Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
27. april 2017
Besvarelse af spørgsmål S 1043 stillet af Lisbeth Bech Poulsen (SF)
den 6. april 2017.
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til, at udenlandske platforme aggressivt
henvender sig til danske forbrugere med uigennemskuelig og forbruger-
misledende binær aktiehandel, hvilket i England er blevet reguleret af det
engelske finanstilsyn FCA, og mener ministeren, at Finanstilsynets ind-
grebsmuligheder overfor disse platforme er tilstrækkelige?
Svar:
Jeg mener, at man som forbruger skal afholde sig fra at investere i binære
optioner, da binære optioner har karakter af et væddemål om, hvordan en
kurs vil udvikle sig inden for et givent tidsrum.
Finanstilsynet har allerede i september 2016 udsendt en advarsel, hvor
man advarer forbrugerne mod at investere i binære optioner.
Binære optioner bliver ikke udbudt af finansielle virksomheder med tilla-
delse i Danmark, men markedsføres på hjemmesider fra investeringssel-
skaber, der driver grænseoverskridende virksomhed fra f.eks. Cypern.
Selskaberne er derfor underlagt de cypriotiske myndigheders tilsyn.
Et dansk forbud vil derfor næppe have reel effekt, idet det ikke vil kunne
bakkes op af foranstaltninger mod selskaberne. I den forbindelse skal det
bemærkes, at FCA har sendt et diskussionspapir i høring, hvor man be-
skriver mulighederne for at regulere produktet i den finansielle regule-
ring. Der er ikke på nuværende tidspunkt indført særlige regler for binære
optioner i den britiske finansielle regulering.
Finanstilsynet arbejder gennem Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed (ESMA) på at tilskynde de cypriotiske myndighe-
der til effektivt at gribe ind over for virksomheder, der udbyder binære
optioner fra andre EU-lande.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen