Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
S 791
Offentligt
1729388_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. marts 2017
J nr. 2016-2759
Folketingsmedlem Uffe Elbæk (ALT) har den 23. februar 2017 stillet mig følgende
spørgsmål S 791, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 791:
Mener ministeren – idet spørgeren i spørgsmål nr. S 721 ikke spørger til, hvorvidt
EU-kommissionen satte spørgsmålstegn ved legaliteten af PSO-systemet, men
derimod spørger til regeringens egen fremstilling af sagen – at det er retvisende,
når statsministeren til spørgsmålet om, hvorfor vælgerne blev informeret om, at EU
havde erklæret PSO’en for ulovlig, når dette ikke var sandt, svarer, at »Det blev
vælgerne heller ikke«, og at der kun »blev sat spørgsmålstegn ved legaliteten af
den« – det vil sige at regeringen ifølge statsministeren kun satte spørgsmålstegn
ved legaliteten af den – når man sammenholder denne påstand fra statsministeren
med, at ministeren og skatteministeren i en kronik i Jyllands-Posten den 7. juni
2016 skrev, at »EU-Kommissionen har slået fast, at afgiften er i strid med EU-
retten. Den er simpelthen ulovlig i sin nuværende form«?
Svar
Jeg forstår spørgsmålet som, at der spørges til, om regeringen har anvendt en
konsistent og retvisende linje i forhold til udtalelser om PSO-systemets
overholdelse af EU-traktaten.
Jeg mener, at regeringen har anvendt en konsistent og retvisende linje.
Kommissionen har vurderet, at det danske PSO-system ikke er foreneligt med EU-
traktatens artikel 30 og 110, da det diskriminerer udenlandske producenter af
vedvarende energi. Kommissionens vurdering har Kommissionen bekræftet
skriftligt i et dokument tilbage fra september 2014. Jeg mener, at regeringens
fremstilling af sagen har afspejlet denne information fra Kommissionen.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk