Rådsmøde nr. 3566 (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/10-17

Europaudvalget 2016-17
Rådsmøde 3566 - udenrigsanliggender Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

EKN, sagsnr: 2017-12989

Den 28. september 2017

Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017

SAMLENOTAT

1. Iran ........................................................................................................................................................... 2

2. Nordkorea ............................................................................................................................................... 4

3. EU’s Menneskerettighedspolitik og EU’s Handlingsplan for Menneskerettigheder og

Demokrati .................................................................................................................................................... 7

4. Afghanistan............................................................................................................................................ 10

5. Civil CSDP-mission til Irak ................................................................................................................. 12

Rådsmøde nr. 3566 (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/10-17

1. Iran

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet (udenrigsanliggender) ventes den 16. oktober 2017 at tage bestik af Iran-atomaftalen, herunder den ameri-

kanske linjeføring, samt drøfte Irans rolle i regionen.

2. Baggrund

Efter mere end et årtis forhandlinger med Iran om landets atomprogram blev der den 14. juli

2015 indgået en aftale kaldet ”Joint Comprehensive

Plan of Action (JCPoA)”

mellem Iran og

EU3+3 (Frankrig, Tyskland og Storbritannien, samt Kina, Rusland og USA). Aftalen blev

efterfølgende implementeret den 16. januar 2016, efter IAEA havde bekræftet Irans efterle-

velse af en række forhåndsbetingelser. Aftalen skal sikre, at Irans atomprogram fremadrettet

har civile formål.

Trods skarp kritik af Irans adfærd og atomaftalen har USA under Trump-administrationen

videreført suspensionen af de amerikanske sanktioner mod Iran tilknyttet atomprogrammet i

tråd med USA’s forpligtelser jf. atomaftalen. Samtidig har Trump-administrationen indledt et

gennemsyn (”review”) af

amerikansk politik over for Iran, herunder også atomaftalen. Præsi-

dent Trumps gentagne kritik af aftalen og Irans regionale adfærd samt nye amerikanske sank-

tioner mod Irans ballistiske missilprogram har dog skabt usikkerhed om fortsat amerikansk

opbakning til aftalen.

Heroverfor har Storbritannien,

Frankrig og Tyskland, samt EU’s udenrigsrepræsentant

gjort

det klart over for Trump-administrationen

at man, baseret på IAEA’s (Det Internationale

Atomenergi Agentur) monitorering og verificering af Irans implementering af aftalen, kon-

kluderer, at Iran efterlever atomaftalen, og at den derfor bør bevares. Samtidig understreges

det, at man fortsat vil presse på for en streng iransk efterlevelse af aftalen.

Iran har løbende gennemført missilafprøvninger, hvilket har afstedkommet skarp kritik fra

EU og især USA.

I Syrien udgør Iran én af Assad-styrets tætteste allierede og har siden konfliktens udbrud ydet

bl.a. militær og finansiel støtte til den syriske regering. Iran støtter formelt op om en syrisk-

ledet politisk transition iht. Sikkerhedsrådsresolution 2254. Iran vil således ikke acceptere

krav om Assads afgang som betingelse for en politisk transition og henviser til, at det må væ-

re op til det syriske folk at vælge deres leder. EU er i løbende dialog med regionale aktører,

herunder Iran, for at skabe forbedrede betingelser for en løsning af konflikten i Syrien.

I Irak er Iran massivt til stede. I lighed med USA og medlemslandene i den globale koalition

mod ISIL støtter man den irakiske regering. Men hvor koalitionslandene samt EU understre-

ger vigtigheden af den irakiske premierminister Haidar Al Abadis reformdagsorden og inklu-

sion af sunni-befolkningen i Irak, støtter Iran mere shia-sekteriske kræfter i og uden for rege-

Rådsmøde nr. 3566 (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/10-17

ringen. Iran er militært til stede i Irak med militærrådgivere og gennem en række shia-militser,

som indgår i de såkaldte

”Popular Mobilization Forces”(PMF).

3. Formål og indhold

Rådet ventes at tage bestik af Iran-atomaftalen (JCPoA), herunder den amerikanske linjeføring,

samt drøfte Irans rolle i regionen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Drøftelsen af Iran forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed om EU’s fastholdelse

af atomaftalen med Iran (JCPoA). Der for-

ventes desuden generel enighed om, at Irans rolle i regionen, herunder i Irak og Syrien, er desta-

biliserende, og landets ballistiske missilprogram er problematisk, men at disse bekymringer skal

adresseres uden for rammerne af atomaftalen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side lægges der vægt på, at EU fastholder støtten til atomaftalen med Iran samtidig

med, at man fra EU’s side forsætter den

konsekvente og faste linje fsva. Irans overholdelse af

atomaftalen. Ligeledes bakkes der op om i højere grad at arbejde for at adressere bekymringerne

over Irans ballistiske missilprogram og landets destabiliserende rolle i regionen, men at disse be-

kymringer adresseres uden for rammerne af atomaftalen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. marts 2016.

Rådsmøde nr. 3566 (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/10-17

2. Nordkorea

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) d. 16. oktober 2017 forventes en drøftelse af, hvordan EU - op til det Euro-

pæiske Råd d. 19.-20. oktober 2017- kan bidrage til at fastholde det internationale pres og få Nordkorea tilbage

til forhandlingsbordet. EU er allerede kommet langt i gennemførslen af

FN’s

Sikkerhedsrådsresolution 2375

vedrørende stramninger og udvidelse af sanktioner over for Nordkorea, og EU er nu i gang med at supplere med

yderligere egne restriktive tiltag over for Nordkorea. Disse tiltag supplerer sikkerhedsrådsresolutionen ved bl.a. at

tilføje flere personer og virksomheder til sanktionerne, udvide antallet af sektorer underlagt et eksportforbud samt

iværksætte yderligere restriktive finansielle tiltag. De ventes vedtaget op til eller på rådsmødet (udenrigsanliggender)

d. 16. oktober.

2. Baggrund

Nordkorea har gentagne gange brudt FN’s Sikkerhedsråds resolutioner og har

særligt i det sene-

ste år gennemført en række missilaffyringer og en atomprøvesprængning, som har bidraget til en

markant forværring af sikkerhedssituationen både regionalt og globalt. Alene i år vurderes Nord-

korea på nuværende tidspunkt at have gennemført 15 succesfulde missiltest, og d. 3. september

2017 gennemførte landet sin sjette atomprøvesprængning. Nordkoreas præsident Kim Jong-un

har siden overtagelsen af præsidentembedet i 2011 gennemført flere missiltests end sine to for-

gængere tilsammen. De senest affyrede langdistancemissiler vurderes at have en potentiel række-

vidde på op mod 10.000 km, hvilket betyder, at de vil være i stand til at ramme både Guam (ame-

rikansk base), Hawaii og vestlige og centrale dele af det kontinentale USA.

Den forlængede flyvetid og den øgede flyvehøjde ved de gennemførte missiltest samt kraften ved

den seneste atomprøvesprængning illustrerer et betragteligt fremskridt i det nordkoreanske atom-

og missilprogram. Det er dog fortsat uklart, om nordkoreanerne på nuværende tidspunkt har

kapacitet til at producere et nukleart sprænghoved, der vil kunne fastgøres til et missil.

Nordkoreas missilaffyringer og atomprøvesprængninger har afstedkommet kraftige og vedvaren-

de fordømmelser fra det internationale samfund, herunder også fra dansk side. Efter den seneste

atomprøvesprængning d. 3. september 2017 vedtog et enigt FN’s Sikkerhedsråd d. 11. september

resolution 2375, der yderligere skærper sanktionerne mod Nordkorea. De nye FN-sanktioner er

de hidtil hårdeste mod landet.

EU’s institutioner

og medlemslande har reageret kraftigt på Nordkoreas seneste missiltests og

atomprøvesprængningen d. 3. september 2017. Sikkerhedsrådssanktionerne hilses velkommen,

og EU er i færd med at øge presset på Nordkorea via yderligere restriktive tiltag, der supplerer

FN-sanktionerne.

Den 11. september 2017 vedtog FN’s Sikkerhedsråd enstemmigt resolution 2375, der yderligere

skærper sanktionerne mod Nordkorea. Procedurerne omkring tiltrædelse af de nye FN-

sanktioner sker gennem EU og er stort set tilendebragt. Sanktionspakken ønskes færdigbehandlet

hurtigst muligt og påregnes vedtaget enten op til eller på udenrigsrådsmødet d. 16. oktober 2017,

Rådsmøde nr. 3566 (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/10-17

hvor en drøftelse af, hvordan EU kan bidrage til at fastholde det internationale pres og få Nord-

korea tilbage til forhandlingsbordet, ventes at finde sted. Dette sker op til Det Europæiske Råd d.

19.-20. oktober 2017, hvor Nordkorea ventes at indgå i konklusionerne.

FN-sanktionerne omfatter bl.a. forbud mod forsyning, salg og overførsel af alle naturgasvæsker;

forbud mod al tekstileksport fra Nordkorea; loft på forsyning, salg og overførsel af råolie og pe-

troleum til Nordkorea (i en 12 måneders periode); forbud mod udstedelse af fremtidige arbejds-

tilladelser til nordkoreanske gæstearbejdere; og forbud mod joint ventures (med enkelte undta-

gelser herunder ift. visse eksisterende projekter). Resolutionen opfordrer endvidere til fuld im-

plementering af tidligere resolutioner, samt genoptagelse af de såkaldte sekspartsforhandlinger

(Kina, Nordkorea, Japan, Sydkorea, Rusland, USA) med henblik på at opnå en verificerbar

atomvåben-afrustning af den koreanske halvø gennem fredelige midler. Sikkerhedsrådet udtryk-

ker sin forpligtelse til at arbejde for en fredelig, diplomatisk og politisk løsning på situationen på

den nordkoreanske halvø.

Som supplement til FN-sanktionerne vil EU iværksætte yderligere restriktive tiltag over for

Nordkorea. Disse restriktive tiltag er EU for øjeblikket ved at formulere indenfor følgende om-

råder: 1) totalt forbud mod investeringer i Nordkorea;

2) udvidelse af EU’s eksisterende sankti-

onsliste med yderligere navngivne personer/enheder; 3) nedsættelse af grænsen for personlige

pengeoverførsler fra EU til Nordkorea; 4) opdatering af den eksisterende liste af luksusvarer un-

derlagt eksportforbud til Nordkorea; 5) olieeksportforbud til Nordkorea; 6) hurtigt ophør af

nordkoreanske gæstearbejderes mulighed for at arbejde i EU.

3. Formål og indhold

Der forventes en drøftelse - forud for det Europæiske Råd d. 19.-20. oktober 2017 - om hvordan

EU kan bidrage til at fastholde det internationale pres og få Nordkorea tilbage til forhandlings-

bordet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Danmarks samhandel med Nordkorea er meget begrænset.

8. Høring

De nye FN sanktioner har været i høring i EU-specialudvalget for sanktioner. Det samme vil

være gældende i forbindelse med tiltrædelse af EU’s supplerende restriktive tiltag.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning til, at EU fortsat medvirker til, at presset imod Nordkorea fast-

holdes på et højt og effektivt niveau, bl.a. med hurtig og fuldstændig implementering af FN-

Rådsmøde nr. 3566 (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/10-17

sanktionerne og indførsel af egne, mere vidtrækkende restriktive tiltag, for at få Nordkorea tilba-

ge til forhandlingsbordet. Derudover ventes også fortsat opbakning til, at EU opfordrer til im-

plementering af eksisterende FN-sanktioner i tredjelande, hvor denne ikke er fuldt tilfredsstillen-

de.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Der bakkes fra dansk side op om, at EU fastholder et stærkt pres på Nordkorea for at de vender

tilbage til forhandlingsbordet. Derfor bakkes op om

FN’s sanktioner og EU’s supplerende re-

striktive tiltag over for Nordkorea. Danmark vægter, at FN’s Sikkerhedsrådsresolution 2375 og

EU’s

supplerende restriktive tiltag implementeres fuldt ud af alle lande.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3566 (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/10-17

EU’s Menneskerettighedspolitik og EU’s Handlingsplan for Menneskerettigheder

Demokrati

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 forventes der en drøftelse af EU-samarbejdet på men-

neskerettighedsområdet, særligt i forbindelse med deltagelse i internationale og multilaterale fora. Endvidere forven-

tes rådskonklusioner om midtvejsevalueringen af EU’s handlingsplan for gennemførelsen af EU Strategiske

ramme for Menneskerettigheder og Demokrati vedtaget uden drøftelse på mødet.

2. Baggrund

Det følger af EU-traktaterne, at EU arbejder for en høj grad af samarbejde udadtil bl.a. med

henblik på at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og folke-

rettens principper. Det betyder bl.a., at EU i en række internationale og multilaterale fora søger at

agere samlet ud fra en fælles menneskerettighedspolitik. Med henblik herpå er der regelmæssigt

behov for at fastlægge den fælles EU-linje på en række konkrete så vel som mere generelle områ-

der. Der er på rådsmødet (udenrigsanliggender) lagt op til en generel drøftelse af EU-samarbejdet

på området

–

en drøftelse, der er særlig aktuel i lyset af den værdipolitiske spredning blandt med-

lemsstaterne samt den globale udvikling på det værdipolitiske område.

Et af instrumenterne til at fremme og beskytte

menneskerettigheder og demokrati er EU’s Stra-

tegiske Ramme for Menneskerettigheder og Demokrati, der blev vedtaget under det danske EU-

formandskab i 2012. I den påtager EU sig at fremme og beskytte menneskerettigheder i alle rela-

tioner med tredjelande, herunder også i aftaler om handel, investeringer, energi, i egne virksom-

heders CSR, i udviklingspolitikken samt den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Samtidig blev

der med henblik på den faktiske gennemførelse af Rammen vedtaget en handlingsplan for 2012-

2014.

I forbindelse med udløbet af den første handlingsplan blev der vedtaget en ny handlingsplan for

perioden 2015-2019. Handlingsplanen for 2015-2019 fokuser på fem hoveområder: 1) styrkelse

af lokale aktørers ejerskab af fremme af menneskerettigheder, 2) adressering af centrale menne-

skerettighedsudfordringer, 3) beskyttelse af menneskerettigheder under konflikt, 4) fremme bed-

re sammenhæng og konsistens i menneskerettighedsaspekter af EU’s politikker, samt 5) en mere

effektiv politik for støtte til menneskerettigheder og demokrati (menneskerettighedsdialoger med

tredjelande og styrkede valgobservationer).

I forbindelse med vedtagelsen af handlingsplanen for periode 2015-2019 blev det besluttet, at der

skulle gennemføres en midtvejsevaluering i 2017. Kommissionen offentliggjorde den 7. juli 2017

sin midtvejsevaluering, som nu forelægges Rådet.

3. Formål og indhold

Formålet med drøftelsen af EU’s Menneskerettighedspolitik er at sikre, at EU optræder stærkt og

effektivt i internationale og multilaterale fora, hvor menneskerettighedsområdet behandles. Det

forventes, at drøftelsen vil fokusere på, hvordan EU’s interne arbejde og koordination kan for-

Rådsmøde nr. 3566 (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/10-17

bedres, samt hvordan udfordringer, der følger af nye dynamikker i den globale værdipolitiske

balance, bedst adresseres og håndteres.

Kommissionens midtvejsevaluering af handlingsplanen for 2015-2019 er generelt positiv og

fremhæver, at handlingsplanen fungerer som et værdifuldt policy- og planlægningsinstrument,

der har klare fokusområder og samtidig tillader en fleksibel tilgang til nye udfordringer, der op-

står løbende. Midtvejsevalueringen konstaterer dog også, at der fortsat er behov for en aktiv ind-

sats for at implementere handlingsplanens fem fokusområder.

Det foreliggende udkast til rådskonklusioner byder midtvejsevalueringen velkommen, ligesom

alle parter opfordres til at fortsætte og bidrage til implementeringen. Der lægges endvidere vægt

på, at fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og demokrati er et nøgleelement i EU’s

udenrigs- og sikkerhedspolitik, og at det er essentielt, at EU udviser lederskab og enighed i inter-

nationale og multilaterale fora.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed blandt EU-medlemslandene om, at EU bør optræde med en samlet, stærk

stemme i internationale og multilaterale fora, hvor menneskerettighedsområdet behandles. Der

dog en række udfordringer forbundet med den konkrete fastlæggelse af EU’s ageren, særligt

som følge af den værdipolitiske spredning blandt medlemsstaterne.

Udarbejdelsen af udkastet til rådskonklusionerne har ikke givet anledning til vanskeligheder og

der må forventes enighed på mødet om den foreliggende udkast.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet for at sikre et stærk og sammenhængende EU på menneskeret-

tighedsområdet. Samtidig lægges der vægt på, at EU og de enkelte EU-medlemslandene er med

til at fremdrive og fastholde en høj standard for beskyttelsen af menneskerettighederne.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusionerne.

Rådsmøde nr. 3566 (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/10-17

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen om EU’s handlingsplan for menneskerettigheder

og demokrati har senest været forelagt

for Folketingets Europaudvalg til orientering i juli 2015 i forbindelse med vedtagelsen af hand-

lingsplanen.

Sagen om EU’s Menneskerettighedspolitik har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Eu-

ropaudvalg.

Rådsmøde nr. 3566 (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/10-17

4. Afghanistan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 ventes der vedtaget rådskonklusioner om

EU’s nye

Afghanistan strategi frem til 2020, der skal afløse den tidligere strategi, der løb fra 2014-2016.

2. Baggrund

Trods væsentlige fremskridt på en række områder står Afghanistan stadig over for store udfor-

dringer i de kommende år. Den afghanske regering lancerede på Afghanistan-konferencen i

London i december 2014 et ambitiøst reformprogram fokuseret på blandt andet god regeringsfø-

relse, korruptionsbekæmpelse og økonomisk vækst.

I oktober 2016 afholdtes en international udenrigsministerkonference i Bruxelles, hvor formålet

var at tage bestik af fremskridt og resultater siden Tokyo-aftalen fra 2012. Der blev også aftalt

nye indikatorer for, hvad den afghanske regering skal levere til gengæld for udviklingsbistand til

landet.

Da den tidligere EU-strategi for Afghanistan løb fra 2014-2016,

har man fra EU’s side udarbej-

det en ny strategi, som vil dække perioden frem til 2020. Den nye strategi har fokus på at skabe

de nødvendige betingelser, der kan bane vejen for en politisk løsning på konflikten i Afghanistan,

og som samtidigt kan videreudvikle landets institutioner og økonomi med henblik på at bringe

landet ud af skrøbeligheden, alt imens de migrationsrelaterede spørgsmål tackles.

3. Formål og indhold

Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om

EU’s nye

Afghanistan strategi. Heri ventes Rådet

også at opfordre til en afghansk-ledet inklusiv og resultatorienteret fredsproces, konstruktivt en-

gagement fra Afghanistans nabolande, samt fremdrift inden for valgreformer og på menneskeret-

tighedsområdet.

Rådet ventes ligeledes at opfordre til et mere effektivt samarbejde på migrations- og tilbagetagel-

sesområdet, som støtter og bygger på medlemsstaters bilaterale initiativer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3566 (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/10-17

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-

serne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred enighed om rådskonklusionerne.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen ser gerne en koordineret og langsigtet EU-rolle i Afghanistan, herunder en samtænk-

ning og samordning af EU’s og medlemsstaternes indsatser. Regeringen vil arbejde for, at EU

holder den afghanske regering fast på eksisterende reformdagsordner og forpligtelser, heriblandt

forpligtelserne i relation til beskyttelsen af menneskerettigheder, god regeringsførelse, tilbageta-

gelser og korruptionsbekæmpelse.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

EU’s Afghanistanstrategi 2014-2016

blev i forbindelse med den første årsrapport forelagt Folke-

tingets Europaudvalg d. 20. juli 2015, og en opfølgning på Afghanistan i form af rådskonklusio-

ner blev forelagt forud for rådsmøde d. 18. juli 2016.

Rådsmøde nr. 3566 (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/10-17

5. Civil CSDP-mission til Irak

KOM-dokument forligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 ventes der vedtaget rådsbeslutning om oprettelse af en

ny civil CSDP-mission i Irak. Missionen, som vil bestå af ca. 50 personer, skal bistå den irakiske regering og de

irakiske myndigheder med strategisk rådgivning som led i implementeringen af Iraks nationale sikkerhedsstrategi

samt kortlægge eventuelle yderligere EU-indsatser til fremme af sikkerhedssektorreformer. Fra regeringens side

bakker man op om oprettelse af missionen som et vigtigt og efterspurgt bidrag til sikkerhedssektorreform og dermed

stabilisering i Irak.

2. Baggrund

Med støtte fra det internationale samfund er den irakiske regering i gang med at reformere den

nationale irakiske sikkerhedsarkitektur med udgangspunkt i en national sikkerhedsstrategi, der

blev godkendt af det nationale sikkerhedsråd i oktober 2016. Den irakiske regering har i den for-

bindelse anmodet EU om støtte til at implementere deres strategi for sikkerhedssektorreform

(SSRS).

Rådskonklusionerne fra januar 2016 understregede behovet for at undersøge mulighederne for

øget EU-støtte til Irak. Af rådskonklusionerne fra rådsmødet den 19. juni 2017 fremgik det, at

EU var i gang med at undersøge mulighederne for at udsende et eksperthold vedrørende SSR

som svar på anmodning fra de irakiske myndigheder. I forbindelse med rådsmødet (udenrigsan-

liggender) den 17. juli 2017 vedtog Rådet et krisestyringskoncept for missionen, mens selve op-

rettelsen af missionen afventer en rådsbeslutning. Denne beslutning forventes truffet på rådsmø-

det den 16. oktober 2017.

3. Formål og indhold

Den irakiske regerings evne til at levere sikkerhed til befolkningen vurderes at være afgørende for

stabiliseringen i de befriede områder. EU har derudover interesse i et stabilt Irak, der kan dæm-

me op for migrationsstrømme og terrortruslen mod Europa.

På baggrund af de nævnte rådskonklusioner har

EU’s

fælles udenrigstjeneste fremlagt et konkret

forslag til en civil EU-mission bestående af ca. 36 internationale udsendte og 15 lokalt ansatte.

Missionen forventes at få til opgave 1) at bidrage med strategisk rådgivning til irakiske myndig-

heder som led i implementeringen af Iraks nationale sikkerhedsstrategi, 2) at identificere og vur-

dere muligheder for eventuelle yderligere EU indsatser vedrørende SSR, samt 3) at bistå EU-

delegationen i Bagdad med at koordinere henholdsvis EU’s og medlemslandenes indsatser på

området. Missionen forventes placeret i Bagdad med et etårigt mandat.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Rådsmøde nr. 3566 (udenrigsanliggender) den 16. oktober 2017 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 16/10-17

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.

Rådsbeslutningen vil alene have økonomiske konsekvenser

i form af indvirkning på EU’s budget,

hvor den ventes finansieret via omprioriteringer i budgettet vedrørende den fælles sikkerheds- og

udenrigspolitik.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes enighed blandt medlemslandene om rådsbeslutningen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at EU med en kommende civil mission tilvejebringer et vigtigt og efterspurgt

bidrag til sikkerhedssektorreform (SSR) i Irak. SSR ligger i naturlig forlængelse af det umiddelba-

re stabiliseringsarbejde, der pågår i de befriede områder og samtidigt et afgørende element i den

politiske dialog efter bekæmpelsen af ISIL. Der lægges vægt på betydningen af irakisk ejerskab til

reformprocessen samt, at missionens indsats supplerer og koordineres med øvrige internationale

indsatser til støtte for sikkerhedssektorreform.

Regeringen støtter generelt EU’s bidrag til en langsigtet indsats

til fremme af stabilisering i Irak

post-ISIL. Danmark bidrager fortsat til at afhjælpe den humanitære krise i Irak ved at yde støtte

til de internt fordrevne og bakker op om en fælles EU-indsats på området. Danmark støtter lige-

ledes SSR-processen

gennem FN’s Udviklingsprogram (UNPD), bl.a. gennem sekundering

af en

seniorrådgiver fra Rigspolitiet. Fra dansk side vil fremme af politisk dialog og forsoning være en

prioritet i forhold til den fortsatte støtte til stabilisering.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.