Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3562 - landbrug og fiskeri Bilag 2
Offentligt
1794234_0001.png
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
/ 2658824
Fiskeriafdelingen
27-09-2017
_______________________________________________________
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 9.-10. oktober 2017
____________________________________________________
1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2018 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande i Østersøen
- Politisk enighed
KOM (2017) 461
2. Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for
2018
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
3. Forberedelse af det 25. årsmøde i Den Internationale
Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet
(ICCAT), Marrakesh, Marokko, den 14. - 22. november 2017
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
4. Forslag om en flerårig plan for laksebestanden i Østersøen og for
fiskeriet efter denne bestand
- Tidlig forelæggelse
KOM (2011) 470
5. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om
fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,
der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem den
Europæisk Union og Republikken Mauritius,
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
2
Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i
medfør af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og
den
finansielle
modydelse,
der
er
omhandlet
i
fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og
Republikken Mauritius, og
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Unionens vegne
og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de
fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet
i i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og
Republikken Mauritius
Tidlig forelæggelse
KOM (2017) 486, KOM (2017) 483 og KOM (2017) 484
________________________________________________________
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0003.png
3
Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder
for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Østersøen.
KOM (2017) 461
________________________________________________________
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26.
september 2017. Ændringer er markeret i marginen.
1. Resumé
Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for 2018 omfatter fastsættelse af
fiskerimuligheder for de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af
TAC
1
/kvoter for 2018. Som noget nyt i TAC/kvoteforordningen indeholder
forslaget tillige et totalt forbud mod både kommercielt og rekreativt fiskeri efter ål i
Østersøen. Kommissionen foreslår en uændret kvote for torsk i vestlige Østersø
kombineret med videreførelse af lukkeperioden uden undtagelser og begrænsninger for
det rekreative fiskeri og en forholdsvis stor reduktion for torsk i østlige Østersø.
Forslaget indebærer endvidere meget betydelige reduktioner af kvoten for sild i den
vestlige Østersø og i den botniske bugt samt reduktioner for sildekvoten i Rigabugten,
for laks i den finske bugt og for rødspætte. Forslaget indebærer en mindre stigning i
kvoten for brisling og for laks i område 22-31 og en væsentlig stigning for kvoten for
sild i den centrale Østersø.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2017) 461 af 29. august 2017 fremsendt
forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2018 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i
Østersøen. Forslaget er oversendt til Rådet den 29. august 2017 i en
dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan
vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Forslaget er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 9.
oktober 2017 med henblik på politisk enighed.
3. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens forslag om fastsættelse for 2018 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i
Østersøen er at fastsætte fangstbegrænsninger for EU-fiskeriet med
henblik på at sikre et bæredygtigt fiskeri på såvel kort som langt sigt.
Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimuligheder
i Østersøen udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0004.png
4
(ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som
fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder
for 2018 - KOM (2017) 368. Det fremgår af disse principper, at såfremt
der foreligger en forvaltningsplan, skal en sådan danne grundlag for
fastsættelse af fiskerimuligheder, og derudover vil Kommissionen foreslå,
at TAC og kvoter for 2018 fastsættes på MSY
2
-niveau for bestande med
fuld analytisk rådgivning og med MSY-estimater.
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil
fiskerimulighederne blive foreslået på baggrund af den foreliggende
videnskabelige rådgivning og uden at tilsidesætte behovet for bevaring af
bestandene.
Ved rådgivning for bestande, der ikke fastlægges biologiske værdier for,
anvendes den ”data begrænsede tilgang”. Denne tilgang er anvendt for
rødspætte i den østlige Østersø og for torsk i den østlige Østersø. Det
bemærkes, at torsk i den østlige Østersø ikke er en ”data begrænset
bestand”,
men at det er metoden for vurdering af databegrænsede
bestande, som er lagt til grund for rådgivningen. Det bemærkes
endvidere, at Kommissionen for den samlede kvote for rødspætte i
Østersøen antager, at hele rødspættebestanden er MSY på 0,37.
EU/Rusland
EU og Rusland indgik den 10.-12. juli 2006 en aftale om samarbejde på
fiskeriområdet og om bevarelse af de levende marine ressourcer i
Østersøen. Aftalen blev ratificeret af EU den 4. juni 2009. EU og
Rusland har ikke opnået enighed om fælles forvaltning for de fælles
bestande, hvilket betyder, at EU’s rådighedsmængder for bestande fælles
med Rusland også i 2018 vil blive fastsat som autonome kvoter.
Kommissionen har, hvor det er relevant i forslaget til fiskerimuligheder,
fraregnet de teoretiske russiske andele.
EU’s fælles bestande med Rusland
er: Sild i den centrale Østersø, torsk i den østlige Østersø, laks og
brisling. I 2010 blev der opnået enighed om fordelingsnøglerne for laks
(russisk andel = 1,9 % i ICES-områder 22-31, og 9,30 % i ICES-område
32) og for brisling med en andel på 10,08 % til Rusland. For torsk i den
østlige Østersø og sild i den centrale Østersø er EU-positionen, at de
russiske andele skal baseres på historiske andele svarende til henholdsvis
5 % og 9,50 %, mens Rusland kræver henholdsvis 15,80 % og 11,80 %.
Fiskerimuligheder
Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det
største udbytte fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort
sigt.
2
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0005.png
5
ICES giver for tredje år i træk en rådgivning for torsk for henholdsvis
den vestlige og den østlige torskebestand, og ikke for de to
forvaltningsområder i Østersøen. Denne metode komplicerer fastsættelse
af kvoter for de to forvaltningsområder, fordi en del af den såkaldte
østbestand er udbredt i underområde 24, som udgør en del af det vestlige
forvaltningsområde. ICES har i sin rådgivning indregnet det tyske
rekreative fiskeri samt den forventede effekt af begrænsninger i det
rekreative fiskeri, og har i beregningen for det kommercielle fiskeri taget
højde for disse forhold.
Som følge af at rådgivningen gives for de to torskebestande og ikke på
forvaltningsområder, angiver ICES på baggrund af fiskerimønstret en
model for, i hvilket omfang den østlige bestand kan henregnes til det
vestlige forvaltningsområde og dermed fiskes i dette område. Denne
model forudsætter, at mængden af østtorsk, der kan fiskes i det østlige
område reduceres med en mængde svarende til fiskerimuligheder for
østtorsk, som der gives mulighed for i det vestlige forvaltningsområde.
Følges den foreliggende rådgivning for torsk i underområde 22-24
(vestlig Østersø), vil dette indebære en stigning i TAC på 8 % i forhold i
TAC for 2017, mens TAC for torsk i den østlige Østersø reduceres med
28 %
3
. Kommissionens forslag indebærer en uændret TAC for den
vestlige Østersø kombineret med en lukkeperiode for fiskeri efter torsk
fra 1. februar til 31. marts 2018 uden undtagelser tillige med en uændret
begrænsning for det rekreative fiskeri efter torsk i området. Det betyder,
at lyst- og fritidsfiskere må tage maksimalt fem stk. torsk med i land pr.
dag, dog kun tre stk. i den lukkeperiode, der foreslås videreført for det
kommercielle fiskeri.
I forhold til sidste år indebærer Kommissionens forslag en reduktion i
kvoten for sild i den vestlige Østersø på 54 % mens ICES rådgivning
angiver fiskerimuligheder svarende til en reduktion på 39 %.
Forslaget indebærer en forøgelse i TAC for brisling på 1 % og en
stigning i kvoten for sild i den centrale Østersø på 25 % og for laks en
stigning i kvoten på 11 %. Kommissionen foreslår en reduktion i TAC
for rødspætte på 20 %.
Som et nyt element i forslag til fiskerimuligheder i Østersøen indeholder
Kommissionens forslag i år også en regulering af ål. Kommissionen
3
ICES har i sin model ”overført” en mængde
østtorsk til det vestlige forvaltningsområde, og således
fremkommer en rådgivning for det vestlige forvaltningsområde. Når der refereres til en reduktion i
østbestanden, er reduktionen i ICES rådgivningen en reduktion i østbestanden, og ikke for det østlige
forvaltningsområde.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0006.png
6
foreslår et totalt forbud mod fiskeri efter ål i både kommercielle fiskeri
og i det rekreative fiskeri. Kommissionen henviser i sit forslag til, at
bestandssituationen for ål er meget dårlig, og at det har vist sig vanskeligt
for medlemsstaterne at leve op til de krav, der fremgår af Rådets
forordning 1100/2007 om en genopbygning af bestanden af europæisk
ål.
Landingsforpligtelsen for fiskerier i Østersøen er fuldt indfaset med
indførelse af landingsforpligtelsen for rødspætte fra 1. januar 2017, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1380/2013
(grundforordningen).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig
forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen, forordning (EU)
2016/1139, trådte i kraft den 20. juli 2016. ICES rådgivningen for 2018
er for første gang baseret på principperne i den flerårige forvaltningsplan,
som blandt andet som noget nyt indeholder spænd for værdier for målet
for fiskeridødelighed, FMSY, samt værdier for gydebiomasse for de
relevante arter. Disse værdier er bestemmende for fastsættelse af
fiskerimuligheder.
Nedenfor er angivet en samlet oversigt over fiskerimuligheder for 2018
for de vigtigste bestande sammenlignet med 2017 samt i relation til ICES
rådgivningen for 2018.
Biologisk
rådgivning (for 2018
tons), ændring i
forhold til TAC 2017
og princip for
rådgivning
Procentuel
ændring
2017/2018
(%)
DK
andel
af EU
TAC
(%)
Art
(Område)
Kort biologisk status
Kommissionens
forslag for 2018
(tons)
TAC
2017 i
tons
Sild i den
vestlige
Østersø
(22-24)
Rådgivningen gives på
baggrund af MSY
tilgangen. Bestanden
deles med
Skagerrak/Kattegat
og område 22-24 med
50 % til hver af de to
områder
Årets bestandsvurdering
nedjusterer bestandsstør-
relsen. Der gennemføres
imidlertid i 2018 en
større biologisk vurdering
af bestanden, og den
manglende stabilitet i
modellen vil blive
undersøgt nærmere.
Fangsterne har været
stabile i de senere år.
Fiskeridødeligheden er
anslået til 0,44 i 2017
(over MSY 0,32).
Bestanden udvikler sig
stabilt med anslået
fiskeridødelighed på
12 987
28 401
- 54
(14 %)
Sild i den
centrale
Østersø
(25-27,
Rådgivningen er
baseret på den
flerårige plan og
MSY. Maksimal
238 229
191 129
25 %
(2 %)
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0007.png
7
Art
(Område)
28.2, 29 og
32)
Biologisk
rådgivning (for 2018
tons), ændring i
forhold til TAC 2017
og princip for
rådgivning
fangst ved F
MSY
: 267
745 tons inkl. andelen
til Rusland.
Rådgivningen er
baseret på metoden
for data begrænset
tilgang. Maksimal
fangstmængde på
østbestanden angivet
26 071 tons, inkl.
andelen til Rusland.
Rådgivningen er
baseret på den
flerårige plan og MSY
tilgang baseret på
F=0,19. maksimal
fangstmængde på
forvaltningsområdet
er 6 066 tons
Rådgivning er
baseret på F
MSY
=0,37 for det
samlede
forvaltningsområde.
Anbefalingen er
maksimal fangst 7
862 tons.
Rådgivningen er givet
ud fra MSY tilgangen.
ICES anbefaler kvote
på max 116. 000 stk.
inklusiv andelen til
Rusland.
Kort biologisk status
Kommissionens
forslag for 2018
(tons)
TAC
2017 i
tons
Procentuel
ændring
2017/2018
(%)
DK
andel
af EU
TAC
(%)
F=0,2 i 2017 (under
MSY 0,22).
Torsk i
den
østlige
Østersø
(25-32)
Bestanden er fortsat i
dårlig kondition, og det
er vanskeligt at
aldersbestemme torsken,
som fortsat ikke vokser
som ønsket.
Gydebiomassen er under
både MSY Btrigger og
B
lim4
, men antages for
2018 at komme over B
lim
.
Fiskeridødeligheden
vurderes at ligge på 0,93
(2016), men antages for
2017 til 0,37. Der ser ud
til at en god 2016-årgang
er på vej ind.
ICES anfører, at
bestandsvurderingen
sidste år var behæftet
med mangler, og derfor
anbefales reduktion.
22 275
30 857
- 28 %
(22 %)
Torsk i
den
vestlige
Østersø
(22-24)
5 597
5 597
0
(43 %)
Rødspætte
(22-32)
6 272
7 862
- 20 %
(71 %)
Laks (22-
31)
(stk.)
ICES har ikke ændret i
rådgivningen i forhold til
sidste år. ICES anbefaler
forvaltning med
udgangspunkt i de
enkelte flodbestande.
Bestanden udvikler sig
stabilt. Gydebiomassen er
over MSY Btrigger.
Fiskeridødeligheden
ligger på F
MSY
punktværdien på 0,26.
ICES foreslår
områdebaseret
forvaltning for de
pelagiske arter i område
106 096 stk.
95 928
stk.
11 %
(20 %)
Brisling
(22-32)
Rådgivningen baseret
på den flerårige plan.
Maksimal fangst ved
F
MSY
0,26: 291 175
inklusiv andel til
Rusland. EU ca. 262
000 tons
262 310
260 993
1%
(9 %)
Blim er grænsereferencepunktet for gydebiomasse, mens MSY Btrigger er mindstereferencepunktet (En
bestand over MSY Btrigger anses for at være i god stand).
4
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0008.png
8
Art
(Område)
Biologisk
rådgivning (for 2018
tons), ændring i
forhold til TAC 2017
og princip for
rådgivning
Kort biologisk status
Kommissionens
forslag for 2018
(tons)
TAC
2017 i
tons
Procentuel
ændring
2017/2018
(%)
DK
andel
af EU
TAC
(%)
25-26 af hensyn til
fødegrundlaget for torsk.
Ål
Totalt forbud
mod fiskeri efter
ål i Østersøen
Andre elementer
Forslaget indeholder endvidere regler for ”år-til-år fleksibilitet”. Det
fremgår heraf, at de hidtidige regler om år-til-år fleksibilitet jf. Rådets
forordning (EF) 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke
anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye
grundforordning (EU) 1380/2013. Sidstnævnte forordning indeholder
tillige bestemmelser om ”arts-fleksibilitet”, som gør det muligt at afskrive
fangster på en målart med op til 9 % af kvoten for målarten, når ikke-
målarten er inden for sikre biologiske grænser.
Samarbejdet i BALTFISH
Det bemærkes, at formandskabet for det regionale samarbejde om fiskeri
i Østersøen (BALTFISH) i lyset af den foreliggende videnskabelige
rådgivning samt Kommissionens forslag om fastsættelse for 2018 af
fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i
Østersøen har indledt drøftelser om TAC/kvoter for 2018. Danmark har
formandskabet i BALTFISH. BALTFISH vil frem til rådsmødet den 9.
oktober fortsat undersøge muligheder for at finde fælles indstillinger i til
TAC/kvoter og øvrige foranstaltninger, som foreslået af Kommissionen.
Det forventes, at der i et kompromisforslag på rådsmødet inkluderes
TAC for sperling i Nordsøen og Skagerrak efter offentliggørelse af ICES
rådgivning den 6. oktober. TAC’en fastsættes for perioden 1. november
til 31. oktober.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0009.png
9
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.
Ifølge Kommissionen indebærer forslaget samlet set en reduktion på 7 %
i fiskerimuligheder udtrykt i tons sammenlignet med 2017.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske
konsekvenser. For så vidt angår fiskerimuligheder for 2018 vil det få
store økonomiske konsekvenser for de berørte danske fiskere og for
lokalsamfundene, hvis kvoterne for torsk enten fastholdes eller
reduceres. Konsekvenserne vil være størst for de fiskere der har
størstedelen af deres fiskeri i den vestlige Østersø.
For torsk i den vestlige Østersø blev det ved årsskiftet af ministeriet
beregnet, at reduktionen af kvoten fra 2016 til 2017, som blev på - 56 %,
ved fuld kvoteudnyttelse ville indebære en ændring af den potentielle
fangstværdi på ca. 40 mio. kr. Tallet var baseret på afregningspriser for
2016.
En betydelig reduktion i kvoten for sild i den vestlige Østersø vil også få
økonomiske konsekvenser for flere berørte fiskere ligesom et totalt
fiskeri efter ål vil få betragtelig negativ indvirkning på indtjeningen for
forholdsvis mange fiskere inden for ålefiskeriet.
En videreførelse af lukkeperioden for torsk vil have erhvervsøkonomiske
konsekvenser for de berørte fiskere i den foreslåede udformning uden
undtagelser, men det vil være afhængigt af, hvordan reglerne herom
endeligt udformes.
Restriktioner for torsk, der vil gælde for det rekreative fiskeri, vil have
erhvervsøkonomiske konsekvenser for turbåde i det rekreative fiskeri
afhængig af, hvordan reglerne herom udformes.
Med hensyn til ål er der 182 danske erhvervs- og bierhvervsfiskere, som
har en tilladelse til at udøve erhvervsmæssig ålefiskeri i Østersøen. Den
samlede årlige værdi af landingerne af ål for de 182 fiskere ligger mellem
ca. 110 kr. og ca. 1,36 mio. kr. (2016-tal). 65 af fiskerne har i 2016 haft en
samlet landingsværdi af ål på over 50.000 kr. Totalt blev der i 2016 landet
215 tons ål fra Østersøen til en samlet værdi af ca. 16, 5 mio. kr.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0010.png
10
Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte
erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien og de
øvrige følgeerhverv.
8. Høring
Kommissionens forslag har været forelagt i § 5-udvalget (fiskeri) og § 7-
udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje).
Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) bemærker om
den vestlige torsk
(område 22-24), at ICES rådgivning giver mulighed for en TAC på op til
6.066 tons. Desuden er der igen tale om en bestandsvurdering, der
afviger markant fra vurderingen fra sidste år. Da gydebiomassen af ICES
vurderes at ligge mellem sikkerhedsgrænsen (B
lim
) og forsigtigheds-
grænsen (B
pa
) har ICES reduceret skal målsætningen for fiskeridødelig-
heden forholdsvist. DFPO finder, denne reduktion ikke er relevant, og
da den ikke fremgår af forvaltningsplanen skal den ifølge foreningen ikke
anvendes. TAC skal derfor fastsættes efter den højeste værdi i kolonne A
i forvaltningsplanen (F = 0,26), hvilket vil give en TAC på 9.250 tons.
Følges ICES’ anbefaling vil gydebiomassen vokse markant og forventes
at føre til en TAC for 2019 på ca. 14.000 tons (plus et tillæg fra
Østbestanden). I lyset heraf anbefaler foreningen, at såfremt TAC ikke
fastsættes ud fra en fiskeridødelighed på 0,26, så bør man med
henvisning til den forventede voldsomme stigning fra 2018 til 2019
argumentere for at øge TAC for 2018 med f.eks. 3.000 tons til 8.597
tons. Samtidig finder DFPO, at der ikke er grund til at indføre nye eller
fastholde eksisterende ekstraordinære tiltag til beskyttelse af torsk i den
vestlige Østersø, og der skal ikke ske lukning af fiskeri efter torsk i
område 22-24 i 2018. DFPO opfordrede således til, at der arbejdes for,
at lukkeperioden tages ud af forslaget, og hvis den kommer med, at
perioden bliver så kort som mulig, og at der bliver undtagelser. Endelig
anbefaler DFPO også, at de tidligere fremlagte forslag til ændring af de
tekniske regler gennemføres straks, samt at maskemålet i Bacoma (og
T90) reduceres fra 120 mm til 110 mm, samt at kravet om knudeløst net
i Bacoma ophæves.
Om
den østlige torsk
(område 25-32) bemærker DFPO, at foreningen ikke
er enig i, at den mængde, der tillægges TAC for område 22-24, skal
fratrækkes, dels fordi ’østtorsk’ der befinder sig i vest ikke indgår i
survey’et for øst, dels fordi ICES anbefalede tal ikke er en konkret
værdi
for bestandens størrelse, men derimod et beregnet tal ud fra et
fangstestimat fra 2014, dels fordi ICES ikke har nogen klar opfattelse af,
hvor mange torsk af østlig oprindelse, der faktisk forekommer i den
vestlige del. Indtil ICES fremkommer med en troværdigt analytisk
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
11
vurdering af den faktiske bestandsstørrelse, hvor torsk fra den vestlige
Østersø indgår på realistisk måde, finder DFPO ikke, at der skal ske
reduktion for torsk, der fanges i den vestlige Østersø. Endelig er den
anbefalede reduktion på 3% så lille, at det ikke giver nogen mening at
reducere TAC’en for 2018, som derfor bør fastsættes til samme mængde
som i 2017, dvs. 30.857 tons. Også for den østlige Østersø anbefales det
at vedtage de tidligere fremlagte forslag til ændring af de tekniske regler.
For
rødspætter
anbefaler DFPO, at TAC fastholdes uændret på 7.862 tons,
idet rådgivningerne for de to bestande, der indgår i TAC’en, afviger
markant fra sidste års rådgivning, og at rådgivningen bærer i den forkerte
retning.
For
den vestlige sild
(område 22-24)
finder DFPO, at TAC’en alene bør
reduceres med 15% til 24.141 tons, idet ICES rådgivning om en
reduktion på 40% ikke reflekterer en negativ udvikling i
bestandsstørrelsen, men mere er et udtryk for, at biologerne har
nedjusteret vurderingen af gydebiomassen markant, hvilket foreningen
sætter spørgsmål ved.
For
den centrale sild
(område 25-29, 32) støtter DFPO Kommissionens
forslag.
For
brisling
undrer DFPO sig over, at bestanden vokser, og
fiskeridødeligheden beregnes til under F
msy
, men at ICES alligevel
anbefaler en reduceret kvote (-0,7%). TAC bør derfor fastsættes ud fra
kolonne B i forvaltningsplanen. Desuden bemærker DFPO, at der bør
rettes op på det faktum, at mens EU i flere år har reduceret kvoten, så
har Rusland øget fiskeriet i samme periode. Endelig har en stor
brislingebestand ifølge DFPO negativ effekt på sundhedstilstanden for
laks, via øget forekomst af sygdommen M-74, når en stor andel af
laksens føde består af brisling. DFPO anbefaler derfor, at TAC for 2018
øges i forhold til 2017.
Om
laks
anbefaler DFPO, at TAC fastsættes til den fulde mængde som
MSY-princippet tillader, dvs. 116.000 individer, idet russisk fiskeri er
ubetydeligt og derfor ikke bør fradrages.
Om
ål
bemærkes, at DFPO er noget forbløffet over forslaget om et total
forbud mod fiskeri efter ål, da tiltag til beskyttelse skal ske på et
europæisk niveau, ikke for et enkelt forvaltningsområde alene, samt at
fiskeriet efter blankål ikke er en afgørende faktor for ålens tilbagegang.
Hertil kommer, at Danmark til fulde har leveret på de aftaler, der er
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0012.png
12
indgået for at reducere fiskeriet efter ål, og at Danmark, Sverige og
Tyskland langt bedre end andre europæiske lande lever op til aftalerne og
genopretningsplanerne, end det er tilfældet i resten af Europa. DFPO ser
et fortsat fiskeri efter ål, med de tilhørende udsætninger, som et bidrag til
ålens fortsatte eksistens.
Supplerende bemærker DFPO om
sperling,
at der bør fastsættes en TAC
for sperling i Nordsøen og Skagerrak i overensstemmelse med ICES’
rådgivning, der fremlægges primo oktober, som kan gælde fra 1.
november til 31. december 2017, da den nuværende TAC udløber 31.
oktober 2017.
Afslutningsvist understreger DFPO, at gennemføres Kommissionens
forslag, vil det samlet set have betydelige negative konsekvenser for et
fiskeri i Østersøen, som i forvejen er presset i knæ. Dette findes ikke
logisk i forhold til, at der faktisk generelt er en positiv bestandsudvikling
i Østersøen og målsætningen i den fælles fiskeripolitik om også at have
en
social
bæredygtig fiskeripolitik. Det blev understreget, at det er vigtigt
at tage højde for de socioøkonomiske konskveenser, og sammenhængen
med det mulige behov for EHFF støtte blev nævnt.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at
Kommissionens forslag om
sild i den vestlige Østersø
fraviger
Kommissionens egne principper om, at TAC bør fastsættes på MSY-
niveau. DPPO bemærker også, at der grundet ustabilitet i
bestandsvurderingen i år er sket en negative ændring i opfattelsen af
bestandsstørrelsen på trods af, at rekrutteringen og fangster har været
stabile, og at modellens ustabilitet vil være i fokus for det kommende
benchmark i 2018. DPPO anbefaler derfor en forsigtig tilgang i
fastsættelsen af TAC, herunder også henset til de socioøkonomiske
konsekvenser af en reduktion på 54%, og anbefaler derfor alene en
reduktion på 15-20%. Man bemærker om konsekvenserne, at en
reduktion i kvoten for sild også kan have afsmittende økonomiske
konsekvenser for udnyttelsen af brislingekvoten, da en lav sildekvote vil
betyde, at silden kan blive en ’choke-species’ i brislingefiskeriet.
For
den centrale sild
(område 25-29, 32) bemærker DPPO, at fiskeriet efter
sild foregår i et blandet fiskeri med brisling, hvorfor TAC for de to
bestande bør afspejle balancen i dette forhold. DPPO støtter
Kommissionens forslag om at sætte TAC efter MSY på 263.665 tons, og
med en EU-TAC på 238.617 tons. DPPO bemærker videre, at det er
vigtigt at stå fast på, at de russiske andele af sild i den centrale Østersø
skal baseres på historiske andele svarende til 9,50%.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0013.png
13
Om
brisling
anbefaler DPPO, at EU-TAC’en
fastsættes efter ’F
MSY
upper
range’ til 271.308 tons, henset til at gydebiomassen er en del over
minimumniveauet i forvaltningsplanen og for at undgå, at brisling bliver
en ’choke-species’ i det blandede fiskeri
med sild. DPPO støtter ikke, at
der, som foreslået af ICES, indføres en områdemæssig forvaltningsplan
for brisling i de traditionelle torskeområder (25-26), idet det alene vil
være til fordel for én bestand og dermed et paradigmeskifte i EU's
fiskeripolitik, og have direkte indflydelse på ’relativ stabilitet’ mellem
landene til fordel for torskefiskeriet. Introduktion af en områdebaseret
forvaltningsplan bør desuden undergå grundig videnskabelig
undersøgelse såvel som en grundig politisk evaluering, herunder med
høring af interessenter.
Marine Ingredients Denmark (MID) støtter bemærkningerne fra
Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske
Producentorganisation for så vidt angår brisling, ligesom man heller ikke
støtter ICES’ forslag om at begrænse fiskeriet efter brisling i de
traditionelle torskeområder.
Om
sild i den vestlige Østersø
(område 22-24) anbefaler MID, at TAC sættes
til 24.141 tons (-15%), som følge af den store usikkerhed i rådgivningen,
indtil det kommende benchmark kan verificere resultaterne. Under alle
omstændigheder bør kvoten højest reduceres med 20% pr. år, indtil F
MSY
er nået. MID påpeger ligeledes ’choke-species’-problematikken
i det
blandede fiskeri efter sild og brisling.
For
den centrale sild
(område 25-29, 32) støtter MID Kommissionens
forslag til TAC, samt at den russiske andel bør baseres på historiske
andele.
Endelig støtter MID fuldt ud bemærkningerne fra Danmarks
Fiskeriforening PO om fastsættelse af TAC for sperling i Nordsøen og
Skagerrak/Kattegat.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK) anbefaler om den vestlige
torsk, at man følger rådgivningen fra ICES, dvs. en forøgelse af TAC
med 8%. Desuden bør undtagelsen i lukkeperioden for fiskeri på mindre
end 20 meters vand opretholdes. FSK anbefaler også, at der i 2018 gives
økonomisk kompensation fra Fiskeriudviklingsfonden (EHFF) for de
manglende fiskerimuligheder, således at kystfiskeriet i regionen kan
overleve, og det er vigtigt at få information ud herom hurtigst muligt.
Endelig opfordrer FSK til, at fartøjer, som har kvoter i den vestlige
Østersø, i 2018 får samme mulighed som i 2017 for at bytte disse til
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0014.png
14
kvoter i Nordsøen/Skagerrak, således at kvoten i Østersøen så vidt
muligt kan komme de hjemmehørende fartøjer til gode.
FSK anbefaler desuden, at forbuddet mod ålefiskeri afblæses og at
yderligere regulering skal ske i alle regioner af EU samtidigt.
Greenpeace anbefaler, at regeringen generelt får et mandat på linje med
ICES’ rådgivning. Greenpeace støtter desuden Kommissionens forslag
til TAC mv., dog med undtagelse af forslaget for torsk i den vestlige
Østersø.
For
torsk i den vestlige Østersø
(område 22-24) bemærker Greenpeace, at
ICES rådgiver ud fra spændet i fiskeridødelighed (F), at TAC sættes til
mellem 2.357 tons (-58%) og 6.066 tons (+8%) inkl. andel fra den østlige
bestand, og ikke alene en stigning, som det fragår af høringsnotatet.
Henset til bestandens meget dårlige tilstand, anbefaler Greenpeace, at
TAC sættes til det laveste niveau, dvs. en reduktion på 58%. Hertil
anbefales det, at erhvervsfiskere, der anvender skånsomme redskaber,
skal gives højeste prioritet, når den danske kvote skal fordeles.
Om
brisling
anbefaler Greenpeace, at fiskeriet flyttes væk fra torskens
distributionsområder (område 25-26)
på linje med ICES’ anbefaling
herom, da brisling anses som en vigtig fødekilde for torsk. Foreningen
påpeger, at fiskeriet efter brisling i disse områder er steget i de senere år.
Om
ål
anbefaler Greenpeace, at Danmark støtter Kommissionens forslag
om et totalt forbud mod kommerciel og rekreativt fiskeri efter ål i hele
Østersøen, samt at der arbejdes mod et forbud også i øvrige EU-
farvandsområder. Givet bestandens kritiske situation finder foreningen,
at et forbud er et nødvendigt første skridt mod en samlet set forbedret
forvaltning af ålen, som også omfatter stop for fiskeri efter glasål (yngel)
i det sydlige Europa, stop for ulovlig eksport til Asien, genoprettelse af
vigtige levesteder og vandringsveje, samt reduktion af den høje
dødelighed i vandkraftværkernes turbiner.
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har indsendt et fælles høringssvar
med ”Turbådene på Øresund” for så vidt angår torsk. Det bemærkes, at
begrænsningerne i 2017 for
det rekreative torskefiskeri
har haft store
økonomiske konsekvenser for turbådsskipperne på Øresund med en
dramatisk nedgang i antallet af kunder. Indtjeningen er til medio 2017
reduceret med 38%, og hele flåden kæmper for overlevelse. Endnu et år
med disse restriktioner frygtes at få katastrofale konsekvenser for hele
turbådsflåden. DSF deler denne bekymring med turbådsskipperne og
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0015.png
15
påpeger, at torskefiskeriet i Øresund er en meget vigtig rekreativ
ressource for mange lystfiskere i Danmarks tættest befolkede område.
DSF finder det rimeligt, at lystfiskerne også skal bidrage, når
torskebestanden er presset, men det er en forudsætning for forståelse og
accept, at reguleringen håndterer et reelt problem, hvilket næppe kan
siges at være tilfældet i forhold til torskebestanden i Øresund.
Det vurderes, at torskebestanden i Øresund ikke er presset i samme grad
som i resten af den vestlige Østersø, hvorfor en regulering i Øresund
ikke bør være lig den, der udøves i den øvrige den af den vestlige
Østersø. Hertil kommer, at datagrundlaget for reguleringen i de danske
farvande alene er baseret på tyske undersøgelser, som ikke umiddelbart
kan projiceres over på danske forhold. Der anbefalex derfor alternative
reguleringer af lystfiskeriet efter torsk i Østersøen:
- Mindstemålet i område 22-24 hæves til 50 cm for lystfiskeri, da op
imod 86% af de torsk der landes fra det tyske lystfiskeri er under 3 år.
- Fiskeriet i Øresund (område 23) skal have sige egen forvaltning, hvor
fangstbegrænsningerne lægges ud fra biologiske hensyn og hensyn til
turbådenes eksistensgrundlag. Et bud lyder på 8 fisk pr. dag. pr.
lystfisker.
Endelig opfordres der til tæt dialog i fremtiden om regulering af det
rekreative fiskeri efter torsk, hvor både DSF og turbådenes
repræsentanter deltager.
DSF alene bemærker om
ål,
at der er et stort behov for yderligere tiltag
for at sikre ålens fortsatte eksistens i de europæiske farvande, blandt
andet i forhold til de mange opstemninger i vandløb, der reducerer ålens
opvækstområder betragteligt, for eksempel ved Tangeværket i Gudenåen.
DSF mener dog, at et totalforbud mod fiskeri efter ål i Østersøen er et
meget dramatisk og disproportionalt indgreb, som vil være helt urimeligt,
hvis det ikke følges op af et forbud mod fangst af glasål (yngel) i
Sydeuropa. For at bevare et incitament til det frivillige arbejde med
udsætning af åleyngel i danske farvande, bør man fortsat tillade et vist
rekreativt fiskeri efter ål. Omfanget bør besluttes af de relevante
eksperter.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) støtter de foreslåede
begrænsninger for
torskefiskeriet,
men sætter spørgsmål ved, om
forvaltningen i Øresund (område 23) skal følge forvaltningen i område
22 og 24. DN henviser til, at Øresund har sin egen veludviklede
torskebestand både i alders- og størrelsesstruktur, og der fiskes
bæredygtigt som følge af forbuddet mod trawlfiskeri. En begrænsning i
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0016.png
16
Øresund på linje med område 22 og 24 forekommer derfor at være ”at
rette bager for
smed”. Torskefiskeriet i Øresund bør derfor holdes uden
for de foreslåede restriktioner.
Om
ål
bemærker DN, at man støtter et total forbud mod både
kommercielt og rekreativt fiskeri i 2018 henset til den kritiske tilstand for
bestande. Samtidig bør der også indføres et total forbud mod fiskeri efter
ål i øvrige EU-farvande, også efter glasål (yngel).
Danmarks Amatørfiskerforening (DAFF) er som udgangspunkt positiv
over for tiltag, der har til formål at fremme fiskebestandene, herunder
også eventuelle begrænsninger i udøvelse af fiskeriet, i det omfang der
foreligger dokumentation for, at en given bestand er truet af fiskeri.
DAFF kan derfor støtte, at kvoterne for
torsk
fastsættes som foreslået af
ICES. DAFF konstaterer dog, at lukkeperioden er uden biologisk
begrundelse og kan derfor ikke støtte en lukning. Såfremt de foreslåede
kvoter fastholdes for erhvervet, kan DAFF tilslutte sig begrænsningen
for lystfiskeriet på 5 torsk pr. dag, men ikke 3 torsk pr. dag i
lukkeperioden. DAFF anfører, at det rekreative fiskeri i Øresund er af
stor økonomisk betydning, og at der synes at være tale om en særskilt
torskebestand i Øresund, som er i væsentlig bedre balance end den
øvrige vesttorsk. DAFF foreslår derfor, at det rekreative fiskeri i
Øresund undtages fra begrænsningerne, subsidiært at der sættes en
højere bag-limit, som levner mulighed for at fortsætte turbådsfiskeriet i
Øresund på et forretningsmæssigt bæredygtigt grundlag.
DAFF er stærkt undrende over for forslaget om et stop for fiskeri efter
ål
i Østersøen. Da Danmark, Tyskland og Sverige har gennemført deres
del af genopretningsplanen, er det uforståeligt, at netop fiskeriet i
Østersøen skal undgælde for, at forvaltningsplanen eventuelt ikke er
opfyldt andre steder. Der konstateres flere steder en bedring i
ålefiskeriet, og DAFF mener derfor, at den nugældende forvaltningsplan
skal fortsættes, og at indsatsen for at få den efterlevet overalt i EU i
stedet skal øges. DAFF påpeger også, et at forbud vil fjerne incitamentet
til det store frivillige arbejde med at ophjælpe bestanden med
åleudsætninger og monitering af bestanden. Desuden vil der blive indløst
færre fritidsfiskertegn og dermed en meget væsentlig nedgang i midlerne
til fiskeplejen. DAFF anslår, at ca. halvdelen af fritidsfiskerne i det
berørte område alene bedriver rusefiskeri efter ål. Endelig risikerer man
at miste en væsentlig del af livet i de små havne langs de danske kyster, et
tab for både de lokale beboere og turisterhvervet. DAFF kan derfor ikke
støtte yderligere begrænsninger i ålefiskeriet.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0017.png
17
Oceana henleder opmærksomheden på den fortsat alarmerende situation
for
torskebestanden i den vestlige Østersø.
Den har lidt under en
fiskeridødelighed, der er langt over det bæredygtige niveau. I flere år har
gydebestandens biomasse været under
ICES ”grænsereferencepunkt”. På
trods af nogle positive udviklinger i senere tid, opfordrer man til at tage
bestandens fremtid alvorligt og sikre dens overlevelse. Genopbygning af
fiskebestandene til bæredygtige niveauer er ikke alene krævet i den fælles
fiskeripolitik, men vil også sikre stabilitet og vækst for fiskerisektoren.
Oceana anbefaler derfor, at TAC for torsk i område 22-24 ikke
overstiger 1.376 tons i overensstemmelse med forvaltningsplanen for
Østersøen med en fiskeridødelighed på laveste MSY-interval.
Verdensnaturfonden WWF anbefaler, at laveste F
MSY
-værdi skal lægges
til grund ved fastsættelse af kvoten for torsk i den vestlige Østersø.
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark (FFD) finder det fornuftigt at
støtte de kvoter, der fastsættes på baggrund af forslag fra ICES, men
finder ikke, at der er behov for den yderligere stramning, der er lagt op til
for så vidt angår
torskefiskeriet.
Da lukkeperioden er uden biologisk eller
saglig begrundelse, kan denne ikke støttes. Såfremt de foreslåede kvoter
fastholdes for erhvervet, kan foreningen tilslutte sig begrænsningen på 5
torsk pr. dag for lystfiskere. FFD gør dog samtidig opmærksom på den
store turistmæssige betydning det rekreative fiskeri efter torsk har i
Øresund, og man foreslår derfor, at det rekreative fiskeri i Øresund
undtages fra begrænsningerne, subsidiært at der sættes en højere
fangstkvote, som levner mulighed for at fortsætte turbådsfiskeriet i
Øresund på et forretningsmæssigt bæredygtigt grundlag.
FFD bemærker om
ål,
at Danmark til fulde har opfyldt planen, hvorfor
det ikke giver mening, at netop fiskeriet i Østersøen skal undgælde for, at
forvaltningsplanen ikke er opfyldt andre steder, samtidig med at der kan
konstateres en bedring i ålefiskeriet. FFD mener, at den nugældende
forvaltningsplan skal fortsættes, og at indsatsen skal efterleves alle steder
i EU. Man påpeger endvidere, at såfremt ålefiskeriet i et lokalområde
forbydes, fjerner man også den interesse, der kan være i at medvirke til
bestandens fortsatte fremdrift. FFD kan derfor ikke støtte yderligere
begrænsninger i ålefiskeriet.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Formandskabet lægger op til politisk enighed på rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 9. oktober 2017. Der må forudses meget vanskelige
forhandlinger særligt for så vidt angår fiskerimuligheder for torsk i både
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
18
den vestlige og den østlige del af Østersøen og formentlig også for sild i
den vestlige Østersø. Derudover forventes ål at blive et vanskeligt
forhandlingsemne.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte hensigten om at sikre et bæredygtigt
fiskeri og har noteret sig den positive udvikling for sild i den centrale del
af Østersøen, men også en begyndende positiv udvikling for torsk i den
vestlige Østersø. Samtidig er man bekymret for sild i den vestlige
Østersø og torsk i den østlige Østersø.
Som generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at kvoterne i Østersøen
fastsættes på grundlag af forvaltningsplaner, den videnskabelige
rådgivning og målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i
henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik.
Regeringen forudsætter, at forslaget om totalt forbud mod fiskeri efter ål
i Østersøen ikke vedtages i den foreliggende form og arbejder for, at en
eventuel yderligere regulering af ålefiskeriet ud over de gældende regler,
bør ske som en samlet EU-regulering.
Regeringen har noteret sig, at den vestlige torskebestand fortsat er under
målsætningen for bæredygtig udnyttelse, men dog i bedring. Regeringen
vil arbejde for, at der findes en tilfredsstillende samlet løsning for torsk i
Østersøen, der indebærer en stigning i den nuværende TAC for 2017 for
det vestlige forvaltningsområde.
Regeringen forholder sig generelt skeptisk over for eventuelle
lukkeperioder. Hvis der indføres en lukkeperiode finder regeringen, at
det bør udløse en højere TAC for torsk i den vestlige Østersø.
Regeringen vil endvidere arbejde for, at en eventuel lukkeperiode i vestlig
Østersø suppleres af undtagelsesbestemmelser, som sikrer en vis
fiskeriaktivitet i lukkeperioden.
Regeringen arbejder for en mere begrænset reduktion i TAC for torsk i
den østlige Østersøen end der lægges op til.
Regeringen arbejder for en mindre reduktion i TAC for sild i den vestlige
Østersø, end Kommissionen har lagt op til, men som følger
rådgivningen og den flerårige plan i Østersøen.
Regeringen arbejder for en højere TAC for brisling, end forslaget lægger
op til.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0019.png
19
Regeringen støtter videreførelse af restriktioner for det rekreative fiskeri i
vestlig Østersø.
11. Uddybende forhandlingsposition
Rådgivningen for Østersøen blev indledningsvis drøftet i BALTFISH
High Level Gruppen den 29. juni 2017, mens Kommissionens forslag til
fiskerimuligheder for 2017 blev drøftet i samme gruppe den 1.
september 2017 med primært fokus på forvaltningen af torsk og ål.
Forslaget drøftes fortsat i rådsarbejdsgrupperegi (intern og ekstern
fiskeripolitik). I BALTFISH sammenhæng arbejdes der sideløbende med
at finde en fælles henstilling om det foreliggende forslag om
fiskerimuligheder for 2018. I den sammenhæng drøftes også eventuel
lukkeperiode samt mulige undtagelsesbestemmelser for at kunne sikre
visse fiskeriaktiviteter i lukkeperioden.
13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 26. september 2017.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
________________________________________________________
Konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2018
KOM-dokument foreligger ikke
________________________________________________________
Nyt notat.
1. Resumé
Forberedelse af konsultationer mellem EU og Norge er på dagsordenen for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 for at identificere og drøfte væsentlige emner
i de forestående konsultationer med Norge om fastlæggelse af fiskerimuligheder for
2018.
2. Baggrund
Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en rammeaftale,
og parterne har siden 1978 indgået to årlige kvote-aftaler
(”protokoller”)
for fiskeriet på fælles bestande i Nordsøen og i Skagerrak. Der er tale om
aftaler, som sikrer en fælles forvaltning af de vigtigste bestande i de to
farvande. Derudover sker der en afbalanceret udveksling af kvoter for en
række ikke fælles forvaltede eller eksklusive bestande i farvandene vest
for de britiske øer, i Nordsøen, ved Grønland samt i Barentshavet.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
20
Årets konsultationer mellem EU og Norge lægges, som noget nyt i år, op
til foregår over blot en enkelt forhandlingsrunde (i stedet for to) og
finder sted den 27. november - 1. december 2017 i Bergen.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 9.
oktober 2017 med henblik på udveksling af synspunkter.
3. Formål og indhold
Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af de 7 fælles
bestande i Nordsøen (torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og
makrel) og Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og
brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC (den
samlede tilladte fangstmængde) for disse bestande, der fordeles til hver
part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, kuller, hvilling, sej og
sild aftalt langsigtede forvaltningsplaner eller fælles
forvaltningsprincipper, der løbende vil skulle tilpasses, blandt andet i
lyset af EU's målsætning om en fiskeridødelighed på MSY-niveau
(maksimalt bæredygtigt udbytte) senest i 2020.
I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande
i Nordsøen så som sperling, havtaske, jomfruhummer og rejer samt
blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i
Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.
Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale
forhandlinger mellem EU, Norge, Island og Færøerne om forvaltningen
af blåhvilling, sild (atlanto-skandinavisk) og makrel. EU, Norge og
Færøerne indgik i marts 2014 efter flere års konflikt en 5-årig aftale om
fastsættelse af TAC for makrel og fordeling heraf. Island har ikke tiltrådt
aftalen. De senere år har kyststaterne ikke opnået enighed om
fordelingen af hverken atlanto-skandinavisk sild eller blåhvilling, og der
foreligger således ingen aftaler om fordeling. For 2017 var der mellem
EU og Norge aftalt gensidig adgang til fiskeri af dele af egne kvoter i
hinandens farvande på de to arter. I forhandlinger, som vil finde sted i
oktober-november 2017, vil man forsøge at få aftaler i stand med alle
parter gældende fra 2018, men det er næppe realistisk.
Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, kuller,
mørksej, rejer og sild af betydning for Danmark. Ligeså er fiskeriet efter
havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor
Danmark har hovedparten af EU’s kvote.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0021.png
21
For de vigtigste bestande i Nordsøen og Skagerrak rådgiver Det
Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) følgende i forhold til sidste
års rådgivning:
Torsk +26 % (fangstrådgivning) / -12 % (landingsrådgivning);
Rødspætte -15 % (fangstrådgivning)/-36 % (landingsrådgivning);
Mørksej -16% (fangstrådgivning) / -2,4 % (landingsrådgivning);
Sild i Nordsøen +2 % (forvaltningsplan)/ +25 % (MSY);
Kuller + 29 % (fangstrådgivning) / +11 % (landingsrådgivning).
Ved fangstrådgivning henvises der til rådgivning i tilfælde af et fuldt
implementeret landingspåbud fisket på MSY niveau og hvor alle ønskede
samt uønskede (discard) fangster landes. Ved landingsrådgivning ses der
udelukkende på landinger af ønskede fangster fisket på MSY niveau. For
sild i Nordsøen er der en gældende aftale med Norge om en
forvaltningsplan og et fuldt implementeret landingspåbud. Rådgivningen
for rejer kommer først senere på året.
EU og Norge blev under forhandlingerne i december 2016 enige om en
fordeling af rødspætte, der opstod som følge af, at Det Internationale
Havundersøgelsesråd (ICES) for nyligt begyndte at udgive en samlet
rådgivning for rødspætte i Nordsøen og Skagerrak, og denne fordeling
forventes at blive videreført. Hertil kommer forhandlinger om opju-
stering af kvoterne (”kvotetilskrivning”) for visse arter, herunder
torsk,
sej og hvilling, som følge af implementeringen af udsmidsforbuddet for
de fælles demersale bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat.
Endelig vil der under forhandlingerne også være en opfølgning på
drøftelser i september 2017 om fiskeri i Skagerrak.
TAC for sperling for 2017 er fastsat i forordningen om fiskerimuligheder
for perioden 1. januar til 31. oktober. ICES rådgivning for bestanden
offentliggøres 6. oktober 2017. Der skal derfor snarest fastsættes en
foreløbig TAC, som gælder fra 1. november 2017. Den endelige EU-
TAC gældende for hele perioden fra 1. november 2017 til 31. oktober
2018 vil så kunne fastsættes på rådsmødet i december 2017, hvor også
resultatet af de årlige fiskerikonsultationer med henholdsvis Norge og
Færøerne er kendt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0022.png
22
Konsultationerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik,
hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Danske fiskere fanger en betydelig del af de danske EU-
kvoter i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaftale, der har
størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmu-
lighederne vil derfor have betydning for fiskerierhvervets økonomi.
Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte
erhvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.
8. Høring
Forslaget har været i høring § 5-udvalget (fiskeri).
Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) understregede kraftigt
vigtigheden af en aftale inden årsskiftet, så fiskeriet kan fortsætte fra 1.
januar 2018. Endvidere understregede DFPO at fastholde principperne
for kvotetilskrivning, som var anvendt for 2017.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO)
støttede DFPO’s
bemærkninger om vigtigheden af en aftale inden årsskiftet. DPPO
understregede også vigtigheden af en løsning for atlanto-skandisk sild.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De berørte medlemsstater forventes under drøftelsen af kommende
konsultationer mellem EU og Norge om fiskerimuligheder for 2018 at
tilkendegive deres holdning til forhandlingerne.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er af grundlæggende betydning, at EU-Norge-forhandlingerne om
fiskerimulighederne i 2018 afsluttes i 2017, så fiskeriet i norsk zone kan
påbegyndes fra årets begyndelse. Dette gælder uafhængigt af andre
forhandlinger. I den forbindelse er det bekymrende, at Kommissionen i
år kun har afsat én forhandlingsrunde, der afsluttes 1. december.
Danmark havde foretrukket to forhandlingsrunder, som er den
traditionelle proces. Såfremt det fastholdes, bør det dog indstilles overfor
Kommissionen, at der også skal være plads til en yderligere
forhandlingsrunde senere i december.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
23
Regeringen er positiv over for en drøftelse i Rådet om retningslinjer for
EU’s forhandlingsposition forud for forhandlingerne med Norge.
Regeringen støtter fastsættelse af kvoterne for 2018 på grundlag af
videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt
udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik samt
forvaltningsplaner.
Regeringen lægger vægt på, at der i forhandlingsløsningerne tages højde
for, at fortsættelsen af EU's udsmidsforbud omfattende visse nye
arter/fiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat indføres gradvist fra 1.
januar 2018.
Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses med en kvotetilskrivning
(opjustering af kvoterne), svarende til udsmidet fra den del af fiskerierne,
som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2018, og at man i den
forbindelse tager højde for forskelle i discardrater mellem farvands-
områderne, således at disse forskelle afspejles i kvotetilskrivningen for de
respektive forvaltningsområder.
Regeringen arbejder for, at balancen i den gensidige udveksling af
fiskerimuligheder tilvejebringes ved, at EU ikke køber den fulde mængde
torsk i Barentshavet, som Norge, jf. EØS-aftalen, er forpligtet til at
tilbyde EU, og at betalingen herfor overvejende sker ved overførsler fra
farvandsområder uden for Nordsøen.
Regeringen arbejder for at optimere de traditionelle fiskerimuligheder
efter blandt andet havtaske, jomfruhummer, lange og ”andre arter” i
norsk zone.
Regeringen finder, at en vis stabilitet og dermed forudsigelighed er at
foretrække ved fastlæggelse af flerårige forvaltningsplaner frem for
udelukkende at gå efter en kortsigtet maksimering af udbyttet.
Regeringen arbejder for, at der snarest muligt fastsættes en passende
foreløbig EU-TAC for sperling under hensyntagen til den biologiske
rådgivning fra 1. november og resten af året, så der undgås et stop i
fiskeriet midt i sæsonen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
________________________________________________________
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0024.png
24
Forberedelse af det 25. årsmøde i Den Internationale Kommission
for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT),
Marrakesh, Marokko, den 14. - 22. november 2017
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat
1. Resumé
EU er medlem af Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden
i Atlanterhavet (ICCAT), som er ansvarlig for bevaring af tun og tunlignende arter i
Atlanterhavet og Middelhavet. Blandt EU´s medlemsstater fisker blandt andet en
række sydeuropæiske middelhavslande i området. ICCAT afholder sit årsmøde den
14.-22. november 2017.
2. Baggrund
Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i
Atlanterhavet (ICCAT) afholder sit årsmøde den 14.-22. november 2017
i Marrakesh, Marokko.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 9.
oktober 2017 med henblik på udveksling af synspunkter.
3. Formål og indhold
EU deltager i en række regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, der
danner ramme for et regionalt samarbejde om bevarelse og forvaltning af
tunbestande. ICCAT er ansvarlig for bevaring af tun og tun-lignende
arter i Atlanterhavet og Middelhavet.
ICCAT blev etableret i 1969 og har i dag 51 kontraherende parter,
herunder EU, Storbritannien og Frankrig (de sidste 2 på vegne af deres
oversøiske territorier). EU har været medlem af ICCAT siden november
1997.
Blandt EU’s medlemsstater fisker blandt andet en række
sydeuropæiske
Middelhavslande i området. Danmark har ingen kvote til fiskeri af
almindelig tun og udøver derfor ikke fiskeri efter tun eller andre arter
omfattet af ICCAT’s reguleringer. Der er fastsat en bifangstkvote for
almindelig tun samlet for alle medlemsstater, der ikke har en kvote.
Danmark har i 2017 landet almindelig tun under denne bifangstkvote.
Der foregår i øjeblikket i regi af DTU AQUA i samarbejde med
svenske
biologer
et godkendt ICCAT forskningsprojekt om mærkning af
almindelig tun primært i Skagerrak/Kattegat for nærmere at opnå viden
om tunens udbredelse.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0025.png
25
ICCAT vedtog i 2006 en genopretningsplan for almindelig tun i det
østlige Atlanterhav og i Middelhavet. Planen indeholder blandt andet
betingelser for fiskeriet, bestemmelser om fiskerikapacitet, visse tekniske
bestemmelser, herunder lukkede perioder og mindstemål samt
kontrolforanstaltninger. På det årlige møde i ICCAT i 2012 blev
genopretningsplanen revideret og styrket. En ny flerårig
genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og
Middelhavet er senere vedtaget med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2016/1627. Formålet med denne forordning var blandt andet
at konsolidere teksten i den tidligere forordning på baggrund af
henstillinger vedtaget i ICCAT og at sikre en ensartet og effektiv
anvendelse af foranstaltningerne i EU.
Rådet vedtog i en afgørelse af 8. juli 2014 et mandat til Kommissionen
med fastlæggelse af EU’s holdning på det årlige møde, herunder særlige
møder, i ICCAT. Ifølge principperne i mandatet, skal EU inden for
rammerne af ICCAT blandt andet:
-
Forvalte ressourcerne i henhold til forsigtighedsprincippet og målene
i forbindelse med det maksimale bæredygtige udbytte som fastsat i
den fælles fiskeripolitik.
-
Søge synergi med den politik som EU følger som led i sine bilaterale
fiskeriforbindelser med tredjelande, og sikre sammenhæng med sine
øvrige politikker.
-
Følge Rådets konklusioner af 19. marts 2012 om Kommissionens
meddelelse om den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension.
-
Tilstræbe at skabe lige betingelser for EU´s fiskeriflåde inden for
ICCAT baseret på de samme principper og standarder som dem, der
gælder efter EU-retten, og fremme ensartet gennemførelse af
henstillinger.
EU skal efter retningslinjerne i relevant omfang stræbe efter at støtte
vedtagelsen af blandt andet følgende tiltag indenfor rammerne af
ICCAT:
-
Foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne
baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning,
herunder samlede tilladte fangstmængder (TAC'er)
5
og kvoter eller
indsatsregulering for havets levende biologiske ressourcer reguleret af
ICCAT, som resulterer i eller opretholder udnyttelsesgraden for det
maksimale bæredygtige udbytte, hvor det er muligt inden udgangen af
2015 og på et gradvis stigende grundlag senest inden udgangen af
2020.
5
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
26
-
-
-
-
-
Foranstaltninger, der skal forebygge, afværge eller standse ulovligt,
urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU).
Foranstaltninger til overvågning, kontrol og tilsyn i
konventionsområdet.
Foranstaltninger, der skal reducere fiskeriets negative indvirkning på
havets biodiversitet og det marine økosystem mest muligt.
Foranstaltninger, der tager sigte på at forbyde fiskeri, der kun har til
formål at høste hajfinner, og på at kræve, at alle hajer landes med
finnerne på.
Fremme af sammenhængende holdninger med andre regionale
fiskeriforvaltningsorganisationer.
Endvidere vil EU når det gælder almindelig tun, desuden gennemføre
genopretningsplanen for østlig tun under hensyntagen til den seneste
videnskabelige rådgivning og bygge videre på disse erfaringer med
henblik på at fremme lignende effektive strategier for vestlig tun på en
ensartet måde.
Endelig fremgår det af mandatet, at der forud for hvert årlige møde
(herunder særlige møder) i ICCAT træffes de nødvendige
foranstaltninger, således at EU’s holdning på disse møder tager hensyn til
de seneste statistiske, biologiske og andre relevante oplysninger i
overensstemmelse med forhandlingsmandatets principper og
retningslinjer.
På årsmødet i 2016 blev der vedtaget en række forslag med henblik på at
opnå et mere bæredygtigt tunfiskeri, blandt andet:
-
Vedtagelse af en 15-årig genopretningsplan for sværdfisk i
Middelhavet, der fastsætter en 2017-TAC på 10.500 tons, der gradvist
reduceres med 3% hvert år i perioden 2018-2022.
-
Vedtagelsen af anbefaling til forvaltning af blåhaj i Atlanterhavet, bl.a.
indeholdende fangstniveau for de to bestande og en styrkelse af
rapporteringsforpligtelser.
-
Bekræftelse af tidligere besluttet TAC for østlig almindelig tun og
vedtagelse af videreførelse af TAC for vestlig almindelig tun.
-
Fornyelse af mandat til fortsættelse af arbejdet om FAD
(fangstaggregater).
-
Beslutninger for så vidt angår gulfinnet tun, hvid tun (albacore),
sejfisk og atlantisk sværdfisk.
På årsmødet i 2016 var der ikke fremskridt for så vidt angår ændring
konventionen, særligt i relation til visse formaliteter. ICCAT besluttede
at forlænge mandatet, herunder med henblik på at indkalde til en
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0027.png
27
konference med henblik på at afslutte processen og igangsætte
ratificeringsprocessen.
På det kommende årsmøde i ICCAT forventes blandt andet drøftet
forvaltningen af forskellige vigtige ICCAT-arter samt status for arbejdet
om ændring af ICCAT-konventionen. En ny bestandsvurdering for
almindelig tun (vestlig og østlig bestand) fra den videnskabelige komité
(SCRS) vil foreligge til 2017-mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Sagen er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Der foreligger ikke information om forslag til nye ICCAT
forvaltningsforanstaltninger, der vil kunne have lovgivningsmæssige,
statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærkede, at man
fra dansk side bør have opmærksomhed på arbejdet i ICCAT i lyset af, at
tun nu har vist sig i farvandene omkring Danmark.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdning.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt bestræbelserne på at sikre et bæredygtigt
fiskeri efter tun og andre bestande inden for ICCAT’s
forvaltningsområde.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
_______________________________________________________
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0028.png
28
Forslag om en flerårig plan for laksebestanden i Østersøen og for
fiskeriet efter denne bestand
KOM (2011) 470
_______________________________________________________
Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2011. Ændringer er markeret i marginen.
1. Resumé
Kommissionen fremlagde i 2011 forslag om en flerårig forvaltningsplan for
laksebestanden i Østersøen. Det overordnede mål med planen er en bæredygtig
udnyttelse af laksebestande i floderne i Østersøområdet og dermed sikre
bevaringsstatus for hele bestanden i Østersøen. Planen baseres på en økosystem tilgang
til fiskeriforvaltning og udformes således, at bestanden udnyttes i overensstemmelse
med det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY). Den samlede tilladte fangstmængde
omfatter alt kommercielt havfiskeri og inkluderer fangster fra servicefartøjer, der
benyttes til rekreativt fiskeri. Medlemsstaterne skal regulere fiskeriet i floder.
Endvidere indeholder planen bestemmelser om en udfasning af udsætninger i floder,
hvor der ikke er potentiale for genopretning af selvbærende vildlaksebestande med
henblik på at beskytte laksebestandens genetiske mangfoldighed. Forslaget blev ikke
gennemført, og har ligget stille siden 2012.
Finland har nu udarbejdet et udkast til en opdateret forvaltningsplan på grundlag af
det oprindelige forslag.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2011) 470 af 12. august 2011 fremsendt
forslag om en flerårig plan for laksebestanden i Østersøen og for fiskeriet
efter denne bestand. Forslaget er oversendt til Rådet den 29. august 2011
i en dansk sprogudgave.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal
behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i
TEUF artikel 294.
Et kompromisforslag udarbejdet af Finland behandles i øjeblikket i
BALTFISH-regi
6
med henblik på at opnå enighed i BALTFISH og
herefter overdrage sagen til formandskabet for Rådet. Forslaget
forventes herefter vedtaget på et kommende rådsmøde.
3. Formål og indhold
6
BALTFISH er et regionalt samarbejde mellem de 8 medlemsstater i EU, som har kvoter i
Østersøen.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0029.png
29
Lakseforvaltningsplanen, der blev vedtaget af Den Internationale
Østersøfiskerikommission (IBSFC) i 1997, udløb i 2010. Videnskabelig
rådgivning viste forud for Kommissionens fremlæggelse af forslaget i
2011, at en række laksebestande i Østersøområdets floder var uden for
sikre biologiske grænser. Medlemsstaterne, Østersøens Regionale
Rådgivende Råd og de berørte aktører bad derfor Kommissionen om at
forelægge et forslag til et nyt forvaltningssystem.
Kommissionens forslag fra 2011
Forvaltningsplanens mål
De overordnede mål for planen er at sikre en bæredygtig udnyttelse af
laksebestanden i Østersøen i overensstemmelse med princippet om
maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) samt opretholde bestandens
genetiske integritet og mangfoldighed.
Med henblik på at nå dette mål indeholder planen ikke blot
foranstaltninger for laks i Østersøen, men også foranstaltninger med
henblik på at beskytte laksebestandene i floder i Østersøområdet.
Det konkrete mål for floder med vildlaks er som følger:
For floder med vildlaks, hvor smoltproduktionen allerede er på 50 %
eller derover af den potentielle smoltproduktion
7
, skal produktionen
af smolt øges, så den inden 5 år er på 75 %.
For floder som ikke er på 50 % af den potentielle smoltproduktion,
skal produktionen efter 5 år være 50 % og efter 10 år 75 %.
Efter 10 år skal produktionen for vildlaksesmolt opretholdes på
mindst 75 %.
De enkelte medlemsstater kan fastsætte strengere krav for de enkelte
floder med vildlaks.
Finland, Sverige, Estland, Letland og Litauen har vildlakseproducerende
floder med udløb i Østersøen. Dette er ikke tilfældet for Danmark.
Fangstregler
Fastsættelse af de årlige fiskerimuligheder i floder
I floder fastsættes den årlige TAC
8
af de enkelte medlemsstater på
baggrund af fiskeridødeligheden. De enkelte medlemsstater fastlægger
7
Smolt er betegnelsen for unge laks, der er parate til at migrere til havet for første gang. Efter 1-
4 år i ferskvand smoltificerer de unge laks og vandrer mod havet. Ved smoltifikationen sker der
en fysiologisk tilpasning til saltvand.
8
TAC = total allowable catches = samlede tilladte fangstmængder.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0030.png
30
fiskeridødeligheden på baggrund af flodens mål, ekspertudtalelser fra
STECF
9
og ICES
10
samt flodens potentielle smoltproduktion, som ICES
har beregnet. Fiskeridødeligheden revideres jævnligt.
Kommissionen vurderer hvert tredje år foreneligheden og effektiviteten
af de foranstaltninger, medlemsstaten har foretaget. Kommissionen
bemyndiges i medfør af delegerede retsakter til at fastsætte
fiskeridødeligheden, den tilsvarende TAC eller lukke det pågældende
fiskeri, hvis medlemsstatens foranstaltninger ikke vurderes at være
forenelige med målene i planen, eller hvis medlemsstaten ikke
offentliggør fiskeridødeligheden eller TAC’en
i overensstemmelse med
planen.
Fastsættelse af de årlige fiskerimuligheder i havet
Den årlige TAC for laksebestande i havet må ikke overstige et niveau,
der svarer til en fiskeridødelighed på 0,1. Hvis betingelserne for
bestandene ændrer sig, eller niveauet ikke er tilstrækkelig til at nå målene,
bemyndiges Kommissionen til at regulere fiskeridødeligheden gennem
delegeret retsakter. I tilfælde af sygdomsudbrud el.lign. kan Rådet træffe
afgørelse om en lavere TAC, end den der er baseret på en
fiskeridødelighed på 0,1.
Servicefartøjers udnyttelse af den nationale kvote
Laks fanget i havet fra servicefartøjer (turbåde) skal modregnes i den
nationale kvote.
Tekniske bevarelsesforanstaltninger
De pågældende medlemsstater skal inden for to år indføre tekniske
bevarelsesforanstaltninger i de floder, hvor smoltproduktionskapaciteten
ikke er nået op på 50 %. Medlemsstaterne kan iværksætte
foranstaltninger for andre floder end dem, der er nævnt i forordningen.
Kommissionen vurderer medlemsstaternes indsats hvert tredje år og
bemyndiges til at fastsætte tekniske foranstaltninger i form af delegerede
retsakter, hvis der er behov for det.
Udsætning og direkte udsætning
Udsætning af laks må kun foretages i floder med vildlaks og må ikke
overstige flodens skønnende potentielle smoltproduktionskapacitet.
Kommissionen kan fastsætte gennemførelsesbestemmelser om
udsætning.
9
10
STECF = Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri.
ICES = Det Internationale Havundersøgelsesråd.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0031.png
31
Direkte udsætning (det vil sige udsætning af laksesmolt i potentielle
laksefloder) må kun foretages, hvis formålet er at genoprette eller øge en
bæredygtig selvbærende vildlaksebestand. Derudover skal floden have
vandveje med fri vandring, en passende vandkvalitet og et habitat med
egnede reproduktions- og vækstbetingelser for laks. Der skal fastlægges
et program for overvågning og evaluering, samt bevarelses- og
forvaltningsforanstaltninger, der fremmer genopretning. Der var
foreslået mulighed for støtte fra den daværende Den Europæiske
Fiskerifond (EFF) til direkte udsætning.
Ifølge den videnskabelige rådgivning kan udsætningsprocedure have
alvorlig indvirkning på den genetiske mangfoldighed. Der må derfor kun
udsættes i ovennævnte tilfælde. Da udsætning af laks muligvis er
obligatorisk i visse medlemsstater, kan udsætning af laks på anden vis
fortsætte i op til syv år efter planens vedtagelse.
Kontrol og håndhævelse
En betydelig del af de kystfartøjer, der fisker efter laks, har en længde på
under 10 meter. Derfor indføres en regel om, at alle EU-fiskerfartøjer
uanset længde, der har tilladelse til at fange laks, skal føre en logbog over
deres aktiviteter. For at sikre at laksefangster ikke fejlrapporteres som
havørreder, udvides kravet om forhåndsmeddelelse til flagstaten (jf.
kontrolforordningen
11
) til også at gælde fartøjer på under 12 meter med
laks eller havørred om bord.
Servicefartøjer skal have en særlig tilladelse til at fiske efter laks. De
pågældende medlemsstater skal opføre tilladelserne i den elektroniske
database. Desuden skal de registrere data om tilladelserne til særlige
aktiviteter i det elektroniske valideringssystem. Førerne af servicefartøjer
skal udfylde og indsende en fangstopgørelse senest den sidste dag i
måneden. De pågældende medlemsstater skal senest den 15. i hver
måned registrere oplysningerne i de elektroniske systemer.
Mindst 10 % af de samlede landinger skal kontrolleres. Derudover skal
det nationale kontrolhandlingsprogram sikre at reglerne overholdes.
Opfølgning og evaluering
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-
kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om
ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF)
nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007,
(EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om
ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006.
11
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0032.png
32
De pågældende medlemsstater indberetter hvert sjette år om
gennemførelsen af denne forordning til kommissionen. Kommissionen
evaluerer planens effekt på laksebestanden senest et år efter modtagelse
af disse indberetninger.
Finlands kompromisforslag fra 2017
Finland har i juni 2017 fremsendt et kompromisforslag med
efterfølgende opdateringer. Forslaget drøftes i øjeblikket i BALTFISH-
regi, og forventes at blive fremsendt til formandskabet i Rådet inden
udgangen af 2017. Da forslaget stadig drøftes, er det usikkert, hvilke
elementer forslaget i sin endelige version kommer til at indeholde. I det
foreliggende udkast adskiller forslaget sig fra Kommissionens forslag fra
2011 på følgende væsentlige punkter:
Det rekreative fiskeri er ikke omfattet af forslaget.
Målene for smoltproduktion er ændret i opadgående retning fra 75 %
til 80 %, det vil sige der foreslås mere ambitiøse mål.
Det foreslås, at alle laks fanget i Østersøen skal individuelt mærkes
med henblik på klar identifikation over for kontrolmyndighederne af
fiskerfartøjet eller den kommercielle fisker, som har fanget laksen.
Det foreslås desuden, at alle fartøjer uanset længde skal udarbejde en
landingserklæring vedrørende Østersølaks senest 48 timer efter
landing. Dette er en udvidelse af reglerne i Kontrolforordningen,
som kræver landingserklæring fra fartøjer på 10 m eller derover.
Det foreslås, at alle udsatte laks på et år eller ældre skal have et klip i
finnen af identifikationshensyn, undtagen ved udsætning for at
etablere nye laksebestande eller for at understøtte svage
laksebestande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet udtalte sig om Kommissionens forslag den 22.
november 2012.
Europa-Parlamentet lagde særlig vægt på følgende:
Planen bør omfatte alt rekreativt fiskeri, ikke kun fiskeri fra
servicefartøjer.
Målet for produktionen af smolt bør sættes til 80 % i stedet for 75 %
som foreslået af Kommissionen.
Smolt til udsætning bør mærkes ved finneklipning.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0033.png
33
Kommissionens forslag til kontrol bør opstrammes yderligere, især i
forhold til rekreativt fiskeri.
5. Nærhedsprincippet
Laks er en anadrom art
12
, som lever både i floder og i havet. Formålet
med forslaget er at sikre en effektiv bevarelse i hele østersølaksens
vandringscyklus, herunder alle laksebestande i floder. I lyset heraf er det
Kommissionens opfattelse, at østersølaksen henhører under ”havets
biologiske ressourcer” i henhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d) og
dermed et område, hvor EU har enekompetence. Nærhedsprincippet
finder derfor ifølge Kommissionen ikke anvendelse her.
Rådets Juridiske Tjeneste har vurderet, at begrebet "havets biologiske
ressourcer" i artikel 3, stk. 1, litra d) i TEUF omfatter ikke anadrome og
katadrome arter uden for den marine del af deres livscyklus og bør
udelukkende fortolkes som en henvisning til biologiske ressourcer i
marine farvande. Vedtagelsen af bevarelsesforanstaltninger med henblik
på anadrome og katadrome arter, som finder anvendelse på
ferskvandsdelen af deres livscyklus, falder ifølge Rådets Juridiske
Tjeneste ind under den delte kompetence i overensstemmelse med
artikel 4, stk. 2, litra d), i TEUF. Hvis EU-lovgiver ønsker at vedtage
bevarelsesforanstaltninger vedrørende denne del af livscyklussen, er det
muligt, forudsat at nærhedsprincippet overholdes og at formålet med
foranstaltningen er at virkeliggøre et eller flere mål i den fælles
fiskeripolitik.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Kommissionens forslag forventes at have statsfinansielle og
administrative konsekvenser for det offentlige primært som følge af det
udvidede krav om forhåndsmeddelelser og logbøger for mindre fartøjer
samt eventuelle tilpasninger i fiskerisystemet.
Kommissionens forslag forventes at have visse begrænsede negative
erhvervsøkonomiske konsekvenser for de erhvervsfiskere, som fisker
efter laks i Østersøen særligt som følge af udvidede logbogskrav og
forhåndsmeddelelser for mindre fartøjer. Derudover forventes forslaget
at have administrative konsekvenser for et meget begrænset antal
Laks tilhører de anadrome fiskearter, der som ungfisk migrerer fra elve og floder ud i havet
for at finde næring, og senere som voksne vender tilbage til de samme ferskvandsområder
for at gyde.
12
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0034.png
34
virksomheder i Danmark, som udbyder fisketure efter laks, samt
erhvervsfiskere med fartøjer på under 12 meter.
Det finske kompromisforslag forventes også at indebære visse
supplerende negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for
erhvervsfiskere, som fisker efter laks i Østersøen som følge af det
foreslåede mærkningskrav.
8. Høring
Kommissionens forslag har i 2011 været forelagt i § 5-udvalget (fiskeri)
og § 7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje).
Danmarks Fiskeriforening finder generelt, at forslaget er dårligt
videnskabeligt funderet. Foreningen er forundret over, hvis det
rekreative fiskeri skal omfattes, at Kommissionen så vælger at begrænse
inddragelsen af det rekreative fiskeri til rekreativt fiskeri fra
servicefartøjer. Samtidig finder foreningen, at anvendelsen af den
potentielle smoltproduktion som målsætning er problematisk. Det
fremføres, at vurderingen af en flods produktionskapacitet ikke er så
simpel. Der indgår en lang række antagelser, ikke blot om arealet af
egnede gydepladser, men også om overlevelsen af lakseynglen. Det anses
af foreningen som et stort problem, at man således måler produktionen
snarere end gydebestanden.
Danmarks Fiskeriforening finder forslaget til målsætningsdødelighed for
laks i det marine miljø besynderlig. Der foreligger ikke, Danmarks
Fiskeriforening bekendt, data som kan give en realistisk vurdering af den
absolutte bestandsstørrelse. Danmarks Fiskeriforening finder, at der kan
være god fornuft i at begrænse udsætninger i floder med vildlaks til disse
floders kapacitet. Imidlertid er foreningen uforstående over for ønsket
om at bringe udsætningerne af laks til ophør. Endelig finder foreningen
ikke, at bestanden af laks i Østersøen er i en sådan tilstand, at der er
behov for særlige kontrolforanstaltninger.
Danmarks Sportsfiskerforbund vurderer, at planen udgør et vigtigt
værktøj til at redde Østersø-laksen. Foreningen mener som
udgangspunkt, at planen har en god mulighed for at få den ønskede
effekt. Derudover mener Danmarks Sportsfiskerforbund, at målet bør
være endnu mere ambitiøst med en 100 % opfyldelse af potentialet -
eventuelt over en længere årrække end de nævnte 10 år.
Danmarks Naturfredningsforening finder umiddelbart, at den flerårige
lakseplan for Østersøen ser fornuftig ud, herunder et skrappere
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0035.png
35
kontrolregime og indgrebsmuligheder. Danmarks
Naturfredningsforening påpeger, at der er seriøse problemer med, at alt
for få laks vender tilbage til gydepladserne i alle Østersøens væsentlige
laksefloder, hvilket ifølge foreningen kun kan tolkes således, at
dødeligheden af laks er for stor i forhold til det forudsatte, uanset om det
skyldes ulovlig og urapporteret fangst eller andet. Planen bør efter
foreningens opfattelse strammes yderligere op på alle relevante fronter
for at sikre tilstrækkelig opgang til gydepladser
–
det vil sige lavere
fiskeridødelighed og langt strengere kontrol og håndhævelse.
Danmarks Naturfredningsforening finder desuden, at der er en modstrid
mellem MSY som bæredygtig målsætning og målet om at opnå en
potentiel smoltproduktion på 75 % i laksefloderne. Det forekommer, at
målet må sættes til 100 % smoltproduktion for at sikre bestandens
nødvendige reproduktion som grundlag for en fangst af størrelsen MSY.
Det vil kræve en stor indsats for at forbedre flodernes fysiske og
vandkvalitetsmæssige reproduktionsbetingelser for laksen.
Forslaget har på ny været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og i § 7-udvalget
(rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og fiskepleje) i september 2017.
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) er som udgangspunkt positiv over
for tiltag, der har til formål at fremme fiskebestandene, herunder også
eventuelle begrænsninger i udøvelse af fiskeriet, i det omfang der
foreligger dokumentation for, at en given bestand er truet af fiskeri.
Overordnet finder DAFF, at både Kommissionens oprindelige forslag
og kompromisforslaget vil fremme bureaukratiet mere end
laksebestanden, og at det bør overvejes at minimere kravene om
dokumentation og kontrol til det, der giver direkte værdi i forhold til
målet. Der synes ifølge foreningen at være en væsentlig mangel på
konkret videnskabelig viden om østersølaksens levevis og livsvilkår. Den
nødvendige viden bør fremskaffes forud for planlægning af tiltag til
ophjælpning af laksebestanden. Der findes for eksempel DAFF bekendt
ingen entydig videnskabeligt begrundet metode til at opgøre et vandløbs
produktionskapacitet.
Ifølge DAFF bør det langsigtede mål for smoltproduktion i det enkelte
vandløb være 100 %, hvorvidt det kan være formålstjenligt med delmål
må afhænge af de planlagte indsatser i den enkelte medlemsstat.
Eventuelle delmål bør derfor fastsættes og administreres af
medlemsstaterne med henblik på på sigt at opnå den fælles målsætning.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0036.png
36
Det væsentligste problem for smoltproduktionen er vandkraftværker,
vandkvaliteten og prædatorer som f.eks. skarv, hvilke problemer ifølge
foreningen skal håndteres individuelt af medlemsstaterne for det enkelte
vandløb. DAFF finder, at udsætning i vandløb og mundinger alene skal
ske med materiale, der er genetisk identisk med det pågældende vandløbs
laksestamme. DAFF vurderer, at støtte til udsætningerne formentlig vil
fremme målenes opfyldelse.
DAFF kan ikke støtte hverken Kommissionens udspil eller
kompromisforslaget, som det foreligger i sin nuværende form.
Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) noterer med glæde, at
ambitionsniveauet i flodernes smoltproduktion er hævet til 80 %.
Foreningen mener stadig, at ambitionen burde være en 100 %
smoltproduktion, men hvis der foretages initiativer, som kan bringe
produktionen op på de 80 %, så er muligheden for at nå 100 % ifølge
foreningen sikkert til stede under alle omstændigheder.
Det finske forslag indeholder ikke en regulering af det rekreative fiskeri,
hvorfor foreningen ikke ser nogen anledning til på nuværende tidspunkt
at gå i dialog med mulige restriktioner. Hvis Europa Parlamentets
kommentarer fra 2012, som indebærer et ønske om at regulere det
rekreative fiskeri, denne gang tages ad notam, så har foreningen et bud på,
hvad en mulig regulering kan indeholde. Foreningen støtter det finske
kompromisforslag.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt er der støtte blandt medlemsstaterne i Østersøen til at
udarbejde en flerårig plan for laks i Østersøen.
Flere medlemsstater har forholdt sig skeptiske til, at Kommissionens
forslag omfattede fiskeriregulering af floder samt det rekreative fiskeri fra
servicefartøjer.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte udarbejdelse af en flerårig plan for
lakseforvaltningen i Østersøen. Regeringen arbejder for en flerårig plan,
som er i overensstemmelse med målsætningerne i reformen af den fælles
fiskeripolitik
–
herunder hensyntagen til socioøkonomiske konsekvenser,
og som på effektiv måde genopretter vildlaksebestanden i Østersøen.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0037.png
37
Regeringen arbejder for, at reglerne bliver så enkle og
omkostningseffektive som muligt, idet formålet med planen samtidig
fastholdes.
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at konkrete regler for det
rekreative fiskeri ikke inkluderes i planen, men kan håndteres for
eksempel i forordningen om fiskerimuligheder, hvis det har en betydelig
påvirkning.
Regeringen finder, at et kompromisforslag på baseres på opdateret
videnskabelig rådgivning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27.
september 2011.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
______________________________________________________
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om
fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle
modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen
mellem den Europæisk Union og Republikken Mauritius,
Forslag til Rådets forordning om fordeling af
fiskerimuligheder i medfør af protokollen om fastsættelse af
de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er
omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den
Europæiske Union og Republikken Mauritius, og
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Unionens
vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om
fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle
modydelse, der er omhandlet i i fiskeripartnerskabsaftalen
mellem Den Europæiske Union og Republikken Mauritius
KOM (2017) 486, KOM (2017) 483, KOM (2017) 484
_____________________________________________________
1. Resumé
Kommissionen har fremsendt forslag til fornyelse af protokol under
fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauritius. Aftalen blev paraferet den 26.
april 2017 og har en varighed på 4 år. Den hidtidige protokol udløb den 27. januar
2017. Aftalen er en del
af EU’s netværk af fiskeripartnerskabsaftaler om tun og
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
38
andre stærkt vandrende arter. Den nye protokol har en referencetonnage på i alt 4000
ton for alle arter. Den nye protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til
2.300.000 € (ca. 17,13 mio. kr.)
for hele perioden på fire år. Hertil kommer
redernes betaling.
2. Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om:
Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af
de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er
omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem den Europæisk
Union og Republikken Mauritius, KOM (2017) 486,
Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i medfør af
protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den
finansielle modydelse, der er omhandlet i
fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og
Republikken Mauritius, Kom (2017) 483
Rådets afgørelse om undertegnelse på Unionens vegne og
midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de
fiskerimuligheder og den finansielle modydelser, der er omhandlet
i i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og
Republikken Mauritius, KOM (2017) 484
Forslagene er oversendt til Rådet den 18. september 2017 i en dansk
sprogudgave.
Forslagene er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, i sammenhæng
med henholdsvis TEUF artikel 218, stk. 5, TEUF artikel 218, stk. 6, litra
a), og artikel 218, stk. 7, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
Forslaget til Rådets afgørelse om endelig indgåelse af protokollen til
fiskeripartnerskabsaftalen kan dog først vedtages efter godkendelse af
Europa-Parlamentet.
Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
3. Formål og indhold
EU og Mauritius har forhandlet om indgåelse af en ny fiskeriprotokol
om EU’s adgang til fiskeri i
de mauritiske farvande. Teksten til den nye
fiskeriprotokol, som fastsætter fiskerimuligheder og den finansielle
modydelse, blev paraferet den 26. april 2017. Fiskeriprotokollen gælder
for en periode på fire år fra den midlertidige anvendelse af protokollen.
Den hidtidige fiskeriprotokol med Mauritius udløb den 27. januar 2017.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0039.png
39
Det overordnede formål med aftalen er at styrke samarbejdet mellem EU
og Mauritius med henblik på at etablere udvikling af en politik for
bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i
Mauritius fiskerizone i begge parters interesse.
Hensigten er at give EU's fiskefartøjer fiskerimuligheder i mauritiske
farvande af på grundlag den bedste tilgængelige videnskabelig rådgivning,
under hensyntagen til henstillingerne fra Kommissionen for tunfisk i Det
Indiske Ocean (IOTC), og hvor relevant, inden for grænserne af det
disponible overskud. Både EU og Mauritius er medlemmer af IOTC.
Aftalen er en del af EU’s netværk af fiskeripartnerskabsaftaler om tun og
andre stærkt vandrende arter.
Protokollen indeholder som den tidligere protokol en specifik
sektorstøtte til blandt andet at udvikle nationale planer navnlig angående
kontrol og bekæmpelse af ulovligt fiskeri. Parterne forpligter sig til at
skabe forudsætningerne for at fremme samarbejdet inden for
havøkonomi. Der kan blandt andet samarbejdes om akvakultur,
bæredygtig udvikling af havene, maritim fysisk planlægning, havenergi og
havmiljøet. Parterne forpligter sig til at tilskynde fartøjer med tilladelse til
at øge deres landinger i Mauritius under hensyntagen til de driftsmæssige
forhold. I henhold til protokollen forpligter partnerne sig til at udvide
samarbejdet mellem EU og Mauritius om at bekæmpe ulovligt,
urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri). Ligeledes forpligter
parterne sig til at gennemføre aftalen i overensstemmelse med artikel 9 i
Cotonou-aftalen om de væsentlige elementer vedrørende
menneskerettigheder, de demokratiske principper og retsstatsprincippet
og det grundlæggende princip om god regeringsførelse.
På baggrund heraf indeholder protokollen blandt andet bestemmelser
om, at protokollen suspenderes i tilfælde af brud på menneskerettigheder
eller alvorlige tvister om fortolkningen af protokollen.
Parterne vil fortsat konsultere hinanden i den blandede komité
13
, hvor
blandt andet protokollens mål om ansvarligt fiskeri og sektorstøttens
nærmere udformning ville blive behandlet, således at
EU’s midler
anvendes til de formål, som er opstillet i aftalerne. Endelig forpligter
parterne sig til at respektere gældende resolutioner, henstillinger og de
relevante forvaltningsforanstaltninger, der er vedtaget af IOTC med
henblik på bevarelse og ansvarlig forvaltning af fiskeriet.
13
Den Blandede komité består af repræsentanter fra EU og Mauritius. Komitéen har blandt
andet til opgave at aftale ændrede fiskerimuligheder, hvis dette bliver relevant samt at evaluere
aftalen løbende.
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
40
Der skabes fiskerimuligheder for 40 notfartøjer (41 i den tidligere
protokol) og 45 langlingefartøjer med flydeline (uændret i forhold til den
gamle protokol). Op til 20 forsyningsfartøjer kan bistå EU fartøjerne, der
har fiskeritilladelse til at fiske i Mauritius farvande, med fiskeriet, med
mindre andet er fastsat i IOTC reglerne. Fartøjerne er hovedsageligt fra
Frankrig og Spanien, mens Italien og Portugal kun har få fartøjer.
Fiskeriprotokollen giver disse fartøjer adgang til fiskeri efter 4.000 tons
tun og tunlignende arter (stærkt vandrende arter).
Fiskerimuligheder vil kunne justeres op og ned i den blandede komité,
hvis de henstillinger og resolutioner, der er vedtaget inden for rammerne
af IOTC, bekræfter, at en sådan revision vil sikre en bæredygtig
forvaltning af tun og tunlignende arter i Det Indiske Ocean.
Den nye protokols samlede finansielle modydelse er 575.000
€
(ca. 4,28
mio. kr.) årligt og bygger på;
a)
EU betaler et årligt beløb for adgang på 220.000 € (ca. 1,63 mio.
kr.) for en referencemængde på 4.000 tons og
b) et specifikt beløb på 220.000
€ (ca. 1,63 mio. kr.) pr. år. til støtte
for og gennemførelse af Mauritius sektorpolitik for fiskeri og
c)
et yderligere beløb på 135.000 € (ca. 1 mio. kr.) til støtte for
udviklingen af en havpolitik og
–
økonomi i overensstemmelse
med målene i protokollen.
I den tidligere protokol betalte EU 660.000 €
(ca.
4,91 mio. kr.) for
adgang mod en højere referencemængde på 5.000 tons, mens beløb til
udviklingen af sektorpolitikken og havpolitikken udgjorde 302.500 €
(ca.
2,25 mio. kr.) pr år. Dertil kommer redernes betaling.
Evalueringsrapport om fiskeriprotokollen
Den tidligere protokol er blevet evalueret for DG Mare og
evalueringsrapporten er offentliggjort den 12. februar 2016. Det fremgår
blandt andet af evalueringsrapporten, at EU’s notfartøjer
fanger
bugstribet tun, gulfinnet tun og storøjet tun. Storøjet tun og bugstribet
tun overudnyttes ikke, mens der er en vis overudnyttelse af gulfinnet tun
i IOTC-området. Samlet set har EU flåden hovedsageligt fiskede på
overskudsressourcer, men kun på en meget tynd margin
Samlet set konkluderes det i rapporten, at protokollen er i
overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik, IOTC resolutioner og
fiskeriforvaltningstiltag og at der er god sammenhæng til regionale
politikker på en række områder. Det konkluderes endvidere, at aftalen
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
41
har været gavnlig for begge parter. Det anbefales derfor, at en ny aftale
indgås, så den gensidige gavnlige fortsættelse af aftalen kan videreføres.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslag til endelig indgåelse af nye fiskeripartnerskabsaftaler med
tilhørende protokol kan først vedtages af Rådet efter Europa-
Parlamentets godkendelse.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Forslaget om en ny protokol har ikke i sig selv lovgivningsmæssige,
statsfinansielle eller administrative konsekvenser ud over indvirkning på
EU-budgettet. Ifølge forslaget forventes en samlet udgift på ca. 2,3 mio.
€ (ca. 17,13 mio. kr.) på EU's budget
over en fireårig periode i finansiel
modydelse. Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som
følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ramme.
Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift
ved aftalen i gennemsnit over de fire år på ca. 86.250 kr. pr. år ved
gennemsnitlig en årlig budgetudgift for EU på 575.000 € (ca. 4,31 mio.
kr.).
Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet der ikke er
danske fartøjer, som fisker på de omhandlede kvoter.
8. Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger til forslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes tilslutning til forslaget i Rådet.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen henholder sig i relation til den fælles fiskeripolitiks eksterne
dimension generelt til principperne, som indgår i Folketingets vedtagelse
V42 af 7. april 2011, herunder særligt
at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres
efter samme standard som inden for EU-farvande,
herunder at EU’s
 Rådsmøde nr. 3562 (landbrug og fiskeri) den 9. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 9/10-17 - fiskeridelen
1794234_0042.png
42
fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte en social og miljømæssigt
bæredygtig udvikling.
Specifikt for så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen
sig til principperne, der blev fremlagt på samrådet om
fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12. januar
2011, det vil sige
forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,
styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,
krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk
udvikling, herunder fremme af opbygning af høringsprocesser,
størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål,
som er opstillet i aftalerne, og
størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og
evaluering.
Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne
alene må foregå på et overskud af fiskeressourcer.
Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af
fiskeripartnerskabsaftalerne kommer lokalbefolkningen til gode.
Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en
eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en
fiskeripartnerskabsaftale med et tredjeland, alene kan fiske i det
pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke indgå private
aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.
Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye fiskeriprotokol opfylder
de generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af
Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19.-20.
marts 2012 og er i overensstemmelse med de generelle principper m
bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler i forordningen om den fælles
fiskeripolitik (grundforordningen).
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.