Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3555 - økofin Bilag 1
Offentligt

29. juni 2017

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 11. juli 2017

1) Præsentation af estisk formandskabsprogram

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Skatteministeriet og Erhvervsmi-

nisteriet

2) Midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Rådskonklusioner om misligholdte lån

Udveksling af synspunkter og rådskonklusioner

KOM-dokumenter foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

Dagsordenspunkt 1:

Præsentation af estisk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Estland varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2017. Det estiske formandskab ventes på

ECOFIN 11. juli 2017 at præsentere sit arbejdsprogram med fokus på bl.a. økonomiske,

finansielle og skattemæssige sager.

2. Baggrund

Estland har EU-formandskabet i 2. halvår af 2017. Det estiske formandskab ven-

tes at præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN 11. juli 2017. Præsentationen

ventes efterfulgt af en overordnet drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og

prioriteter.

3. Formål og indhold

Estland ventes som formand for ECOFIN at prioritere en række økonomiske,

finansielle og skattemæssige sager, herunder i forlængelse af arbejdet under de

foregående formandskaber. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over aktuelt

verserende sager i ECOFIN.

På det økonomiske område ventes formandskabet bl.a. at prioritere arbejdet med

videreudviklingen af

Den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU) med udgangspunkt

i Kommissionens ØMU-reflektionspapir fra 31. maj 2017. Formandskabet ventes

også at prioritere opstarten af det

europæiske semester

for 2018 på baggrund af

Kommissionens årlige vækstundersøgelse og analyser af makroøkonomiske uba-

lancer samt anbefalinger til euroområdet som helhed. Der ventes også løbende

opfølgning på implementeringen af

Stabilitets- og Vækstpagten,

herunder efterlevelse

af henstillinger og pålæg og krav om fremskridt mod mellemfristede mål for den

strukturelle saldo m.v.

På det finansielle område ventes formandskabet bl.a. at prioritere

kapitalmarkeds-

unionen

med en række fremlagte og kommende initiativer med det overordnede

formål at fremme vækst og jobskabelse ved at styrke kapitalmarkederne i EU og

deres integration samt finansierings- og investeringsmuligheder for virksomheder

og borgere. Tiltagene skal blandt andet fremme investeringer i særligt små og mel-

lemstore virksomheder (SMV’er), tiltrække flere investeringer til EU og gøre det

finansielle system mere stabilt samt åbne op for flere kilder til finansiering end

bankfinansiering. Der er tale om et langsigtet projekt med en række delforslag, der

løbende fremsættes og behandles. De konkrete lovforslag skal behandles efter den

ordinære EU-beslutningsprocedure. Projektet omfatter også gennemførelsen af en

række høringer.

Ifm. det videre arbejde med Kapitalmarkedsunionen forventes der snart fremsat

forslag vedrørende

en fælles EU-ramme for personlige pensionsprodukter (PEPP)

og sene-

re i 2017 en

revision af kompetencerne i de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder

(ESA’erne).

lovforslag om såkaldte covered bonds, herunder danske realkreditobligationer,

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

ventes fremsat i starten af 2018. Det ventes at være baseret på erfaringer fra alle-

rede velfungerende nationale markeder, såsom den danske realkreditmodel.

Formandskabet ventes også at prioritere arbejdet med

styrkelse af bankunionen,

her-

under arbejdet med

risikoreduktionstiltag,

dvs. tiltag til at reducere risici for kriser i

den finansielle sektor. Det gælder navnlig

forslagene til tilpasninger af den finansielle

regulering,

som blev fremsat 23. november 2016 og drøftet på ECOFIN første gang

den 6. december 2016. Pakken af lovgivningsforslag vedrører ændring af kapital-

kravsdirektivet (CRD IV) og kapitalkravsforordningen (CRR), ændring af direkti-

vet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), samt ændring af

forordningen om den fælles afviklingsmekanisme i bankunionen (SRM). Der blev

på ECOFIN 16. juni 2017 opnået enighed om en række særskilte elementer i pak-

ken, herunder fsva. kreditorhierarkiet i BRRD samt regnskabsregler og store stats-

gældseksponeringer i CRR. Det estiske formandskab ventes at forsøge at opnå

fremskridt og evt. enighed i Rådet mht. de resterende dele af pakken.

Drøftelserne om

risikodelingstiltag

i form af den

fælles indskydergarantiordning

i bank-

unionen (EDIS) vil også fortsætte, ligesom der ventes drøftelser af en

permanent

offentlig bagstopper

for den fælles afviklingsfond (SRF).

Herudover ventes formandskabet at prioritere arbejdet med

bekæmpelse af terrorfi-

nansiering,

herunder forslaget om

revision af hvidvaskdirektivet,

hvor der blev opnået

rådsenighed 20. december 2016. Revisionsforslaget forhandles nu med Europa-

Parlamentet og forventes afsluttet under estisk formandskab. Formandskabet for-

ventes endvidere at prioritere forslaget om

markedsinfrastruktur og tilsyn med centrale

modparter

(ændring i EMIR- forordningen fsva. tilsyn)

og forslaget om

afvikling og

genopretning af centrale modparter.

På ECOFIN 11. juli ventes der vedtaget rådskon-

klusioner om det videre arbejde med at håndtere problemet med misligholdte lån

(NPL) i EU. Det er muligt, at Kommissionen i 2. halvår 2017 vil stille forslag til

lovgivningsmæssige tiltag som opfølgning herpå.

På skatteområdet ventes formandskabet at prioritere

kampen mod skatteundgåelse

på

selskabsområdet, herunder det seneste forslag til ændring af direktiv om admini-

strativt samarbejde på beskatningsområdet fsva. indberetningspligt for skatteråd-

givere mht. oplysninger om skattekonstruktioner, der kan facilitere skatteundgåel-

se. Herudover ventes formandskabet bl.a. at fortsætte drøftelserne af forslaget om

en fælles selskabsskattebase (CCTB)

og forslaget om

en fælles konsolideret selskabsskatte-

base (CCCTB).

Arbejdet med det forstærkede EU-samarbejde om en

afgift på finan-

sielle transaktioner (FTT)

ventes også fortsat af de 10 deltagerlande i løbet af det

estiske formandskab.

På momsområdet ventes formandskabet at arbejde videre med

Kommissionens

momshandlingsplan og bekæmpelse af momssvig,

jf. rådskonklusionerne fra ECOFIN 25.

EMIR foreskriver, at visse derivater skal ’cleares’ igennem en central modpart.

En central modpart er en virksomhed, som

indtræder i handlen og derved bliver køber for sælger og sælger for køber. Handlens oprindelige parter er derved ikke

længere eksponeret over for hinanden, men i stedet over for den centrale modpart. Denne proces omtales som clearing.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

maj 2016. Det gælder blandt andet

forslaget om moms og e-handel.

Der blev på ECO-

FIN 16. juni 2017 ikke opnået enighed om forslaget vedr. mulighed for midlerti-

digt i visse EU-lande at kunne indføre

generel omvendt betalingspligt for moms

mhp.

bekæmpelse af momssvig eller forslaget om

nedsat moms på aviser, bøger m.v.

For-

mandskabet vil muligvis arbejde videre på disse forslag. Kommissionen forventes

i 2. halvår 2017 at komme med yderligere initiativer på momsområdet, herunder

forslag vedrørende nedsatte satser, forenklinger for små og mellemstore virksom-

heder (SMV´er), nye regler for grænseoverskridende salg mellem virksomheder og

bekæmpelse af svig.

Endvidere ventes formandskabet at prioritere en række EU-budgetsager. Der ven-

tes bl.a. enighed om en aftale om

EU’s 2018-budget,

indledende forhandlinger med

Europa-Parlamentet om

revisionen af EU’s finansforordning

samt en præsentation af

revisionsrettens årsrapport om

implementeringen af EU-budgettet i 2016.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til sagen kendes ikke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på

ECOFIN’s

dagsorden i 2. halvår af 2017 vil imidlertid kunne have statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandsskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det estiske formandskabs ar-

bejdsprogram og prioriteringer for ECOFIN i 2. halvår 2017.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det estiske formandskabs arbejdsprogram og

prioritering. Derudover vil man fra dansk side tage nærmere stilling til konkrete

sager i takt med at de bliver aktuelle.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Det europæiske semester Formålet med det Europæiske Semester er at styrke

koordination og drøftelsen af EU-landenes prioriteter

for den økonomiske politik forud for vedtagelsen af

nationale finanslove o.l.

Det Europæiske Semester 2018 ventes indledt under

estisk formandskab med Kommissionens årlige vækst-

undersøgelse i november 2017 som basis for horisontale

drøftelser af de økonomiske udfordringer frem til det

årlige økonomiske topmøde på Det Europæiske Råd

(DER) i foråret 2018.

Kommissionen ventes ligeledes i november 2017 som

led i makroubalanceproceduren at offentliggøre den

såkaldte varslingsrapport (’Alert Mechanism Report’),

som skal vurdere udviklingen i en række makroøkono-

miske og finansielle indikatorer i landene og identificere

lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge

ubalancer.

Endvidere ventes Kommissionen at offentligøre udkast

til økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet

som helhed i november 2017 som input til eurolandenes

reform- og stabilitetsprogrammer i 2018.

Styrkelse af det økono-

miske samarbejde i EU

(styrkelse af ØMU’en)

Det Europæiske Råd (DER) og ECOFIN har i de sene-

re år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser af

ØMU’en. Det aktuelle omdrejningspunkt er ØMU-

refleksionspapiret fra 31. maj 2017, udarbejdet af

Kommissionen.

Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes

efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder

litets- og Vækstpagten

landenes henstillinger.

Fire lande (Grækenland, Spanien, UK og Frankrig) har

fortsat henstillinger/pålæg

under EU’s procedure for

uforholdsmæssigt store underskud (EDP) med frister i

2016-18.

Efter offentliggørelsen af eurolandenes budgetplaner

(oktober) og Kommissionens efterårsprognose (novem-

ber) med skøn for den budgetmæssige udvikling i EU-

landene ventes vurderinger af landenes implementering

af eksisterende henstillinger og pålæg. Det kan give an-

ledning til rådsbeslutninger om fristforlængelser, hvis

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

betingelserne er opfyldt, eller optrapning af proceduren,

hvis landenes indsats vurderes mangelfuld.

Der kan desuden løbende blive tildelt nye henstillinger

til lande, som vurderes at overtræde Stabilitets- og

Vækstpagtens grænser for underskud og gæld.

Udover opfølgningen på henstillinger, overvåger Kom-

missionen løbende, om de lande, som ikke har henstil-

linger, lever op til de

forebyggende regler

i Stabilitets- og

Vækstpagten. Ifølge disse regler skal landene overholde

deres mellemfristede mål for den strukturelle balance på

de offentlige finanser (MTO) eller sikre en vis tilpasning

imod MTO. Rumænien har aktuelt, som eneste land, en

MTO-henstilling

for at overskride EU’s forebyggende

finanspolitiske regler og skal rapportere om sine tiltag til

efterlevelse af henstillingen.

EU-investeringsplanen

Der pågår aktuelt trilogforhandlinger mellem Rådet og

Europa-Parlamentet om et forslag fra Kommissionen

om at forlænge og styrke den europæiske investerings-

fond (EFSI).

Der er lagt op til, at EFSI forlænges fra juli 2019 til ud-

gangen af 2020, samt at garantien fra EU-budgettet til

EIB, som EFSI bygger på, forhøjes fra 16 til 26 mia.

euro. Der er også lagt op til et yderligere bidrag fra EIB

til EFSI på 2,5 mia. euro udover de 5 mia. euro, som

EIB bidrager med i dag. EFSI skal inden udgangen af

2020 skabe 500 mia. euro i investeringer (inkl. 315 mia.

euro for perioden 2015-18, som følger af det oprindelige

EFSI-forslag vedtaget i juni 2015). Der lægges også op

til en særlig prioritering af klimaområdet under EFSI.

Det estiske formandskab forventes at forsøge at nå

enighed om forslaget i trilogen i andet halvår 2017.

EFSI er et led i en samlet investeringsplan som også

sætter fokus på at fjerne barrierer og skabe bedre ram-

mevilkår for investeringer (den såkaldte ”tredje søjle” i

planen). Formandskabet ventes også at fortsætte arbej-

det med denne del af planen.

Forhøjelse af den Euro-

pæiske Investerings-

banks (EIB) eksterne

lånemandat /Resilience

Initiative

Der pågår aktuelt trilogforhandlinger mellem Rådet og

Europa-Parlamentet om et forslag fra Kommissionen

om at forhøje EIB’s eksterne lånemandat (ELM).

ELM er en garanti fra EU-budgettet til EIB, som EIB

bruger til at give finansiering i udvalgte tredjelande, fx til

offentlige infrastrukturprojekter og små og mellemstore

virksomheder. Kommissionens forslag øger ELM fra 27

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

til 32,3 mia. euro for perioden 2014-20, herunder for at

EIB kan gennemføre et bidrag fra EU til håndtering af

migrations-

og flygtningesituationen i EU’s nærområder,

det såkaldte ”EIB Resilience Initiative”. Der lægges så-

ledes især op til at målrette forøgelsen til landene syd og

øst for Middelhavet, men også EU’s østlige naboskabs-

lande. Rådets kompromis indebærer på linje med

Kommissionens forslag, at ELM forhøjes til 32,3 mia.

euro. Europa-Parlamentet foreslår, at ELM forhøjes

endnu mere til 38,5 mia. euro.

Det estiske formandskab forventes at forsøge at nå

enighed om forslaget i andet halvår 2017.

Kommissionens vurde-

ring af landenes imple-

mentering af finanspag-

ten i national lov.

Kommissionen påbegyndte i starten af 2015 en vurde-

ring af implementeringen af finanspagtens artikel 3(1)

(om at indskrive en strukturel budgetbalanceregel i nati-

onal lov) i de lande, som deltager i og er bundet af pag-

ten (herunder Danmark). Danmark har implementeret

artikel 3(1) i national lov, bl.a. i budgetloven.

Kommissionen fremlagde i februar 2017 sin vurdering

af landenes implementering (hvor Danmarks implemen-

tering godkendtes), og der pågår nu en landegennem-

gang på teknisk niveau, som ventes at munde ud i en

afrapportering og evt. drøftelse på ECOFIN i andet

halvår 2017.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

EU’s budget for

2018

På baggrund af Kommissionens fremsatte forslag af 30.

maj om EU’s 2018-budget

indledes der under estisk

formandskab forhandlinger mellem Rådet og Europa-

Parlamentet. Der stiles mod en aftale på ECOFIN-

Budget 17. november 2017.

Kommissionen har i efteråret 2016 præsenteret et om-

fattende forslag til revision af EU’s finansforordning.

Finansforordningen indeholder de principper og regler,

der styrer gennemførelsen af Unionens budget.

Rådet ventes at indlede forhandlinger med Europa-

Parlamentet først på efteråret.

Decharge for EU-

budgettet 2015

Revisionsretten ventes i december 2017 at præsentere

sin årsrapport om implementeringen af EU-budgettet i

2016. Rapporten danner efterfølgende grundlag

Revision af finans-

forordningen

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

for dechargeproceduren, hvor Europa-Parlamentet,

efter henstilling fra Rådet, meddeler Kommissionen

decharge for budgetgennemførelsen.

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Fælles indskydergaranti-

ordning i bankunionen

(EDIS)

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag

om en fælles indskydergarantiordning (European Depo-

sit Insurance Scheme

–

EDIS) og -fond for landene i

bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager

i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-

eurolande, og skal reducere det negative samspil mellem

banker og stater, som sås under krisen, hvor skrøbelige

banksystemer og svage offentlige finanser påvirkede

hinanden negativt. EDIS drøftes aktuelt på teknisk ni-

veau. Forhandlingerne i Rådet ventes at fortsætte (men

næppe afsluttet) under estisk formandskab.

Den fælles indskydergaranti er en del af det igangværen-

de arbejde med at styrke bankunionen. ECOFIN vedtog

17. juni 2016 en køreplan (”road-map”) for dette arbej-

de. ECOFIN’s køreplan indebærer, at

EU-landene fort-

sætter det tekniske arbejde med EDIS og indleder de

politiske drøftelser, når der er gjort yderligere fremskridt

med risikoreduktion (jf. nedenfor).

Endnu udestår drøftelse og enighed om alle væsentlige

emner af forslaget, herunder udformningen og indfas-

ningen af EDIS, samt om hvorvidt der skal benyttes en

mellemstatslig aftale (IGA) for etablering af dele af

EDIS, fx selve fonden.

Det estiske formandskab ventes at fortsætte arbejdet

med den fælles indskydergaranti.

Pakke af risikoredukti-

onsforslag

–

forslag til

revision af kapitalkravs-

reglerne (CRR/CRD IV)

og afviklingsreglerne

(BRRD/SRM)

Kommissionen har 23. november 2016 fremsat en pak-

ke af lovgivningsforslag vedr. regulering af kreditinsti-

tutter i EU. Pakken af lovgivningsforslag består i en

revision af EU’s kapitalkravsregler (CRD IV/CRR),

forslag til ændring af direktivet om genopretning og

afvikling af kreditinstitutter (BRRD), samt forslag til

ændring af forordningen om den fælles afviklingsmeka-

nisme i bankunionen (SRM). Forslagene skal behandles

og vedtages i regi af ECOFIN (alle EU-lande). Forsla-

gene indgår samtidig som risikoreduktionstiltag i arbej-

det med at styrke bankunionen, jf. ECOFIN’s køreplan

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

af 17. juni 2016.

Forslagene gennemfører bl.a. resterende Basel III-

standarder i form af særligt et gearingskrav og krav om

stabil finansiering (NSFR), samt en Basel-standard om

revision af markedsrisikoreglerne. Desuden gennemfø-

res en standard om nedskrivningsegnede passiver i de

største globalt systemiske vigtige kreditinstitutter

(TLAC). Der foreslås også ændringer for at sikre større

proportionalitet i reglerne, fx ved at lette kravene til

rapportering fra mindre institutter til myndighederne.

Derudover foreslås en vis harmonisering af den fleksibi-

litet og de valgmuligheder, som reglerne giver EU-

landene. Det gælder fx i fastsættelsen af institutternes

individuelle solvensbehov, det såkaldte søjle II-krav.

Desuden foreslås ændringer i kapitalkravene for at un-

derstøtte finansiering til små- og mellemstore virksom-

heder og i infrastruktur. Der foreslås også ændringer i

rammerne for insolvensbehandling af gældsinstrumen-

ter.

Der blev 16. juni 2017 opnået enighed i Rådet om en

række særskilte elementer i pakken, herunder fsva. kre-

ditorhierarki, regnskabsregler og store statsgældsekspo-

neringer (der henvises til samlenotat ifm. ECOFIN 16.

juni 2017).

Under estisk formandskab vil der pågå videre drøftelser

i Rådet om pakken, og det estiske formandskab ventes

at sigte efter at opnå enighed i Rådet, men det kan mu-

ligvis ikke nås før under de næstfølgende formandska-

ber.

Permanent offentlig

bagstopper for den fæl-

les afviklingsfond

EU-landene har aftalt, at der senest i 2024 skal etableres

en permanent fælles offentlig bagstopper (midlertidige

offentlige lån) knyttet til den fælles afviklingsfond (Sing-

le Resolution Fund

–

SRF), der omfatter landene i

bankunionen.

Bagstopperen skal kunne yde midlertidig offentlig finan-

siering, hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer

(bail-in) og de sektorfinansierede midler i SRF ikke er

tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Bag-

stopperen skal være finanspolitisk neutral på mellemlang

sigt, dvs. den skal ikke indebære omkostninger for del-

tagerlandene over tid.

Arbejdet med den fælles bagstopper er indledt novem-

ber 2016 og vil fortsætte under estisk formandskab.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

Basel IV

Basel-komitéen drøfter aktuelt nye standarder, de så-

kaldte Basel IV-standarder.

Basel-komitéen arbejder som en del af Basel IV bl.a. på

et kapitalgulv. Et kapitalgulv skal generelt sikre et mini-

mum af kapital uafhængigt af risikoen på et instituts

eksponeringer. Kapitalgulvet kan betyde et højere kapi-

talkrav til institutterne, herunder til danske penge- og

realkreditinstitutter.

Når Basel-komitéen har færdiggjort standarderne vil

Kommissionen herefter skulle tage stilling til, hvordan

og hvornår standarderne skal foreslås gennemført i EU-

lovgivningen. Forslagene fra Kommissionen vil vedrøre

og omfatte alle EU-lande og vil skulle forhandles og

besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale

lovgivningsprocedure.

Bankstruktur-

forordningen

Forslaget blev fremsat i januar 2014 og er en opfølgning

på Liikanen-ekspertgruppens rapport fra november

2012. Målet med forslaget er at reducere de systemiske

risici, der følger af de stadig større og mere komplekse

forbundne enheder i den finansielle sektor, navnlig kre-

ditinstitutterne. Forslaget omfatter de største kreditinsti-

tutter i EU.

Rådets kompromis fra 1. halvår 2015 indebærer bl.a., at

kreditinstitutters ”egenhandel” (dvs. værdipapirhandel

mv. uden sammenhæng til kundeaktivitet) skal afgræn-

ses til separate handelsenheder i institutterne. Også an-

dre typer handelsaktiviteter skal kunne adskilles fra de

omfattede institutters kernebankforretning (hvor der

tages imod indskud mv.) til en separat handelsenhed ud

fra tilsynsmyndighedernes vurdering af risici.

Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og

Rådet påbegyndes, når Europa-Parlamentet har færdig-

gjort sin behandling af forslaget. Arbejdet med sagen i

Europa-Parlamentet har ikke bevæget sig siden efteråret

2015.

Revision af hvidvask-

direktivet

Rådet enedes i december 2016 om et kompromisforslag,

som indebærer stramninger af hvidvaskreglerne på for-

skellige områder. Det sker bl.a. ved at udvide hvidvask-

reglerne til også at omfatte virtuelle valutaer, ved at ned-

sætte grænserne for hvornår salg af forudbetalte beta-

lingskort kan undtages fra kundekendskabsprocedurer-

ne, ved at skærpe kundekendskabsprocedurer ift. kunder

fra lande med høj risiko for hvidvask mv., ved at for-

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

bedre samarbejdet mellem EU-landenes finansielle ef-

terretningsmyndigheder, og styrke deres adgang til in-

formation nationalt, samt ved krav til at de enkelte EU-

lande skal oprette et register eller lignende over bank-

og betalingskonti.

Trilogforhandlingerne pågår aktuelt og ventes afsluttet

under estisk formandskab.

Genopretning og afvik-

ling af centrale modpar-

ter (CCP’er)

Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til

forordning om genopretning og afvikling af centrale

modparter (CCP’er).

En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og

sælger i en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er er

at overtage risikoen fra markedsdeltagerne i tilfælde af,

at den ene part går konkurs inden handlen er afviklet.

CCP’er er reguleret på europæisk plan

gennem forord-

ningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR).

Der findes dog ikke EU-regler for genopretning og af-

vikling af CCP’er, således som der gør for kreditinstitut-

ter gennem BRRD.

Forslaget indebærer bl.a., at CCP’erne skal udarbejde

genopretningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udar-

bejde afviklingsplaner, at tilsynsmyndighederne får sær-

lige beføjelser til at intervenere i CCP’ers aktiviteter,

hvis deres levedygtighed er i fare, samt at en CCP kan

blive afviklet, hvis den er nødlidende eller forventes at

blive det.

Det estiske formandskab forventes at forsøge at opnå

enighed i Rådet om forslaget.

Revision af forordning

om OTC-derivater, cen-

trale modparter og

transaktionsregistre

(EMIR)

(REFIT-forslag)

Kommissionen fremsatte 3. maj 2017 et forslag til revi-

sion af EMIR-forordningen vedrørende regulering af

derivatmarkederne. Revisionen indgår i Kommissionens

program for enkel og effektiv regulering (REFIT).

Forslaget lægger op til mindre og målrettede ændringer

mhp. mere effektive og proportionale regler. Kommis-

sionens forslag har til formål at gøre kravene for bl.a.

rapportering af sådanne handler samt behandlingen af

ikke-finansielle og mindre finansielle virksomheder mere

proportionale og effektive.

Det estiske formandskab ventes at arbejde med forsla-

get i Rådet.

Revision af forordning

Kommissionen fremsatte 13. juni 2017 et forslag til

om OTC-derivater, cen- ændringer af EMIR med det formål at styrke tilsynet

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

trale modparter og

transaktionsregistre

(EMIR)

(EMIR 3.lande forslaget)

med centrale

modpater (CCP’er) grundet deres grænse-

overskridende aktiviteter og indvirkning på den finan-

sielle stabilitet på europæiske markeder, idet brugen af

CCP’er for OTC-derivater

er obligatorisk.

Forslaget indeholder 1) justeringer af de lovgivnings-

mæssige rammer for den europæiske tilsynsmyndighed

for værdipapirer og markeder (ESMA) for at tildele

øgede direkte tilsynsbeføjelser til ESMA med CCP’er

både inden for og uden for EU og 2) ændret metode til

at vurdere og håndtere tredjelandes CCP’er og tilknytte-

de ækvivalensvurderinger af tredjelande, dvs. spørgsmål

om i hvilket omfang tredjelande har lignende regler som

i EU. Forslaget skal ses i lyset af Brexit-forhandlingerne

idet en stor del af clearing af transaktioner denomineret

i euro og sker i UK.

Det estiske formandskab ventes at arbejde med forsla-

get i Rådet.

Pan-europæisk pen-

sionsprodukt (PEPP)

Kommissionen forventes ultimo juni 2017 at fremsætte

et lovforslag om et fælleseuropæisk pensionsprodukt

med formål om at øge den grænseoverskridende aktivi-

tet for simple pensionsprodukter. Kommissionen fin-

der, at pensionskapital er velegnet som langsigtet inve-

steringskapital.

Det estiske formandskab ventes at prioritere forslaget,

der er en central del af det videre arbejde med kapital-

markedsunionen.

Revision af kompeten-

cerne af de europæiske

finansielle tilsynsmyn-

digheder (ESA’erne)

(ESA-review)

Kommissionen forventes i tredje kvartal 2017 at frem-

sætte forslag til revision af kompetencerne i de europæi-

ske finansielle tilsynsmyndigheder (ESA’erne –

EBA

(tilsynsmyndighed for kreditinstitutter), ESMA (tilsyns-

myndighed for værdipapirer og markeder) og EIOPA

(tilsynsmyndighed for forsikring og pension)) mhp. at

sikre ESA’ernes evne til at udføre effektivt tilsynsmæs-

sigt arbejde og dermed bidrage til velfungerende kapi-

talmarkeder.

Forslaget forventes at indeholde styrkede direkte til-

synsbeføjelser for ESA’erne, herunder særligt for ES-

MA. Tilsvarende forventes en styrkelse af deres mulig-

heder for at sikre øget tilsynsmæssig konvergens på

tværs af EU samt en styrket rolle ifm. udarbejdelse af

ækvivalensvurderinger og monitorering heraf. Ækviva-

lensvurderinger er vurderinger af, hvorvidt tredjelande

kan siges at have regler på et område, som svarer til EU-

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

reglerne. Ækvivalensvurderinger giver fx tredjelandes

finansielles

virksomheders adgang til EU’s indre marked

for finansielle tjenester på bestemte betingelser.

Det estiske formandskab ventes at indlede arbejdet i

Rådet med forslaget.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Fælles (konsolideret)

selskabsskattebase

(CC(C)TB)

Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag

om hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corpo-

rate Tax Base (CCTB)) og en fælles

konsolideret

skatte-

base (Common Consolidated Corporate Tax Base

(CCCTB)).

Forslagene erstatter et tidligere forslag fra 2011, som

grundet manglende fremdrift i forhandlingerne blev

trukket tilbage. De to forslag skal nu vedtages trinvis

efter hinanden, dvs. EU-landene skal først forhandle

CCTB, og først derefter drøfte konsolideringen af den-

ne.

En fælles selskabsskattebase (CCTB) vil medføre, at de

omfattede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige

indkomst på samme måde i alle EU-lande. Koncernen

vil således fortsat skulle opgøre dens skattepligtige ind-

komster separat i hvert enkelt land, som den har aktivi-

teter i, men altså efter samme metode. Reglerne er obli-

gatoriske for koncerner med en samlet årlig omsætning

på over 750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.), og frivillige for

øvrige koncerner.

Konsolidering betyder, at en virksomhed eller koncern

med aktivitet i flere lande kun vil skulle opgøre én sam-

let indkomst for hele virksomheden eller koncernen, og

ikke længere en indkomst for de forskellige enheder i

hvert enkelt land.

CCCTB vil derfor også indebære en fordelingsnøgle til

fordeling af den samlede (”konsoliderede”) skattepligti-

ge indkomst på de enkelte EU-lande, hvor koncernen

har aktiviteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil afhæn-

ge af koncernens fordeling af hhv. aktiver, ansatte og

omsætning. Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat

efter sin selskabsskattesats for den andel af den skatte-

pligtige indkomst, der efter fordelingsnøglen skal be-

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

skattes i det pågældende land.

ECOFIN havde en overordnet drøftelse af forslagene i

maj 2017. CCTB-forslaget er blevet behandlet på tek-

nisk niveau under det maltesiske formandskab og for-

slaget forventes fortsat behandlet under det estiske for-

mandskab i 2. halvår 2017. Der vil muligvis blive givet

en status på sagen på ECOFIN i 2. halvår 2017.

Forslag til ændring af

direktiv om administra-

tivt samarbejde på be-

skatningsområdet (DAC

Kommissionen fremsatte 21. juni 2017 forslag til æn-

dring af Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt

samarbejde på beskatningsområdet (DAC).

Forslaget indfører en obligatorisk indberetningspligt af

oplysninger om skatteforhold i forbindelse med grænse-

overskridende transaktioner.

Baggrunden for forslaget er, at de seneste lækagesager,

som fx Panama-papers-sagen, har fremhævet behovet

for mere gennemsigtighed i forhold til, hvorledes rådgi-

vere faciliterer forretningsmodeller og skattekonstrukti-

oner til klienter med det formål at fremme skatteundgå-

else. Kommissionens forslag er inspireret af

OECD/G20’s BEPS-forslag

nr. 12 (BEPS

–

Base Ero-

sion and Profit Shifting), der nærmere beskriver en

rammemodel for en tidlig oplysningspligt.

Kommissionens forslag vil medføre, at EU-lande skal

indføre regler, der forpligter rådgivere til at indberette

oplysninger til de relevante nationale skattemyndigheder

om bestemte grænseoverskridende transaktioner eller

om forretningsmodeller. Forretningsmodeller og græn-

seoverskridende transaktioner, der bliver omfattet af

den nævnte indberetningspligt, vil blive identificeret på

baggrund af en række foruddefinerede kendetegn, som i

særlig grad kendetegner forretningsmodeller og rådgiv-

ning, der har til hensigt at facilitere skatteundgåelse. Det

fremgår af forslaget, at oplysningspligten bl.a. omfatter

oplysninger om rådgiverens og skatteyderens (klientens)

identitet, samt nærmere oplysninger om indholdet af

den konkrete rådgivning eller forretningsmodel, som

vedrører den grænseoverskridende transaktion, herun-

der hvilke EU-lande transaktionen vedrører.

De nationale skattemyndigheder udveksler efter forsla-

get de modtagne oplysninger indbyrdes.

Af Kommissionens forslag fremgår det endvidere, at

EU-lande skal fastsætte sanktioner ved manglende eller

mangelfuld indberetning.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

Formålet med oplysningspligten er, at skattemyndighe-

der på et tidligt tidspunkt skal kunne identificere og

kaste lys over grænseoverskridende omgåelseskonstruk-

tioner. Formålet er endvidere, at give EU-landene et

oplysningsgrundlag, som kan danne grundlag for nye

lovgivningstiltag med henblik på fremadrettet at lukke

smuthuller i lovgivningen for sådanne konstruktioner.

Det forventes, at forslaget vil blive behandlet i 2. halvår

2017.

Afgift på finansielle

transaktioner (FTT)

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til

forstærket samarbejde om en fælles ordning for beskat-

ning af finansielle transaktioner (FTT) i lyset af, at der

ikke kunne opnås den nødvendige (enstemmige) tilslut-

ning til Kommissions forslag fra 2011 om en FTT for

alle EU-lande. Forslaget skal indføre en harmoniseret

FTT blandt de 10 EU-lande, der deltager i det forstær-

kede samarbejde (Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal,

Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og Slo-

vakiet).

De deltagende lande drøfter aktuelt det forstærkede

samarbejde. De ikke-deltagende lande, herunder Dan-

mark, deltager i tekniske og politiske drøftelser af for-

slaget til FTT sammen med de deltagende lande, men

har ikke stemmeret. Der pågår også politiske og tekniske

drøftelser alene blandt til 10 deltagende lande.

Sagen er senest drøftet på ECOFIN 6. december 2016.

Deltagerlandene har aftalt nogle overordnede principper

for afgiften. Det er dog fortsat uklart, hvilken form for

FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om. Der

vil muligvis blive givet en status på sagen på ECOFIN i

2. halvår 2017.

Forslag om moms og e-

handel

Kommissionen fremsatte i december 2016 en lovpakke

om moms og e-handel. Forslagene indgår i strategien

for det digitale indre marked samt i Kommissionens

momshandlingsplan, som blev offentliggjort i april

2016.

Forslagene indeholder initiativer vedrørende grænse-

overskridende handel med varer og ydelser til private

forbrugere, herunder tiltag der bidrager til, at det bliver

administrativt lettere for virksomheder at handle på

tværs af EU-landenes grænser. Bl.a. foreslås det, at e-

handelsvirksomheder som i dag skal momsregistrere sig

i alle de lande, der sælges til, i fremtiden skal kunne gøre

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

brug af en ”one-stop-shop”, hvor virksomheden ét sted

kan indberette alle sine momsforpligtelser for hele EU.

Der har været tekniske drøftelse af lovpakken under det

maltesiske formandskab i 1. halvår 2017. Forhandlin-

gerne af lovpakken fortsætter i 2. halvår 2017, og pak-

ken forventes forelagt ECOFIN til politisk enighed

inden udgangen af 2. halvår 2017.

Forslag om reducerede

momssatser på elektro-

niske bøger, aviser og

tidsskrifter

Kommissionen fremsatte i december 2016, som led i

ovennævnte lovpakke, et forslag om moms på bøger,

aviser og tidsskrifter. Der foreligger nu et kompromis-

forslag om, at EU-landene kan vælge at anvende reduce-

rede momssatser for

elektroniske

bøger, aviser og tids-

skrifter, således at disse momsmæssigt kan sidestilles

med fysiske bøger, aviser og tidsskrifter.

Forslaget har været behandlet på ECOFIN i 1. halvår

2017, hvor der ikke kunne opnås enstemmighed om

forslaget. Forslaget ventes behandlet igen i 2. halvår

2017.

Forslag om omvendt

betalingspligt for moms

Kommissionen fremsatte i december 2016 et forslag

vedr. mulighed for i enkelte EU-lande at indføre generel

omvendt betalingspligt for moms. Forslaget indebærer

bl.a., at EU-lande, der er særligt ramt af momssvig, vil

kunne ansøge Kommissionen om tilladelse til midlerti-

digt at indføre omvendt betalingspligt for moms på alle

indenlandske leverancer mellem virksomheder på over

10.000 euro pr. faktura.

Forslaget har været behandlet på ECOFIN i 1. halvår

2017, hvor der ikke kunne opnås enstemmighed om

forslaget. Forslaget ventes behandlet igen i 2. halvår

2017.

Fælles EU-liste over

ikke-samarbejdsvillige

skattejurisdiktioner.

ECOFIN har anmodet EU’s adfærdskodeksgruppe om

at udarbejde en fælles EU-liste over ikke-

samarbejdsvillige skattejurisdiktioner

(”sortliste” over

tredjelande). Formålet med listen er overordnet set at

lægge pres på ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner.

ECOFIN vedtog i november 2016 rådskonklusioner

om den videre proces og udvælgelseskriterier for udar-

bejdelsen af listen. Det ventes, at listen kan færdiggøres

og offentliggøres inden udgangen af 2017. EU’s ad-

færdskodeksgruppe vil parallelt hermed arbejde med en

fastlæggelse af mulige EU-koordinerede defensive for-

anstaltninger mod de lande, der vil være på den endelige

liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

Momsforslag om nedsat-

te momssatser, forenk-

linger for SMV´er, græn-

seoverskridende salg

mellem virksomheder og

bekæmpelse af svig.

Kommissionen forventes i 2. halvår 2017 at fremsætte

fire forslag på momsområdet. Disse vedrører nedsatte

satser, forenklinger for SMV´er, nye regler for grænse-

overskridende salg mellem virksomheder og bekæmpel-

se af svig i det indre marked Det konkrete indhold af

forslagene kendes ikke.

Alt efter tidspunkterne for forslagenes fremsættelse vil

det estiske formandskab muligvis påbegynde forhand-

linger af forslagene.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-

holdninger til og følge op på IMF- og G20-møder, sær-

ligt IMF’s årsmøde 7.-9.

oktober 2017.

Det er også muligt, ECOFIN vil drøfte aktuelle gover-

nance-spørgsmål i relation til IMF, herunder fx status

for forpligtelserne om at reducere de udviklede europæi-

ske landes repræsentation i IMF til fordel for udviklings-

og vækstøkonomier.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

Dagsordenspunkt 2:

Midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde 8. juni 2017 en meddelelse om midtvejsevaluering af kapitalmar-

kedsunionen, der blev lanceret i september 2015. Udover at gøre status på det hidtidige arbejde,

har Kommissionen i forbindelse med midtvejsevalueringen henstillet til accelereret forløb på tre

lovgivningsmæssige forslag og foreslået ni prioriterede tiltag. På ECOFIN 16. juni 2017 præ-

senterede Kommissionen meddelelsen om midtvejsevalueringen, og der var generelt bred støtte hertil

fra EU-landene. På den baggrund ventes ECOFIN 11. juli 2017 at vedtage rådskonklusio-

ner, der bakker op om det fortsatte arbejde med udvikling af kapitalmarkedsunionen.

Hensigten med kapitalmarkedsunionen er at skabe mere velfungerende og integrerede kapital-

markeder i EU, herunder at gøre det lettere for virksomheder, husholdninger og investorer, sær-

ligt små og mellemstore virksomheder, at finansiere sig og investere på tværs af EU-landene, og

derved bidrage til vækst og beskæftigelse i EU. Initiativet er en central prioritet på det finansielle

område for Kommissionen og EU-landene.

Danmark støtter generelt arbejdet med at fremme en kapitalmarkedsunion i EU. Der tages

løbende stilling til de konkrete lovforslag, der bliver fremsat i den forbindelse.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 30. september 2015 en handlingsplan for etable-

ringen af en kapitalmarkedsunion i EU, der bl.a. skal gøre det lettere for virksom-

heder, husholdninger og investorer, særligt små og mellemstore virksomheder, at

finansiere sig og investere på tværs af EU-landene. Det endelige mål er at styrke

EU-landenes økonomier, fremme investeringerne og skabe beskæftigelse. Kom-

missionen foretog i starten af 2017 en offentlig høring i forbindelse med midtvejs-

evalueringen. Regeringen afgav svar hertil. Høringssvaret er oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 3. april 2017.

Kapitalmarkedsunionen er reelt en samlebetegnelse for en lang række forskellige

tiltag på det finansielle område, som alle bidrager til at uddybe og styrke det indre

marked for finansielle ydelser i EU. Nogle af disse tiltag er allerede vedtaget, nogle

tiltag er fremsat, mens andre først ventes fremsat i løbet af de næste måneder og

år. Kommissionen offentliggjorde 8. juni 2017 en meddelelse om midtvejsevalue-

ring af kapitalmarkedsunionen. Kommissionen har i forbindelse med midtvejseva-

lueringen også annonceret nye konkrete tiltag, som vil blive fremlagt i den kom-

mende tid.

Lovforslag på området fremsættes af Kommissionen og behandles generelt af

Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

3. Formål og indhold

Kommissionen har i meddelelsen af 8. juni 2017 fremsat en opdateret handlings-

plan, der inkorporerer udestående aktiviteter fra den oprindelige plan sammen

med en række nye tiltag. For en gennemgang af væsentlige forslag der allerede er

blevet fremsat i regi af kapitalmarkedsunionen, og hvor der i visse tilfælde også

allerede er opnået enighed i Rådet og Europa-Parlamentet, henvises til samlenota-

tet forud for ECOFIN 16. juni 2017.

Kommissionen har inddelt tiltagene under hhv. færdiggørelse af forberedende

arbejde fra den oprindelige handlingsplan, kommende lovforslag fra den oprinde-

lige handlingsplan samt nye forslag og initiativer. De væsentligste forslag og initia-

tiver inden for de tre ovenstående kategorier gennemgås nedenfor.

3.1. Færdiggørelse af forberedende arbejde fra den oprindelige handlingsplan

Arbejdet forventes tilendebragt ved udgangen af 2017 med særligt fokus på:

A. Anbefaling om udviklingen af private udstedelser af gæld og aktier

(”private placement”) –

formålet er at øge mulighederne for finansie-

ring af ikke-børsnoterede

SMV’er ved at skabe mere aktivitet for

ikke-

offentlig køb og salg af virksomheders gæld og aktier. Anbefalingen vil

være baseret på en analyse, der ventes offentliggjort i 4. kvartal af 2017.

B. Kommunikation om markedsforholdene for virksomhedsobligatio-

ner

(”corporate bond markets”) –

udstedelse af erhvervsobligationer anses

for at være en vigtig finansieringskilde for større virksomheder og Kom-

missionen analyserer disse markeder med fokus på, hvordan videresalgs-

mulighederne (likviditeten) i det sekundære marked kan forbedres. Medde-

lelsen ventes offentliggjort i 4. kvartal 2017.

C. Adfærdskodeks for at forenkle procedurerne ifm. refusion af kilde-

skat

–

formålet er at skabe mere ensartede og forenklede procedurer for

at lette sagsbehandlingen og tidsforbruget i forbindelse med refusion af

kildeskat på tværs af grænserne. Adfærdskodekset ventes færdiggjort inden

udgangen af 2017, og er et led i den køreplan for at afvikle barrierer for

grænseoverskridende investeringer som ECOFIN vedtog 23. maj 2017.

Der henvises til samlenotatet oversendt 11. maj 2017.

3.2. Kommende lovforslag fra den oprindelige handlingsplan

Kommissionen fremhæver at man snarest muligt vil fremsætte følgende lovgiv-

ningsforslag, der allerede var annonceret med den oprindelige handlingsplan:

A. Forslag vedr. et pan-europæisk personligt pensionsprodukt (såkaldt

”PEPP”):

Kommissionen forventes ultimo juni 2017 at fremsætte et lov-

forslag om et fælleseuropæisk pensionsprodukt med det formål at øge den

grænseoverskridende aktivitet for simple pensionsprodukter. Pensions-

midler er en væsentlig alternativ finansieringskilde til banklån og særligt

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

anses pensionskapital for at være velegnet som langsigtet investeringskapi-

tal.

B. Forslag om lovvalgsregler vedrørende tredjeparters retsstilling:

Kommissionen forventes i fjerde kvartal af 2017 at fremsætte et lovforslag

om lovvalgsregler, dvs. regler om hvilket lands retsregler der skal anvendes

i hvilke situationer. Dette for at tydeliggøre, hvilken lov, der skal anven-

des, for at vurdere og dermed sikre rettighederne for kreditorer og tredje-

parter

ved handel med værdipapirer og sikkerhedsstillelse. Øget klarhed

angives at reducere omkostninger og risici ved grænseoverskridende hand-

ler og dermed at øge handelsaktiviteten.

C. Forslag vedr. dækkede obligationer

(såkaldte ”covered bonds”, her-

under fx danske realkreditobligationer):

Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed (EBA) offentliggjorde i december 2016 anbefalinger til et

potentielt lovforslag om dækkede obligationer. Kommissionen ventes

primo 2018 at fremsætte et lovforslag for at understøtte udviklingen af

markeder for dækkede obligationer i EU. Det ventes at være baseret på er-

faringer fra allerede velfungerende nationale markeder, såsom den danske

realkreditmodel.

3.3. Nye forslag og initiativer

Kommissionen har med sin midtvejsevaluering bebudet en række nye lovforslag

og øvrige initiativer inden for de næste 12 måneder, hvor Kommissionen har ud-

nævnt ni som værende særligt prioriterede for at opnå en velfungerende og inte-

greret kapitalmarkedsunion. De væsentligste elementer er følgende:

Øget rolle for de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne

Kommissionen

anfører, at ESA’ernes evne til at udføre effektivt tilsyns-

mæssigt arbejde er centralt for et velfungerende kapitalmarked. På bag-

grund af de foretagne høringer i bl.a. første kvartal af 2017 og målet om

øget markedsintegration, forventer Kommissionen at fremsætte et ænd-

ringsforslag

for at styrke ESA’ernes

beføjelser, herunder med tildeling af

yderligere direkte tilsynsbeføjelser til Den Europæiske Værdipapir- og

Markedstilsynsmyndighed (ESMA). Forslaget forventes fremsat i tredje

kvartal af 2017.

Øget proportionalitetshensyn i regler for SMV’er:

På baggrund af en

kommende rapport om barrierer ift. SMV-børsnoteringer vil Kommissio-

nen fortsætte arbejdet med at vurdere finansieringsforholdene for SMV’er,

herunder hensigtsmæssigheden af yderligere

byrdelettelser for SMV’er i

Fx den part, som har opkøbt en gældspost fra kreditor og dermed pantsikkerheden, og derefter ønsker at indløse pantet.

På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise blev tilsynssamarbejdet på det finansielle område i EU28 styrket med

etableringen af tre nye tilsyns-samarbejdsmyndigheder (European Supervisory Authorities

– ESA’er) for hhv. banker

(European Banking Authority

–

EBA), forsikring- og pensionsselskaber (European Insurance and Occupational Pensions

Authority

–

EIOPA) og kapitalmarkeder/værdipapirer (European Securities and Markets Authority

–

ESMA) med virkning

fra 1. januar 2011.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

forbindelse med særligt børsnoteringer. Arbejdet følger således op på ny-

ligt etablerede regimer for SMV-vækstmarkeder i MiFID

, den færdigfor-

handlede revision af prospektforordningen

og af EuVECA-

forordningen

. Eventuelle forslag til lovændringer vil blive fremsat i andet

kvartal af 2018.

C. Revision af regler for behandling af investeringsvirksomheder:

Kommissionen ønsker at revidere reglerne på en række områder, så regu-

leringen bedre kan tage højde for størrelsen og typen af investeringsvirk-

somhed. I den forbindelse overvejer man justeringer af autoriserings- og

adfærdsregler i MiFID og CRR/CRD

for at sikre ensartede vilkår for til-

svarende virksomheder (level playing field) samt øge konkurrencen og in-

vestorers adgang til nye investeringsmuligheder.

D. Bedre vilkår for FinTech aktiviteter:

Kommissionen ønsker at fremme

brugen af teknologi og digitalisering i den finansielle sektor (også benævn-

te FinTech

). På baggrund af særligt en offentlig høring på området vil

Kommissionen overveje muligheden for at indføre en EU-ramme for at

udstede licens og passporting-muligheder

for FinTech aktiviteter, så virk-

somheder lettere kan udøve grænseoverskridende aktiviteter.

Aktivt sekundært marked for misligholdte lån (”non-performing

lo-

ans” eller ”NPL”):

Kommissionen påtænker at igangsætte tiltag til at un-

derstøtte et aktivt og likvidt sekundært marked (marked for videresalg af

allerede bevilgede lån) for misligholdte lån. Det skal medvirke til at afhjæl-

pe den del af EU-banksektoren, der står med særlige udfordringer i at af-

vikle sådanne porteføljer. Et muligt lovforslag kunne angå styrkelse af sik-

rede kreditors muligheder for at realisere værdien af det aktiv, der er stillet

til sikkerhed for et lån. Samtidig opfordrer Kommissionen Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet til hurtigt at færdiggøre forhandlingerne om et nyt for-

slag om forebyggende rekonstruktion og muligheden for en ny chance

MiFID-direktivet regulerer markederne for finansielle instrumenter og aktørernes adfærd på disse markeder.

Se endvidere Grund- og Nærhedsnotat af 14. april 2016 for Kommissionens Grønbog om etablering af en kapitalmar-

kedsunionen, og samlenotatet oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 17. juni 2016. 16. maj 2017

vedtog Rådet det kompromisforslag som Rådet og Europa-Parlamentet enedes om 20. dec. 2016. Det bemærkes endvidere,

at der er i forlængelse af vedtagelsen af prospektforordningen fortsat skal vedtages delegerede retsakter, der endeligt fast-

lægger den konkrete udformning af prospektdokumenterne.

EuVECA-forordningen regulerer venturekapitalfonde, som er investeringsfonde der investerer i nye virksomheder med

højt vækstpotentiale. Der henvises til samlenotatet oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 8. novem-

ber 2016. 30. maj 2017 enedes Rådet og Europa-Parlamentet om et kompromisforslag.

CRR/CRD-regimet regulerer blandt andet kapitalkravsregler på bankområdet.

Betegnelsen FinTech dækker over udnyttelsen af ny digital teknologi til at udbyde nye typer af finansielle tjenester, ek-

sempelvis nye betalingsløsninger, crowdfunding eller big data-analyse. FinTech-produkter udbydes både af etablerede

finansielle virksomheder og af nyopstartede digitale iværksættere

–

samt i samarbejde mellem nye og etablerede virksomhe-

der.

Finansielle virksomheder fra et EU-land kan tage tilladelsen til at drive finansiel virksomhed i ét EU-land med til et andet

EU-land, og dermed udøve virksomhed i det andet EU-land uden forudgående godkendelse fra nationale tilsynsmyndighe-

der. Dette kaldes ”passporting”.

Kommissionen fremsatte den 22. november 2016 et forslag til direktiv om forebyggende rekonstruktion, muligheden for

en ny chance og foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og

gældssanering, jf. Justitsministeriets Grund- og Nærhedsnotat af 1. februar 2017. Der pågår stadig forhandlinger for at nå

generelle indstillinger i hhv. Europa-Parlamentet og i Rådet i regi af RIA-ministrene.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

F. Langsigtede investeringer:

Kommissionen ønsker, at EU skal påtage sig

en førerrolle for at styrke, at langsigtede investeringer tager højde for

blandt andet forhold vedr. miljø, sociale hensyn og governance

(”En-

vironmental, Social and Governance (ESG) considerations”). I den for-

bindelse forventer Kommissionen bl.a. at offentliggøre retningslinjer som

vejledning for metoder til offentliggørelse af ikke-finansiel information i

forbindelse med selskabsretlig rapportering. Kommissionen vil også fx

overveje, om der i den finansielle regulering og tilsyn, og i Den Europæi-

ske Fond for Strategiske Investeringers (EFSI) investeringspolitik, i højere

grad kan tages højde for miljømæssige problemstillinger.

G. Grænseoverskridende investeringer:

Kommissionen ønsker en mere

ensartet anvendelse af markedsføringsreglerne for investeringsfonde. Der-

udover mener Kommissionen, at øget grænseoverskridende distribution af

investeringsfonde er en kilde til øget finansiering og drivkraft for innova-

tion. I den forbindelse overvejer Kommissionen mulige justeringer af di-

rektivet om kollektive investeringsforeninger (UCITS)

og direktivet om

alternative investeringsfonde (AIFMD)

. Et eventuelt forslag til regelæn-

dringer forventes fremsat i første kvartal af 2018.

H. Håndtering af grænseoverskridende investerings-tvister inden for

EU:

Kommissionen peger på, at et stabilt investeringsmiljø i EU kræver

regler for, hvordan man håndterer tvister om investeringer af grænseover-

skridende karakter inden for EU. I den forbindelse overvejer Kommissio-

nen at udstede vejledning om forståelse af eksisterende regler samt even-

tuelt at udvikle et EU-regelsæt for bilæggelse af sådanne tvister inden for

EU. Det vil skulle erstatte de eksisterende bilaterale investeringsoverens-

komster som flere EU-lande har. Kommissionen mener disse er i strid

med EU-retten, og har lagt sag an mod flere EU-lande.

I. EU-strategi for at styrke lokale kapitalmarkeder:

Kommissionen på-

peger, at integrerede kapitalmarkeder forudsætter velfungerende lokale og

regionale kapitalmarkeder. Kommissionen vil derfor styrke udviklingen af

kapitalmarkederne i særligt Central-, Øst- og Sydøst-Europa, herunder

med henblik på at styrke finansieringen af SMV’er, hvilket blandt andet

sker igennem Kommissionens Structural Reform Support Programme

ECOFIN ventes 11. juli 2017 på den baggrund at vedtage korte rådskonklusioner,

der byder Kommissionens midtvejsevaluering velkommen, understreger opbak-

ningen til kapitalmarkedsunionen i EU og videreudviklingen heraf, herunder gen-

nem de nye annoncerede initiativer.

UCITS-direktivet regulerer investeringsforeninger.

AIFM-direktivet regulerer forvaltere af alternative investeringsfonde (dvs. kapital- og hedgefonde).

Kommissionens Structural Reform Support Programme (SRSP) tilbyder teknisk støtte til nationale myndigheder i forbin-

delse med deres institutionelle, administrative og vækstorienterede reformarbejde.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den konkrete meddelelse, men

støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse om midtvejsevaluering har i sig selv ingen konse-

kvenser for gældende dansk ret. Konsekvenserne af de enkelte forslag, der måtte

blive fremsat som led i kapitalmarkedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser.

Konsekvenserne af de enkelte forslag, der måtte blive fremsat som led i kapital-

markedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen samfundsøkonomiske konsekven-

ser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som led i kapitalmar-

kedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt. I det omfang arbejdet med kapital-

markedsunionen realiserer et mere integreret kapitalmarked i EU vil det have po-

sitive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen erhvervsøkonomiske konsekven-

ser. Konsekvenserne af de forslag, der måtte blive fremsat som led i kapitalmar-

kedsunionen, vil skulle vurderes selvstændigt. Det overordnede hensyn med kapi-

talmarkedsunionen er at bidrage til øget vækst og beskæftigelse. Det vil indebære

positive erhvervsøkonomiske konksekvenser.

8. Høring

Kommissionens meddelelse var i skriftlig høring i EU-specialudvalget for den

finansielle sektor med høringsfrist 23. juni 2017. Der henvises til det kommende

Grund- og nærhedsnotat om midtvejsevaluering for en gennemgang af hørings-

svarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning til kapitalmarkedsunionen, og der ventes også generel støt-

te til Kommissionens midtvejsevaluering. Det skal bl.a. ses i lyset af, at kapital-

markedsunionen er et initiativ, der generelt vil kunne levere konkrete resultater og

løsninger på udfordringer for borgere og virksomheder i EU, og derved bidrage til

vækst og beskæftigelse. Det er dermed en vigtig

del af EU’s fokus efter Brexit.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støttes generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion for alle EU-

lande, der ventes at styrke det finansielle indre marked og fremme nye finansie-

rings- og investeringsmuligheder og at bidrage til finansiel stabilitet samt vækst og

beskæftigelse. Der tages stilling til de konkrete forslag i takt med, at de fremsættes.

Fra dansk side lægges der i den forbindelse vægt på, at nye initiativer har mervær-

di, er proportionale og er baseret på tilstrækkelige konsekvensanalyser.

Fra dansk side følges særligt Kommissionens arbejde med en mulig fælles EU-

ramme for dækkede obligationer tæt. Fra dansk side er der stor fokus på, at et evt.

lovgivningsinitiativ på området kan rumme centrale elementer af det danske real-

kreditsystem. Det er som udgangspunkt positivt, at der fra Kommissionen og

Rådets side er lagt op til, at eventuelle initiativer skal baseres på og tage hensyn til

eksisterende velfungerende markeder, fx dansk realkredit.

Regeringen støtter generelt arbejdet i ESA’erne og er af den opfattelse, at de bi-

drager til effektiv implementering af EU-retten og tilsynsmæssigt virke på tværs af

EU. Eventuelle forslag til justeringer af ESA’ernes kompetencer må vurderes

nærmere ift. både hensynet til et velfungerende integreret indre marked for finan-

sielle tjenesteydelser og nationale hensyn.

Regeringen følger digitalisering og FinTech med stor interesse. Det er et væsent-

ligt udviklingsområde for Danmark og EU, herunder den finansielle sektor, hvor

det er vigtigt at støtte etableringen af effektive rammevilkår, der kan sikre mulig-

hederne for, at nye spillere kan bidrage med vækst og innovation på markedet

samtidig med en fortsat sikring af den finansielle stabilitet og forbrugerbeskyttelse.

Fra dansk side lægges der stor vægt på, at udfordringerne med misligholdte lån

(NPL) håndteres på effektiv måde i respekt for EU-lovgivningens rammer, her-

under særligt krisehåndteringsdirektivet (BRRD) og statsstøttereglerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om midtvejsevalueringen af kapital-

markedsunionen forud for ECOFIN 16. juni 2017.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

Dagsordenspunkt 3:

Rådskonklusioner om misligholdte lån

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Rådet nedsatte i sommeren 2016 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at udarbejde en rapport,

der gør status på problemet med den store mængde misligholdte lån (NPL

–

Non Performing

Loans) i nogle EU-lande, samt kommer med forslag til tiltag der kan bidrage til at løse proble-

met. Arbejdsgruppens udkast til rapport foreligger nu. På ECOFIN 16. juni gav formandska-

bet en kort statusrapport om arbejdet. ECOFIN ventes 11. juli at drøfte NPL-rapporten samt

vedtage rådskonklusioner om det videre arbejde med at nedbringe mængden af NPL i EU.

Danmark støtter generelt arbejdet og konklusionerne.

2. Baggrund

ECOFIN vedtog i juni 2016 en køreplan for færdiggørelsen af bankunionen.

Handlingsplanen forudser at arbejdet fortsætter ad to spor. For det første skal der

arbejdes med såkaldt risikoreduktion, dvs. tiltag til at reducere risici i det europæi-

ske banksystem. For det andet skal der arbejdes med såkaldt risikodeling, dvs.

tiltag til at forstærke sikkerhedsnettene på EU-plan i tilfælde af et EU-lands finan-

sielle sektor kommer ud i en krise, særligt en fælles indskydergaranti.

Som led i arbejdet med risikoreduktion blev det besluttet at nedsætte en arbejds-

gruppe, som skal udarbejde en rapport, der skal gøre status på NPL-problemet i

EU, samt fremlægge forslag til, hvordan omfanget af disse kan nedbringes signifi-

kant og vedvarende. Arbejdsgruppens udkast til rapport foreligger nu.

På ECOFIN 16. juni gav formandskabet en kort statusrapport om arbejdet.

ECOFIN ventes 11. juli at drøfte NPL-rapporten samt vedtage rådskonklusioner

om det videre arbejde med at nedbringe mængden af NPL i EU.

3. Formål og indhold

Rapporten giver en status på NPL-situationen i EU, forklarer, hvorfor NPL kan

udgøre et problem, gennemgår forskellige EU- og ikke-EU-landes erfaringer med

at reducere omfanget af misligholdte lån og gennemgår det igangværende arbejde

med at håndtere problemet i EU. Rapporten præsenterer derudover en række mu-

lige yderligere tiltag på nationalt og på EU-niveau som vil kunne bidrage til at

adressere problemet.

Status på NPL-problemet

Rapporten viser, at europæiske kreditinstitutter som følge af finanskrisen har en

betydelig andel udestående lån, som er blevet misligholdte

. Ved udgangen af

2016 var der således ca. 990 mia. euro misligholdte lån i EU, hvilket svarer til ca.

Den Europæiske Bankmyndigheds (EBA) definition af misligholdte lån er primært lån (og potentielt andre former for

gældsbeviser), hvorpå en betaling er mindst 90 dage forsinket (kvantitative kriterie), eller hvor det er usandsynligt, at lånet

vil blive tilbagebetalt, uden at banken bliver nødt til gøre krav på hele eller dele af den sikkerhed, som låneren har stillet

(kvalitativt kriterie).

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

5,1 pct. af den udestående lånevolumen, og ca. 6,7

pct. af EU’s bruttonationalpro-

dukt (BNP). Det er betydeligt højere end i USA og Japan, hvor andelen af NPL i

de samlede lån var på hhv. 1,7 pct. og 1,6 pct. ved udgangen af 2015,

jf. figur 1.

Der er dog en meget betydelig forskel i andelen af misligholdte lån i forskellige

EU-lande,

jf. figur 2.

Problemet er koncentreret i en række syd- og central- og øst-

europæiske lande. I Grækenland er over 45 pct. af alle lån således misligholdte, og

andelen i Portugal og Italien er på ca. hhv. 20 og 15 pct. Samlet set er det 10 lan-

de, som har NPL-andele på over 10 pct. af de udestående lån. Omvendt er der

flere EU-lande, som ikke har noget nævneværdigt problem med misligholdte lån,

herunder Tyskland, Frankrig, UK og Danmark. Det ses også, at andelen af mislig-

holdte lån i EU er faldet fra 6,7 pct. i 3. kvartal 2014 til 5,1 pct. i 4. kvartal 2016,

og udviklingen går således overordnet, men langsomt, i den rigtige retning. Dog

ses det også, at problemet er forværret i enkelte lande.

Figur 1

NPL som pct. af alle lån

Figur 2

Andelen af NPL i udvalgte EU-lande

Japan

Anm.: Figur 1: Tal for udgangen af 2015. Tallene er formentlig ikke fuldt sammenlignelige, da der kan være forskel

på, hvordan man definerer misligholdte lån i hhv. EU, USA og Japan. Figur 2: Udover de viste lande, har

også Cypern, Slovenien, Rumænien, Ungarn, Bulgarien og Croation NPL-andele på over 10 pct.

Kilde: Rådsarbejdsgruppens rapport.

Drivkræfter bag udviklingen i andelen af NPL

Det fremgår af rapporten, at der både er konjunkturmæssige og strukturelle fakto-

rer til grund for udviklingen i andelen af misligholdte lån i de forskellige lande. De

lande, som har været hårdest ramt af krisen, har typisk nu den højeste andel af

misligholdte lån. Strukturelle faktorer synes dog også at spille en vis rolle. En fak-

tor kan fx være, hvor hurtigt konkurssituationer håndteres via det juridiske system,

da der er høje administrationsomkostninger forbundet med årelange konkurspro-

cedurer, og nutidsværdien for banken af den stillede sikkerhed på lånet falder, jo

længere tid det tager at overtage den. Lange konkursprocedurer vil alt andet lige

indebære en højere volumen af udestående misligholdte lån, da der kan nå at op-

hobe sig en større mængde af disse lån, før de nedbringes. Det kan også handle

om, hvor meget pres tilsynsmyndighederne lægger på kreditinstitutter for at hånd-

tere misligholdte lån.

Q3 14

Q4 16

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

Negative konsekvenser af store mængder NPL

Der kan være flere grunde til at en stor andel misligholdte lån i et lands banksy-

stem kan være et problem. Bl.a. kan tab på lånene og de høje administrative om-

kostninger forbundet med NPL svække bankerne, og gøre det sværere for dem at

give lån til sunde virksomheder og husholdninger.

Det kan også medføre tvivl om bankernes generelle sundhedstilstand og den fi-

nansielle stabilitet i landet, hvilket bidrager til at skabe usikkerhed og derved er

dårligt for den økonomiske aktivitet. Desuden kan det gøre det sværere for cen-

tralbankerne at styre inflationen med deres pengepolitiske instrumenter, fordi

svækkede kreditinstitutter i mindre grad reagerer på centralbankernes renteæn-

dringer gennem ændringer i kreditgivningen.

Udvalgte landes erfaringer med håndtering af NPL-problemer

Rapporten gennemgår bl.a. Irlands og Spaniens erfaringer fra krisen ift. håndte-

ring af den store mængde misligholdte lån i disse lande i kølvandet på bristede

boligbobler. Begge lande har for at håndtere problemet taget en bred række in-

strumenter i brug. Begge lande rekapitaliserede proaktivt deres banksektor (inden

for rammerne af EU-statsstøttereglerne), og begge lande har reformeret deres

insolvens-lovgivning. Begge lande oprettede også specialiserede offentlige eller

semi-offentlige virksomheder til administration af NPL (en slags

’dårlige banker’,

også kaldt Asset Management Companies, AMC). Disse

AMC’er

opkøbte banker-

nes dårlige lån, og skabte således større tiltro til bankernes sundhedstilstand og

samlede de dårlige lån i en virksomhed specialiseret i at håndtere og afvikle disse

over en længere tidshorisont, end muligt for bankerne selv. Senere vedtagelser af

direktivet om genopretning og afvikling af banker (BRRD) har dog ændret på

rammerne for sådanne arrangementer. Generelt vil bankernes kreditorer skulle

tage tab først

–

såkaldt bail-in. Det vil med fordel kunne afklares, hvilket spillerum

AMC’er har inden for BRRD.

I Danmark har reglerne siden bankpakke 3 (vedtaget i 2010) været på linje med

BRRD

tab

allokeres

til

aktionærerne

kreditorerne.

Igangværende EU-initiativer mod NPL

Rapporten peger bl.a. på initiativer, der har til formål at forbedre lovgivningerne

på insolvensområdet i EU. Det drejer sig om et direktivforslag til præventiv re-

strukturering af virksomheder i fare for insolvens, og om en igangværende

benchmarkinganalyse af udfaldene af EU-landenes nationale insolvensprocedurer.

Direktivforslaget forhandles aktuelt i regi af RIA-ministerrådet. Rapporten nævner

også et øget tilsynsmæssigt pres fra bankunionens Fælles Tilsynsmekanisme (SSM)

på banker inden for bankunionen ift. rettidig håndtering af NPL. Endvidere næv-

nes den kommende implementering i EU af nye internationale regnskabsstandar-

der (IFRS 9), som vil give banker øget incitament til at håndtere NPL rettidigt.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

Mulige yderligere tiltag mod NPL

Rapporten præsenterer en række mulige yderligere indsatsområder opdelt i fire

kategorier: Tilsyn, insolvens, sekundære markeder for NPL og restrukturering af

banker. Disse tiltag er afspejlet i udkastet til rådskonklusionerne.

Tilsyn

Et stærkt fokus på NPL-problemet hos tilsynsmyndighederne, og pres på banker-

ne for at håndtere disse, fremgår som en vigtig faktor i at løse NPL-problemet.

Rapporten og rådskonklusionerne foreslår derfor en række yderligere tiltag på

tilsynsområdet:

A) Kommissionen opfordres til i sommeren 2017 at give sin fortolkning af

den relevante EU-lovgivning, bl.a. kapitalkravsdirektivet (CRD IV), fsva.

tilsynsmyndighedernes beføjelser til at stille krav til bankers hensættelser

på NPL (da der er uklarhed herom). Kommissionen opfordres endvidere

til, i regi af den igangværende revision af CRD IV og kapitalkravsforord-

ningen (CRR), at overveje at stille forslag til lovgivningsmæssige mini-

mumskrav til hensættelser på nye NPL.

Disse tiltag har til formål i højere grad at sigte efter at give tilsynsmyndighederne

de nødvendige redskaber til at føre ordentligt tilsyn med bankernes håndtering af

NPL, og at der fra tilsynsmyndighedernes side i højere grad kan gives incitamenter

specifikt for banker med høje niveauer af NPL til at få håndteret disse proaktivt.

B) SSM opfordres til, sammen med de nationale tilsynsmyndigheder, fra ud-

gangen af 2018, at implementere en tilpasset version af de offentliggjorte

NPL-vejledninger

(for de største banker under SSM’s direkte tilsyn) også

for mindre banker i bankunionen.

C) Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) opfordres til, senest i

sommeren 2018, at udsende

vejledninger om NPL, på linje med SSM’s

NPL-vejledninger, som skal gælde for alle banker i hele EU. EBA opfor-

dres endvidere til, senest i sommeren 2018, at udsende generelle vejled-

ninger fsva. bankers udlånsstandarder, vedr. fx vurderinger af kreditvær-

dighed, bankernes interne processer og transparens ifm. långivning osv.

Formålet med disse tiltag er at sikre sundere udlånsstandarder, risikostyring og

intern ledelse i bankerne, for at forebygge en fremtidig ophobning af NPL. For-

målet er endvidere at sikre en højere grad af tilsynsmæssig konvergens i EU på

området, således at der bliver udført et konsistent tilsyn med NPL i EU på tværs

af landene og på tværs af bankerne.

D) Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) opfordres til, ved udgangen

af 2018, at udvikle makroprudentielle tiltag til at forebygge systemisk op-

bygning af NPL i EU-landenes banksystemer.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

Sådanne tiltag kan medvirke til at forebygge en fremtidig ophobning af NPL i

større omfang.

Insolvens

Hensigtsmæssigt indrettede insolvens-regimer, hvor fx konkursprocedurer kan

gennemføres inden for en overskuelig tidshorisont, fremhæves som en vigtig

strukturel faktor til at forebygge opbygningen af NPL, samt til at håndtere konse-

kvenserne heraf, hvis først der har opbygget sig en større mængde NPL i et lands

banksystem. Rapporten og rådskonklusionerne foreslår derfor en række yderligere

tiltag på insolvensområdet:

A) Kommissionen opfordres til ved udgangen af 2017 at offentliggøre detal-

jerede resultater af den igangværende benchmarking øvelse af EU-

landenes insolvens-regimer, samt at styrke fokus på insolvens-reformer i

det europæiske semester.

B) EU-landene opfordres endvidere til ved udgangen af 2018, at foretage

gensidige evalueringer (’peer-review’)

af hinandens insolvens-regimer.

Det umiddelbare formål med disse tiltag er at øge den politiske opmærksomhed

om konsekvenserne af uhensigtsmæssige rammer for insolvens mhp. at øge sand-

synligheden for forbedringer i EU-landenes insolvensregimer.

C) Kommissionen opfordres til at analysere muligheden for at forbedre be-

skyttelsen af sikrede kreditorer, dvs. kreditorer der har udstedt lån med

sikkerhed.

Målet med dette mulige forslag er, at kreditorer, der har givet lån med sikkerhed,

skal have større vished om, at det stillede pant hurtigt kan beslaglægges i tilfælde

af konkurs, uden at denne type kreditorer skal fanges lange insolvensprocedurer.

Sekundære markeder for NPL

Eksistensen af velfungerende sekundære markeder for NPL, hvor banker kan

videresælge NPL til andre banker eller investorer, kan bidrage til at løse NPL-

problemer. Dette fx fordi køberne kan være specialiserede i at håndtere NPL, eller

har bedre forudsætninger for at håndtere risikoen på disse. Rapporten og råds-

konklusionerne foreslår derfor en række yderligere tiltag for at styrke de sekundæ-

re markeder for NPL:

A) EBA og andre kompetente myndigheder opfordres til, ved udgangen af

2018, at implementere styrkede offentliggørelseskrav til banker ift. infor-

mation om kvaliteten af bankernes aktiver, herunder deres misligholdte

lån. EBA opfordres endvidere til, ved udgangen af 2017, at vedtage vej-

ledninger om, hvilke informationer, banker bør have til rådighed om deres

lån, dvs. vejledninger om data-kvalitet internt i bankerne.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

En barriere for at sekundære markeder for NPL kan fungere optimalt er asymme-

trisk information, dvs. at køber og sælger af lånene typisk ikke har samme infor-

mation om lånenes kvalitet. Det kan få potentielle købere til at holde sig væk. Det

første foreslåede tiltag bidrager til at mindske denne asymmetri. Det andet foreslå-

ede tiltag er en forudsætning for, at det første kan opnås, og vil generelt også styr-

ke bankernes interne håndtering af NPL.

B) EBA, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommissionen opfordres

til, ved udgangen af 2017, at foreslå tiltag, der kan styrke data-

infrastrukturen for sekundære markeder for NPL, herunder at overveje

oprettelsen af såkaldte platforme, hvor der kan købes og sælges NPL.

C) Kommissionen opfordres til, sammen med andre relevante EU-

institutioner, ved udgangen af 2017, at udarbejde en skabelon for, hvordan

AMC’er må se ud, i overensstemmelse med statsstøttereglerne og med den

EU-lovgivningsmæssige ramme på området.

D) Kommissionen opfordres til senest i sommeren 2018, at udvikle en EU-

tilgang til, hvordan man kan fjerne barrierer for at banker kan skille sig af

med deres NPL, samt fjerne barrierer for at andre banker og ikke-banker

(fx specialiserede investeringsfonde) derefter må købe og eje disse NPL.

Formålet med disse tiltag er i højere grad at standardisere og centralisere NPL-

markedet, hvilket kan underbygge at en bredere investorbase vil deltage og derved

skabe større likviditet på markedet.

Restrukturering af banker

Rapporten fremhæver, at en velkapitaliseret banksektor alt andet lige i højere grad

er i stand til selv at håndtere tab på NPL, og derfor i stand til hurtigt at anerkende

disse og få håndteret problemet. Rådskonklusionerne anbefaler overordnet, men

uden specifikke tiltag, at EU-landene bør understøtte den nødvendige restrukture-

ring af den europæiske banksektor, ved at håndtere ikke-levedygtige banker, og

ved at forbedre banksektorens grænseoverskridende aktiviteter og diversifikation,

samt ved at fjerne uhensigtsmæssige barrierer for den grænseoverskridende kon-

solidering af banksektoren.

Derudover er der også i rådskonklusionerne betragtninger af mere horisontal ka-

rakter, bl.a. at BRRD, bankunionen og de opdaterede statsstøtteregler

markerer

et regimeskifte efter krisen, der bidrager til at sikre den finansielle stabilitet i EU,

styrker markedsmekanismerne i banksektoren, og bidrager til, at det er bankernes

aktionærer og kreditorer, og ikke staten og derved skatteborgerne, der skal rekapi-

talisere nødlidende institutter (såkaldt bail-in).

Statsstøttereglerne på det finansielle område er blevet opdateret som følge krisen, og er bl.a. bekendtgjort i Kommissio-

nens serie af ”Banking Communications”, senest fra 2013. Her gøres det også klart, at der skal foretages en vis grad

af bail-

in, dvs. nedskrivning af aktionærer og kreditorer, førend Kommissionen evt. kan acceptere at der gives statsstøtte til en

bank.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

Rådskonklusionerne opfordrer EU-landene til hver sjette måned at gøre status på

NPL-problemet samt på fremgang i ovennævnte tiltag mod NPL.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om rapporten.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Hverken rapporten eller rådskonklusionerne har i sig selv lovgivningsmæssige

konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Hverken rapporten eller rådskonklusionerne har i sig selv statsfinansielle konse-

kvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Hverken rapporten eller rådskonklusionerne har i sig selv samfundsøkonomiske

konsekvenser. En reduktion af de udestående mængder NPL kan medvirke til at

mindske usikkerheden ift. den finansielle stabilitet og dermed bidrage til at under-

støtte en stærkere og mere stabil økonomisk aktivitet, primært i de lande, som er

hårdest ramt af NPL-problemer, men også i mindre grad i andre EU-lande.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Hverken rapporten eller rådskonklusionerne har i sig selv erhvervsøkonomiske

konsekvenser. En reduktion af de udestående mængder NPL kan medvirke til at

skabe større tiltro til banksektoren, primært i de lande som er hårdest ramt af

NPL-problemer, men også i mindre grad i andre EU-lande.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt ventes der opbakning til rapporten og til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at de EU-lande der har størst NPL-problemer aktivt søger at

få løst disse. Regeringen støtter generelt også relevante initiativer på EU-plan, der

kan bidrage til at sikre, at der i hele EU er gode rammer for at håndtere de nuvæ-

rende NPL-problemer, samt forebygge en eventuel fremtidig ophobning af NPL.

Det kan fx være ved at sikre at der i alle EU-lande er hensigtsmæssigt indrettede

og velfungerende insolvens-regimer.

Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 11/7-17

Regeringen støtter overordnet de ventede rådskonklusioner. Den foreslåede tids-

plan kan dog forekomme optimistisk. Der tages stilling til de konkrete forslag i

takt med, at de fremsættes. Fra dansk side lægges der i den forbindelse vægt på, at

nye initiativer har merværdi, er proportionale og er baseret på tilstrækkelige kon-

sekvensanalyser. Regeringen lægger stor vægt på, at alle tiltag på EU-plan og på

nationalt plan skal overholde statsstøttereglerne og BRRD.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om rapporten og foreløbige rådskon-

klusioner forud for ECOFIN 16. juni 2017.