Det Udenrigspolitiske Nævn 2016-17
S 855
Offentligt
1733240_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
EUN
14. marts 2017
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 855 stillet den 8. marts 2017 af
Kenneth Kristensen Berth (DF) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Agter regeringen at støtte den østrigske forbundskansler Christian Kerns'
forslag om, at statslederne på EU-plan skal forhindre den tyrkiske
regering i at føre valgkamp i de europæiske lande rettet mod tyrkiske
indvandrere og efterkommere i anledning af den forestående tyrkiske
folkeafstemning om en ny forfatning, og finder regeringen rent
principielt det hensigtsmæssigt, at der føres valgkamp uden for ens eget
lands grænser rettet mod en national minoritet i pågældende land, og
hvad agter regeringen at foretage sig i det tilfælde, at den tyrkiske
regering vil sende ministre eller regerings-repræsentanter til Danmark for
at anspore tyrkere til at stemme for forfatningsændringen?
Svar
Der er fra østrigsk side ikke fremsat noget formelt forslag om en fælles
EU-tilgang for at forhindre, at tyrkiske valgkampsarrangementer kan
finde sted i europæiske lande. Den østrigske kanslers udmelding anses
således heller ikke at være udtryk for en konsolideret regeringsholdning,
idet andre regeringsrepræsentanter fra den østrigske regering har peget
på, at der bør være en national tilgang. Uagtet støtter regeringen på
nuværende tidspunkt ikke den østrigske kanslers forslag. Møder og
politiske arrangementer i medlemslande er i udgangspunktet ikke et EU-
anliggende men et nationalt anliggende for de enkelte medlemslande.
Regeringens principielle holdning til afholdelsen af arrangementer i
relation til forskellige former for valgkampe, uden for ens eget lands
grænser, rettet mod en national minoritet i det pågældende land er, at
S 855 - 2016-17 - Endeligt svar på S 855: Agter regeringen at støtte den østrigske forbundskansler Christian Kerns' forslag om, at statslederne på EU-plan skal forhindre den tyrkiske regering i at føre valgkamp i de europæiske lande rettet mod tyrkiske indvandrere og efterkommere i anledning af den forestående tyrkiske folkeafstemning om en ny forfatning, og finder regeringen rent principielt det hensigtsmæssigt, at der føres valgkamp uden for ens eget lands grænser rettet mod en national minoritet i pågældende land, og hvad agter regeringen at foretage sig i det tilfælde, at den tyrkiske regering vil sende ministre eller regeringsrepræsentanter til Danmark for at anspore tyrkere til at stemme for forfatningsændringen?
2
regeringen i udgangspunktet ikke skal blande sig i afholdelsen af denne
type arrangementer eller gøre det til et politisk spørgsmål medmindre det
strider imod dansk lovgivning eller der er specifikke forhold, som
eksempelvis sikkerhedsgrunde eller risiko for forstyrrelse af den
offentlige orden, der gør, at relevante myndigheder har forbehold over
for arrangementernes afholdelse. I Danmark har vi forsamlings- og
ytringsfrihed.
Hvis der kommer ministre eller regeringsrepræsentanter til Danmark for
at anspore tyrkere til at stemme for forfatningsændringer ifm. den
planlagte folkeafstemning i april, er det ikke noget regeringen i
udgangspunktet ønsker at blande sig i. Med andre ord er det hverken
noget regeringen fra politisk hold vil forsøge at forhindre ligesom det
heller ikke er noget, regeringen vil støtte eller være udelt begejstret for.
Men hvis der er sikkerhedsmæssige grunde, der tilsiger, at arrangementet
ikke bør finde sted, vil regeringen tage dette alvorligt og se på, hvordan
arrangementet kan afværges. Vi kan selvfølgelig ikke bare stå og se til,
hvis et arrangement potentielt ventes at kunne medføre uroligheder og
skabe grobund for konflikter i det danske samfund.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen