Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3548 - beskæftigelse m.v. Bilag 4
Offentligt

BIDRAG TIL SAMLENOTAT

Dato

J. nr.

31. maj 2017

2017-6525

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestem-

melser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjene-

steydelser (tilgængelighedsdirektiv)

KOM(2015) 615 final

Revideret notat.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-

ternes love og administrative bestemmelser for så vidt angår tilgængelig-

hedskrav til produkter og tjenesteydelser.

Baggrunden for forslaget er todelt. For det første sigtes der mod at fremme

vilkårene for erhvervsdrivende, som i dag står over for forskellige og ofte

modstridende nationale tilgængelighedskrav, der forhindrer dem i at drage

fordel af det indre markeds potentiale. For det andet skal forslaget støtte med-

lemsstaternes indsats for at leve op til deres nationale forpligtelser, og deres

forpligtelser i medfør af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for

personer med handicap, i relation til tilgængelighed.

Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at bidrage til et velfungeren-

de indre marked gennem indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser, ved fjernelse af barrierer for den frie bevæge-

lighed for visse produkter og tjenesteydelser.

Forslaget har et bredt anvendelsesområde og omfatter en række forskelligar-

tede varer og tjenesteydelser. Direktivforslagets beskrivelse af anvendelses-

område og definitioner er ikke skarp, og der er stadig en del udeståender i

forhold til forslagets struktur. Overordnet set foreligger der dog fra dansk

side en rimelig forståelse af direktivforslaget.

Grundet forslagets kompleksitet, brede anvendelsesområde og en række for-

ståelsesmæssige udeståender kan der ikke foretages præcise beregninger af

de økonomiske konsekvenser. Det vurderes dog, at forslaget vil medføre væ-

sentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og for

offentlige myndigheder.

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

Side 2/34

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser inden for en række sek-

torer, herunder transport, E-handel, finansielle tjenester og audiovisuelle

medietjenester.

Regeringen støtter helt overordnet intentionerne om at forbedre det indre

markeds funktion og forebygge barrierer for den frie bevægelighed for pro-

dukter og tjenesteydelser. Det fremlagte forslag giver dog anledning til en

lang række betænkeligheder,

herunder særligt forslagets økonomiske konse-

kvenser.

Regeringen lægger i den forbindelse betydelig vægt på, at forslagets

nationale omkostninger minimeres mest muligt, og at forslaget ikke pålægger

erhvervslivet eller staten nye økonomiske byrder i form af krav til tilgænge-

lighed i forhold til den i dag forventede udvikling.

Det maltesiske formandsskab har præsenteret flere kompromisforslag, senest

den 24. maj 2017, som på en række områder imødekommer de danske bekym-

ringer. Formandsskabet har sat tilgængelighedsdirektivet på EPSCO-

rådsmødet den 15. juni til fremskridtsrapport.

Der er oversendt grund og nærhedsnotat d. 7. januar 2016 samt supplerende

grund- og nærhedsnotat d. 22. januar 2016. Der er forud for EPSCO rådsmø-

de d. 16. juni 2016 oversendt samlenotat d. 2. juni 2016 og revideret samleno-

tat d. 7. juni 2016. Der er forud for EPSCO rådsmøde den 8. december 2016

oversendt samlenotat den 17. november 2016.

Baggrund

Det skal indledningsvis oplyses, at der i hele dette dokument tages udgangs-

punkt i

Kommissionens direktivforslag

af 2. december 2015. Det maltesiske

formandskab har udsendt flere

kompromisforslag,

senest den 24. maj 2017,

men da forhandlingerne stadig pågår er det vurderet mest hensigtsmæssigt at

tage udgangspunkt i Kommissionens forslag. Hvor det er relevant, anføres det,

hvordan den aktuelle forhandlingssituation ser ud, og den samlede status på

forhandlinger om et kompromisforslag fremgår under pkt. 9-10.

Kommissionen har ved KOM(2015) 615 final af 2. december 2015 fremsendt

forslag om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative

bestemmelser for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjeneste-

ydelser. Forslaget er oversendt til Rådet den 3. december 2015 i dansk sprog-

version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114, om harmonise-

ring af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds funktion.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

lovgivningsprocedure

. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Artikel 294 i

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

Baggrunden for forslaget er et ønske om at sikre en indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om tilgængeligheds-

kravene til produkter og tjenesteydelser. Dette ønske begrundes med to for-

hold. For det første sigtes der mod at fremme vilkårene for erhvervsdrivende,

som i dag står over for forskellige og ofte modstridende nationale tilgængelig-

hedskrav, der forhindrer dem i at drage fordel af det indre markeds potentiale.

For det andet skal direktivforslaget støtte medlemsstaternes indsats for at leve

op til deres nationale forpligtelser, og deres forpligtelser i medfør af De For-

enede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, i rela-

tion til tilgængelighed.

I forslaget fremhæves det, at der i 2020 vil være ca. 120 mio. personer i Den

Europæiske Union med flere og/eller mindre handicap.

Formål og indhold

Ifølge Kommissionen er formålet med forslaget at bidrage til et velfungerende

indre marked gennem indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og ad-

ministrative bestemmelser gennem fjernelse af barrierer for den frie bevæge-

lighed for visse tilgængelige produkter og tjenesteydelser. Dette vil forbedre

adgangen til tilgængelige produkter og tjenesteydelser på det indre marked.

Kommissionen bemærker, at efterspørgslen efter tilgængelige produkter og

tjenesteydelser er stor, og antallet af borgere med handicap og/eller funktionel-

le begrænsninger vil stige betydeligt med EU's befolknings aldring. Et miljø,

hvor produkter og tjenesteydelser er mere tilgængelige, fremmer et mere in-

kluderende samfund og en uafhængig tilværelse for borgere med handicap.

Anvendelsesområde i Kommissionens forslag

Forslaget finder anvendelse på følgende produkter:

a) computerhardware til generelle formål og operativsystemer

b) følgende selvbetjeningsterminaler:

i) pengeautomater

ii) billetautomater

iii) selvbetjeningsautomater til check-in.

c) forbrugerterminaludstyr med avanceret databehandlingskapacitet til

telefontjenester

d) forbrugerterminaludstyr med avanceret databehandlingskapacitet rela-

teret til audiovisuelle medietjenester.

Forslaget finder anvendelse på følgende tjenesteydelser:

a) telefontjenester, herunder alarmopkald og -tjenester, og relateret for-

brugerterminaludstyr med avanceret databehandlingskapacitet

b) audiovisuelle medietjenester og relateret forbrugerudstyr med avance-

ret databehandlingskapacitet

c) fly-, bus-, tog- og søtransport

d) banktjenester

Side 3/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

e) e-bøger

f) e-handel.

Forslaget finder anvendelse på følgende andre EU-retsakter:

a) offentlige kontrakter og koncessioner, der er omfattet af direktiv

2014/23/EU, direktiv 2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU.

b) udarbejdelse og gennemførelse af programmer i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles be-

stemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Eu-

ropæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Land-

brugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav-

og Fiskerifond, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1304/2013.

c) udbudsprocedurer vedrørende offentlig personbefordring med jernba-

ne og ad vej i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 1370/2007.

d) transportinfrastruktur i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013.

Medlemsstaterne kan beslutte, at forslaget finder anvendelse på byggeområdet.

Definitioner

Ifølge kommissionens forslag defineres personer med et handicap således:

Borgere med handicap defineres i direktivforslaget som

”personer med en

langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse,

som i samspil med forskellige barrierer kan hæmme dem i fuldt og effektivt at

deltage i samfundslivet på lige

fod med andre.”

Borgere med funktionelle begrænsninger defineres i direktivforslaget som

”personer med en fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsæt-

telse, aldersrelateret handicap eller andre permanente eller midlertidige le-

gemlige begrænsninger, som i samspil med forskellige barrierer medfører, at

deres adgang til produkter og tjenesteydelser begrænses, og at sådanne pro-

dukter og tjenesteydelser skal tilpasses disse personers særlige behov.”

Overgangsbestemmelser

I forslaget sondres der mellem

produkter

tjenesteydelser.

Kommissionen

anfører om tidsplanen for gennemførelse af forslaget, at forpligtelser vedrøren-

de tilgængelighed udelukkende påvirker nye produkter, der bringes på marke-

det efter ikrafttrædelsesdatoen af direktivet. I forhold til tjenesteydelser vil

kravene finde anvendelse efter forslagets vedtagelse, når servicen ydes. Der

stilles i forslaget krav om, at selvbetjeningsterminaler skal være tilgængelige i

overensstemmelse med kriterierne i direktivforslaget 6 år efter direktivet træ-

der i kraft. Dette indebærer en betydelig risiko for, at allerede eksisterende

fuldt funktionelle terminaler, der ikke lever op til direktivets kriterier, enten vil

skulle ændres, udskiftes eller fjernes. En tilsvarende problematik ses i forhold

til den offentlige alarmtjeneste 112, hvor det nuværende opkaldssystem ikke

Side 4/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

umiddelbart lever op til de tilgængelighedskrav, der lægges op til i det seneste

kompromisforslag.

I praksis vil en del af de nævnte selvbetjeningsterminaler dog også være tjene-

steydelser, hvorfor fx billetautomater formentlig skal udskiftes straks efter di-

rektivets vedtagelse.

Tilgængelighedskrav i andre EU-retsakter

Der henvises i forslaget til en række andre EU-retsakter, hvori der fremgår

overordnede bestemmelser om tilgængelighed. Når der i disse skal fastsættes

nærmere tekniske specifikationer/tilgængelighedskrav skal kravene i bilag 1,

sektion 9 i tilgængelighedsdirektivet anvendes. Sektion 9 i bilaget indeholder

krav til konstruktion og produktion samt brugergrænseflade og funktionel ud-

formning af produkter, krav til tjenesteydere om at sikre tilgængelighed til pro-

dukter, samt køretøjer, fartøjer og udstyr samt til det bebyggede miljø tilgænge-

ligt. Det drejer sig blandt andet om følgende EU-lovgivning:

Koncessionsdirektivet

I forhold til tilgængelighedskrav indeholder koncessionsdirektivet i artikel 36

en beskrivelse af, hvorledes de tekniske og funktionelle krav kan angives. Heraf

fremgår det, at en koncessions

”karakteristika kan f.eks. omfatte kvalitetsni-

veauer, miljø- og klimapræstationer, udformning til alle behov (herunder

adgang for handicappede)”.

Endvidere fremgår det af præambelbetragtning

nr. 66, at ordregivere i de tekniske specifikationer kan angive krav såsom ad-

gangsmuligheder for handicappede eller design for samtlige brugere. Koncessi-

onsdirektivet er implementeret ved bekendtgørelse.

Udbudsdirektivet

Udbudsdirektivet er implementeret i udbudsloven, der indeholder en bestem-

melse, hvorefter ordregivere som udgangspunkt, ved alle indkøb der er bereg-

net til anvendelse af fysiske personer, skal fastsætte de tekniske specifikationer

under hensyntagen til adgangsmuligheder for handicappede eller design for

samtlige brugere. Ordregiveren skal i denne forbindelse henvise til de pågæl-

dende EU-regler. I praksis vil det betyde, at i alle udbud af kontrakter efter

udbudsloven, skal tilgængelighedskravene i forslaget indarbejdes, hvis kontrak-

ten omfatter fysiske personer.

Forsyningsvirksomhedsdirektivet

Tilgængelighedskravene finder anvendelse, når ordregivende myndighed, jf.

artikel 60 i forsyningsvirksomhedsdirektivet, fastsætter tekniske specifikatio-

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling

af koncessionskontrakter.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentli-

ge udbud.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om frem-

gangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, trans-

port samt posttjenester

Side 5/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

ner vedr. tilgængelighed i udbud om anskaffelse gennem en vareindkøbs-, byg-

ge-, og anlægs-, eller tjenesteydelseskontrakt af bygge- og anlægsarbejder, va-

rer eller tjenesteydelser.

PSO-forordningen

De tilgængelighedskrav, der er fastsat i forslagets bilag 1, sektion 9 finder an-

vendelse ved fastsættelse af tilgængelighedskravene vedr. sociale kriterier og

kvalitetskriterier, der er fastsat af de kompetente myndigheder i udbud efter

PSO-forordningen. Det betyder, at når offentlige myndigheder beslutter at

etablere krav om tilgængelighed i PSO-kontrakter, vil de skulle anvende de

krav, der er fastsat i direktivforslagets bilag 1, sektion 9. Bilaget indeholder

også krav til køretøjer og det bebyggede miljø.

TEN-T forordningen

De tilgængelighedskrav, der er fastsat i direktivforslaget finder anvendelse på

transportinfrastruktur i overensstemmelse med TEN-T forordningen. Direktiv-

forslaget omfatter også retningslinjerne for TEN-T vedr. tilgængelighed for alle

brugere. Det betyder, at man ved implementering af retningslinjerne for design

og konstruktion af transportinfrastruktur på TEN-T-nettet skal overholde de

krav, der er fastsat i direktivforslagets bilag 1, sektion IX.

I Danmark består TEN-T-nettet af et vidtforgrenet net af veje og jernbane, 22

havne (snart 26), fire lufthavne og tre godsbaneterminaler. Det vurderes, at de

foreslåede tilgængelighedskrav i direktivet vil medføre et øget omkostningsni-

veau, i forbindelse med, at transportinfrastrukturen på TEN-T-nettet i Dan-

mark skal tilpasses med henblik på at opfylde kravene.

Markedsovervågning og CE-mærkning

Der stilles i forslaget krav om, at en producent skal CE-mærke produkter om-

fattet af forslaget for derved at erklære produktets overensstemmelse med de i

direktivet stillede tilgængelighedskrav. CE-mærkning i direktivet er underlagt

de generelle principper for CE-mærkning i henhold til gældende regler

. For-

slaget pålægger endvidere importører og

distributører at sikre, at produkter er

CE-mærket, før produkter bringes på marked.

I forslaget stilles endvidere krav om, at medlemsstaterne udpeger markeds-

overvågningsmyndigheder, som skal være ansvarlige for overholdelse af direk-

tivets anførte krav.

Det bebyggede miljø

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007

om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 af 11. december 2013

om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kra-

vene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af pro-

dukter

Side 6/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemslandene kan vælge at

pålægge erhvervsdrivende at overholde tilgængelighedskravene i bilag 1, sekti-

on 10 i forhold til det bebyggede miljø. Kombineret med bestemmelserne om

gennemførelsesretsakter vil Kommissionen fremadrettet få kompetence til at

fastsætte tekniske standarder og specifikationer vedr. det bebyggede miljø.

Gennemførelsesretsakter

Ifølge forslaget, er det overladt til Kommissionen gennem gennemførelsesrets-

akter at sikre, at tilgængelighedsdirektivet anvendes ens i alle medlemsstater

ved at fastsætte harmoniserede tekniske standarder og specifikationer. Der

bliver ført kontrol med Kommissionens gennemførelsesretsakter af komiteer

bestående af embedsmænd og eksperter fra medlemslandene. Et forslag fra

Kommissionen skal forelægges en komité, før den vedtages.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver.

Europa Parlamentet har i april 2016 afgivet en indledende vurdering af Kom-

missionens konsekvensanalyse til direktivforslaget. Det fremgår bl.a. af vurde-

ringen, at konsekvensanalysen ikke er klar og tydelig, at der er brugt gammel

data, og at det havde været hensigtsmæssigt, hvis sociale hensyn havde været

udforsket yderligere som modvægt til konsekvensanalysens økonomiske fokus.

Morten Løkkegaard (ALDE) er Europa Parlamentets ordfører på tilgængelig-

hedsdirektivet. Den 6. januar 2017 har han offentliggjort sit udkast til rapport

om direktivforslaget. I rapporten

foreslås mikrofirmaer undtaget, definitioner-

ne er blevet skarpere, der foreslås længere implementeringsperiode etc.

Det væsentligste i rapporten er dog nok, at det foreslås, at fremfor at der fast-

sættes detaljerede tekniske krav til produkter og tjenesteydelser, skal der i ste-

det fokuseres på, hvad det er for nogle oplysninger m.m., den handicappede

skal kunne modtage, og at der i øvrigt er teknologisk metodefrihed til at opnå

dette.

Siden offentliggørelsen af Løkkegaards rapport i januar har rapporten været

diskuteret i forskellige udvalg i Europa Parlamentet, og Løkkegaard har modta-

get ændringsforslag og kompromisforslag til rapporten. Den 25. april 2017 blev

rapporten vedtaget i udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

(IMCO), hvor 20 stemte for, ingen stemte imod og 17 afstod fra at stemme. Det

vides ikke, hvornår forslaget skal behandles på Europa-Parlamentets plenarfor-

samling. Når forslaget er vedtaget på plenarforsamlingen, er Europa-

Parlamentet klar til at starte forhandlinger med Rådet.

Nærhedsprincippet

Side 7/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Det er Kommissionens opfattelse, at nationale tiltag ikke i tilstrækkelig grad

kan sikre en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes foranstaltninger og en

harmoniseret tilgang. Ifølge Kommissionen skaber forskelle i medlemsstater-

nes fremgangsmåder barrierer og lægger byrder på de virksomheder, der forsø-

ger at interagere på tværs af grænserne.

Kommissionen fremhæver, at tiltag på EU-plan vil respektere nærhedsprincip-

pet ved at fokusere på de produkter og tjenesteydelser, for hvilke der foreligger

klare beviser for et betydeligt problem for det indre marked - fordi forskellige

nationale krav skaber hindringer for samhandelen. Medlemsstaterne skal fort-

sat være fuldt ansvarlige for reguleringen af tilgængelighedskravene for andre

produkter og tjenesteydelser.

Regeringen finder umiddelbart ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilside-

sætte Kommissionens vurdering af, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, se dog nærmere under pkt. 10 vedr. en række betænke-

ligheder.

Side 8/34

Gældende dansk ret

E-handel(herunder e-bøger)

E-handelsdirektivet

er gennemført i dansk ret ved e-handelsloven

. Selvom e-

handelsdirektivet er et minimumsdirektiv, er e-handelsloven en ren gennemfø-

relse af direktivet uden nationale særregler eller overimplementering.

Loven finder anvendelse på tjenester i informationssamfundet. Det vil sige tje-

nester med et kommercielt sigte, der stilles til rådighed online på en individuel

anmodning fra en tjenestemodtager. Denne definition omfatter e-handel med

varer og tjenesteydelser, herunder e-bøger.

Loven indeholder i § 7 en generel oplysningspligt, hvorefter en tjenesteyder

skal give oplysning om følgende:



den fysiske adresse, hvor tjenesteyderen er etableret,



e-postadresse og eventuelt postadresse og andre oplysninger om tjene-

steyderen, som gør det muligt at kontakte og kommunikere med tjene-

steyderen,



CVR-nummeret, hvis tjenesteyderen er registreret i Det Centrale Virk-

somhedsregister,



tilhørsforhold til eventuelle godkendelsesordninger, herunder den rele-

vante tilsynsmyndighed.

Dertil kommer nogle specifikke bestemmelser om lovregulerende erhverv.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige

aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre

marked (»Direktivet om elektronisk handel«).

Lov nr. 227 af 22. april 2002

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

Side 9/34

Lovens § 8 bestemmer, at hvis der gives oplysning om en pris for en informati-

onssamfundstjeneste, skal prisen angives klart og tydeligt. Det skal endvidere

fremgå, hvorvidt prisen er inklusive afgifter og leveringsomkostninger.

Lovens § 9 indeholder et krav om, at al kommerciel kommunikation skal kunne

identificeres som kommerciel kommunikation (fx reklamer), samt at det klart

skal fremgå, på hvis vegne den kommercielle kommunikation udsendes.

Lovens § 10 indeholder krav om tjenesteyders oplysningspligt om følgende

inden en ordre afgives:



de forskellige tekniske led i forbindelse med kontraktens indgåelse,



hvorvidt den indgåede kontrakt opbevares af tjenesteyderen, og om den

er tilgængelig,



de tekniske hjælpeværktøjer til at finde og rette indtastningsfejl og



de sprog, kontrakten kan indgås på.

En tjenesteyder skal endvidere angive, hvilke relevante adfærdskodekser tjene-

steyderen er tilsluttet og den elektroniske adgang til disse.

Finansielle tjenester

Der stilles ikke i dag lovgivningsmæssige krav til den fysiske udformning af

pengeautomater. Det er således op til pengeinstitutterne selv at beslutte design

og det fysiske udtryk for sådanne automater.

Bankers hjemmesider og netbanker er heller ikke underlagt krav om tilgænge-

lighed for personer med handicap, og dermed heller ikke til tilgængeligheden af

banktjenester.

Finans Danmark er på løbende basis i dialog med handicaporganisationerne

om at sikre den størst mulige tilgængelighed for personer med fysiske handicap

adgang til pengeinstitutternes filialer, pengeautomater og til de elektroniske

banktjenester, som pengeinstitutter udbyder.

Audiovisuelle medietjenester

Audiovisuelle medietjenester (dvs. traditionelt tv og tv-lignende on demand-

tjenester) reguleres i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

og bekendtgørel-

ser udstedt i medfør heraf. Der er ikke fastsat regler om tilgængelighedskrav til

audiovisuelle medietjenester, herunder oplysningskrav om tilgængelighed.

Elektroniske kommunikationstjenester, herunder alarmopkald og -tjenester

Elektroniske kommunikationstjenester, jf. direktiv 2002/21/EF (rammedirek-

tivet) artikel 2, litra c, er reguleret i teleloven

, samt i bekendtgørelser udstedt i

medfør heraf.

Lovbekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2014, som ændret ved lov nr. 1517 af 27.

december 2014.

Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr.

128 af 7. februar 2014 med senere ændringer.

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

Side 10/34

Telelovens § 4, stk. 5 og 6, samt § 5, giver mulighed for at udstede regler om

bl.a. udbydere af telefontjenesters oplysningsforpligtelser samt om krav til ud-

bydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester,

med henblik på at sikre grundlæggende slutbrugerrettigheder. Telelovens § 4,

stk. 5 og 6, samt § 5, er ikke blevet brugt til at fastsætte tilgængelighedskrav.

Opkald til det fælleseuropæiske alarmnummer 112 er reguleret i forsynings-

pligtsdirektivet 2002/22/EF, der bl.a. kræver, at opkald til alarmtjenesten skal

være gratis, og at teleselskaber skal videregive lokaliseringsoplysninger til

alarmtjenesten. Disse krav er implementeret ved lov om elektroniske kommu-

nikationsnet og -tjenester.

Forsyningspligtsdirektivet fastsætter endvidere, at medlemsstaterne i fornø-

dent omfang skal træffe særlige foranstaltninger for, at handicappede sikres en

tilsvarende adgang til offentlige alarmtjenester som andre, jf. artikel 7, skt. 1.

Medlemsstaterne skal herudover sikre, at opkald til det fælleseuropæiske

alarmnummer 112 besvares hensigtsmæssigt og håndteres bedst muligt i for-

hold til den måde, de nationale alarmsystemer er tilrettelagt på, og inden for

nettenes tekniske muligheder, jf. artikel 26, stk. 3.

Alarmtjenesten 112 drives af henholdsvis Rigspolitiet og Hovedstadens Bered-

skab. Det er muligt at kontakte Rigspolitiets alarmtjeneste via telefonopkald.

Endvidere kan døve og hørehæmmede via Danske Døves Landsforbund eller

det lokale høreinstitut efter behov og forespørgsel få udleveret et hemmeligt

telefonnummer, der gør det muligt i nødstilfælde at sende en sms, som kan

læses og besvares af 112. Det er ikke muligt at kontakte alarmtjenesten på an-

den vis, f.eks. videoopkald.

Søtransport

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1177/2010 om passagerers

rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje indeholder regler om ikke-

diskrimination af og assistance til handicappede og bevægelseshæmmede. For-

ordningen, som gælder direkte i Danmark, har med udspring i artikel 9 i De

Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder sigte på at give

handicappede og bevægelseshæmmede samme mulighed for at deltage i sørej-

ser og rejser på indre vandveje som alle andre borgere.

Efter forordningens artikel 9 skal transportører og terminaloperatører således

sikre, at der findes eller fastsættes ikke-diskriminerende og relevante standar-

der og retningslinjer for og oplysninger om havneterminalers og skibes tilgæn-

gelighed, herunder deres faciliteter for handicappede og bevægelseshæmmede

(adgangsbetingelser). Transportører og terminaloperatører skal endvidere gøre

adgangsbetingelserne offentligt tilgængelige fysisk eller på internettet, idet der i

denne henseende skal tages særligt hensyn til handicappedes og bevægelses-

hæmmedes behov. Transportører, rejseagenter og rejsearrangører skal endelig

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

sikre, at alle relevante oplysninger, herunder onlinereservation og -

information, om befordringsbetingelserne, oplysninger om rejsen samt ad-

gangsbetingelserne er til rådighed i en form, der er egnet og tilgængelig for

handicappede og bevægelseshæmmede.

Efter sølovens

§ 440 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler med

henblik på opfyldelse og anvendelse af forordning nr. 1177. Bemyndigelsen er

udnyttet ved bekendtgørelse nr. 74 af 29. januar 2013 om skibspassagerers

rettigheder med senere ændring. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. straf- og

påbudsbestemmelser i forhold transportører, rejseagenter, rejsearrangører og

billetudstedere, som overtræder forordningen, herunder dennes regler om ik-

ke-diskrimination af og assistance til handicappede og bevægelseshæmmede.

Bekendtgørelse nr. 491 af 13. maj 2014 (Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B,

teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr mv.) samt bekendtgørelse nr. 556

af 26. maj 2011 (Meddelelser fra Søfartsstyrelsen D, teknisk forskrift for skibes

bygning og udstyr mv., passagerskibe i national fart), gør IMO's cirkulære 735

(MSC/735) af 24. juni 1996 vedrørende design og drift af passagerskibe, så de

imødekommer ældre og handicappede personers behov, obligatorisk på danske

passagerskibe og højhastighedspassagerfartøjer, der benyttes til offentlig

transport, og hvis køl er lagt, eller som er på et lignende konstruktionsstadium,

den 1. oktober 2004 eller senere samt tillige ved ombygning af danske passa-

gerskibe og højhastighedsfartøjer, der benyttes til offentlig transport, og hvis

køl er lagt, eller som er på et lignende konstruktionsstadium, før den 1. oktober

2004, i det omfang dette er økonomisk rimeligt og gennemførligt (de to be-

kendtgørelsers kapitel II-3, regel 26 hhv. regel 28).

Bestemmelserne i bekendtgørelsen vedrørende passagerskibe i national fart er i

øvrigt fastsat i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF

af 6. maj 2009 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe, som lige-

ledes gør IMO-cirkulæret obligatorisk på de nævnte forudsætninger. Det følger

blandt andet af IMO-cirkulæret, at generel information om tjenesteydelsen

samt om assistance til ældre og handicappede på en bestemt rute skal gøres

tilgængelige for offentligheden og potentielle passagerer, og at sådanne oplys-

ninger skal stilles til rådighed i formater, der er egnede for personer med ned-

sat syn, for eksempel stor skrift og lydgengivelse.

Endelig indeholder bekendtgørelse nr. 11447 af 18. august 2000 bestemmelser

om indretning af passagerskibe med henblik på adgang for passagerer med

handicap.

Flytransport

For så vidt angår tilgængelighed på luftfartsområdet er dette område omfattet

af forordning nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelses-

hæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly. Ifølge disse regler er

Side 11/34

LBK nr. 75 af 17. januar 2014

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

der pålagt lufthavne og luftfartsselskaber forpligtelser i henhold til handicap-

pede og bevægelseshæmmede personers (PRM) rejse med fly.

Lufthavnens forvaltningsorgan er, jf. ovenstående, ansvarlige for at sikre, at der

ydes den i bilag 1 til forordningen nævnte bistand til personer med et handicap,

når de rejser med fly. Bilag I nævner en række forhold, bl.a. bistand til personer

med et handicap til at bevæge sig fra flyets dør til plads i flyet, bistand til at gå

om bord under anvendelse af elevatorer eller kørestole m.m. Forordningen

indeholder ikke tekniske krav til lufthavnen om, hvorledes denne bistand udfø-

res.

Luftfartsselskaberne skal i henhold til bilag 2 til forordningen yde omkost-

ningsfri bistand til en person med et handicap. Her er bl.a. tale om transport af

medicinsk udstyr, transport af højst 2 stk. hjælpemidler pr. person (forudsat at

der er givet 48 timers varsel), formidling af væsentlige oplysninger, der vedrø-

rer en flyvning, tilpasning af siddepladsen i flyet, bistand til toiletfaciliteter

mm.

Der er ingen tekniske krav i forordningen om flys handicapvenlige indretning i

forbindelse med en flyrejse. Et luftfartsselskab kan endvidere kun af sikker-

hedsmæssige årsager eller på grund af tekniske begrænsninger nægte, at en

person med et handicap kan reservere eller gå om bord et fly. Luftfartsselska-

ber, deres agenter eller rejsearrangører skal desuden træffe alle fornødne for-

anstaltninger til at modtage personer med et handicap på alle deres salgssteder

og yde bistand, også ved telefonsalg og internetsalg.

Bustransport

Tilgængelighed på busområdet er reguleret i buspassagerrettighedsforordnin-

gen

. Anvendelsesområdet for forordningen gælder for busrejser, når passage-

rernes påstignings- eller udstigningssted er beliggende på en medlemsstats

område, og når den planlagte rejseafstand er 250 km eller mere.

Forordningen giver passagererne en række rettigheder, herunder ret til infor-

mation, før og under rejsen samt ret til information om rettigheder. Endvidere

foreskriver forordningen at der skal oprettes en national overvågningsmyndig-

hed. En del af forordningen omhandler desuden handicappede og bevægelses-

hæmmede, og det fremgår, at medlemsstaterne har pligt til at udpege buster-

minaler (Danmark har udpeget Aarhus), hvor handicappede og bevægelses-

hæmmede skal ydes assistance. Dertil kommer, at forordningen foreskriver, at

transportørerne skal yde gratis assistance til handicappede og bevægelses-

hæmmede ved ombordstigning samt i bussen, hvis der er personale udover

chaufføren tilstede.

Side 12/34

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 181/2011 af 16. februar 2011 om

buspassagerers rettigheder.

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

Ved busrejser som er mindre end 250 km gælder en række minimumskrav til fx

information.

Som det ses giver forordningen altså passagererne en række rettigheder vedr. fx

assistance og information, men den anviser ikke tekniske krav til, hvordan

denne information skal leveres, eller hvilke krav der er til assistancen.

Jernbanetransport

Tilgængelighed på jernbaneområdet er reguleret i jernbanepassagerrettigheds-

forordningen

. Anvendelsesområdet for forordningen gælder alle togrejser i

Danmark.

Forordningen giver passagererne en række rettigheder, herunder ret til infor-

mation, før og under rejsen samt ret til information om rettigheder. Endvidere

foreskriver forordningen, at der skal oprettes en national overvågningsmyndig-

hed. En del af forordningen omhandler desuden handicappede og bevægelses-

hæmmede, og det fremgår, at transportørerne skal yde gratis assistance til

handicappede og bevægelseshæmmede på stationer og i toget.

Som det ses giver forordningen altså passagererne en række rettigheder vedr. fx

assistance og information, men ikke tekniske krav til hvordan denne informati-

on skal leveres eller hvilke krav der er til assistancen. Forordningen stiller dog

et krav om anvendelse af TSI for bevægelseshæmmede personer (TSI PRM)

–

dvs. tekniske krav

–

på stationer, perroner og i tog.

Udover jernbanepassagerrettighedsforordningen findes der også tilgængelig-

hedsregler på jernbaneområdet i:



Interoperabilitetsdirektivet

TSI TAP

TSI PRM

Side 13/34

Ovenstående regelsæt skal sikre, at stationer, perroner og tog er indrettet såle-

des, at de er tilgængelige, og at adgang for handicappede og bevægelseshæm-

mede personer sker på lige fod med andre.

De to forordninger om

TSI’er udmønter

interoperabilitetsdirektivets overord-

nede krav, og de indeholder en række tekniske krav til indretning af stationer,

perroner og tog, herunder informationssystemer, samt jernbanevirksomheders

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007

om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser

Direktiv nr. 2008/57 af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet.

Forordning nr. 454/2011 af 5. maj 2011 om den tekniske specifikation for interopera-

bilitet gældende for delsystemet trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæi-

ske jernbanesystem (TSI TAP)

Forordning nr. 1300/2014 af 18. november 2014 om den tekniske specifikation for

interoperabilitet gældende for tilgængelighed for handicappede og bevægelseshæmme-

de personer i EU's jernbanesystem (TSI PRM).

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

håndtering af oplysninger om befordring af og assistance til bevægelseshæm-

mede og at oplysninger herom stilles til rådighed for passagerer.

TSI PRM foreskriver desuden, at stationsledere og operatører skal aftale, hvor-

dan der tilbydes assistance og alternativ transport i overensstemmelse med

passagerrettighedsforordning, således at det ligger klart, hvem der er ansvarlig

for assistance og for alternativ transport.

Interoperabilitetsdirektivet og TSI PRM gælder for alle togrejser i Danmark

undtagen bybaner (S-tog, letbaner og metro), hvorimod TSI TAP gælder på

TEN-T nettet, hvilket i praksis betyder, at privatbaner og Arrivas net samt by-

baner er undtaget. Jernbanepassagerrettighedsforordningen gælder som nævnt

for alle togrejser.

Byggeri

Tilgængelighed til byggeriet for mennesker med handicap reguleres gennem

byggeloven

og udmøntes i bygningsreglementet. Det fremgår af byggelovens

formålsparagraf, at et af lovens formål er at fremme handicapvenlig indretning

af bebyggelse.

Byggeloven gælder ved opførelse af nye bygninger, herunder tilbygninger, om-

bygninger i eksisterende bygninger, samt væsentlige ændringer i benyttelsen af

bebyggelsen.

Der er ikke i dag, udover nogle krav i udbudsreglerne m.m., harmoniserede

regler for tilgængelighed til byggeriet på fællesskabsniveau. Kravene i det dan-

ske bygningsreglement har alene hjemmel i byggeloven.

Der har gennem en årrække været forhandlet om et ligestillingsdirektiv, der

skal sikre ligestilling på baggrund af seksualitet, religion, race, handicap m.v.

Tilgængelighed har indgået i disse forhandlinger, hvor et forslag om at tilgæn-

geliggøre den eksisterende bygningsmasse inden for en tidsramme på 15-20 år

har været bragt frem. Dette har en lang række medlemsstater, herunder Dan-

mark argumenteret imod. Et obligatorisk krav om at tilgængeliggøre det eksi-

sterende byggeri vil indebære store udgifter for bygningsejerne. Der har hidtil

ikke kunnet opnås enighed om et sådant direktiv.

Det bemærkes, at det fremgår af forslaget til tilgængelighedsdirektiv, at uagtet

de fakultative bestemmelser i direktivforslaget i forhold til tilgængelighed til

byggeri, så fastholdes i forbindelse med offentlige kontrakter og koncessioner

tilgængelighedskrav til byggeri ved udbud.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Side 14/34

LBK nr. 1178 af 23. september 2016

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

Det kan overordnet konstateres, at forslaget vil medføre behov for regulering

på en lang række områder, og det kan ikke udelukkes, at der vil være yderligere

lovgivningsmæssige konsekvenser, end hvad der fremgår nedenfor.

Når der ses på den aktuelle forhandlingssituation vurderes dog realistisk, at der

vil være behov for mindre regulering, end hvad der fremgår nedenfor, da for-

slagets anvendelsesområde indskrænkes væsentligt i det seneste kompromis-

forslag, jf. pkt. 9.

Finansielle tjenester

Da der ikke i dag findes regulering af tilgængelighed i den finansielle lovgiv-

ning, vil der skulle indføres regler herom for så vidt angår pengeautomater og

banktjenester.

Audiovisuelle medietjenester

En vedtagelse af forslaget, for så vidt angår tilgængelighedskrav til audiovisuel-

le medietjenester, vil få lovgivningsmæssige konsekvenser. De audiovisuelle

medietjenester er dog udgået af det seneste kompromisforslag.

Tilgængelighed af offentlige organers websteder

Europa-Kommissionen har ud over nærværende forslag til tilgængelighedsdi-

rektiv for så vidt angår tilgængelighedskrav til produkter og tjenesteydelser

tidligere stillet forslag om direktiv om tilgængelighed af offentlige organers

websteder (webdirektivet). Sidstnævnte er i dag vedtaget, hvorfor der pågår

arbejde med lovgivning for nuværende. Direktivet skal være implementeret i

national lovgivning senest den 23. september 2018.

Der kan være overlap mellem de to direktivforslag. Forslaget til tilgængelig-

hedsdirektiv retter sig først og fremmest imod hardware o.l., og finder kun an-

vendelse på webbaseret indhold for primært private aktører; banktjenester, e-

bøger og e-handel, mens webdirektivet primært er rettet imod offentlige myn-

digheder og webbaseret indhold. Det præciseres dog i forslaget til tilgængelig-

hedsdirektiv, at tilgængelighedskravene i forslaget til webdirektivet vil ligge til

grund for tilgængelighedskravene i forslaget til tilgængelighedsdirektivet for så

vidt angår offentlige organers websteder. Potentielt gælder det

”fly-,

bus-, tog

og søtransport”,

hvor websteder tilhørende mulige offentlige eller offentligretli-

ge organer, eksplicit nævnes i forslaget til tilgængelighedsdirektivet. Endvidere

har webdirektivet krav til mobile applikationer til smartphones og tablets, hvor

der henvises til EN 301 549 herunder kapitlerne 9, 10 og 11, som således ud-

bredes til at dække andet end krav til websteder og deres indhold.

I direktivforslaget er der opstillet en række krav til de forskellige tjenesteydel-

ser og områder. Disse krav er forskellige fra den gældende europæiske standard

for tilgængelighedskrav ved indkøb af it-ydelser, EN 301 549, der benyttes i

webdirektivet. Det er endnu ikke endeligt afklaret, hvilket af de to sæt af krav

der vil være gældende.

Side 15/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

Side 16/34

Elektroniske kommunikationstjenester

En vedtagelse af forslaget for så vidt angår tilgængelighedskrav til telefontjene-

ster m.m. vil få lovgivningsmæssige konsekvenser. Det vurderes bl.a., at det vil

være nødvendigt at tilpasse teleloven samt afledt bekendtgørelsesregulering for

at skabe hjemmel til at pålægge de berørte virksomheder oplysningskrav i over-

ensstemmelse med direktivforslaget.

Søtransport

Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for ændring af de love, som snæ-

vert set regulerer søfartsområdet, dvs. regler som primært vedrører sikkerhed

til søs. Forslagets krav til websteder, tjenester til mobile enheder, billetsyste-

mer, selvbetjeningsterminaler mv. går imidlertid videre end det, som traditio-

nelt reguleres i søfartslovgivningen. Behovet for eventuel lovændring i relation

hertil vil forudsætte en nærmere analyse.

I lyset af den omfattende EU- og internationale regulering om tilgængelighed

for skibspassagerer med nedsat funktionsevne, som allerede findes, herunder

navnlig de direkte gældende EU-regler om ikke-diskrimination af og assistance

til handicappede og bevægelseshæmmede, som følger af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) Nr. 1177/2010 om passagerers rettigheder ved sørej-

ser og rejser på indre vandveje, er det endvidere umiddelbart vurderingen, at

der formentlig næppe vil være behov for andet end justeringer i diverse admi-

nistrative forskrifter.

Det bemærkes i den forbindelse, at Danmarks Rederiforening og Bilfærgernes

Rederiforening på frivillig basis har fået udarbejdet en fælles standard (SBI

2014:17), som giver retningslinjer for, hvordan passagerskibe kan indrettes, så

de er ligeværdigt tilgængelige for alle uanset funktionsnedsættelse.

Luftfart-, jernbane- og bustransport

Fælles for luftfart-, jernbane- og busområdet er, at der med forslaget stilles nye

og skærpede krav til de respektive operatører og infrastrukturforvaltere, samt

til staten som markedsovervågningsmyndighed, hvorfor forslaget vil have lov-

givningsmæssige konsekvenser.

Idet der allerede eksisterer regler om handicaptilgængelighed på transportom-

rådet for hhv. luftfart, jernbane og bus kan det ikke helt udelukkes, at der evt.

vil være et mindre overlap med eksisterende lovgivning. Dette vurderes dog

umiddelbart ikke at være tilfældet, og der arbejdes på at skabe klarhed i direk-

tivforslaget så dobbeltregulering undgås.

Byggeri

For så vidt angår byggeri vurderes det, at forslaget i den nuværende form ikke

vil have nationale lovgivningsmæssige konsekvenser i forhold til reguleringen

af byggeriet, da bestemmelsen i direktivforslaget er fakultativ. Når der ses på

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

forhandlingssituationen, så konstateres det, at byggeområdet udgår af kom-

promisforslaget.

Administrative konsekvenser:

Generelt vurderes det, at forslaget vil medføre moderate administrative konse-

kvenser for erhvervslivet og offentlige myndigheder. De administrative konse-

kvenser, som er beskrevet nedenfor, vil dog formentlig mindskes i begrænset

omfang, såfremt linjen i det nuværende kompromisforslag fastholdes.

De forventede

administrative

konsekvenser vil bestå i, at der stilles krav om at

påføre oplysninger om de omfattede produkter og tjenesteydelsers anvendelse

på selve produktet. Dette vil både betyde en administrativ omstillingsbyrde i

form af ændringer af mærkning, brugsanvisninger og lignende, og samtidig vil

nye produkter også løbende skulle påføres disse nye krav. Kravene indføres for

at øge tilgængeligheden af produkterne for personer med funktionsnedsættel-

ser.

Forslaget lægger endvidere op til at regulere adgangen til at kontakte alarmtje-

nester. I henhold til det seneste kompromisforslag skal alarmtjenester således

kunne modtage bl.a. alarmopkald via videoopkald. Det vil kræve en ændring af

opkaldssystemet hos alarmtjenesten 112. Endvidere må brugen af videoopkald

antages at nødvendiggøre, at alarmtjenesten 112 bemandes 24 timer i døgnet

med en tegnsprogstolk. Disse forhold må forventes at have administrative kon-

sekvenser for det offentlige.

Der stilles i forslaget endvidere krav om, at medlemsstaterne udpeger de mar-

kedsovervågningsmyndigheder, der er ansvarlige for produkter og tjenesteydel-

sers overholdelse af tilgængelighedskravene. Kommissionen har tilkendegivet,

at ”markedsovervågningsmyndighed” i

forslaget skal forstås i overensstemmel-

se med markedsovervågningsforordningen

. Forordningen indeholder bl.a.

bestemmelser om oplysningspligt over for Kommissionen, varetagelse af mar-

kedsovervågningsopgaven herunder bestemmelser om markedsovervågnings-

foranstaltninger og sikring af tilstrækkelige ressourcer til markedsovervåg-

ningsmyndigheder.

Forslaget giver et vist spillerum for organisering af opgaven på nationalt plan.

Implementering vil senest fra seks år efter vedtagelse medføre omkostninger i

form af øgede tilsyns- og kontrolopgaver samt håndtering af klager og indbe-

retninger. Det præcise omfang er på nuværende tidspunkt uvist, da det bl.a. vil

afhænge af direktivforslagets endelige form og den fremtidige mængde af kla-

ger og indberetninger. På det foreliggende grundlag vurderes det fx, at mar-

kedsovervågningsopgaven for så vidt angår bestemmelserne om elektronisk

Side 17/34

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om

kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af

produkter

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

kommunikation vil kræve mellem et kvart og et halvt årsværk for den udnævnte

offentlige myndighed.

Økonomiske konsekvenser

Baseret på Kommissionens direktivforslag forventes de økonomiske implemen-

teringsudgifter for de offentlige myndigheder og erhverv, som har leveret esti-

mater at ligge i intervallet 479 - 854 mio. kr. mio. kr. som følge af krav til æn-

dring eller udskiftning af eksisterende produkter og tjenesteydelser. Der vil

derudover være væsentlige årlige udgifter til drift og vedligehold for de berørte

offentlige myndigheder og virksomheder. Estimatet er behæftet med meget stor

usikkerhed.

Flere brancher har ikke leveret estimater, ligesom tilbagemeldingerne fra flere

høringsparter har været, at det ikke er muligt at angive et estimat for, hvilke

omkostninger det vil have, såfremt der som foreslået fastsættes tilgængelig-

hedskrav til andre eksisterende EU-retsakter. Det må derfor forventes, at di-

rektivforslagets reelle omkostninger er højere end ovenfor anført.

Den aktuelle forhandlingssituation i Rådet tyder dog på, at forslagets anvendel-

sesområde vil blive indskrænket, ligesom der vil blive fastsat længere over-

gangsordninger m.m. Dette vil alt andet lige betyde, at de økonomiske konse-

kvenser, som er anført nedenfor, muligvis mindskes. På busområdet er det fx

beregnet, at såfremt linjen i de seneste forhandlingsudspil erstatter Kommissi-

onens forslag, ville omkostningerne på busområdet falde fra de anførte 98-142

mio. kr. til 95-112 mio. kr. Herudover vurderer Finans Danmark, at udgifterne

til pengeautomater ville falde fra 125 mio. kr. til 75 mio. kr. Da forhandlingssi-

tuationen løbende har udviklet sig meget, har det dog ikke været muligt at fore-

tage en generel tværgående høring af forslagets økonomiske konsekvenser, da

resultatet af høringen hurtigt ville være forældet.

Det skal understreges, at alle estimater, som er anført nedenfor, er foretaget af

enten de berørte virksomheder eller deres brancheorganisationer, eller af de

berørte statslige selskaber m.m. Alle parter, der har leveret estimater, har taget

meget store forbehold.

E-handel

Forslaget forventes at have konsekvenser for erhvervslivet for at disse kan leve

op til direktivets foreslåede krav. Der er dog i forslaget en række uklarheder,

som gør det vanskeligt at estimere de nærmere erhvervsøkonomiske konse-

kvenser for danske e-handelsvirksomheder.

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv estimerer på baggrund af officielle ty-

ske beregninger, at det i en dansk sammenhæng ville svare til ca. 340 mio. kr. i

omstillingsomkostninger samt yderligere 12 mio. kr. i årlige omkostninger.

Svenske beregninger med baggrund i den tyske metode indikerer et lavere be-

løb på ca. 50 mio. kr. i en dansk kontekst.

Side 18/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

Side 19/34

Baseret på det aktuelle kompromisforslag udgår mikrovirksomheder fra forsla-

gets anvendelsesområde fsva. e-handel, hvorfor dette alt andet lige vil betyde,

at de økonomiske konsekvenser vil mindskes.

Finansielle tjenester

Forslaget om at stille krav til tilgængeligheden af pengeautomater og banktje-

nester vil have betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

I relation til pengeautomater stiller forslaget krav til indretning, uden dog på

nuværende tidspunkt at specificere eventuelle tekniske krav nærmere. Det

fremgår dog, at det eksempelvis kan være relevant at brugergrænsefladen sik-

rer kommunikation via mere end én sensorisk kanal, hvilket betyder, at der

skal være en oplæsningsfunktion i pengeautomaten.

Der vil være tale om tilpasninger både i form af systemtilpasninger og fysiske

ændringer. Der vil derudover kunne forekomme udfordringer med at opfylde

kravene, idet ikke alle lokalplaner giver tilladelse til, at der bliver opsat ram-

per/opkørsler til pengeautomater.

Finans Danmark vurderer, at de gennemsnitlige ændringer pr. pengeautomat

vil beløbe sig til ca. 50.000 kr. Da der er ca. 2.500 pengeautomater i Danmark

betyder dette en forventet samlet omkostning på ca. 125 mio. kr. for sektoren.

I det seneste kompromisforslag er der dog lagt op til, at selvbetjeningstermina-

ler, herunder pengeautomater, kan benyttes i resten af deres levetid, dog mak-

simalt 15 år efter forslagets ikrafttræden. Det betyder, at terminalerne ikke

nødvendigvis skal udskiftes for at leve op til tilgængelighedsbestemmelserne,

før de alligevel skal udskiftes, hvilket formentlig vil mindske de økonomiske

omkostninger. Det betyder samtidig, at ovennævnte udgift strækker sig over en

længere årrække.

Der stilles krav om tilgængelighed af websteder, der anvendes til levering af

banktjenester og banktjenester til mobile enheder, med henblik på at maksime-

re anvendelsen for personer med funktionsnedsættelse. Der stilles bl.a. krav

om, at brugerne kan opfatte, bruge og forstå indholdet og interaktionsformen

samt krav om at sikre, at tjenesteydelserne er rettet mod behovene hos perso-

ner med funktionelle begrænsninger.

I forhold til net- og mobilbankløsninger er der ligeledes stor forskel på hvordan

pengeinstitutterne vil skulle foretage ændringer afhængigt af de eksisterende

løsninger.

Det vurderes, at der vil være behov for ændringer i bl.a. software i form af flek-

sible justeringer af layout tilpasset den enkelte kunde, hvilket vil medføre om-

kostninger i forhold til at ændre eksisterende løsninger og ved fremstilling af

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

fremtidigt indhold. Finans Danmark vurderer, at opgaverne fsva. netbank, mo-

bilbank og pengeinstitutternes hjemmesider vil beløbe sig til mellem 50 og 75

mio. kr. for sektoren.

Audiovisuelle medietjenester

Forslaget lægger op til, at offentlige og private aktører skal levere audiovisuelle

medietjenester

–

dvs. traditionelt tv og tv-lignende on demand-tjenester såsom

”catch-up”-tjenester

og video on demand-tjenester (fx Netflix, HBO m.m.) på

en sådan måde, at personer med funktionsnedsættelser, herunder personer

med handicap, kan maksimere deres forventede anvendelse af de audiovisuelle

medietjenester. Dette indebærer blandt andet, at leverandører af audiovisuelle

medietjenester skal oplyse om tilgængelighedsfunktioner- og faciliteter, gøre

websteder tilgængelige på en ensartet måde, der sikrer, at brugerne kan opfat-

te, bruge, og forstå indholdet, og i det hele taget have fokus på behovene hos

personer med funktionelle begrænsninger.

Rækkevidden af flere af de foreslåede krav er fortsat vanskelige at opgøre. Her-

til kommer, at der endnu ikke foreligger en endelig oversigt over antallet af

udbydere af audiovisuelle on demand-tjenester i Danmark.

Det betyder, at det fortsat er vanskeligt at vurdere forslagets statsfinansielle og

erhvervsøkonomiske konsekvenser på det audiovisuelle område. Med en række

forbehold og på grundlag af den nuværende forståelse af forslaget estimeres

det, at forslaget i sin nuværende form for det audiovisuelle område vil kunne

medføre direkte omkostninger for staten og erhvervet på ca. 80-90 mio. kr.

samt ca. 30 mio. kr. i årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

Det bemærkes, at det maltesiske formandskab efter ønske fra et stort flertal i

Rådet har ladet tilgængelighedskrav til audiovisuelle medietjenester udgå fra

det seneste kompromisforslag med henblik på at genindsætte tilgængeligheds-

krav til audiovisuelle medietjenester i forslaget til direktiv om ændring af direk-

tiv om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet), jf. pkt. 9 nedenfor om

forhandlingssituationen. Direktivforslagets økonomiske konsekvenser vil som

følge heraf blive mindsket væsentligt.

Elektroniske kommunikationstjenester, herunder alarmopkald og -tjenester

Uagtet direktivets proportionalitetsbestemmelse vurderes det, at en stor del af

telebranchen vil være omfattet af forslagets bestemmelser. Telebranchen har på

nuværende tidspunkt ikke kunnet give et overblik over deres forventede efter-

levelsesomkostninger forbundet med tilgængelighedsdirektivet. Kommissionen

har i sin konsekvensanalyse anslået, at den administrative byrde af forslaget for

teleselskaber beløber sig til 80 arbejdstimer pr. selskab. Dette omfatter alene

tilrådighedsstillelse af information om tjenester og produkters tilgængelighed.

Kommissionens konsekvensanalyse adresserer ikke omkostningerne for tilpas-

ning af hjemmesider, samt inklusion af funktioner, praksis, politikker og pro-

Side 20/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

cedurer og ændringer i udførelsen af tjenesteydelser, der er rettet mod handi-

cappede. I betragtning af ovenstående, samt at anvendelsen af direktivets und-

tagelsesbestemmelser ikke er entydig, kan der ikke på nuværende tidspunkt

gives et fuldt ud underbygget estimat af implementeringsomkostningerne på

teleområdet.

Bruger man imidlertid konsekvensanalysens beregningsmetode for de danske

teleselskaber, anslås udgiften hertil at beløbe sig til ca. 2,25 mio. kr. Hertil

kommer udgifter til tilpasning af hjemmesider, samt inklusion af funktioner,

praksis, politikker og procedurer og ændringer i udførelsen af tjenesteydelser,

der er rettet mod handicappede. Som det fremgår af ovenstående er dette esti-

mat dog forbundet med en betydelig usikkerhed, men er under omstændighe-

derne det bedst mulige bud.

Som tidligere anført lægges der endvidere op til at regulere adgangen til at kon-

takte alarmtjenester. Hvis alarmtjenesten 112 skal kunne modtage videoopkald,

vil det kræve en ændring af opkaldssystemet, ligesom brugen af videoopkald

antages at nødvendiggøre, at alarmtjenesten 112 bemandes 24 timer i døgnet

med en tegnsprogstolk. Disse forhold må forventes at have betydelige økono-

miske konsekvenser, som på nuværende tidspunkt skønnes vil medføre merud-

gifter for det offentlige på 2-15 mio. kr. Skønnet er dog forbundet med betydelig

usikkerhed.

Søtransport

Forslaget forventes ud fra en foreløbig vurdering ikke at have væsentlige stats-

finansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Den

endelige vurdering vil imidlertid bero på en nærmere analyse af forslagets kon-

krete elementer, herunder ikke mindst i hvor høj grad den eksisterende regule-

ring vedrørende tilgængelighed for skibspassagerer med nedsat funktionsevne,

herunder den relevante EU- og internationale regulering, i forvejen tilgodeser

direktivforslaget krav.

Der er i sektoren forskellige forhold, der skal iagttages for at sikre tilgængelig-

hed i relation til direktivforslaget, og der er derfor stor forskel på, hvilke og

hvor store ændringer der skal foretages, og dermed på hvilke omkostninger

ændringerne indbefatter.

Baseret på den aktuelle forhandlingssituation vurderes det, at de økonomiske

konsekvenser på søtransportområdet muligvis mindskes, da det seneste kom-

promisforslag bl.a. indeholder væsentligt længere overgangsordninger på sø-

transportområdet, samt en afgrænsning af, at tilgængelighedskravene kun skal

gælde for passagertransport.

Flytransport

Forslaget vurderes at have omfattende erhvervsøkonomiske konsekvenser for

lufthavne og luftfartselskaber, der pålægges nye tekniske krav til etablering af

Side 21/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

websteder, tjenester til mobile enheder, intelligente billetsystemer, selvbetje-

ningsterminaler og billetautomater og selvbetjeningsautomater til check-in.

Det er ikke muligt præcist at angive i hvilken størrelsesorden, da der er tale om

teknologi, som endnu ikke er udviklet og krav, som ikke er endeligt specificeret.

Fastsættelsen af direktivets implementeringsfrist er fortsat genstand for for-

handling. Denne har betydning for hvorledes, der kan tages hensyn til eksiste-

rende materiels levetid, som har betydning for fastsættelsen af de økonomiske

omkostninger.

Endeligt er det under afklaring, hvorvidt f.eks. hele eller dele af lufthavnes

driftstilladelser/koncessioner kan blive omfattet af direktivets bestemmelser.

Dette kan f.eks. få betydning i tilfælde hvor koncessionshaver får udført bygge-

projekter af en tredjepart.

Etableringen af en markedsovervågningsmyndighed på lufttransportområdet

forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle omkostninger, såfremt

denne opgave kan placeres hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som allerede

nu håndterer klager relateret til flyrejser for personer med et handicap.

Baseret på den aktuelle forhandlingssituation vurderes det, at de økonomiske

konsekvenser på flytransportområdet muligvis mindskes, da det seneste kom-

promisforslag bl.a. indeholder væsentligt længere overgangsordninger på fly-

transportområdet samt en afgræsning af, at tilgængelighedskravene kun skal

gælde for passagertransport.

Bustransport

Trafikselskaberne har oplyst, at det på det foreliggende grundlag som mini-

mum forventes, at der vil være implementeringsudgifter for trafikselskaberne i

størrelsesordenen 98-142 mio. kr. Dertil kommer øgede omkostninger til drift

og vedligehold. Det skal understreges, at der for alle parter er tale om usikre

estimater som vil komme an på den praktiske anvendelse af direktivet, samt i

hvilken grad eksisterende udstyr kan tilpasses, eller om der skal købes nyt ud-

styr. Rejsekort A/S udgifter i medfør af forslaget er medtaget i ovenstående

estimat,

men en del af udgifterne hører rettelig til under afsnittet om ”Jernba-

netransport” nedenfor.

Udgifter på fjernbusområdet er ikke medtaget.

Etableringen af en markedsovervågningsmyndighed på busområdet forventes

ikke at medføre væsentlige statsfinansielle omkostninger, såfremt denne opga-

ve kan placeres hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som allerede nu er mar-

kedsovervågningsinstans for buspassagerrettighedsforordningen.

Baseret på den aktuelle forhandlingssituation vurderes det, at de økonomiske

konsekvenser på bustransportområdet muligvis mindskes, da det seneste kom-

promisforslag bl.a. indeholder væsentligt længere overgangsordninger på bus-

Side 22/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

transportområdet, samt en afgræsning af, at tilgængelighedskravene kun skal

gælde for passagertransport.

Jernbanetransport

Jernbaneoperatørerne har oplyst, at det på det foreliggende grundlag som mi-

nimum forventes, at der vil være implementeringsomkostninger for erhvervsli-

vet i størrelsesordenen 74-80 mio. kr. Dertil kommer øgede omkostninger til

drift og vedligehold. Estimatet er baseret på tilbagemeldinger fra Banedan-

mark, DSB, Arriva, lokalbanerne og trafikselskaberne. Det skal understreges, at

der for alle parter er tale om usikre estimater, som er meget afhængige af,

hvordan direktivforslaget i praksis anvendes, samt i hvilken grad eksisterende

udstyr kan tilpasses eller om der skal købes nyt.

Etableringen af en markedsovervågningsmyndighed på jernbaneområdet for-

ventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle omkostninger, såfremt denne

opgave kan placeres hos Jernbanenævnet, som allerede nu er markedsovervåg-

ningsinstans for jernbanepassagerrettighedsforordningen.

Baseret på den aktuelle forhandlingssituation vurderes det, at de økonomiske

konsekvenser på jernbanetransportområdet muligvis mindskes i forhold til

ovenfornævnte estimat, da det seneste kompromisforslag bl.a. indeholder væ-

sentligt længere overgangsordninger på jernbanetransportområdet samt en

afgræsning af, at tilgængelighedskravene kun skal gælde for passagertransport.

Byggeri

Forslaget vurderes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle, samfunds-

mæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for byggeriet, da der er tale

om en valgfri bestemmelse.

Byggeområdet er i øvrigt et af de områder, som er udgået i det seneste kom-

promisforslag.

Side 23/34

Høring

Forslaget har været i almindelig høring hos berørte interessenter, herunder

specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold. Hovedindholdet af hø-

ringssvarene fremgår af nedenstående.

Danmarks Biblioteksforening: Danmarks Biblioteksforening er generelt enig i

de anførte formål, men kan tilslutte sig de synspunkter og betænkeligheder, der

anføres i notatet. Der er tale om et direktivforslag med et meget bredt anven-

delsesområde, som også kan få betydning for de ydelser, som bibliotekerne

tilbyder, fx når det drejer sig om digitale medietjenester. Danmarks Biblioteks-

forening vil i den forbindelse understrege, at konsekvenserne er uklare både

hvad angår e-bogsformidling som eReolen, samt for film og musikformidling

via bibliotekerne i Danmark. Danmarks Biblioteksforening kan derfor tilslutte

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

sig notatets bemærkninger om, at det fremlagte direktivforslag giver anledning

til betænkelighed, og at omfanget er uklart.

Dansk Industri (DI): DI kan tilslutte sig regeringens foreløbige generelle hold-

ning til direktivforslaget. Det er DI’s opfattelse, at forslagets krav ikke er pro-

portionale med målet og risikerer at føre til betydelige omkostninger for virk-

somhederne og dermed højere priser og mindre produktudbud for forbrugerne.

DI hæfter sig ved, at definitionerne af ”tilgængelige produkter og tjenesteydel-

ser”, af ”personer med funktionelle begrænsninger”, samt af ”personer med

handicap”, jf. direktivforslagets artikel 2, nr. 1, 3 og 4, er meget brede. Det giver

anledning til at tro, at de berørte produkter og tjenesteydelser skal tilpasses, så

de er tilgængelige for personer med funktionelle begrænsninger og handicaps,

uanset graden og karakteren af en funktionel begrænsning eller et handicap.

Afhængig af hvordan direktivet konkret vil blive implementeret, kan det bety-

de, at virksomhederne vil skulle tilpasse produkter og tjenester i et uforholds-

mæssigt omfang. Direktivforslaget anerkender tilsyneladende ikke, at der des-

værre er nogle typer af funktionsnedsættelser og handicaps, som har en sådan

natur og karakter, at det - uanset hvor kreativ en virksomhed er - ikke er muligt

at tilpasse et produkt eller en tjenesteydelse, så produktet eller tjenesten er

tilgængelig for personer med sådanne alvorlige funktionsnedsættelser eller

handicaps. Direktivforslaget anerkender heller ikke, at der er nogle produkter

og tjenester, som i sin natur ganske enkelt ikke henvender sig til personer med

visse funktionsnedsættelser eller handicaps, ligesom der vil være produkter i

forskellige prisklasser med forskelligt udstyr.

Forslaget til direktivets artikel 12 giver ganske vist mulighed for, at virksomhe-

den på visse betingelser kan undlade at overholde tilgængelighedskravene, hvis

det vil indebære en væsentlig ændring af produktet eller tjenesteydelsen eller

medføre en uforholdsmæssig stor byrde for virksomheden. For at imødegå de

bekymringer, som DI har nævnt ovenfor, bør det imidlertid også være muligt at

indfortolke en modifikation til virksomhedens forpligtelser i udtrykket "den

forventede anvendelse", som benyttes i direktivforslagets Bilag I, der beskriver

tilgængelighedskravene nærmere. Udtrykket bør efter DI´s opfattelse fortolkes

under hensyntagen til, at personer med visse former for funktionsnedsættelse

eller handicaps kan være helt uden for en virksomheds målgruppe, og at virk-

somheden derfor må kunne gå ud fra, at disse personer ikke har nogen forven-

tet anvendelse af produktet eller tjenesteydelsen.

En yderligere bekymring ligger i forslaget til direktivets artikel 12.6., hvor en

særlig notifikationsprocedure introduceres, hvis produktet ikke lever op til kra-

vene. Et sådant krav om notifikation til alle myndigheder i lande, hvor produk-

tet eller tjenesteydelsen forventes markedsført, synes helt ude af proportioner,

især når der sammenlignes med, hvad der kræves i forhold til overholdelse af

sikkerhedskrav i fx lavspændingsdirektivet.

Side 24/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

Generelt set bør der indføres en artikel, der åbner mulighed for, at produktet,

hvis det ikke i sig selv tilbyder de krævede alternative muligheder, kan være

kompatibelt med andre produkter, der åbner mulighed herfor.

Danske Handicaporganisationer (DH): DH synes, det er meget positivt, at

kommissionen er kommet med sit forslag til et tilgængelighedsdirektiv. Men-

nesker med handicap møder på nuværende tidspunkt mange barrierer, der gør

det meget svært at bidrage i alle samfundets aspekter. Med det rette indhold

kan en europæisk ”tilgængelighedslov” være med til at ændre dette og sikre

tilgængelighed for alle på tværs af grænserne i EU. DH mener derfor, at den

danske regering skal støtte initiativet og arbejde for, at det bliver vedtaget.

DH finder det meget positivt, at regeringen støtter direktivets overordnede

målsætning om at forbedre adgangen til tilgængelige produkter og tjeneste-

ydelser på det indre marked. DH ser det desuden som meget positivt, at rege-

ringen vil analysere de enkelte dele af forslaget nærmere og ser frem til at se

resultatet.

Dog mener DH, at notatet fokuserer meget på ikke at pålægge erhvervslivet

unødvendige byrder. DH mener ikke, der er tale om unødvendige byrder. Der

er behov for at stille krav til erhvervslivet for at sikre adgang til samfundet for

personer med handicap og hermed direktivets overordnede målsætning. Desu-

den er DH af den opfattelse, at ikke alle tilgængelighedskrav giver ekstra om-

kostninger eller arbejdsgange, men f.eks. kan handle om en omlægning af ar-

bejdsgange og processer, der efterfølgende resulterer i tilgængelige produkter

eller tjenesteydelser. Et ”tilgængelighedsdirektiv” vil bidrage til at skabe den

fornødne opmærksomhed og viden om tilgængelighed. Her er det også vigtigt

at tilføje, at direktivet vil have en gennemførelsesperiode, i hvilken erhvervsli-

vet kan forberede sig på at leve op til kravene.

Direktivets anvendelsesområde kan efter DH's opfattelse med fordel udvides til

at omhandle flere områder som bl.a. det bebyggede område, husholdningspro-

dukter og overnatningsmuligheder. DH mener endvidere, at tilgængeligheds-

kravet i forslaget til direktivets artikel 3 kan forbedres ved at stille krav om, at

bygningerne skal være tilgængelige.

Det er endvidere meget vigtigt, at forslaget til direktivets artikel 12, der giver

mulighed for, at virksomheden på visse betingelser kan undlade at overholde

tilgængelighedskravene, hvis det vil indebære en væsentlig ændring af produk-

tet eller tjenesteydelsen eller medføre en uforholdsmæssig stor byrde for virk-

somheden, ikke bliver en kattelem. Derfor skal brugen af denne artikel overvå-

ges. DH foreslår derfor nedsættelse af nationale rådgivende brugerorganer,

som kan vurdere, om de tilgængelighedsløsninger, som tilbydes, er relevante.

Det er endvidere vigtigt, at den dedikerede komité, som skal nedsættes under

kommissionen, udsteder klare og dækkende retningslinjer.

Side 25/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

Det er vigtigt, at personer med handicap inddrages i standardiseringsarbejdet,

der kan føre frem til fælles tekniske specifikationer, som forudsat i forslaget til

direktivets artikel 14. Risikoen ved at benytte det i forslaget til artikel 16 fore-

slåede CE-mærkning er bl.a. selvevalueringen. Desuden er det ikke et mærke,

som forbrugere forbinder med tilgængelighed. Der skal derfor iværksættes en

form for markedsføring af CE-mærket og tilgængelighed. Markedsovervåg-

ningsmyndighedernes oplysninger om erhvervsdrivendes overholdelse af de

gældende tilgængelighedskrav skal systematisk gøres tilgængelige for forbru-

gerne. Der skal udvikles et certificeringssystem for tjenesteydelser, der kan

sikre, at tilgængelighedskravet overholdes.

Det er endvidere vigtigt, at man i direktivet præciserer, hvordan forholdet er til

andre EU-retsakter. Der skal også være et system, der sikrer kontrol med over-

holdelsen af bestemmelserne i direktivet, så muligheden for som enkeltperson

at indbringe en sag for domstolene bliver sidste udvej. Der skal allokeres res-

sourcer til at håndhæve sanktionerne og til investering i tilgængelighedsrelate-

rede initiativer. Den foreslåede gennemførelsesperiode på seks år er for lang.

Hvis anvendelsesområdet udvides til også at omfatte det bebyggede område,

kan perioden derimod forlænges.

Det Kongelige Bibliotek: Det Kongelige Bibliotek er generelt enigt i at fremme

tilgængelighed. Det Kongelige Bibliotek kan tilslutte sig notatets bemærkninger

om, at der er behov for nærmere afklaring og analyse af direktivforslagets an-

vendelsesområde og begreber.

Det Kongelige Bibliotek er bekendt med, at Statsbiblioteket har afgivet et hø-

ringssvar, hvori der gøres opmærksom på, at direktivforslaget vil kunne have

konsekvenser for dette biblioteks audiovisuelle medietjenester. Disse tjenester

har Det Kongelige Bibliotek som pligtafleveringsinstitution i dag adgang til, og

det vil være problematisk, hvis direktivforslaget betyder, at bibliotekets brugere

mister denne adgang. Tilgængelighedskrav i forhold til bygninger kan eventuelt

også få betydning for Det Kongelige Bibliotek.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA): FA vil henstille, at regeringen fast-

holder, at forslaget ikke må pålægge erhvervslivet unødvendige eller ufor-

holdsmæssige byrder. FA skal i den forbindelse henvise til, at Finansrådet over

for Finanstilsynet har vurderet, at forslaget vil medføre merudgifter på mellem

150 og 250 mio. kr. for danske pengeinstitutter. Der er tale om et konservativt

skøn. Merudgifter i denne størrelsesorden må forventes at kunne få betydning

for beskæftigelsen i finanssektoren i Danmark. Det er vigtigt, at regeringen

fortsat er opmærksom på de meget vidtgående økonomiske konsekvenser af

forslaget.

Forbrugerådet Tænk: Forbrugerrådet Tænk hilser direktivforslaget meget vel-

komment. En række forhold peger i høj grad på et øget og efter Forbrugerrådet

Tænks opfattelse nødvendigt og vigtigt fokus på, at samfundet generelt skal

Side 26/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

være tilgængeligt for alle forbrugere. Forbrugerrådet Tænk henviser til Dan-

marks underskrivelse af FN´s Handicapkonvention, Kommissionens vedtagelse

af en europæisk handicapstrategi 2010-2010 KOM(2010) 636 final, og det for-

hold, at der i EU er ca. 80 millioner mennesker, der i et vist omfang er ramt af

et handicap, og at tallet forventes at stige støt i takt med, at antallet af ældre

øges.

For så vidt angår kommunikationsterminaler (computere og telefoner) og

kommunikationstjenester, produceres og forhandles de i stigende grad på

tværs af grænserne i EU eller af selskaber, der opererer i flere lande. Det vil

derfor være af betydning for både selskaber og forbrugere, at der kommer fæl-

les regler om tilgængelighed i EU. Om effekten for forbrugerne er positiv, vil

naturligvis afhænge af det niveau for tilgængelighed, der stilles krav om. Men

under alle omstændigheder vil fælles krav kunne lede til lavere produktions-

omkostninger for de tilgængelighedsskabende elementer i produkter og tjene-

ster. Dermed gøres tilgængeligheden billigere i de lande, der allerede har ud-

byggede krav, f.eks. i Danmark på visse områder. Og ved at lægge barren højt i

direktivet kan man undgå, at danske virksomheder belastes mere end andre

europæiske virksomheder. I dag skal virksomhederne, der leverer tilgængelig-

hed, producere efter landenes forskellige lovgivning, men med ét sæt fælles

regler i EU kunne det være relevant at få analyseret, hvorledes et sådant direk-

tiv kan skabe arbejdspladser og billigere tilgængelighed gennem at udvide mar-

kedet for tilgængelighedselementer.

Statsbiblioteket: Statsbiblioteket er generelt enig i de anførte formål, men kan

tilslutte sig de synspunkter og betænkeligheder, der anføres i notatet. Der er

tale om et direktivforslag med et meget bredt anvendelsesområde, som også

kan få betydning for de ydelser, som Statsbiblioteket tilbyder, fx når det drejer

sig om audiovisuelle medietjenester. Der er tale om specialdesignede og særud-

viklede audiovisuelle medietjenester, som det har krævet store it-ressourcer at

udvikle, og som stiller særlige udviklingskrav, fordi de særlige tekniske og juri-

diske behov ikke kan løses på anden måde. Såfremt disse tjenester skal ændres

til at opfylde de krav vedrørende audiovisuelle tjenester, som blandt andet er

beskrevet i bilaget til direktivforslaget, vil det være så krævende både teknisk og

økonomisk, at det ikke skønnes muligt inden for de bevillingsmæssige rammer.

Det vil ud fra en umiddelbar vurdering kræve omfattende tilførsel af ressourcer

eller opgivelse af tjenesteydelser.

Forslaget kan muligvis også få betydning for Statsbiblioteket på andre områder

fx vedrørende e-bøger og e-ressourcer. Tilgængelighedskrav i forhold til byg-

ninger kan eventuelt også få betydning for Statsbiblioteket.

TDC: TDC støtter den foreslåede danske holdning. TDC bemærker, at det uan-

set bl.a. hensynet til proportionalitet som beskrevet i Artikel 12 er vanskeligt at

se begrundelsen endsige behovet for, at det foreslåede direktiv skal omfatte

telefontjenester. Dette gælder særligt med hensyn til telefontjenester ikke

Side 27/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

mindst i lyset af, at udbydere af sådanne tjenester må forventes at få fastsat

krav om hensyn til handicappede i det kommende Forsyningspligtdirektiv.

Krav om information, som det fremgår af Bilag 1, Afsnit 3, vil således i givet

fald kunne betyde en yderligere administrativ byrde uden værdi for brugerne.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Tilgængelighed hører som udgangspunkt under Børne- og Socialministeriet,

men det blev besluttet, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skulle ko-

ordinere og forhandle direktivforslaget på regeringens vegne, da forslaget har

en væsentlig påvirkning på transportområdet. Transport-, Bygnings- og Bolig-

ministeriet er i tæt kontakt med specielt Erhvervsministeriet, Kulturministeriet

og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, da direktivforslaget også væsent-

ligt påvirkninger disse ministeriers ressortområder.

Indtil for nylig har forhandlingerne om forslaget generelt været kendetegnet

ved, at medlemslandene har fokuseret på at forstå forslagets betydning og kon-

sekvenser. Blandt landene har der generelt været opbakning til forslagets for-

mål om at sikre tilgængelighed for personer med et handicap samt et velfunge-

rende indre marked, men majoriteten af medlemslande har også tilkendegivet

en overordnet skepsis i forhold til forslagets anvendelsesområde, horisontale

tilgang m.m.

I de seneste måneder er flere lande begyndt at give udtryk for deres konkrete

holdninger til forslagets forskellige dele, og det står klart, at kun meget få lande

støtter Kommissionens forslag. Langt de fleste lande har givet udtryk for, at

forslaget er for vidtgående, svært forståeligt og svært at anvende i praksis.

Det tidl. slovakiske formandskab og det nuværende maltesiske har forsøgt at

adressere disse udmeldinger i en række kompromisforslag. I det seneste kom-

promisforslag fra den 24. maj 2017 foreslås bl.a. følgende specificeret og/eller

fjernet fra direktivforslaget:



Audiovisuelle medietjenester udgår af direktivteksten og indsættes i

stedet i forslaget til revision af direktivet om audiovisuelle medietjene-

ster. Relateret forbrugsudstyr med avanceret databehandlingskapacitet

er fortsat en del af forslaget til et tilgængelighedsdirektiv. Endvidere er

adgangstjenester til audiovisuelt indhold indføjet på baggrund af ønske

fra en gruppe medlemsstater.

Det præciseres, at hvis man lever op til gældende passagerrettigheds-

lovgivning, så anses disse krav i direktivet for opfyldt, hvorved usikker-

hed om dobbeltregulering undgås.

Overgangsbestemmelserne er udvidet, således at medlemslandene har

mulighed for at tillade, at produkter først skal efterleve tilgængelig-

hedskravene efter 11 år. For selvbetjeningsterminaler er yderligere lagt

op til, at disse kan fungere og være i drift indtil udløbet af deres øko-

Side 28/34



Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen



nomiske brugbare levetid, dog maksimalt 15 år fra forslagets ikrafttræ-

den.

Tilgængelighedskrav til eksisterende EU lovgivning udgår helt af direk-

tivforslagets anvendelsesområde, dvs. at der ikke længere stilles nye til-

gængelighedskrav til Udbudsdirektivet, PSO forordningen, TEN-T for-

ordningen, Koncessionsdirektivet m.m.

Byggeområdet fjernes helt fra forslaget.

Mikrovirksomheder undtages fra en række krav til dokumentation etc.,

samt fra at skulle leve op til tilgængelighedskravene ved e-handel.

Målgruppen for forslaget er indsnævret til kun at omfatte personer med

handicap, og ikke også personer med funktionelle begrænsninger.

De konkrete tilgængelighedskrav er blevet omformuleret, så de nu er

mere overskuelige.

Definitioner, forståelse og struktur er generelt blevet bedre, om end der

stadig er mangler.

Side 29/34

Formandsskabet er fuldt fokuseret på, at et kompromisforslag vedr. tilgænge-

lighedsdirektivet kan opnå generel indstilling på EPSCO rådsmødet til juni. En

lang række medlemslande har givet udtryk for, at dette ikke er realistisk base-

ret på den nuværende forhandlingssituation.

Udeståender

I forhold til regeringens holdning til forslaget bevæger forhandlingerne sig i

den rigtige retning. Det seneste maltesiske kompromisforslag er således en

imødekommelse af en del af de danske synspunkter, hvorfor det formentlig vil

medføre en betydelig reduktion af de økonomiske omkostninger, såfremt det

nuværende kompromisforslag erstatter Kommissionens forslag.

Der er dog en lang række bestemmelser i kompromisforslaget, som stadig vil

medføre meget store økonomiske omkostninger for offentlige myndigheder og

virksomhederne, specielt det meget brede anvendelsesområde for forslagets

krav til produkter og tjenesteydelser. Der er heller ikke ændret på, at der i bila-

get til forslaget fastsættes tekniske krav til, hvad produkter og tjenesteydelser

skal kunne fremfor

”funktionelle”

krav.

Af andre udestående kan det bl.a. nævnes, at brugen af gennemførelsesretsak-

ter til at fastsætte tekniske standarder til produkter og tjenester ikke er afklaret,

at tilgangen med CE-mærkning er uhensigtsmæssig, og at definitionerne og

strukturen i forslaget stadig trænger til gennemskrivning med fokus på forstå-

else.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter helt overordnet intentionerne om at forbedre adgangen til

produkter og tjenesteydelser på det indre marked, og regeringen støtter ligele-

des den overordnede målsætning om at skabe bedre adgang til varer og tjene-

steydelser for personer med et handicap. Kommissionens forslag giver dog an-

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

ledning til en række betænkeligheder specielt i forhold til de betydelige byrder

for erhvervslivet og offentlige myndigheder, som forslaget medfører.

Regerin-

gen lægger derfor betydelig vægt på, at forslagets nationale omkostninger

minimeres mest muligt, og at forslaget ikke pålægger erhvervslivet eller of-

fentlige myndigheder nye økonomiske byrder i form af krav til tilgængelighed

i forhold til den i dag forventede udvikling.

Direktivforslagets retsgrundlag

Som nævnt ovenfor under pkt. 5 finder regeringen umiddelbart ikke fuldt til-

strækkeligt grundlag for at tilsidesætte Kommissionens vurdering af, at forsla-

get er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forslaget giver dog anledning til en række betænkeligheder, og regeringen er

bl.a. overordentligt skeptisk overfor, at der som noget nyt fastsættes fælles ma-

terielle EU-regler vedrørende tilgængelighed på byggeområdet. De foreslåede

tilgængelighedskrav til byggeområdet er dog valgfri, og baseret på den nuvæ-

rende forhandlingssituation ser det i øvrigt ud til, at byggeområdet udgår af

kompromisforslaget, hvilket også har været en prioritet fra dansk side.

Regeringen konstaterer, at Kommissionen med henvisning til det indre mar-

keds funktion ønsker at regulere en række tjenesteydelser i forslaget, selvom

det ikke er entydigt, at der rent faktisk er et indre markedsperspektiv ved en

lang række af de nævnte typer af tjenesteydelser. Det er derfor regeringens

vurdering, at dele af forslaget bevæger sig på kanten af, hvad der med hjemmel

i TEUF artikel 114 kan reguleres for at imødegå handelshindringer på det indre

marked, specielt fsva. transporttjenesteydelser.

Regeringen står ikke alene med ovenstående vurdering. Rådets Juridiske Tje-

neste udsendte i maj 2016 et notat, hvori de bl.a. vurderer, at art. 114 om det

indre markeds funktion kan bruges som hjemmel for forslaget, men at det ikke

klart fremgår af Kommissionens egen konsekvensanalyse, hvilke hensyn til det

indre marked der begrunder, at transport- og banktjenester skal omfattes af

forslaget. Rådets Juridiske Tjeneste anbefaler, at forslagets anvendelsesområde

indskrænkes, medmindre der fremlægges en fyldestgørende begrundelse for,

hvorfor regulering er nødvendig i forhold til det indre marked. Regeringen me-

ner ikke, at Kommissionen har fremlagt denne fyldestgørende begrundelse.

Da det bl.a. er tvivlsomt, om der er et indre markeds perspektiv ved dele af for-

slagets anvendelsesområde, har regeringen under forhandlingerne af forslaget

haft særlig fokus på de omtvistede tjenesteydelser.

”One size fits all” tilgængelighedskrav

Regeringen mener overordnet, at der bør fastsættes mere detaljerede tilgænge-

lighedskrav til de enkelte sektorområder, end der lægges op til i forslaget. For-

slaget lægger i kraft af sit brede anvendelsesområde op til at regulere forholde-

ne for en bred kreds af virksomheder, ligesom også dele af den offentlige sektor

Side 30/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

bliver berørt. Når tilgængelighedskravene fastsættes ud fra en horisontal

”one

size fits all” tankegang,

som det foreslås i forslaget, bliver kravene meget over-

ordnede og uklare. Dette er uhensigtsmæssigt, da de skal gælde på meget for-

skelligartede sektorområder, hvor investeringer og tidshorisont varierer fra

sektor til sektor.

Transportområdet

Det er regeringens opfattelse, at transportrelaterede tjenesteydelser og produk-

ter forhandles og reguleres bedst inden for den eksisterende ramme, altså i

sektorlovgivningen, og at de derfor bør udgå af forslaget.

I forslaget fastsættes der tilgængelighedskrav til en lang række tjenesteydelser

og produkter på

transportområdet.

Transportområdet er generelt kendetegnet

ved meget store og meget langsigtede investeringer, og det er et område med

mange sektorspecifikke forhold, hvor der allerede i dag eksisterer regler om

handicaptilgængelighed inden for luftfart, jernbane, bus og søtransport.

Det er tilgangen fra regeringens side, at de tilgængelighedsløsninger, der fast-

sættes på transportområdet, bør være tilpasset de helt specifikke forhold i sek-

toren. Det er endvidere afgørende, at aktørerne på transportområdet bliver

hørt, og at de økonomiske konsekvenser bliver klarlagt tilfredsstillende. Dertil

kommer, at det sikrer overskuelighed og mindsker bureaukrati for aktørerne,

når lovgivningen er samlet ét sted, altså i sektorlovgivningen. Regeringen støt-

ter derfor, at anvendelsesområdet i det seneste kompromisforslag indskrænkes

til passagerrettet transport, og regeringen vil forsat arbejde for, at hele trans-

portområdet udgår af kompromisforslaget.

Byggeområdet

Regeringen finder, at bestemmelsen om byggeområdet bør udgå af forslaget.

Der er i dag, bortset fra udbudsreglerne m.m., ikke EU-regulering for tilgænge-

lighed på byggeområdet, og Regeringen er generelt skeptisk over for at der som

noget nyt fastsættes fælles materielle EU-regler vedrørende tilgængelighed på

byggeområdet.

Til trods for, at bestemmelsen om byggeri i forslaget er valgfri,

kan den i praksis skabe et forventningspres til byggeriets tilgængelighedsfor-

hold, hvorfor bestemmelsen helt bør udgå. Regeringen støtter derfor, at bygge-

området ikke indgår i det seneste kompromisforslag.

Energi-, forsynings- og klimaområdet

For så vidt angår

energi-, forsynings- og klimaområdet

arbejder regeringen

for, at der i kompromisforslaget findes en hensigtsmæssig balance mellem de

byrder, der pålægges tjenesteudbyderne på teleområdet og de forventede posi-

tive effekter i forhold til tilgængelighed.

Erhvervsområdet generelt

For så vidt angår

erhvervsområdet

arbejdes der for, at kompromisforslaget

ikke medfører unødvendige byrder for virksomhederne. Det gælder ikke mindst

Side 31/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

i relation til de krav, forslaget stiller i forhold til e-handel og på det finansielle

område. Herudover er regeringen kritisk over for, at CE-mærkning stadig er en

del af kompromisforslaget, da CE-mærkning er målrettet produktsikkerhed og

ikke tilgængelighed, hvorfor regeringen i de fortsatte forhandlinger vil arbejde

for at CE-mærkning udgår af kompromisforslaget. Fra dansk side støttes over-

gangsbestemmelserne i det seneste kompromisforslag, som medfører længere

overgangsordninger for produkter herunder selvbetjeningsterminaler. Dette er

med til at sikre proportionalitet i direktivets implementering.

Audiovisuelle medietjenester

For så vidt angår audiovisuelle medietjenester finder Danmark det betænkeligt,

at der med én retsakt ønskes fastsat grundregler om tilgængelighed for meget

forskelligartede tjenester og produkter. Sektorspecifikke tilgængelighedskrav

for audiovisuelle medietjenester er allerede omhandlet i direktiv 2010/13/EU

(AVMS-direktivet), som er under revision. Fra dansk side ønskes det, at tilgæn-

gelighedskrav for audiovisuelle medietjenester adresseres som led i revisionen

af AVMS-direktivet, hvilket vil gøre det muligt at tage udgangspunkt i sektor-

specifikke problemstillinger og hensyn. De audiovisuelle medietjenesters store

samfundsmæssige, demokratiske, uddannelsesmæssige og kulturelle betydning

gør en specifik regulering af disse tjenester berettiget, hvorfor regeringen støt-

ter, at det audiovisuelle medieområde er udgået af det foreliggende kompro-

misforslag.

Alarmopkald og

–tjenester

Alarmtjenesten 112 betjentes af offentlige myndigheder, og regeringen anser

driften af alarmtjenester for en grundlæggende samfundsopgave, hvis funktion

og stabilitet er afgørende for borgernes sikkerhed og velfærd. Regeringen finder

det ikke godtgjort, at eventuelle nationale forskelle blandt medlemsstaterne

medfører en reel hindring for de grundlæggende friheder eller har en direkte

indvirkning på det indre marked. Efter regeringens opfattelse er det derfor

ikke entydigt, at der er et indre markedsperspektiv i forhold til den foreslåede

regulering af alarmopkald og

–tjenester.

I øvrigt kan der efter regeringens op-

fattelse sættes spørgsmålstegn ved, om

offentlige

alarmtjenester er en tjeneste-

ydelse i traktatens forstand. På den baggrund er det regeringens tilgang, at of-

fentlige alarmtjenester ikke bør omfattes af direktivets anvendelsesområde.

Såfremt der ikke er opbakning hertil blandt de øvrige medlemsstater, vil rege-

ringen arbejde for en ændring af tilgængelighedskravene til offentlige alarmtje-

nester for at begrænse de administrative og økonomiske konsekvenser for den

offentlige alarmtjeneste 112 mest muligt.

Tilgængelighedskrav til andre EU retsakter

Det er regeringens opfattelse, at tilgængelighedskrav til andre EU-retsakter bør

udgå af forslaget. I Kommissionens forslag præciseres det, hvilke tilgængelig-

hedskrav der skal gælde for alle produkter og tjenesteydelser, når visse EU

retsakter henviser til tilgængelighed, fx i Udbudsdirektivet, TEN-T forordnin-

gen, PSO forordningen m.m. Når der fx i TEN-T forordningen henvises til til-

Side 32/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

gængelighed, så er det Kommissionens intention, at det fremover er tilgænge-

lighedskravene i bilag 1 til tilgængelighedsdirektivet, der skal overholdes.

Kommissionen anfører, at den blot ønsker at præcisere allerede gældende til-

gængelighedskrav, men i praksis så skabes der nye forpligtelser, idet tilgænge-

lighedsforpligtelserne i de pågældende retsakter i dag ikke tolkes så bredt og

detaljeret, som der foreslås i tilgængelighedsdirektivet. Oftest tolkes de meget

overordnet, hvilket også har været hensigten ved fastsættelsen af reglerne.

Regeringen er meget betænkelig ved Kommissionens forslag om, at regulering

af tilgængelighedskrav i andre EU retsakter skal være omfattet af forslaget, og

regeringen støtter derfor, at kravene til andre EU-retsakter er udgået af det

seneste kompromisforslag.

Fastsættelse af detaljerede standarder og specifikationer

Regeringen vil arbejde for, at medlemsstaterne og virksomhederne skal invol-

veres i langt højere grad end foreslået ved fastsættelse af detaljerede standarder

og specifikationer. Udfordringen er, at i følge forslaget kan Kommissionen lø-

bende gennem gennemførelsesretsakter præcisere de tekniske standarder og

specifikationer, som forslagets bilag 1 fastsætter. Dette betyder, at én enkelt

komite under Kommissionen vil skulle beskæftige sig med hele direktivets an-

vendelsesområde, og at medlemsstaternes indflydelse på retsakten mindskes,

hvilket regeringen ikke finder hensigtsmæssigt.

Valgfrihed vedr. opfyldelse af tilgængelighedsforpligtelsen

I det seneste kompromisforslag er der arbejdet med, at de konkrete tilgænge-

lighedskrav er mere overskuelige og anvendelige, hvilket regeringen støtter.

Regeringen finder, at det bør fremgå, at hvis andre teknologier eller tiltag kan

opfylde samme funktion, som beskrevet i forslaget, så bør dette opfylde tilgæn-

gelighedsforpligtelsen. Dette skyldes, at der i forslaget og det tilhørende bilag er

en række tekniske og funktionelle krav, som produkter og tjenesteydelser skal

opfylde. Den teknologiske udvikling går imidlertid stærkt. Derfor bør der være

fokus på, at der ikke fastsættes krav, som i mellemtiden bliver overhalet inden-

om af den teknologiske udvikling.

Fokus på funktionelle krav frem for tekniske specifikationer og beskrivelser er

ikke alene med til at forhindre regulering, der overhales af begivenhedernes

gang, det kan tilmed have den afledte effekt, at en større dynamik og fleksibili-

tet omkring udvikling af tilgængelighedsteknologi kan betyde bedre og billigere

løsninger for de handicappede og i øvrigt understøtte den teknologiske udvik-

ling. Dette vil også være i de handicappedes interesse, da de ikke er tjent med

tilgængelighedstiltag, der hurtigt forældes. Morten Løkkegaard foreslår i øvrigt

noget lignende i hans rapport om forslaget til Europa Parlamentet.

Opsamling

Regeringen hilser det velkomment, at der med det foreliggende kompromisfor-

slag lægges op til, at anvendelsesområdet for forslaget indskrænkes, at der fast-

sættes længere overgangsordninger, og at de økonomiske konsekvenser dermed

Side 33/34

Rådsmøde nr. 3548 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 15.-16. juni 2017 - Bilag 4: Samlenotat vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 15-16/6-17 - transportdelen

ser ud til at kunne mindskes betydeligt. Regeringen mener dog, at kompromis-

forslaget bør modificeres yderligere, hvilket vurderes realistisk når der ses på

tilkendegivelserne fra majoriteten af de andre medlemslande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grund og nærhedsnotat d. 7. januar 2016 samt supplerende

grund- og nærhedsnotat d. 22. januar 2016. Der er forud for EPSCO rådsmøde

d. 16. juni 2016 oversendt samlenotat d. 2. juni 2016 og revideret samlenotat d.

7. juni 2016. Der er forud for EPSCO rådsmøde den 8. december 2016 over-

sendt samlenotat den 17. november 2016.

Side 34/34