Rådsmøde nr. 3557 (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 17/7-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3557 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr: 2017-12971

Den 5. juli 2017

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017

SAMLENOTAT

1. EU’s Globale Strategi

............................................................................................................................. 2

2. Nordkorea ............................................................................................................................................... 4

3. Libyen....................................................................................................................................................... 6

Rådsmøde nr. 3557 (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 17/7-17

1. EU’s Globale Strategi

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 ventes en drøftelse af prioriteterne for arbejdet med EU’s

Globale Strategi i det kommende halve år. Det er forventningen, at der fortsat vil være et stort fokus på arbejdet

med sikkerhed og forsvar, men samtidig ventes det understreget, at de civile dele af sikkerheds- og forsvarspolitik-

ken også prioriteres. Dertil ventes vigtigheden af terrorbekæmpelse, hybride trusler og cyber samt EU-NATO-

samarbejde fremhævet. Endelig ventes også det videre arbejde med migration prioriteret.

2. Baggrund

Rådet (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 forventes at have en drøftelse af

EU’s Globale

Strategi. Strategien blev budt velkommen af Det Europæiske Råd i juni 2016, der opfordrede

udenrigsrepræsentanten til at føre arbejdet videre.

Udenrigsrepræsentanten præsenterede den første fremskridtsrapport om gennemførelsen af den

Globale Strategi for Rådet (udenrigsanliggender) den 19. juni 2017. Fokus har i det første år især

været på sikkerhed og forsvar, hvor man var nået længst. Der var endvidere fremskridt i arbejdet

med at styrke modstandskraft i EU’s østlige og sydlige nærområde, f.eks. i Ukraine, hvor EU’s

støtte til reformprocessen, herunder korruptionsbekæmpelse, forbedret offentlig administration

og domstole samt støtte til civilsamfundet alle medvirker til at øge Ukraines modstandskraft.

Derudover var der også fremskridt med at etablere en integreret tilgang til håndteringen af kon-

flikter og kriser med henblik på at skabe øget sammenhæng i en indsats fra den første humanitæ-

re bistand til genopbygning efter en evt. konflikt. Endelig havde der i det første år også været

fokus på at øge sammenhængen mellem de interne og eksterne politikker til gavn for bl.a. terror-

bekæmpelse og bekæmpelse af organiseret kriminalitet samt på public diplomacy, dvs. den eks-

terne kommunikation af merværdien af EU’s udenrigspolitik.

3. Formål og indhold

Der ventes en drøftelse af prioriteterne for arbejdet med EU’s Globale Strategi

i det kommende

halve år. Rådet ventes i efteråret 2017 at vedtage rådskonklusioner, der prioriterer det videre ar-

bejde med gennemførelsen af den Globale Strategi.

Det er forventningen, at der fortsat vil være et stort fokus på arbejdet med sikkerhed og forsvar,

men samtidig ventes også en prioritering af de civile dele af sikkerheds- og forsvarspolitikken.

Dertil ventes vigtigheden af terrorbekæmpelse, hybride trusler og cyber samt øget EU-NATO-

samarbejde fremhævet. Endelig ventes også det videre arbejde med migration prioriteret.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog en initiativ-betænkning den 13. april 2016. Betænkningen fokuserer

på fire områder: 1) Forsvar af de europæiske borgeres stater, samfund og værdier; 2) stabilisering

af EU’s brede naboområde; 3) styrkelse

af den multilaterale globale governance, og 4) engage-

ment med EU, nationale parlamenter og de europæiske borgere.

Rådsmøde nr. 3557 (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 17/7-17

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant..

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelserne i sig selv forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekven-

ser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. De

enkelte, kommende initiativer under implementeringsplanen vil blive vurderet, når de konkrete

forslag foreligger. Danmark deltager som følge af forsvarsforbeholdet ikke i finansieringen af

militære aktiviteter i EU-regi.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed om opbakning til den videre gennemførelse af strategien. En del lande

lægger især vægt på den fortsatte styrkelse af den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik, hvor

Danmark ventes at stå uden for størstedelen af de nye initiativer pga. forsvarsforbeholdet.

10. Regeringens generelle holdning

Indholdet af EU’s Globale Strategi er i tråd med danske prioriteter og mærkesager. F.eks. har

strategien fokus på håndtering af udfordringerne mod Øst og Syd; imødegåelse af aktuelle udfor-

dringer såsom migration og terrorisme gennem bl.a. bedre kobling af interne og eksterne politik-

ker og håndtering af grundlæggende årsager til landes og samfunds sårbarheder, f.eks. manglende

udvikling og sikkerhedstrusler; samtænkning af EU’s eksterne instrumenter;

fælles programme-

ring; koblingen mellem udvikling og humanitær bistand, samt; implementering af verdensmålene.

Der lægges generel vægt på, at også de dele af strategien, der ikke relaterer sig til det sikkerheds-

og forsvarspolitiske samarbejde, gennemføres. Regeringen støtter derfor den overordnede im-

plementering af strategien, herunder prioritering af de civile dele af sikkerheds- og forsvarspoli-

tikken, EU-NATO-samarbejde, terrorbekæmpelse samt prioritering af migration. Danmark vil

som følge af forsvarsforbeholdet ikke deltage i de elementer i en styrket sikkerheds- og forsvars-

politik, der har indvirkning på forsvarsområdet.

Der lægges generelt vægt på, at konkrete initiativer som følger af strategien finansieres via om-

prioriteringer inden for EU’s budget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forventningerne til strategiens indhold blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. juni

2016 og den 7. oktober 2016 til orientering. Forventninger til den første fremskridtsrapport for

gennemførelsen af den Globale Strategi blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. juni

2017 til orientering.

Rådsmøde nr. 3557 (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 17/7-17

2. Nordkorea

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 forventes der en drøftelse af de overordnede retningslinjer for

EU’s tilgang til Nordkorea. De eksisterende retningslinjer blev vedtaget i 2011. Siden da har EU i tillæg til

FN’s Sikkerhedsråds sanktioner indført egne sanktioner imod Nordkorea. Sanktionerne er indført som reaktion

på Nordkoreas gentagne brud på FN’s Sikkerhedsrådsresolutioner, som forbyder landet at fortsætte sine atomvå-

ben- og ballistiske missilprogrammer. Der kommer evt. rådskonklusioner.

2. Baggrund

I 2003 gik Sydkorea, Nordkorea, USA, Kina, Japan og Rusland sammen i de såkaldte seksparts-

forhandlinger om det nordkoreanske atomvåbenprogram. I en årrække blev der forhandlet

–

sidste ende uden holdbare resultater

–

og Nordkorea trak sig endeligt fra sekspartsforhandlinger-

ne i 2009. Kim Jong-Un har siden slutningen af 2011 været Nordkoreas ubestridte leder og for-

følger officielt den to-sporede

”Byungjin”-politik,

som går ud på at udvikle kernevåben og øko-

nomi på samme tid.

På trods af en række resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd, der

forbyder landet at fortsætte sine

atomvåben- og ballistiske missilprogrammer, idet de udgør en trussel imod international fred og

sikkerhed, har Nordkorea de seneste år accelereret programmerne. Alene i 2016 gennemførte

Nordkorea således to atomprøvesprængninger og mere end 30 ballistiske missil-testaffyringer.

Som reaktion på en nordkoreansk atomprøvesprængning den 6. januar 2016 vedtog

FN’s

Sikker-

hedsråd den 2. marts 2016 resolution 2270, og som reaktion på en atomprøvesprængning den 9.

september 2016 vedtog Sikkerhedsrådet den 30. november 2016 resolution 2321. Resolutionerne

indebærer betydeligt skærpede sanktioner mod Nordkorea.

De overordnede

retningslinjer for EU’s Nordkorea-politik

blev vedtaget i 2011, og de første

drøftelser af en opdatering er netop gået i gang. De eksisterende retningslinjer foreskriver bl.a., at

EU’s tilgang til Nordkorea vil være

baseret på et såkaldt "kritisk engagement" (critical engage-

ment), der sigter på at fremme fred og stabilitet på den Koreanske Halvø. Som del af det kritiske

engagement implementerer EU sanktioner og opfordrer andre til at gøre det samme for at opret-

holde presset på det nordkoreanske regime, ligesom EU opfordrer til dialog blandt de berørte

parter og eventuelt kan yde støtte til internationale dialogmekanismer. Endelig vil EU opretholde

egne forbindelser til Nordkorea og stå til rådighed for at levere monitoreret bistand i tilfælde af

humanitære nødsituationer.

Siden vedtagelsen af de eksisterende retningslinjer har EU i tillæg til

FN’s sanktioner

indført

yderligere, egne sanktioner, herunder imod eksport af luksusvarer og visse tjenesteydelser til

Nordkorea. Udover løbende at opfordre Nordkorea til at opgive alle masseødelæggelsesvåben-

atomvåben og eksisterende atomvåben- og ballistiske missilprogrammer, har EU opfordret

Nordkorea til at engagere sig i en troværdig og meningsfuld dialog med det internationale sam-

fund.

Rådsmøde nr. 3557 (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 17/7-17

På menneskerettighedsområdet har EU løbende kritiseret Nordkorea. EU har arbejdet for, at det

internationale samfund opretholder opmærksomheden omkring Nordkoreas alvorlige menneske-

rettighedssituation, og at de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser vil kunne drages til an-

svar.

3. Formål og indhold

Der forventes en bred drøftelse af EU’s tilgang til Nordkorea.

De eksisterende retningslinjer her-

for blev vedtaget i 2011. Siden da har Nordkorea accelereret sine atomvåben- og ballistiske mis-

silprogrammer,

og EU har i tillæg til FN’s sanktioner indført yderligere, egne sanktioner. I lyset

heraf kan drøftelsen forventes at komme omkring såvel EU’s overordnede sanktionspolitik

over

for Nordkorea som EU’s mulige rolle i forhold til eventuelle internationale dialogmekanismer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Danmarks samhan-

del med Nordkorea er stærkt begrænset.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være opbakning til, at EU fortsat har et kritisk engagement ift. Nordkorea.

10. Regeringens generelle holdning

Der bakkes fra dansk side op om, at EU fortsætter et kritisk engagement ift. Nordkorea, herun-

der gennem fortsat at implementere sanktioner og opfordre andre til at gøre det samme for at

opretholde presset på det nordkoreanske regime samt at opretholde egne forbindelser til Nord-

korea.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3557 (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 17/7-17

3. Libyen

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 ventes at have en drøftelse af den politiske og sikkerhedsmæssige

udvikling i Libyen. Der kan forventes vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

Den internationalt anerkendte samlingsregering i Tripoli med premierminister Serraj i spidsen

har fortsat meget begrænset kontrol i Libyen og møder fortsat modstand fra bl.a. den magtfulde

general Haftar, der med sine styrker kontrollerer store dele af det østlige Libyen, samt fra rivalise-

rende parter i Tripoli. I starten af maj lykkedes det imidlertid at facilitere et møde mellem Serraj

og Haftar for første gang siden januar 2016. Det er positivt, at mødet overhovedet fandt sted.

Imidlertid er det tvivlsomt, at det på den korte bane vil føre til mærkbare fremskridt i den politi-

ske proces og bestræbelserne på at implementere den FN-medierede politiske aftale fra decem-

ber 2015.

I sin seneste briefing af FN’s Sikkerhedsråd

den 7. juni 2017 understregede

FN’s særlige repræ-

sentant for Libyen, Martin Kobler, at den politiske aftale trods kritik nyder stor opbakning både

nationalt i Libyen og internationalt. Kobler fremhævede, at der arbejdes på en køreplan, der vil

gøre det muligt at foretage mindre justeringer af den politiske aftale med henblik på at opnå den

nødvendige opbakning. EU bakker op om, at den politiske aftale må udgøre rammen for en fre-

delig løsning på konflikten.

FN’s generalsekretær Guterres udpegede den 22. juni libaneseren

Ghassan Salamé som afløser for Kobler.

Som opfølgning på rådsmødet (udenrigsanliggender) i februar 2017 tilsluttede EU sig Libyen-

trojkaen bestående af FN, den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga, som dermed blev udvi-

det til en kvartet. Med kvartetten ønsker man at styrke den internationale koordination med hen-

blik på at opfordre til libysk enhed og fremme en politisk løsning på konflikten. Kvartettens an-

det møde blev afholdt den 23. maj i Bruxelles. Kvartet-medlemmerne understregede på mødet

bl.a. vigtigheden af at sikre libysk ejerskab til fredsprocessen.

Den sikkerhedsmæssige situation i Libyen er fortsat skrøbelig med løbende voldelige konfronta-

tioner mellem forskellige grupperinger i det sydlige Libyen. Situationen i Tripoli er ligeledes me-

get volatil med regelmæssige voldelige sammenstød.

De stigende migrationsstrømme langs den centrale Middelhavsrute fra hovedsageligt Libyen til

Italien er fortsat i 2017. I de første seks måneder af 2017 er der ifølge de italienske myndigheder

ankommet mere end 83.000 irregulære migranter til Italien

–

en stigning på knap 20 pct. i forhold

til samme periode i 2016. Ifølge IOM har 2.011 personer mistet livet på ruten i perioden 1. janu-

ar til 21. juni 2017

–

et fald på ca. 18 pct. sammenlignet med samme periode i 2016. Som reakti-

on på udviklingen vedtog

EU’s stats-

og regeringschefer den 3. februar 2017 den såkaldte Malta-

erklæring, hvori der skitseres en række prioritetsområder for EU’s fremadrettede indsats.

Føl-

gende centrale elementer kan fremhæves; a) træning/støtte til den libyske kystvagt, b) støtte til

Rådsmøde nr. 3557 (udenrigsanliggender) den 17. juli 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 17/7-17

lokalsamfund i Libyen, c) forbedring af forhold for migranter i

Libyen, d) støtte til IOM’s arbejde

med at facilitere frivillig tilbagevenden af migranter til deres oprindelseslande samt e) styrket

grænseforvaltningskapacitet hos libyske myndigheder og nabolande.

3. Formål og indhold

Drøftelsen ventes at fokusere på den seneste politiske og sikkerhedsmæssige udvikling i Libyen

samt evt. migrationsaspekter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Libyen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes fortsat opbakning blandt

medlemslandene til FN’s bestræbelser på at sikre imple-

mentering af den politiske aftale fra december 2015 samt støtte til FN’s nye særlige repræsentant

for Libyen. Der forventes ligeledes enighed om behovet for fortsat EU-støtte til samlingsregerin-

gen i Libyen med sigte på at bidrage til fred og stabilitet i landet samt på et styrket migrations-

samarbejde med henblik på at dæmme op for migrationsstrømmene, redde menneskeliv og be-

kæmpe menneskesmuglerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter til fulde

FN’s fortsatte bestræbelser på at

fremme en politisk løsning og bidra-

ge til stabilitet i Libyen. Regeringen bakker op om et stærkt EU-engagement i Libyen i samarbej-

de med relevante internationale og regionale partnere. Regeringen lægger vægt på en hurtig og

effektiv gennemførelse af elementerne i Malta-erklæringen. Udenrigsministeren har netop god-

kendt en bevilling til UNDP Stabiliseringsfaciliteten i Libyen på 10 mio. DKK.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 31. marts 2017.