Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3555 - økofin Bilag 2
Offentligt
1776710_0001.png
Folketingets Europaudvalg
6. juli 2017
Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN 11. juli 2017
Alle sagerne forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering. Denne forelæg-
gelse giver et prioriteret uddrag af de centrale aspekter af sagerne. Der henvises
generelt til samlenotatet.
Præsentation af det estiske formandskabsarbejdsprogram
Det nytiltrådte estiske formandskab vil på rådsmødet præsentere sit arbejdspro-
gram for ECOFIN i det kommende halvår. Der er redegjort for de ventede cen-
trale sager i samlenotatet og dets bilag.
Formandskabet ventes blandt andet at prioritere arbejdet med at styrke
ØMU’en
med udgangspunkt i Kommissionens refleksionspapir af 31. maj 2017.
Det europæiske semester for 2018 startes på ECOFIN-møderne i efteråret 2017,
når Kommissionen præsenterer sin årlige vækstundersøgelse for 2018 og vars-
lingsrapporten om makroøkonomiske ubalancer.
Formandskabet vil også behandle flere sager på det finansielle område. Det gælder
bl.a. arbejdet med at fremme kapitalmarkedsunionen med det overordnede formål
at fremme vækst og jobskabelse ved at styrke kapitalmarkederne i EU og virk-
somhedernes og husholdningernes finansierings- og investeringsmuligheder.
Styrkelsen af bankunionen vil også stå centralt under det estiske formandskab.
Det gælder bl.a. arbejdet med risikoreduktionstiltag, herunder pakken med forslag
til tilpasninger af den finansielle regulering, som blev præsenteret på ECOFIN
den 6. december 2016, og hvor der blev opnået enighed om de første forslag på
ECOFIN den 16. juni 2017. Det gælder også risikodelingstiltag, herunder den
fælles indskydergarantiordning i bankunionen.
På skatteområdet vil der fortsat være fokus på arbejdet med at bekæmpe skatte-
undgåelse, herunder på selskabsområdet, hvor der ventes fortsatte drøftelser af en
fælles selskabsskattebase. På momsområdet ventes formandskabet at arbejde vide-
re med Kommissionens momshandlingsplan og bekæmpelse af momssvig.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
Rådsmøde nr. 3555 (økonomi og Finans) den 11. juli 2017 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 11/7-17
Side 2 af 2
Regeringen kan generelt støtte formandskabets prioriteter. Der ventes ligeledes
generel opbakning til prioriteterne fra de øvrige EU-lande på rådsmødet.
Misligholdte lån i EU-lande
ECOFIN vil 11. juli 2017 drøfte det videre arbejde med nedbringelsen af mislig-
holdte lån i EU (Non-Performing Loans
NPL), og vedtage rådskonklusioner.
Basis for drøftelsen og konklusionerne er en rapport udarbejdet af en arbejds-
gruppe nedsat af ECOFIN i sommeren 2016. På ECOFIN 16. juni gav det malte-
siske formandskab en kort statusrapport om arbejdet.
Overordnet går udviklingen den rigtige vej. Mængden af misligholdte lån har væ-
ret faldende i EU i et stykke tid. Det går dog langsomt, og udfordringerne er me-
get ujævnt fordelt blandt landene. Misligholdte lån er aktuelt ikke et større pro-
blem i Danmark. Arbejdet skal munde ud i yderligere tiltag på EU-plan og natio-
nalt plan, som kan bidrage til at adressere udfordringerne.
Rådskonklusionerne anbefaler bl.a. vejledninger rettet mod håndtering af mislig-
holdte lån fra tilsynsmyndighederne m.v. Der henvises til de aktuelle forhandlin-
ger om forslaget om at styrke insolvensrammerne (i RIA-regi), som også kan bi-
drage til at lette håndtering af misligholdte lån. Desuden overvejes tiltag, der kan
fremme markeder for køb og salg af misligholdte lån, så bankerne får mulighed
for at frigøre balancen for sådanne lån og overlade administrationen fx til mere
langsigtede investorer. Fx opfordres Kommissionen til at udarbejde nærmere ret-
ningslinjer for indretningen af
såkaldt ”dårlige banker” (”Asset
Management
Companies”,
AMC’er), der opkøber og administrerer eller videresælger NPL.
Regeringen støtter overordnet arbejdet med at adressere udfordringerne med mis-
ligholdte lån, som ellers kan svække det finansielle system i EU.
Midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen
ECOFIN vil 11. juli vedtage rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen i lyset
af Kommissionens midtvejsevaluering. Der er generel tilfredshed med de opnåede
fremskridt indtil nu, men samtidig også et stykke vej til målet om mere integrerede
og mere effektive kapitalmarkeder i EU. Kommissionen bebuder på den baggrund
også nye kommende initiativer. Et forslag om en fælles ramme for dækkede obli-
gationer (fx realkreditobligationer) forventes fremsat i starten af 2018.
Regeringen støtter generelt arbejdet og konklusionerne. Regeringen vil tage nær-
mere stilling til de konkrete forslag i takt med, at de fremsættes.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister