Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3565 - miljø Bilag 2
Offentligt

Dato

26. september 2017

Samlenotat

Rådsmøde (miljø) den 13. oktober 2017

Dagsorden

Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra

medlemsstaterne fra 2021 til 2030 (byrdefordelingsforslaget)



Generel indstilling

Side

Forslag om medtagelse af drivhusgassemissioner og optag fra areal-

anvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og

energirammen for 2030 (LULUCF)



Generel indstilling

Forberedelse

af FN’s klimakonference COP23/CMP13

den 6.-17. no-

vember 2017



Vedtagelse af rådskonklusioner

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/30

www.efkm.dk

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

1. Forslag om bindende årlige reduktioner af drivhusgas-

emissionerne fra medlemsstaterne fra 2021 til 2030 (byr-

defordelingsforslaget)

KOM(2016) 482

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionens byrdefordelingsforslag sigter mod implementering af Det Europæi-

ske Råds beslutning fra oktober 2014 om en reduktion af EU’s

ikke-kvotebelagte

drivhusgasudledning i 2030 på 30 pct. i forhold til 2005. De ikke-kvotebelagte driv-

husgasudledninger stammer i Danmark primært fra transport og landbrug.

Ifølge forslaget pålægges hvert enkelt medlemsstat nationale drivhusgasredukti-

onsmål for de ikke-kvotebelagte udledninger i 2030 indenfor spændet 0–40 pct. i

forhold til 2005. Det foreslås, at Danmark får et reduktionsmål på 39 pct. i 2030 i

forhold til 2005.

Forslaget lægger op til at videreføre to eksisterende fleksibilitetsmekanismer i form

af ubegrænset adgang til at købe andre medlemsstaters overskydende udlednings-

rettigheder samt ubegrænset adgang til at købe EU-interne projektkreditter. Herud-

over indføres to nye fleksibilitetsmekanismer i form af hhv. en adgang til at anvende

kvoter

fra EU’s kvotehandelssystem samt en adgang til at medregne såkaldte ”LU-

LUCF-kreditter”

fra forbedret kulstofbalance i jord og skov. Danmark får med for-

slaget adgang til begge nye fleksibilitetsmekanismer.

Forslaget kan have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervs-

økonomiske konsekvenser, men omkostningenes omfang vil afhænge af, hvilke

instrumenter der bringes i anvendelse til at indfri bl.a. reduktionsforpligten.

Regeringen støtter overordnet forslaget, der skal sikre indfrielsen af EU's samlede

2030-klimamål for de ikke-kvotebelagte sektorer og give mulighed for at opdatere

EU’s bidrag til Parisaftalen, og lægger betydelig vægt på, at der på linje med Kom-

missionens forslag samlet set fastholdes en rimelig balance, hvor et højt redukti-

onsmål for Danmark modsvares af tilstrækkeligt høj adgang til fleksibilitet mv.

Det estiske formandskab har sat forslaget på dagsordenen til miljørådsmødet den

13. oktober 2017 til generel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen har den 20. juli 2016 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra

medlemsstaterne fra 2021 til 2030 for en modstandsdygtig energiunion og for at

opfylde forpligtelserne i henhold til Parisaftalen og om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning

og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger ved-

Side 2/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

rørende klimaændringer (byrdefordelingsforslag), KOM(2016) 482. Forslaget er

fremsendt til Rådet i dansk sprogversion den 2. august 2016.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1. Rådet træffer afgørel-

se med kvalificeret flertal.

Frem til 2020 er medlemsstaterne pålagt at reducere den ikke-kvotebelagte driv-

husgasudledning, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af

23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemis-

sioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhus-

gasemissionerne frem til 2020. Kommissionen har den 20. juli 2016 offentliggjort en

rapport med en evaluering af virkemåden af beslutning 406/2009/EF.

Med forordningsforslaget fremlægger Kommissionen forslag til medlemsstaternes

fortsatte reduktionsforpligtelser i perioden 2021-30.

Baggrunden for forslaget er beslutningen fra Det Europæiske Råd i oktober 2014

om, at EU i 2030 skal reducere sin samlede interne drivhusgasudledning med

mindst 40 pct. i forhold til 1990. Herunder skal kvotesektoren (el-producenter, store

industrianlæg, offshore olie- og gasplatforme samt luftfartsoperatører) reducere

udledningen med 43 pct., og de ikke-kvotebelagte sektorer (transport, landbrug,

bygninger (primært udledninger fra opvarmning med olie- og gasfyr), F-gasser,

affald og spildevand mv) skal reducere udledningen med 30 pct. Nærværende for-

slag sigter mod implementering af dette mål for ikke-kvotesektoren.

Kommissionens forslag tager desuden udgangspunkt i en række yderligere anvis-

ninger fra Det Europæiske Råds konklusioner, herunder bl.a.:

EU’s reduktionsmål skal opnås uden anvendelse af klimakreditter fra tredjelan-

de.

2. Medlemsstaternes individuelle nationale reduktionsmål skal ligge indenfor

spændet 0–40 pct. i 2030 i forhold til 2005, primært baseret på medlemsstater-

nes bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger.

3. Reduktionsmålene for medlemsstater med et BNP pr. indbygger, der ligger

over EU-gennemsnittet, skal justeres for at afspejle landenes omkostningsef-

fektive reduktionspotentialer på en retfærdig og afbalanceret måde.

4. Tilgængeligheden og anvendelsen af de eksisterende fleksibilitetsmekanismer

(handel med udledningsrettigheder mellem medlemsstaterne samt medlems-

staternes mulighed for at overføre udledningsrettigheder mellem år i forpligtel-

sesperioden) skal øges.

5. Der vil blive indført ny fleksibilitet for medlemsstater med nationale reduktions-

mål, der ligger betydeligt over både EU-gennemsnittet og de pågældende lan-

des omkostningseffektive reduktionspotentialer, ved en begrænset brug af kvo-

ter

fra EU’s kvotehandelssystem, der skal besluttes inden 2020.

6. Der skal udarbejdes en politik for, hvordan arealanvendelse, ændringer i areal-

anvendelse og skovbrug kan medtages i EU’s klimaregulering.

Side 3/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

Tæt forbundet med forslaget har Kommissionen den 20. juli 2016 fremsat forslag

om Integration af udledning og optag af drivhusgas i jord og skov, såkaldt LULUCF

(Land-Use, Land-Use Change and Forestry), i EU´s klimaregulering. Forslaget

lægger bl.a. op til opgørelsesregler samt en ny fleksibilitetsmekanisme, som vil

tillade medlemsstater, der ud fra nærmere specificerede regnskabsregler opnår en

positiv udvikling i kulstofbalancen i jord og skov, i begrænset omfang at modregne

LULUCF-kreditter ved opfyldelse af deres reduktionsmål for drivhusgasudledningen

i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30. Dette forslag er nærmere be-

skrevet i dette notats punkt 2.

3. Formål og indhold

Forordningsforslaget omfatter alle drivhusgasudledninger, der ikke er omfattet af

EU’s kvotehandelssystem, med undtagelse af

international skibsfart samt den me-

get begrænsede andel af luftfartens udledninger, der falder inden for de ikke-

kvotebelagte sektorer. Desuden omfattes udledning og optag af drivhusgas i jord

og skov ikke, idet dette område håndteres i et forslag til et særskilt forordningsfor-

slag. I alt er ca. 55 pct. af EU’s drivhusgasudledning omfattet.

Med henblik på at sikre, at EU’s ikke-kvotebelagte

drivhusgasudledning reduceres

med 30 pct. i 2030 i forhold til 2005 pålægges hver enkelt medlemsstat nationale

reduktionsmål for 2030. Medlemsstaternes individuelle reduktionsmål ligger inden-

for det af Det Europæiske Råd aftalte spænd på 0–40 pct. i forhold til 2005 og er

primært baseret på BNP pr. indbygger. Danmark,

som ifølge Eurostat har EU’s

næsthøjeste BNP pr. indbygger, pålægges et reduktionsmål på 39 pct. i 2030 i

forhold til 2005, jf. kolonne 3 i tabel 1.

Kommissionen har offentliggjort en konsekvensanalyse af forslaget (SWD(2016)

248 final). Kommissionen har opstillet et referencescenarie for EU’s og de enkelte

medlemsstaters forventede fremtidige drivhusgasudledning, hvori udledningen

samlet set forventes reduceret med 24 pct. i 2030 i forhold til 2005. Ifølge Kommis-

sionen er det derfor nødvendigt at vedtage supplerende politikker og virkemidler,

som kan bidrage til at reducere udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer med

yderligere 6 procentpoint i 2030 for at indfri målet på 30 pct. reduktion. Kommissio-

nen har desuden udviklet forskellige scenarier for, hvordan disse yderligere 6 pro-

centpoint reduktion kan fordeles omkostningseffektivt på sektorer og medlemssta-

ter. Heraf udleder Kommissionen estimater for de enkelte medlemsstaters omkost-

ningseffektive reduktionspotentialer, der i forslaget anvendes til at fastlægge juste-

ringen af de nationale reduktionsmål for omkostningseffektivitet for medlemsstater

med et BNP pr. indbygger over EU-gennemsnittet.

Kommission har anvendt en beregningsmetode, hvor Danmarks BNP-baserede

reduktionsmål ville have været 42 pct. Kommissionen har efterfølgende på bag-

grund af en vurdering af høj-BNP medlemsstaters omkostningseffektive redukti-

onspotentialer nedjusteret Danmarks reduktionsmål fra 42 pct. til 39 pct. De enkelte

medlemsstaters BNP-baserede 2030-reduktionsmål, de justerede (og endeligt fo-

reslåede) 2030-reduktionsmål samt gældende reduktionsmål i 2020 fremgår af

tabel 1 nedenfor. Det kan bemærkes, at Det Europæiske Råd har vedtaget, at med-

Side 4/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

lemsstaternes mål skal ligge indenfor intervallet 0–40 pct. Yderpunkterne udgøres

af hhv. Sverige og Luxembourg, hvis reduktionsmål fastsættes til 40 pct., og Bulga-

rien, hvis reduktionsmål fastsættes til 0 pct.

Medlemsstaternes reduktionsmål indfases gradvist over årene i perioden 2021-30.

Hver enkelt medlemsstat tildeles hvert år i perioden 2021-30 et antal udledningsret-

tigheder svarende til reduktionsmålene. Udledningsrettighederne udgør medlems-

staternes ”udledningsloft”.

Disse udledningsrettigheder kan anvendes i hele perio-

den 2021-30. Medlemsstaterne tillades at anvende op til 5 pct. af næstkommende

års udledningsret i året forud for udstedelsen. Overskydende udledningsrettigheder

fra de enkelte år kan ubegrænset overføres til kommende år indtil 2030.

Startpunktet for udledningsretten i 2021 baseres på medlemsstaternes udledning i

2016-18. Dette skyldes, at EU samlet set i 2016-18 ifølge Kommissionens referen-

cefremskrivning forventes at reducere drivhusgasudledningen til et niveau under

2020-målet.

Medlemsstaternes tildeling af udledningsrettigheder skal fastlægges efterfølgende i

en implementerende retsakt, når forudsætningerne herfor er til stede. Udlednings-

retten i årene 2021-30 skal beregnes på baggrund af opdaterede estimater for

medlemsstaternes ikke-kvotebelagte udledning i 2005, baseret på medlemsstater-

nes indberetninger til Kommissionen om emissionskilder, der er omfattet af

EU’s

kvotehandelssystem, idet kvotehandelssystemets dækningsområde har ændret sig

siden 2005. Udledningsretten i 2030 skal fastlægges på baggrund af medlemssta-

ternes reduktionsmål i 2030, jf. kolonne 3 i tabel 1, der er fastsat i forhold til denne

reviderede 2005-udledning. Hver enkelt medlemsstats udledningsret henover årene

2021-30 skal indfases lineært faldende fra 2020 med udgangspunkt i medlemssta-

ternes udledningsniveau i årene 2016-18. Medlemsstaternes udledningsret kan

således først fastlægges endeligt, når udledningsniveauet i årene 2016-18 kendes,

og når det reviderede estimat for 2005-udledningen er foretaget.

12 medlemsstater, som med den gældende lovgivning for perioden 2013-2020 har

fået tilladelse til at øge drivhusgasudledningen i 2020 i forhold til 2005, får, tildelt i

alt 39 mio. ekstra udledningsrettigheder i år 2021, jf. kolonne 4 i tabel 1. Dette sker

for at kompensere disse medlemsstater for, at deres udledning lovligt kan stige

frem mod 2020, samtidig med at deres udledningsret i 2021 strammes set i forhold

til deres 2020-mål, idet der tages udgangspunkt i 2016-18-udledningen, som for-

ventes at være lavere end deres 2020-mål.

Forslaget lægger op til at videreføre to eksisterende fleksibilitetsmekanismer samt

at indføre to nye, mens muligheden for at anvende klimakreditter fra tredjelande

bortfalder. Medlemsstaterne kan ved målopfyldelsen således supplere nationale

reduktioner af drivhusgasudledningen med disse fleksibilitetsmekanismer:

Køb af andre medlemsstaters udledningsrettigheder

Side 5/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

Alle medlemsstater kan i ubegrænset omfang købe andre medlemsstaters over-

skydende udledningsrettigheder. Dette er en fortsættelse af en fleksibilitetsmeka-

nisme, der indgår i den gældende lovgivning i perioden 2013-20.

Køb af kreditter fra klimaprojekter i andre medlemsstater

Alle medlemsstater kan i ubegrænset omfang købe kreditter fra klimaprojekter i

andre medlemsstater. Dette er en fortsættelse af en fleksibilitetsmekanisme, der

indgår i den gældende lovgivning i perioden 2013-20, jf. kvotehandelsdirektivets

artikel 24a, som dog indtil nu ikke har været aktiveret.

Anvendelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem

Ni medlemsstater kan vælge at anvende op til samlet set 100 mio. kvoter fra EU's

kvotehandelssystem (ETS) til at opfylde reduktionsforpligtelser i de ikke-

kvotebelagte sektorer. Medlemsstaterne skal i 2019 træffe endelig og uigenkaldelig

beslutning om, hvor mange ETS-kvoter, der i alt ønskes anvendt i perioden 2021-

30 til indfrielse af reduktionsmålet i de ikke-kvotebelagte sektorer (op til det for

medlemsstaten angivne maksimale nationale loft). Kvoterne fratrækkes medlems-

staternes auktionskvoter i EU, ligeligt fordelt over årene 2021-30. De enkelte med-

lemsstaters maksimale årlige adgang (i procent af 2005-udledningen) til denne

fleksibilitetsmekanisme i perioden 2021-30 kan ses i kolonne 5 i tabel 1 nedenfor.

Samlet skønner Kommissionen, at 9 medlemsstater vil kunne anvende ca. 97 mio.

kvoter, heraf ca. 8 mio. i Danmark. Den præcise mængde vil dog kunne ændre sig,

når medlemsstaternes reviderede estimerede udledning i 2005 opgøres, ligesom

adgangen kan blive justeret således, at medlemsstaternes adgang samlet set ikke

overstiger 100 mio. kvoter. Kommissionen skal vedtage medlemsstaternes præcise

brug af fleksibilitetsmekanismen i en implementerende retsakt.

Anvendelse af LULUCF-kreditter

Alle medlemsstaterne kan vælge at anvende såkaldte LULUCF-kreditter fra forbed-

ret kulstofbalance i jord og skov. Adgangen hertil begrænses til 280 mio. kreditter

på EU-niveau i perioden 2021-30, som er fordelt på de enkelte medlemsstater ud

fra, hvor stor en andel udledninger af metan og lattergas fra landbruget udgør af

medlemsstaternes samlede ikke-kvotebelagte udledninger. Begrundelsen herfor er,

jf. Det Europæiske Råds konklusioner fra oktober 2014, at landbrug tjener flere

formål, og at det kan være udfordrende at reducere landbrugets udledninger. Fire

medlemsstater, herunder Danmark, med en landbrugsudledningsandel over 25 pct.

af ikke-kvoteudledningerne får adgang til at anvende LULUCF-kreditter svarende til

15 pct. af landbrugsudledningen. 13 medlemsstater med en landbrugsudlednings-

andel over 15 pct. kan anvende 7,5 pct. 11 medlemsstater med en andel under 15

pct. kan anvende 3,75 pct.

Medlemsstaterne kan dog kun anvende deres individuelt tildelte adgang til LU-

LUCF-kreditter, såfremt udledningen ligger over deres tilladte udledningsret. Der-

udover forudsættes det bl.a., at kulstofbalancen i jord og skov i den enkelte med-

lemsstat forbedres, før medlemsstaten kan komme i betragtning til at anvende LU-

LUCF-kreditter til målopfyldelse. Opgørelsen af kreditmængder skal ske i overens-

stemmelse med de foreslåede LULUCF-opgørelsesregler, jf. en nærmere beskri-

Side 6/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

velse herom i dette notats punkt 2. De enkelte medlemsstaters maksimale adgang

til denne fleksibilitetsmekanisme kan ses i kolonne 6 i tabellen nedenfor. Indtil vide-

re vil der ikke kunne genereres LULUCF-kreditter fra forbedret kulstofbalance i

kategorien ”skovforvaltning”. Kommissionen kan senere i en delegeret retsakt fore-

slå at inkludere denne kategori, såfremt opgørelsesmetoderne vurderes at være

tilstrækkeligt valide. Danmark tillades anvendelse svarende til 4 pct. af 2005-

udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i hvert år i perioden 2021-30, hvilket

ifølge forslaget modsvarer 14,6 mio. LULUCF-kreditter i perioden 2021-30 samlet

set.

Tabel 1: Oversigt over medlemsstaternes reduktionsmål samt adgang til fleksibili-

tetsmekanismer.

Kolonne

2020-

redukti-

onsmål

2030-

redukti-

onsmål

baseret

på BNP

Justeret og

endeligt

2030-

reduktions-

mål

Ekstra

udlednings-

ret 2021 i

mio. t

Årlig ETS

fleksibilitet i

perioden 2021-

30 i

% af 2005 (og i

mio. t over hele

perioden)*

Luxembourg

Sverige

Danmark

Finland

Tyskland

Frankrig

Storbritannien

Holland

Østrig

Belgien

Italien

Irland

Spanien

Cypern

Malta

Portugal

Grækenland

Slovenien

Tjekkiet

Estland

Slovakiet

Litauen

Polen

-20%

-17%

-20%

-16%

-14%

-16%

-15%

-13%

-20%

-10%

-5%

+5%

+1%

-4%

+4%

+9%

+11%

+4%

+15%

+14%

-61%

-42%

-39%

-37%

-36%

-39%

-38%

-33%

-39%

-26%

-24%

-19%

-17%

-16%

-15%

-14%

-13%

-12%

-9%

-7%

-40%

-39%

-38%

-37%

-36%

-35%

-33%

-30%

-26%

-24%

-19%

-17%

-16%

-15%

-14%

-13%

-12%

-9%

-7%

0,2 Mt

4,4 Mt

0,1 Mt

2,2 Mt

7,5 Mt

1,6 Mt

2% (0,2 Mt)

4% (18,6 Mt)

2% (25,5 Mt)

2% (11,6 MT)

2%(16,5 Mt)

4% (4,1 Mt)

2% (8,9 Mt)

2% (8 Mt)

2% (7,1 Mt)

0,25 Mt (0,2%)

4,9 Mt (1,1%)

14,6 Mt (4,0%)

4,5 Mt (1,3%)

22,3 Mt (0,5%

58,2 Mt (1,5%)

17,8 Mt (0,4%)

13,4 Mt (1,1%)

2,5 Mt (0,4%)

3,8 Mt (0,5%)

11,5 Mt (0,3%)

26,8 Mt (5,6%)

29,1 Mt (1,3%)

0,6 Mt (1,3%)

0,03 Mt (0,3%)

5,2 Mt (1%)

6,7 Mt (1,1%)

1,3 Mt (1,1%)

2,6 Mt (0,4%)

0,9 Mt (1,7%)

1,2 Mt (0,5%)

6,5 Mt (5%)

21,7 Mt (1,2%)

LULUCF-

fleksibilitet i mio. t

over hele perioden

2021-30 (og årlig

adgang i % af

2005)**

Side 7/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

Kroatien

Ungarn

Letland

Rumænien

Bulgarien

EU28 total

+11%

+10%

+17%

+19%

+20%

<-10%

-7%

-6%

-2%

+1%

-7%

-6%

-2%

-30%

1,1 Mt

6,7 Mt

0,5 Mt

10,9 Mt

1,6 Mt

39 Mt

97 Mt

0,9 Mt (0,5%)

2,1 Mt (0,5%)

3,1 Mt (3,8%)

13,2 Mt (1,7%)

4,1 Mt (1,5%)

280 Mt

*Forslaget fastsætter adgangen til at anvende kvoter fra EU’s kvotehandelssystem (ETS) som procent-

del af den reviderede 2005-udledning hvert år i perioden 2021-30. Tallene i parentes angiver Kommissi-

onens estimat for hvor mange i mio. kvoter dette ca. kan svare til i perioden 2021-30

**Forslaget fastsætter adgangen til at anvende LULUCF-kreditter i mio. t. over hele perioden 2021-30.

Tallene i parentes angiver Kommissionens estimat for hvor stor en andel af 2005-udledningen dette kan

svare til årligt i hele perioden 2021-30.

Medlemsstaterne skal fortsat årligt rapportere drivhusgasudledningen som fastlagt i

EU’s forordning nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og

rapportering af drivhusgasudledninger og rapportering af andre oplysninger vedrø-

rende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan.

Kommissionen skal overvåge medlemsstaternes årlige drivhusgasudledning. Så-

fremt medlemsstaternes udledning ikke reduceres tilstrækkeligt, er medlemsstater-

ne forpligtede til at fremsende en handlingsplan for, hvordan de vil rette op herpå.

Kommissionen skal med assistance fra EU’s Miljøagentur vurdere disse handlings-

planer. Dette element forventes indarbejdet i et kommende forslag fra Kommissio-

nen om Energiunionens forvaltningssystem.

Medlemsstaterne skal hvert år overholde deres nationale reduktionsmål. Hvis det

årlige udledningsloft overskrides, reduceres antallet af udledningsrettigheder for det

følgende kalenderår med overskridelsen plus

en ”straf” på 8 pct. af overskridelsen.

Kommissionen vil hvert femte år, i 2027 og 2032, udføre kontrol af, om medlems-

staterne har overholdt de årlige udledningslofter. Kommissionen bemyndiges desu-

den til at overvåge, at der foregår en korrekt afregning i

EU’s kvoteregister.

Muligheden i den gældende lovgivning for, at medlemsstaterne unilateralt kan over-

flytte udledninger fra de ikke-kvotebelagte til kvotesektoren, bevares. De nærmere

betingelser for en sådan overflytning er dog ikke beskrevet nærmere i nærværende

forslag og vil givet fald skulle forhandles på plads i EU. Samtidig opretholdes for-

pligtelsen til at implementere politikker for at reducere emissioner fra anlæg som

unilateralt undtages fra EU’s kvotehandelssystem.

Forordningen skal evalueres i 2024 og hvert femte år herefter. En evaluering i 2024

åbner bl.a. mulighed for at tilpasse forordningen i lyset af Parisaftalens globale

statusopgørelse (om globale reduktioner af drivhusgasudledningen og parternes

bidrag hertil). Kommissionen skal i den forbindelse fremsende en rapport til Euro-

pa-Parlamentet og kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, fremsætte forslag om

at ændre forordningen.

Endelig indeholder forslaget en række ændringer til Rådets og Europa-

Parlamentets forordning 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapporte-

Side 8/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

ring af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende kli-

maændringer på nationalt plan og EU-plan. Det indebærer bl.a., at medlemsstater-

ne skal indberette den historiske drivhusgasudledning samt den forventede fremti-

dige udledning i kvote- og ikke-kvotebelagte sektorer frem til 2030. Medlemsstater-

ne skal tillige indberette, hvilke nationale politikker og tiltag der er vedtaget med

henblik på at reducere drivhusgasudledningen, og i hvilken grad medlemsstaterne

forventer at anvende fleksibilitetsmekanismer i målopfyldelsen.

En række bestemmelser skal vedtages efterfølgende af Kommissionen via gen-

nemførselsretsakter og delegerede retsakter. Kommissionen assisteres i denne

sammenhæng af EU’s klimakomite.

Medlemsstaternes udledningsret og medlems-

staternes ønskede anvendelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem vedtages

ved gennemførelsesretsakter. Regler angående kvoteregisteret samt den samlede

regnskabsføring i forhold til dette forordningsforslag samt LULUCF-

forordningsforslaget, forslaget om ændring af EU’s kvotehandelsdirektiv samt dette

forslags ændringer til forordning 525/2013 om en mekanisme til overvågning og

rapportering af drivhusgasemissioner skal vedtages ved implementerende retsak-

ter. Kommissionen kan tillige tillade anvendelse af LULUCF-kreditter

fra ”skovfor-

valtning” i en delegeret retsakt.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for

Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI).

Europa-Parlamentet vedtog den 14. juni 2017 sin udtalelse. Blandt de væsentligste

ændringsforslag er, at Parlamentet foreslår at stramme den samlede reduktion-

sindsats for alle medlemslande ved, at den lineære reduktionssti for alle lande skal

begynde i 2018 frem for 2020. Desuden har Parlamentet foreslået, at startpunktet

for reduktionsstien for medlemslande, hvis gennemsnitlige faktiske udledninger i

2016-1018 viser sig højere end deres 2020-mål, skal fastlægges ud fra nuværende

2020-reduktionsmål. Parlamentet har fastholdt Kommissionens forslag ift. størrel-

sen og fordeling af fleksibilitetsmekanismerne, men samtidig foreslået, at LULUCF-

kreditter fra forvaltede skovarealer skal kunne modregnes gennem LULUCF-

fleksibiliteten allerede fra 2021. Parlamentet har desuden foreslået, at der skal op-

rettes en ny ”reserve for tidlig indsats” på 90 mio. udledningsrettigheder,

som under

nærmere betingelser skal kunne kompensere medlemslande med et BNP under

EU-gennemsnittet, der yder en tidlig indsats frem mod 2020, men får vanskelighe-

der ved at opfylde deres 2030-reduktionsmål.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da EU samlet set bedre

kan håndtere de globale klimaproblemer end medlemsstaterne hver for sig. Rege-

ringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.

Side 9/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

6. Gældende dansk ret

Den nuværende byrdefordelingsaftale for perioden 2013-20 er ikke omsat direkte til

dansk lovgivning, hvilket heller ikke er påkrævet ifølge EU-retten, da der juridisk set

er tale om en såkaldt aftale mellem medlemsstaterne. Da ikke-kvotesektoren om-

fatter en række forskellige sektorer og drivhusgasser, er Danmarks reduktionsmål i

2020 søgt opfyldt ved en række initiativer i relevante delsektorer

–

herunder f.eks.

Energiaftalen fra 2012 og deraf følgende lovgivning, miljøregulering, brancheaftaler

mv.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til den reviderede byrdefordelingsaftale er juridisk set en forordning med

direkte retsvirkning, som derfor i udgangspunktet ikke skal implementeres i dansk

lovgivning. Det er endnu for tidligt at sige, om det vil kræve lovgivning at indfri for-

slagets reduktionsmål.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkono-

miske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Omkostningenes omfang vil afhæn-

ge af, hvilke instrumenter der bringes i anvendelse til at indfri reduktionsforpligten,

samt den generelle økonomiske og teknologiske udvikling. Det er forbundet med

væsentlig usikkerhed at foretage omkostningsskøn af såvel mulige yderligere nati-

onale reduktionstiltag som anvendelse af fleksiblitetsmekanismer. Regeringen vil

inden udgangen af 2017 udarbejde en strategi for omkostningseffektiv opfyldelse af

Danmark’s reduktionsmål, der nærmere vil belyse usikkerheder og mulige økono-

miske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet, idet

forslaget må antages at øge medlemsstaternes indsats for at reducere drivhusgas-

udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer.

8. Høring

Forslaget har i august 2016 været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-, For-

synings- og Klimapolitik. Der er indkommet følgende høringssvar:

støtter op om EU’s 2030-klimaramme

og ser samtidig Kommissionens forslag

om et dansk ikke-kvotemål i 2030 på 39 pct. som en stor udfordring. DI opfordrer

regeringen til en aktiv dialog med EU-Kommissionen om at optimere mulighederne

for fleksibilitet og omkostningseffektivitet. Samtidig opfordrer DI regeringen til at

igangsætte en udredning af de praktiske, økonomiske og konkurrencemæssige

effekter for erhvervslivet og de økonomiske, realistiske muligheder og risici i de

enkelte sektorer i Danmark. DI opfordrer endvidere regeringen til at se på mulighe-

derne for en fælles EU-indsats på eksempelvis bygningsområdet, transportområ-

det, VE i transport og energieffektivisering mv., idet disse emner vil komme på bor-

det i ventede udspil fra Kommissionen som led i udmøntning af EU's Energiunion.

Side 10/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

Dansk Erhverv mener, at Danmarks forpligtelser skal være balancerede i forhold til

andre landes, og at såvel den europæiske og nationale opfyldelse af klima-

forpligtelser skal ske på en omkostningseffektiv og så vidt muligt teknologineutral

måde. Dansk Erhverv finder, at det foreslåede danske reduktionsmål er relativt højt

og ligger noget over gennemsnittet for EU-landene. Dansk Erhverv mener, at den

danske regering i de forestående forhandlinger om byrdefordelingen skal bestræbe

sig på at opnå en mere jævn fordeling af forpligtelserne blandt landene end Kom-

missionen har lagt op til.

Landbrug & Fødevarer har fremsendt et længere og foreløbigt høringssvar, hvoraf

følgende kan fremhæves som nogle af hovedpointerne. Landbrug & Fødevarer er

skeptisk ift. fastsættelse af et højt dansk drivhusgasreduktionsmål på 39 pct. ift.

2005. Landbrug & Fødevarer finder, at differentierede nationale reduktionsmål bry-

der med princippet i EU om lige konkurrencevilkår mellem medlemslandene, hvor-

for landbrugets drivhusgasudledning bedst reguleres ved oprettelse af en landsøjle-

regulering for landbrugets drivhusgasudledning med ensartede drivhusgasredukti-

onskrav og vilkår på tværs af EU. Et højt nationalt reduktionsmål risikerer at medfø-

re forringede konkurrencevilkår for dansk landbrug og udflytning af produktionen til

andre lande. I fravær af en fælles landbrugssøjle anerkender Landbrug & Fødeva-

rer, at Kommissionen har givet Danmark adgang til to nye fleksibilitetsmekanismer i

form af køb af kvoter og medregning af LULUCF-kreditter. Men Landbrug & Føde-

varer konstaterer, at de af Kommissionen foreslåede fleksibilitetsmekanismer ikke i

tilstrækkeligt omfang løser skævvridningen af konkurrenceevnen

mellem EU’s

medlemsstater, som byrdefordelingen medfører. Herunder nævnes bl.a., at 14

medlemslande ifølge Kommissionens konsekvensanalyse vil kunne opfylde deres

reduktionskrav uden at foretage yderligere klimatiltag. Landbrug & Fødevarer øn-

sker derfor, at Danmark får større adgang til anvendelse af kvoter end foreslået af

Kommissionen. Endelig foreslår Landbrug & Fødevarer etablering af en forsøgs-

ordning med ’tillægsfleksibilitet for særlig klimavenlig landbrugsproduktion’ som bør

være tilgængelig for alle EU-lande.

Dansk Byggeri ser en risiko for, at Kommissionens forslag til fleksibilitetsmekanis-

mer udvander EU-reduktionsmålet om at opnå en reduktion af drivhusgasudlednin-

gen i de ikke-kvotebelagte sektorer på 30 pct. i 2030. Dansk Byggeri opfordrer re-

geringen til at se kritisk på bl.a. forslaget om modregning af reduktioner ved brug af

LULUCF-kreditter, muligheden for at overføre reduktioner fra år til år samt med-

lemsstaternes mulighed for at handle med udledningsrettigheder. Dansk Byggeri

ser Kommissionens forslag om, at Danmark skal reducere udledningen med 39 %

frem til 2030 som et vigtigt skridt på vejen mod uafhængighed af fossile brændsler i

2050. Dansk Byggeri mener derfor også, at Danmark bør prioritere sin indsats nati-

onalt for at nå klimakravet, ellers er der en risiko for, at omstillingen til et fossilt

uafhængigt Danmark forsinkes og fordyres. Dansk Byggeri ser mange potentialer

for varmebesparelser især ved energirenovering af bygninger fra før 1980, og op-

fordrer regeringen til også at fokusere reduktionsindsatsen på dette område. Ud-

skydes indsatsen er der en risiko for, at den fordyres, hvis energiforbedringer ikke

foretages samtidig med, at bygningerne alligevel løbende renoveres.

Side 11/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

Dansk Energi finder, at Kommissionens forslag på rimelig vis afspejler de mål og

kriterier, som Det Europæiske Råd opsatte for forslaget i oktober 2014 og bekræf-

tede i marts 2016. Dansk Energi bakker op om fortsættelse af modellen med årlige

reduktionsmål, som vil understøtte tidlig indfasning af de nødvendige initiativer for

at nå målet i 2030, men ønsker at Kommissionen allerede i 2024 skal foretage kon-

trol af, hvorvidt medlemslandene overholder deres årlige forpligtelser. Køb af kvoter

fra EU’s kvotehandelssystem eller medregning af LULUCF-kreditter

kan være for-

nuftigt

i et begrænset omfang, men ift. både Danmarks og EU’s langsigtede mål-

sætninger om dekarbonisering, vil anvendelse af disse fleksibilitetsmekanismer blot

udskyde de nødvendige investeringer i de ikke-kvotebelagte sektorer til efter 2030.

Endelig understreges vigtigheden af at vælge en opgørelsesmetode for LULUCF

udledninger, der bevarer den miljømæssige integritet af systemet.

92-Gruppen har indsendt et længere høringssvar på vegne af CARE, Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark, Det Økolo-

giske Råd, Greenpeace, Klimabevægelsen, Miljøorganisationen VedvarendeEner-

gi, Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden. 92-Gruppen efterspørger en

opjustering af EU’s reduktionsmål i de ikke-kvotebelagte

sektorer i 2030 fra 30 pct.

til 45 pct., således at målet flugter bedre med den høje ende af EU’s målsætning

om at reducere drivhusgasudledningen med 80

–

95 pct. i 2050. 92 Gruppen øn-

sker, at medlemslandenes reduktionsstier (udledningsretten i perioden 2021-30)

skal fastlægges, så de ikke favoriserer lande, som ikke har opfyldt deres 2020 for-

pligtelse. 92-Gruppen

ønsker ikke at tillade anvendelse af kvoter fra EU’s kvote-

handelssystem, bl.a. fordi det vil reducere reduktionsindsatsen i de ikke-

kvotebelagte sektorer. Der er opstået

et stort kvoteoverskud i EU’s kvotehandels-

system, hvorfor kvotesystemet ikke vil sikre begrænsning af de kvotebelagte ud-

ledninger. 92 Gruppen påpeger store usikkerheder ved LULUCF-opgørelser og

ønsker ikke anvendelse af reduktioner fra LULUCF (LULUCF kreditter) til modreg-

ning af udledninger fra afbrænding af fossile brændsler i de ikke-kvotebelagte sek-

torer. 92-Gruppen ønsker desuden årlig kontrol af medlemslandenes målopfyldelse

fremfor blot hvert femte år.

Det Økologiske Råd (DØR) tilslutter sig høringssvar fremsendt af 92-gruppen og

har herudover fremsendt et længere høringssvar, hvorfra yderligere hovedpointer

kort kan opsummeres som følger. DØR ønsker ikke anvendelse af projektmeka-

nismerne fra kvotehandelsdirektivet i ikke-kvotebelagte sektorer. DØR ønsker hel-

ler ikke at medlemsstaterne gives mulighed for at ”låne” reduktioner (udledningsret-

tigheder) fra kommende år. DØR ønsker, at medlemslandenes salg af reduktioner

(udledningsrettigheder) til et andet land kun må finde sted, hvis landet overopfylder

i forhold til egen reduktionssti og højst må udgøre 5 pct. DØR efterspørger desu-

den, at der skal foretages rapportering og grundig kontrol hvert år for at sikre reel

overholdelse af reduktionskrav samt at der indføres sanktioner for lande, som ikke

overholder deres fastlagte reduktionsstier.

NOAH tilslutter sig høringssvar fremsendt af 92-gruppen og har herudover frem-

sendt et længere høringssvar, hvorfra yderligere hovedpointer kort kan opsumme-

res som følger. NOAH finder Kommissionens forslag helt utilstrækkeligt og efter-

Side 12/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

spørger bl.a. fastlæggelse af et eksponentielt (fremfor lineært) aftagende årligt

drivhusgasbudget og herunder strammere mål i form af en væsentligt reduceret

udledningsret i perioden 2021-30 samt afskaffelse af forslagets fleksibilitetsmeka-

nismer i form af handel mellem medlemslandene med udledningsrettigheder samt

benyttelse af kvoter fra EU’s kvotehandelssystem og LULUCF-kreditter

til målopfyl-

delse i ikke-kvotebelagte sektorer. Endelig stiller NOAH en række spørgsmålstegn

ved LULUCF-opgørelser, herunder ift. CO

-udledning fra afbrænding af biomasse,

og opfordrer bl.a. til at adressere ”importerede udledninger”, eksempelvis i form af

importeret biomasse og foder fra tredjelande.

VedvarendeEnergi tilslutter sig høringssvar fremsendt af 92-gruppen og har herud-

over fremsendt et høringssvar, hvorfra yderligere hovedpointer kort kan opsumme-

res som følger. VedvarendeEnergi mener, at forslagets muligheder for at øge kli-

maambitionerne er for svage, at fleksibilitetsmekanismerne bør begrænses og at

evalueringen bør fremrykkes til første halvdel af 2023, da den så kan bruges til det

internationale review og ”stocktake” i 2023, som er aftalt med Paris-aftalen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelserne mellem medlemsstaterne angår flere forskellige emner, hvoraf særligt

følgende kan fremhæves:

Der er er i forhandlingerne bred konsensus om at fastholde Kommissionenens for-

slag til reduktionsmål, hvor indsatsen primært er fastlagt ud fra BNP pr. indbygger

med en begrænset justering for omkostningseffektivitet for medlemslande med et

BNP pr. indbygger over EU-gennemsnittet.

Det estiske EU-formandskab har i juli 2017 fremlagt en kompromistekst, hvor de

centrale elementer i forslaget fastholdes, herunder fordelingen af reduktionsmål,

størrelsen og fordelingen af ETS- og LULUCF-fleksibilitet samt fastsættelsen af

startpunkt for reduktionsstien i 2021. Det største udestående i forhandlingerne er

udformningen og størrelsen af en ny sikkerhedsreserve, der skal stilles til rådighed

for medlemslande med BNP pr. indbygger under EU-gennemsnittet. Sikkerhedsre-

serven skal kompensere for, at disse landes udledningsret strammes betydeligt i

2021 gennem Kommissionens valg af startpunkt. Det estiske formandskab har

fremlagt et forslag til kompromistekst, hvor der etableres en pulje på 100 mio. ud-

ledningsrettigheder i sikkerhedsreserven. Forudsætningen for adgang til puljen er,

at landene ikke har indfriet deres reduktionsforpligtelse i 2030, og at EU samlet

overopfylder 2030-reduktionsmålet, således at sikkerhedsreserven ikke kompromit-

terer den miljømæssige integritet og byrdefordelingsforslaget.

En række medlemslande har argumenteret for, at der løbende over perioden 2021-

2030 bør kunne tages stilling til anvendelsen af kvoter fra EU’s

kvotehandelssy-

stem, frem for at der som foreslået af Kommissionen skal tages endegyldig beslut-

ning herom inden 2020. Det estiske formandsskabs seneste forslag til kompromis-

tekst indeholder en mulighed for, at medlemsstater, der inden 2020 har besluttet at

anvende kvoter fra EU’s kvotehandelssystem,

i 2024 og 2027 kan nedjustere an-

vendelsen af kvoter for den resterende del af forpligtelsesperioden.

Side 13/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

En gruppe lande er kritiske over for, at startpunktet for udledningsretten sættes ud

fra faktiske udledninger i 2016-2018 frem for gældende 2020-mål, da dette giver

medlemslande med positive 2020-reduktionsmål en betydeligt strammere redukti-

onsforpligtelse i perioden 2021-2030 ift. perioden 2013-2020. En mindre gruppe

lande har desuden foreslået, at medlemslande, hvis udledninger i 2016-2018 ligger

højere end deres 2020-mål, ikke på baggrund heraf må tildeles en højere udled-

ningsret i 2021 end deres nuværende 2020-mål. Kommissionens forslag er dog

fastholdt i seneste kompromistekst fra det estiske formandskab.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser det velkomment, at forslaget samlet set skal sikre indfrielsen af

klimamålet for 2030 for de ikke-kvotebelagte sektorer, som Det Europæiske Råd

vedtog i oktober 2014. Forslaget udgør en væsentlig del af implementeringen af

EU’s samlede

reduktionsbidrag på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990 til den

globale klimaaftale indgået i Paris 2015.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag og arbejder for, at forslaget

vedtages så hurtigt som muligt

for at sikre, at EU’s globale klimalederskab fasthol-

des.

Danmark påtager sig det tredjehøjeste reduktionsmål i EU trods sine begrænsede

omkostningseffektive reduktionspotentialer, tidlige indsats og betydelige landbrugs-

sektor. Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at der på linje med Kommissi-

onens forslag samlet set fastholdes en rimelig balance, hvor et højt reduktionsmål

for Danmark modsvares af tilstrækkeligt høj adgang til fleksibilitet mv.

Fsva. fleksibilitetsmekanismerne lægger regeringen betydelig vægt på, at Dan-

marks adgang til LULUCF-kreditter ikke reduceres, og at fastsættelsen af loftet for

EU’s samlede LULUCF-adgang

er miljømæssigt forsvarlig. Regeringen lægger

desuden vægt på at sikre Danmarks adgang til kvoteannulleringsfleksibilitet, og at

betingelserne herfor forbedres, bl.a. via en mulighed for at anvende kvoteannulle-

ringsfleksibiliteten løbende over perioden. Regeringen arbejder desuden for at ska-

be et transparent og effektivt marked for handel med udledningsrettigheder.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at startpunktet for udledningsretten fast-

sættes ud fra faktiske udledninger i 2016-2018 med henblik på at sikre miljømæs-

sig integritet, og at alle medlemslande bidrager til EU’s klimaindsats.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 14.

juni 2017 til forhandlingsoplæg.

Side 14/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

2. Forslag om medtagelse af drivhusgassemissioner og op-

tag fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og

skovbrug i klima- og energirammen for 2030 (LULUCF)

KOM(2016) 479

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionens LULUCF-forslag sigter mod implementering af Det Europæiske

Råds beslutning fra oktober 2014 om, at der skal udarbejdes en politik for, hvordan

arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug kan medtages i EU’s

klimaregulering.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne i perioden 2021-30 skal sikre, at kul-

stofbalancen i jord og skov i hver enkelt medlemsstat ikke forringes med forøgede

udslip af drivhusgasser til atmosfæren til følge. Samtidig lægges der op til, at med-

lemsstater, som ud fra nærmere specificerede regnskabsregler opnår en positiv

udvikling i kulstofbalancen, i begrænset omfang får mulighed for at modregne LU-

LUCF-kreditter ved målopfyldelse af deres reduktionsmål for drivhusgasudlednin-

gen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30.

Regeringen er i gang med at analysere de økonomiske konsekvenser af forslaget

for Danmark. Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på miljøbeskyttelses-

niveauet i EU.

Regeringen finder det positivt, at forslaget lægger op til en ny fleksibilitetsmekanis-

me, som vil tillade medlemsstater i nærmere bestemt omfang at modregne LU-

LUCF-kreditter ved målopfyldelse af deres reduktionsmål for drivhusgasudlednin-

gen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30.

Det estiske formandskab har sat forslaget på dagsordenen for miljørådsmødet den

13. oktober 2017 til generel indstilling.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 20. juli 2016 forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om medtagelse af drivhusgasemissioner og optag fra arealanven-

delse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug i klima- og energirammen for 2030

(LULUCF-forslag), KOM(2016) 479. Forslaget er fremsendt til Rådet i dansk sprog-

version den 2. august 2016.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1. Rådet træffer afgørel-

se med kvalificeret flertal.

Forslaget lægger op til at inkludere udledninger og optag af drivhusgasser fra are-

alanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, såkaldt LULUCF (Land-

Use, Land-Use

Change and Forestry) i EU’s klimaregulering fra 2021.

Side 15/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

Frem til 2020 vil EU efter ratifikation og ikrafttrædelse af Doha-ændringen til Kyoto-

Protokollen være forpligtet til at sikre, at EU’s samlede drivhusgasreduktionsmål

opfyldes i perioden 2013-2020. Denne forpligtelse gælder også for LULUCF-

sektorerne, idet regnskabet for kulstofbalancen i jord og skov ud fra nærmere spe-

cificerede regnskabsregler

indgår i EU’s samlede forpligtelse.

Regler for opgørelse af kulstofbalancen fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende driv-

husgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanven-

delse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner,

som vedrører disse aktiviteter.

Medlemsstaterne er i medfør af Rådets og Europa-Parlamentets forordning

525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissio-

ner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt

plan og EU-plan forpligtet til at rapportere udledning og optag i LULUCF-

sektorerne.

Udledninger og optag af drivhusgasser fra LULUCF-sektorerne er ikke inkluderet i

de drivhusgasreduktionsmålsætninger, som medlemsstaterne er pålagt i Europa-

Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlems-

staternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at

opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til

2020.

Baggrunden for forslaget er beslutningen i Det Europæiske Råd i oktober 2014 om,

at EU inden 2020 skal udarbejde en politik for, hvordan LULUCF kan medtages i

EU’s klimaregulering i perioden efter 2020, hvor Kyoto-Protokollen

udløber. Desu-

den skal forslaget ses på baggrund af Parisaftalen, som bl.a. efterspørger en ba-

lance mellem menneskeskabte udledninger og optag af drivhusgasser i anden

halvdel af dette århundrede, og som inviterer parterne til at foretage handlinger,

som kan medvirke til at forbedre kulstofbalancen, inklusive optag af CO

i skove.

Tæt forbundet med forslaget har Kommissionen den 20. juli 2016 fremsat forslag

om medlemsstaternes bindende årlige drivhusgasreduktioner fra 2021 til 2030.

Dette forslag er beskrevet nærmere under punkt 1. I sommeren 2015 fremsatte

Kommissionen tillige et forslag til revision af kvotehandelsdirektivet. Rådet vedtog i

februar 2017 en generel indstilling til forslaget.

Derudover har Kommissionen den 20. juli 2016 offentliggjort to meddelelser om

hhv. EU’s klimapolitik og en strategi for lav-emissionsmobilitet i EU. Kommissionen

oplyser i disse meddelelser, at Kommissionen agter at komme med nye initiativer

på transportområdet. Kommissionen har i 2016 ligeledes fremlagt de resterende

initiativer, der skal afrunde EU's strategi for Energiunionen.

Side 16/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

3. Formål og indhold

Forordningsforslaget omfatter udledning og optag af drivhusgasserne kuldioxid

(CO

), metan (CH

) og lattergas (N

O) i jord og skov.

Forslaget lægger op til at inkludere udledninger og optag af drivhusgasser fra are-

alanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug, såkaldt LULUCF (Land-

Use, Land-Use

Change and Forestry) i EU’s klimaregulering fra 2021.

Kommissionen foreslår en separat LULUCF-regulering fremfor andre mulige optio-

ner såsom eksempelvis inkludering af LULUCF i enten reguleringen af drivhusgas-

udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer eller oprettelsen af en ny separat land-

søjle (hvor LULUCF integreres med landbrugets udledning af metan og lattergas).

Medlemsstaterne skal i perioden 2021-30 sikre, at kulstofbalancen i jord og skov i

hver enkelt medlemsstat ud fra nærmere specificerede regnskabsregler ikke forrin-

ges med forøgede udslip af drivhusgasser til atmosfæren til følge.

Samtidig videreføres en regel om, at medlemsstaterne kan udelade emissioner,

som skyldes ikke-kontrollerbare naturlige forstyrrelser i form af skovbrande, skade-

dyrsinvasion, ekstreme vejrbegivenheder, geologiske forstyrrelser mv. fra opgørel-

sen af kulstofbalancen. Forslagets bilag udstikker detaljerede retningslinjer for defi-

nitioner heraf samt opgørelsesmetoder.

Medlemsstaterne skal sikre, at kulstofbalancen i jord og skov i hver enkelt med-

lemsstat ud fra nærmere specificerede regnskabsregler ikke samlet set forringes

indenfor følgende områder: Skovrejsning, skovrydning, landbrugsjord, græsarealer

og forvaltning af eksisterende skove. Medlemsstaterne kan desuden vælge at om-

fatte vådområder. Medlemsstaterne kan undlade at medregne kulstoflagre bortset

fra biomasse over jorden samt høstede træprodukter fra skovforvaltede area-

ler.forvaltning af eksisterende skove. Som "eksisterende skove" medregnes efter

de nuværende regler alle skovområder, der har været skov siden 1990, mens ny

skov etableret efter 1990 medregnes i kategorien skovrejsning.Efter forslaget vil

"skovrejsningsarealer" fremover alene omfatte skov, der er etableret inden for de

seneste 20 år, mens skove ældre end 20 år løbende overføres til kategorien "eksi-

sterende skov".

Medlemsstaterne skal opgøre et regnskab for den nationale kulstofbalance. Opgø-

relsen skal ifølge forslaget ske i overensstemmelse med nye opgørelsesregler. De

foreslåede opgørelsesregler tager udgangspunkt i regelsættet for opgørelse af

kulstofbalancen i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 529/2013/EU af 21.

maj 2013 om regnskabsregler vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbin-

delse med LULUCF-aktiviteter, men ændrer også opgørelsesreglerne på væsentli-

ge punkter. Forslaget lægger op til at undlade at videreføre Kyoto-Protokollens

opgørelses- og rapporteringsmetoder efter Kyoto-Protokollens udløb i 2020. I ste-

det overgås til at tage udgangspunkt i Klimakonventionens opgørelses- og rappor-

teringsmetoder. Hidtil har EU-landene været forpligtet til at rapportere både efter

Side 17/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

Kyoto-Protokollens og efter Klimakonventionens indbyrdes forskellige regler. For-

slaget vil dermed afskaffe et dobbelt bogføringsregnskab.

Hvis medlemsstaternes samlede regnskab for kulstofbalancen i alle LULUCF del-

kategorier går i plus, kan der genereres såkaldte LULUCF-kreditter. Hver enkelt

medlemsstat kan opspare disse kreditter til anvendelse indtil 2030. Kreditterne kan

enten anvendes til 1) at sikre, at medlemsstatens samlede LULUCF-regnskab ikke

går i minus i perioden 2021-30, 2) sælges til andre medlemsstater, som ubegræn-

set vil kunne anvende disse til at modregne debets i deres samlede LULUCF-

regnskaber eller 3) i nærmere begrænset omfang og under visse forudsætninger

anvende LULUCF-kreditter fra kategorierne skovrejsning, skovrydning, landbrugs-

jord og græsarealer til målopfyldelse af medlemsstatens forpligtelser til at indfri

foreslåede reduktionsmål for drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sekto-

rer i medfør af Kommissionens forslag til byrdefordeling, KOM(2016) 482, jf. beskri-

velse under dette notats punkt 1.

Adgangen til at anvende LULUCF-kreditter fra skovrejsning og -rydning, landbrugs-

jord og græsarealer til målopfyldelse i Ikke-kvotesektoren er betinget af, at følgende

er overholdt: 1) Medlemsstatens samlede LULUCF-regnskab omfattende alle kate-

gorier og uden nettoimport af LULUCF-kreditter må ikke gå i minus, jf. ovenfor, 2)

man kan kun anvende den del af et eventuelt netto-overskud af kreditter fra de

nævnte kategorier, der overstiger eventuelle debets fra forvaltning af eksisterende

skov, og 3) medlemsstaten skal overholde øvrige bestemmelser i LULUCF-

forslaget.

Tilladelsen til en vis begrænset fleksibilitet for medlemsstaterne til at anvende LU-

LUCF-kreditter til målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte sektorer foreslås på EU-

niveau begrænset til samlet set 280 mio. LULUCF-kreditter over hele perioden

2021-2030 for at sikre, at der derudover skal ske en yderligere reduktion af den

ikke-kvotebelagte drivhusgasudledning i eksempelvis transportsektoren, hushold-

ninger og landbrug. Denne nye fleksibilitetsmekanisme, fordelingen heraf på med-

lemsstaterne samt de nærmere kriterier for anvendelsen beskrives nærmere under

dette notats punkt 1.

Kommissionen konstaterer, at medlemsstaternes hidtidigt fastsatte referenceni-

veauer for forventet optag og udledning fra skovforvaltede områder har afveget

betydeligt fra udledning og optag i 2013-14 ved at overestimere skovfældningen,

hvormed der principielt ville kunne genereres et betydeligt antal LULUCF-kreditter.

Især pga. den store usikkerhed, der er knyttet til fastlæggelse af referenceniveauer

for skov kan der ifølge Kommissionens forslag til byrdefordeling indtil videre ikke

genereres LULUCF-kreditter fra forbedret kulstofbalance i

kategorien ”skovforvalt-

ning” til brug for målopfyldelse i de ikke-kvotebelagte

sektorer. Kommissionen kan

senere i en delegeret retsakt foreslå at inkludere denne kategori, såfremt opgørel-

sesmetoderne vurderes at være tilstrækkeligt valide. Hvis der opstår et plus på

medlemsstatens opgørelse af kategorien skovforvaltning, kan dette plus derfor

indtil videre kun anvendes i medlemsstaten samlede LULUCF-regnskab til at mod-

regne eventuelle debets i andre LULUCF-kategorier (skovrydning, landbrugsjord,

Side 18/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

græsarealer mv) eller frasælges til brug i andre medlemsstaters LULUCF-

opgørelser.

Hvis en medlemsstats regnskab for kulstofbalancen går i minus, skal medlemssta-

ten enten købe LULUCF-kreditter af andre medlemsstater eller annullere udled-

ningsrettigheder, der foreslås tildelt medlemsstaterne i de ikke-kvotebelagte sekto-

rer. Sidstnævnte option vil betyde, at medlemsstatens udledningsret i de ikke-

kvotebelagte sektorer mindskes.

Som nævnt vil medlemsstaterne kunne modregne debets i en LULUCF-kategori

med kreditter fra andre LULUCF-kategorier.

Medlemsstaterne forpligtes til at fremsende nationale skovopgørelser til Kommissi-

onen. Disse planer skal i offentlig høring. Senest den 18. december 2018 og den

30. juni 2023 skal sådanne planer fremsendes, og de skal bl.a. indeholde forslag til

fremskrevne forventede referenceniveauer for optag og udledninger fra skovforval-

tede områder i perioderne 2021-25 og 2026-30. Fremskrivningen af referenceni-

veauet skal reflektere en fortsættelse af skovforvaltningspraksis i perioden 1990-

2009 pr. skovtype og aldersklasse. Et vigtigt formål med skovreferencen er at sik-

re, at stigninger i skovhugst i forhold til hidtidig forvaltningsprakses til f.eks. bio-

energiformål vil blive reflekteret som emissioner. Derved sikres opretholdelse af de

overordnede principper i IPCC’s klimaregnskabssystem, hvor bioenergi regnes som

CO2-neutralt i de sektorer, hvor det anvendes, under forudsætning af, at netto-

emissioner fra bio-energianvendelsen fremgår af landenes LULUCF-regnskab.

Forslagets bilag indeholder lidt mere detaljerede kriterier for fastlæggelse af skov-

referenceniveauer. Idet den relevante forvaltningsstruktur under Kyoto-Protokollen

ikke gælder efter 2020, bemyndiges Kommissionen til at kunne ændre medlems-

staternes foreslåede referenceniveauer i en delegeret retsakt. Medlemsstaterne

kan senest i slutningen af perioderne 2021-25 og 2026-30 fremsende forslag til

tekniske korrektioner af referenceniveauerne til Kommissionen.

Medlemsstaterne skal fortsat årligt overvåge og rapportere drivhusgasudledningen

som fastlagt forordning nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til over-

vågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplys-

ninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan. Hvis medlemssta-

terne forsømmer overvågningsforpligtelsen bortfalder deres ret til at generere, op-

spare eller overføre kreditter. Forslaget indeholder en række ændringer til forord-

ning nr. 525/2013. Ændringsforslagene indebærer bl.a., at kravene til monitorering

af udledninger og optag styrkes. Medlemsstaterne skal tillige indberette, hvilke

nationale politikker og tiltag, der er vedtaget med henblik på at forbedre kulstofba-

lancen.

Medlemsstaterne skal i 2027 og 2032 fremsende rapporter til Kommissionen, som

redegør for det samlede LULUCF-regnskab i perioderne 2021-25 og 2026-30.

Kommissionen skal i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur vurdere disse

rapporter.

Side 19/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

Rent praktisk skal Kommissionen overvåge udstedelsen af LULUCF-kreditter og

overførsler heraf i EU´s kvoteregister, og Kommissionen kan udstede regler for

kvoteregisteret i delegerede retsakter.

Forordningen skal evalueres i 2024 og hvert femte år herefter. En evaluering i 2024

åbner bl.a. mulighed for at tilpasse forordningen i lyset af Parisaftalens (om globale

reduktioner af drivhusgasudledningen og parternes bidrag hertil) statusopgørelse.

Kommissionen skal i den forbindelse fremsende en rapport til Europa-Parlamentet

og kan - hvis det vurderes hensigtsmæssigt - fremsætte forslag om at ændre for-

ordningen.

En række bestemmelser skal vedtages efterfølgende af Kommissionen via delege-

rede retsakter. Det drejer sig om regler angående:

1) kvoteregisteret,

2) den samlede regnskabsføring i forhold til dette forordningsforslag samt øvrige

forslag om medlemsstaternes bindende årlige drivhusgasreduktioner fra 2021

til 2030, forslag om ændring af EU´s kvotehandelsdirektiv samt dette forslags

ændringer til forordning nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rap-

portering af drivhusgasemissioner,

3) regler om forskellige tekniske aspekter,

4) fastsættelse af referenceniveauer for medlemsstaternes forventede fremtidige

udledninger og optag fra skovforvaltning,

5) ændringer til forslagets bilag omfattede drivhusgasser og LULUCF-kategorier

samt regler relateret til definitioner og beregninger af ikke-kontrollerbare natur-

lige forstyrrelser, såfremt IPCC´s guidelines herom ændres, og

6) tilladelse til anvendelse af LULUCF-kreditter

fra ”skovforvaltning” til

modregning

ved medlemsstaternes målopfyldelse af deres foreslåede reduktionsmål for

drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i perioden 2021-30 i

medfør af Kommissionens forslag til forordning, KOM(2016)482.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294) medlovgiver. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg for

Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI).

Der foreligger en endelig udtalelse fra Parlamentet vedtaget den 13. september

2017. De vigtigste ændringer i forhold til Kommissionens forslag er følgende: Der

skal allerede fra 2021 være mulighed for at inddrage ”forvaltede skovarealer”, hvis

medlemsstaten har fået godkendt et referenceniveau for forventet optag og udled-

ning fra forvaltede skovområder. Fremskrivningen af referenceniveauet skal base-

res på skovforvaltningspraksis i perioden 2000-2012, da det skønnes lettere at

skaffe pålidelige data for denne periode end for 1990-2009, som foreslået af Kom-

missionen. Parlamentet fjerner desuden en henvisning til forvaltningsintensitet i

referenceperioden og erstatter det med tekst, der tillader medlemsstaterne at ind-

regne forventet stigning i skovhugsten som følge af politikker vedtaget frem til afle-

vering af deres forslag til skovreferenceniveau til Kommissionen. Desuden foreslår

Parlamentet, at en komite af eksperter udpeget af medlemsstaterne sammen med

Side 20/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

Kommissionen skal forestå godkendelsen af medlemsstaternes forslag til referen-

ceniveauer

–

hvor Kommissionens forslag tildelte Kommissionen den endelige

godkendelseskompetence.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet er overholdt, da EU samlet set bedre

kan håndtere de globale klimaproblemer end medlemsstaterne hver for sig. Rege-

ringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Regler for opgørelse af kulstofbalancen fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse nr. 529/2013/EU af 21. maj 2013 om regnskabsregler vedrørende driv-

husgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanven-

delse, ændret arealanvendelse og skovbrug, og oplysninger om handlingsplaner,

der vedrører disse aktiviteter.

Medlemsstaterne er i medfør af Rådets og Europa-Parlamentets forordning

525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissio-

ner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt

plan og EU-plan forpligtet til at rapportere udledning og optag i LULUCF-

sektorerne.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er juridisk set en forordning med direkte retsvirkning, som derfor i ud-

gangspunktet ikke skal implementeres i dansk lovgivning. Det er endnu for tidligt at

sige, om det vil kræve lovgivning at indfri forslagets mål om at kulstofbalancen i jord

og skov i Danmark som minimum opretholdes eller forbedres.

Økonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan have væsentlige statsfinansielle, samfundsøkono-

miske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Kommissionens forslag blev fremsat

den 20. juli 2016. Regeringen er i gang med at analysere hele forslaget, herunder

de økonomiske konsekvenser for Danmark.

Det bemærkes i den forbindelse, at monitorering af udledninger og optag fra LU-

LUCF samt opgørelsesregler for LULUCF-debets og -kreditter er teknisk komplice-

ret. De foreslåede ændringer af LULUCF-opgørelsesreglerne vil have konsekven-

ser for Danmarks mulighed for at medregne LULUCF-kreditter i klimaregnskabet.

Usikkerhederne omkring opgørelse og reglerne for LULUCF har betydning for, hvil-

ke tiltag der evt. vil skulle iværksættes for at realisere LULUCF-kreditterne.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget ventes at have en positiv indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet i EU,

idet forslaget må antages at øge medlemsstaternes indsats for at sikre, at kulstof-

balancen i jord og skov i hver enkelt medlemsstat som minimum opretholdes eller

forbedres.

Side 21/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og

Klimapolitik. Der er indkommet følgende høringssvar:

Dansk Skovforening bakker op om, at LULUCF holdes i en separat søjle med af-

grænset fleksibilitet til at overføre LULUCF-kreditter både mellem medlemslandene

og til brug for målopfyldelse af medlemslandenes reduktionsmål i ikke-kvotebelagte

sektorer. Dansk Skovforening henviser til, at skovrejsning har begrænset potentiale

for at optage CO

, mens potentialet er større ved forvaltning af bæredygtigt drevet

skovbrug. Der henvises til, at medlemsstaterne bør gives incitament til bæredygtigt

skovbrug med forøget optag af CO

samt bidrag til omstillingen til et biobaseret

samfund, hvor skoven leverer tømmer, fibre og bioenergi, der kan erstatte fossile

og energitunge materialer. På den baggrund finder Dansk Skovforening det vigtigt,

at regnskabsreglerne understøtter aktivt skovbrug med lange omdriftstider. Dansk

Skovforening efterspørger endvidere, at der etableres en fælles global LULUCF-

bogføring, således at biomasse, der importeres fra lande udenfor EU, også indgår i

et forpligtende klimaregnskab. Skovforeningen finder det vigtigt, at medlemslande-

ne fastsætter retvisende referenceniveauer for skovens udvikling. Dansk Skovfor-

ening opfordrer til, at

EU’s klima-

og energipolitik understøtter europæiske skoveje-

res forsatte investeringer ved at skabe tiltro til at omstillingen til et biobasseret sam-

fund er på vej, bl.a. ved at indtænke lokale og regionale biomasseressourcer i råva-

reforsyningen.

Landbrug & Fødevarer har fremsendt et længere og foreløbigt høringssvar, hvoraf

følgende kan fremhæves som hovedpointer. I fravær af en fælles landbrugssøjle

anerkender Landbrug & Fødevarer, at Kommissionen i sin udformning af LULUCF-

forslaget har været lydhør overfor bekymringer fra lande som Danmark og Irland,

hvor landbruget udgør en relativt stor del af CO

-udledningerne uden for kvotesek-

toren. Dette er i LULUCF-forslaget

kommet til udtryk i etableringen af en ’hybrid-

form’ hvor LULUCF-kreditter

indenfor faste rammer kan benyttes til målopfyldelse i

de ikke-kvotebelagte sektorer. Denne fleksibilitetsmekanisme byder Landbrug &

Fødevarer velkommen og finder det endvidere positivt, at fordelingsnøglen lægger

op til en progressiv model, hvor lande, hvor landbrugets udledninger udgør en stor

andel af udledningen, får en høj adgang til fleksibilitetsmekanismen, som Landbrug

& Fødevarer mener bør benyttes fuldt ud. Overordnet finder Landbrug & Fødeva-

rer, at dansk landbrug før 2005 har gennemført store CO

-reduktioner, hvorfor

2005-2007 som baseline udgør en udfordring, som samlet set bør imødegås gen-

nem opnåelse af tilstrækkelig adgang til fleksibilitetsmekanismer for Danmark mhp.

at imødegå negative effekter af den overordnede byrdefordeling, samt medvirke til

at opfylde art. 2 1b i Parisaftalen. Endelig fremhæver Landbrug & Fødevarer beho-

vet for at klarlægge metodologier for overvågning, rapportering samt regnskabsreg-

ler for ens opgørelse af medlemslandenes kulstofbalance med henblik på at undgå

evt. under/over-implementering i EU-landene.

I øvrigt kan henvises til en række høringssvar på en parallel høring om Kommissio-

nens forslag til bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissionerne fra med-

Side 22/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

lemsstaterne fra 2021 til 2030 (KOM (2016) 482). En række af disse høringssvar

omhandler forslaget om at give medlemslandene mulighed for at anvende LU-

LUCF-kreditter til målopfyldelse i ikke-kvotebelagte sektorer. Disse høringssvar

beskrives i et separat grund- og nærhedsnotat om forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Drøftelserne mellem medlemsstaterne angår flere forskellige emner, hvoraf særligt

følgende kan fremhæves:

En betydelig gruppe af især skovrige lande ønsker at ændre kriterierne for fastsæt-

telse af de såkaldte skovreferenceniveauer jf. artikel 8. Fremfor at fremskrive skov-

hugst i referenceniveauerne på grundlag af en historisk referenceperiode ønsker

disse lande, at der åbnes mulighed for at indregne forventninger om stigende skov-

hugst som følge af skovpolitik vedtaget før forpligtelsesperioden 2021-30. Herved

vil disse lande undgå, at planlagte stigninger i skovhugst til bl.a. bioenergi indgår i

LULUCF-regnskabet og skaber evt. LULUCF-debets. En anden gruppe medlems-

lande ønsker at fastholde princippet om en historisk referenceperiode for at sikre,

at kulstofudtaget fra stigende skovhugst reflekteres i LULUCF-regnskabet og der-

igennem sikre, at CO

-udslippet fra afbrænding af biomasse fortsat kan regnes som

nul i hhv. kvote- og ikke-kvotesektoren.

Mange lande afviser, at Kommissionen skal kontrollere og evt. kunne rekalkulere

deres skovreferenceniveauer. Flere lande foreslår i stedet for, at disse referenceni-

veauer skal underkastes kontrol af en uahængig tredjepart

–

f.eks. en komite af

eksperter udpeget af medlemslandene.

Flere lande har fremsat forslag om, at der skal være mulighed for generelt at vælge

en 30 års-overgangsperiode for arealers overgang til andre LULUCF-kategorier

–

mod IPCC’s normalstandard på 20 år. Der er dog ikke generel støtte hertil –

bl.a.

fordi det vil gøre sammenligninger mellem opgørelser fra lande med forskellige

overgangsperioder meget vanskelig. Omvendt er der lidt større opbakning til, at

landene for kategorien skovrejsning får mulighed for at vælge en overgangsperiode

på 30 år. En del lande vil dog betinge dette af, at IPCC’s kriterier

for valg af andet

end 20 års-overgangsperioden er overholdt.

Hovedkonfikterne i forhandlingerne har til det sidste centreret sig om artikel 8 an-

gående regnskabsregler for eksisterende skove, hvor en række lande fortsat mod-

sætter sig regler, der kan medføre, at de får regnskabsmæssige debets ved øget

skovhugst i forhold til hidtidig praksis, selv hvis skovforvaltningen samlet sikrer et

øget kulstoflager i skove og træprodukter og dermed et netto-optag af CO

. Her-

overfor støtter andre lande fortsat Kommissionens forslag.

Formandsskabet har i juli 2017 fremlagt et kompromisforslag, hvor Kommissionens

forslag til regnskabsregler for eksisterende skove opretholdes

–

herunder at refe-

renceniveauer skal tage udgangspunkt i en historisk referenceperiode 2000-2009.

Desuden er det maltesiske formandsskabs forslag om en separat pulje for høstede

træprodukter trukket tilbage. Samtidig foreslår formandsskabet en ny artikel 11a,

Side 23/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

som åbner for kompensation for evt. debets fra øget skovhugst på op til ca. 350

mio. i perioden 2021-30. Kompensationsfaktoren differentieres ud fra skovarealets

andel af et medlemslands samlede areal. Der er kun adgang til kompensation, hvis

EU samlet set har et nettooverskud af LULUCF-kreditter. De skovrige landes reak-

tioner varierer fra skepsis til forsigtig støtte. En anden gruppe af lande har udtrykt

skepsis over for den samlede størrelse af kompensationen og desuden foreslået, at

den beregnes på grundlag af medlemslandenes nettooptag 2021-30 fremfor et

historisk optag 2000-2009.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser det velkomment, at forslaget sigter mod implementering af Det

Europæiske Råds beslutning fra oktober 2014 om, at der skal udarbejdes en politik

for, hvordan arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug kan med-

tages i EU’s klimaregulering.

Regeringen finder,

at EU’s klimaregulering skal understøtte landbrugets

muligheder

og incitamenter til at bidrage til EU’s reduktionsindsats under hensyn til landbrugets

konkurrenceudsathed, og at dette bedst ville være sikret gennem en landsøjle for

landbruget og landbrugsrelateret LULUCF med et fælles EU-reduktionsmål og -

tiltag. I fraværet af en egentlig landsøjle finder regeringen det dog positivt, at for-

slaget lægger op til en ny fleksibilitetsmekanisme, som vil tillade Danmark i nærme-

re bestemt omfang at modregne LULUCF-kreditter ved målopfyldelse af det natio-

nale reduktionsmål for drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer i

perioden 2021-30, som forventes fastsat i EU.

Regeringen lægger vægt på, at LULUCF-forslaget skal sikre den miljømæssige

integritet af EU´s klimamål gennem robuste opgørelsesregler for alle LULUCF-

delkategorier. Herunder lægges der vægt på, at der i reglerne for skovforvaltning

anvendes en historisk referenceperiode, således at kulstofudtaget fra øget hugst af

biomasse i forhold til hidtidig praksis reflekteres i LULUCF-regnskabet. Endelig

lægger regeringen vægt på, at der sikres tilstrækkelig og uafhængig kontrol af med-

lemslandenes forslag til referenceniveauer for skov

–

f.eks. via godkendelse af

eksperter fra medlemslandene.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 14.

juni 2017 til forhandlingsoplæg.

Side 24/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

3. Forberedelse

af FN’s klimakonference

COP23/CMP13 den

6.-17. november 2017

KOM nr. foreligger ikke.

Nyt notat

1. Resumé

På miljørådsmødet den 13. oktober 2017 lægger det estiske EU-formandskab op

til, at der skal vedtages rådskonklusioner vedrørende forberedelsen af den 23.

partskonference

(COP23/CMP13) under FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Bonn,

Tyskland den 6.-17. november 2017.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner fokuserer på EU’s prioriteter for

COP23 samt opfølgningen på Parisaftalen, herunder implementeringen af Parisaf-

talen, forhandlingerne af de sidste elementer af Parisaftalen (Parisarbejdspro-

grammet) og det handlingsorienterede spor ’Global Climate Action Agenda’, der

især har fokus på frivillig klimahandling og samarbejdet med ikke-statslige aktører.

Vedtagelsen af rådskonklusioner vil ikke have økonomiske eller lovgivningsmæssi-

ge konsekvenser for Danmark.

Regeringen kan støtte vedtagelse af rådskonklusioner samt linjen i formandskabets

udkast hertil. Regeringen har i drøftelserne lagt vægt på, at teksten vedrørende

forhandlinger af Parisaftalens ambitionsmekanisme styrkes.

2. Baggrund

Parisaftalen blev vedtaget den 12. december 2015 og trådte i kraft knapt ét år efter

den 4. november 2016. Der er dog stadig en række elementer i aftalen, der skal

forhandles på plads, herunder retningslinjerne for Parisaftalens såkaldte ambiti-

onsmekanisme. Ved FN’s klimaforhandlinger (COP22) i Marokko i 2016 blev afta-

lens parter enige om, at disse forhandlinger skal være afsluttet på COP24 i 2018.

Fokus for COP23, der afholdes i Bonn den 6.-17. november 2017, forventes såle-

des at være på at komme så langt som muligt med forhandlingerne af de resteren-

de elementer under Parisaftalen.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, annoncerede den 1. juni 2017, at han

ønskede at trække USA ud af Parisaftalen. Dette blev fulgt op den 4. august 2017

med et brev til FN, hvorved man fra amerikansk side meddeler sin intention om at

trække sig fra Parisaftalen, så snart det ifølge aftalen er muligt. Dertil henvises til

præsident Trumps udtalelser om, at USA er åben over for at indlede forhandlinger

om en mulig amerikansk genindtræden i Parisaftalen, hvis man kan identificere nye

vilkår, der er mere favorable for USA. Den amerikanske udmelding affødte reaktio-

ner fra en stor skare af ledere verden over, heriblandt Danmark og EU, der for langt

størstedelen, bekræftede deres fulde opbakning til Parisaftalen. Således blev den

amerikanske udmelding drøftet af EU’s stats-

og regeringschefer på Det Europæi-

ske Råd (DER) den 22.-23.

juni og af EU’s udenrigsministre

og miljø-og klimamini-

Side 25/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

stre på hhv. Rådet for Udenrigsanliggender (FAC) og Miljørådsmødet den 19. juni.

På både DER og FAC blev der vedtaget konklusioner med et klart signal om EU’s

fortsatte klimalederskab og opbakning til Parisaftalen og en ambitiøs global imple-

mentering af aftalen.

3. Formål og indhold

Det estiske formandskab har på rådsmødet den 13. oktober lagt op til vedtagelse af

rådskonklusioner, der fastlægger EU’s prioriteter for COP23 i Bonn den 6.-17.

no-

vember 2017 og for opfølgningen af Parisaftalen.

EU’s position vedrørende

klimafi-

nansiering vil blive fastlagt i Rådet for Økonomi og Finans (ECOFIN) den 10. okto-

ber.

Udkastet til rådskonklusioner er overordnet set struktureret i følgende afsnit:

Global handling under Parisaftalen og fremme af aftalens implementering

I udkastet til rådskonklusionerne hilses den hurtige ikrafttrædelse af Parisaftalen

velkommen. Det understreges, at Parisaftalen er irreversibel, og at implementerin-

gen af aftalen er afgørende for planetens velstand og sikkerhed. Dertil fremhæves,

at aftalen sender et klart signal til civilsamfundet og den private sektor om retningen

for global klimahandling. Det understreges, at Parisaftalen er afgørende for at øge

den kollektive respons over for klimaforandringer og for at øge omstillingen til la-

vemission og bæredygtige økonomier.

Derudover bekræftes EU’s fortsatte leder-

skab og vilje til at samarbejde med alle parter om at implementere aftalen, og der

opfordres til, at alle parter fastholder momentum for at sikre et succesfuldt resulta-

tet af COP23 og COP24.

I udkastet bekræftes

den fortsatte implementering af EU’s klimapolitik med ambitiø-

se klimatiltag, der skal sikre, at EU lever op til sit klimamål (NDC). I forlængelse

heraf hilses Europa-Kommissionens

lovforslag om ”Clean

Energy For All Euro-

peans”

velkommen, og det understreges, at EU er på vej til at overopfylde sit 2020-

mål for udledningerne af drivhusgasser.

I udkastet understreges vigtigheden af, at alle lande deltager og bidrager til at styr-

ke den globale indsats mod klimaforandringer og til at opnå Parisaftalens mål. Alle

lande opfordres til at fortsætte implementeringen af deres respektive klimamål, og

vigtigheden af G20-landens indsats fremhæves i denne henseende. Dertil under-

streges EU’s og medlemsstaternes forpligtelse til fortsat at støtte og dele erfaringer

med udviklingen og implementeringen af partnerlandes klimamål.

Endvidere understreges, at både det multilaterale samarbejde under klimakonven-

tionen og ikke-statslige aktørers deltagelse i handlingssporet

’Global Climate Action

Agenda’

er vigtige

for opfyldelsen af Parisaftalens mål. I den forbindelse påskønnes

ikke-statslige aktørers klimaindsats og yderligere indsatser hilses velkommen.

Ydermere betones EU’s støtte til de såkaldte ‘Global

Climate Action

Champions’

arbejde under ‘Marrakech

Partnership for Global Action’,

der danner ramme for

Global Climate Action Agenda.

Side 26/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

I udkastet fremhæves en styrkelse af EU’s klimadiplomati og klimaområdet som en

strategisk prioritet i EU’s diplomatiske dialoger,

og EU og medlemsstaternes forplig-

telse til at øge samarbejdet partnerlande betones.

Dertil fremhæves FN’s klimapanels (IPPC) rolle som den primære bidragsyder af

videnskabeligt input til både FN’s klimakonvention, UNFCCC og til implementerin-

gen af Parisaftalen. Derudover hilses Europa-Kommissionens kommende analyse

af de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser ved efterlevelsen af

Parisaftalens mål velkommen.

Endvidere gentages opfordringen til, at alle parter bør arbejde for at gøre det globa-

le ’stocktake’ til kerneelementet i den bredere ambitionsmekanisme, der skal infor-

mere og tilskynde processer, der fremmer stadig øget ambitiøs handling, både

nationalt og kollektivt. Dertil fremhæves, at stocktaket både skal opgøre den sam-

lede klimaindsats og opgøre, hvad der kræves fremadrettet for at opnå Parisafta-

lens mål. I relation til dette bydes de marokkanske og fijianske formandskabers

arbejde vedrørende den faciliterende dialog velkommen, og der forudses en aktiv

deltagelse fra EU og medlemslandene i den faciliterende dialog i 2018.

Resultaterne af COP23

I forhold til forventninger til resultaterne af COP23 udtrykkes der støtte til det fijian-

ske COP-formandskabs initiativer frem mod og under COP23 med henblik på at

afholde et succesfuldt møde, som vil give alle parter fuld klarhed over, hvordan den

faciliterende dialog i 2018 vil blive afviklet. Det understreges, at der med COP23

fortsat skal udvises globalt engagement fsva. klimaindsatsen, herunder ved at leve-

re væsentlige fremskridt i forhandlingen af udestående elementer i Parisaftalen,

med henblik på at disse færdiggøres på COP24 i 2018. Det betones, at forhandlin-

gerne af de udestående elementer i Parisaftalen skal forberede en balanceret im-

plementering af Parisaftalen, herunder reduktionsindsatsen, tilpasning og støtten til

klimaindsatsen. Ydermere ses der med forventning frem mod ’Global

Climate Ac-

tion Champions’

højniveau-event ved COP23. Endelig ses der frem til at samarbej-

de produktivt med andre parter frem mod og under COP24 i Polen i 2018 med

henblik på at nå et succesfuldt resultat.

Andre processer

I udkastet understreges vigtigheden af at øge koordineringen og synergien mellem

Parisaftalen, FN’s verdensmål og andre FN-processer

for at bekæmpe klimaforan-

dringer og sikre bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse. Vedtagelsen af

Kigaliaftalen under Montrealprotokollen hilses velkommen, og parterne opfordres til

en snarlig ratificering af aftalen.

Afslutningsvis hilses aftalerne om reduktioner i udledninger fra luftfarten opnået

inden for ICAO (International Civil Aviation Organization) velkommen. Dertil opfor-

dres IMO (International Maritime Organization) til at accelerere de igangværende

indsatser for at reducere udledningen af drivhusgasser fra den maritime sektor i

overensstemmelse med Parisaftalens mål.

Side 27/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

der er ratificeret af Danmark den 1. november 2016.

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der er ratificeret af

Danmark den 21. december 1993.

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

der er ratificeret af Danmark den 31. maj 2002.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Samlenotatet blev drøftet på mødet i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og

Klimapolitik den 19. september 2017. Følgende bemærkninger fremkom på mødet:

Vedvarende Energi (VE) udtrykte glæde over, at regeringen fortsat arbejder for en

ambitiøs implementering af Parisaftalen. I forbindelse med forhandlingerne på

COP23 fandt VE det vigtigt, at man kom så langt i forhandlingerne om regelsættet

for Parisaftalen, at der efter COP23 ville foreligge tekst på mange af områderne.

Herunder fremhævede VE retningslinjer

og guidelines for nationale klimamål (’Nati-

onally Determined Contribution, NDC), samt at disse skulle afspejle behovet for, at

nationale klimamål blev udarbejdet i kontekst af bæredygtig udvikling og fattig-

domsbekæmpelse. VE fandt, at EU i højere grad burde imødekomme ulandenes

ønsker. VE så gerne, at man fra dansk side udarbejdede en langsigtet lavemissi-

onsstrategi, og henviste i den forbindelse til, at Frankrig og Tyskland allerede hav-

de fremlagt en langsigtet lavemissionsstrategi.

92-gruppen udtrykte tilfredshed med, at det globale stocktake og den faciliterende

dialog i 2018 forventedes afspejlet i rådskonklusionerne. 92-gruppen udtrykte be-

kymring for, at EU alene ville genbekræfte sit nuværende klimamål (NDC) i 2020 og

ikke opdatere det. Her henvistes til, at 92-gruppen forventede, at rådskonklusioner-

Side 28/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

ne ville antyde, at EU ville øge sit klimamål, da det ville sende et signal til de øvrige

parter under UNFCCC om, at ambitionsniveauet løbende burde opjusteres. Dertil

fandt 92-gruppen, at rådskonklusionerne skulle henvise til, at en langsigtet lave-

missionsstrategi var under udarbejdelse i EU. I forlængelse heraf udtrykte 92-

gruppen bekymring for, at en ny Europa-Kommission i 2019 ville kunne forsinke

arbejdet.

WWF delte 92-gruppens bekymring om, at EU vil genbekræfte sit nuværende kli-

mamål i 2020 med henvisning til, at der var behov for at vise de øvrige parter i

UNFCCC, at deres respektive klimamål kontinuerligt skulle opjusteres.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt bred enighed blandt medlemsstaterne om temaer og indhold i for-

mandskabets udkast, og der forventes derfor enighed om rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte vedtagelse af rådskonklusioner samt linjen i for-

mandskabets udkast hertil. Regeringen bakker op om og arbejder for at sikre en

ambitiøs global implementering af Parisaftalen. Regeringen lægger vægt på, at der

sendes et klart signal om EU's utvetydige støtte til aftalen, og at EU fortsat tager

lederskab på området.

Regeringen lægger vægt på, at EU’s klimamål omsættes til

handling og resultater

og støtter derfor op om, at EU hurtigst muligt får vedtaget den konkrete lovgivning

for implementering af EU’s reduktionsindsats frem mod 2030.

I forbindelse med forhandlingerne af de resterende elementer af Parisaftalen læg-

ger regeringen bl.a. vægt på, at EU arbejder for, at der vedtages klare og ambitiøse

retningslinjer for Parisaftalens ambitionsmekanisme, der skal sikre, at den globale

klimaindsats øges over tid, så Parisaftalens målsætninger indfris. Konkret ønsker

regeringen, at det globale

’stocktake’,

der skal finde sted hvert femte år, også bliver

fremadskuende og sikrer et fokus på konkrete omkostningseffektive klima- og

energiløsninger. Dertil ønsker regeringen, at EU i forhandlingerne arbejder for, at

det globale stocktake fokuserer på, hvordan finansieringsstrømme kan skiftes fra

investeringer i fossile brændsler til klimavenlige investeringer.

Tilsvarende ser regeringen gerne, at den faciliterende dialog, der skal finde sted i

2018, ikke blot skal gøre status over den globale reduktionsindsats, men også skal

sætte fokus på konkrete muligheder for at øge den globale reduktionsindsats.

Regeringen støtter, at FN’s klimakonvention, UNFCCC, benyttes som et forum for

at drøfte konkrete løsninger inden for bl.a. vedvarende energi og energieffektivitet,

og at samarbejdet med ikke-statslige aktører under det såkaldte handlingsspor

’Global Climate Action Agenda’

intensiveres.

Regeringen ser Parisaftalen som et integreret element i opfyldelsen af 2030-

dagsordenen for bæredygtig udvikling og de tilhørende verdensmål. Regeringen

Side 29/30

Rådsmøde nr. 3565 (miljø) den 13. oktober 2017 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 13/10-17 - klimadelen

arbejder for, at der internationalt gives prioritet til at styrke de fattigste og skrøbelig-

ste landes og befolkningsgruppers modstandsdygtighed mod klimaforandringerne. I

tråd med Danmarks udviklingspolitiske strategi fra 2017 har regeringen fokus på at

forebygge, at klimaforandringerne undergraver landenes økonomiske og sociale

udvikling og medvirker til destabilisering og ukontrolleret migration.

I klimaforhandlingerne arbejder regering ligeledes for, at der udvikles et robust re-

gelsæt for opgørelse og rapportering af parternes reduktionsindsats og klimafinan-

siering. Dette vurderes at være afgørende for at verificere parternes indsats og

opfyldelse af deres klimamål og for at vurdere den samlede globale fremgang mod

Parisaftalens målsætninger. Dertil arbejder regeringen for at sikre, at klimakonven-

tionens arbejde hviler på et solidt videnskabeligt fundament ved at understøtte

samspillet mellem klimakonventionen og det videnskabelige arbejde, der foregår i

regi af FN’s klimapanel (IPCC).

Regeringen støtter, at EU understøtter implementering af Parisaftalen i udviklings-

landene samt arbejder for at styrke sine alliancer med progressive i- og ulande med

henblik på at sikre en ambitiøs global implementering af Parisaftalen. Fra dansk

side er der bl.a. fokus på at forbedre rammevilkårene for klimafinansiering fra priva-

te aktører og på at understøtte vækstøkonomiernes omstilling til lavemission gen-

nem kapacitetsopbyggende bilaterale myndighedssamarbejder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 30/30