Rådsmøde nr. 3563 (økonomi og finans) den 10. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3563 - økofin Bilag 1
Offentligt

27. september 2017

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 10. oktober

2017

1) Evaluering af det europæiske semester 2017

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Forberedelse af IMF- og G20-møder i Washington, 12.-14. oktober 2017

Godkendelse af fælles EU-holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Rådskonklusioner om klimafinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokumenter foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Rådsmøde nr. 3563 (økonomi og finans) den 10. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-17

Dagsordenspunkt 1:

Evaluering af det europæiske semester 2017

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

På ECOFIN 10. oktober 2017 ventes en evaluering af det europæiske semester 2017.

Det europæiske semester 2017 blev afsluttet med den formelle vedtagelse af landespecifikke anbe-

falinger på ECOFIN 11. juli 2017. Landeanbefalingerne udpeger de enkelte EU-landes mest

presserende økonomisk-politiske reformudfordringer. Det europæiske semester 2018 ventes ind-

ledt med offentliggørelsen af Kommissionens vækstundersøgelse og varslingsrapport vedr. makro-

økonomiske ubalancer i november 2017. Vækstundersøgelsen og varslingsrapporten vil være

udgangspunkt for de økonomisk-politiske drøftelser og anbefalinger under det europæiske seme-

ster i 2018.

Det europæiske semester er løbende blevet forbedret siden dets introduktion i 2011. De landespe-

cifikke anbefalinger er blevet færre og mere fokuseret på de mest centrale udfordringer, minister-

diskussionerne i foråret fokuserer i stigende grad på reformimplementering og den løbende bilate-

rale dialog mellem Kommissionen og EU-landene vedr. udfordringer og behov for reformer er

blevet forbedret.

Drøftelsen på ECOFIN må forventes at fokusere på, hvordan semesteret yderligere kan forbed-

res mhp. at styrke reformmomentum og nationalt ejerskab.

2. Baggrund

Det europæiske semester er den årlige ramme for drøftelserne af de enkelte EU-

landes økonomiske politik og de økonomisk-politiske udfordringer for euroområ-

det og EU som helhed. Semesteret er endvidere rammen om proceduren for

makroøkonomiske ubalancer, som skal identificere lande med ubalancer i form af

tab af konkurrenceevne, uholdbare betalingsbalancer, for høj privat gæld mv.

Det europæiske semester 2017 blev afsluttet med de landespecifikke anbefalingers

formelle vedtagelse på ECOFIN 11. juli 2017. På ECOFIN 10. oktober 2017 ven-

tes en evaluering af det europæiske semester 2017 og en generel drøftelse af,

hvordan det europæiske semester yderligere kan forbedres.

Ifm. afviklingen af det europæiske semester for 2017 blev der introduceret nogle

tiltag mhp. at forbedre processen og øge det nationale ejerskab i forhold til

Kommissionens analyser og anbefalinger. Dialogen og informationsudvekslingen

mellem Kommissionen og EU-landene blev styrket, herunder gennem bilaterale

kontakter mellem Kommissionen og de enkelte lande og drøftelser af centrale

elementer af landerapporterne inden offentliggørelsen. Kommissionen har på

opfordring fra EU-landene også bestræbt sig på at fremlægge analyser mv. tidsnok

til at sikre en passende behandling af de respektive produkter på teknisk såvel som

politisk niveau. Rådets drøftelser i foråret som opfølgning på de seneste landespe-

cifikke anbefalinger er endvidere blevet mere fokuseret på reformimplementering

Rådsmøde nr. 3563 (økonomi og finans) den 10. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-17

og udveksling af erfaringer med reformer. På ECOFIN 21. marts 2017 havde

ministrene således en bredere drøftelse af udfordringer mht. at få gennemført

reformer, samt en substantiel drøftelse af erfaringer med konkrete reformer rettet

mod forbedring af erhvervsklimaet. Sådanne drøftelser bidrager til at sikre ejer-

skab til reformdagsordenen i landene og udveksling af reformidéer og erfaringer,

og blev bl.a. muliggjort af Kommissionens rettidige offentliggørelse af landerap-

porter af høj kvalitet.

Kommissionen har endvidere lagt op til stadig mere fokuserede landespecifikke

anbefalinger i løbet af de seneste år. Hensigten har været at rette fokus på de mest

presserende og alvorlige økonomisk-politiske udfordringer i de enkelte EU-lande.

I lyset af at det kan tage flere år at adressere visse strukturelle udfordringer, har

Kommissionens landerapporter nu også i højere grad inkluderet vurderinger af

opfølgningen på anbefalinger og reformindsatsen i EU-landene set over flere år.

Det europæiske semester 2018 ventes indledt med offentliggørelsen af Kommissi-

onens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport vedr. makroøkonomiske uba-

lancer i november 2017, som indleder drøftelserne af landenes økonomiske politik

i løbet af 2018, og som ECOFIN vil vende tilbage til løbende over det kommende

år.

3. Formål og indhold

Drøftelserne på ECOFIN 10. oktober 2017 ventes at fokusere på, hvordan seme-

steret yderligere kan forbedres mhp. at styrke reform-momentum og nationalt

ejerskab, herunder ift. den nationale implementering af de landespecifikke anbefa-

linger. De væsentligste temaer ift. en drøftelse af den løbende styrkelse af semeste-

ret må ventes at komme omkring følgende hensyn og spørgsmål:



Landene bør sikre implementering af de centrale reformer i overensstem-

melse med de landespecifikke anbefalinger, og skabe det bedst mulige

grundlag for en substantiel opfølgning på implementeringen i Rådet mhp. at

udveksle reformidéer og -erfaringer.



Der skal sikres nationalt ejerskab til de landespecifikke anbefalinger og en

fælles forståelse for EU-landenes respektive udfordringer og behov for re-

former. Et vigtigt middel er at sikre høj kvalitet i Kommissionens analyser

og løbende dialog med EU-landene. Endvidere er rettidig offentliggørelse

af Kommissionens analyser og anbefalinger vigtigt ift. at øge nationalt ejer-

skab og ift. mulighederne for udveksling af reformidéer og erfaringer, da det

sikrer den nødvendige tid til politikdrøftelserne internt nationalt og efterføl-

gende multilateralt med de øvrige EU-lande og Kommissionen.



Fokuseringen af de landespecifikke anbefalinger har bidraget til at skabe

forståelse for og fokusere drøftelserne på de mest presserende udfordringer

i de enkelte lande, men denne har også medført udeladelse af vigtige re-

formområder i anbefalingerne, herunder anbefalinger hvor der fortsat er

behov for en indsats og samfundsøkonomiske gevinster at hente.



Kommissionen bør sikrer en konsistent og transparent vurdering og be-

handling af reformudfordringer på tværs af EU-landene, så beslægtede ud-

Rådsmøde nr. 3563 (økonomi og finans) den 10. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-17



fordringer adresseres med anbefalinger af samme karakter og implemente-

ringen af reformer som opfølgning på anbefalinger vurderes ens på tværs af

landene.

Der kan opstå udfordringer ved behandling af anbefalinger og analyser af

mere politisk karakter, herunder anbefalinger og analyser der vedrører

spørgsmål om retssikkerhed og -institutioner.

Rollen for anbefalingerne til euroområdet som helhed og hvorvidt disse

generelt bør fylde mere i det europæiske semester.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet høres ikke om evalueringen af det europæiske semester 2017.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Evalueringen af det europæiske semester har ikke i sig selv samfundsøkonomiske,

erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det europæiske semester og den fremadrettede udvikling heraf kan påvirke EU-

landenes arbejde med økonomiske reformer, der bidrager til sikring af holdbare

offentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene og generelt understøt-

ter vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt en positiv vurdering af gennemførelsen af det europæiske

semester 2017. Der ventes også generel enighed om det løbende arbejde med

yderligere at forbedre semestret ift. at styrke reformgennemførelsen.

Flere EU-lande lægger vægt på at styrke den løbende opfølgning på landenes re-

formindsats og implementering af landespecifikke anbefalinger, herunder gennem

drøftelser af landenes fremskridt med reformer i Rådet mhp. udveksling af idéer

og erfaringer. Flere lande lægger i den forbindelse vægt på rettidig offentliggørelse

af Kommissionens analyser og landeanbefalinger.

Flere lande lægger endvidere vægt på, at arbejdet med at sikre nationalt ejerskab af

Kommissionens anbefalinger og analyser fortsættes, herunder gennem løbende

dialog mellem EU-landene og Kommissionen om udfordringer og reformbehov i

de enkelte EU-lande.

Rådsmøde nr. 3563 (økonomi og finans) den 10. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-17

Nogle lande ser endvidere gerne en øget transparens og konsistens i Kommissio-

nens anbefalinger og vurderinger af reformer på tværs af landene.

Nogle lande ønsker at anbefalingerne til euroområdet som helhed får en mere

central rolle i det europæiske semester og dermed i højere grad afspejles i de lan-

despecifikke anbefalinger til eurolandene. Andre mener, at det er anbefalingerne til

de enkelte EU-lande og EU-landenes nationale økonomiske politik, der er centralt

i det europæiske semester, og at dette ikke må stå i skyggen af overordnede anbe-

falinger til euroområdet som helhed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler den generelle positive vurdering af gennemførelsen af det euro-

pæiske semester 2017.

Det er en central dansk prioritet, at

implementeringen af EU’s landespecifikke

anbefalinger styrkes for dermed at styrke potentialet for produktivitet, beskæfti-

gelse og vækst og for at gøre de europæiske økonomier mere robuste overfor nye

kriser og ubalancer. Regeringen kan derfor generelt støtte tiltag under det europæ-

iske semester, der styrker EU-landenes gennemførelse af reformer på linje med de

landespecifikke anbefalinger, herunder drøftelser af landenes fremskridt med re-

former i Rådet mhp. udveksling af idéer og erfaringer.

Fsva. anbefalingerne til euroområdet som helhed, lægges der fra dansk side vægt

på, at det europæiske semester fortsat skal være for alle EU-lande, og at anbefalin-

gerne til euroområdet som helhed ikke leder til en opsplitning af semesteret for

euro- og ikke-eurolande. Drøftelser, udveksling af idéer og erfaringer og kollegialt

pres angående økonomisk politik og strukturreformer er relevant for alle EU-

lande, ikke kun for eurolandene. Anbefalingerne til de enkelte eurolande kan der-

imod med fordel have stærkere fokus på reformer rettet mod en styrkelse af det

enkelte lands tilpasningsdygtighed til økonomiske stød.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3563 (økonomi og finans) den 10. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-17

Dagsordenspunkt 2:

Forberedelse af IMF- og G20-møder i Washington,

12.-14. oktober 2017

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN vil forberede EU’s skriftlige erklæring til møderne i IMF’s ministerkomité (IMFC)

13.-14. oktober 2017 og den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og central-

bankchefer 12.-13.

oktober 2017. Fra EU’s side ventes der på IMF-

og G20-møderne bl.a.

lagt vægt på vigtigheden af fortsat international økonomisk åbenhed og det forpligtende globale

økonomiske samarbejde, behovet for fremskridt på den finansielle reformdagsorden, implemente-

ring og videreudvikling af G20’s skattedagsorden samt sikring af et velfinansieret IMF som

kernen i det globale finansielle sikkerhedsnet.

2. Baggrund

ECOFIN ventes

at forberede EU’s skriftlige erklæring til møderne i IMF’s mini-

sterkomité (IMFC) 13.-14. oktober 2017 og den fælles EU-holdning (Terms of

Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 12.-13. oktober

2017. IMFC og G20-møderne finder sted i Washington DC i forbindelse med

IMF og Verdensbankens årsmøder.

Tyskland har siden 1. december 2016 varetaget det roterende formandskab for

G20. Det tyske G20-formandskab kulminerede 7.-8. juli 2017 med topmødet for

G20-landenes stats- og regeringschefer i Hamburg. Formandskabet for G20 over-

går 1. december 2017 til Argentina.

3. Formål og indhold

Fra EU’s side ventes der på IMF-

og G20-møderne at blive lagt vægt på bl.a. føl-

gende:

Global økonomi og internationalt samarbejde

EU understreger sin forpligtelse til at sikre en fortsat åben global økonomi, afstå

fra protektionisme og styrke det internationale økonomiske samarbejde. Det er

afgørende med en regel- og markedsbaseret global økonomisk orden med sunde

multilaterale institutioner. EU ser en særlig vigtig rolle for IMF, som tydeligere

bør kommunikere hvordan en åben global økonomi er en central forudsætning for

vækst, velstand og velfærd på tværs af lande. Samtidig har IMF en central rolle i

forhold til at understøtte landene med anbefalinger til politikker, der kan sikre at

fordelene ved udvikling, vækst og øget international økonomisk integration kom-

mer flere til gavn.

Fra EU’s side lægges vægt på, at den globale vækst er styrket og mere robust, her-

under også i EU, hvor væksten i stigende grad drives af den indenlandske efter-

spørgsel og hvor styrkelser på arbejdsmarkederne er bredt funderet. EU betoner

vigtigheden af, at G20-landene fortsat benytter alle politikredskaber

–

pengepoli-

tik, finanspolitik og strukturreformer

–

til at fremme genopretningen og styrke

landenes økonomiske og finansielle modstandsdygtighed. Der lægges vægt på, at

Rådsmøde nr. 3563 (økonomi og finans) den 10. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-17

G20-landene også fremadrettet bør fremlægge nationale vækststrategier, der skal

fungere som udgangspunkt for den internationale økonomiske politikkoordinati-

on.

Fra EU-landenes side arbejdes der fortsat målrettet på at implementere den tre-

strengede økonomisk-politiske strategi. Strategiens ene spor handler om ambitiøse

strukturreformer

af bl.a. produkt- og arbejdsmarkeder, som skal sikre velfungerende

økonomier med holdbar og inkluderende vækst samt styrke det indre marked. Det

andet spor drejer sig om øgede

investeringer,

herunder gennem den europæiske in-

vesteringsfond, EFSI, og forbedrede vilkår for private investeringer generelt.

Tredje spor handler om at føre

sund finanspolitik

i overensstemmelse med Stabili-

tets- og Vækstpagten og dens indbyggede fleksibilitetsmuligheder, og derigennem

sikre fortsat nedbringelse af gæld og underskud. Der er også fortsat behov for at

styrke sammensætningen af de offentlige finanser, så de offentlige midler i højere

grad rettes mod områder, der bidrager til at styrke vækstpotentialet.

Finansiel regulering

EU lægger vægt på at undgå en tilbagerulning af den finansielle reformdagsorden.

Det er vigtigt at sikre fuld, rettidig og konsistent færdiggørelse og implementering

af aftalte reformer. Samtidig vil man arbejde for at færdiggøre de udestående Ba-

sel-standarder for bankregulering uden at det fører til signifikant øgede kapitalkrav

for banksektoren, men sikrer lige konkurrencevilkår.

International koordination

er afgørende for at sikre finansiel cybersikkerhed, og man ser bl.a. frem til Finan-

cial Stability Boards (FSB) arbejde på området.

Internationalt skattesamarbejde

EU ønsker at intensivere arbejdet i G20 med at fremme gennemsigtighed på skat-

teområdet. Der er behov for at overvåge de tilsagn om øget informationsudveks-

ling på skatteområdet, fra lande på listen over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner,

der blev givet forud for G20-topmødet 7.-8. juli, og om nødvendigt opdatere li-

sten og aftale modsvar. Samtidig er der behov for at overvåge den rettidige im-

plementering af tilsagn rettet mod skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlæg-

ning inden for selskabsbeskatning (”Base Erosion and Profit Shifting”

- BEPS) og

i forhold til de internationalt aftalte standarder for automatisk informationsud-

veksling af skatteoplysninger.

IMF og det globale finansielle sikkerhedsnet

EU-landene er fortsat forpligtede til at arbejde for en rettidig aftale i forbindelse

med IMF-forårsmødet i april 2019, og senest i forbindelse med årsmødet i okto-

ber

2019, om tilpasning af IMF’s permanente kvoteressourcer (15. kvotegennem-

gang), herunder en mulig ny formel til fastlæggelse af landenes kvote- og stemme-

andele. Det skal betragtes som en integreret pakke, der omfatter aftaler om IMF’s

samlede ressourcebehov, tilpasning af kvoteandele landene imellem samt drøftel-

De udestående Basel-standarder (ofte omtalt som Basel IV) består af et såkaldt kapitalgulv (outputgulv), revision af

standardmetoden til opgørelse af kapitalkrav samt revision af rammerne for kreditinstitutternes brug af interne modeller til

opgørelse af kapitalkrav. Basel-komitéen arbejder aktuelt på færdiggørelse af Basel-standarderne.

Rådsmøde nr. 3563 (økonomi og finans) den 10. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-17

ser om kvoteformlen. EU lægger vægt på, at forhandlingerne skal være forankret i

IMF’s egne organer. EU-landene

støtter tilsagnene fra IMFC og G20-lederne om

at sikre et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF.

G20 Compact with Africa

EU ser frem til den kommende rapport om implementeringen af G20’s styrkede

dialog med Afrika (”G20 Compact with Africa”), som lanceredes i 2017 af det

tyske G20-formandskab med henblik på at fremme holdbare private investeringer

i Afrika, herunder i infrastruktur. EU-landene ser frem til redegørelser fra de fore-

løbige frivillige dialoglande

om reformtiltag til styrkelse af rammebetingelserne

for private investeringer. Flere lande opfordres til at deltage i initiativet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst

og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte den fælles EU-linje til de kommende

IMF- og G20-møder.

Elfenbenskysten, Etiopien, Ghana, Marokko, Rwanda, Senegal og Tunesien.

Rådsmøde nr. 3563 (økonomi og finans) den 10. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-17

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte EU’s ventede skriftlige erklæring til IMFC-møderne

13.-14.

oktober 2017 og den ventede fælles EU-holdning (Terms of Reference) til det

kommende G20-møde 12.-13. oktober 2017.

Regeringen støtter generelt det tyske G20-formandskabs prioriteringer, herunder

fokus på øget modstandsdygtighed via strukturreformer, implementering og eva-

luering af gennemført finansiel regulering, fortsat kamp mod skatteunddragelse,

samt fremme af private investeringer og holdbar økonomisk udvikling i Afrika.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3563 (økonomi og finans) den 10. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-17

Dagsordenspunkt 3:

Klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om klimafinansiering på rådsmødet 10. oktober

2017. I konklusionerne forventes det, at EU-landene bekræfter deres støtte til de udviklede

landes kollektive mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 og frem mod 2025 i

klimainvesteringer i udviklingslandene. Finansieringen skal komme fra en række forskellige

kilder (fx både offentlige og private). Konklusionerne opfordrer desuden Kommissionen til at

præsentere EU’s samlede bidrag

til klimafinansiering i 2016 med henblik på godkendelse i

Rådet forud for COP23 i Bonn 6.-17. november.

Konklusionerne indeholder derudover EU’s

prioriteter for klimafinansiering, herunder understreges vigtigheden af privat klimafinansiering,

ligesom det betones, at offentlig klimafinansiering fortsat vil spille en central rolle. Det understre-

ges ligeledes, at EU fortsat vil gøre en indsats for at kanalisere midler til de mest sårbare landes

tilpasning til klimaforandringerne.

Regeringen kan generelt støtte rådskonklusionerne. Konklusionerne har ikke umiddelbar rets-

virkning i forhold til dansk ret og har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne skal ses i lyset af forhandlingerne i regi af FN’s klimakonven-

tion (UNFCCC) og forberedelserne af den 23. partskonference (COP23) i Bonn,

den 6.-17. november 2017. På COP23 vil der bl.a. skulle følges op på den globale

klimaaftale indgået på COP21 i Paris 12. december 2015.

Det forventes, at klimafinansiering vil spille en væsentlig rolle for udviklingslan-

dene, der bl.a. vil holde de udviklede lande op på deres forpligtelse om at mobili-

sere 100 mia. USD årligt til international klimafinansiering fra 2020. Klimafinan-

siering er en bred betegnelse for de midler, der mobiliseres for at understøtte de

fattigste landes reduktion af drivhusgasemissioner samt deres tilpasning til klima-

forandringerne.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at præsentere EU’s indsats ift. klimafinansie-

ring og fastlægge EU’s prioriteter for dette område forud for COP23.

Rådskonklusionerne ventes bl.a. at udtrykke flg.:



EU’s opbakning til

hurtig implementering af Parisaftalen og 2030-

dagsordenen for bæredygtig udvikling, herunder Parisaftalens mål om at sik-

re, at finansieringsstrømme er forenelige med omstillingen til lavemission og

modstandsdygtighed over for klimaforandringer.

Det bekræftes, at EU står ved de udviklede landes kollektive forpligtelse til

at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 og frem mod 2025 fra en række

Rådsmøde nr. 3563 (økonomi og finans) den 10. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-17



forskellige kilder til reduktionsindsatser

(”mitigation”) og klimatilpasning

(”adaptation”).

Det fremhæves at offentlig klimafinansiering fortsat vil spille en betydelig

rolle, og at EU er den største bidragsyder. Det understreges, at der fremad-

rettet er behov for at udvide kredsen af donorlande. Andre udviklede lande

opfordres til at leve op til deres forpligtelser og mobilisere privat klimafi-

nansiering mod det kollektive mål for 2020.

Det betones, at effekten af mobiliseret klimafinansiering er afgørende.

Det betones, at privat klimafinansiering er afgørende, og at der skal sikres

robuste rammevilkår, som kan bidrage til mobiliseringen af privat klimafi-

nansiering.

Det fremhæves, at det er centralt at øge tilgængeligheden af grønne og bæ-

redygtige investeringer.

Det fremhæves, at EU støtter initiativer, der sætter en pris på CO

udledning, og bidrager til den fortsatte udfasning af projekter med høj ud-

ledningsintensitet.

Det understreges, at de multilaterale udviklingsbanker er afgørende for at

mobilisere klimafinansiering og opnå Parisaftalens mål.

Fremhæver vigtigheden af transparensarbejdet, som skal bidrage til imple-

mentering af Parisaftalen ved at forbedre opgørelsen af klimafinansiering og

fremskridtet på de nationalt bestemte bidrag.

Vigtigheden af at støtte udviklingslandenes tilpasningsindsatser, særligt i de

fattigste lande i verden, fremhæves. Det fremhæves ligeledes, at EU og EU-

landene i fællesskab fortsat vil kanalisere en betydelig del af offentlig klima-

finansiering til tilpasningsindsatser, herunder ved at understøtte at udvik-

lingslandene indtænker klima i nationale udviklingsstrategier.

Kommissionen opfordres til at opgøre EU’s samlede klimafinansiering i

2016, der

–

efter Rådets godkendelse

–

kan offentliggøres forud for COP23.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser og lægger

heller ikke op til nye forpligtelser for Danmarks bidrag til international klimafi-

nansiering.

Rådsmøde nr. 3563 (økonomi og finans) den 10. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde økofin 10/10-17

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen lægger vægt på, at EU står ved de udviklede landes kollektive forplig-

telse om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 fra offentlige, private og alter-

native kilder.

Regeringen lægger vægt på behovet for at få den maksimale effekt ud af den eksi-

sterende klimafinansiering. Mobilisering af privat klimafinansiering vil være afgø-

rende for at løse klimaudfordringerne. Derfor støtter regeringen, at EU fortsat

fokuserer på behovet for at fremme gode rammevilkår, som kan adressere barrie-

rer for at mobilisere privat klimafinansiering.

Derudover støtter regeringen, at en bredere kreds af lande skal bidrage. Det er

prioritet for regeringen, at alle lande skal bidrage til at mobilisere klimafinansie-

ring. Klimaudfordringerne er globale, og der er derfor behov for, at alle lande

bidrager. Flere lande, som i FN’s Klimakonvention fra 1992 er kategoriseret

som

ulande, har reelt nået et velstandsniveau, hvor de kan forventes at bidrage med

finansiering. Regeringen støtter endvidere, at alle lande bidrager til at fremme go-

de rammevilkår for klimavenlige investeringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.