Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
S 1023
Offentligt
1741672_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 2052
Doknr.
464086
Dato
05-04-2017
Medlem af Folketinget Sjúrður Skaale (JF) har d. 31. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1023 til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1023:
”Er
det efter ministerens opfattelse tilfredsstillende, at dagtilbudslovens § 87 om til-
skud til pasning af egne børn stiller færinger og grønlændere dårligere end både dan-
skere, EU-borgere og EØS-borgere, og hvad har ministeren i givet fald til hensigt at
gøre for at rette op på denne forskelsbehandling?”
Svar:
Det er generelt sådan, at landene inden for rigsfællesskabet har deres egen lovgiv-
ning. Det betyder, at man ved flytning mellem rigsdelene skal opfylde de krav, som
gælder i den rigsdel, hvor man opholder sig.
Når det gælder tilskud til pasning af egne børn, er det et krav i den danske dagtilbuds-
lov om, at man skal have opholdt sig i landet i mindst syv ud af de seneste otte år.
Grundet Danmarks medlemskab af EU, gælder dette krav ikke for EU-/EØS-borgere,
som er berettiget til tilskuddet efter EU-retten. Som følge heraf skal bl.a. personer,
som har ret til tilskuddet i medfør af EU-retten (forordning nr. 883/2004 og forordning
nr. 492/2011), ikke leve op til kravet om, at man skal have opholdt sig her i landet i
mindst syv ud af de seneste otte år. For denne gruppe tæller ophold i et andet EU-
/EØS-land med i opgørelsen på lige fod med ophold i Danmark.
Som der henvises til i spørgsmål S 1022, så tæller ophold i Færøerne og Grønland,
efter de gældende regler, ikke med i opgørelsen. Jeg vil i den forbindelse henvise til
svaret på spørgsmål S 1022, hvor det fremgår, at jeg vil overveje problemstillingen
nærmere som led i det kommende udspil på dagtilbudsområdet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado