Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
S 1216
Offentligt
1762271_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017
20627
MENA
26. maj 2017
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 1216 stillet den 17. maj 2017 af
Kenneth Kristensen Berth (DF) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvordan agter ministeren at sikre, at Vestsahara godkender en
kommende revision af associeringsaftalen mellem EU og Marokko, og
hvem, mener ministeren, er kompetent myndighed for Vestsahara til at
træffe en sådan afgørelse?
Svar
Det er Kommissionen, der er bemyndiget til at forhandle på EU’s vegne.
Spørgsmålet om inddragelse af Vestsaharas befolkning vil være en del af
det kommende forhandlingsforløb. Det er Kommissionens opgave at
sikre, at resultatet af forhandlingerne efterlever EU-domstolens afgørelse
af 21. december 2016. Det er Rådets Juridiske Tjenestes vurdering, at
forhandlingsdirektivet er robust på dette punkt. Kommissionen er
forpligtet til at holde Rådet orienteret om forhandlingerne. Jeg vil derfor
afvente tilbagemeldingerne fra Kommissionen.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen