Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3564 - RIA Bilag 2
Offentligt

Udkast til samlenotat

SAMLENOTAT

for rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 12.-13. oktober 2017

26. september 2017

S. 3: Dagsordenpunkt 9: Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om fastsættelse af kriterier

og procedurer til afgørelse af, hvilken med-

lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af

en ansøgning om international beskyttelse,

der er indgivet af en tredjelandsstatsborger

eller en statsløs i en af medlemsstaterne (om-

arbejdning)

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 270 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæg-

gelse af minimumsstandarder for modtagelse

af asylansøgere i medlemsstaterne

(Første

gennemlæsning)

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation:

Forslag

til

Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om fast-

sættelse af standarder for anerkendelse af

tredjelandsstatsborgere eller statsløse som

personer med international beskyttelse, for en

ensartet status for flygtninge eller for perso-

ner, der er berettiget til subsidiær beskyttelse,

og for indholdet af en sådan beskyttelse og

om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF

af 25. november 2003 om tredjelandsstats-

borgeres status som fastboende udlænding

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om en fælles procedure

for international beskyttelse i EU og om op-

hævelse af direktiv 2013/32/EU

(Første gen-

nemlæsning)

Side

1/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

KOM(2016) 467 endelig

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om oprettelse af "Eurodac"

til sammenligning af fingeraftryk med hen-

blik på en effektiv anvendelse af [forordning

(EU) Nr. 604/2013 om fastsættelse af kriteri-

er og procedurer til afgørelse af, hvilken

medlemsstat der er ansvarlig for behandlin-

gen af en ansøgning om international beskyt-

telse, der er indgivet af en tredjelandsstats-

borger eller en statsløs i en af medlemsstater-

ne], identificering af en tredjelandsstatsbor-

ger eller en statsløs person med ulovligt op-

hold og om medlemsstaternes retshåndhæ-

vende myndigheders og Europols adgang til

at indgive anmodning om sammenligning

med Eurodac-oplysninger med henblik på

retshåndhævelse (omarbejdning)

(Første gen-

nemlæsning)

KOM(2016) 272 endelig

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om Den Europæiske Uni-

ons Asylagentur og om ophævelse af forord-

ning (EU) nr. 439/2010

(Første gennemlæs-

ning)

KOM(2016) 271 endelig

g) Genbosætning:

Forslag

til

Europa-

Parlamentet og Rådet s forordning om indfø-

relse af en EU-genbosætningsramme

(Første

gennemlæsning)

KOM(2016) 468 endelig

= Fremskridtsrapport

S. 15: Dagsordenspunkt 10 Migration: Status

KOM dokument foreligger ikke

= Udveksling af synspunkter/politisk drøftelse

Side

2/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

2. Dagsordenspunkt 9. Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning

a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en

tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning)

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 270 endelig

b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fast-

læggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i medlemssta-

terne

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 465 endelig

c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsæt-

telse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som

personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller

for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en så-

dan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november

2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding

(Første gen-

nemlæsning)

KOM(2016) 466 endelig

d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles

procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv

2013/32/EU

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 467 endelig

e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af

"Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anven-

delse af [forordning (EU) Nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer

til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en an-

søgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger

eller en statsløs i en af medlemsstaterne], identificering af en tredjelandsstatsbor-

ger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om medlemsstaternes rets-

håndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om

sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på retshåndhævelse (om-

arbejdning)

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 272 endelig

f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæi-

ske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 439/2010

(Første

gennemlæsning)

Side

3/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

KOM(2016) 271 endelig

g) Genbosætning: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådet s forordning om indfø-

relse af en EU-genbosætningsramme

(Første gennemlæsning)

KOM(2016) 468 endelig

= Fremskridtsrapport

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet

1. Resumé

Kommissionen har henholdsvis den 4. maj og 13. juli 2016 fremsat to lovpakker om reform af

det fælles europæiske asylsystem. Den første lovpakke indeholder forslag til omarbejdning af

Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen samt et forslag til forordning om Den Euro-

pæiske Unions Asylagentur. Den anden lovpakke omfatter forslag til en asylprocedureforord-

ning og en kvalifikationsforordning, omarbejdning af modtagelsesdirektivet samt et forslag til

forordning om en EU-genbosætningsramme. Med forslaget til omarbejdning af Dublin-

forordningen præciseres reglerne for fastlæggelse af den ansvarlige medlemsstat til behand-

ling af en asylansøgning indgivet i EU, og der indføres en obligatorisk omfordelingsmeka-

nisme. Kommissionens forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen blev senest, fsva. den

obligatoriske omfordelingsmekanisme, drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. juni 2017. Trods langstrakte forhandlinger forventes der ikke opnået enighed blandt

medlemsstaterne om den obligatoriske omfordelingsmekanisme på rådsmødet. Forslaget til

omarbejdning af Eurodac-forordningen vil bl.a. indebære, at anvendelsesområdet for Euro-

dac-systemet udvides med henblik på identifikation og tilbagesendelse af tredjelandsstatsbor-

gere og statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst ulovligt og opholder sig

ulovligt i EU. Samtidig udvides kategorierne af data, som opbevares. Forslaget til en ny for-

ordning om asylagenturet indebærer en styrkelse af det nuværende agentur i forhold til over-

vågning af medlemsstaternes overholdelse af asylreglerne og mulighed for at yde teknisk og

operationel bistand. Forslagene i anden lovpakke skal i det væsentlige sikre en øget harmoni-

sering af standarder for asylproceduren, modtagelsesforhold og tildeling af beskyttelse med

henblik på at forebygge sekundære bevægelser inden for EU. Formålet med forslaget om ind-

førelse af en EU-genbosætningsramme er at etablere en EU-ramme med fælles procedurer for

genbosætning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer med behov for international

beskyttelse. Samtlige forslag er omfattet af det danske retsforbehold, men Danmark har en

Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.

Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,

bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning, der giver

Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstatsligt grundlag, såfremt Danmark inden 30

dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i national

lovgivning, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 2. Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre sådanne ændringer, følger det af

parallelaftalens artikel 3, stk. 7, at aftalen som udgangspunkt betragtes som opsagt.

Side

4/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning. Hvis

Danmark tilslutter sig Dublin- og Eurodac-forslagene vil det derfor have lovgivningsmæssige

konsekvenser, ligesom Danmark vil skulle bidrage til finansieringen. Gennemførelsen af Eu-

rodac-forordningen forventes at være forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser,

idet tilpasning af nationale it-systemer vurderes nødvendig. Fsva. Dublin-forordningen ar-

bejdes der fra dansk side for etablering af en ordning, som fastholder Danmarks deltagelse i

det nuværende Dublin-system, uden at Danmark bliver omfattet af en obligatorisk omforde-

lingsordning. Fsva. Eurodac-forslaget er regeringen umiddelbart positivt indstillet, men læg-

ger vægt på, at forslagets fordele står mål med medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-

systemer mv. Forslagene vurderes at overholde nærhedsprincippet.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 4. maj 2016 sin første asylpakke med henblik på en reform af

det fælles europæiske asylsystem. Pakken omfatter forslag til omarbejdning af Dublin-

forordningen og Eurodac-forordningen samt et forslag til forordning om et europæisk asyl-

agentur.

Kommissionens anden lovpakke, der blev fremsat den 13. juli 2016, indeholder forslag til en

asylprocedureforordning, en kvalifikationsforordning samt en omarbejdning af modtagelses-

direktivet. Pakken omfatter endvidere et forslag til en forordning om en fælles ramme for

genbosætning.

Forslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra e), om kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvil-

ken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær

beskyttelse.

Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen har endvidere hjemmel i artikel 79, stk. 2,

litra c), om ulovlig indvandring og ulovligt ophold, artikel 87, stk. 2, om indsamling, lagring,

behandling, analyse og udveksling af relevante retshåndhævelsesformål samt 88, stk. 2, om

Europols arbejdsområder og opgaver.

Danmark deltager i den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning via en mellem-

statslig aftale (parallelaftale), som giver Danmark mulighed for at tilslutte sig ændringer til

forordningerne på mellemstatsligt grundlag, hvis Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen

giver meddelelse til Europa-Kommissionen om, at Danmark vil gennemføre indholdet i natio-

nal ret. Det bemærkes, at de bestemmelser af den gældende Eurodac-forordning, som vedrører

proceduren for sammenligning og videregivelse af oplysninger med henblik på retshåndhæ-

velse, kræver en supplerende parallelaftale for Danmark, idet retshåndhævelseselementet ud-

gør et nyt formål i forhold til den oprindelige Eurodac-forordning. Forhandlingerne herom

pågår.

Der tages højde for forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen i den supple-

rende parallelaftale.

Side

5/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

Forslaget til forordning om et europæisk asylagentur er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

78, stk. 1 og 2, om den fælles asylpolitik.

Forslaget til asylprocedureforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,

litra d).

Forslaget til kvalifikationsforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,

litra a) og b).

Forslaget til omarbejdning af modtagelsesdirektivet er fremsat med hjemmel i TEUF artikel

78, stk. 2, litra f).

Forslaget til forordning om en EU-genbosætningsramme er fremsat med hjemmel i TEUF,

tredje del, afsnit V, artikel 78, stk. 2, litra d).

Som følge af retsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i asylprocedureforordningen, kvalifi-

kationsforordningen, modtagelsesdirektivet og forordningen om en EU-genbosætningsramme.

Forslaget til forordning om et europæisk asylagentur er også omfattet af retsforbeholdet.

Danmark har hidtil bidraget til det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylom-

rådet i regi af EASO. Som i den nuværende forordning fremgår det således af forslaget, at

asylagenturet fremmer det operationelle samarbejde med Danmark, og at en dansk repræsen-

tant inviteres til at deltage på alle bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret.

3. Formål og indhold

De væsentligste dele af forslagene gennemgås enkeltvis nedenfor.

Forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen:

Dublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat

der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. De gældende kriterier for at afgøre,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, er i alt væsentlig beva-

ret i forslaget. Formålet med omarbejdningen er at effektivisere og forenkle disse regler. End-

videre foreslås det at supplere det nuværende Dublin-system med en obligatorisk omforde-

lingsmekanisme, som ifølge forslaget skal sikre en hensigtsmæssig ansvarsdeling mellem

medlemsstaterne. Endelig skal forslaget modvirke misbrug af systemet og modvirke sekundæ-

re bevægelser. Disse formål er delvist understøttet gennem ændringer i de øvrige forordninger

og direktiver, som gennemgås nedenfor.

Det foreslås, at der indføres en forpligtelse for asylansøgere til at indgive deres ansøgning i

den medlemsstat, hvor den pågældende først indrejser i EU eller i den medlemsstat, hvor den

pågældende måtte have lovligt ophold.

Inden den medlemsstat, hvori asylansøgningen er indgivet, anvender kriterierne for vurderin-

gen af, hvilken medlemsstat der skal behandle en asylansøgning, skal den først kontrollere,

om ansøgningen skal afvises med henvisning til, at ansøgeren kommer fra et første asylland

eller et sikkert tredjeland. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat ansvarlig for at

behandle ansøgningen med henblik på at træffe afgørelse herom.

Side

6/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

Den pågældende medlemsstat skal endvidere kontrollere, om ansøgeren kommer fra et sikkert

oprindelsesland, og om ansøgeren udgør en sikkerhedsrisiko. Er det tilfældet, er den pågæl-

dende medlemsstat også ansvarlig for at behandle ansøgningen, som i disse tilfælde skal be-

handles efter en fremskyndet procedure.

Det foreslås endvidere, at den medlemsstat, der har behandlet en asylansøgning, herunder

foretaget den indledende kontrol med henblik på afvisning eller behandling i en fremskyndet

procedure, skal anses for at være ansvarlig for at behandle alle fremtidige krav og ansøgninger

fra den pågældende ansøger, uanset at den pågældende ansøger måtte have forladt medlems-

staten. Dette understøtter formålet med Dublin-systemet, hvorefter kun én medlemsstat er

ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, ligesom det understøtter, at kriterierne for,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, kun kan anvendes

én gang.

Det foreslås, at der indføres en obligatorisk omfordelingsmekanisme, som aktiveres automa-

tisk, når en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort antal af asylansøgere, som den

er ansvarlig for at behandle efter reglerne i Dublin-forordningen. Fordelingsmekanismen vil

ifølge forslaget indebære, at hvis en medlemsstats andel af det samlede antal ansøgninger om

international beskyttelse i EU overstiger en på forhånd fastlagt fordelingsnøgle med 150 pct.,

vil nye asylansøgere blive omfordelt til andre medlemsstater.

Kommissionens forslag blev senest drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.

juni 2017. Som på det forudgående rådsmøde den 18. maj 2017 vurderes drøftelsen på det

seneste rådsmøde ikke at have ført til fremskridt i forhandlingerne.

Det er fortsat uafklaret, om omfordelingsmekanismen, herunder navnligt aktiveringen heraf,

skal integreres i Dublin-forordningen.

Kommissionens forslag til en omarbejdet Dublin-forordning skal med henblik på at forebygge

sekundære bevægelser også sikre, at en ansøger lader sig registrere og samarbejder med med-

lemsstaternes myndigheder. Manglende efterlevelse heraf vil få konsekvenser i forhold til

modtagelsesforhold og proceduremæssige konsekvenser i form af hastebehandling af asylan-

søgningen.

Det bemærkes, at definitionen af familiemedlemmer foreslås udvidet ved at medtage ansøge-

rens søskende og ved at medtage familierelationer, der blev skabt, efter at ansøgeren forlod sit

oprindelsesland, men inden den pågældende ankom til medlemsstatens område.

Forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen:

Forslaget til ændring af Eurodac-forordningen har til formål at understøtte den praktiske gen-

nemførelse af forslaget om en omarbejdning af Dublin-forordningen. Det er endvidere formå-

let at styrke identifikationen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og tredjelands-

statsborgere, som er indrejst ulovligt i EU ved de ydre grænser, idet disse oplysninger kan

hjælpe medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til en tredjelandsstatsbor-

ger med henblik på tilbagesendelse. Systemet vil således fremadrettet kunne tjene et bredere

indvandringsformål. I dag foretages ingen sammenligninger mellem fingeraftryksoplysninger,

Side

7/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

der er optaget af migranter ved de ydre grænser, og fingeraftryksoplysninger, der er optaget af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Sammenligninger mellem fingeraftryksoplysnin-

ger fra irregulære migranter og asylansøgere holdes kun op mod asyloplysninger, idet Euro-

dac-systemet er en asyldatabase. Med forslaget bliver det muligt for medlemsstaterne at lagre

og søge i data om tredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, som ikke søger asyl, men

som er indrejst ulovligt eller opholder sig ulovligt i EU. Formålet er at bidrage til kontrollen

af ulovlig migration og sekundære bevægelser inden for EU og sikre identifikationen af tred-

jelandsstatsborgere uden lovligt ophold med henblik på tilbagesendelse, idet disse oplysninger

kan hjælpe medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til de pågældende.

Forslaget vil også give medlemsstaterne mulighed for at opbevare flere personoplysninger i

Eurodac i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, såsom navn, fødselsdato, nationa-

litet, identitetspapirer eller rejsedokumenter samt ansigtsbillede. Ved at øge mængden af data

i systemet vil medlemsstaternes myndigheder lettere kunne identificere en tredjelandsstats-

borger uden lovligt ophold eller en asylansøger uden at skulle anmode om oplysninger fra en

anden medlemsstat, som tilfældet er i dag.

Medlemsstaterne skal indføre sanktioner i overensstemmelse med national ret over for de per-

soner, som nægter at lade et ansigtsbillede optage, eller som ikke efterlever proceduren for

optagelse af fingeraftryk. Det præciseres, at optagelsen af fingeraftryk og ansigtsbillede af

mindreårige fra seksårsalderen skal ske på en børnevenlig måde af personale, der er uddannet

specifikt hertil.

Aldersgrænsen for at optage fingeraftryk foreslås nedsat fra 14 år til 6 år. Formålet er bl.a. at

styrke beskyttelsen af mindreårige, der er blevet adskilt fra deres familie, da forslaget giver en

medlemsstat mulighed for at spore familie, der måtte opholde sig i en anden medlemsstat,

hvis en sammenligning af fingeraftryk viser, at barnet tidligere har opholdt sig i den pågæl-

dende anden medlemsstat.

I formandskabets kompromisforslag til Eurodac-forordningen af 28. april 2017 foreslås det

bl.a., at Eurodac-systemet også skal anvendes til brug for gennemførslen af genbosætninger

efter forslaget om en fælles EU-genbosætningsramme. Videre foreslås det at inkludere farve-

kopier af pas og ID-dokumenter i Eurodac-systemet samt at give retshåndhævende myndighe-

der adgang til at foretage alfanumeriske søgninger med henblik på at støtte retshåndhævelses-

og udsendelsesformål.

Der er indledt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet den 6. september 2017.

Forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur:

Formålet med forslaget er at styrke det nuværende

EASO’s rolle og udvikle det til et fuldt

udbygget agentur og ekspertisecenter, som fremmer gennemførelsen af det fælles europæiske

asylsystem og forbedrer dets funktionsmåde.

En af agenturets væsentligste opgaver skal være at overvåge og vurdere medlemsstaternes

gennemførelse af de fælles europæiske asylregler, herunder særligt asylproceduren, Dublin-

systemet, anerkendelsesprocenter og arten og kvaliteten af den tildelte internationale beskyt-

telse.

Side

8/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

Endvidere foreslås, at agenturet skal styrkes for at yde operationel og teknisk bistand til med-

lemsstaterne. Bistanden omfatter bl.a. muligheden for at stille ekspertise til rådighed i form af

asylstøttehold med henblik på identifikation og registrering af tredjelandsstatsborgere, asyl-

sagsbehandling, rådgivning og koordination af medlemsstatens etablering eller tilvejebringel-

se af modtagefaciliteter mv. Asylstøtteholdene består af eksperter fra agenturets egne rækker,

eksperter fra medlemsstaterne eller eksperter, som disse har udstationeret til agenturet. Bi-

standen omfatter også muligheden for, at agenturet efter anmodning eller på eget initiativ ind-

sætter eksperter fra en asylindsatspulje bestående af eksperter fra medlemsstaterne i tilfælde,

hvor en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et uforholdsmæssigt stort

pres. For at sikre, at eksperter står klar til øjeblikkelig indsættelse, foreslås det, at asylindsats-

puljen skal bestå af en reserve på mindst 500 eksperter fra medlemsstaterne.

I tilfælde af uforholdsmæssigt pres på medlemsstaternes asylsystem kan agenturet

–

uden an-

modning fra medlemsstaterne - tilrettelægge og koordinere operationelle og tekniske foran-

staltninger. Hvis en medlemsstat i denne situation ikke anmoder agenturet om operationel og

teknisk bistand eller ikke tager imod agenturets tilbud om en sådan bistand eller ikke træffer

hensigtsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe et sådant pres eller ikke efterkommer Kom-

missionens henstilling om at træffe visse foranstaltninger, og derved gør asyl- eller modtagel-

sessystemerne så ineffektive, at de truer det fælles europæiske asylsystems funktion, kan Rå-

det efter forslag fra Kommissionen vedtage en afgørelse i form af en gennemførelsesretsakt

og udpege en eller flere foranstaltninger, som agenturet skal gennemføre for at støtte den på-

gældende medlemsstat.

Forhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 7. februar 2017.

Seneste trilogforhandling blev afholdt den 28. juni 2017.

Forslag til omarbejdning af modtagelsesdirektivet:

Formålet med forslaget er at sikre en øget harmonisering af modtagelsesforholdene i EU bl.a.

for derved at reducere incitamentet til asylansøgeres sekundære bevægelser. Det skal bl.a. ske

ved, at medlemsstaterne får bedre muligheder for at boligplacere asylansøgere og pålægge

dem meldepligt. Det foreslås også, at kun den medlemsstat, der er ansvarlig for behandling af

en ansøgning, stiller modtagelsesforhold til rådighed, og at der indføres klarere regler for, i

hvilke tilfælde retten til materielle modtagelsesforhold kan begrænses. Endvidere foreslås det,

at asylansøgere

–

med undtagelse af dem, hvis ansøgning sandsynligvis vil blive afvist

–

hur-

tigt får adgang til arbejdsmarkedet for derved at reducere ansøgernes afhængighed og forbed-

re mulighederne for senere at blive integreret.

I formandskabets seneste kompromisforslag til modtagelsesdirektivet af

8. september 2017

fastholdes det,

at medlemsstaternes frist for at give asylansøgere adgang til arbejdsmarkedet

udvides fra 6 til 9 måneder.

Herudover er der bl.a. foreslået en ny bestemmelse, der under-

streger medlemsstaternes ret til at anvise opholdssted for asylansøgere af hensyn til geogra-

fisk fordeling og tilgængelighed.

Forslag til kvalifikationsforordning:

Det foreslås, at kvalifikationsdirektivet erstattes af en forordning. Formålet med forslaget er at

harmonisere behandlingen af asylansøgninger på tværs af medlemsstaterne. Med forslaget

Side

9/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

præciseres en række kriterier for anerkendelse af ansøgere. Endvidere præciseres reglerne om

rettigheder i relation til bl.a. bopæl, ophold og integration samt forpligtelser for personer med

international beskyttelse. Desuden forpligtes medlemsstater til at iagttage analyser og vejled-

ninger fra Den Europæiske Unions Asylagentur vedrørende oprindelseslande med henblik på

at øge konvergens af asylafgørelser i hele EU. Samtidig foreslås det, at medlemsstaterne for-

pligtes til i højere grad at foretage løbende statusvurderinger af personer med international

beskyttelse, således at der udelukkende ydes beskyttelse, så længe beskyttelsesbehovet består.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser med henblik på at fremme integration af perso-

ner med international beskyttelse, herunder gennem muligheden for at gøre adgangen til visse

typer social bistand, der er fastsat i national ret, for både flygtninge og personer med subsidi-

ær beskyttelsesstatus betinget af deres effektive deltagelse i integrationsforanstaltninger. En-

delig tager forslaget sigte på at mindske sekundære bevægelser af personer, der har opnået

international beskyttelse.

I formandskabets seneste kompromisforslag til Kvalifikationsforordningen af 11. maj 2017

foreslås det bl.a., at personer, som opnår flygtningestatus, skal meddeles opholdstilladelse i 3-

5 år med mulighed for fornyelse. Det foreslås desuden, at personer, som opnår subsidiær be-

skyttelsesstatus, meddeles opholdstilladelse i 1-3 år med mulighed for fornyelse.

Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet indledes den 25. september 2017.

Forslag til asylprocedureforordning:

Det foreslås, at asylproceduredirektivet erstattes af en forordning. Formålet med forslaget er

at indføre en ensartet procedure for international beskyttelse, som er effektiv, retfærdig og

afbalanceret. Forslaget indebærer bl.a. en forenkling af reglerne, hvilket skal bidrage til at

fjerne incitamenterne for asylansøgere til asylshopping og sekundære bevægelser mellem

medlemsstaterne. Det gøres tydeligt, at en asylansøger har pligt til at forblive i den medlems-

stat, der behandler ansøgningen, og til at samarbejde med myndighederne. Fristerne harmoni-

seres og forkortes i forhold til de nugældende regler, og det vil blive gjort obligatorisk for

myndighederne at benytte en fremskyndet procedure for visse typer af ansøgninger f.eks. an-

søgninger, der er åbenbart grundløse, og ansøgninger, som har karakter af åbenlyst misbrug,

såsom ansøgninger med vildledende eller inkonsekvente oplysninger, eller ansøgninger, som

har til formål at forsinke eller hindre udsendelse. Endvidere præciseres ansøgernes rettigheder

og pligter. Ansøgere har ret til en personlig samtale med henblik på afklaring af, hvorvidt an-

søgningen opfylder betingelserne for at blive behandlet, ligesom ansøgere tilbydes gratis juri-

disk bistand og repræsentation i løbet af alle faser af proceduren, medmindre ansøger selv

råder over tilstrækkelige midler, eller ansøgningen anses for at være udsigtsløs. Herudover

fastsættes særlige rettigheder for uledsagede mindreårige børn og andre ansøgere med særlige

behov. For uledsagede mindreårige gælder bl.a., at de hurtigt skal tildeles en værge.

Forslag til genbosætning:

Forslaget har til formål at fastlægge en EU-genbosætningsramme med fælles procedurer for,

hvordan EU vil overholde sine tilsagn om genbosætning af tredjelandsstatsborgere eller stats-

løse personer med behov for international beskyttelse. Genbosætningsforslaget er en integre-

ret del af en større EU-målsætning om at sikre, at beskyttelse kan tilbydes til de personer, som

har brug for det, samtidig med at anvendelsen af de ulovlige og farlige ruter, som benyttes af

personer på flugt, begrænses mest muligt. Genbosætning skal således tilbydes som et legalt

Side

10/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

alternativ til menneskesmugling, således at smuglernetværk ikke kan tjene på at smugle mi-

granter med behov for international beskyttelse til EU. Derudover er det hensigten at udvise

solidaritet med de lande i nærområderne, som huser et stort antal personer med behov for in-

ternational beskyttelse, ved at medvirke til at lette presset på disse lande. I henhold til forsla-

get bemyndiges Rådet til at udarbejde en årlig EU-genbosætningsplan, der fastsætter det mak-

simale, samlede antal personer, der skal genbosættes i EU, og det antal personer, som hver

medlemsstat skal genbosætte ud af det samlede antal, samt de overordnede geografiske priori-

teter. Inden for Rådets overordnede årlige ramme bemyndiges Kommissionen til efterfølgende

at udarbejde en eller flere målrettede EU-genbosætningsordninger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Der er i relation til alle forslagene lavet udkast til betænkning i Europa-Parlamentets LIBE-

udvalg, hhv. den 18. januar 2017 (modtagelsesdirektivet), 2. februar 2017 (Eurodac), 24. fe-

bruar 2017 (Dublin), 2. marts 2017 (kvalifikationsforordningen), 23. marts 2017 (genbosæt-

ning), 12. maj 2017 (asylprocedureforordningen) og 7. september 2017 (asylagenturet).

5. Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. De nævnte retsakter omhandler en

udvidelse af det fælles europæiske asylsystem, som kun kan gennemføres på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret

Den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning er gennemført i dansk ret ved lov nr.

323 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven (Tilknytning til Eurodac-forordningen

og Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag m.v.). Danmark indgik den 8. marts 2006

en parallelaftale med Det Europæiske Fællesskab om Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen og indtrådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og Is-

land den 1. april 2006.

Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov nr. 1619 af 26. december

2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Dublinforordning af

26. juni 2013).

Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a om videregivelse af op-

lysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS-

forordningen og Eurodac-forordningen m.v.

Senere ændringer af Eurodac-forordningen er gennemført ved lov nr. 1575 af 15. december

2015 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-

forordning).

Genbosætning er reguleret i udlændingelovens § 8, hvorefter der gives ophold til flygtninge,

der kommer hertil som led i en aftale med UNHCR eller lignende international aftale, og som

er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (§ 8, stk. 1), eller som ved en tilbage-

venden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenne-

skelig eller nedværdigende behandling eller straf (§ 8, stk. 2), eller som må antages at ville

opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens be-

stemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere (§ 8, stk. 3).

Side

11/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

De øvrige forslag giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen vil ikke i sig selv have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for eller finder anvendelse i

Danmark.

Da der er tale om en omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen, som

Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag i medfør af parallelaftaler, vil Danmark

imidlertid skulle meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet

af ændringen i dansk ret. En gennemførelse af ændringerne i Eurodac-forordningen vil have

lovgivningsmæssige konsekvenser. En gennemførelse af ændringerne i Dublin-forordningen

kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er

kommet nærmere en vedtagelse af retsakten.

De øvrige forslag har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

For så vidt angår Dublin-forordningen, oplyser Kommissionen, at forslaget indebærer en ud-

gift på EU’s budget på ca. 1,83 mia. euro, svarende til ca. 13,6 mia. kr., i perioden 2017-2020.

Det dækker overførselsomkostningerne, når den korrigerende fordelingsmekanisme er blevet

iværksat til gavn for en medlemsstat, oprettelsen og driften af et IT-system for registrering og

automatisk fordeling af asylansøgere, men også støtte til opbygning af den nødvendige mod-

tagelseskapacitet, både hvad angår infrastruktur og driftsudgifter, navnlig i de medlemsstater,

der hidtil kun har måttet klare et begrænset antal asylansøgere.

Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold. Derfor bidrager

Danmark ikke til finansieringen af forslaget.

Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage til finansieringen.

Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på ca. 273 mio. kr. i

perioden 2017-2020. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er nærmere en vedtagelse

af retsakten.

Kommissionen angiver, at forslaget til omarbejdning af Eurodac-forslaget indebærer en udgift

på EU’s budget på ca. 30,5 mio. euro i perioden 2017-2020.

Dette omfatter udgifter til det

centrale systems tekniske opgradering og øgede lagerplads og kapacitet. De omfatter også it-

relaterede tjenester, software og hardware og vil dække opgradering og tilpasning, således at

der kan søges på alle kategorier af oplysninger til både asyl- og indvandringsformål. De af-

spejler også udgifter til det ekstra personale, som EU’s it-agentur,

eu-LISA, får brug for samt

andre administrative omkostninger.

Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, bidrager Danmark i udgangspunktet ikke til finan-

sieringen heraf. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage til

Side

12/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

finansieringen. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på

4,5 mio. kr.

I lyset af, at kategorierne af data, der opbevares i Eurodac-systemet, udvides med det fremsat-

te forslag, herunder ved at inddrage farvekopier af pas og ID-dokumenter i Eurodac til udsen-

delsesformål, forventes det at blive nødvendigt med tilpasninger af nationale it-systemer. Der

vil blive iværksat et arbejde med henblik på en endelig vurdering af de økonomiske konse-

kvenser, herunder et foreløbigt skøn over danske udgifter til udvikling af de nationale syste-

mer, evt. indkøb af udstyr og driftsomkostninger, til brug for Eurodac-systemet. Niveauet for

de danske udgifter forventes at være af væsentligt omfang.

De øvrige forslag giver sagen ikke anledning til økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslagene forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 26.

september 2017.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den

31. maj, 23. maj og 16. marts 2017.

Dansk Flygtningehjælp gjorde i forbindelse med høringen den 16. marts 2017 opmærksom på

sit positionspapir af den 10. marts 2017. I positionspapiret er der identificeret fem kerneområ-

der, der ifølge Dansk Flygtningehjælp, bør lægges vægt på i en reform af Dublin-systemet.

Ifølge Dansk Flygtningehjælps bør medlemslandene i EU udvise solidaritet og tage ansvar for

asylansøgerne for at sikre asylansøgeres rettigheder og for at etablere et velfungerende og

effektivt Dublin-system. I forlængelse heraf mener Dansk Flygtningehjælp derfor, at det mal-

tesiske formandskabs forslag af den 15. februar 2017 om omfordelingsmekanismen som en

separat retsakt, vil forhindre et solidarisk og effektivt Dublin-system.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til punktet.

Side

13/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

I relation til Kommissionens forslag til en omarbejdet Dublin-forordning er der trods lang-

strakte forhandlinger endnu ikke opnået enighed blandt medlemsstaterne om et revideret Dub-

lin-system.

Drøftelsen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9. juni 2017 vurderes

heller ikke at have ført til fremskridt i forhandlingerne. På det uformelle rådsmøde (retlige og

indre anliggender) den 14. september 2017 udtalte Tyskland

–

som også tidligere har udtrykt

stor utilfredshed med, at det ikke har været muligt at fremme sagen i Rådet

–

at man ser frem

til et revideret udspil fra Kommissionen, og at man ikke forventer, at det vil kunne vedtages

ved enighed, hvilket der ellers er udtrykt ønske om i Det Europæiske Råd i oktober og decem-

ber 2016 og i juni 2017.

Hovedudfordringen er fortsat Kommissionens forslag om en obligatorisk omfordelingsord-

ning. Overordnet kan medlemsstaterne inddeles i to grupper, der er henholdsvis for og imod

obligatorisk omfordeling. Det forventes, at forslaget fortsat vil møde betydelig modstand fra

en række (navnlig østeuropæiske) lande. De største uenigheder drejer sig herudover om,

hvorvidt omfordeling skal aktiveres pr. automatik eller ved rådsbeslutning samt om omforde-

ling skal omfatte alle asylansøgere uanset anerkendelsesprocent. Endelig er der forsat drøftel-

ser af, i hvilket omfang alternative former for solidaritet skal kunne træde i stedet for omfor-

deling.

Det er fortsat ikke muligt at vurdere, hvorvidt Kommissionens forslag til en revision af Dub-

lin-forordningen vil kunne samle flertal i Rådet (retlige og indre anliggender). Det er ikke

forventningen, at der kan opnås enighed om et kompromis på rådsmødet den 12.-13. oktober

2017.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side arbejdes for etablering af en ordning, som fastholder Danmarks deltagelse i det

nuværende Dublin-system uden at blive omfattet af en tvungen omfordelingsordning. Dan-

mark står samtidig fast på, at asyl- og indvandringspolitikken fastlægges i Danmark.

Fsva. Eurodac-forslaget, er regeringen umiddelbart positivt indstillet. Regeringen lægger vægt

på, at forslagets fordele står mål med medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer.

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget om Den Europæiske Unions Asyl-

agentur og Danmarks fortsatte deltagelse i det operative samarbejde.

Danmark deltager ikke i et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund af retsforbeholdet.

Danmark deltager endvidere ikke i modtagelsesdirektivet, ligesom en ny kvalifikationsforord-

ning og en ny asylprocedureforordning heller ikke vil være bindende for Danmark på grund

retsforbeholdet. Under drøftelserne vil Danmark notere sig Kommissionens forslag.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene i de to lovpakker blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den

3. juni 2017

til orientering.

Der blev sendt grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til forordning om Den Europæiske

Unions Asylagentur den 2. september 2016. Grund- og nærhedsnotater vedrørende forslag til

Side

14/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

omarbejdning af Eurodac-forordningen og Dublin-forordningen blev sendt henholdsvis den

26. og 27. september 2016. Grund-

og nærhedsnotatet om forslaget om indførelse af EU’s

genbosætningsramme blev fremsendt den 7. oktober 2016. Grund- og nærhedsnotatet om

omarbejdning af modtagelsesdirektivet blev fremsendt den 1. november 2016. Grund- og

nærhedsnotater vedrørende forslag til kvalifikationsforordning og asylprocedureforordning

blev sendt henholdsvis den 19. december 2016 og den 16. januar 2017.

Side

15/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

Dagsordenspunkt 10. Migration: Status

= Udveksling af synspunkter/politisk drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 er migration på dags-

ordenen. Formandskabet har ikke orienteret nærmere om indholdet af dette punkt. Det er for-

ventningen, at formandskabet umiddelbart forud for mødet vil udsende en formandskabsnote,

hvori der vil være fokus på tilbagesendelse af personer uden lovligt ophold i EU og på den

europæiske migrationsdagsorden. Herudover forventes en opfølgning på udviklingen på mi-

grationsruterne over Middelhavet. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincip-

pet. Sagen giver ikke anledning til at redegøre for lovgivningsmæssige og statsfinansielle kon-

sekvenser. Fra dansk side støttes gennemførelsen af tiltag, der kan begrænse tilstrømningen

af irregulære migranter, herunder gennem effektiv implementering af indgåede aftaler på EU-

niveau.

2. Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. oktober

2017 er migration på dagsor-

denen.

Formandskabet har ikke orienteret nærmere om indholdet af dette punkt. Det er for-

ventningen, at formandskabet umiddelbart forud for mødet vil udsende en formandskabsnote,

hvori der vil være fokus på tilbagesendelse af personer uden lovligt ophold i EU og på den

europæiske migrationsdagsorden. Herudover forventes en

opfølgning på udviklingen på mi-

grationsruterne over Middelhavet.

3. Formål og indhold

3.1. Tilbagesendelse

Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i EU, vurderes at have

stor betydning for at dæmme op for ulovlige migrantionsstrømme og for at opretholde integri-

teten af EU’s og medlemsstaternes migrationspolitik. Det fremgår af Malta

-erklæringen af 3.

februar 2017 fra Det Europæiske Råd, at der er behov for en styrkelse af mulighederne for at

tilbagesende tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold. Kommissionen har på den bag-

grund den 2. marts 2017 fremlagt en meddelelse om en mere effektiv udsendelsespolitik i EU

–

en fornyet handlingsplan, der bl.a. fremhæver en mere effektiv udnyttelse af udsendelsesdi-

rektivet, en styrket indsats mod misbrug af asylsystemet, øget informationsdeling og et øget

samarbejde mellem EU’

institutioner og medlemsstaterne. EU’s migrationspartnerskaber

(pt. med Nigeria, Mali, Niger, Senegal og Etiopien) er et vigtigt instrument for at fremme ud-

sendelse. Det estiske formandskab prioriterer bl.a. at skabe effektive arrangementer med tred-

jelande om tilbagetagelse med brug af partnerskabstilgangen, herunder ved at gøre brug af

alle nødvendige løftestænger og incitamenter.

Det bemærkes, at Danmark deltager i EU-

samarbejdet om tilbagetagelse, dog ikke i EU’s

formelle tilbagetagelsesaftaler, da de er omfattet af retsforbeholdet. Danmark indgår sædvan-

ligvis tilsvarende aftaler med relevante tredjelande -

typisk i forlængelse af EU’s tilbag

eta-

gelsesaftaler. Danmark støtter en langt mere effektiv tilbagesendelsespolitik og støtter derfor

også alle tiltag, der kan bidrage til en mere effektiv udsendelsespolitik i EU. Danmark støtter

Side

16/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

i tråd hermed også Kommissionens anbefalinger om en mere effektiv anvendelse af udsendel-

sesdirektivet, som netop har til formål at gøre udsendelse mere effektiv.

3.2. Den europæiske migrationsdagsorden

Der forventes en overordnet drøftelse af den europæiske migrationsdagsorden, som EU-

Kommissionen fremlagde i maj 2015. Det er forventningen, at drøftelsen vil omfatte en status

ift. de resultater, som EU har leveret for at dæmme op for migrationsstrømmene, styrke de

ydre grænser, sikre bistand til frontlinjestaterne og styrke tilbagesendelsen af personer uden

lovligt ophold i EU. Det er desuden forventningen, at der vil være en drøftelse af, hvordan

den europæiske migrationsdagsorden bedst kan løftes fremadrettet, herunder hvilke tiltag der

skal prioriteres for at sikre de nødvendige fremskridt.

3.3. Udviklingen på

den centrale Middelhavsrute

På den centrale Middelhavsrute registrerede de italienske myndigheder i 2016 ca. 181.000

ankomster, hvilket var ca. 18 % højere end i 2015. I 2017 har man ifølge de italienske myn-

digheder registreret ca.

102.000

ankomster i perioden 1. januar til

18. september

svarende til

et fald på ca.

% i forhold til samme periode i 2016. Der er fortsat langt overvejende tale om

irregulære migranter fra lande i Vestafrika og fra Bangladesh. Ifølge Frontex ankom der i juli

2017 ca. 10.000 migranter til Italien på den centrale Middelhavsrute, hvilket er et fald på ca.

57 % sammenlignet med juni 2017.

I august 2017 ankom omkring 4.500 migranter mod over

21.000 i august 2016.

Ifølge Frontex er det ikke muligt at identificere en

enkeltstående

årsag til det markante fald i

antallet af ankomster for juli

og august

2017. Frontex har dog bemærket, at der i løbet af juli

har været væbnede kampe om kontrollen med havnebyen Sabratha mellem Tripoli og den

tunesiske grænse, hvor de fleste både er sejlet ud fra. En øget tilstedeværelse af Libyens kyst-

vagt kan have påvirket antallet af både, som smuglerne sender afsted.

Derudover kan bl.a.

engagementet i Libyen og langs migrationsruterne fra Italien, øvrige medlemsstater og EU

være blandt årsagerne til udviklingen.

Ifølge IOM omkom ca. 4.500 personer på den centrale

Middelhavsrute i 2016. Pr. 27. august 2017 er der ifølge IOM omkommet 2.244 personer på

ruten. Antallet af omkomne på havet var i juni 537, juli 68, mens tallet for august 2017 var

143.

Det bemærkes, at der fra midten af september 2017 er registreret en stigning i antallet an-

komster fra Libyen til Italien. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvorvidt der er tale om en ny

udvikling.

3.4. Udviklingen på de østlige og vestlige Middelhavsruter

På den vestlige Middelhavsrute til Spanien konstaterede Frontex i juli 2017 ca. 2.300 illegale

grænsekrydsninger (illegale grænsekrydsninger er et mere usikkert tal end antallet af registre-

rede ankomster, idet den samme person kan forsøge at krydse grænsen illegalt flere gange på

flere lokaliteter), hvilket er fire gange højere end for juli 2016.

I august var tallet 2.400.

Det

samlede

antal ankomster til Spanien via

den vestlige Middelhavsrute

og herunder også via de

spanske enklaver Ceuta og Melilla,

var

til og med

august 2017 på ca.

16.000,

hvilket er højere

end for hele 2016. Frontex vurderer, at stigningen blandt andet skyldes ustabilitet i oprindel-

ses- og transitlande, herunder afvikling af improviserede lejre i Marokko og Algeriet. Sam-

mensætningen af de irregulære migranter svarer stort set til sammensætningen på den centrale

Side

17/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

Middelhavsrute, dvs. langt overvejende del af de irregulære migranter er fra vestafrikanske

lande.

Den

6. september

2017 udsendte Kommissionen sin

syvende og

seneste statusrapport på im-

plementeringen af EU-Tyrkiet erklæringen (COM(2017)

470

final). Ifølge rapporten er antal-

let af irregulære grænsekrydsninger fra Tyrkiet til Grækenland

steget i forhold til før somme-

ren, men er

fortsat lavt og har siden den forrige statusrapport fra

13. juni

2017 i gennemsnit

været på ca.

pr. dag. Ifølge Frontex ankom der i

august

2017 ca.

4.200

migranter til Græ-

kenland, hvilket er ca. 25 % færre end i

juli.

I de første

otte

måneder af 2017 er der ifølge

Frontex i alt ankommet ca.

21.100

migranter til Grækenland, hvilket er ca. 90 % færre end i

samme periode i 2016.

De største nationaliteter på den østlige middelhavsrute i 2017 er ifølge

Frontex Syrien, Irak og Afghanistan. Siden EU-Tyrkiet erklæringen blev aktiveret i april 2016

har IOM ifølge Kommissionen registeret 113 dødsfald eller savnede personer i det Ægæiske

hav. I året før EU-Tyrkiet aftalen registrerede IOM 1.150 døde eller savnede i det Ægæiske

hav.

Det bemærkes, at der ifølge Frontex over de seneste uger er sket en stigning i antallet af regi-

strerede ankomster til Grækenland fra Tyrkiet i omegnen af gennemsnitlig 250 pr. dag. Det er

endnu uvist, hvad årsagen til denne stigning er.

Kommissionen har oplyst, at der i perioden fra den 4. april 2016 til den

13. september

2017 er

sendt

1.316

migranter retur til Tyrkiet i medfør af EU-Tyrkiet erklæringen af 18. marts 2016,

herunder 204 syrere og 8 statsløse fra Syrien. Der er i alle tilfælde alene tale om personer, der

ikke har søgt asyl i Grækenland, eller som frivilligt har frafaldet deres ansøgning.

Den græske, administrative højesteret afsagde den 22. september 2017 dom i den principielle

sag om, hvorvidt Tyrkiet vil kunne anses som et sikkert tredjeland i asylretlig forstand. Retten

gav de græske myndigheder medhold og fandt således, at Tyrkiet, i hvert fald i dette tilfælde,

kunne anses som et sikkert tredjeland. De to konkrete sager, der var forelagt retten, angik to

syriske mænd og retten foretog en konkret vurdering af de pågældendes forhold. Der blev

således bl.a. henvist til, at de begge har familie og pårørende i Tyrkiet. De græske myndighe-

der har endnu ikke udtalt sig om dommens indvirkning på asylsagsbehandlingen eller for an-

tallet af tilbagesendelser.

Ifølge Frontex er det totale antal illegale grænsekrydsninger på de fire store migrationsruter

mod Europa fra januar til august 2017 faldet med to tredjedele til omkring 142.700, sammen-

lignet med samme periode i 2016.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Side

18/19

Rådsmøde nr. 3564 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/10-17 - integrationsdelen

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

Allerede igangsatte og kommende initiativer på migrations- og flygtningeområdet kan have

statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget.

8. Høring

Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 26.

september 2017.

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandringssamarbejde den

28. juni 2017 og den 30. august 2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til punktet.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens holdning, at den aktuelle udvikling på det centrale Middelhav i øjeblikket

går i den rigtige retning. Der er dog tale om et øjebliksbillede, hvor der fortsat er store ud-

sving i tallene og stor usikkerhed om udviklingen i de kommende måneder. Der er derfor be-

hov for at opretholde et konstant fokus på migrationsstrømmene.

Det er herudover regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og flygtnin-

gesituation kræver, at man fortsat har fokus på udmøntning af eksisterende lovgivning og af-

taler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-Tyrkiet aftalen samt sikring af fuldt ope-

rative hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraftryksoptag af alle irregu-

lære migranter og asylansøgere på den ydre grænse. Herudover støtter regeringen tiltag til

effektivisering af tilbagesendelse af personer uden lovligt ophold og uden behov for beskyt-

telse.

Endelig støtter Danmark aktivt op om samarbejdet og dialogen mellem EU og relevante tred-

jelande om fælles migrationsudfordringer og -løsninger, herunder ikke mindst i forhold til

tilbagetagelse. Danmark ønsker også øget fokus på at imødegå de grundlæggende årsager til,

at folk migrerer.

Fsva. reformen af det europæiske asylsamarbejde henvises til særskilt afsnit om dette.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den

8. september

2017.

Side

19/19