Spm. nr. S 647

16) Til sundhedsministeren af:

Flemming Møller Mortensen (S) :

Er ministeren enig med sin forgænger som sundhedsminister og tidligere sundhedsordfører for Venstre, Sophie Løhde, der i 2015 udtalte om Socialdemokratiets forslag om differentieret honorering af de praktiserende læger, at det ville være at »straffe lægerne til at sikre lægedækning i hele landet«?

Dermed siger vi tak til spørgeren.

Vi holder lidt på ministeren, idet det næste spørgsmål også er til ministeren, men af hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Mange tak, og tak til ministeren. Mit første spørgsmål lyder sådan her: Er ministeren enig med sin forgænger som sundhedsminister og tidligere sundhedsordfører for Venstre, Sophie Løhde, der i 2015 udtalte om Socialdemokratiets forslag om differentieret honorering af de praktiserende læger, at det ville være at »straffe lægerne til at sikre lægedækning i hele landet«?

Så er det ministeren.

Tak for spørgsmålet. Regeringen ønsker et stærkt sundhedsvæsen, hvor man som borger har adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet, uanset hvor i landet man bor, og uanset hvad man fejler. Det kræver, at der er nok læger i alle dele af landet, og det var sådan set også baggrunden for, at Venstreregeringen i starten af 2016 nedsatte Lægedækningsudvalget.

Jeg vil egentlig tillade mig at minde ordføreren om, at den socialdemokratisk ledede regering havde 4 år til at sætte ind over for de lægedækningsudfordringer, som vi også havde på det tidspunkt, og mig bekendt blev der ikke igangsat et egentligt arbejde for at sikre en bedre lægedækning. Man kan jo tage mange citater fra en valgkamp, men jeg tror også, at man skal tage citaterne fra en valgkamp netop som udtryk for, at hvis man ikke har oplevet nogen udvikling i 4 år, kan det nogle gange forekomme paradoksalt, at der så lige pludselig sker noget, fordi der er blevet trykket på valgknapperne.

Når vi har taget fat i forhold til lægedækningen, er det, fordi der er en udfordring. Det har vi mange steder i landet, ikke kun i en række af yderområderne, men sådan set også i en række socialt belastede byområder. Lægedækningsudvalget kom jo, som det også er spørgeren bekendt, med deres rapport i forrige uge og deres 18 konkrete forslag og også underforslag til, hvordan vi kan sikre en bedre lægedækning i Danmark.

Jeg synes, det er 18 velovervejede og gennemarbejdede forslag, som samlet set kan være med til at sikre en bedre lægedækning. Og netop forslaget om differentieret honorering i almen praksis er et af de forslag, som vi også har taget positivt imod fra regeringens side. Jeg oplever ikke differentieret honorering som en straf af lægerne; tværtimod oplever jeg det som en anerkendelse og en understøttelse af, at der i nogle dele af landet er læger, hvis patienter har mere behov for behandling end andre steder, hvor patienternes behov for behandling er mindre.

Det synes jeg sådan set også er naturligt, altså at det kan udmønte sig i en anden honorering, men meget af det her er jo overenskomstspørgsmål. Men vi ønsker fra regeringens side at understøtte, at man kan finde en ny honoreringsmodel, og derfor håber vi jo også på, at Folketingets partier i forbindelse med de politiske forhandlinger, vi har i morgen, vil være med til så at løfte den del, der kræver lovgivning, og også den del, der kræver, at vi politisk vil være med til at understøtte implementeringen af anbefalingerne.

Spørgeren,

Tak til ministeren for svaret. Det var jo rent faktisk også sådan, jeg havde forventet ministeren ville svare, for jeg har også set en udtalelse, da Lægedækningsudvalget kom med deres anbefalinger den 18. januar, nemlig at ministeren anerkendte og sagde, at det rent faktisk kunne give god mening, at man lavede en differentiering af honoreringen, alt afhængig af hvordan lægernes praksis er sammenstykket i forhold til tyngde og patientsammensætning. Så det er jeg rigtig glad for.

Jeg vil også gerne sige til ministeren, at jeg er rigtig glad for, at man har fået Lægedækningsudvalgets 18 anbefalinger, og at vi tager hul på dem i morgen. Det har jeg allerede givet udtryk for i flere sammenhænge, altså at ministeren blot kunne kalde, uanset hvornår på døgnet og på ugen det måtte være, fordi det er en meget, meget presserende opgave, vi skal have løst her, i forhold til at sikre en bedre dækning med både almenpraktiserende læger, men også speciallæger rundtomkring i Danmark.

Grunden til, at jeg stiller det her spørgsmål i dag, er jo i og for sig også blot for at være helt sikker på, at vi går ind til forhandlingerne nu her med det udgangspunkt, som ministeren tidligere har givet udtryk for, nemlig at differentieret honorering kan være rigtig god idé. Men ministeren vil nok også have en forståelse for, at jeg rejser spørgsmålet, fordi udmeldingen fra den tidligere sundhedsordfører for Venstre, som senere blev sundhedsminister, var så markant en udmelding på det tidspunkt, så jeg havde såmænd blot et behov for at få bekræftet min tolkning af, at den nuværende Venstresundhedsministers udmelding var en anden end den, Venstre tidligere havde givet.

Jeg tror ikke, jeg fik formuleret et spørgsmål, men jeg har fået det svar, jeg gerne ville have, af ministeren.

Ministeren.

Tak. Og tak for tilkendegivelsen også fra Socialdemokratiets side om, at man er villig til at gå ind i forhandlingerne i morgen med det ønske, at vi så også politisk herinde fra løfter de forslag, som kræver lovgivningsændringer, så vi også kan være med til at understøtte en bedre lægedækning i hele landet.

Når jeg svarede, som jeg gjorde, altså at jeg ikke opfatter differentieret honorering som en straf, så er det jo, fordi man kan sige, at det system, vi har i dag, reelt set er med til at straffe nogle læger, som tager sig godt af nogle patienter, der bare har et større behandlingsbehov end andre. Og der synes jeg sådan set, at det giver rigtig god mening, at vi også kigger på, hvordan vi kan understøtte, at man så i overenskomstforhandlingerne kan få moderniseret hele honoreringssystemet. Så tror jeg, vi vil nå langt – også i forhold til fremtidig organisering af almen praksis.

Spørgeren.

Ja, og det var jo lige nøjagtig også den reaktion, som Socialdemokratiet fik, da vi foreslog den her differentierede honorering tilbage i 2015. Lad os så arbejde konstruktivt frem imod det. I hvert fald proklamerer jeg her igen, at vi fra Socialdemokratiets side er med, og netop det, at det er 18 forslag, der bliver behandlet samlet i hele ordførerkredsen, synes vi også er rigtig, rigtig fint.

Det er jo eksperterne, vi har haft til at kigge på det, og det er en vanskelig håndterbar situation. Til gengæld er der rigtig mange danskere, ikke blot ude i provinsen, hvor jeg selv bor, men også i boligområder i de store byer, som er belastet af, at eksempelvis de praktiserende lægers stillinger står ledige. Og dermed er der ikke den dækning og den kvalitet, som vi ønsker fra socialdemokratisk side.

Selv om det tager lidt tid, kan jeg forstå, så er det fint, at der sker den store forbrødring her i spørgetiden – det må man gerne bruge spørgetiden til. Men vi er sådan set i gang med 30-sekundersspørgsmålene.

Så er det ministeren.

Det synes jeg sådan set lyder positivt. Vi har en udfordring, ikke bare i almen praksis; vi har også en udfordring med at få speciallæger rundt på landets sygehuse. Det er også derfor, jeg håber på, at Folketingets partier på det møde, vi har i morgen, med de politiske forhandlinger vil være med til at løfte vores del af ansvaret. Vi kan jo ikke bestemme, hvordan overenskomstforhandlingerne skal falde ud, eller hvad regionerne skal aftale indbyrdes. Men jeg synes, at det sender et stærkt signal, hvis vi her fra Folketingets side kan løfte de anbefalinger, som er målrettet os, og dermed også være med til at løfte vores del af ansvaret i forhold til at sikre en bedre lægedækning i hele landet.

Det vil sige, at der ikke er flere spørgsmål. Tak, for man er nemlig ikke tvunget til at stille spørgsmål – så det er fint. Vi siger tak for denne omgang.

Der er stadig væk et spørgsmål til samme minister og fra samme spørger, nemlig hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

(Talen er under udarbejdelse)