiv 2013/32/EU

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 467 endelig

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

oprettelse af "Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med hen-

blik på en effektiv anvendelse af [forordning (EU) Nr. 604/2013 om

fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-

lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om inter-

national beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller

en statsløs i en af medlemsstaterne], identificering af en tredjelands-

statsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om med-

lemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang

til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-

oplysninger med henblik på retshåndhævelse (omarbejdning)

(Første

gennemlæsning)

Side

4/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

KOM(2016) 272 endelig

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

Den Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forord-

ning (EU) nr. 439/2010

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 271 endelig

g) Genbosætning: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådet s forordning

om indførelse af en EU-genbosætningsramme

(Første gennemlæs-

ning)

KOM(2016) 468 endelig

= Fremskridtsrapport/Politisk

drøftelse/Generel indstilling

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet

1. Resumé

Kommissionen har henholdsvis den 4. maj og 13. juli 2016 fremsat to lov-

pakker om reform af det fælles europæiske asylsystem. Den første lovpakke

indeholder forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen samt et forslag til forordning om Den Europæiske Unions

Asylagentur. Den anden lovpakke omfatter forslag til en asylprocedurefor-

ordning og en kvalifikationsforordning, omarbejdning af modtagelsesdirek-

tivet samt et forslag til forordning om en EU-genbosætningsramme. Med

forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen præciseres reglerne for

fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstat til behandling af en asylansøg-

ning indgivet i EU, og der indføres en obligatorisk omfordelingsmekanisme.

Det maltesiske formandskab har henholdsvis den 15. februar 2017 og den

21. april 2017 cirkuleret non-papers med forslag til kompromis. Kommissi-

onens forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen blev, fsva. den deri

indeholdte obligatoriske omfordelingsmekanisme, senest drøftet på rådsmø-

det (retlige og indre anliggender) den 18. maj 2017. Der er trods langstr ak-

te forhandlinger endnu ikke opnået enighed blandt medlemsstaterne herom.

Formandskabet har tidligere lagt op til vedtagelse af et kompromis på

Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedta-

gelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen

er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, lige-

som de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-forordning og Eurodac-

forordning, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstats-

ligt grundlag, såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen

om, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens artikel

3, stk. 2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne ændringer, følger det af parallelaftalens

artikel 3, stk. 7, at aftalen som udgangspunkt betragtes som opsagt.

Side

5/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

rådsmødet i juni 2017. Det er dog ikke forventningen, at det er muligt. For-

slaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen vil bl.a. indebære, at an-

vendelsesområdet for Eurodac-systemet udvides med henblik på identifika-

tion og tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse personer,

som ikke søger asyl, men som er indrejst ulovligt og opholder sig ulovligt i

EU. Samtidig udvides kategorierne af data, som opbevares. Forslagene i

anden lovpakke skal i det væsentlige sikre en øget harmonisering af stan-

darder for asylproceduren, modtagelsesforhold og tildeling af beskyttelse

med henblik på at forebygge sekundære bevægelser inden for EU. Formålet

med forslaget om indførelse af en EU-genbosætningsramme er at etablere

en EU-ramme med fælles procedurer for genbosætning af tredjelandsstats-

borgere eller statsløse personer med behov for international beskyttelse.

Samtlige forslag er omfattet af det danske retsforbehold, men Danmark har

en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-forordning og Eurodac-

forordning. Forslagene i anden lovpakke vil ikke have lovgivningsmæssige

konsekvenser. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig Dublin- og Eurodac-

forslaget, vil Danmark skulle bidrage til finansieringen. Gennemførelsen af

Eurodac-forordningen forventes herudover at være forbundet med væsentli-

ge statsfinansielle konsekvenser, idet tilpasning af nationale it-systemer

vurderes nødvendig. For de øvrige forslag giver sagen ikke anledning til at

redegøre for de økonomiske konsekvenser. Fsva. Dublin- forordningen ar-

bejdes fra dansk side for etablering af en ordning, som fastholder Danmarks

deltagelse i det nuværende Dublin-system, uden at Danmark bliver omfattet

af en obligatorisk omfordelingsordning. Fsva. Eurodac-forslaget er rege-

ringen umiddelbart positivt indstillet, men lægger vægt på, at forslagets

fordele står mål med medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer.

Danmark deltager ikke i et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund

af retsforbeholdet. Danmark deltager endvidere ikke i modtagelsesdirekti-

vet, ligesom en ny kvalifikationsforordning og en ny asylprocedureforord-

ning heller ikke vil være bindende for Danmark på grund retsforbeholdet.

Fsva. de øvrige forslag vil Danmark notere sig Kommissionens forslag.

Forslagene vurderes at overholde nærhedsprincippet.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 4. maj 2016 sin første asylpakke med henblik

på en reform af det fælles europæiske asylsystem. Pakken omfatter forslag

til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen samt et

forslag til forordning om et europæisk asylagentur.

Kommissionens anden lovpakke, der blev fremsat den 13. juli 2016, inde-

holder forslag til en asylprocedureforordning, en kvalifikationsforordning

samt en omarbejdning af modtagelsesdirektivet. Pakken omfatter endvidere

et forslag til en forordning om en fælles ramme for genbosætning.

Forslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Side

6/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

Forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen

er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra e), om kriterier og

procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-

handlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttelse.

Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen har endvidere hjemmel

i artikel 79, stk. 2, litra c), om ulovlig indvandring og ulovligt ophold, arti-

kel 87, stk. 2, om indsamling, lagring, behandling, analyse og udveksling af

relevante retshåndhævelsesformål samt 88, stk. 2, om Europols arbejdsom-

råder og opgaver.

Danmark deltager i den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning

via en mellemstatslig aftale (parallelaftale), som giver Danmark mulighed

for at tilslutte sig ændringer til forordningerne på mellemstatsligt grundlag,

hvis Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Europa-

Kommissionen om, at Danmark vil gennemføre indholdet i national ret. Det

bemærkes, at de bestemmelser af den gældende Eurodac-forordning, som

vedrører proceduren for sammenligning og videregivelse af oplysninger

med henblik på retshåndhævelse, kræver en supplerende parallelaftale for

Danmark, idet retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål i forhold til

den oprindelige Eurodac-forordning. Forhandlingerne herom pågår.

Forslaget til forordning om et europæisk asylagentur er fremsat med hjem-

mel i TEUF artikel 78, stk. 1 og 2, om den fælles asylpolitik.

Forslaget til asylprocedureforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 78, stk. 2, litra d).

Forslaget til kvalifikationsforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 78, stk. 2, litra a) og b).

Forslaget til omarbejdning af modtagelsesdirektivet er fremsat med hjemmel

i TEUF artikel 78, stk. 2, litra f).

Forslaget til forordning om en EU-genbosætningsramme er fremsat med

hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, artikel 78, stk. 2, litra d).

Som følge af retsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i asylprocedurefor-

ordningen, kvalifikationsforordningen, modtagelsesdirektivet og forordnin-

gen om en EU-genbosætningsramme.

Forslaget til forordning om et europæisk asylagentur er også omfattet af

retsforbeholdet. Danmark har hidtil bidraget til det praktiske samarbejde

mellem medlemsstaterne på asylområdet i regi af EASO. Som i den nuvæ-

rende forordning fremgår det således af forslaget, at asylagenturet fremmer

det operationelle samarbejde med Danmark, og at en dansk repræsentant

inviteres til at deltage på alle bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret.

Side

7/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

3. Formål og indhold

De væsentligste dele af forslagene gennemgås enkeltvis nedenfor.

Forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen:

Dublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af, hvil-

ken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. De

gældende kriterier for at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at

behandle en asylansøgning, er i alt væsentlig bevaret i forslaget. Formålet

med omarbejdningen er at effektivisere og forenkle disse regler. Endvidere

foreslås det at supplere det nuværende Dublin-system med en obligatorisk

omfordelingsmekanisme, som ifølge forslaget skal sikre en hensigtsmæssig

ansvarsdeling mellem medlemsstaterne. Endelig skal forslaget modvirke

misbrug af systemet og modvirke sekundære bevægelser. Disse formål er

delvist understøttet gennem ændringer i de øvrige forordninger og direkti-

ver, som gennemgås nedenfor.

Det foreslås, at der indføres en forpligtelse for asylansøgere til at indgive

deres ansøgning i den medlemsstat, hvor den pågældende først indrejser i

EU eller i den medlemsstat, hvor den pågældende måtte have lovligt ophold.

Inden den medlemsstat, hvori asylansøgningen er indgivet, anvender kriteri-

erne for vurderingen af, hvilken medlemsstat der skal behandle en asylan-

søgning, skal den først kontrollere, om ansøgningen skal afvises med hen-

visning til, at ansøgeren kommer fra et første asylland eller et sikkert tredje-

land. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat ansvarlig for at be-

handle ansøgningen med henblik på at træffe afgørelse herom.

Den pågældende medlemsstat skal endvidere kontrollere, om ansøgeren

kommer fra et sikkert oprindelsesland, og om ansøgeren udgør en sikker-

hedsrisiko. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat også ansvarlig

for at behandle ansøgningen, som i disse tilfælde skal behandles efter en

fremskyndet procedure.

Det foreslås endvidere, at den medlemsstat, der har behandlet en asylansøg-

ning, herunder foretaget den indledende kontrol med henblik på afvisning

eller behandling i en fremskyndet procedure, skal anses for at være ansvar-

lig for at behandle alle fremtidige krav og ansøgninger fra den pågældende

ansøger, uanset at den pågældende ansøger måtte have forladt medlemssta-

ten. Dette understøtter formålet med Dublin-systemet, hvorefter kun én

medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, ligesom det

understøtter, at kriterierne for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for be-

handlingen af en asylansøgning, kun kan anvendes én gang.

Det foreslås, at der indføres en obligatorisk omfordelingsmekanisme, som

aktiveres automatisk, når en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt

stort antal af asylansøgere, som den er ansvarlig for at behandle efter regler-

ne i Dublin-forordningen. Fordelingsmekanismen vil ifølge forslaget inde-

Side

8/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

bære, at hvis en medlemsstats andel af det samlede antal ansøgninger om

international beskyttelse i EU overstiger en på forhånd fastlagt fordelings-

nøgle med 150 pct., vil nye asylansøgere blive omfordelt til andre medlems-

stater.

Kommissionens forslag blev senest drøftet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 18. maj 2017. Det er vurderingen, at drøftelsen på råds-

mødet ikke førte til fremskridt i forhandlingerne. Formandskabet konklude-

rede efter mødet, at man fastholder ambitionen om, at vedtagelse skal ske

ved enighed. Det er uafklaret, om omfordelingsmekanismen, herunder navn-

ligt aktiveringen heraf, skal integreres i Dublin-forordningen.

Kommissionens forslag til en omarbejdet Dublin-forordning skal

med hen-

blik på at forebygge sekundære bevægelser

også

sikre, at en ansøger lader

sig registrere og samarbejder med medlemsstaternes myndigheder. Mang-

lende efterlevelse heraf vil få konsekvenser i forhold til modtagelsesforhold

og proceduremæssige konsekvenser i form af hastebehandling af asylansøg-

ningen.

Det bemærkes, at definitionen af familiemedlemmer foreslås udvidet ved at

medtage ansøgerens søskende og ved at medtage familierelationer, der blev

skabt, efter at ansøgeren forlod sit oprindelsesland, men inden den pågæl-

dende ankom til medlemsstatens område.

Forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen:

Forslaget til ændring af Eurodac-forordningen har til formål at understøtte

den praktiske gennemførelse af forslaget om en omarbejdning af Dublin-

forordningen. Det er endvidere formålet at styrke identifikationen af tredje-

landsstatsborgere med ulovligt ophold og tredjelandsstatsborgere, som er

indrejst ulovligt i EU ved de ydre grænser, idet disse oplysninger kan hjælpe

medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til en tredje-

landsstatsborger med henblik på tilbagesendelse. Systemet vil således frem-

adrettet kunne tjene et bredere indvandringsformål. I dag foretages ingen

sammenligninger mellem fingeraftryksoplysninger, der er optaget af mi-

granter ved de ydre grænser, og fingeraftryksoplysninger, der er optaget af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Sammenligninger mellem fin-

geraftryksoplysninger fra irregulære migranter og asylansøgere holdes kun

op mod asyloplysninger, idet Eurodac-systemet er en asyldatabase. Med

forslaget bliver det muligt for medlemsstaterne at lagre og søge i data om

tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke søger asyl, men

som er indrejst ulovligt eller opholder sig ulovligt i EU. Formålet er at bi-

drage til kontrollen af ulovlig migration og sekundære bevægelser inden for

EU og sikre identifikationen af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold

med henblik på tilbagesendelse, idet disse oplysninger kan hjælpe medlems-

staterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til de pågældende.

Side

9/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

Forslaget vil også give medlemsstaterne mulighed for at opbevare flere per-

sonoplysninger i Eurodac i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne,

såsom navn, fødselsdato, nationalitet, identitetspapirer eller rejsedokumenter

samt ansigtsbillede. Ved at øge mængden af data i systemet vil medlemssta-

ternes myndigheder lettere kunne identificere en tredjelandsstatsborger uden

lovligt ophold eller en asylansøger uden at skulle anmode om oplysninger

fra en anden medlemsstat, som tilfældet er i dag.

Medlemsstaterne skal indføre sanktioner i overensstemmelse med national

ret over for de personer, som nægter at lade et ansigtsbillede optage, eller

som ikke efterlever proceduren for optagelse af fingeraftryk. Det præciseres,

at optagelsen af fingeraftryk og ansigtsbillede af mindreårige fra seksårsal-

deren skal ske på en børnevenlig måde af personale, der er uddannet speci-

fikt hertil.

Aldersgrænsen for at optage fingeraftryk foreslås nedsat fra 14 år til 6 år.

Formålet er bl.a. at styrke beskyttelsen af mindreårige, der er blevet adskilt

fra deres familie, da forslaget giver en medlemsstat mulighed for at spore

familie, der måtte opholde sig i en anden medlemsstat, hvis en sammenlig-

ning af fingeraftryk viser, at barnet tidligere har opholdt sig i den pågælden-

de anden medlemsstat.

I formandskabets kompromisforslag til Eurodac-forordningen af 28. april

2017 foreslås det bl.a., at Eurodac-systemet også skal anvendes til brug for

gennemførslen af genbosætninger efter forslaget om en fælles EU-

genbosætningsramme. Videre foreslås det at inkludere farvekopier af pas og

ID-dokumenter i Eurodac-systemet samt at give retshåndhævende myndig-

heder adgang til at foretage alfanumeriske søgninger med henblik på at

støtte retshåndhævelses- og udsendelsesformål.

Forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur:

Formålet med forslaget er at styrke det nuværende

EASO’s rolle og udvikle

det til et fuldt udbygget agentur og ekspertisecenter, som fremmer gennem-

førelsen af det fælles europæiske asylsystem og forbedrer dets funktionsmå-

de.

En af agenturets væsentligste opgaver skal være at overvåge og vurdere

medlemsstaternes gennemførelse af de fælles europæiske asylregler, herun-

der særligt asylproceduren, Dublin-systemet, anerkendelsesprocenter og

arten og kvaliteten af den tildelte internationale beskyttelse.

Endvidere foreslås, at agenturet skal styrkes for at yde operationel og tek-

nisk bistand til medlemsstaterne. Bistanden omfatter bl.a. muligheden for at

stille ekspertise til rådighed i form af asylstøttehold med henblik på identifi-

kation og registrering af tredjelandsstatsborgere, asylsagsbehandling, råd-

givning og koordination af medlemsstatens etablering eller tilvejebringelse

af modtagefaciliteter mv. Asylstøtteholdene består af eksperter fra agentu-

Side

10/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

rets egne rækker, eksperter fra medlemsstaterne eller eksperter, som disse

har udstationeret til agenturet. Bistanden omfatter også muligheden for, at

agenturet efter anmodning eller på eget initiativ indsætter eksperter fra en

asylindsatspulje bestående af eksperter fra medlemsstaterne i tilfælde, hvor

en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et uforholds-

mæssigt stort pres. For at sikre, at eksperter står klar til øjeblikkelig indsæt-

telse, foreslås det, at asylindsatspuljen skal bestå af en reserve på mindst

500 eksperter fra medlemsstaterne.

I tilfælde af uforholdsmæssigt pres på medlemsstaternes asylsystem kan

agenturet

–

uden anmodning fra medlemsstaterne - tilrettelægge og koordi-

nere operationelle og tekniske foranstaltninger. Hvis en medlemsstat i denne

situation ikke anmoder agenturet om operationel og teknisk bistand eller

ikke tager imod agenturets tilbud om en sådan bistand eller ikke træffer hen-

sigtsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe et sådant pres eller ikke efter-

kommer Kommissionens henstilling om at træffe visse foranstaltninger, og

derved gør asyl- eller modtagelsessystemerne så ineffektive, at de truer det

fælles europæiske asylsystems funktion, kan Rådet efter forslag fra Kom-

missionen vedtage en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt og udpe-

ge en eller flere foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre for at støtte

den pågældende medlemsstat.

Forhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 7. februar 2017.

Seneste trilogforhandling blev afholdt den 11. maj 2017.

Forslag til omarbejdning af modtagelsesdirektivet:

Formålet med forslaget er at sikre en øget harmonisering af modtagelsesfor-

holdene i EU bl.a. for derved at reducere incitamentet til asylansøgeres se-

kundære bevægelser. Det skal bl.a. ske ved, at medlemsstaterne får bedre

muligheder for at boligplacere asylansøgere og pålægge dem meldepligt.

Det foreslås også, at kun den medlemsstat, der er ansvarlig for behandling af

en ansøgning, stiller modtagelsesforhold til rådighed, og at der indføres kla-

rere regler for, i hvilke tilfælde retten til materielle modtagelsesforhold kan

begrænses. Endvidere foreslås det, at asylansøgere

–

med undtagelse af

dem, hvis ansøgning sandsynligvis vil blive afvist

–

hurtigt får adgang til

arbejdsmarkedet for derved at reducere ansøgernes afhængighed og forbedre

mulighederne for senere at blive integreret.

Af formandskabets

seneste kompromisforslag til Modtagelsesdirektivet

28. april 2017

fremgår bl.a., at medlemsstaternes frist for at give asylansø-

gere adgang til arbejdsmarkedet udvides fra 6 til 9 måneder.

Forslag til kvalifikationsforordning:

Det foreslås, at kvalifikationsdirektivet erstattes af en forordning. Formålet

med forslaget er at harmonisere behandlingen af asylansøgninger på tværs

af medlemsstaterne. Med forslaget præciseres en række kriterier for aner-

kendelse af ansøgere. Endvidere præciseres reglerne om rettigheder i relati-

Side

11/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

on til bl.a. bopæl, ophold og integration samt forpligtelser for personer med

international beskyttelse. Desuden forpligtes medlemsstater til at iagttage

analyser og vejledninger fra Den Europæiske Unions Asylagentur vedrøren-

de oprindelseslande med henblik på at øge konvergens af asylafgørelser i

hele EU. Samtidig foreslås det, at medlemsstaterne forpligtes til i højere

grad at foretage løbende statusvurderinger af personer med international

beskyttelse, således at der udelukkende ydes beskyttelse, så længe beskyttel-

sesbehovet består. Herudover indeholder forslaget bestemmelser med hen-

blik på at fremme integration af personer med international beskyttelse, her-

under gennem muligheden for at gøre adgangen til visse typer social bi-

stand, der er fastsat i national ret, for både flygtninge og personer med sub-

sidiær beskyttelsesstatus betinget af deres effektive deltagelse i integrations-

foranstaltninger. Endelig tager forslaget sigte på at mindske sekundære be-

vægelser af personer, der har opnået international beskyttelse.

I formandskabets

seneste kompromisforslag til Kvalifikationsforordningen

af 11. maj

2017 foreslås det bl.a., at personer, som opnår flygtningestatus,

skal meddeles opholdstilladelse i 3-5 år med mulighed for fornyelse. Det

foreslås desuden, at personer, som opnår subsidiær beskyttelsesstatus, med-

deles opholdstilladelse i 1-3 år med mulighed for fornyelse.

Forslag til asylprocedureforordning:

Det foreslås, at asylproceduredirektivet erstattes af en forordning. Formålet

med forslaget er at indføre en ensartet procedure for international beskyttel-

se, som er effektiv, retfærdig og afbalanceret. Forslaget indebærer bl.a. en

forenkling af reglerne, hvilket skal bidrage til at fjerne incitamenterne for

asylansøgere til asylshopping og sekundære bevægelser mellem medlems-

staterne. Det gøres tydeligt, at en asylansøger har pligt til at forblive i den

medlemsstat, der behandler ansøgningen, og til at samarbejde med myndig-

hederne. Fristerne harmoniseres og forkortes i forhold til de nugældende

regler, og det vil blive gjort obligatorisk for myndighederne at benytte en

fremskyndet procedure for visse typer af ansøgninger f.eks. ansøgninger,

der er åbenbart grundløse, og ansøgninger, som har karakter af åbenlyst

misbrug, såsom ansøgninger med vildledende eller inkonsekvente oplysnin-

ger, eller ansøgninger, som har til formål at forsinke eller hindre udsendelse.

Endvidere præciseres ansøgernes rettigheder og pligter. Ansøgere har ret til

en personlig samtale med henblik på afklaring af, hvorvidt ansøgningen

opfylder betingelserne for at blive behandlet, ligesom ansøgere tilbydes gra-

tis juridisk bistand og repræsentation i løbet af alle faser af proceduren,

medmindre ansøger selv råder over tilstrækkelige midler, eller ansøgningen

anses for at være udsigtsløs. Herudover fastsættes særlige rettigheder for

uledsagede mindreårige børn og andre ansøgere med særlige behov. For

uledsagede mindreårige gælder bl.a., at de hurtigt skal tildeles en værge.

Forslag til genbosætning:

Forslaget har til formål at fastlægge en EU-genbosætningsramme med fæl-

les procedurer for, hvordan EU vil overholde sine tilsagn om genbosætning

Side

12/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med behov for internatio-

nal beskyttelse. Genbosætningsforslaget er en integreret del af en større EU-

målsætning om at sikre, at beskyttelse kan tilbydes til de personer, som har

brug for det, samtidig med at anvendelsen af de ulovlige og farlige ruter,

som benyttes af personer på flugt, begrænses mest muligt. Genbosætning

skal således tilbydes som et legalt alternativ til menneskesmugling, således

at smuglernetværk ikke kan tjene på at smugle migranter med behov for

international beskyttelse til EU. Derudover er det hensigten at udvise solida-

ritet med de lande i nærområderne, som huser et stort antal personer med

behov for international beskyttelse, ved at medvirke til at lette presset på

disse lande. I henhold til forslaget bemyndiges Rådet til at udarbejde en år-

lig EU-genbosætningsplan, der fastsætter det maksimale, samlede antal per-

soner, der skal genbosættes i EU, og det antal personer, som hver medlems-

stat skal genbosætte ud af det samlede antal, samt de overordnede geografi-

ske prioriteter. Inden for Rådets overordnede årlige ramme bemyndiges

Kommissionen til efterfølgende at udarbejde en eller flere målrettede EU-

genbosætningsordninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har afgivet betænkning den 24. februar 2017.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. De nævnte retsak-

ter omhandler en udvidelse af det fælles europæiske asylsystem, som kun

kan gennemføres på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret

Den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning er gennemført i

dansk ret ved lov nr. 323 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven

(Tilknytning til Eurodac-forordningen og Dublinforordningen på mellem-

statsligt grundlag m.v.). Danmark indgik den 8. marts 2006 en parallelaftale

med Det Europæiske Fællesskab om Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen og indtrådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater

samt Norge og Island den 1. april 2006.

Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov nr. 1619 af

26. december 2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den

reviderede Dublinforordning af 26. juni 2013).

Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a om

videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen,

Schengenkonventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

Senere ændringer af Eurodac-forordningen er gennemført ved lov nr. 1575

af 15. december 2015 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af

den reviderede Eurodac-forordning).

Side

13/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

Genbosætning er reguleret i udlændingelovens § 8, hvorefter der gives op-

hold til flygtninge, der kommer hertil som led i en aftale med UNHCR eller

lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen

af 28. juli 1951 (§ 8, stk. 1), eller som ved en tilbagevenden til hjemlandet

risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf (§ 8, stk. 2), eller som må antages

at ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af

udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som

asylansøgere (§ 8, stk. 3).

De øvrige forslag giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk

ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen vil ikke i sig

selv have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bin-

dende for eller finder anvendelse i Danmark.

Da der er tale om en omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen, som Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag i med-

før af parallelaftaler, vil Danmark imidlertid skulle meddele Kommissionen,

hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet af ændringen i dansk ret.

En gennemførelse af ændringerne i Eurodac-forordningen vil have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. En gennemførelse af ændringerne i Dublin-

forordningen kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive

analyseret yderligere, når man er kommet nærmere en vedtagelse af retsak-

ten.

De øvrige forslag har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

For så vidt angår Dublin-forordningen, oplyser Kommissionen, at forslaget

indebærer

en udgift på EU’s budget på ca. 1,83 mia. euro, svarende til ca.

13,6 mia. kr., i perioden 2017-2020. Det dækker overførselsomkostninger-

ne, når den korrigerende fordelingsmekanisme er blevet iværksat til gavn for

en medlemsstat, oprettelsen og driften af et IT-system for registrering og

automatisk fordeling af asylansøgere, men også støtte til opbygning af den

nødvendige modtagelseskapacitet, både hvad angår infrastruktur og drifts-

udgifter, navnlig i de medlemsstater, der hidtil kun har måttet klare et be-

grænset antal asylansøgere.

Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold.

Derfor bidrager Danmark ikke til finansieringen af forslaget.

Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage

til finansieringen. Danmark betaler

ca.

2 pct. af EU’s udgifter, svarende til

Side

14/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

en statslig udgift på ca. 273 mio. kr. i perioden 2017-2020. Dette vil blive

analyseret yderligere, når man er nærmere en vedtagelse af retsakten.

Kommissionen angiver, at forslaget til omarbejdning af Eurodac-forslaget

indebærer en udgift på EU’s budget på ca. 30,5 mio. euro i perioden 2017-

2020. Dette omfatter udgifter til det centrale systems tekniske opgradering

og øgede lagerplads og kapacitet. De omfatter også it-relaterede tjenester,

software og hardware og vil dække opgradering og tilpasning, således at der

kan søges på alle kategorier af oplysninger til både asyl- og indvandrings-

formål. De afspejler også udgifter til det ekstra personale, som EU’s it-

agentur, eu-LISA, får brug for samt andre administrative omkostninger.

Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, bidrager Danmark i udgangs-

punktet ikke til finansieringen heraf. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig

forslaget, vil Danmark skulle bidrage til finansieringen. Danmark betaler ca.

2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på 4,5 mio. kr.

I lyset af, at kategorierne af data, der opbevares i Eurodac-systemet, udvides

med det fremsatte forslag,

herunder ved at inddrage farvekopier af pas og

ID-dokumenter i Eurodac til udsendelsesformål,

forventes det at blive nød-

vendigt med tilpasninger af nationale it-systemer. Der vil blive iværksat et

arbejde med henblik på en endelig vurdering af de økonomiske konsekven-

ser, herunder et foreløbigt skøn over danske udgifter til udvikling af de nati-

onale systemer, evt. indkøb af udstyr og driftsomkostninger, til brug for

Eurodac-systemet. Niveauet for de danske udgifter forventes at være af væ-

sentligt omfang.

For de øvrige forslag giver sagen ikke anledning til at redegøre for de øko-

nomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslagene forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den

23. maj 2017.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvan-

dringssamarbejde den 16. marts 2017.

Dansk Flygtningehjælp gjorde i forbindelse med høringen

den 16. marts

2017

opmærksom på deres positionspapir af den 10. marts 2017. I positi-

onspapiret er der identificeret fem kerneområder, der ifølge Dansk Flygt-

ningehjælp, bør lægges vægt på i en reform af Dublin-systemet. Ifølge

Dansk Flygtningehjælps bør medlemslandene i EU udvise solidaritet og tage

ansvar for asylansøgerne for at sikre asylansøgeres rettigheder og for at

Side

15/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

etablere et velfungerende og effektivt Dublin-system. I forlængelse heraf

mener Dansk Flygtningehjælp derfor, at det maltesiske formandskabs for-

slag af den 15. februar 2017 om omfordelingsmekanismen som en separat

retsakt, vil forhindre et solidarisk og effektivt Dublin-system.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

I relation til Kommissionens forslag til en omarbejdet Dublin-forordning er

der trods langstrakte forhandlinger endnu ikke opnået enighed blandt med-

lemsstaterne om et revideret Dublin-system. Det er vurderingen, at drøftel-

sen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 18. maj 2017 ikke førte

til fremskridt i forhandlingerne.

Hovedudfordringen er fortsat Kommissionens forslag om en obligatorisk

omfordelingsordning. Overordnet kan medlemsstaterne inddeles i to grup-

per, der er henholdsvis for og imod obligatorisk omfordeling. Det forventes,

at forslaget fortsat vil møde betydelig modstand fra en række (navnlig øst-

europæiske) lande. De største uenigheder drejer sig herudover om, hvorvidt

omfordeling skal aktiveres pr. automatik eller ved rådsbeslutning samt om

omfordeling skal omfatte alle asylansøgere uanset anerkendelsesprocent.

Endelig er der forsat drøftelser af, i hvilket omfang alternative former for

solidaritet skal kunne træde i stedet for omfordeling.

Det er for tidligt at vurdere, hvorvidt Kommissionens forslag til en revision

af Dublin-forordningen vil kunne samle flertal i Rådet (retlige og indre an-

liggender). Det er ikke forventningen, at der kan opnås enighed om et kom-

promis på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9. juni 2017.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side arbejdes for etablering af en ordning, som fastholder Dan-

marks deltagelse i det nuværende Dublin-system uden at blive omfattet af en

tvungen omfordelingsordning. Danmark står samtidig fast på, at asyl- og

indvandringspolitikken fastlægges i Danmark.

Fsva. Eurodac-forslaget er regeringen umiddelbart positivt indstillet. Rege-

ringen lægger vægt på, at forslagets fordele står mål med medlemsstaternes

udgifter til tilpasning af it-systemer.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget om Den Europæ-

iske Unions Asylagentur.

Danmark deltager ikke i et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund af

retsforbeholdet. Danmark deltager endvidere ikke i modtagelsesdirektivet,

ligesom en ny kvalifikationsforordning og en ny asylprocedureforordning

Side

16/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

heller ikke vil være bindende for Danmark på grund retsforbeholdet. Under

drøftelserne vil Danmark notere sig Kommissionens forslag.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene til omarbejdning af Eurodac-forordningen og Dublin-

forordningen samt forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asyl-

agentur, som er indeholdt i den første lovpakke, har senest været forelagt for

Folketingets Europaudvalg på mødet den 2. december

2016

til orientering.

De øvrige forslag i den anden lovpakke har den 6. oktober 2016 været fore-

lagt Europaudvalget.

Opdatering på begge lovpakker blev forelagt udvalget den 2. december 2016

forud for RIA den 8.-9. december 2016

og den 24. marts 2017.

Der blev sendt grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til forordning om

Den Europæiske Unions Asylagentur den 2. september 2016. Grund- og

nærhedsnotater vedrørende forslag til omarbejdning af Eurodac-

forordningen og Dublin-forordningen blev sendt henholdsvis den 26. og 27.

september 2016. Grund- og nærhedsnotatet om forslaget om indførelse af

EU’s

genbosætningsramme blev fremsendt den 7. oktober 2016. Grund- og

nærhedsnotatet om omarbejdning af modtagelsesdirektivet blev fremsendt

den 1. november 2016.

Side

17/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

Dagsordenspunkt 11. ETIAS: Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinfor-

mation og rejsetilladelse (ETIAS) (Første gennemlæsning)

= Generel indstilling

KOM(2016) 731 endelig

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 16. november 2016 forslag om et EU-system

vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) for tredjelandsstats-

borgere, der er fritaget for kravet om visum. Et lignende system kendes bl.a.

fra det amerikanske ESTA-system. Forslaget lægger op til, at visumfri tred-

jelandsstatsborgere skal være i besiddelse af en ETIAS-tilladelse, inden de

krydser den ydre Schengen-grænse. Ved ansøgning om en tilladelse i syste-

met vil ansøgerens data blive slået op i bl.a. en række europæiske it-

systemer. Formålet er at fastslå, om visumfri tredjelandsstatsborgeres op-

hold på medlemsstaternes område udgør en risiko for ulovlig migration,

sikkerheden eller folkesundheden. En tilladelse er ikke et tilsagn om indrej-

setilladelse, idet denne beslutning fortsat skal træffes af grænsekontrolmyn-

dighederne ved grænsepassage. Nationale retshåndhævende myndigheder

og EUROPOL gives adgang til systemet, når det i særlige tilfælde er nød-

vendigt i forbindelse med forebyggelse, afsløring eller efterforskning af ter-

rorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger. Tilladelsen vil

være gyldig i tre år, eller indtil det anvendte rejsedokuments udløb. Gebyret

for ansøgning vil være fem euro. Lagringstiden for oplysningerne i systemet

vil som udgangspunkt være fem år. Forslagene er omfattet af retsforbehol-

det, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-reglerne. Forslaget

er fremsat med supplerende hjemmel i traktatens (TEUF) bestemmelser om

politisamarbejde. Nærhedsprincippet vurderes overholdt. Såfremt Danmark

beslutter sig for at gennemføre forordningen i dansk ret, vil det have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at have statsfinansielle

konsekvenser. Regeringen forholder sig positivt til forslaget, idet det umid-

delbart vurderes, at forslaget kan være med til at styrke grænsekontrollen

ved de ydre grænser, uden at ind- og udrejse for rejsende besværliggøres

unødigt. Regeringen lægger vægt på, at der sikres sammenhæng mellem

forslagets merværdi og omkostningsniveau.

Forslaget til forordning er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stil-

ling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstalt-

ningerne ikke vil være bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid

udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer Danmark, inden seks måneder efter vedtagel-

sen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret, jf.

protokollens

artikel 4 (”opt-in”).

Side

18/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2016) 731 endelig af 16. november 2016

fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om opret-

telse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETI-

AS) og om ændring af forordning (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399, (EU)

2016/794 og (EU) 2016/1624.

Retsgrundlaget for forslaget til forordning er dels artikel 77, stk. 2, litra b)

og d), i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om

henholdsvis personkontrol ved passage af de ydre grænser og udvikling af et

integreret system for forvaltning af de ydre grænser, dels TEUF artikel 87,

stk. 2, litra a), som supplerende retsgrundlag med henblik på retshåndhæ-

vende myndigheders adgang til systemet og TEUF artikel 88, stk. 2, litra a),

med hensyn til Europols opgaver i relation til indsamling, opbevaring, be-

handling, analysering og udveksling af information.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

I formandsskabets seneste kompromisforslag af 22. maj 2017 fremgår, at

ETIAS-forordningen ikke skal have hjemmel i artikel 88, stk. 2, litra a, og at

de ændringer, som foretages i EUROPOL-forordningen som følge af ETIAS,

ikke skal foretages i ETIAS-forslaget, men i selve EUROPOL-forordningen.

Kommissionen angiver som baggrund for forslaget, at der i dag ikke findes

forhåndsoplysninger om rejsende, som er fritaget for visumpligt, når de an-

kommer til Schengen-områdets ydre grænse (bortset fra de forhåndsoplys-

ninger, der indsamles eller vil blive indsamlet i fremtiden for rejsende ad

luft- og/eller søvejen i forbindelse med API og/eller PNR-ordningerne).

Grænsevagterne træffer således afgørelse om indrejse eller afvisning på

grænsen uden at have adgang til en forudgående vurdering.

Det fremgår af Kommissionens forslag, at omkring 1,4 mia. personer fra

omkring 60 lande verden over i dag kan rejse visumfrit til EU. Kommissio-

nen forventer, at antallet af tredjelandsstatsborgere, der er fritaget fra vi-

sumpligt, og som vil passere Schengen-grænserne i 2020, vil stige med mere

end 30 pct. - dvs. fra 30. mio. i 2014 til 39 mio. i 2020. Omkring 286.000

tredjelandsstatsborgere blev nægtet indrejse ved de ydre grænser i 2014. De

fleste afvisninger blev registreret ved de ydre landegrænser (81 pct.) efter-

fulgt af luftgrænser (16 pct.). Omkring en femtedel af disse afvisninger

skyldtes manglende gyldigt visum, men de fleste afvisninger skyldtes en

negativ vurdering af migrations- og/eller sikkerhedsrisikoen.

Med henblik på at forebygge ulovlig migration og styrke sikkerheden fore-

slås det, at der indføres et europæisk rejseinformations- og rejsetilladelses-

system (ETIAS) for visumfri tredjelandsstatsborgere, der skal sikre, at even-

tuelle risici, der er forbundet med en visumfri tredjelandsstatsborgers indrej-

Side

19/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

se i Schengen-området, identificeres gennem en forudgående kontrol af den

pågældende. Et lignende system kendes bl.a. fra det amerikanske ESTA-

system.

Af formandens konklusioner fra Det Europæiske Råd den 9. marts 2017

fremhæves, at processen om forslaget skal fremskyndes.

Det er formand-

skabets forventning, at Rådet (retlige og indre anliggender) vil nå til enig-

hed om forslaget i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2017.

3. Formål og indhold

3.1 Generelt

Med forslaget oprettes et europæisk rejseinformations- og rejsetilladelsessy-

stem (ETIAS) for tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt.

Formålet med ETIAS er at bidrage til at:



skabe et højt sikkerhedsniveau i EU



forhindre ulovlig migration



beskytte folkesundheden



øge effektiviteten af grænsekontrollen



støtte målet med Schengeninformationssystemet (SIS)



forebygge, opdage og efterforske terrorhandlinger eller andre alvor-

lige strafbare handlinger

Med henblik herpå indføres der et krav om en rejsetilladelse, ligesom betin-

gelser og procedurer for udstedelse eller afslag heraf fastsættes.

I forslaget fastlægges endvidere betingelserne for, at medlemsstaternes rets-

håndhævende myndigheder og EUROPOL kan få adgang til at søge på

oplysninger, der er lagret i det centrale ETIAS-system med henblik på

forebyggelse, opdagelse og efterforskning af terrorhandlinger eller andre

alvorlige strafbare handlinger.

Det bemærkes, at det af formandskabets

seneste kompromisforslag fremgår, at det er medlemsstaternes udpegede

myndigheder (og EUROPOL), som i ovennævnte tilfælde kan have adgang

til systemet.

ETIAS tager således sigte på at styrke EU’s interne sikkerhed, dels

ved at

identificere personer, der udgør en sikkerhedsrisiko, inden de ankommer til

Schengen-områdets ydre grænse, dels ved at stille oplysninger til rådighed

for de nationale

udpegede

myndigheder og EUROPOL, når det i særlige

tilfælde er nødvendigt i forbindelse med forebyggelse, afsløring eller efter-

forskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger.

En ETIAS-tilladelse vil give den rejsende et pålideligt tilsagn om at kunne

indrejse. Det bemærkes dog, at en ETIAS-tilladelse ikke er en egentlig ind-

rejsetilladelse. Kompetencen til at træffe den endelige afgørelse om indrejse

ligger fortsat hos medlemsstaternes grænsevagter. Det er dog Kommissio-

nens opfattelse, at ETIAS i betydelig grad vil nedbringe antallet af tredje-

landsstatsborgere, der bliver afvist på grænsen. På den måde reduceres om-

Side

20/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

kostningerne for transportører i forhold til at skulle tilbagesende passagerer

fra luft- og søgrænser. Personer, som får afslag på en ETIAS-tilladelse, vil

endvidere ikke spilde tid og penge på at rejse til Schengen-området. ETIAS

vil desuden lette grænsepassagen for visumfritagne tredjelandsstatsborgere.

ETIAS vil finde anvendelse for visumfritagne tredjelandsstatsborgere, her-

under dels tredjelandsfamiliemedlemmer til EU-borgere, dels tredjelands-

statsborgere der er omfattet af retten til den frie bevægelighed forudsat, at de

ikke er i besiddelse af et opholdskort.

Af formandskabets seneste kompro-

misforslag fremgår endvidere, at de tredjelandsstatsborgere, for hvem der

ikke stilles krav om et lufthavnstransitvisum, er forpligtet til at være i besid-

delse af en ETIAS-tilladelse, hvis de ikke har et gyldigt visum.

3.2 ETIAS’ opbygning

ETIAS skal bestå af ETIAS-informationssystemet, den centrale ETIAS-

enhed og de nationale ETIAS-enheder. Den centrale ETIAS-enhed vil blive

etableret som en del af Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbe-

vogtning (Frontex). De enkelte medlemslande udpeger selv en kompetent

myndighed som national ETIAS-enhed.

Af Kommissionens forslag fremgår,

at de

nationale enheder skal fungere i døgndrift alle ugens dage,

mens det af

formandskabets seneste kompromisforslag fremgår, at medlemsstaterne skal

tilføre de nationale enheder tilstrækkeligt med resurser, således at de kan

løse deres opgaver inden for de frister, som fastsættes i forslaget.

3.3 Ansøgningen

Ansøgeren skal til brug for ansøgningen om en ETIAS-tilladelse alene være

i besiddelse af et gyldigt rejsedokument. Der kræves ingen anden gyldig

dokumentation for at besvare de stillede spørgsmål. Kommissionen vurde-

rer, at det vil tage omkring ti minutter at udfylde ansøgningen, hvilket kan

gøres via en hjemmeside eller en mobil-app. Der optages ikke fingeraftryk

og biometri.

I forbindelse med ansøgningen vil ansøgeren blive anmodet om følgende

oplysninger:



Efternavn, fornavn(e), efternavn ved fødslen, sædvanligvis benyttede

efternavn(e), fødselsdato, fødested, fødeland, køn, nuværende nationali-

tet, fornavne for ansøgerens forældre.

Andre navne (aliaser), kunstnernavne, kaldenavne, hvis nogen

Rejsedokumentets

type, nummer og udstedelsesland.

Rejsedokumentets udstedelsesdato og udløbsdato.

Eventuel anden nationalitet.

Hvis muligt ansøgerens faste bopælssted,

ellers dennes by og bopæls-

land.

E-mailadresse og,

hvis muligt,

telefonnummer

og mobiltelefonnummer

Uddannelse og oplysninger om nuværende beskæftigelse.

Side

21/44



Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen



Svar på en række af ETIAS’ baggrundsspørgsmål (hvad angår situatio-

ner med epidemisk potentiale eller andre infektiøse eller smitsomme pa-

rasitsygdomme, strafferegistre, ophold i krigszoner, eventuelle tidligere

afgørelser om tilbagevisning til grænsen eller udsendelse fra en EU-

medlemsstat).

Hvis ansøgeren er mindreårig, angivelse af den person, der er ansvarlig

for den mindreårige.

Hvis ansøgningen indgives af en anden person end ansøgeren, identite-

ten på denne person og den virksomhed, som han/hun repræsenterer

(hvis det er relevant).

For familiemedlemmer til EU-borgere/tredjelandsstatsborgere, der har

ret til fri bevægelighed uden opholdstilladelse: deres status som fami-

liemedlem, identiteten på det familiemedlem, som ansøgeren har til-

knytning til, deres familiebånd.

Af formandskabets seneste kompromisforslag er det bl.a. tilføjet, at ansøge-

ren skal oplyse adressen for det første planlagte ophold, eller såfremt der er

tale om transit, medlemsstaten, som ansøgeren planlægger at være i transit

I ETIAS-baggrundsspørgsmålene jf. ovenfor er det endvidere tilføjet, at an-

søgeren skal oplyse, om denne inden for de seneste 10 år har været dømt for

en strafbar handling, som fremgår af et bilag til forslaget, og inden for de

seneste 20 år, hvis der er tale om terrorhandlinger, samt oplyse hvornår og

i hvilket land.

Kommissionen foreslår, at ansøgningen for ansøgere, der er fyldt 18 år, skal

koste fem euro, som betales elektronisk.

Af formandskabets seneste kom-

promisforslag fremgår imidlertid, at betaling skal ske, når ansøgeren er

fyldt 12 år.

Data, som bruges i forbindelse med betalingen, vil ikke blive

behandlet i ETIAS. Kommissionen tillægges i den forbindelse beføjelser til

at vedtage delegerede retsakter om betalingsmetoder og -procedurer i for-

bindelse med gebyret for en rejsetilladelse og om ændringer i gebyrets stør-

relse.

Af formandskabets seneste kompromisforslag fremgår, at Kommissio-

nen ved ændringer af gebyret skal tage hensyn til enhver stigning i omkost-

ninger, som er dækket af forslaget.

3.4 Ansøgningsprocessen

Trin 1 -

”ETIAS-informationssystemet” (automatiseret proces)

Når ansøgeren har udfyldt ansøgningen og betalt beløbet, vil informations-

systemet inden for få minutter tjekke ansøgerens oplysninger mod andre

informationssystemer. I denne automatiserede behandling tjekkes også, at

ansøgeren ikke er opført på ”ETIAS overvågningslisten”, jf. nedenfor, om

ansøgeren har svaret bekræftende på ETIAS baggrundsspørgsmålene, jf.

afsnit 3.3, ligesom

ansøgeren vurderes i henhold til ”ETIAS screenings-

regler”.

Side

22/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

De af ansøgerens indgivne data vil blive tjekket i følgende informationssy-

stemer:



ETIAS



SIS (Schengen Information System)



VIS (Visa Information System)



EES (Entry/Exit System)



EUROPOL Data



SLTD (Stolen and Lost Travel Documents, Interpol)



EURODAC (European Dactyloscopy, Europæisk fingeraftryksdata-

base)



ECRIS (European Criminal Records Information System)



TDAWN (Travel Documents Associated with Notices, Interpol No-

tices er internationale anmodninger om samarbejde eller udmeldin-

ger til politi i stater til at dele information angående kriminalitet)

Erfaringer fra USA, Canada og Australien viser, at ca. 95 pct. af ansøgerne

vil få et positivt svar inden for få minutter.

”ETIAS overvågningsliste”

Der oprettes en ”ETIAS overvågningsliste” med henblik på at identificere

sammenhæng mellem oplysninger i ansøgninger og oplysninger om perso-

ner, der

har eller

er mistænkt for at have begået eller deltaget i en

alvorlig

strafbar handling eller personer, om hvem der er konkrete indicier for eller

rimelig grund til at antage, at de vil begå en

alvorlig

strafbar handling. Li-

sten skal

indeholde information relateret til

FN’s lister over krigsforbrydere

samt information fra medlemsstater eller opnået af Europol igennem inter-

nationalt samarbejde relateret til terrorhandlinger og andre alvorlige straf-

bare handlinger

”ETIAS

screeningsregler”

Ansøgningen bliver også tjekket ved brug af ETIAS-screeningsregler, en

algoritme, op i mod

risikoindikatorer baseret på data om f.eks. ”overstay-

ers” og afslag på indrejse for særlige kategorier af rejsende.

Trin 2

–

Den centrale ETIAS-enhed (manuel proces

–

kun hvis nødvendigt)

Det fremgår af formandskabets seneste kompromisforslag, at hvis

der i den

automatiserede proces rapporteres et

eller flere

”hit”, skal ansøgningen be-

handles manuelt i den centrale ETIAS-enhed. Enheden vil tjekke ansøgnin-

gen med henblik på at

verificere, om data i ansøgningsfilen stemmer

overens med data i en af de konsulterede systemer/databaser, ETIAS-

overvågningslisten eller særlige risikoindikatorer

. Er der et bekræftet ”hit”,

eller er der fortsat tvivl om ansøgerens identitet,

vil ansøgningen blive over-

ført til den nationale ETIAS-enhed, jf. nedenfor trin 3.

Side

23/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

Trin 3

–

Den nationale ETIAS-enhed (manuel proces

–

kun hvis nødven-

digt)

Det fremgår af formandskabets seneste kompromisforslag, at h

vis behand-

lingen i den centrale ETIAS-enhed

viser et bekræftet ”hit”

, eller hvis der

fortsat er tvivl om ansøgerens identitet,

vil ansøgningen blive overført til

den nationale ETIAS-enhed.

Ansøgningen vil endvidere blive overført fra

den automatiserede proces,

hvis ansøgeren har besvaret bekræftende på

baggrundsspørgsmålene,

hvis der ikke er andre ”hit”.

Af Kommissionens forslag fremgår, at den nationale ETIAS-enhed, som er

ansvarlig for behandlingen af en ansøgning, er den medlemsstat, hvortil den

første indrejse sker. Af formandskabets seneste kompromisforslag er dette

imidlertid ændret, således at fastlæggelsen af den ansvarlige medlemsstat

beror på faktorer såsom bl.a., hvorvidt flere medlemsstater har ”indført”

”hittet”, og hvilket slags ”hit” der er tale om.

Når ansøgningen er blevet overført til den ansvarlige nationale ETIAS-

enhed, skal enheden vurdere ansøgningsfilen og inden for en frist på

ti-

mer efter indgivelse af ansøgningen underrette ansøgeren om den afgørelse,

der er truffet (negativ eller positiv),

eller om der er behov for yderligere

oplysninger og/eller dokumentation fra ansøgeren, eller om ansøgeren ind-

kaldes til en samtale.

Når de oplysninger, den rejsende har angivet i ansøgningsskemaet, ikke gi-

ver den ansvarlige nationale ETIAS-enhed mulighed for at træffe en afgø-

relse, kan den via e-mail anmode ansøgeren om yderligere oplysninger

og/eller dokumentation. Ansøgeren skal fremlægge disse oplysninger inden

arbejdsdage. I særlige tilfælde,

hvor der er truffet de nødvendige foran-

staltninger til at muliggøre dette,

kan ansøgeren via e-mail blive indkaldt til

en samtale på konsulatet i hans/hendes bopælsland.

Det beror alene på den

nationale ETIAS-enheds skøn, om en sådan samtale skal finde sted, og der

er således ikke tale om en rettighed for ansøgeren.

Hvor en eller

flere medlemsstater har ”indført” ”hittet” eller tilført infor-

mation, som leder til ”hittet”, skal den centrale ETIAS

-enhed notificere de

nationale ETIAS-enheder, som er involveret og dermed igangsætte konsulta-

tionsprocessen mellem dem og den nationale ETIAS-enhed i den ansvarlige

medlemsstat.

Hvor en eller flere konsulterede

nationale ETIAS-enheder afgiver en nega-

tiv udtalelse om ansøgningen, skal den ansvarlige medlemsstat give afslag

på ansøgningen om rejsetilladelse.

3.5 Resultatet af ansøgningen

–

tilladelse/afslag

Hvis ansøgeren får en ETIAS-tilladelse, vil denne være gyldig i

tre

år eller

indtil rejsedokumentets udløb. Generelt vil varigheden for lagring af

oplysninger om ETIAS-ansøgningen være fem år efter den seneste

ind-

Side

24/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

/udrejseregistrering i ind- og udrejsesystemet

eller fra den sidste afgørelse

om at nægte, inddrage eller annullere rejsetilladelsen. Efter udløbet af denne

periode vil ETIAS-ansøgningsfilen automatisk blive fuldstændigt slettet.

Ansøgeren kan klage over en negativ afgørelse på ansøgningen. Klagesager

føres i den medlemsstat, der har truffet afgørelse om ansøgningen efter den

pågældende medlemsstats nationale lovgivning.

Det bemærkes, at de nationale ETIAS-enheder undtagelsesvist kan udstede

en rejsetilladelse med begrænset territorial og tidsmæssig gyldighed (90

dage), såfremt det vurderes nødvendigt af humanitære årsager

i overens-

stemmelse med national ret,

af hensyn til nationale interesser eller internati-

onale forpligtelser, selv om den manuelle behandling ikke er afsluttet, eller

der er meddelt afslag på rejsetilladelse.

Den nationale ETIAS-

enhed har endvidere mulighed for at ”flage” en per-

son, som gives ETIAS-rejsetilladelse, men som den nationale ETIAS-enhed

anbefaler, skal undergå yderligere eller særlige tjeks på grænseovergangs-

stedet.

3.6 Særlige aktører

Grænsevagter

Af Kommissionens forslag fremgår, at medlemsstaternes grænsevagter ale-

ne skal have adgang til ETIAS-informationssystemet med henblik på at se,

om den rejsende har en gyldig rejsetilladelse. I formandskabets seneste

kompromisforslag fremgår derimod, at medlemsstaternes grænsevagter i

”første linjekontrollen” skal have adgang til ansøgerens oplysninger om

første indrejse og adressen på det første påtænkte opholdssted. Grænsevag-

terne skal endvidere kunne se d

et eventuelle ”flag”, som den nationale

ETIAS-

enhed har mulighed for at ”påføre” en rejsende jf. afsnit 3.5. Så-

fremt der er behov for, at den rejsende skal udtages til ”anden linjekon-

trol”, får grænsevagterne adgang til yderligere oplysninger.

Transportører

Forud for ombordstigning skal transportører

(lufttransportører, søtranspor-

tører og internationale transportører, som transporterer grupper over land i

bus)

sikre sig, at tredjelandsstatsborgere har en gyldig ETIAS-tilladelse.

Dette tjek kan ske gennem en online proces eller ved hjælp af anden mobil

løsning.

I tilfælde, hvor en rejsende med gyldig rejsetilladelse efterfølgende bliver

nægtet indrejse, er transportøren

forpligtet til at påtage sig ansvaret. På

kompetente myndigheders anmodning vil transportøren være

ansvarlig for

at transportere den rejsende tilbage enten til

tredjelandet, som den rejsende

blev transporteret fra, til tredjelandet, som har udstedt dennes rejsedoku-

ment, eller til tredjelandet, hvor denne med sikkerhed vil blive tilladt indrej-

se”.

I tilfælde, hvor en rejsende uden gyldig rejsetilladelse får tilladelse til

Side

25/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

ombordstigning og efterfølgende bliver nægtet indrejse, er transportøren

ikke alene ansvarlig for den rejsendes transport tilbage til afrejsestedet, men

vil også blive pålagt en straf

i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2 i

Konventionen om gennemførelsen af Schengen-aftalen og Rådets direktiv

2001/51/EF af 28. juni 2001 om fastsættelse af supplerende bestemmelser til

artikel 26 i nævnte konventionen.

”ETIAS

screeningsrådet”

Der oprettes et ETIAS-screeningsråd med en rådgivende funktion inden for

rammerne af den europæiske grænse- og kystvagt (Frontex). Rådet, der

sammensættes af repræsentanter for de nationale ETIAS-enheder og EU-

ROPOL, skal høres for så vidt angår definition, evaluering og revision af

risikoindikatorer samt gennemførelse af ”ETIAS-overvågningslisten”.

EUROPOL

Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet

den 30. november

2016

har anmodet Justitsministeriet om en vurdering af den danske retsstil-

ling for så vidt angår EUROPOL og ECRIS i forhold til ETIAS-forslaget.

Justitsministeriets vurdering foreligger endnu ikke.

Retshåndhævende myndigheder

Medlemsstaterne udpeger myndigheder, der har ret til at anmode om adgang

til de oplysninger, der er registreret i det centrale ETIAS-system

med

henblik på forebyggelse, afsløring eller efterforskning af terrorhandlinger

eller andre alvorlige strafbare handlinger

Udlændingemyndigheder

formandskabets

seneste

kompromisforslag

fremgår,

udlændingemyndighederne med det formål at tjekke eller verificere, om

betingelserne for indrejse og ophold på medlemsstaternes område er

opfyldt, eller for at foretage foranstaltninger i den forbindelse, har adgang

til visse oplysninger til det centrale ETIAS-system.

Oplysninger i det centrale ETIAS-systemet må ikke overføres eller gøres

tilgængelige for tredjelande. Under nærmere afgrænsede betingelser kan

udlændingemyndighederne dog i forbindelse med tilbagesendelser overføre

oplysninger til tredjelande.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Foreligger ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører om nærhedsprincippet, at

det foreslåede

initiativ

henhører under anvendelsesområdet for artikel 77, stk. 2, litra b), i traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde, hvorefter Den Europæiske

Union har beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende personkontrol

og effektiv overvågning ved passage af medlemsstaternes ydre grænser.

Side

26/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

EU's nuværende regelsæt for passage af medlemsstaternes ydre grænser

giver ikke mulighed for en automatiseret, koordineret og ensartet forudgå-

ende screening af tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for visumpligt. Det

giver ikke medlemsstaterne mulighed for at anvende de fælles Schengenreg-

ler på en harmoniseret og koordineret måde. Der er et klart grænseoverskri-

dende problem, da tredjelandsstatsborgere, som er fritaget for visumpligt,

frit kan vælge det første indrejsested til Schengenområdet for at undgå kon-

trol ved bestemte grænseovergangssteder. For så vidt angår visumansøgere

bør der foreligge oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der er fritaget for

visumpligt, for at øge effektiviteten af personkontrollen på sikkerheds- og

indvandringsområdet og den generelle kvalitet af EU's forvaltning af de

ydre grænser.

Kommissionen anfører endelig, at disse mål kan ikke i tilstrækkelig grad

opfyldes af medlemsstaterne alene, men bedre nås på EU-plan.

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget indeholder ændringer af bl.a. forordning (EU) nr. 2016/399

(Schengen-grænsekodeks).

Forordning (EF) nr. 562/2006 med senere ændringer er gennemført ved lov

nr. 301 af 19. april 2006 om ændring af udlændingeloven og lov om ægte-

skabs indgåelse og opløsning (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om

humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdra-

gelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesammenføring for personer,

der er dømt for børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktive-

ring af voksne asylansøgere m.v.) og ved lov nr. 1542 af 21. december 2010

om ændring af udlændingeloven (Forordning om ændring af konventionen

om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning, hvad angår bevæge-

lighed for indehavere af visum til længerevarende ophold, afskaffelse af

garantiordningen i visumsager m.v.).

Efter udlændingelovens § 3, stk. 1, har udlændinge, der efter regler fastsat i

medfør af § 39, stk. 2, er fritaget for visum, ret til at indrejse og opholde sig

her i landet i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perio-

den på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsmini-

steren fastsætte nærmere regler om visum, herunder fastsætte regler om, i

hvilket omfang passet eller rejselegitimationen skal være påtegnet visum til

indrejse i eller udrejse af landet.

Efter udlændingelovens § 39, stk. 3, 1. pkt., skal passet eller rejselegitimati-

onen ved ind- og udrejse forevises for paskontrollen og under ophold her i

landet på begæring forevises for offentlige myndigheder.

Side

27/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

Efter udlændingelovens § 39, stk. 3, 4. pkt., kan udlændinge-og integrati-

onsministeren fastsætte nærmere regler om de betingelser, som en udlæn-

ding, der ikke skal have udstedt visum for at indrejse og opholde sig i Dan-

mark, skal opfylde ved indrejse og ophold her i landet.

Efter udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 2, og § 28, stk. 3, kan en udlænding,

der ikke opfylder de bestemmelser om rejselegitimation, visum og indrejse,

som er fastsat efter kapitel 7 (§§ 38-45), afvises ved indrejsen til Danmark.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget vil således ikke i

sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke

bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne,

vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle

meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet

af den omarbejdede forordning i dansk ret.

En gennemførelse af ændringerne, herunder indførelse af en rejsetilladelse

for visumfritagne tredjelandsstatsborgere, vil have lovgivningsmæssige kon-

sekvenser i relation til udlændingelovens kapitel 1 om udlændinges indrejse

og ophold, således at det kommer til at fremgå af loven, at en udlænding,

der ikke skal have udstedt visum for at indrejse og opholde sig i Danmark,

skal være i besiddelse af en gyldig rejsetilladelse. En gennemførelse af æn-

dringerne vil endvidere have lovgivningsmæssige konsekvenser i relation til

udlændingelovens kapitel 7 om kontrollen med udlændinges indrejse, op-

hold og udrejse m.v.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer blandt andet udvikling af

et centralt

it-system

med na-

tionale opkoblinger og grænseflader

og etablering af nationale enheder.

det oprindelige

forslag

blev der afsat

212,1 mio. euro til udvikling af ETI-

AS-systemet i perioden 2018-2020,

jf. tabel 1.

I denne periode opkræves

ikke gebyrer.

Tabel 1

Udgifter til etablering af ETIAS-systemet i perioden 2018-2020

I alt udgifter i perioden

2018-2020

(mio. euro)

Udgiftspost

Udvikling af alle IT-dele af projektet

100,9

Side

28/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

Oprettelse af central ETIAS-enhed

Integration med medlemsstaternes nationale

grænseinfrastruktur

Oprettelse af nationale ETIAS-enheder

Administration

I alt

12,5

92,3

4,2

2,2

212,1

Kilde:

COM(2016)731, annex 1. Finansieringsoversigt.

Beløbet foreslås finansieret fra den del af EU’s budget, der er øremærket til

intelligente grænser i den del af Fonden for Intern Sikkerhed, der vedrører

grænsekontrol og visum. Danmarks finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget,

hvilket svarer til en dansk finansieringsandel på ca. 32 mio. kr. i perioden

2018-2020.

Kommissionen skønner, at ETIAS-systemet vil være driftsklart i 2020,

hvorfra systemet også vil kunne generere gebyrindtægter.

Det fremgår af

forslaget, at det generelle budget også vil dække omkostninger til drift og

vedligeholdelse af det centrale it-system og opkoblingen til de nationale

systemer samt drift af den centrale ETIAS-enhed og omkostninger til perso-

nale og it- og kommunikationsudstyr i de nationale enheder.

Driftsomkost-

ningerne for såvel informationssystemet som den centrale enhed og de nati-

onale enheder anslås til gennemsnitligt 85 mio. euro årligt. Kommissionen

skønner i forslaget, at indtægterne fra det ansøgningsgebyr, der foreslås op-

krævet, vil dække de løbende driftsomkostninger fra 2020. Der vil i alt blive

afsat 550 mio. euro på EU’s budget til driften af ETIAS-systemet

i perioden

2021-2027. Kommissionen angiver dog, at idet driften først vil starte, når

den nuværende flerårlige finansielle ramme (MFF) udløber, vil finansierin-

gen skulle indgå i drøftelserne om det næste flerårige finansielle rammepro-

gram (MFF).

Ifølge forslaget får Kommissionen bemyndigelse til, at regulere gebyret, for

at kunne tage højde for eventuelle stigninger i de udgifter forslaget dækker

centralt og nationalt.

Det fremgår også af forslaget, at følgende nationale omkostninger ikke

dækkes: Udgifter til projektstyring af nationale projekter som led i etable-

ringen af ETIAS, fysiske forhold omkring og drift af nationale it-systemer

relateret til ETIAS-systemet, tilpasning af den eksisterende grænsekontrol

samt udgifter relateret til nationale kommunikationsnetværk.

Forslaget må derfor forventes at medføre nationale udgifter. Da forslaget

ikke indeholder en mere præcis beskrivelse af

grænsefladen til de nationale

systemer og brugere, herunder grænsekontrollen, retshåndhævende myn-

digheder og udlændingemyndighederne,

er det ikke på nuværende tidspunkt

muligt nærmere at vurdere omfanget eller karakteren af behovet for tilpas-

Side

29/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

ninger i danske it-systemer og forhold i grænsekontrollen.

Det vil blive un-

dersøgt, hvorvidt nogle af disse eventuelle udgifter vil kunne dækkes af mid-

ler fra Danmarks nationale program under Fonden for intern sikker-

hed/grænser og visum (ISF).

Endelig må det forventes, at forslaget vil medføre øget tids- og ressource-

forbrug hos såvel transportører som i grænsekontrollen til kontrol af ETIAS-

tilladelsen. Hvis etablering af ETIAS har den virkning, at færre personer

bliver afvist ved grænsen, som beskrevet i afsnit 3.1, kan dette dog betyde

færre omkostninger, dels fordi transportørerne skal returnere færre afviste

personer, dels fordi det mindsker tidsforbruget i grænsekontrollerne. Det er

ikke muligt at foretage en nærmere vurdering af den samlede omkostnings-

virkning af disse forhold.

Endelig udestår en afklaring af, i hvilken udstrækning man i den danske

implementering vil skulle anvende mulighederne for at gennemføre inter-

views af ansøgere på medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer. Da

omkostningerne til gennemførelse af interviews ventes at skulle dækkes af

medlemsstaterne selv, kan Udenrigsministeriet i et endnu ukendt omfang

blive pålagt øgede udgifter.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Det fremgår af forslaget, at anvendelsen af ETIAS må forventes at øge be-

skyttelsesniveauet i EU.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde

den 23. maj 2017.

Dansk Industri (DI) fremsendte

den 20. marts 2017

bemærkninger vedrø-

rende ETIAS. Det blev bemærket, at der i forslaget lægges op til, at trans-

portøren har pligt til returtransport af afviste udlændinge også i de tilfælde,

hvor de pågældende er i besiddelse af gyldigt ID og godkendt ETI-AS-

tilladelse mv. DI finder det ikke rimeligt, at transportøren skal pålægges

omkostninger til dækning af andres fejl i de tilfælde, hvor den afviste ikke

har returbillet med indkommende luftfartsselskab. Luftfartsselskabet har i

den situation ingen mulighed for at forebygge hændelsen. I andre tilfælde

vil den afviste have returbillet i indkommende selskab. I de tilfælde er der

forlods betalt for returtransporten, hvilket således vil være uproblematisk.

DI bemærker desuden, at transportører med forslaget pålægges nye byrder

på myndighedernes vegne, og at Danmark i de videre forhandlinger bør væ-

re meget opmærksomme på at begrænse de økonomiske belastninger af dis-

se byrder.

Herudover opfordrer DI til forsigtighed, når det kommer til at fastlægge en

pris på en ETIAS-tilladelse, før de reelle omkostninger forbundet hermed er

Side

30/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

kendt, idet den endelige pris efter DI’s opfattelse på en balanceret måde skal

afspejle omkostningerne.

Endelig bemærker DI, at Kommissionens adgang til at arbejde med delege-

rede retsakter bør begrænses til rent operationelle og praktiske spørgsmål,

altså på linje med de områder, der allerede er fremhævet.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvan-

dringssamarbejde

den 16. marts 2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

Det er vurderingen, at der generelt er opbak-

ning til forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forholder sig umiddelbart positivt til forslaget, idet det umiddel-

bart vurderes, at forslaget kan være med til at styrke grænsekontrollen og

bidrage til bekæmpelsen af terrorhandlinger og andre alvorlige, strafbare

handlinger, uden at ind- og udrejse for rejsende besværliggøres unødigt.

Regeringen lægger vægt på, at der sikres sammenhæng mellem forslagets

merværdi og omkostningsniveau. Regeringen er positiv over for, at hoved-

parten af forslagets udgifter finansieres via allerede øremærkede midler in-

den for EU’s budget. Konkrete bevillinger, der vedrører den næste flerårige

finansielle ramme (MFF), vil regeringen først kunne tage stilling til i for-

bindelse med drøftelserne heraf.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. marts

2017.

Sagen har

tidligere

været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 16.

november 2016 til orientering.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 2. marts 2017.

Side

31/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

Dagsordenspunkt 12. Migration

= Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

1. Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9. juni 2017 forventes der

at blive fulgt op på EU-Tyrkiet erklæringen fra den 18. marts 2016 samt

udviklingen på det centrale Middelhav. Der forventes også en status på

Malta-erklæringen af 3. februar 2017, herunder samarbejdet med Libyen.

Endelig forventes en kort drøftelse af status for genbosætning og udsendelse

af personale til EASO og Frontex. Kommissionen vurderer, at der fortsat er

behov for flere nationale eksperter i både Grækenland og Italien. Danmarks

samlede bidrag til Grækenland og Italien i 2016 udgjorde ca. 2,22 pct. af

medlemslandenes samlede bidrag til landene opgjort i mandedage. For-

mandsskabet har ikke orienteret nærmere om indholdet af dette punkt. Sa-

gen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke i

sig selv anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinansielle

konsekvenser. Fra dansk side støttes op om at gennemføre tiltag, der kan

begrænse tilstrømningen af irregulære migranter og flygtninge, herunder

gennem effektiv implementering af indgåede aftaler på EU-niveau.

2. Baggrund

Det forventes, at der vil blive fulgt op på EU-Tyrkiet erklæringen fra den

18. marts 2016 og udviklingen på det centrale Middelhav. Derudover for-

ventes en drøftelse af de eksterne aspekter af migration,

herunder af EU’s

migrationspartnerskaber forud for Det Europæiske Råds møde den 22-23.

juni 2017.

Endelig forventes en kort drøftelse af status for genbosætning og

udsendelse af personale til EASO og Frontex.

Formandskabet har ikke ori-

enteret nærmere om indholdet af dette punkt.

3. Formål og indhold

På mødet den 18. marts 2016 mellem EU’s stats-

og regeringschefer og

Tyrkiet blev der vedtaget en erklæring, som bygger på EU-Tyrkiet hand-

lingsplanen af 29. november 2015. Ifølge erklæringen skal alle nye irregu-

lære migranter, som ankommer fra Tyrkiet til de græske øer fra og med den

20. marts 2016, tilbageføres til Tyrkiet. EU vil for hver syrer, der tilbagefø-

res til Tyrkiet, genbosætte én syrisk flygtning, der opholder sig i Tyrkiet.

Genbosætning fra Tyrkiet skal ske inden for rammerne af eksisterende til-

sagn fra medlemsstaterne. Erklæringen indeholder ligeledes tekst om frem-

skyndelse af visumliberalisering for Tyrkiet samt mulighed for supplerende

finansiering på 3 mia. euro til flygtninge i Tyrkiet, når de 3 mia. euro under

EU-Tyrkiet handlingsplanen er distribueret.

Side

32/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

Den 2. marts 2017 udsendte Kommissionen sin seneste statusrapport på im-

plementering af EU-Tyrkiet erklæringen (COM(2016) 204 final).

Inden

rådsmødet forventes Kommissionen at udsende en ny rapport.

Styrkelsen af grænsekontrollen mellem Makedonien og Grækenland i løbet

af februar og marts måned 2016 såvel som vedtagelsen af EU-Tyrkiet-

erklæringen den 18. marts 2016 har bevirket, at antallet af ulovlige grænse-

krydsninger fra Tyrkiet til Grækenland faldt markant sammenlignet med

2015 (omkring 90 %). I oktober 2015 ankom omkring 200.000 irregulære

migranter til de græske øer fra Tyrkiet. I oktober 2016 var det tal på om-

kring 3.500. I januar 2017 ankom godt 1.500 irregulære migranter sammen-

lignet med januar 2016, hvor tallet var godt 68.500.

Ifølge Frontex ankom

der i april 2017 ca. 1.200 migranter, hvilket udgør et fald på ca. 68 % sam-

menlignet med april 2016.

Kommissionen har oplyst, at der i perioden fra den 4. april 2016 til den 12.

maj

2017 er sendt

1165

migranter retur til Tyrkiet i medfør af EU-Tyrkiet

erklæringen af 18. marts 2016, herunder

190

syrere. Der er i alle tilfælde

alene tale om personer, der ikke har søgt asyl i Grækenland, eller som frivil-

ligt har frafaldet deres ansøgning.

Foreløbigt er der stadig ikke udsigt til, at syriske asylansøgere kan tilbage-

sendes, da de stadfæstede sager ved de græske appelkomiteer indbringes for

domstolene med opsættende virkning.

Endelig bemærkes, at antallet af genbosatte syrere fra Tyrkiet til Tyskland,

Holland, Frankrig, Sverige, Finland, Italien, Belgien, Luxembourg, Spanien,

Litauen, Estland, Portugal og Letland pr.

12. maj

2017 var på

5.675.

Som det fremgår af EU-Tyrkiet-erklæringen af 18. marts 2016 vil alle mi-

granter skulle behandles i overensstemmelse med relevante internationale

standarder og med respekt for princippet om non-refoulement. Herudover

fremgår det af EU-Tyrkiet-erklæringen, at migranter, der ankommer på de

græske øer, vil blive behørigt registreret, og at enhver asylansøgning vil

blive behandlet individuelt i overensstemmelse med EU’s asylproceduredi-

rektiv.

EU-landene vedtog på de ekstraordinære rådsmøder (retlige og indre anlig-

gender) den 14. og 22. september 2015 rådsafgørelser om midlertidige for-

anstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området for internatio-

nal beskyttelse omfattende omfordeling over en toårig periode af i alt

160.000 asylansøgere med et klart behov for international beskyttelse.

Pr.

12. maj

2017 er der ifølge Kommissionen i alt omfordelt

5.711

asylan-

søgere fra Italien og

12.707

asylansøgere fra Grækenland.

På den centrale Middelhavsrute var ankomsterne i 2016 ifølge de italienske

myndigheder cirka 18 % højere end i 2015. Der var 181.436 ankomne i Ita-

lien for hele 2016. Denne trend er fortsat i 2017, hvor man ifølge de italien-

Side

33/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

ske myndigheder har registreret

45.754

ankomster i perioden 1. januar til

17. maj

–

en stigning på ca.

38 %

i forhold til samme periode i 2016. Der er

fortsat langt overvejende tale om

irregulære

migranter fra lande i Vestafrika

og fra Bangladesh.

Den centrale Middelhavsrute har været præget af mange drukneulykker.

Ifølge IOM

omkom eller forsvandt

ca. 4.500 personer på ruten i 2016. Det er

væsentligt flere end i 2015. Pr.

16. maj

2017 er 1.229 personer ifølge IOM

enten omkommet eller forsvundet på ruten.

Der forventes at være fokus på tiltag, der kan bidrage til at sikre håndterin-

gen af den nuværende situation på ruten over det centrale Middelhav til Ita-

lien.

I Grækenland har EASO i medfør af omfordelingsprocessen og EU-Tyrkiet

aftalen udstationeret

120

eksperter fra medlemslandene. Kommissionen har

identificeret behov for yderligere

eksperter. I Italien har EASO udstatio-

neret

eksperter fra medlemslandene for at støtte omfordelingsprocessen,

mens der ifølge Kommissionen er behov for yderligere

eksperter.

Som følge af det danske retsforbehold er Danmark ikke bundet af EASO-

forordningen. Danmark har imidlertid i 2016 udsendt danske eksperter til

Grækenland og Italien. Danmarks samlede bidrag til Grækenland og Italien i

2016 udgjorde ca. 2,22 pct. af medlemslandenes samlede bidrag til Græken-

land og Italien opgjort i mandedage.

I 2017 vil Danmark også bidrage med

eksperter i et omfang svarende til Danmarks andel af de samlede EU-

budget.

Som følge af forordningen om den europæiske grænse- og kystvagt, der

trådte i kraft den 6. oktober 2016, er medlemsstaterne forpligtede til at bi-

drage til Frontex i højere grad end tidligere. Danmark har aftalt det foreløbi-

ge bidrag til Frontex for 2017, som er på samlet 3.462 mandedage i form af

grænseeksperter og tolke.

I begyndelsen af 2017 bidrog Danmark med et

Challengerfly til støtte for Operation Triton. Regeringen har besluttet igen

at stille et Challengerfly til rådighed for Frontex indsats i Middelhavet. Det

danske Challengerfly vil efter planen være udsendt i ca. 30 dage i august

2017, og vil bl.a. skulle udføre

overvågning af EU’s ydre grænser

, herunder

ved at overvåge skibstrafikken i Middelhavet og efter behov bistå med assi-

stance til redningsaktioner.

Der forventes en status på Malta-erklæringen, herunder samarbejdet med

Libyen.

I erklæringen vedtaget af stats- og regeringscheferne på det uformel-

le møde i Det Europæiske Råd på Malta den 3. februar 2017 (Malta-

erklæringen) fremhæves det, at arbejdet med migrationspartnerskaber og

Valletta-handlingsplanen har givet mulighed for at uddybe det langsigtede

samarbejde med en række partnerlande, herunder om de grundlæggende

årsager til migration. Af Malta-erklæringen fremgår endvidere, at arbejdet er

begyndt at vise resultater og fremadrettet vil blive intensiveret.

Side

34/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

Malta-erklæringen lægger desuden op til et styrket samarbejde med Libyen

samt med landets naboer i Nordafrika og syd for Sahara med henblik på at

redde menneskeliv, dæmme op for

irregulære

migrationsstrømmene over

det centrale Middelhav og ødelægge menneskesmuglernes forretningsmo-

del.

Kommissionen offentliggjorde den 7. juni 2016 en meddelelse om eksterne

aspekter af migration, som forslog et nyt resultatorienteret koncept i form af

såkaldte migrationspartnerskaber ”the Partnership Framework”.

Det Europæiske Råds har på den baggrund henholdsvis den 28. juni, 20.

oktober og 15. december 2016 vedtaget konklusioner om de eksterne aspek-

ter af migration. Heraf fremgår det bl.a., at EU skal etablere og implemen-

tere partnerskaber med en række lande for at bekæmpe irregulær migration

og fremme tilbagesendelse af udlændinge uden lovligt ophold, herunder ved

anvendelse af effektive incitamenter og brug af passende konditionalitet.

Migrationspartnerskaberne bygger således på en tilgang, hvor de partner-

lande, der leverer ift. samarbejde om migration og tilbagetagelse, vil blive

tilgodeset, og hvor manglende villighed fra partnerlande til at samarbejde

om migrationshåndteringen, herunder i forhold til tilbagetagelse, vil kunne

få negative konsekvenser. I første omgang koncentrerer tilgangen sig om

fem afrikanske oprindelses- og transitlande: Niger, Nigeria, Mali, Senegal

og Etiopien.

Kommissionen fremlagde 1. marts 2017 sin tredje fremskridtsrapport, der

dækker perioden siden december 2016. Heri fremhæves bl.a., at engage-

mentet med prioritetslandene forstætter med at udvikle sig. Rapporten re-

flekterer udover de fem nævnte afrikanske oprindelses- og transitlande også

udviklingen ift. øvrige migrationsruter, herunder særligt den centrale Mid-

delhavs-rute.

Kommissionen forventes at offentliggøre den 4. statusrapport den 13. juni

2017 med henblik på en drøftelse af partnerskabstilgangen på Det Europæi-

ske Råds møde den 22-23. juni 2017.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant

Side

35/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

7. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds-

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Allerede igangsatte og kommende initiativer på migrations- og flygtninge-

området kan have statsfinansielle

konsekvenser eller konsekvenser for EU’s

budget.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den

23. maj 2017.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandrings-

samarbejde den

16. marts

2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og

flygtningesituation kræver, at man har fokus på udmøntning af eksisterende

lovgivning og aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-

Tyrkiet handlingsplanen og EU-Tyrkiet erklæringen samt sikring af fuldt

operative hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraf-

tryksoptag af alle irregulære migranter og asylansøgere på den ydre grænse.

Herudover støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af

personer uden lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.

Regeringen vil generelt være positivt stemt overfor tiltag, der kan bidrage til

at styrke kontrollen ved de ydre grænser og genoprette Schengen-områdets

normale funktion, idet Schengen-grænsekodeks og Dublin-systemet bør

anvendes fuldt ud. Schengen-landene bør således nægte indrejse ved de ydre

grænser for tredjelandsstatsborgere, der ikke opfylder indrejsebetingelserne,

og som ikke har indgivet en asylansøgning, selv om de har haft mulighed

for at gøre det.

Regeringen lægger desuden vægt på en hurtig og effektiv gennemførelse af

erklæringen fra Malta-topmødet den 3. februar 2017 om et styrket migrati-

onssamarbejde med de nordafrikanske lande, herunder Libyen, med henblik

på at redde menneskeliv, dæmme op for de irregulære migrationsstrømme

over det centrale Middelhav, ødelægge menneskesmuglernes forretnings-

model og forbedre forholdene for migranter i Libyen i fuld respekt for men-

neskerettighederne, folkeretten og de europæiske værdier og sammen med

UNHCR og IOM.

Endelig støtter Danmark aktivt op om samarbejdet og dialogen mellem EU

og relevante tredjelande om fælles migrationsudfordringer og løsninger,

Side

36/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

herunder ikke mindst i forhold til tilbagetagelse. Danmark er derfor positivt

indstillet over for EU’s migrationspartnerskaber, og lægge

r i den forbindel-

se vægt på, at der opnås konkrete resultater, navnligt på udsendelsesområ-

det.

11. Tidligere forelæggelse for Folketinget

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den

24. marts

2017.

Side

37/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

Dagsordenspunkt 13. Tilbagesendelsespolitik

a) Implementering af Kommissionens anbefalinger om tilbagesendelse

=Status

b) Udkast til rådskonklusioner om tilbagesendelse og tilbagetagelse

= Vedtagelse

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Rådet (retlige og indre anliggender) forventes at gøre status på gennemfø-

relsen af Kommissionens anbefalinger om tilbagesendelse fremsat den 7.

marts 2017. Det fremgår af Malta-erklæringen af 3. februar 2017 fra Det

Europæiske Råd, at der er behov for en styrkelse af mulighederne for at

tilbagesende tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold. Kommissionen

har på den baggrund den 2. marts 2017 fremlagt en meddelelse om en mere

effektiv udsendelsespolitik i EU og den 7. marts 2017 en række henstillinger,

der bl.a. har fokus på en mere effektiv udnyttelse af udsendelsesdirektivet,

en styrket indsats mod misbrug af asylsystemet, øget informationsdeling og

et øget samarbejde mellem EU’ institutioner og medlemsstaterne.

Af for-

mandens konklusioner fra Det Europæiske Råds møde 9. marts 2017 anbe-

fales Rådet (retlige og indre anliggender) at

drøfte EU’s tilbagesendelses-

politik. Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt

i EU, vurderes at være afgørende for at dæmme op for ulovlige migranti-

onsstrømme

og for at opretholde integriteten af EU’s og medlemsstaternes

migrationspolitik. På den baggrund er der på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 8.-9. juni 2017 lagt op til en drøftelse af status for imple-

menteringen af Kommissionens henstillinger. Herudover forventes der på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 at blive vedta-

get rådskonklusioner om styrkelse af tilbagesendelsespolitikken. Rådskon-

klusionerne er resultatet af tidligere drøftelser i Det europæiske Råd (juni,

oktober og december 2016 og marts 2017) såvel som rådskonklusioner (ok-

tober 2015 og juni 2016) om tilbagesendelse. Udkastet til rådskonklusioner

understreger vigtigheden af at kunne anvende visumpolitikken som løfte-

stang over for relevante tredjelande med henblik på at fremme tilbagesen-

delsessamarbejdet.

2. Baggrund

I 2015 var antallet af udlændinge i udsendelsesposition i Europa ca. 535.000

sammenholdt med ca. 470.000 i 2014. Der er alene i 2015-2016 indgivet ca.

2,6 millioner asylansøgninger i EU’s medlemsstater. Når der tages højde

for, at anerkendelsesprocenten i første instans i de tre første kvartaler af

2016 har ligget på 57 %, forventes det, at der potentielt kan være over en

Side

38/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

million udlændinge, som skal udsendes, når deres ansøgninger om asyl er

blevet behandlet af medlemsstaternes asylmyndigheder. Medlemsstaterne

har i samme periode ikke formået at øge antallet af udsendelser i takt med

stigningen i asylansøgninger.

Malta-erklæringen

Det fremgår af Malta-erklæringen fra Det Europæiske Råds uformelle møde

den 3. februar 2017, at en styrkelse af mulighederne for at tilbagesende tred-

jelandsstatsborgere er afgørende i EU’s migrationspolitik.

Det Europæiske

Råd fremhævede i den forbindelse, at man så positivt på Kommissionens

intention om at udarbejde en revideret meddelelse om udsendelse.

I forlængelse heraf fremlagde Kommissionen den 2. marts 2017 en medde-

lelse om en mere effektiv udsendelsespolitik i EU

–

en fornyet handlings-

plan.

Handlingsplanen vedrører en række områder, som Kommissionen

fremhæver som særligt vigtige for at sikre en effektiv udsendelsespolitik.

handlingsplanen fremgår, at en mere effektiv tilbagesendelsespolitik bl.a.

skal sikres ved en mere effektiv udnyttelse af udsendelsesdirektivet,

fore-

byggelse af irregulære migranters

misbrug af asylsystemet, øget informati-

onsdeling og samarbejde mellem medlemsstaterne.

I handlingsplanen næv-

nes

også

videreudvikling af eksisterende informationssystemer med henblik

på en mere effektiv vidensdeling, udvikling af nye it-systemer, som eksem-

pelvis kan lagre oplysninger om alle opholdstilladelser inden for EU, samt

et øget fokus på integration i oprindelseslandene.

Kommissionens henstillinger af 7. marts 2017

Kommissionen har den 7. marts 2017 fremsat en række henstillinger, som

bl.a. skal sikre en bedre implementering af udsendelsesdirektivet i medlems-

staterne i EU med henblik på at gøre udsendelse mere effektiv. Alle med-

lemsstater i EU er på den baggrund blevet anmodet om at gennemgå alle

henstillingerne og redegøre for, om henstillingerne er implementeret i nati-

onal ret.

På den baggrund er der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-

9. juni 2017 lagt op til en drøftelse af status for implementeringen af Kom-

missionens henstillinger.

EU’s nye grænse-

og kystvagtsforordning

Den 14. september 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordning

(EU) nr. 1624/2016 af 14. september 2016 om den europæiske grænse- og

kystvagt. Med forordningen blev der etableret en europæisk grænse- og

kystvagt, som erstatter Frontex. Forordningen styrker bl.a. agenturets rolle i

forbindelse med tilbagetagelse. Agenturet vil blandt andet få en særlig tilba-

getagelsesenhed, som bl.a. skal kunne assistere udsatte medlemsstater i for-

bindelse med identificering og registrering af nyankomne migranter, bistå

med at indhente nødvendige tilbagesendelsesdokumenter fra relevante op-

rindelseslande og arrangere tilbagesendelsesoperationer fra en eller flere

medlemsstater.

Side

39/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

EU’s tilbagetagelsesaftaler

EU har indgået tilbagetagelsesaftaler med Hong Kong, Macao, Sri Lanka,

Albanien, Rusland, Ukraine, FYROM, Bosnien-Hercegovina, Montenegro,

Serbien, Moldova, Pakistan, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Tyrkiet og

Kap Verde.

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke part i disse aftaler, som i stedet

forhandles bilateralt med de enkelte tredjelande, hvor det er relevant - og

typisk i forlængelse af EU’s tilbagetagelsesaftaler. Danmark har indgået

bilaterale aftaler med Afghanistan, Albanien, Armenien, Bosnien-

Herzegovina, Bulgarien, Estland, Georgien (endnu ikke trådt i kraft), Irak,

Letland, Kosovo, Litauen, Makedonien, Moldova, Montenegro, Rumænien,

Rusland, Schweiz, Serbien, Slovenien, Sri Lanka (pt.

udløbet, men der ar-

bejdes på en forlængelse af aftalen)

og Ukraine.

Udkast til rådskonklusioner om tilbagesendelse og tilbagetagelse

Det er forventningen, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2017 vil blive vedtaget rådskonklusioner om styrkelse af tilba-

gesendelsespolitikken. Rådskonklusionerne er resultatet af tidligere drøftel-

ser i Det Europæiske Råd (juni, oktober og december 2016 og marts 2017)

såvel som rådskonklusioner (oktober 2015 og juni 2016) vedtaget i Rådet

(retlige og indre anliggender) om tilbagesendelse. Udkastet til rådskonklu-

sioner understreger vigtigheden af at kunne anvende visumpolitikken som

løftestang over for relevante tredjelande med henblik på at fremme tilbages-

endelsessamarbejdet.

Herudover fremhæves nødvendigheden af at forøge antallet af udsendelser

af personer uden lovligt ophold. Medlemsstaterne erklærer sig tillige enige

i, at der er behov for pragmatiske og skræddersyede tilgange med det for-

mål at tilrettelægge og forbedre samarbejdet med de relevante tredjelande.

3. Formål og indhold

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) er der lagt op til en drøftelse af

EU’s udsendelsespolitik, herunder en status for implementeringen af Kom-

missionens henstillinger og vedtagelse af rådskonklusioner om tilbagesen-

delse og tilbagetagelse.

Udkastet til rådskonklusioner indeholder bl.a. en anerkendelse af at skabe

et stærkere link mellem tilbagetagelses- og visumpolitikken, der kan styrke

samarbejdet på de to områder, både praktisk og juridisk. Medlemsstaterne

erklærer sig tillige enige i, at der er behov for pragmatiske og skræddersye-

de tilgange med det formål at tilrettelægge og forbedre samarbejdet med de

enkelte tredjelande om tilbagesendelse og tilbagetagelse.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Side

40/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Danmark deltager i udsendelsesdirektivet, idet direktivet er en videreudvik-

ling af Schengen-reglerne.

Det

bemærkes, at Danmark på grund af retsforbeholdet ikke deltager i EU’s

tilbagesendelsesaftaler.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøko-

nomien.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen medfører ikke konsekvenser for erhvervslivet eller beskyttelsesni-

veauet.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde til orientering den 23. maj 2017.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandrings-

samarbejde den

16. marts 2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark støtter en effektiv tilbagesendelsespolitik.

Danmark støtter i tråd hermed en vedtagelse af rådskonklusioner om tilba-

gesendelse og tilbagetagelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. marts

2017.

Side

41/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

Dagsordenspunkt 14. Kontraterrorisme. EU-netværk til bevidstgørelse

omkring radikalisering: videre skridt

= Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke.

Revideret notat.

1. Resumé

Radicalisation Awareness Network (RAN) er oprettet af Kommissionen i

2011 for at sikre europæisk videns- og erfaringsudveksling mellem fagper-

sonale, der arbejder med forebyggelse af radikalisering i medlemsstaterne.

Der er som supplement til en række arbejdsgrupper for fagpersoner for ny-

ligt oprettet et policy-netværk med deltagelse af relevante nationale myn-

digheder mv. Der bakkes fra dansk side op om indsatsen i RAN, som bidra-

ger til erfaringsudveksling på praktisk og strategisk niveau. Fra fransk og

tysk side har der på embedsmandsniveau været drøftet behov for at samle

forskellige KOM initiativer om radikalisering og terror, herunder RAN,

mhp. at strømline informations- og vidensudveksling samt støtte til med-

lemslandene.

2. Baggrund

Radicalisation Awareness Network (RAN) blev oprettet af Kommissionen i

2011 med det formål at forbinde organisationer og lokale fagpersoner, der

arbejder med forebyggelse af radikalisering, på tværs af Europa. RAN er en

paraplyorganisation og består af en række arbejdsgrupper, hvor frontperso-

nale udveksler erfaringer, viden om metoder mv. Netværket drives af en

styringskomité med Kommissionen (DG HOME) som formand. Som støtte

til netværket er oprettet et såkaldt Centre of Excellence, der står for logistik,

vidensudveksling mv. ifm. netværkets aktiviteter, og som tilbyder støtte til

udvikling af forebyggelsesaktiviteter i medlemsstaterne.

Arbejdsgrupperne i RAN dækker udveksling af erfaringer mv. om forebyg-

gelse af radikalisering i forbindelse med bl.a. strategisk kommunikation og

exit (afradikalisering), samt udveksling af erfaringer mv. om forebyggelse af

radikalisering i uddannelsessektoren, kriminalforsorgssektoren, familie og

lokalsamfund, sundheds- og socialsektoren, politisektoren samt ved lokale

myndigheder. I løbet af 2016 har netværket nået 3000 medlemmer. Fra

Danmark deltager relevante medarbejdere fra bl.a. Nationalt Center for Fo-

rebyggelse af Ekstremisme, Udlændinge- og Integrationsministeriet samt

Justitsministeriet i RAN’s aktiviteter.

RAN fremhæves som et vigtigt forum for udveksling af viden om radikali-

sering, virksomme metoder og effektive strategier ift. forebyggelse af radi-

kalisering i bl.a. Rådets reviderede EU strategi for bekæmpelse af radikali-

sering og rekruttering til terrorisme fra 2014.. Det er endvidere i en fælles

Side

42/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

tysk-fransk erklæring fra sommeren 2016 foreslået, at RAN styrkes som led

i en overordnet styrkelse af den indre sikkerhed i EU.

Det bemærkes, at RAN for nyligt har etableret et policy-netværk, med del-

tagelse fra relevante myndigheder i medlemslandene. Det nye netværk har

til formål at sikre effektiv vidensdeling på tværs af landene samt en tættere

involvering af de enkelte medlemsstater. På netværkets første møde i febru-

ar 2017 blev der drøftet behov for fælles fokus på en række områder, herun-

der hjemvendte fremmedkrigere, tværsektorielt samarbejde, afradikalise-

ring, relationen mellem migration og radikalisering, evaluering af forebyg-

gelsesstrategier, unges modstandskraft over for radikalisering, samt grund-

læggende årsager til radikalisering og snit til andre politikområder.

På de første møder i dette policy-netværk har det fra fransk og tysk side

været nævnt, at der kan være behov for en øget koordinering af diverse EU

fora vedr. radikalisering. Der har ikke været drøftet et konkret forslag, men

det er foreslået, at der arbejdes mod større sammenhæng på tværs af for-

skellige tiltag, såsom

RAN,

European Strategic Communications Network (som rådgiver om

kommunikation i forhold til radikalisering, særligt online),

Civil Society Programme,

EU Internet Referral Unit og

EU Internet Forum.

3. Formål og indhold

Udveksling af synspunkter. Det forventes at det nye policy-netværk drøftes,

samt sammenhæng til andre indsatser fora i EU-regi

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde den 23. maj 2017.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvan-

dringssamarbejde den 16. marts 2017.

Side

43/44

Rådsmøde nr. 3546 (retlige og indre anliggender) den 8.-9. juni 2017 - Bilag 3: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 8-9/6-17 - udlændinge og integrationsdelen

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til punktet,

foruden de ovenfor angivet tilkendegivelser

fra Frankrig og Tyskland.

10. Regeringens generelle holdning

Der bakkes fra dansk side op om indsatsen i RAN generelt. RAN bidrager

med erfarings- og vidensudveksling på praktisk niveau, og med det nyopret-

tede policy-netværk også på strategisk niveau, indenfor et vigtigt område.

Øget sammenhæng med andre initiativer vedr. radikalisering i EU-regi

mhp. at styrke det faglige niveau i netværket og samspillet med eksisterende

viden om radikalisering mv., vil øge landenes udbytte af netværket, og er

således velkomment.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 24. marts

2017.

Side

44/44