Spm. nr. S 521

24) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Rasmus Prehn (S) :

Er ministeren enig med sin ordfører, Villum Christensen, når han i Information den 9. januar udtaler, at »Toget hører fortiden til, derfor skal vi have et paradigmeskift. Fremtiden handler i stedet om små, billige og mere miljøvenlige biler, der er selvkørende, og om langt mere fleksible busser«, og med Venstres ordfører, når han samme sted udtaler, at »Hvis man i Aarhus har planer om at sprede letbanen ud i flere retninger, bliver det for egen regning, ligesom vi ikke er indstillet på at acceptere en fordyrelse af letbanen ved Ring 3 i København«?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til følgende artikel fra Information.dk: https://www.information.dk/telegram/2017/01/venstre-la-ser-asfalt-fremtiden-tog-fortiden

Spm. nr. S 521

24) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Rasmus Prehn (S) :

Er ministeren enig med sin ordfører, Villum Christensen, når han i Information den 9. januar udtaler, at »Toget hører fortiden til, derfor skal vi have et paradigmeskift. Fremtiden handler i stedet om små, billige og mere miljøvenlige biler, der er selvkørende, og om langt mere fleksible busser«, og med Venstres ordfører, når han samme sted udtaler, at »Hvis man i Aarhus har planer om at sprede letbanen ud i flere retninger, bliver det for egen regning, ligesom vi ikke er indstillet på at acceptere en fordyrelse af letbanen ved Ring 3 i København«?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til følgende artikel fra Information.dk: https://www.information.dk/telegram/2017/01/venstre-la-ser-asfalt-fremtiden-tog-fortiden

Spm. nr. S 521

24) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:

Rasmus Prehn (S) :

Er ministeren enig med sin ordfører, Villum Christensen, når han i Information den 9. januar udtaler, at »Toget hører fortiden til, derfor skal vi have et paradigmeskift. Fremtiden handler i stedet om små, billige og mere miljøvenlige biler, der er selvkørende, og om langt mere fleksible busser«, og med Venstres ordfører, når han samme sted udtaler, at »Hvis man i Aarhus har planer om at sprede letbanen ud i flere retninger, bliver det for egen regning, ligesom vi ikke er indstillet på at acceptere en fordyrelse af letbanen ved Ring 3 i København«?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til følgende artikel fra Information.dk: https://www.information.dk/telegram/2017/01/venstre-la-ser-asfalt-fremtiden-tog-fortiden

Værsgo til oplæsning af spørgsmålet.

Tak, formand. Er ministeren enig med sin ordfører, Villum Christensen, når han i Information den 9. januar udtaler, at »Toget hører fortiden til, derfor skal vi have et paradigmeskift. Fremtiden handler i stedet om små, billige og mere miljøvenlige biler, der er selvkørende, og om langt mere fleksible busser«, og med Venstres ordfører, når han samme sted udtaler, at »Hvis man i Aarhus har planer om at sprede letbanen ud i flere retninger, bliver det for egen regning, ligesom vi ikke er indstillet på at acceptere en fordyrelse af letbanen ved Ring 3 i København«?

Tak for det. Så er det ministeren for en besvarelse. Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Hr. Villum Christensens konstatering af, at toget hører fortiden til, ville formentlig have været en kontroversiel udtalelse og en skarp analyse, hvis citatet var fra den 9. januar 1917. Sandheden er, at bilen i de 100 år, der er forløbet siden 1917, var det soleklare eksempel på disruption, lang tid før begrebet vandt indpas, og lang tid før det blev en del af indholdet i et dansk regeringsgrundlag.

Vi ved fra transportvaneundersøgelsen, at alle danskere i gennemsnit rejser 37,2 km om dagen. Mere end 80 pct. af transporten foregår i bil. Selv med store tilskud til offentlig transport og høj beskatning af biler er bilen den altoverskyggende transportform. Vi rejser næsten ti gange så meget i bil som med tog.

Hr. Villum Christensens bemærkning bygger på de udviklingstendenser, vi kan se i den teknologiske udvikling og i borgernes anvendelse af nye teknologier. Og hvad er det, vi kan se her? Jo, vi kan se billige biler, vi kan se selvkørende biler, vi kan se elbiler, som er fantastiske at køre i, vi kan se miljøvenlige biler, og vi kan se en udvikling af og tillid til deleøkonomi inden for transport. Dertil kommer, at bilen jo også er en del af den kollektive transport, f.eks. er taxa en form for kollektiv transport.

Hvem ved – måske er de små selvkørende minibusser, som hr. Villum Christensen henviser til, om nogle år hverdag for mange af de mennesker, som ikke har et kørekort på grund af et fysisk handicap, eller som ikke har råd til eller ikke har lyst til at have besvær med at eje en bil. Faktisk er der gode perspektiver i at forbedre den kollektive trafikbetjening uden for byerne ved at etablere nogle mere fleksible tilbud.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen udtrykker, hvad jeg vil betegne som en sund skepsis over for, om de besluttede letbanestrækninger i Danmark er pengene værd. Men ret beset har vi endnu ingen erfaringer med brugen af tidssvarende letbaneløsninger her i landet. Der er udsigt til, at vi får det inden så længe. Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg gerne ser evalueringen af de første erfaringer, inden vi tager endelig stilling til nye letbaneprojekter.

Så kan jeg se, at formanden rejser sig, og jeg stopper derfor.

Så er det spørgeren, og der er 2 minutter. Værsgo.

Disruption – det er svaret fra ministeren. Det er også svaret fra regeringen. Det er det nye, men har det noget med virkeligheden at gøre? Lad os antage, helt lavpraktisk, at vi efter det her spørgsmål bevæger os ud på gaden, går over Knippelsbro og går ned på metrostationen ved Christianshavn og tager metroen mod Københavns Lufthavn, kigger på, hvor mange mennesker der er om bord i det metrotog, og siger, at toget er fortid, og at alle de mennesker, der er i det metrotog, nu skal op på gaden og bevæge sig i selvkørende biler eller nye busser – er det så et realistisk scenarie? Er det der, hr. Villum Christensen og hr. Kristian Pihl Lorentzen har ret? Skal alle de mennesker, der dagligt kører med metroen, op og køre på vores veje i stedet for? Hvad vil det få af konsekvenser? Er det det, der er Liberal Alliances politik på transportområdet? Er det den måde, vi løser det på?

Er ministeren helt sikker på, at det ikke er den sunde fornuft, der har været udsat for disruption her?

Ministeren.

Jeg mener ikke, at toget er fortid, jeg mener, toget er nutid, men jeg ser den artikel, som der henvises til, som to transportordføreres bud på, hvad fremtiden er. Hvad vil der ske i fremtiden? Og der kan jeg godt forstå at man gør sig tanker om individuelle transportmidler som fremtidens transportform, måske nogle, der er selvkørende, og som kører meget tættere end de nuværende biler, og som altså kører selvkørende, sådan at man kan udføre et arbejde, mens man transporteres, ligesom man kan i toget i dag.

Så jeg er ikke enig i, at toget ikke hører til i nutiden. Det er fremtiden, som jeg tænker på her, og som jeg også ser at de to transportordførere har udtalt sig om. Og fremtiden er noget mere usikker og vil formentlig byde på mange nye ting, som også, ligesom bilen tidligere har gjort, vil kunne sætte togservicen under pres.

Spørgeren.

Ministeren svarer her, at han ikke mener, at toget er fortid. Er ministeren så uenig i det, som hr. Villum Christensen siger, når han direkte siger: Toget hører fortiden til, derfor skal vi have et paradigmeskift?

Ministeren.

Jeg tror, at hr. Rasmus Prehn dér tager hr. Villum Christensen lidt for meget på ordet. Jeg erkender, at det er det, hr. Villum Christensen har sagt, men jeg tror ikke, det er det, han har ment. For vi kan jo konstatere, at toget kører derude lige nu, og metroen har et formidabelt tilbud om at transportere i store byer som København, og det gør den også i store byer i udlandet. Der har vi subways og metroer, som fungerer glimrende.

Så transport inden for tættrafikerede bykerner handler i høj grad også om transport på skinner i nutiden og formentlig også i fremtiden. Men når det handler om andre mulige måder at gøre det på, især i fremtiden, må vi bare erkende, at der formentlig der kommer til at ske ting og sager, der gør, at vi ikke her og nu med fornuft måske vil kunne beslutte endnu flere letbanestrækninger, end vi allerede har.

Spørgeren for sidste runde.

Nej, det er med en vis lettelse, jeg noterer mig, at ministeren sådan set korrekser sin transportordfører fra Liberal Alliance, altså at det er et fuldstændig urealistisk scenarie at tage samtlige passagerer fra metroen og så få dem over på vejen i stedet. Det kan selvfølgelig slet ikke hænge sammen, det skriger til himlen, og det er et meget uhensigtsmæssigt udsagn at komme med. Men vil ministeren så udelukke, at vi i fremtiden får brug for at udbygge vores metro eller at lave letbaner i tætbefolkede områder som f.eks. her i København, fordi det heller ikke er realistisk at bevæge sig frem med selvkørende biler?

Ministeren.

Nej, jeg kan ikke udelukke, at vi får brug for at udbygge metroen. Jeg er lidt mere skeptisk over for letbaneprojekter, må jeg sige. For jeg synes, der er rigtig meget, der tyder på, at separate busbaner giver mindst lige så meget mening, som at det skal foregå på et spor på en letbane. Det er i hvert fald billigere, og det kan tilsyneladende opfylde cirka det samme behov, så man får more value for money – hvis jeg nu skal blive i det engelske, eller mere værdi for pengene – med separate busbaner, end man måske gør med letbaner. Jeg glæder mig til at høste erfaringer fra de letbaneprojekter, som er sat i gang, i hvert fald inden vi sætter nye letbaneprojekter i gang med penge fra Folketinget.

Tak. Dermed er spørgsmål 24 afsluttet.

Vi går til spørgsmål 25, og det er også til transport-, bygnings- og boligministeren, og det er også af hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.