V 67 Om at undgå, at EU udvikler en søjle af sociale rettigheder.

Samling: 2016-17
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
31-03-2017
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at EU-Kommissionens forslag til en »social søjle« er et helt uacceptabelt forsøg på at fratage befolkningerne selvbestemmelse over vitale områder som aftalesystemet, ansættelsesvilkår, løn, arbejdstid, social sikring og velfærdsydelser, herunder pensionsforhold. Folketinget konstaterer, at Kommissionens erklærede formål med den »sociale søjle« er at styrke de økonomiske friheder (fri bevægelighed for kapital, varer, arbejdskraft og tjenesteydelser) og ØMU'en, regler, som fører til social dumping og asocial nedskæringspolitik. Det er således vildledende at betegne Kommissionens forslag som et skridt i retningen af en social union. Folketinget pålægger derfor regeringen at stå fast på en klar afvisning af Kommissionens forslag i sin helhed og i stedet rejse krav om en social protokol til traktaten som foreslået af Den Europæiske Faglige Sammenslutning.
Fremsat under: