V 22 Om den kinesiske stats brug af samvittighedsfanger som organdonorer.

Samling: 2016-17
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
08-12-2016
Forslag til vedtagelse:
Folketinget udtaler sin klare afstandtagen fra alle former for tvungen transplantation af organer og opfordrer regeringen til at modvirke denne praksis, hvor end den måtte foregå. Folketinget noterer sig Kinas beslutning om pr. 1. januar 2015 at standse brugen af ufrivillige organtransplantationer fra henrettede dødsfanger. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at følge udviklingen på området, herunder vurderinger af, om der finder ufrivillig organtransplantation sted i Kina. Folketinget tillægger det strategiske partnerskab med Kina stor betydning, herunder et tæt samarbejde og ligeværdig dialog baseret på gensidig respekt. Folketinget og regeringen er enig om prioritering af fremskridt på menneskerettighedsområdet i Kina og om, at menneskerettigheder løbende tages op med den kinesiske regering såvel bilateralt som i EU-Kina-dialogen.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 107 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: